5.5 Fysisk aktivitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.5 Fysisk aktivitet"

Transkript

1 Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet 5.5 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det dækker derfor over alt fra mere ustruktureret aktivitet som havearbejde, cykling/gang som transport til struktureret aktivitet, såsom træning og aktivitet på arbejdet. Igennem de seneste årtier er nødvendigheden af fysisk aktivitet i dagligdagen mindsket betydeligt. Endvidere har graden af fysisk belastning i arbejdslivet været støt faldende igennem en lang årrække sandsynligvis som en konsekvens af den grundlæggende teknologiske forandring, de vestlige samfund har gennemgået siden industrialiseringen. Den teknologiske udvikling og den tiltagende automatisering og motorisering i samfundet har således medført, at vi i dag lever et mere inaktivt liv både på arbejde og i fritiden (1,2). Dette har konsekvenser for befolkningens sundhed og livskvalitet. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af en lang række kroniske sygdomme som type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskel- og skeletsygdomme, visse former for kræftsygdomme (brystog tyktarmskræft) og psykiske sygdomme (3). Hvert år dør knap borgere af sygdomme relateret til fysisk inaktivitet, hvilket svarer til 7-8 % af alle dødsfald (4). Personer, der er fysisk inaktive, dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end personer, der er fysisk aktive. Derudover er fysisk inaktivitet årligt relateret til hospitalsindlæggelser, 2,6 mio. kontakter til praktiserende læge, 3,1 mio. ekstra fraværsdage og næsten førtidspensioner (4). Fysisk inaktivitet bliver i dag anset som en af de største risikofaktorer for tidlig død på verdensplan (3). Den gavnlige virkning af fysisk aktivitet på dødelighed og sygelighed skyldes både, at fysisk aktivitet forebygger fedme, og at fysisk aktivitet, uafhængig af vægt, har en positiv effekt på en række biologiske processer i kroppen som fx øget insulinfølsomhed. Fysisk aktivitet medvirker endvidere til, at immunforsvaret forbedres, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges. Forskningen synes også at antyde, at forskellige typer af fysisk aktivitet har varierende betydning for sundheden. Vægtbærende aktiviteter antages fx at være væsentlige for forebyggelse af knogleskørhed, mens aktiviteter, der får pulsen til at stige, antages at være gavnlige for fx hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes (3). Internationale undersøgelser tyder på, at længerevarende stillesiddende adfærd uden afbrydelser fx foran fjernsynet, computeren eller i bilen, både på arbejde og i fritiden, er skadelig for helbredet. Blandt andet har længerevarende stillesiddende adfærd uden afbrydelser vist sig at hænge sammen med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, fedme og for tidlig død selvom man er fysisk aktiv på andre tidspunkter (5). De officielle internationale og danske anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet har i mange år været, at voksne skal være fysisk aktive mindst fire timer om ugen. I 1999 blev anbefalingerne imidlertid ændret til 30 minutter om dagen, bl.a. på grundlag af dokumentationen fra U.S. Department of Health and Human Services (6). Baggrunden for ændringen var forskning, der dels viste, at nogle af de positive fysiologiske ændringer ved fysisk træning er kortvarige og aftager i løbet af 2-3 dage, dels at der også fremkommer sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet, når den stykkes sammen i løbet af en dag, samt at den fysiske aktivitet ikke behøver at være hård for at have en positiv effekt, men godt kan foregå uden overdreven anstrengelse, i fritiden eller på arbejdet. De centrale elementer i anbefalingen er således intensitet, varighed og regelmæssighed. Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at voksne skal være fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen går op, og hvor man kan tale med andre imens. Desuden anbefales voksne at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke og knoglesundhed med fysisk aktivitet ved høj intensitet af minutters varighed mindst to gange om ugen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale (7). Det skal understreges, at der er tale om minimumsanbefalinger. Fysisk aktivitet af længere varighed og højere intensitet øger den forebyggende effekt. Den største helbredseffekt synes imidlertid at indtræde ved overgangen fra fysisk inaktivitet til blot moderat fysisk aktivitet. Der er endnu ikke fundet nogen sikker metode til måling af fysisk aktivitet i større befolkningsundersøgelser, der lever op til de seneste anbefalinger (8). Derfor måles fysisk aktivitet i nærværende rapport ved brug af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden, som også er anvendt i de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (9). Dette spørgsmål har vist sig at være robust og prædiktivt for mortalitet (10). Spørgsmålet har følgende formulering: `Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?

2 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Det var muligt at svare: Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde). Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. Det ses af tabel 5.5.1, at mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt. Der er en væsentlig større andel blandt mænd end blandt kvinder, der dyrker konkurrence- og motionsidræt, og en større andel blandt kvinder end blandt mænd dyrker lettere motion. Hvad angår andelen, der er stillesiddende, ses der overordnet ingen nævneværdig forskel. I nærværende undersøgelse er svarpersonerne endvidere blevet bedt om selv at vurdere deres fysiske form. Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel Af tabellen ses, at der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der vurderer deres fysiske form som virkelig god eller god, mens der er en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der vurderer deres fysiske form som mindre god eller dårlig. Tabel Fysisk aktivitet i fritiden blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Konkurrenceidræt 26,8 11,4 5,6 3,7 1,5 1,0 0,7 7,6 Motionsidræt 30,8 34,4 33,7 28,5 22,0 20,6 10,9 27,6 Lettere motion 29,8 40,5 46,0 52,7 62,0 64,0 55,6 49,4 Stillesiddende 12,6 13,8 14,8 15,0 14,4 14,4 32,8 15,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Konkurrenceidræt 13,0 4,4 2,3 1,5 0,6 0,6 0,4 3,2 Motionsidræt 25,2 24,5 22,4 19,2 14,0 12,1 5,6 18,4 Lettere motion 49,7 57,6 61,0 65,9 72,4 71,7 52,0 62,1 Stillesiddende 12,1 13,5 14,3 13,4 13,0 15,6 42,1 16,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Tabel Selvvurderet fysisk form blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Virkelig god 12,1 5,7 4,7 4,1 3,4 3,9 3,5 5,4 God 40,3 36,1 33,1 31,8 34,3 37,9 28,7 34,8 Nogenlunde 33,4 40,7 41,5 42,5 42,8 40,3 39,4 40,4 Mindre god 11,3 14,4 15,9 16,4 14,5 12,5 17,6 14,6 Dårlig 3,0 3,2 4,8 5,2 5,1 5,4 10,8 4,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Virkelig god 3,4 2,3 2,5 2,4 2,4 2,7 2,5 2,6 God 29,5 26,5 25,3 27,1 31,4 35,3 23,4 28,3 Nogenlunde 43,0 44,7 44,6 43,7 43,5 42,5 39,3 43,3 Mindre god 18,6 20,3 21,2 19,9 16,8 13,9 20,2 18,8 Dårlig 5,5 6,3 6,5 6,9 6,0 5,7 14,6 7,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Den Nationale Sundhedsprofil 2010

3 Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet Den fysiske belastning i hovedbeskæftigelsen er belyst gennem følgende spørgsmål: Hvordan vil du beskrive den fysiske belastning i din hovedbeskæftigelse? med svarkategorierne: Hovedsageligt stillesiddende arbejde, som ikke kræver legemlig anstrengelse. Arbejde, som i stor udstrækning udføres stående eller gående, men ellers ikke kræver legemlig anstrengelse. Stående eller gående med en del løfte- eller bærearbejde. Tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende. Samlet set er stillesiddende arbejde den mest udbredte arbejdsform blandt de erhvervsaktive mænd og kvinder i alderen år (tabel 5.5.3). Der ses ingen forskel i andelen af mænd og kvinder, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen. Derimod er der en væsentlig større andel blandt mænd end blandt kvinder med stående eller gående arbejde, med en del løfte- og bærearbejde eller tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende. Tabel viser sammenhængen mellem fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen og fysisk aktivitet i fritiden. Det synes ikke at være tilfældet, at dem, der har stillesiddende arbejde, kompenserer herfor ved øget fysisk aktivitet i fritiden. Tabellen viser således, at næsten uanset grad af fysisk belastning i arbejdet, så er andelen med et vist fysisk aktivitetsniveau i fritiden stort set den samme. Tværtimod ser det ud til, at det er blandt dem, der har det mest belastende arbejde, hvor den største andel dyrker konkurrence- og motionsidræt. Der er i denne gruppe dog også relativt flere, som er stillesiddende i fritiden. I de følgende opslagstabeller beskrives andelen, der er fysisk aktiv i fritiden (moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen), andelen, der er fysisk inaktiv i fritiden (stillesiddende fritidsaktivitet), andelen med stillesiddende fritidsaktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktiv, andelen med fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen (løfte/bærearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde), og endelig andelen med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, som ikke kræver legemlig anstrengelse. Tabel Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen blandt erhvervsaktive mænd og kvinder i alderen år. Procent år år år år år Alle Stillesiddende 24,7 44,0 49,9 45,6 46,6 45,4 Stående/gående 21,1 25,6 20,8 23,2 22,9 22,8 Løfte/bærearbejde 42,8 22,9 24,5 27,2 27,9 26,6 Tungt/hurtigt 11,4 7,5 4,7 4,0 2,6 5,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Stillesiddende 28,3 45,5 50,7 44,7 44,0 45,5 Stående/gående 37,0 32,4 29,2 30,4 35,1 31,6 Løfte/bærearbejde 29,2 20,0 18,2 23,1 18,7 20,7 Tungt/hurtigt 5,6 2,1 2,0 1,9 2,2 2,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 Tabel Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen og i fritiden blandt erhvervsaktive i alderen år. Procent Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen Løfte/ Fysisk aktivitet i fritiden Stillesiddende Stående/ gående bærearbejde Tungt/hurtigt Alle Konkurrenceidræt 5,3 5,8 4,9 10,1 5,5 Motionsidræt 27,9 27,8 28,9 34,2 28,4 Lettere motion 55,0 58,2 55,5 39,1 55,4 Stillesiddende 11,8 8,2 10,7 16,6 10,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010

4 Fysisk aktivitet Kapitel Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Knuth AG, Hallal PC. Temporal trends in physical activity: a systematic review. J Phys Act Health. 2009; 6: Kjøller M. Fysisk aktivitet. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Hamilton MT, Hamilton DG, Zderic T W. Role of low energy expenditure and sitting in obesity, metabolic syndrome, type 2 diabetes, and cardiovascular disease. Diabetes. 2007; 56: U.S.Department of Health and Human Services. Physical Activity and Health. A Report of the Surgeon General. Atlanta GA : U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Jørgensen ME, Rosenlund M. National monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet Et metodestudie. København: Statens Institut for Folkesundhed, Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Andersen LB, Schnohr P, Schroll M, Hein HO. All cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports, and cycling to work. Arch Intern Med. 2000; 160:

5 Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet Andel, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,0 0,56 (0,50-0,64) ,6 0,70 (0,65-0,75) ,6 0,72 (0,69-0,75) ,7 0,95 (0,91-0,99) ,3 1, år 57,6 2,85 (2,68-3,04) år 45,8 1,77 (1,67-1,88) år 39,2 1,36 (1,28-1,43) år 32,3 1, år 23,5 0,65 (0,61-0,68) år 21,6 0,58 (0,54-0,62) år 11,6 0,28 (0,25-0,30) Alle mænd 35, år 38,2 2,37 (2,23-2,52) år 28,9 1,56 (1,46-1,66) år 24,7 1,26 (1,19-1,33) år 20,7 1, år 14,6 0,66 (0,62-0,70) år 12,8 0,56 (0,52-0,60) år 5,9 0,24 (0,22-0,27) Alle kvinder 21, Uddannelse Under uddannelse 46, Grundskole 13,1 0,43 (0,40-0,45) Kort uddannelse 27,2 0,70 (0,67-0,72) Kort videregående uddannelse 25,2 0,77 (0,73-0,81) Mellemlang videregående uddannelse 30,5 1, Lang videregående uddannelse 38,3 1,16 (1,11-1,22) Anden uddannelse 21,9 0,60 (0,56-0,65) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 32,8 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 24,3 0,56 (0,52-0,60) Førtidspensionist 8,3 0,24 (0,22-0,27) Efterlønsmodtager 19, Alderspensionist 13, Andet 18, Samlivsstatus Gift 25,5 1, Samlevende 35,6 1,01 (0,96-1,05) Enlig (separeret, skilt) 20,6 0,88 (0,83-0,93) Enlig (enkestand) 13,0 0,93 (0,86-1,00) Enlig (ugift) 39,1 0,97 (0,93-1,01) Etnisk baggrund Dansk 28,8 1, Anden vestlig 26,4 0,86 (0,80-0,93) Ikke-vestlig 23,1 0,56 (0,52-0,60) Region Hovedstaden 30,3 1,11 (1,08-1,13) Sjælland 26,3 1,02 (0,99-1,05) Syddanmark 26,9 0,96 (0,93-0,98) Midtjylland 29,3 1,03 (1,00-1,06) Nordjylland 26,2 0,90 (0,87-0,92) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

6 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Køn og alder: I alt oplyser 28,3 % af den voksne befolkning, at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større blandt mænd (35,2 %) end blandt kvinder (21,6 %). Både for mænd og kvinder falder andelen med stigende alder. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Således stiger forekomsten fra 13,1 % blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau til 38,3 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er forekomsten 27,2 %. Erhvervsmæssig stilling: Andelen, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, er størst blandt beskæftigede (32,8 %) og mindst blandt førtidspensionister (8,3 %). Blandt arbejdsløse er andelen 24,3 %. Etnisk baggrund: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund (23,1 %) er der en mindre andel, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, sammenlignet med personer med dansk baggrund (28,8 %). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen (26,4 %). Region: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, højere i Region Hovedstaden og lavere i Region Nordjylland og Region Syddanmark. Udvikling: I perioden 1987 til 2010 er der sket en stigning i andelen af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Stigningen ses i alle køns- og aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, er lavere blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Andel, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden Procent år år år år 75 år % år år år år 75 år Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

7 Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet Andel med stillesiddende fritidsaktivitet Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,1 1,52 (1,34-1,72) ,5 1,04 (0,96-1,13) ,0 1,07 (1,02-1,12) ,6 0,81 (0,76-0,85) ,9 1, år 12,6 0,81 (0,74-0,89) år 13,8 0,90 (0,83-0,99) år 14,8 0,98 (0,91-1,06) år 15,0 1, år 14,4 0,96 (0,89-1,03) år 14,4 0,95 (0,88-1,03) år 32,8 2,76 (2,55-2,99) Alle mænd 15, år 12,1 0,89 (0,82-0,97) år 13,5 1,01 (0,93-1,10) år 14,3 1,08 (1,00-1,16) år 13,4 1, år 13,0 0,97 (0,90-1,04) år 15,6 1,19 (1,11-1,29) år 42,1 4,71 (4,37-5,06) Alle kvinder 16, Uddannelse Under uddannelse 12, Grundskole 28,3 2,81 (2,65-2,99) Kort uddannelse 15,4 1,55 (1,47-1,63) Kort videregående uddannelse 13,9 1,40 (1,31-1,50) Mellemlang videregående uddannelse 10,5 1, Lang videregående uddannelse 10,3 0,97 (0,91-1,05) Anden uddannelse 22,7 2,31 (2,12-2,51) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 11,8 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 21,9 2,12 (1,95-2,30) Førtidspensionist 32,7 4,01 (3,74-4,30) Efterlønsmodtager 8, Alderspensionist 24, Andet 21, Samlivsstatus Gift 14,4 1, Samlevende 12,2 0,94 (0,89-0,99) Enlig (separeret, skilt) 18,2 1,35 (1,26-1,43) Enlig (enkestand) 30,6 1,45 (1,36-1,55) Enlig (ugift) 14,9 1,24 (1,17-1,32) Etnisk baggrund Dansk 14,8 1, Anden vestlig 17,2 1,25 (1,15-1,37) Ikke-vestlig 32,1 3,28 (3,07-3,51) Region Hovedstaden 14,2 0,86 (0,84-0,89) Sjælland 15,7 0,94 (0,91-0,98) Syddanmark 16,6 1,02 (0,99-1,05) Midtjylland 16,5 1,05 (1,01-1,08) Nordjylland 18,3 1,16 (1,12-1,20) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

8 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Stillesiddende fritidsaktivitet Køn og alder: I alt rapporterer 15,9 % af den voksne befolkning, at de primært har stillesiddende fritidsaktivitet (dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse). Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen blandt mænd (15,4 %) og blandt kvinder (16,3 %). Andelen er størst i den ældste aldersgruppe (75 år eller derover) for både mænd og kvinder. Uddannelse: Andelen, med stillesiddende fritidsaktivitet, er størst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (28,3 %) og mindst blandt personer med en mellemlang (10,5 %) eller lang (10,3 %) videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 15,4 %. Etnisk baggrund: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund (32,1 %) er der en markant større andel med stillesiddende fritidsaktivitet sammenlignet med personer med dansk (14,8 %) eller anden vestlig (17,2 %) baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten af personer med stillesiddende fritidsaktivitet højere i Region Nordjylland og Region Midtjylland og lavere i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Udvikling: I perioden 1987 til 1994 ses et fald i andelen med stillesiddende fritidsaktivitet. I perioden 1994 til 2010 er andelen nogenlunde konstant. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer med stillesiddende fritidsaktivitet er markant højere blandt førtidspensionister (32,7 %) og arbejdsløse (21,9 %) end blandt beskæftigede (11,8 %). Samlivsstatus: Der er en lavere forekomst af personer med stillesiddende fritidsaktivitet blandt gifte og samlevende sammenlignet med de øvrige samlivsgrupper. Andel med stillesiddende fritidsaktivitet Procent år år år år 75 år % år år år år 75 år Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

9 Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet Andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv, blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 72,3 1,35 (1,12-1,63) år 83,0 2,52 (2,05-3,10) år 80,3 2,11 (1,77-2,51) år 65,9 1, år 61,3 0,82 (0,71-0,95) år 52,8 0,58 (0,50-0,67) år 44,4 0,41 (0,36-0,48) Alle mænd 66, år 86,0 1,80 (1,43-2,26) år 88,5 2,25 (1,77-2,88) år 83,9 1,53 (1,26-1,84) år 77,3 1, år 71,4 0,73 (0,62-0,86) år 59,5 0,43 (0,37-0,51) år 46,6 0,26 (0,22-0,30) Alle kvinder 70, Uddannelse Under uddannelse 78, Grundskole 52,0 0,31 (0,27-0,36) Kort uddannelse 70,1 0,49 (0,43-0,56) Kort videregående uddannelse 80,0 0,73 (0,62-0,86) Mellemlang videregående uddannelse 83,6 1, Lang videregående uddannelse 83,8 1,03 (0,86-1,25) Anden uddannelse 60,7 0,34 (0,28-0,40) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 79,4 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 74,6 0,69 (0,57-0,82) Førtidspensionist 64,8 0,57 (0,50-0,66) Efterlønsmodtager 67,6 509 Alderspensionist 49, Andet 73,6 867 Samlivsstatus Gift 71,0 1, Samlevende 80,5 1,03 (0,90-1,18) Enlig (separeret, skilt) 71,3 1,14 (1,00-1,29) Enlig (enkestand) 48,5 0,80 (0,71-0,90) Enlig (ugift) 72,3 0,70 (0,62-0,78) Etnisk baggrund Dansk 68,8 1, Anden vestlig 72,7 1,05 (0,87-1,27) 799 Ikke-vestlig 66,8 0,52 (0,46-0,59) Region Hovedstaden 71,9 1,16 (1,10-1,23) Sjælland 66,7 0,98 (0,91-1,06) Syddanmark 64,5 0,81 (0,76-0,87) Midtjylland 71,2 1,09 (1,02-1,16) Nordjylland 67,4 0,99 (0,93-1,06) Den Nationale Sundhedsprofil 2010

10 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Vil gerne være mere fysisk aktiv, blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet Køn og alder: I alt rapporterer 68,8 % af befolkningen med stillesiddende fritidsaktivitet, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Andelen er større blandt kvinder (70,7 %) end blandt mænd (66,7 %). Med undtagelse af den yngste aldersgruppe (16-24 år) falder andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer med stillesiddende fritidsaktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktive. Således stiger forekomsten med stigende uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: Andelen med stillesiddende fritidsaktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktiv, er større blandt beskæftigede (79,4 %) end blandt førtidspensionister (64,8 %) og arbejdsløse (74,6 %). Etnisk baggrund: Forekomsten af personer med stillesiddende fritidsaktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktive, er lavere i gruppen med ikkevestlig baggrund (66,8 %) end i grupperne med dansk (68,8 %) eller anden vestlig (72,7 %) baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en større andel med stillesiddende fritidsaktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktiv i Region Hovedstaden (71,9 %) og i Region Midtjylland (71,2 %) og en mindre andel i Region Syddanmark (64,5 %). Udvikling: Spørgsmålet om, hvorvidt man gerne vil være mere fysisk aktiv, er ikke belyst i de tidligere SUSY-undersøgelser. Samlivsstatus: Blandt enlige (enkestand og ugifte) er der en lavere forekomst af personer med stillesiddende fritidsaktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktive, end blandt gifte. Andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv, blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet Procent % år år år år 75 år Den Nationale Sundhedsprofil år år år år 75 år

11 Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet Andel med stående/gående løftearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,2 1,39 (1,26-1,54) ,1 1,33 (1,20-1,47) ,6 1,26 (1,17-1,35) ,2 1,20 (1,11-1,29) ,6 1, år 54,2 2,61 (1,84-3,69) år 30,4 0,96 (0,77-1,21) år 29,2 0,91 (0,75-1,11) år 31,2 1, år 30,5 0,97 (0,79-1,18) 886 Alle mænd 31, år 34,7 1,60 (1,13-2,26) år 22,1 0,85 (0,67-1,09) år 20,1 0,76 (0,61-0,93) år 25,0 1, år 20,9 0,79 (0,63-1,00) 756 Alle kvinder 22, Uddannelse Grundskole 52,4 6,28 (4,78-8,25) 364 Kort uddannelse 42,3 3,93 (3,32-4,64) Kort videregående uddannelse 25,0 1,96 (1,59-2,42) Mellemlang videregående uddannelse 14,8 1, Lang videregående uddannelse 3,3 0,18 (0,12-0,27) Anden uddannelse 39,8 3,54 (2,66-4,71) 350 Etnisk baggrund Dansk 27,0 1, Anden vestlig 31,9 1,27 (0,89-1,81) 175 Ikke-vestlig 37,2 1,55 (1,13-2,14) 196 Region Hovedstaden 21,7 0,67 (0,60-0,74) Sjælland 29,5 1,05 (0,93-1,19) Syddanmark 32,4 1,18 (1,07-1,31) Midtjylland 27,6 0,93 (0,84-1,04) Nordjylland 34,4 1,28 (1,12-1,47) 780 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010

12 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Stående/gående løftearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde Køn og alder: I alt 27,6 % af de erhvervsaktive danskere i alderen år rapporterer, at de har stående/gående løftearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen (fysisk anstrengende arbejde). Andelen er klart størst i aldersgruppen år for både mænd og kvinder. Andelen er større blandt mænd end blandt kvinder i alle aldersgrupper. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer med fysisk anstrengende arbejde. Jo højere uddannelsesniveau, desto lavere forekomst. I gruppen med en lang videregående uddannelse er der kun 3,3 % med fysisk anstrengende arbejde, mens dette er tilfældet for 52,4 % i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Blandt personer med en kort uddannelse er forekomsten 42,3 %. Etnisk baggrund: Andelen med fysisk anstrengende arbejde er mindre blandt personer med dansk baggrund (27,0 %) end blandt personer med ikkevestlig baggrund (37,2 %). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 31,9 %. Region: Region Hovedstaden har en lavere forekomst af personer med fysisk krævende arbejde i forhold til landsgennemsnittet, mens Region Syddanmark og Region Nordjylland har en højere forekomst. Udvikling: Overordnet er der i perioden 1987 til 2010 sket et fald i forekomsten af personer med fysisk anstrengende arbejde. Andel med stående/gående løftearbejde eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen Procent år år år Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 % år år år

13 Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet Andel med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,1 0,59 (0,54-0,65) ,4 0,67 (0,60-0,73) ,6 0,69 (0,65-0,74) ,5 0,75 (0,70-0,80) ,5 1, år 24,7 0,39 (0,27-0,58) år 44,0 0,94 (0,76-1,16) år 49,9 1,19 (1,00-1,43) år 45,6 1, år 46,6 1,04 (0,87-1,25) 886 Alle mænd 45, år 28,3 0,49 (0,34-0,69) år 45,5 1,04 (0,85-1,26) år 50,7 1,27 (1,07-1,51) år 44,7 1, år 44,0 0,97 (0,81-1,18) 756 Alle kvinder 45, Uddannelse Grundskole 19,0 0,30 (0,22-0,40) 364 Kort uddannelse 34,5 0,69 (0,60-0,78) Kort videregående uddannelse 51,8 1,39 (1,18-1,63) Mellemlang videregående uddannelse 43,6 1, Lang videregående uddannelse 80,2 5,31 (4,38-6,43) Anden uddannelse 36,1 0,75 (0,58-0,98) 350 Etnisk baggrund Dansk 46,4 1, Anden vestlig 38,1 0,71 (0,51-0,99) 175 Ikke-vestlig 32,3 0,57 (0,41-0,79) 196 Region Hovedstaden 55,1 1,64 (1,51-1,79) Sjælland 42,9 0,97 (0,87-1,08) Syddanmark 39,9 0,86 (0,78-0,95) Midtjylland 42,3 0,96 (0,88-1,06) Nordjylland 36,6 0,76 (0,67-0,86) 780 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010

14 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen Køn og alder: I alt rapporterer 45,5 % af erhvervsaktive danskere i alderen år, at de har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen. Der ses ingen forskel mellem mænd og kvinder i andelen med stillesiddende arbejde. Andelen er mindst i aldersgruppen år blandt både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen med stillesiddende arbejde. Således er der kun 19,0 % med stillesiddende arbejde i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, mens det gælder for 80,2 % i gruppen med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 34,5 %. Etnisk baggrund: Andelen med stillesiddende arbejde er større blandt personer med dansk baggrund (46,4 %) end blandt personer med anden vestlig (38,1 %) eller ikke-vestlig (32,3 %) baggrund. Region: I Region Hovedstaden (55,1 %) ses en betydelig højere forekomst af personer med stillesiddende arbejde i forhold til landsgennemsnittet. I Region Syddanmark (39,9 %) og i Region Nordjylland (36,6 %) er forekomsten lavere end i Danmark som helhed. Udvikling: Forekomsten af denne indikator vurderes at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og derfor er 2010 ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Andel med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen Procent år år år Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 % år år år

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

1 Baggrund, formål og metode

1 Baggrund, formål og metode Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet 2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Louise Eriksen 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.2 Psykisk funktion og velbefindende 2.3 Funktionsniveau blandt 6-årige eller derover 2.4 Tandstatus Kapitel

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning Marit Eika Jørgensen, læge ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland Statens Institut for Folkesundhed Metode SUSY

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed

Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed 5. april 2009 Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed De nyeste tal på sundhedsområdet viser, at der er store forskelle i de beskæftigedes sundhedstilstand. Ansatte i rengøringsbranchen,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Overvægt og Fysisk aktivitet

Overvægt og Fysisk aktivitet Overvægt og Fysisk aktivitet Af Finn Berggren Hvad er den bedste fysiske aktivitet for den overvægtige? - den aktivitetsform, der får den enkelte til at føle sig så tilpas ved aktiviteten, at vedkommende

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Sodavand, slik, chokolade og fastfood Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Høring om lov om røgfri miljøer

Høring om lov om røgfri miljøer Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere