Fælles Mål Motorlære. Faghæfte 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Mål 2009. Motorlære. Faghæfte 33"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Motorlære Faghæfte 33 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Motorlære Faghæfte 33 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formål for faget motorlære 3 Slutmål for faget motorlære 4 Læseplan for faget motorlære 5 Undervisningsvejledning for faget motorlære 7 Fælles Mål Motorlære Indhold side 2 / 12

4 Formål for faget motorlære Formålet med undervisningen i motorlære er, at eleverne gennem praktiske forløb opnår erfaringer med motorers og transportmidlers betydning i dagligdagen. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder og viden om motorkøretøjers konstruktion, virkemåde og hensigtsmæssige behandling. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et grundlag for at vurdere og tage stilling til brugen af motorkøretøjer til transport. Eleverne skal samtidig opnå grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter. Fælles Mål Motorlære Formål for faget side 3 / 12

5 Slutmål for faget motorlære Efter 8. og 9. klassetrin Forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå princippet i 2-takts-, 4-takts- og wankelmotoren forstå princippet i karburatorer og brændstofindsprøjtninger kende til smøringssystemer, tændingssystemer, gearinger, kraftoverføringer, styretøj, bremser og elektriske anlæg kende til forskellige drivmidler, herunder benzin, diesel- og rapsolie. Værkstedsarbejde Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge værktøj hensigtsmæssigt holde orden på arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet rationelt foretage relevante vedligeholdelsesarbejder behandle motorer og maskiner, så de ikke lider overlast eller er til fare for personer og miljøet. Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til støj og forbrændingsprodukters påvirkning af miljøet forholde sig til opbevaring og bortskaffelse af brændstoffer og smøremidler overholde gældende regler for arbejdsmiljø overholde lovmæssige krav til trafiksikkerhed og køretøjers konstruktion vurdere og tage stilling til forskellige transportmidlers betydning. Fælles Mål Motorlære Slutmål for faget side 4 / 12

6 Læseplan for faget motorlære Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i valgfaget motorlære er det praktiske og konkrete arbejde. Valgfagsundervisningen i motorlære tilrettelægges på 8. og/eller 9. klassetrin. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad i de enkelte forløb eller emner, men undervisningen skal være tilrettelagt således, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder. Arbejdsprocessernes længde varieres, så der bliver mulighed for såvel enkle og korte forløb som for mere komplekse projekter af længere varighed. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold og karakter. Forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil Det centrale i dette område er, at eleverne får kendskab til forskellige motortypers opbygning og funktion samt til de dele af et køretøj, der har forbindelse med motorers drift. De motortyper, som i første række er relevante for undervisningen, er 2-takts- og 4-taktsbenzinmotorer. I det praktiske arbejde på værkstedet inddrages det kendskab, som eleverne allerede har til motorer og køretøjer. Elevernes interesse for området danner udgangspunkt for at koble fagets teoretiske side med det praktiske arbejde. Eleverne skal arbejde med at adskille forskellige motorer i enkelte bestanddele og sidenhen samle dem igen undersøge benzinmotorens opbygning undersøge, hvorledes 2-takts- og 4-taktsmotoren fungerer gennem praktiske forsøg eksperimentere med forskellige typer drivstof og vurdere effekten tilegne sig viden om forskellen på benzin- og dieselmotoren undersøge sammenhænge mellem motor og transmissionssystemet i et køretøj undersøge og afprøve styresystemer, bremser og elektriske anlæg på simple køretøjer undersøge principperne for brændstofsystemet, tændingssystemet, smøresystemet og kølesystemet afprøve mindre encylindrede 2-takts- og 4-taktsmotorer samt flercylindrede 4-taktsmotorer på en sådan måde, at de kører hensigtsmæssigt og ikke er til fare for omgivelserne. Værkstedsarbejde Det centrale i dette område er, at eleverne bruger værktøj, maskiner og andre tekniske hjælpemidler korrekt. Der lægges vægt på positive arbejds- og omgangsformer og på en hensigtsmæssig værkstedsorden, så arbejdet kan foregå rationelt. I løbet af undervisningen bliver eleverne i stadig større grad i stand til selv at planlægge arbejdsgange og udføre mindre reparations- og vedligeholdelsesarbejder i værkstedet. Eleverne skal arbejde med at anvende almindeligt værktøj korrekt og de til elevbrug godkendte maskiner samt andre tekniske hjælpemidler, hvor dette vurderes relevant få viden om risikomomenter ved brug af værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler anvende korrekte fagudtryk og begreber for værktøj og materialer og kunne vurdere, i hvilken sammenhæng disse kan anvendes indøve korrekte arbejdsstillinger og gode arbejdsvaner finde tekniske grunde til diverse driftsproblemer på værktøj og maskiner og udbedre årsagerne hertil. Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger Det centrale i dette område er, at eleverne forholder sig bevidst til arbejdsmiljø og miljø- og ressourceforhold i øvrigt. I undervisningen tages aspekter vedrørende sikkerheden ved forskellige køretøjer op til diskussion. Som en naturlig del af undervisningen behandles de lovmæssige krav, der stilles til forskellige køretøjer, og forhold i forbindelse med sikkerhed under kørsel. Med udgangspunkt i elevernes egne holdninger til motorkøretøjer diskuteres samfundets krav til transport og de deraf følgende fysiske miljøbelastninger samt de psykiske og fysiske gener, som mennesket udsættes for. Fælles Mål Motorlære Læseplan for faget side 5 / 12

7 Eleverne skal arbejde med at udvikle en bevidst og ansvarlig holdning til arbejdsmiljøet undersøge de sikkerhedsmomenter, der er til stede under transport undersøge og vurdere forskellige køretøjers trafiksikkerhed og de lovbefalede krav til disses stand vurdere forskellige transportmidlers anvendelse til forskellige formål og disses miljømæssige fordele og ulemper. forholde sig bevidst til økologisk bæredygtighed og udnyttelse af naturens ressourcer. Fælles Mål Motorlære Læseplan for faget side 6 / 12

8 Undervisningsvejledning for faget motorlære Fælles Mål Motorlære Undervisningsvejledning for faget side 7 / 12

9 Indhold Indledning 9 Arbejdsformer i faget 9 Fagets tre hovedområder 9 Forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil 9 Værkstedsarbejde 10 Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger 10 Undervisningseksempler 10 Den indledende fase i undervisningen 10 Fejlfindingskursus 11 Byg jeres egen gokart 11 Evaluering 11 Skærpet tilsyn 12 Fælles Mål Motorlære Undervisningsvejledning for faget side 8 / 12

10 Indledning Undervisningsvejledningen indledes med et generelt afsnit om undervisning i faget. Herefter følger beskrivelser af muligheder og overvejelser vedrørende de tre hovedområder, og nogle undervisningseksempler præsenteres. Der afsluttes med et afsnit om det skærpede tilsyn. Undervisningen skal bygge på elevernes lyst til og interesse for at arbejde med forbrændingsmotorer og med de mekaniske dele, der står i forbindelse hermed. Det vil være naturligt at lade eleverne få mulighed for at udføre vedligeholdelsesarbejde på egne køretøjer. Læreren skal sikre, at de lovmæssige forhold vedrørende køretøjets stand opfyldes, inden eleven tager køretøjet i brug. Det er den enkelte elevs forudsætninger og motivation, der sammenholdt med slutmålene og læseplanen danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Undervisningens form og indhold skifter fra forløb til forløb. Der kan både være tale om perioder med fælles tematiske forløb og perioder, hvor eleverne arbejder ud fra egne ideer. I det hele taget skal der gives rum for elevernes interesse, udforskning og eksperimenteren. Undervisningen må tilrettelægges, så den appellerer til elevernes fantasi, interesse og glæde ved det praktiske arbejde. Herved styrkes deres selvtillid, engagement og selvvirksomhed. I forbindelse med opstart, reparation og vedligehold af motorer bør både miljømæssige, ressourcemæssige og sikkerhedsmæssige forhold diskuteres og vurderes i lyset af folkeskolens overordnede formål. Arbejdsformer i faget Den praktiske del af undervisningen består i elevernes selvstændige arbejde med forskellige motortyper og forskellige arter køretøjer. I den indledende undervisning arbejdes der især med mindre encylindrede 2-takts- og 4- taktsmotorer. Hele motorer og enkelte bestanddele adskilles og samles, således at eleverne lærer delenes mekaniske opbygning og deres funktion at kende. Efterhånden som eleverne opnår forståelse for og kendskab til princippet i brændstofmotoren, kan flercylindrede 4- taktsmotorer og eventuelt dieselmotorer inddrages i undervisningen. Arbejde på /med undervogn, transmission mv. kan også indgå i undervisningen. Den teoretiske side af undervisningen bør indgå som en naturlig og integreret del i det praktiske værkstedsarbejde. Ud over at eleverne lærer, hvad motorers forskellige dele kaldes, vil det også være naturligt, at de opnår forståelse for de enkelte deles funktion og vedligeholdelseskrav. En faglig begrundelse for det materialevalg, fabrikken har benyttet til fremstilling af de enkelte dele, vil være relevant at tage op. Eleverne bør gennem såvel teoretisk som praktisk arbejde med eksempelvis transmission, styretøj, bremser og sikkerhedsudstyr tilegne sig viden om opbygning og funktion. For at eleverne forstår baggrunden for de forskellige funktioner, bør der i undervisningen indlægges kemiske og fysiske forsøg, der demonstrerer og belyser funktionerne i selve motoren og i dele af den. I arbejdet med motorens drift og kraftoverførsel kan det være inspirerende for eleverne at bygge en form for køretøj, fx en gokart. Her vil de få mulighed for at arbejde med mange forskellige dele, der til sidst skal udgøre en funktionsduelig helhed. Afprøvning og diverse justeringer undervejs er en god øvelse i at anvende det lærte i praksis. Fagets tre hovedområder Fagets tre hovedområder skal indgå i motorlæreundervisningen som en helhed. Selv om læreren vælger at fokusere på et enkelt område over en periode, vil fagets øvrige områder i vekslende omfang indgå som en naturlig del af undervisningens indhold. For overskuelighedens skyld er hvert hovedområde dog i det følgende beskrevet hver for sig. Forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil Det primære i dette område er, at eleverne får forståelse for, hvorledes forbrændingsmotoren er opbygget, herunder hvorledes den kraft, som motoren yder, kan overføres til de drivende hjul. For at uddybe forståelsen for motorers opbygning kan man benytte forskellige motormodeller som hjælpemidler, fx gennemskårne motorer, delvist adskilte motorer og startklare motorer. Også computerens muligheder kan udnyttes, fx ved at eleverne i samarbejde med læreren fotograferer forløbet i adskillelsen af en motor og den efterfølgende samling af samme motor. Billederne kan derpå lægges ind i en computer som en power-point præsentation. Et sådant forløb stiller krav til elevernes ordenssans og opøver deres evne til at overskue og formidle en korrekt arbejdsproces. Derudover vil et sådant anskueligt program være en støtte for eleverne til at forstå, hvordan et bestemt arbejdsforløb skal udføres korrekt. Samtidig med at eleverne herved kan blive mere selvhjulpne, får læreren bedre tid til at hjælpe andre steder. I starten af undervisningsforløbet kan man lade eleverne arbejde med små motorer, som ikke stiller for store krav til deres kræfter, og hvis konstruktion umiddelbart er til at overskue. Køreklare encylindrede 4-taktsmotorer (plæ- Fælles Mål Motorlære Undervisningsvejledning for faget side 9 / 12

11 neklippermotorer) og encylindrede 2-taktsmotorer (knallertmotorer) er godt arbejdsmateriale på dette trin. Alle elever vil herved få lejlighed til på nært hold at stifte bekendtskab med forbrændingsmotorers opbygning og funktion. Når arbejdet med adskillelsen udføres med omhu, vil eleverne have et godt grundlag for at atter at samle motoren og bringe den i startklar stand. Det praktiske arbejde med motoren vil først virke fuldt tilfredsstillende, når det ledsages af den nødvendige teori. Ofte vil den teoretiske baggrund være en forudsætning for løsning af en arbejdsopgave. Det vil således være oplagt og hensigtsmæssigt at kende funktionerne i de enkelte komponenter, der findes i en startklar motor. Det følgende er et eksempel på, hvorledes man kan tilrettelægge den teoretiske gennemgang af batteri-tændingssystemet: Efter lærerens belysning af emnet gennem fysiske forsøg og eksemplarisk gennemgang kan eleverne selvstændigt eller parvis sammenstille tændingssystemer. Fysiklokalet kan eventuelt benyttes. For hver to elever må der være en tændspole, en strømfordeler, fire til seks tændrør monteret på et stykke båndjern og de fornødne tændkabler og ledninger til rådighed. Først danner eleverne primærkredsen. Ved hjælp af en prøvelampe kan det undersøges, om denne kreds er i orden, og en eventuel fejl findes ved hjælp af prøvelampen. Når primærkredsen er i orden, dannes sekundærkredsen, og systemet afprøves ved at dreje strømfordelerakslen. En tydeligt beskrevet tændingsrækkefølge skal overholdes. Værkstedsarbejde Det er af stor praktisk betydning, at eleverne fra begyndelsen lærer betydningen af god værkstedskultur. Det betyder blandt andet, at eleverne skal omgås hinanden fornuftigt, og at værktøj og maskiner behandles med respekt og omhu. For at få forståelse af forbrændingsmotorens funktion og de vedligeholdsopgaver, som knytter sig hertil, vil det være relevant, at eleverne får mulighed for at arbejde med en motor i et længere forløb. Dette arbejde kan udmærket foregå i mindre grupper. Når principperne for motorens drift er gennemgået, prøvestartes en mindre motor. Herefter får eleverne mulighed for at adskille den i enkeltdele. Delene lægges omhyggeligt og systematisk på et bord. De rengøres, renses og smøres. Når motoren således er skilt ad, og de forskellige dele er rengjort, gennemgår læreren de enkelte dele med navn og funktion. Spørgsmål om materiale og styrkeforhold vil naturligt indgå i samtalen. Efterhånden kan større motorer inddrages i denne arbejdsform. En god øvelse, der stiller krav til elevernes færdighed og kundskaber om motorer, er fejlfinding. Læreren kan plante en eller flere fejl i en bestemt motor, fx fejlstille tændingen, stoppe benzintilførslen el.lign., hvorefter det bliver en gruppe elevers opgave at finde og rette fejlen, så motoren igen kan køre tilfredsstillende. Ofte vil eleverne være interesserede i at få lov til at reparere deres egne knallerter. Denne form for aktivitet vil være særdeles relevant og virkelighedsnær i et fag som motorlære. Efterhånden som eleverne får større og større viden og erfaring med det praktiske arbejde, vil de i høj grad selv og i samarbejde med andre kunne reparere meget. I det hele taget er det en god idé at opfordre eleverne til at samarbejde om opgaverne. Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger At tilgodese sikkerhed og et godt arbejdsmiljø er vigtigt i undervisningen. Eleverne skal lære at håndtere materialer, værktøj og maskiner, så hverken de selv eller andre kommer til skade. Det betyder, at alle sikkerhedsregler skal præsenteres og overholdes. Eleverne skal desuden blive bevidste om, hvordan de i arbejde med tunge løft og giftige kemikalier kan undgå at pådrage sig skader. I undervisningen skal de miljømæssige konsekvenser af arbejdet med motorer og køretøjers forurening diskuteres. Spørgsmål om, hvor meget forskellige typer køretøjer luftforurener, og hvor meget de støjer, tages op. Udstødningsgassers indhold af forskellige stoffer og motorers støjniveau kan måles og vurderes, eventuelt med hjælp fra fysiklæreren. Sikkerhed i trafikken såvel for kørende som for gående er relevant i forbindelse med det praktiske arbejde. Her vil det være naturligt at drøfte forskellige biltypers og andre køretøjers særlige konstruktion og vurdere dem i forhold til spørgsmål om sikkerhed. Det bør tilstræbes, at eleverne får en forståelse for bilers stødzoner, ABS-bremsesystemet, airbag og andre sikkerhedsanordninger. Andre forhold, der har indflydelse på sikkerheden i trafikken, fx kørehastighed, førerens påvirkning af alkohol, medicin og lignende, kan også tages op i undervisningen. Undervisningseksempler Den indledende fase i undervisningen I den første tid må eleverne gøres bekendt med værkstedets indretning og de sikkerhedsmomenter, som er væsentlige. Undervisningsformen og indholdet i faget må præsenteres og diskuteres med eleverne. Eleverne kommer ofte med en forestilling om, at de ved en del om motorer. Men det er alligevel væsentligt, at læreren gennemgår principperne for brændstofmotoren, både 2- takts- og 4-taktsmotoren. Er der en gennemskåret motor i værkstedet, vil det lette forståelsen for eleverne. Ellers kan tegninger eller billeder, muligvis suppleret med animationer på computeren af motorers funktion, også bruges som illustration for lærerens forklaring af, hvad der sker i de forskellige takter. Fælles Mål Motorlære Undervisningsvejledning for faget side 10 / 12

12 Herefter prøvestartes en simpel encylindret 2-taktsmotor, fx en plæneklippermotor. Efter denne prøvestart skal eleverne i mindre grupper på to eller tre skille motoren ad og lægge alle dele pænt på et bord. Når alt er adskilt, renses delene for slagger og olie. Sammen med læreren gennemgås benævnelserne på de enkelte dele. Herefter samles motoren igen og prøvekøres. Fejlfindingskursus Efter den indledende undervisning i faget hvor eleverne har fået et vist kendskab til motorers funktion og opbygning, kan et spændende forløb over timer være et kursus i fejlfinding. Hvorvidt læreren vælger, at alle elever skal gennemgå dette, eller det skal være et frivilligt kursus i valgfaget, må afhænge af elevernes interesse og forudsætninger og af lærerens didaktiske overvejelser. Målet for et sådant kursus er, at eleverne bliver i stand til at finde frem til en motors driftsforstyrrelse og dernæst - alene eller i samarbejde med andre - formår at udbedre fejlene. Eleverne vil få brug for at kombinere deres teoretiske indsigt og praktiske formåen i en arbejdsform, hvor de skal søge efter oplagte årsager til driftsforstyrrelser for endelig at finde de rette. Som oplæg til opgaven har læreren i forvejen plantet en eller flere fejl på en valgt motor. Eksempelvis sat et defekt tændrør i, stoppet brændstoftilførslen eller løsnet topstykket. Sværhedsgraden i fejleksempler kan efterhånden øges. Eleven eller eleverne skal nu gennemgå motoren systematisk for at finde fejlene. Når disse er fundet, udbedres de, og endelig afprøves motoren. Der kan på kurset bruges 2-takts- eller 4-taktsmotorer, eneller flercylindrede. Byg jeres egen gokart Grupper af elever går sammen om at bygge en gokart. Sammen med læreren undersøger de, hvordan en gokart kan bygges. Læreren orienterer om de materialer, der vil være til rådighed. Derefter tegnes en skitse med afsatte mål for køretøjet. Der gøres overvejelser over materialevalg og materialedimensionerne. En del af materialerne vil kunne erhverves billigt eller gratis hos ophuggere eller efter aftale med værksteder. I denne opsøgende proces ligger der en god portion selvstændighedstræning for eleverne. Chassiset kan laves af rør eller vinkeljern som CO 2 -svejses. Det forudsætter, at eleverne har fået den fornødne oplæring heri, og at læreren vurderer, at eleverne kan bruge elsvejseanlægget forsvarligt. Det er oplagt, at eleverne selv gør sig overvejelser om, hvorledes aksler og hjul skal monteres, om motorens placering, om konstruktion af styretøj osv., inden læreren træder hjælpende til. Læreren må forvente at få en temmelig aktiv rolle i konstruktionen af gokarten, idet ikke kan forventes, at alle elever vil kunne magte en sådan opgave lige selvstændigt. Derfor er lærerens skiftende grader af involvering i opgaveløsningen og differentiering i kravene til modellernes udformning nødvendig. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at afprøve deres gokart, så snart den kan køre. Her vil de sikkert hurtigt finde grunde til at ændre og justere på køretøjet. Afprøvningen må naturligvis ikke ske på offentlig vej, men derimod på et aflukket område. Evaluering Elevernes arbejde i motorlære er i udpræget grad af eksperimenterende og problemløsende karakter. Herved styrkes deres oplevelse af selv at være i stand til at løse problemer af praktisk art. Når undervisnings- og arbejdsformen har karakter af praktisk arbejde, får eleven også konkret og hurtigt svar på, om det arbejde, der er udført, opfylder de stillede krav, fx at en fejl på motoren er udbedret, så den kan køre igen. Det vil ofte opleves som en stor tilfredsstillelse for eleven at kunne udføre et praktisk arbejde på baggrund af erhvervet teoretisk viden og praktisk erfaring. Det drejer sig imidlertid ikke kun om, at eleven tilegner sig viden om det rent mekaniske i motoren og om brugen af denne. Andre forhold, som har forbindelse med motorkraft, er også en del af faget. Spørgsmål om forbrug og udnyttelse af ikke-fornybare ressourcer i verden, forureningsproblematikker og vores økonomisk afhængighed af transport bør også diskuteres med eleverne. Bevidstgørelsen af eleverne om den svære balance, vi forsøger at holde mellem at fastholde vores velfærdssamfund, samtidig med at vi ikke påvirker miljøet i negativ retning til skade for dyr og mennesker, er væsentligt at inddrage i undervisningen. Elevernes udvikling af begrundede holdninger til miljø, ressourceforbrug, brug af sikkerhedsudstyr osv. kan registreres ved lærer-elev samtale eller gennem elevernes indbyrdes drøftelser om praktiske forhold med relation hertil. Nogle elever har ikke fornemmelsen af, at de lærer noget, når de fortrinsvis arbejder praktisk. For at bevidstgøre eleverne om, hvad de har lært, bør der ved en afsluttende evaluering af et arbejdsforløb huskes tilbage på de ideer og forestillinger, som eleverne gav udtryk for ved begyndelsen af forløbet. Alt efter i hvilken sammenhæng evalueringen skal bruges, vælger læreren den mest hensigtsmæssige evalueringsform gerne i samråd med eleverne. Det kan være samtale, læsning af logbog, elevpræsentation og -demonstration. Ligegyldigt hvilken eva- Fælles Mål Motorlære Undervisningsvejledning for faget side 11 / 12

13 lueringsform, der vælges, er det vigtigt, at evalueringen afspejler den almindelige undervisning og ikke omvendt. Skærpet tilsyn I Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 lyder 6 som følger: Hvor undervisningen foregår i lokaler og på steder, som rummer særlige risikomomenter, fx fysik/kemilokaler, sløjdlokaler og idrætslokaler og -anlæg, påhviler der skolen en skærpet tilsynsforpligtelse. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id =72919 Valgfaget motorlære hører til gruppen af fag, hvortil skolen har skærpet tilsynsforpligtelse. Dette er ensbetydende med inddragelse af to forskellige fokusområder. Det ene fokusområde handler om en løbende vurdering af, hvorvidt den enkelte elev er i stand til at honorere de krav om viden, ansvarsbevidsthed, modenhed og indsigt, der kræves for at kunne gennemføre det planlagte praktiske arbejde. Det andet fokusområde er lokalernes, materialernes og værktøjets tilstand og beskaffenhed. Hvis der er tvivl i forhold til de sikkerhedsmæssige krav, kan man søge råd og vejledning i nedenstående publikationer og hjemmesider: Branchevejledning om risikomomenter i undervisningen: Når klokken ringer, udgivet af Branchearbejdsmiljørådene Undervisning og Forskning især: visning/materiale_undervisning/naar_klokken_ringer. aspx Her kan man læse om lokalets placering og indretning, om sikkerhedsforskrifter som ventilation, personlige værnemidler og om forholdsregler angående opbevaring af brændstof. Arbejdstilsynets bekendtgørelse af stoffer og materialer i grundskolen: Arbejdstilsynet har til formål er at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser ved at føre tilsyn med virksomhederne, herunder skolerne, samt udarbejde regler om og udgive information om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforhold. Fælles Mål Motorlære Undervisningsvejledning for faget side 12 / 12

Fælles Mål. Motorlære

Fælles Mål. Motorlære Fælles Mål Motorlære ON-LINE PUBLIKATION KUN PÅ NETTET Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Folkeskolens formål 8 Om Fælles Mål 10 Læreplan 10 Signalement af faget 11 Formål for faget Fælles Mål Motorlære

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Læseplan for valgfaget metal og motorværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget metal og motorværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget metal og motorværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Køretøjets opbygning 5 Metalbearbejdning 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR FOLKESKOLEN - UDKAST 23

UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR FOLKESKOLEN - UDKAST 23 UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR FOLKESKOLEN - UDKAST 23 Motorlære 1974 FOLKESKOLENS LÆSEPLANSUDVALG I KOMMISSION HOS LÆRERFORENINGERNES MATERIALEUDVALG FORORD Nærværende udkast til undervisningsvejledning

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

Personvognsmekaniker (udkast 4)

Personvognsmekaniker (udkast 4) Bilag 5 Personvognsmekaniker (udkast 4) 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til personvognsmekaniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Have-Parkmekaniker. Kort oversigt over hvad der sker på de forskellige skoler.

Have-Parkmekaniker. Kort oversigt over hvad der sker på de forskellige skoler. Have-Parkmekaniker Kort oversigt over hvad der sker på de forskellige skoler. HANSENBERG Faglig it 1 niveau Begynder 1. Eleven kan arbejde med tekstbehandling, regneark og power point samt gemme og hente

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info skurser på Fagretningen Benzin og spænding Auto Vi giver dig kendskab til indhold og opbygning af de faglige og teoretiske områder inden for fagretningen. I løbet af ugen vil du lære om nogle af de opgaver

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker BEK nr 214 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Personvognsmekaniker/Montør Personvognsmekaniker NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Byggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED

Byggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED Byggeværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. sal 1455

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for cykel- og motorcykeluddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Lastvognsmekaniker (udkast 3)

Lastvognsmekaniker (udkast 3) Bilag 5 Lastvognsmekaniker (udkast 3) 1. Uddannelsens formål og opdeling 1.1. Uddannelsen til lastvognsmekaniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår

Læs mere

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som entreprenørmaskinmekaniker I entreprenørmaskinmekaniker specialet bliver du uddannet til specialist i reparation af personlifte

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Hejseredskaber og spil - Hovedeftersyn

Hejseredskaber og spil - Hovedeftersyn Hejseredskaber og spil - Hoved Minimum hver 12. måned Hejseredskaber og spil Hoved min. hver 12. måned: Eftersyn og kontrol skal foretages af fabrikanten eller en anden sagkyndig minimum hver 12. måned.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Produktudvikling og formgivning

Produktudvikling og formgivning TEMA Fysisk arbejdsmiljø Produktudvikling og formgivning Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om produktudvikling og formgivning er en

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken

Læs mere

IT-integrationsplan Januar 2004

IT-integrationsplan Januar 2004 IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fra praktik- og fagmål til faglige opgaver - praktikperioderne i skolepraktikken

Fra praktik- og fagmål til faglige opgaver - praktikperioderne i skolepraktikken Fra praktik- og fagmål til faglige opgaver - praktikperioderne i skolepraktikken Yderligere information får du ved henvendelse til: Allan Kristiansen Uddannelsesleder tlf: 51 64 99 88 Thomas Wejrup Praktikinstruktør

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde?

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde? Ved alenearbejde skærpes kravene til sikkerhed og forebyggelse, så medarbejderen ikke udsættes for unødig risiko i arbejdet. Alenearbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men vær opmærksom på, at nogle

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Uddannelsesplan Ny mesterlære

Uddannelsesplan Ny mesterlære Uddannelsesplan Ny mesterlære 1. Virksomhedens navn: Indehaver/direktør: Adresse: Post nr.: Tlf. nr.: By: CVR. nr.: 2. Virksomhedens kontaktperson: Direkte tlf. nr.: E-mail: 3. Lærlingens navn: Adresse:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

2. Hovedforløb Bygningsstruktør

2. Hovedforløb Bygningsstruktør 2. Hovedforløb Bygningsstruktør 1 - Kloak - Kloakering opdeles i en teoretisk og praktisk del, vekslende mellem praktisk, samt teoretiske opgaver. Efter en teoretisk gennemgang af love og regler, skal

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere