Q1 Afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov. Modul 12. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdelingsledelsen for afdeling Q består af; oversygeplejerske, Asger Bjerre og ledende overlæge, Poul Erik Buchholtz. Hertil hører en administrativ stab og en virtuel enhed for kvalitets- og kompetenceudvikling. Afdeling Q har 4 sengeafsnit: : Unipolare lidelser og subspeciale i personlighedsforstyrrelser, herunder KISS. Q2: Bipolar lidelser Q3: Bipolar lidelser Q4: Bipolar lidelser Endvidere findes Ambulatorium for Mani og Depression, med underafdelingerne: Mobilteam og klinik for ambulant ECT. Afdeling Q har yderligere 4 klinikker: Klinik for Personlighedsforstyrrelser Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for OCD og Angstlidelser Klinik for Selvmordsforebyggelse Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med ECT-afdelingen, fysioterapien, Ambulatorium for Mani og Depression, psykologer, Klinik for Selvmordsforebyggelse, Klinik for Personlighedsforstyrrelse, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri og Klinik for OCD og Angstlidelser. Vi samarbejder endvidere med kommunale bostøtter. Patientkategorier/borgerkategorier Sengeafsnittene har diagnosebaseret visitation for indlæggelse for personer over 18 år. modtager patienter med diagnosen unipolar depression og har subspeciale i personlighedsforstyrrelser. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er mange og komplekse problemstillinger i den psykiatriske sygepleje til patienter med depression og angst. Patienterne er i forbindelse med den akutte indlæggelse oftest dårligt kognitivt fungerende. Patienterne er præget af angst og isolation. Nogle patienter har suicidale tanker eller planer og er stærkt forpinte. Patienterne kan også have selvskadende adfærd. Disse tilstande giver mange sygepleje- og læringsmæssig udfordringer. En af opgaverne kan være skærmning af patienten. En anden opgave kan være at støtte patienterne til en øget egenomsorg og bedre mestring af situationen, her kan med fordel benyttes psykoedukation. En sygeplejeopgave kan endvidere være at hjælpe patienten med strukturering af dagen.

2 Den jeg-støttende sygepleje er en central tilgang. Det centrale i sygeplejen er: Patient-sygeplejerske-relationen, der bygger på en bæredygtig kontakt mellem patient, sygeplejerske og pårørende. Kontinuitet i plejen, som skal sikre individuel tilrettelagte og sammenhængende forløb. Kvalitetssikring, som skal sikre en faglig begrundet og dokumenteret indsats. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af jeg-støttende sygepleje. Det kan f.eks. være skærmning, containing, grænsesætning samt optræning i daglige og/eller sociale færdigheder. Målet er at øge patienternes egenomsorgskapacitet, samt forbedre deres livskvalitet. Den psykiatriske patient er et medmenneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jegfunktion forstås menneskets evne til at indsamle og bearbejde ude- og indefra-kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen gør mennesket i stand til at leve et for ham/hende tilfredsstillende liv som samfundsborger i et socialt fællesskab, som i størst mulig grad er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. De sygeplejefaglige arbejdsopgaver tager udgangspunkt i mindst indgribende tilbud i forhold til patientens integritet. Tilbuddet skal samtidig effektivt opfylde patientens behov for omsorg og behandling, herunder også varetagelse af fysiologiske, åndelige og sociale behov. Afdeling Q benytter EPJ som dokumentationsredskab. Her dokumenteres observationer, handlinger og evalueringer på baggrund af opstillede sygeplejemål. Typiske patientforløb/borgerforløb Afsnit modtager patienter fra 18 år og opefter til udredning, diagnosticering samt behandling af depression, angst og personlighedsforstyrrelse. I afsnit indlægges patienterne enten frivilligt eller med tvang. Efter visitation indlægges patienter via modtagelsen. De kan overnatte i 1-3 nætter i modtagelsen. Det tilstræbes, at patienterne forbliver indlagt på samme afdeling under hele forløbet. Den gennemsnitlige indlæggelsesperiode er ca. 21 dage. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og to primære kontaktpersoner. Kontaktpersonerne følger patienten under hele indlæggelsesforløbet og sikrer kontinuitet i behandlingen. Kontaktpersonerne er medansvarlige for den behandlings-/plejeplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten. Planen evalueres og følges op med jævnlige samtaler under indlæggelsen.

3 Det er vores hensigt, at samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret. Der afholdes ugentlige behandlingsplanskonferencer i afsnittet, med deltagelse af afdelingens personale samt tværfaglige samarbejdspartnere. Foruden den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og sociale samvær et led i behandlingen. Hverdagen struktureres, så den bliver tryg og overskuelig. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema/dagsskema, som bliver tilpasset patientens tilstand, formåen og interesse. I slutningen af indlæggelsesforløbet laves en udskrivningsplan, hvor eventuelle samarbejdspartnere inddrages. Dette kan f.eks. være bostøtter, Ambulatorium for Mani og Depression eller egen læge. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Jeg-støttende sygepleje Kontaktperson Relationsbehandling Observation af patient Skærmning Miljøterapi MDI-skema Daglig refleksionstid Supervision af personale Ugentlige tværfaglige behandlingskonference Temadage for personalet I forbindelse med opgaverne i afdelingen, kan den studerende arbejde ledende og koordinerende med følgende: Deltager i sygeplejens vurderings-, og planlægnings- og beslutningsfase, hvor sygeplejeprocessen anvendes. Anvender de mange observations-, og skærmnings- og vurderingsskemaer i EPJ. Uddelegerer arbejdsopgaver ved vagtens start. Afdelingen benytter en dagsplan som udfyldes, og hvor der blandt andet udvælges et personale som er tovholder til middagsrefleksionen. Ved denne funktion har man også ansvar for at have overblikket over, om dagsplanen holder, eller om der skal omprioriteres. Deltager i afdelingssygeplejerskernes og lægernes/overlægernes daglige morgenkonference, hvorefter forstuegangen finder sted. Deltager i behandlingskonference med tværfaglig refleksion over de indlagte patienters behandling og sygeplejefaglige interventioner. Her er mulighed for at skrive og fremlægge konferenceoplæg i form af behandlingsplan. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder

4 Udvikling og forskning indenfor sygeplejen, er en integreret del af arbejdet ved Afdeling Q. Ved afdelingen er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. Kvalitetsnøglepersonerne er udpeget af afdelingens forskellige enheder og de har forskellig faglig baggrund. En del er specialuddannede sygeplejersker. Kvalitetsnetværket i Afdeling Q arbejder primært med baggrund i Den Danske Kvalitetsmodel. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling Q kan rettes til Kvalitets- og udviklingsleder, MHH Dorte B. Liboriussen på: dorlib@rm.dk Igangværende udviklings- og forskningsprojekter: Implementering af DDD - Den Danske depressionsdatabase Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Risikovurdering Brøsetskemaer Vurdering af selvmordsrisiko Gennemførelse af eftersamtaler efter anvendelse af tvang Vågenterapi Projekter under opstart ved Afdeling Q. Årlige patientsikkerhedsrunder i enhederne Arbejdsgangsanalyser som redskab til udvikling af klinisk praksis Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder sender velkomst brev ud ca. 14 dag før start på den kliniske undervisningsperiode. Her medfølger plan for introduktionens første dage. Desuden vedlægges tjenestetidsplan for de første en til to uger. De første 3 dage er introduktionsdage, hvor den studerende vil blive vist rundt på afsnittet samt på hospitalsområdet. Den studerende vil komme til at fungere som medkontaktperson for en eller to patienter. Efterhånden som den studerende lærer afsnittet og patienterne at kende, får denne, under vejledning fra personalet i plejegruppen, gradvist større ansvar. På introduktionens 3. dag er den studerende med som føl i afsnittet. Yderligere denne dag vil der blive afholdt en planlægningssamtale, hvor den studerende medbringer en grovskitse til en individuel klinisk studieplan. En beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger er ønskelig som udgangspunkt for samtalen. Gensidige forventninger vil blive drøftet ved samtalen. Indenfor de første 2 uger udarbejder den studerende en individuel klinisk studieplan. Til støtte for udarbejdelsen af denne er der i den generelle kliniske studieplan beskrevet forskellige læringsmuligheder. Yderligere tilbydes der en fælles refleksion over forslag til emner og fokusområder til den individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder bistår med vejledning i forhold til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan og de skriftlige studieaktiviteter, som beskrevet i modulbeskrivelsen.

5 Den individuelle kliniske studieplan vil blive brugt som et arbejdsredskab ved de ugentlige vejledninger, hvor de mål og fokusområder, der er udvalgt, løbende bliver evalueret. Klinisk vejleder vil i samarbejde med den studerende følge op på de individuelle læringsmål. Det vil især ske på de ugentlige vejledningssamtaler. Den studerende opsamler efterfølgende refleksioner fra disse samtaler i eportfolio, således at den læringsmæssige udvikling kan følges. Den daglige vejledning foregår i studieunit og med den daglige vejleder, som er medkontaktperson sammen med den studerende om patienten/patienterne. En gang om ugen har du vejledning hos din kliniske vejleder. Her vil der blandt andet blive fulgt op på din individuelle kliniske studieplan. Det er vores opfattelse, at den studerende vil få mere ud af vejledningen, hvis denne i forvejen har reflekteret over og nedskrevet det emne/de emner, den studerende gerne vil drøfte og have vejledning på. Afdeling Q har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene, efter behov. Den uddannelsesansvarlige Lilian Gade Abrahamsen er ansat under Psykiatri og Social, Administrationen. Hun kan kontaktes på: Mail: liliabra@rm.dk og på tlf.: Der er et godt og udviklende læringsmiljø i afsnit, som viser sig ved: At der er etableret en studieunit. At der er meget respekt for den enkeltes måde at lære på. At der er muligheder for refleksion før, under og efter sygeplejehandlinger. At der er mulighed for refleksion sammen med klinisk vejleder, daglig vejleder og den tværfaglige personalegruppe. At der er mulighed for refleksion i sammenhænge som behandlingskonferencer, rapportsituationer og miljøterapeutiske aktiviteter. At refleksion er indlejret i kulturen, så konferencesituationer og lignende indeholder fælles refleksion over situationer og handlinger i forhold til den enkelte patients behov for pleje og behandling. At der er stor tværfaglighed også på uddannelsessiden, idet afsnittet udover sygeplejestuderende har ergoterapeutstuderende, lægestuderende og social- og sundhedsassistentelever. At der er et stort engagement blandt hele det tværfaglige personale i forhold til at bidrage til et godt og udviklende læringsmiljø. Forventninger til den studerende Den studerende skal i gennemsnitlig være 30 timer om ugen i afsnittet. De studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse enten på afsnittet eller hjemme. Der vil i studieforløbet være enkelte aften- og weekendvagter. Den studerendes læringsmuligheder vil være i fokus i planlægningen af mødetiderne.

6 Til de ugentlige vejledningssamtaler forventes der, at den studerende har forberedt sig, dvs. selv kommer med oplæg eller situationer til det, som ønskes vejledning på. Denne forberedelse kan med fordel skrives ind i eportefolio, hvorefter den studerende skriver refleksionerne fra vejledningssamtalerne ind i IKS i eportfolio. Dette for at den læringsmæssige udvikling kan følges af vejlederen. Det forventes, at den studerende overholder de planlagte afleveringsdatoer for både IKS, seminar og studieaktiviteten; udvikling af klinisk sygepleje. Til planlægningssamtalen ønskes der en beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger som skal danne udgangspunkt for samtalen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk Vejleder i afsnit er: Ida Dam Tlf.: idaelida@rm.dk Bachelor i sygepleje. Specialuddannet i psykiatrisk sygepleje Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturliste med anbefalet litteratur, , sider tilsendes sammen med velkomstbrevet. Du skal læse samt dokumentere siders selvvalgt litteratur i din eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende skal du være i afsnittet 30 timer ugentlig, yderligere skal den studerende for at blive indstillet til intern klinisk prøve opfylde nedenstående: Udarbejde individuel klinisk studieplan inden for de 2 første uger af klinikken Ajourfører den individuel klinisk studieplan med refleksioner og teori efter den ugentlige vejledningssamtale med klinisk vejleder. Til planlægningssamtalen skal den studerende være velforberedt. Aflevere oplæg til seminar samt aktivt deltagelse i seminarer. Aflevering af studieaktiviteten; udvikling af klinisk sygepleje samt selvstændig planlægning og fremlæggelse af fundene Deltage i afsnittets miljøterapeutiske tilbud Vise engagement og deltage i afsnittes praksis fællesskab Den studerende skal være aktivt opsøgende overfor læringsmuligheder

7 Udarbejdet af: Stine Bak,, Juni Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato.