STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT

Transkript

1 STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT januar 27

2 1: Indledende Hvorfor en startrapport? Pr. 1. januar 27 overgår ansvaret for beskæftigelsesindsatsen lokalt til ledelsen i de lokale jobcentre. Samtidig har Det Regionale Beskæftigelsesråd (Rådet) fået til opgave at overvåge den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Det er regionens (såvel Rådets som Beskæftigelsesregionens) holdning, at overvågning af indsatsen i Nordjylland skal ske i en tæt og konstruktiv dialog mellem det enkelte jobcenter og regionen. Det er samtidig regionens opgave at støtte op om indsatsen på jobcentret ved f.eks. at stille viden om arbejdsmarkedet til rådighed. For at regionen og jobcentret i fællesskab kan følge udviklingen i indsatsen er det vigtigt, at der er enighed om udgangspunktet for indsatsen. Denne startrapport er en kortfattet statistisk beskrivelse af, hvor jobcentret står i dag i forhold til Ministerens mål for indsatsen i de næste år. Denne startrapport er en invitation til, at Beskæftigelsesregionen og jobcentret i fællesskab drøfter udgangspunktet for jobcentrets indsats. Rapporten kan være udgangspunktet for en drøftelse af særlige udfordringer i de lokale områder, og om der er behov for yderligere viden eller statistik om det lokale arbejdsmarked, som regionen kan være behjælpelig med. Rapporten er tænkt som et arbejdspapir. Der er derfor afsat plads til, at jobcentret kan tilføje sine overvejelser om den statistiske beskrivelse af de tre mål. Hvordan vil regionen overvåge indsatsen? Det er regionens opgave at overvåge resultater og effekter af indsatsen i jobcentret, men regionen skal ikke overvåge, hvordan det enkelte jobcenter tilrettelægger indsatsen. Rådet indgår en Kontrakt med Beskæftigelsesministeren, og i den forbindelse har Rådet drøftet, hvordan regionen skal tilrettelægge overvågningen af resultaterne af jobcentrenes indsats. Det er Rådets holdning, at det er afgørende for at sikre en god regional beskæftigelsespolitisk indsats, at der er en løbende opfølgning på og dialog om resultater og effekter af indsatsen. På den måde kan regionen og det enkelte jobcenter i fællesskab tage eventuelle vanskeligheder med at nå resultaterne i opløbet. Regionen vil i 27 hvert kvartal udarbejde en skriftlig opfølgning for det enkelte jobcenter. Opfølgningen vil indeholde en status på de udmeldte indsatsområder, mål og resultatkrav samt udvalgte nøgletal, og den vil blive fremsendt til de enkelte jobcentre. Hvis det ser ud til, at der ikke har været en tilstrækkelig positiv udvikling i jobcentrets samlede beskæftigelsesindsats, vil regionen tage en dialog med jobcentret med udgangspunkt i den kvartalsvise rapport. 2

3 1. kvartal 27 må forventes at være præget af opstarten af det nye beskæftigelsessystem. Derfor kan det forventes, at de positive resultater af beskæftigelsesindsatsen i de enkelte jobcentre først bliver synlige efter 1. kvartal 27. Formålet med dialogen mellem regionen og jobcentret er at drøfte mulige forklaringer på de områder, hvor der synes at være udfordringer med hensyn til at nå resultaterne, hvad har jobcentret tænkt sig at gøre for at rette indsatsen op, og endelig hvor regionen eventuelt kan være behjælpelig. Udover denne systematiske opfølgning inviterer regionen til, at jobcentrene hen over året kan kontakte regionen for at drøfte spørgsmål og behov knyttet til beskæftigelsesindsatsen. Ministerens mål, jobcentrenes Beskæftigelsesplan-light og Rådets Kontrakt 27 Som bekendt har Ministeren udmeldt 3 indsatsområder med konkrete mål for indsatsen i henholdsvis 27 og 28. Jobcentrene har drøftet disse indsatsområder og mål i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplan-light. Samtidig er disse indsatsområder og mål meldt ud som omdrejningspunktet for Rådets Kontrakt med Ministeren. Rådet har i den forbindelse drøftet konkrete resultatkrav for, hvad effekten af indsatsen i Nordjylland som helhed skal være i 27. Dette vil selvfølgelig være et af pejlemærkene i drøftelserne mellem regionen og jobcentrene hen over året. Kontrakt 27 er godkendt af Beskæftigelsesrådet og sendt til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kontrakten er offentliggjort på Rådets hjemmeside under Rådet. Lidt om tallene Hovedparten af den eksisterende statistik, som knytter sig til Ministerens mål, bygger på datasæt fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Datagrundlaget til brug for opfølgningen på målene er fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og kan derfor ikke ændres regionalt eller lokalt. Der er en række nye begreber i denne statistik, og derfor er tallene ikke umiddelbart sammenlignelige med Danmarks Statistik ledighedstal. For at regionen og jobcentret får en fælles forståelse af datagrundlaget, er datagrundlaget kort beskrevet før opgørelsen af de enkelte mål. Som det vil fremgå, er en del af tallene gamle, men der findes ikke mere aktuelle tal. Tallene er tilgængelige blandt andet på hjemmesiderne og Fra januar 27 vil disse statistikker blive offentliggjort og løbende opdateret på Det er en ny statistik, og hvis jobcentret har kommentarer eller ønsker til statistikken vil regionen se nærmere på herpå, og eventuelt viderebringe dette til Arbejdsmarkedsstyrelsen. 3

4 2. Ministerens indsatsområder og mål Udbuddet af arbejdskraft Indsatsområde 1: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Lidt om statistikken Bruttoledige Generelt i denne ledighedsopgørelse opereres der med bruttoledighed. Det vil sige såvel ledige som aktiverede. Det er forskelligt fra Danmarks Statistik, hvis ledighedsstatistik er en opgørelse over ledige og ikke de aktiverede. Data er således ikke direkte sammenlignelige. Ledighedsberørte: Ledighedsberørte er det antal cpr.nr., der er registreret som ledige eller i aktivering i mindst 1 dag inden for det seneste år. Hvert cpr.nr. optræder kun én gang. Statistikken omfatter de arbejdsmarkedsparate ledige. Det vil sige såvel dagpengemodtagere som kontant- og starthjælpsmodtagere, der er tilmeldt AF. Ledige med mindst 3 måneders sammenhængende ledighed inden for et år (arbejdskraftreserve): Statistikken omfatter den del af de ledighedsberørte, som har været ledige i mere end 3 sammenhængende måneder inden for det seneste år. Hvis der er en uge med ferie eller sygedagpenge tælles der forfra. Da opgørelsesperioden er et år kan en del af disse ledige være i arbejde ved udgangen af perioden. Ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed inden for et år betegnes i denne startrapport som 3-måneders ledige. Måling af jobcentrets resultater: Der følges op på udviklingen i antal ledige med 3 måneders sammenhængende ledighed. Dataene i de følgende grafer og tabeller er opgørelser, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Dataene er opgjort i perioden uge til uge 24 26, og ligger på Opgørelserne vil fremover blive offentliggjort og løbende opdateret på For at give en grundigere beskrivelse af gruppen af 3-måneders ledige er der foretaget en opdeling på alder, køn og herkomst. Dette indgår dog ikke i målingen af jobcentrets resultater. Nedenstående figur viser antal ledighedsberørte og 3-måneders ledige henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i Jammerbugt Kommune. Endvidere vises de 3-måneders lediges andel af de ledighedsberørte i alt. Dette indgår dog ikke i opfølgningen på resultatkravet. 4

5 Tabel 1 5. Ledighedsberørte og 3-måneders ledige Kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Ledighedsberørte måneders ledige Andel 82% 46% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. I Jammerbugt Kommune var der i perioden i alt måneders ledige. Det fremgår af figuren, at andelen af 3-måneders ledige er væsentlig højere blandt kontanthjælpsmodtagerne end blandt dagpengemodtagerne. Nedenstående figurer viser de ledighedsberørte og de 3-måneders ledige først dagpengemodtagere dernæst kontanthjælpsmodtagere - fordelt på aldersgrupper. Tabel 2 Dagpengemodtagere fordelt på aldersgrupper U O. 6 I alt Ledighedsberørte måneders ledige Andel 3-måneders ledige 26% 4% 4% 44% 46% 65% 58% 46% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 5

6 Tabel 3 Kontanthjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper U O. 6 I alt Ledighedsberørte måneders ledige Andel 3-måneders ledige 76% 88% 86% 86% 81% 1% 1% 82% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Figurerne viser blandt andet, at den største gruppe 3-måneders ledige blandt dagpengemodtagerne er de 3-39 årige, mens den største gruppe blandt kontanthjælpsmodtagerne er de unge under 25 år. Nedenfor viser graferne de ledighedsberørte og de 3-måneders ledige fordelt på køn - opdelt på dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Tabel 4 Dagpengemodtagere fordelt på køn Kvinder Mænd I alt Ledighedsberørte måneders ledige Andel 3-måneders ledige 49% 41% 46% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 6

7 Tabel Kontanthjælpsmodtagere fordelt på køn Kvinder Mænd I alt Ledighedsberørte måneders ledige Andel 3-måneders ledige 84% 8% 82% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Både de kvindelige dagpenge- som kontanthjælpsmodtagere har en højere andel 3- måneders ledige end mændene. Endelig viser nedenstående figurer de ledighedsberørte og 3-måneders ledige fordelt på herkomst. Tabel 6 Dagpengemodtagere fordelt på herkomst Dansk baggrund Vestlige lande Ikke vestlige lande I alt Ledighedsberørte måneders ledige Andel 3-måneders ledige 45% 54% 5% 46% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 7

8 Tabel 7 Kontanthjælpsmodtagere fordelt på herkomst Dansk baggrund Vestlige lande Ikke vestlige lande I alt Ledighedsberørte måneders ledige Andel 3-måneders ledige 82% 79% 91% 82% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Andelen af 3-måneders ledige kontanthjælpsmodtagere er højere for gruppen ikkevestlige lande end for de 2 andre grupper, der er dog tale om få personer. Blandt dagpengemodtagerne har gruppen vestlige lande den højeste andel 3-måneders ledige. De ovenstående figurer har udelukkende belyst gruppen af 3-måneders ledige. Det centrale i indsatsen vedrørende udbuddet af arbejdskraft er også jobcentrets kontakt til virksomhederne i kommunen og jobcentrets viden om hvilke behov, virksomhederne både i kommunen og i andre kommuner har for arbejdskraft. Den viden, jobcentret selv indsamler om virksomhedernes behov for arbejdskraft, suppleres med den regionale viden. Regionen skal i samarbejde med de øvrige regioner foretage en virksomhedssurvey hvert halve år. Metoden skal ikke beskrives her, men et led i metoden er kvalificering af dataene gerne også på baggrund af oplysninger fra jobcentrene. Resultaterne af virksomhedssurveyen offentliggøres på beskæftigelsesregionens hjemmeside: 2 gange årligt. Den vil forhåbentlig blive et nyttigt redskab i jobcentrets arbejde - både med de ledige generelt og konkret i forhold til de 3-måneders ledige. Jobcentrets øvrige kommentarer til mål 1: 8

9 Ny chance til alle Indsatsområde 2: Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Mål: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance for alle. 1. Om to år skal 25 % af målgruppen være i gang med en uddannelse eller et job. 2. I løbet af de kommende to år skal målgruppen være i stand til at forsørge sig selv i 15 % af tiden. 3. I løbet af de kommende to år skal de passive være i aktivitet i mindst 4 % af tiden. Lidt om målgruppen og statistikken Opgørelse af målgruppen: Målgruppen for indsatsen omfatter modtagere af kontant- og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, som i det seneste år ikke har deltaget i tilbud efter kapitel 1 12 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget offentlig forsørgelse i form af 1: dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., 2: kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 3: introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, 4: ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik 5: sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller 6: en kombination af ydelserne efter nr Det seneste år opgøres som 65 ud af de seneste 69 uger. Opgørelsen af målgruppen foretages af Arbejdsmarkedsstyrelsen på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsportalen. De data vil som hovedregel være korrekte, men der er risiko for to fejlkilder: - data er nogle uger undervejs det betyder, at jobcentret kan få personer ud, som for nylig er flyttet, kommet i arbejde eller i aktivering. - fejl i indberetning og registrering det er ikke muligt i Amfora at foretage rettelser af forkerte indberetninger tilbage i tiden. Det vil sige, at for eksempel borgere, der er blevet aktiveret uden korrekt indberetning, vil optræde på listen. Målgruppen omfatter såvel personer, som opfylder kriterierne ved periodens start, som personer, der i perioden frem til den 3. juni 28 kommer til at opfylde kriterierne for Ny chance. Personer, der midlertidigt er forhindret i at søge beskæftigelse eller forhindret i at blive aktiveret på grund af barsel, sygdom, fængsling eller en påbegyndt førtidspensionssag forbliver i målgruppen. Personer, der udvandrer, dør eller får førtidspension eller anden varig offentlig ydelse udgår af målgruppen. 9

10 Personer, der flytter, indgår i målgruppen i den kommune, de bor i på opgørelsestidspunktet. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er opgørelsen af målgruppen endelig. Måling af jobcentrets resultater: Mål 1: Flere skal i job eller ordinær uddannelse: Der måles på hvor mange procent af målgruppen, der er i job eller uddannelse på opgørelsestidspunktet eller ved indsatsens afslutning. Opgørelsen foretages i en periode på to uger. For at opfylde kravet om at være i job eller uddannelse skal personen: - ikke modtage offentlig ydelse eller forsørgelse - være i SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller - være i fleksjob Mål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv: Der måles på hvor stor en andel af tiden målgruppen har forsørget sig selv. Perioder med selvforsørgelse sættes i forhold til den periode, der går fra tidspunktet, hvor forudsætningerne for Ny chance er opfyldt første gang, og frem til indsatsens afslutning den 3. juni 28. Mål 3: Flere skal være i gang: Der måles på hvor stor en andel af tiden målgruppen er i aktivitet i forhold til den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. En aktivitet er defineret som al aktivering, det vil sige vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelser, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, forrevalidering og revalidering. Den samlede periode, som aktiviteten måles i forhold til, er de perioder, hvor der modtages aktiv eller passiv kontant- og starthjælp. Perioder med selvforsørgelse medtages ikke i denne måling. I tabellen nedenfor beskrives målgruppen, som den er opgjort medio 26. I Jammerbugt Kommune var der 46 personer i målgruppen. 1

11 Målgruppen for Ny chance medio 26 Tabel 8 Målgruppen, NY CHANCE TIL ALLE Herkomst - Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande - Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande! - Danskere!" Køn - Mænd - Kvinder # Alder år " $ år! år Matchkategori (arbejdsmarkedsparate) # (ikke-arbejdsmarkedsparate)!# $ - Uoplyst!! Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase Dream ( De tørre tal ). Nedenstående opgørelse giver et billede af, hvor langt målgruppen er fra arbejdsmarkedet. Den viser målgruppens selvforsørgelse i det år, der ligger før opgørelsen af målgruppen. Hovedparten af målgruppen havde ingen selvforsørgelse året før det seneste års passivitet. Tabel 9 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Målgruppens selvforsørgelse FØR det seneste års pasivitet Ingen selvforsørgelse (-1 pct) Nogen selvforsørgelse (1-5 pct) Stor selvforsørgelse (5-1 pct.) Andel i pct. 63,% 19,6% 17,4% Antal personer Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase Dream ( De tørre tal ). 11

12 Endelig viser nedenstående figur udgangspunktet for jobcentrets indsats for at nå ministerens mål med Ny chance. Data foreligger på nuværende tidspunkt kun opgjort på de gamle kommuner og for måleperioden uge til uge Procenterne i parentes angiver ministerens mål. Tabel 1 3% Historiske data for de 3 mål i Ny chance Realiseret andel i pct. 25% 2% 15% 1% 5% % Pandrup Fjerritslev Brovst Aabybro Flere skal i job eller ordinær uddannelse (25%) Flere skal kunne forsørge sig selv (15%) 11,6% 13,6% 12,8% 19,5% 6,6% 1,2% 1,9% 8,3% Flere skal være i gang (4%) 15,6% 18,4% 25,4% 14,2% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase Dream. (Brev af 4. maj 26 med udmelding af Ny chance ) Jobcentrets øvrige kommentarer til mål 2: 12

13 Ungeindsatsen Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år bliver nedbragt i forhold til året før. Lidt om målgruppen og opgørelsesmetode Målgruppen: Målgruppen omfatter unge i aldersgruppen år, som modtager kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og dagpenge. Målgruppen omfatter såvel arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate. Opgørelsesmetode: Målgruppen opgøres som bruttoledige såvel ledige som aktiverede. Målopfølgningen sker på baggrund af antallet af unge bruttoledige opdelt på to målgrupper, henholdsvis dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse. Måling af jobcentrets resultater: Der følges op på udviklingen i ledighed opgjort i antal helårspersoner af kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år Nedenstående figur viser målgruppens opfang i det rullende år 2. kvartal 25 til 1. kvartal 26 opgjort som bruttoledige. Figuren viser antal ledighedsberørte, helårspersoner og gennemsnitlig ledighedsgrad opdelt på dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Tabel 11 Unge under 3 år på kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og på dagpenge Antal Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere I alt Ledighedsberørte Helårspersoner Gnsnt. ledighedsgrad 29,2% 6,8% 41,8% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 13

14 I Jammerbugt Kommune har der i perioden været i alt 1.96 ledighedsberørte under 3 år. Omregnet til helårspersoner svarer det til 458 helårspersoner. I nedenstående figur opdeles målgruppen i henholdsvis de årige og de årige. For at kunne lave denne opdeling har det været nødvendigt at anvende Danmarks Statistik. Den adskiller sig fra ovenstående opgørelse, så de to figurer er ikke sammenlignelige. Danmarks statistik viser kun de arbejdsmarkedsparate ledige. Endvidere er Danmarks Statistiks tal mere aktuelle. De viser perioden 3. kvartal 25 til 2. kvartal 26. Tabel 12 Andel af ledighedsberørte Ledighedsberørte fra år i perioden 3. kvt Kvt. 26 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % år år Andel forsikrede 57,8% 9,4% Andel ikke forsikrede 42,2% 9,6% Antal ledighedsberørtei alt Kilde: Danmarks Statistik Denne figur illustrerer, at der stor forskel på aldersgruppen år og år. Blandt de årige udgør de ikke forsikrede 42,2%, mens deres andel af aldersgruppen år kun er 9,6%. Jobcentrets øvrige kommentarer til mål 3: 19. januar 27 14