Dansk krise blandt de største i Europa
|
|
- Rudolf Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk krise blandt de største i Europa Man kan ikke finde et belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod viser denne analyse, at Danmark har været blandt de hårdest ramte. På flere helt centrale områder er vi således kun overgået af kriselande som Grækenland, Spanien og Irland. af stud.polit. Niels Storm Knigge og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen. januar 11 Analysens hovedkonklusioner Dansk økonomi har i forhold til og de europæiske lande oplevet det 3. største fald i beskæftigelsen og den. største stigning i arbejdsløsheden. Det danske hjemmemarked har været hårdt ramt af krisen. Målt på den indenlandske efterspørgsel er det danske tab under krisen det. største, kun overgået af Irland, Grækenland og Spanien. Udviklingen afspejler, at det private forbrug og investeringerne har klaret sig dårligt. På udenrigshandlen ligger vi bedre. Målt på faldet i eksport opnår vi en midterplacering blandt sammenligningslandene. Men sammenholdt med, at vi har det fjerdestørste fald i importen, giver nettoeksporten derfor isoleret set et betydeligt bidrag til BNP-væksten. Det store fald i importen understreger den dårlige hjemmemarkedssituation. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 7 fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V
2 Har Danmark klaret krisen bedre end de fleste andre lande? I statsministerens nytårstale kunne man høre, at vi i relation til den økonomiske krise har klaret os bedre end de fleste andre lande. Således hed det bl.a.: Sammen klarer vi skærene bedre end de fleste andre lande. Men er det nu også rigtigt, at vi klarer skærene bedre end i de fleste andre lande? Det kigger vi på i denne analyse. Beskæftigelse Sammenligner vi arbejdsmarkedsudviklingen, ser det desværre ikke helt så godt ud, som statsministeren giver indtryk af. Når man sammenligner beskæftigelsesniveauet i nationalregnskabet for 3. kvartal med det, der var før krisen satte ind, her defineret som 1. kvartal, ligger vi i Danmark med et tab på, pct. af beskæftigelsen. Det er det tredjestørste tab i en sammenligning med de 1 europæiske lande, vi oftest sammenligner os med, samt. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Tab af beskæftigelse fra før krisen (1. kvartal ) til 3. kvartal EU-1 Sverige Anm.: Sverige og er baseret på OECD-data (Labour Force Statistics) i mangel på data fra Eurostat. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Kun Irland og Spanien er med tab på hhv. knap 1 pct. og godt pct. blevet hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. Danmark ligger dermed værre placeret end og andre hårdt plagede lande som og Grækenland. I gennemsnit i EU-1 er godt pct. af beskæftigelsen forsvundet. Danmark har altså, siden krisen satte ind, mistet mere end dobbelt så mange job, som det gennemsnitlige EU-1 land. Som man kan se af figur 1, er der en række lande, hvor beskæftigelsen ikke er faldet, eller hvor man allerede næsten har indhentet det tabte (fx Sverige), og der er endda en række lande, hvor beskæftigelsen nu ligger højere (Østrig, Norge, Tyskland og Belgien).
3 Sammenligner vi udviklingen fra 1. kvartal til 3. kvartal med nogle af vores nabolande, kommer Danmark mildest talt heller ikke særligt godt ud. Figur. Beskæftigelsesudvikling i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt Indeks = 1. kvt Sweden 9 Anm.: Sverige er baseret på OECD-data i mangel på data fra Eurostat. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Den tyske beskæftigelse har på imponerende vis næsten været uberørt af krisen. I de resterende lande bød især 9 på markante fald i beskæftigelsen. Efterfølgende er det gået frem i andre lande, mens Danmark fortsat ligger med en svag nedadgående tendens. Arbejdsløshed Kigger man på udviklingen i arbejdsløsheden, er billedet meget tilsvarende for beskæftigelsen. Det ses af figur 3. Figur 3. Stigning i arbejdsløshedsprocent fra 1. kvartal til 3. kvartal point point EU1 Sweden 3
4 Spanien og Irland er fortsat i en negativ klasse for sig selv med stigninger i arbejdsløshedsprocenten på hhv. næsten 1 procentpoint og ca. 9 procentpoint på bare ½ år. I det efterfølgende felt kommer Danmark ind på en femteplads, lige mellem Grækenland og, og lidt efter. I gennemsnit ændrede ledigheden sig med,7 procentpoint i EU-1 området. I Danmark er ledigheden ifølge den harmoniserede internationale opgørelse steget mere end procentpoint. Den danske forøgelse af ledigheden er altså mere end 1½ gange stærkere, end det som et gennemsnitligt EU-1 land har oplevet. Kun Tyskland har set over perioden en lavere ledighed. Zoomes ind på udviklingen de senere år for nogle af vores nærmeste lande, får vi billedet i figur. Figur. Ledighedsprocenten i Danmark og tre nabolande Sweeden Som det ses af figuren, havde Danmark den klart laveste arbejdsløshed blandt de fire lande i periodens start. Fra slutningen af ændrer dette billede sig dramatisk. Ledigheden steg mærkbart i både Danmark, Sverige og, men ændringen i Danmark var væsentligt kraftigere. Den fortsatte også i længere tid. Mens både Sverige og oplevede en vending og faldende ledighed i, fortsatte den danske ledighed opad. Tysklands ledighed steg kun ganske svagt under krisen og er samlet faldet i perioden. Situationen er nu den, at den danske ledighed stort set er identisk med Sveriges og s, og nu faktisk er noget højere end i Tyskland. Samlet viser både beskæftigelse og arbejdsløshed, at vi i Danmark har været blandt de absolut hårdest ramte lande, blandt de lande vi normalt sammenligner os med. Vi er stort set kun overgået af de lande, som er blevet ramt af spekulation og gældskrise, det gælder de sydeuropæiske lande og Irland. Sammenlignet med vores nærmeste lande skiller vi os også klart ud ved dels at have de største fald i beskæftigelsen, men samtidig ved at nedgangen på beskæftigelse og ledighed er fortsat ind i.
5 Økonomisk vækst Arbejdsmarkedsudviklingen afhænger af den økonomiske vækst, herunder hvordan den økonomiske vækst er sat sammen. I figur ses, at Danmark har haft et tab tæt på gennemsnitligt for EU-1 på den samlede produktion, BNP. Igen skiller Irland sig negativt ud med et tab over den ½-årige periode på over pct. Også Grækenland og Spanien er placeret højt. Blandt duksene findes Tyskland og især Sverige. Sidstnævnte er allerede nu tilbage på et BNP-niveau fra før krisen. Figur. Fald i BNP fra 1. kvartal til 3. kvartal 1 1 EU-1 Sweden Hvis vi igen zoomer ind på Danmark, Sverige, Tyskland og, kan vi se udviklingen hvert kvartal i figur (nedenfor). Af figuren ses, at alle lande havde en meget skidt økonomisk udvikling i løbet af. halvdel af og starten af 9. Især blev ramt hårdt og tabte næsten pct. af BNP. Herefter begyndte det at gå frem fra 1.kvartal i Tyskland og Sverige, fra. kvartal for Danmark og. Den hast, hvormed fremgangen er kommet, er dog forskellig. Trods et nogenlunde ensartet bundniveau i Danmark, Sverige og Tyskland ligger de to sidstnævnte noget højere end Danmark i 3. kvartal. er stadig et stykke bagud, men har indhentet en smule mere af det tabte end Danmark.
6 Figur. BNP i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt Indeks = 1. kvt Sweden Målt på den samlede produktion, BNP, er det altså også forkert at sige, at Danmark har klaret sig godt sammenlignet med de fleste andre lande. I bedste fald kan man tale om en middelmådig udvikling. Ser man bort fra katastrofelandene i Sydeuropa samt Irland, er der snarere tale om en placering i den tunge ende. Indenlandsk efterspørgsel Bag den gennemsnitlige placering på BNP gemmer sig dog flere historier om dansk økonomis udvikling. BNP består af en række komponenter, som groft kan grupperes i enten indenlandsk efterspørgsel eller nettoeksport. Den indenlandske efterspørgsel måler alt forbrug (offentligt og privat) samt investeringer på hjemlig grund. En status for den indenlandske efterspørgsel internationalt i forbindelse med krisen ses i figur 7. Figur 7. Fald i indenlandsk efterspørgsel fra 1. kvartal til 3. kvartal EU-1 Sverige Anm.: Sverige er baseret på en beregning baseret på OECD-data i mangel på data fra Eurostat. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD.
7 I figuren ses, at den indenlandske efterspørgsel i Danmark frem til 3. kvartal er faldet, pct., og at Danmark har en bundplacering. Faldet er kun overgået af katastrofelandene Irland, Grækenland og Spanien. Irland, der er værst ramt, har indtil nu haft en nedgang i den indenlandske efterspørgsel på pct. Sammenlignet med faldet for EU-1 på godt, pct. er den indenlandske efterspørgsel i Danmark altså dykket ½ gange mere. Danmarks nabolande befinder sig, som man kan se i figur 7, i den pæne ende af skalaen. Figur uddyber denne udvikling over tid. Som det ses, har den tyske indenlandske efterspørgsel været relativt uberørt af krisen. Den falder dog en smule frem mod slutningen af 9 for derefter at vokse markant. Den danske nedtur startede lidt hurtigere end i Sverige og, men varede længere end i Sverige, og har samtidig været kraftigere end i vores nabolande. Den fremgang, der tegner sig, har ikke været nær så markant i Danmark som i de andre lande, og de nyeste tal peger på, at den indenlandske efterspørgsel i Danmark faldt fra. til 3. kvartal, således at gabet til de andre lande er øget. Figur. Indenlandsk efterspørgsel i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt Indeks = 1. kvt Sweden Anm.: Sverige er baseret på en beregning baseret på OECD-data i mangel på data fra Eurostat. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Målt på den samlede indenlandske efterspørgsel har Danmark altså bestemt ikke klaret krisen godt. Vi er blandt de lande, hvis indenlandske efterspørgsel fortsat ligger mest underdrejet ja faktisk det dårligste land i den centrale og nordlige del af Vesteuropa. Appendiks 1 dykker ned blandt de komponenter, der udgør den indenlandske efterspørgsel. Her fremgår det, at årsagen til den danske udvikling og placering skal findes blandt det private forbrug og investeringerne. Modsat er det offentlige forbrug steget lidt mere end i de fleste andre lande. For både privat forbrug og investeringer (erhvervs-, offentlige og boliginvesteringer) gælder, at vi kun er overgået af Irland, Grækenland og Spanien. Sammenlignet med vores nærmeste lande er det ligeledes karakteristisk, at den fremgang, der har været siden vi nåede bunden, har været svagere og mere ujævn i Danmark. 7
8 Eksport Hvis udviklingen på hjemmemarkedet har været blandt de svageste, mens den samlede udvikling i BNP har været middelmådig, må den internationale handel have trukket op. I det følgende gennemgås derfor udviklingen i eksport og import. I figur 9 ses eksporttabet siden 1. kvartal. Figur 9. Fald i eksport fra 1. kvartal til 3. kvartal Sweden EU-1 Figuren viser, hvilke lande der fortsat lider af et efterslæb på eksporten. Et land som Tyskland, hvor eksporten faldt meget kraftigt i begyndelsen af krisen, er kommet stærkt igen, hvorfor Tyskland havner i den pæne ende med et marginalt tab. De største efterslæb ses i Grækenland, hvor eksporten er næsten pct. under niveauet fra 1. kvartal. Danmark ligger placeret nogenlunde side om side med Sverige midt i feltet med et fald i underkanten af pct. Et gennemsnitligt EU-1 land ligger, pct. under niveauet fra 1. kvartal. Irland oplever for en gangs skyld et positivt tegn, nemlig en fortsat eksportfremgang. Selvom Danmark er placeret side om side med Sverige, så har udviklingen langt fra været den samme. Det ses af figur. Eksportudviklingen i både Sverige, Tyskland og har været karakteriseret af meget store fald i krisens begyndelse frem til. kvartal 9. Herefter er det gået pænt frem, især for Tyskland. havde et endnu kraftigere fald end Sverige og Tyskland, og til trods for nogen fremgang siden bunden, mangler der stadig entydige og stabil fremgang her.
9 Figur. Eksporten i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt Indeks = 1. kvt Sweden 7 Danmark havde, som man kan se, et noget mindre fald i eksporten frem til. kvartal 9. Modsat har fremgangen efterfølgende så været tilsvarende mere beskeden sammenlignet med Tyskland og Sverige. Resultatet er derfor, at Danmark og Sverige nu har nogenlunde samme eksportefterslæb. Den danske eksport har altså haft en relativ stabil udvikling under krisen med mindre udsving, end vi har set i andre lande. Samlet er eksportudviklingen ikke meget værre eller bedre end et gennemsnitligt sammenligneligt land. Import Den anden side af den internationale handel er importen. Udviklingen over de senere år er vist i figur 11. Figur 11. Fald i importen fra 1. kvartal til 3. kvartal EU-1 Sweden 9
10 En lavere import er med til at holde hånden under BNP via nettoeksporten. Udenrigshandlen kan således godt bidrage positivt til BNP-væksten i en situation, hvor eksporten falder, hvis importen falder endnu mere. Det har faktisk været tilfældet i Danmark, hvor importen, jf. figur 11, er faldet, pct., mens eksporten kun er faldet, pct. Udenrigshandelen har således holdt hånden under det danske BNP. Som det ses af figuren, er der stor forskel på, hvor meget importen ligger under niveauet fra før krisen. Det største fald står Grækenland for med et fald på mere end 3 pct. Dette matcher således også det voldsomme fald, landet har oplevet i eksporten. Den danske import ligger som nævnt godt pct. under niveauet fra 1. kvartal, hvilket kun overgås af Grækenland, Spanien og. Sammenlignet med Sverige og Tyskland er der et stort efterslæb, hvilket også ses af figur 1. Figur 1. Importen i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt Indeks = 1. kvt Sweden 7 Udviklingen fra krisens start frem mod bunden i. kvartal 9 er for de fire lande i figur 1 nogenlunde ensartet trods lidt forskellig styrke i faldet. og Sverige havde store importfald, mens Danmark og Tyskland havde lidt mindre fald. Den danske importudvikling i den efterfølgende fremgangsperiode var ligesom eksportudviklingen mere afdæmpet end udviklingen i Sverige og Tyskland og har de seneste kvartaler udviklet sig relativt svagt. Den internationale handel bidrager som sagt positivt til den danske vækst, ligesom det er tilfældet i Sverige og Tyskland om end på noget forskellig baggrund. En svag udvikling i importen er nemlig typisk tegn på et svagt hjemmemarked, hvilket er en ting, vi allerede har set bekræftet i figur 7 og. Så selvom den lave import isoleret set er en god ting for den danske BNP-udvikling, er det samtidig et tegn på det svage hjemmemarked - ikke umiddelbart et sundhedstegn for dansk økonomi.
11 Bilag 1. Privat forbrug, offentligt forbrug og faste bruttoinvesteringer Privat forbrug udgør den største del af BNP for de fleste lande og dermed den klart største del af den indenlandske efterspørgsel. Det er derfor ikke overraskende, at udviklingen i det private forbrug er meget ensartet med udviklingen i den indenlandske efterspørgsel i figur 7. Det ses af figur A. Figur A. Fald i privat forbrug fra 1. kvartal til 3. kvartal EU-1 Sweden Kilde: AE på baggrund af Eurostat Det danske privatforbrug er faldet fjerdemest under krisen, kun overgået af de hårdt ramte sydeuropæiske lande samt Irland. Det danske privatforbrug ligger fortsat, pct. under niveauet fra før krisen. En række lande har oplevet positiv vækst i privatforbruget i samme periode herunder Sverige og Tyskland. Udviklingen i forbindelse med krisen i Danmark og vores nabolande er vist i figur B. Som det ses af figuren, havde Danmark et kraftigere fald i det private forbrug end de andre lande. Og den efterfølgende fremgang fra 1. kvartal 9 har samtidig været mere beskeden. Figur B. Privat forbrug i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt Indeks = 1. kvt Sweden 11
12 Faste bruttoinvesteringer En anden vigtig del af den indenlandske efterspørgsel er investeringerne i maskiner, bygninger, anlæg og boliger. Der er samtidig tale om den mest konjunkturfølsomme komponent. I gode tider vokser investeringer typisk meget kraftigt, mens de falder tilsvarende drastisk dårlige. Dette kan ses af figur C. Her ses, at det hårdest ramte land, Irland, har næsten pct. færre investeringer end før krisen. Danmark kommer igen ind på en kedelig fjerdeplads kun overgået af Irland, Grækenland og Spanien. De danske investeringer ligger fortsat pct. under niveauet før krisen. Figur C. Fald i faste bruttoinvesteringer fra 1. kvartal til 3. kvartal Netherlan EU-1 Sweden Et gennemsnitligt EU-1 land har mistet knap 1 pct. af investeringerne, men en række af vores nabolande har klaret sig bedre end det, herunder, Sverige og Tyskland. Udviklingen i disse lande er vist i figur D. Figur D. Faste bruttoinvesteringer i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt 9 9 Indeks = 1. kvt Sweden 1
13 Som det ses, var nedturen i de fire lande meget ensartet, med den forskel, at den danske nedtur var en hel del længere. Mens de tre andre lande alle har set stor fremgang i investeringer siden 3. kvartal 9, står det danske investeringsniveau næsten uændret. Offentlige forbrug Den sidste komponent i den indenlandske efterspørgsel er det offentlige forbrug. Den internationale udvikling i det offentlige forbrug under krisen er vist i figur E bemærk de er vist i stigning. Figur E. Stigning i offentligt forbrug fra 1. kvartal til 3. kvartal Sweden EU-1 Som det ses af figuren har stort set alle lande oplevet stigende offentligt forbrug i perioden. Kun Irland har indtil videre et lavere niveau af offentligt forbrug, end før krisens satte ind. Den kraftigste vækst i det offentlige forbrug ses i Norge, hvor væksten har været over pct. Danmark placerer sig på en tredjeplads med en vækst på, pct. over de ½ år kun en smule mere end Tyskland på fjerdepladsen. Landene ligger med nogle få undtagelser dog generelt rimelig tæt fordelt omkring EU-1 gennemsnittet på, pct. I figur F vises udviklingen siden krisens start i det offentlige forbrug for vores lande. 13
14 Figur F. Offentligt forbrug i Danmark og tre nabolande - Indeks = 1. kvt Indeks = 1. kvt Sweden Generelt udvikler det offentlige forbrug sig nogenlunde støt og roligt i de fire lande. Forklaringen er, at det offentlige forbrug ikke er konjunkturfølsomt som de andre komponenter, da det meste enten er politisk fastsat eller styret af forhold, der ikke har noget med den generelle konjunktursituation at gøre. Den positive vækst i det offentlige forbrug i Danmark har altså været med til at understøtte BNPvæksten og har dermed bidraget til at modgå den meget dårlige udvikling fra den indenlandske efterspørgsel via privat forbrug og investeringer. Sammen med den kraftigt faldende import er det forklaringen på, at vi trods alt kommer ud med en middelmådig BNP-udvikling sammenlignet med andre lande. 1
Dansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereTitusindevis af nye job på vej
Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereFlere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger
Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereNYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET
7. 5. juni oktober 20062001 Journal 0203 Af Lise Nielsen ad pkt. Resumé: NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET Der er nu kommet tal for den økonomiske udvikling i første halvår af 2001 fra nationalregnskabet.
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereEU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale Af en 413 siders EU-rapport, The 2015 Ageing Report, fremgår det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste vækstpotentiale blandt alle EU-lande.
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereDet nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere
Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stabilisering af konjunkturerne Dansk økonomi lever op til EU's konvergenskrav
Læs mereDen offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau
Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereHurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs
Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereAntallet af danskere i job fortsætter med at falde
Beskæftigelsesindikator for april 211 Antallet af danskere i job fortsætter med at falde Nye tal peger på et fortsat fald i beskæftigelsen. Det er den første hårde indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen,
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereArbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel
Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2015
Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil
Læs mereFormue og arv i de sociale klasser i 2012
Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereEfterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt
Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste internationalt Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale allerede i 2030, mens forskellen mellem
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereSæsonkorrigeret beskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal februar 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling 215 sluttede af med stigende beskæftigelse og en lille stigning i vareeksporten efter et kedeligt eksportefterår. Privatforbruget
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereFlere lande har problemer med EU-henstillingen
DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise
ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Vi har taget hul på 2016 med krise på det kinesiske aktiemarked.
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereDansk Jobindex. Begyndende vending på arbejdsmarkedet
Dansk Jobindex Begyndende vending på arbejdsmarkedet København den 14.8.28 For yderligere information: Kaare Danielsen, Jobindex +45 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk Dansk Jobindex har med få afbrydelser været
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik Det nye beskæftigelsesudvalg
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mere