Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter inspiration til kommunen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter inspiration til kommunen"

Transkript

1 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter inspiration til kommunen 2008

2 Forord Sundhedsstyrelsen har gennem en årrække haft særlig fokus på sundhed og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter og ser stadig etniske minoriteter som en væsentlig målgruppe for den samlede forebyggelsesindsats. Indvandrere og efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande udgør efterhånden 7 % af den danske befolkning. Nogle steder i landet er andelen af borgere med anden etnisk baggrund dog langt højere, særligt i områder omkring de større byer. Gruppen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk er langt fra homogen, men overordnet set kan gruppen karakteriseres ved, at være vanskelig at nå med brede forebyggelsesindsatser. Samtidig viser undersøgelser en generel overrepræsentation af sundhedsproblemer, og at social sårbarhed også er hyppigere forekommende i denne gruppe. Det er således en gruppe, der kan have stor gavn af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, men som af mange grunde netop ikke gør brug af de eksisterende tilbud. Al dette betyder en væsentlig udfordring for kommunerne, når de skal nå alle borgere med tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. Der kan være behov for en særlig målrettet indsats, enten som separate indsatser eller integreret i allerede eksisterende tilbud. Der er i de seneste år gennemført en række projekter landet over, hvor der er gjort en masse værdifulde erfaringer, som kan inspirere de, der går og overvejer at påbegynde en indsats rettet mod etniske minoriteter. Sundhedsstyrelsen har bl.a., støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, gennemført et flerårigt projekt til forebyggelse af uønskede graviditeter og sexsygdomme blandt indvandrere og flygtninge. Denne publikation er udarbejdet som afslutning på dette projekt, og formålet er at videregive erfaringer med forebyggelsesstrategier og metoder, som er blevet brugt i ar- Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 3

3 bejdet med sundhedsfremme og forebyggelse blandt etniske minoriteter. I gennemgangen af aktiviteter er der dog ikke kun medtaget aktiviteter, der har hørt under dette projekt, men også andre typer af aktiviteter. Publikationen er tiltænkt kommunale forebyggere og planlæggere, der overvejer at påbegynde en indsats rettet mod etniske minoriteter. Publikationen kan læses i sin helhed, eller man kan læse de kapitler, der omhandler de strategier man er særligt interesseret i. Indledningsvis gennemgås nogle af de forhold, man skal være særlig opmærksom på, når man arbejder med forebyggelse rettet mod etniske minoriteter. Herefter præsenteres fire overordnede strategier, der har været arbejdet med i de mange projekter, der danner grundlag for denne publikation. Endelig kan listen bagerst i bogen bruges til at igangsætte diskussioner og overvejelser i forbindelse med valg af lokal forebyggelsesstrategi. Inspirationskataloget er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af lektor og institutleder fra Københavns Universitet, Helle Samuelsen og lektor Birgitte Ravn Olesen fra Roskilde Universitets Center. Else Smith Centerchef 4 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål Hvorfor en særlig indsats for etniske minoriteter? Hvad er det, der får folk til at gøre noget andet end det de plejer? Fire typer strategier og mange konkrete projekter Netværksstrategier Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter Hvilken strategi passer til den lokale kontekst? Litteratur Projektliste Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 5

5 6 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

6 1. Indledning og formål Med strukturreformen er borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse blevet et kommunalt ansvar. Det kan være en stor mundfuld, særligt når der i kommunen findes mange indbyrdes forskellige grupper af borgere, som kan være vanskelige at nå med brede indsatser. Der kan således være behov for en særlig målrettet indsats overfor specifikke grupper af borgere i en kommune. Gruppen af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk er voksende i Danmark, og mange undersøgelser viser en overrepræsentation af sundhedsproblemer hos denne befolkningsgruppe. I denne publikation betegner vi gruppen som etniske minoriteter, hvilket dækker over grupper af borgere, som har deres oprindelse i ikkevestlige lande. Mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund færdes i mere lukkede netværk end etnisk danske borgere og henter informationer om sundhed og sygdom fra andre typer kilder. Det gør, at det kan være relevant at gøre sig særlige overvejelser om formidlingsindsatsen i forhold til disse grupper og være opmærksom på, at der måske skal særlige formidlingsstrategier til, når man vil arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse blandt personer med etnisk minoritetsbaggrund. Formålet med denne publikation er at videregive erfaringer med strategier, som er blevet brugt i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse blandt etniske minoritetsgrupper. Publikationen bygger ikke på evidensbaserede undersøgelser, men skal opfattes som et katalog af erfaringer, der kan inspirere til at arbejde med særlige formidlingsindsatser overfor etniske minoriteter. På baggrund af erfaringerne i de mange projekter, som er gennemført i de seneste år, har vi opsummeret styrker og svagheder ved de forskellige anvendte strategier, og vi identificerer en række relevante overvejelser for dem, der skal i gang med en indsats rettet mod etniske minoriteter. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 7

7 Hæftet er tiltænkt kommunale planlæggere og sundhedsprofessionelle, som vil arbejde med dette felt, men er lidt i tvivl om, hvilken strategi, der vil være den rigtige med lige netop de udfordringer og den befolkningssammensætning, som findes i den pågældende kommune. Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser er mål(gruppe) rettede aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker med det formål at fremme folkesundheden. (Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, 2005). Publikationens opbygning I kapitel 2 defineres målgruppen etniske minoriteter ganske kort. Hvad er det, der i brede træk karakteriserer denne - i bund og grund - meget uhomogene gruppe? Og hvad er det for udfordringer, man står overfor, når man ønsker at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse for denne gruppe? Derefter præsenteres i kapitel 3 nogle teoretiske overvejelser omkring det, at få folk til at ændre deres praksis, idet målet med en indsats jo ofte er, at få folk til at ændre adfærd. Her gennemgås desuden en række forhold, man skal være særligt opmærksom på i forhold til formidling til etniske minoriteter. I kapitel 4 introduceres de fire formidlingsstrategier, der har været arbejdet med i de mange projekter, der danner grundlag for denne publikation. De enkelte strategier gennemgås i kapitlerne 5, 6, 7, og 8. I kapitel 9 findes en række spørgsmål, der har til formål at hjælpe læseren i sine overvejelser om, hvilke strategier der passer til de aktuelle lokale forhold. Bagerst i publikationen finder du en projektliste, der giver en oversigt over, hvor du kan finde flere informationer om konkrete projekter, ligesom der er en liste over relevant litteratur. 8 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

8 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 9

9 2. Hvorfor en særlig indsats for etniske minoriteter? Når man arbejder med etniske minoriteter, så er det vigtigt at være bevidst om, at der er tale om borgere fra forskellige lande, som har forskellige kulturelle, religiøse, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Men hvis man overordnet sammenligner de etniske minoriteter med den etnisk danske majoritet, vil det ofte være sådan, at de etniske minoriteter i højere grad er at finde i de lavere socialgrupper. Samtidig tegner der sig et billede af, at etniske minoriteter har et andet sygdomsmønster end majoritetsbefolkningen, og en anderledes brug af sundhedsvæsnet. De sociale forskelle kan medvirke til at forklare en stor del af de forskelle i sundhedsadfærd og sygdomsmønstre, der måtte være mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen. Etniske minoritetsgrupper, som er socialt sårbare, er udsat for flere risikofaktorer og sygdomme end andre befolkningsgrupper. Der er blandt andet overhyppighed af type 2 diabetes, depression, muskelskeletsygdom og astma. (Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet, 2006;4-5) Samtidig er det grupper, som ofte har færre ressourcer (fx netværk, uddannelse, job), og en belastende livssituation. Det kan betyde, at overskuddet til at tænke på sundhed og ændre adfærd er begrænset. Det kan desuden være sådan, at man opfatter sygdomsrisici som mindre risikable og mindre vigtige set i lyset af den samlede livssituation. Endelig kan denne gruppe i højere grad føle usikkerhed og mangel på indflydelse på egen og pårørendes helbredsmæssige situation og man kan opleve, at det er normalt at leve med sygdomsrisici og øget sygelighed, fordi man kan se andre omkring sig gøre det. (Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici, 2006;7-11) Udover de faktorer, der knytter sig til det at tilhøre en socialt udsat gruppe i Danmark, er der i denne gruppe også en sårbarhed, der knytter sig til det at tilhøre en etnisk minoritet, og til det at være indvandrer eller flygtning i Danmark. Der kan være særlig udsathed i forhold til manglende kendskab til det danske samfund og sundhedsvæsen, sprogproblemer, isolation og manglende viden om fysiologi og anatomi. 10 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

10 Det gør, at der skal særlige formidlingsstrategier til for at nå de socialt udsatte etniske grupper, der har øget forekomst af risikoadfærd og sygelighed. Og som samtidig kan have problemer med at forstå, hvad det danske sundhedspersonale siger og gør, og som ikke kender til sundhedsvæsnets tilbud. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 11

11 3. Hvad er det, der får folk til at gøre noget andet end de plejer? Når man vælger at formidle om forebyggelse og sundhedsfremme, så er det med henblik på, at målgruppen skal tilskyndes til at ændre deres handlinger i en sundere retning. En forudsætning for, at man ændrer sine handlinger er, at man er klar over, at dét, man gør, er skadeligt og at der er måder at leve sundere på uden at man behøver at skulle lave sit liv fuldstændigt om. Det er for alle mennesker meget krævende at skulle ændre vaner. Det kræver ressourcer i form af psykisk overskud og selvtillid, overblik over, hvad det er muligt at gøre og hvor man kan få hjælp. Det kræver også, at man kan overskue negative konsekvenser af at fortsætte den nuværende adfærd og at man kan se muligheder ved at prøve noget nyt, som er sundere. Mennesker med etnisk minoritetsbaggrund kan af mange grunde have særligt svært ved at ændre vaner, som det er beskrevet i kapitel 2. Fem veje til at formidle om, hvordan man kan ændre sine handlinger Der er nogle forhold, som oftest gør sig gældende, når mennesker skal overveje at prøve noget nyt. Man skal for det første kunne se, at der er umiddelbare fordele ved at ændre praksis. For at være i stand til for eksempel at ændre kostvaner, skal man kunne få de nye kostvaner passet ind i det liv, man i forvejen lever og man skal helst kunne prøve at lave den nye type mad uden at forpligte sig på det for altid. Og måske allervigtigst; man skal se nogen, man ligner, der har glæde af at ændre kostvaner. Det betyder, at der er fem ting, man kan have for øje, når man vil introducere noget nyt til en gruppe mennesker: 12 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

12 Forklar hvorfor dét, man kan opnå, er så værdifuldt, at det er besværet værd at prøve Målgruppen skal kunne se, at den nye ide, f.eks. at spise mindre fedt og mere grønt, alt andet lige vil give dem nogle fordele, som gør, at det er besværet værd at prøve. Jo større subjektiv oplevelse af nytte, jo større sandsynlighed for, at adfærdsændringen vil spredes hurtigt blandt potentielle brugere. Vis, hvordan man kan ændre handlinger og fortsat leve det liv, man ønsker at leve Nye handlinger, som for eksempel at bruge mindre fedt og mere grønt i madlavningen, skal være forenelige med de værdier, erfaringer og ressourcer, målgruppen allerede har. Det skal være synligt, hvordan man kan lave sunde retter, som er genkendelige og som familien kan lide. Derfor skal en præsentation af de nye kostråd forholde sig til målgruppens aktuelle spisevaner, livssammenhænge og selvforståelse. Man kan sige, at de nye handlinger skal tage udgangspunkt i eksisterende vaner og praksis. Forklar, hvad problemet er og hvordan målgruppen kan handle anderledes, så det er til at forstå og huske De nye handlinger skal være til at forstå og omsætte til egen praksis. Det er vigtigt, at information er konkret og handlingsrettet. For eksempel må ideer til ændret kost både forklare, hvorfor fedt er skadeligt og hvordan fedtindholdet konkret kan nedsættes i de foretrukne retter. Et stort problem med mange sundhedsbudskaber er, at de er komplekse. For at sikre at målgruppen forstår budskaberne, er det vigtigt at disse fremstår enkle og klare. Vis, frem for at fortælle Kan du vise målgruppen, hvordan de kan lave fedtfattig mad i en tryg og hyggelig sammenhæng, hvor de bagefter kan smage, hvordan den fedtfattige mad er, så er sandsynligheden for, at de også prøver det hjemme, større end hvis de blot har fået principperne forklaret. Sagt på en anden måde, så er det langt mere overbevisende at prøve noget nyt end blot at høre om det. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 13

13 Brug rollemodeller Lad målgruppen møde en person, der ligner dem selv, som kan fortælle om forebyggelse og måske ligefrem selv har haft succes med fx. at omlægge sin kost. Det øger troværdigheden i forhold til budskabet og målgruppens tillid til egne handlemuligheder, når man ser én, som det er lykkedes for. Særligt når man tilhører en minoritetsgruppe, er det betydningsfuldt at høre om nye budskaber fra nogen, som selv har minoritetsbaggrund. Intet er så motiverende for at prøve at tabe sig som at se én, der ligner en selv, som det er lykkedes for. Samtidig viser man, at pågældende adfærd er socialt acceptabel, hvilket kan have stor betydning i mindre lukkede netværk. (Med inspiration fra Rogers, 2003) Hvornår er man klar til at ændre sig? Når man som forebygger ønsker at få folk til at bruge prævention eller holde op med at ryge, så tager man ofte fat på at forklare dem, hvad de kan gøre. Man fremviser præventionsmidler eller fortæller om rygestop-kurser. Og man oplever ofte at tale for døve ører. Det nytter nemlig ikke at forklare om muligheder for handlingsændringer, hvis modtagerne slet ikke kan se problemet, som kræver handling, eller hvis der er andre problemer i deres liv, der opleves som mere påtrængende. Mange mennesker med etnisk minoritetsbaggrund er socialt og økonomisk udsatte, hvilket kan føre til, at socioøkonomiske problemer presser sig på i en sådan grad, at der ikke er overskud til at tænke på sundhedsproblemer. Som forebygger er det helt afgørende at gøre sig klart, hvordan situationen er for de personer, man skal formidle til. Der kan i en gruppe på f.eks. en sprogskole eller i en lokal klub være én, som ikke oplever at have et problem, en anden, som er top-motiveret til at gøre noget ved sit problem og en tredje, som længe har kæmpet med at ændre sig, men synes, at det er svært. De har brug for noget helt forskelligt, fordi de er på forskellige niveauer i forhold til at ændre deres handlinger: 14 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

14 Før-overvejelse; man kan slet ikke selv se, at der er et problem eller problemet overskygges af andre problemer, som opleves som mere presserende. Indsats: Møde målgruppen i forhold til de problemer, denne selv formulerer og italesætte andre problemer, når der er tillid og overskud til det. Overvejelse; man fornemmer, at der er et problem, men har ingen anelse om, hvad der kan gøres ved det, endsige oplevelse af selv at kunne gøre noget. Kan munde ud i en beslutning om adfærdsændringer. Indsats: Udpege fordele ved at skabe forandring og mulige måder at eksperimentere på, udpege områder, hvor personen allerede lykkes med at gøre noget godt, invitere til møder med personer, som ligner målgruppen og for hvem forandring er lykkedes. Forberedelse; fornemmelsen af, at der er et problem fører til, at man er åben overfor at finde mulige måder at agere på i forhold til at gøre noget ved problemet. Man undersøger hvordan man praktisk kan udføre ændringen. Indsats: Give ideer til, hvordan nye handlinger kan passes ind i eksisterende liv, vise, hvor der kan være barrierer og hvordan de kan overvindes, støtte i at skabe ændringer i omgivelserne, som kan understøtte nye handlinger. Handling; man er klar til at prøve noget nyt og sætte mål for, hvad der skal gøres, og man går i gang. Indsats: Støtte i at sætte realistiske mål, anerkende den nye handling, udvikle scenarier for, hvornår den nye handling kommer under pres og hvordan situationen kan klares, fremhæve personens indsats og fordele ved den nye handling. Vedligeholdelse; man har fået ændret en handling i sundhedsfremmende retning og har brug for støtte til at fastholde, udvikle og nuancere den nye type handling. Indsats: Støtte de kvalifikationer, som bidrager til at fastholde nye handlinger, anerkende personens nye kompetencer og fastholde fokus på de opnåede fordele. (Efter Prochaska, 1994) Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 15

15 Formodentlig vil de fleste, som har prøvet at holde op med at ryge eller at begynde at dyrke motion kunne genkende ovenstående stadier fra sig selv. Hvert stadie repræsenterer en bestemt tidsperiode og et sæt mål for bevægelse til næste stadie. Tiden, den enkelte bruger på hvert stadie, kan være forskellig, men målene er de samme. Mange oplever at gå frem og tilbage i stadierne, afhængigt af, hvilke ressourcer, de har til rådighed i forhold til at håndtere den problematik, de har i sigtekornet. De forskellige stadier eksemplificeret ved rygestopprocessen Grafik: Kræftens Bekæmpelse 16 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

16 Er formidling til etniske minoritetsgrupper noget særligt? Ja og nej. Ja, formidling til etniske minoriteter er noget særligt, fordi mennesker med etnisk minoritetsbaggrund oftere er udenfor de sociale netværk, hvor den etniske majoritet, får information og udveksler holdninger og erfaringer. Det er de, fordi de er socialt og økonomisk marginaliserede og fordi de kan have problemer med at forstå og udtrykke sig på dansk. Men svaret er også nej. Formidling til etniske minoriteter er ikke noget særligt. De særlige problemer er nemlig ikke primært knyttet til deres etnicitet, men snarere til deres socialt og økonomisk udsatte position. Derfor gælder mange af de forhold, som nævnes i denne publikation for formidling til alle socioøkonomisk marginaliserede grupper. I Sundhedsstyrelsens rapport Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici betydningen af etnicitet og migration udpeges syv veje for det praktiske arbejde med at få folk til at handle sundere. De fem har med formidling at gøre: Fokuser på sygdomsrisici af klar relevans for målgruppen Hvis man skal være motiveret for at ændre sine handlinger, så skal man selv opleve, at der er et problem, som er så væsentligt, at det er værd at sætte ind overfor. Derfor skal udgangspunkt tages i, hvad målgruppen ser som en alvorlig sygdomsrisici, frem for i hvad sundhedspersonalet ser. Når kontakten er opbygget kan nye perspektiver komme på bane. Tag udgangspunkt i målgruppens risikoopfattelser Der er ofte forskelle mellem lægfolks og sundhedsprofessionelles opfattelse af sygdom og risici, og ens opfattelse er i høj grad bestemt af ens kultur og erfaringer. Fx er det i nogle boligområder så udbredt at få bestemte livsstilssygdomme, at disse opleves som normale og uafvendelige. Det er vigtigt, at man som sundhedsprofessionel kommunikerer med udgangspunkt i den opfattelse af sundhed, der er blandt forskellige etniske grupper og undergrupper indenfor den enkelte etniske gruppe, mens man samtidig ikke går på kompromis med sin faglighed. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 17

17 Tag hensyn til forskelle i vidensniveau Alle personer indenfor samme etniske gruppe er ikke ens. Der er på tværs af og internt i den enkelte minoritetsgruppe forskelle i såvel viden om sygdomme som ressourcer i forhold til at handle på denne viden. Vidensniveau og ressourcer har i høj grad at gøre med socioøkonomiske forskelle fx arbejde, uddannelse og indtægt, samt hvor længe, man har opholdt sig i Danmark. Nogle vil være i en situation, hvor det er nyt overhovedet at forholde sig til, at ens handlinger kan udgøre en sygdomsrisiko, mens andre har erkendt det og har behov for viden om, hvordan de håndterer risikoen og skaber forandringer i deres liv. Tag udgangspunkt i målgruppens ønsker og behov Man kommer altid længst, når man går med folk. Det vil sige, hvis man tager udgangspunkt i målgruppens egne ønsker og behov, så skabes der kontakt og der opbygges tillid, således at oplevelsen af ønsker og behov kan udvides og forandres til også at omfatte felter, som i første omgang ikke var på ens personlige dagsorden. Ved at møde folk, hvor de er, får man også mulighed for at få indblik i de barrierer, der kan være for at håndtere sygdomsrisici. Benyt troværdige kommunikationskanaler I mange etniske minoritetsgrupper eksisterer der ressourcemæssige og sproglige barrierer, som gør det relevant at kommunikere målrettet og direkte til specifikke grupper. I denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at oversat tekst og eksempler skal være relevant og genkendelig. Overvej, hvilke kommunikationskanaler, der er troværdige og anvendes af målgruppen og se om der er mulighed for at inddrage ressourcepersoner og netværk i de etniske miljøer, da de ofte nyder høj troværdighed. 18 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

18 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 19

19 4. Fire typer strategier og mange konkrete projekter I perioden har Sundhedsstyrelsen gennemført en række projekter med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse hos etniske minoriteter. Desuden har andre institutioner stået for projekter, hvis erfaringer er medtaget i arbejdet med denne publikation. Målet med projekterne har været at få erfaringer med en række metoder, hvis fællestræk er, at de lægger vægt på dialog mellem eksperter og målgruppe, at de har opmærksomhed på særlige kulturelle forhold og at de er udviklet i samarbejde med repræsentanter for forskellige målgrupper. Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at mange af projekterne omhandler reproduktiv sundhed. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen, støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har haft særligt fokus på dette emne. Derfor har metodeudvikling især fundet sted med udgangspunkt i dette felt. De mange initiativer er samlet i fire typer strategier: Netværksstrategier Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter En del af initiativerne er blevet grundigt evalueret, andre er vurderet på grundlag af projektbeskrivelser og udarbejdet materiale. For nogle projekter gælder, at de er blevet evalueret sideløbende med, at de er blevet gennemført. Det har givet mulighed for at justere og udvikle løsningsmodeller efterhånden som problemerne er opstået. Det har også sikret sensitivitet i forhold til løbende at vurdere, hvad der fungerer godt, hvad der er brug for at være opmærksom på og hvor der er problemer, som der skal tages hånd om i forhold til de formulerede målsætninger. Hver indsatstype rummer en række konkrete projekter, som vi vil referere til og give eksempler fra. For den fulde liste over projekterne, se bagest i publikationen. 20 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

20 Karakteristik af de enkelte strategier På de følgende sider beskrives hver strategi, hvorefter der foretages en sammenfatning af styrker og udfordringer ved den enkelte strategi. Der er lagt vægt på at vurdere strategierne i et lokalt/kommunalt perspektiv med øje for, hvilke problematikker og ressourcer, der findes her. For hver strategi præsenteres formålet med strategien typer af aktiviteter inden for strategien gennemgang af hver type aktivitet med konkrete eksempler aktivitetens styrker og udfordringer opsamling med gode råd ved brug af strategien Bagest i kataloget findes række spørgsmål, som kan bruges i afklaringen af, hvilken indsats, der vil være mest relevant i forhold til de udfordringer og målgrupper, der findes i lokalområdet. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 21

21 5. Netværksstrategier Hvorfor bruger man netværksstrategier? Formålet med at anvende netværksstrategier er at skabe opmærksomhed, diskussion og refleksion omkring et specifikt budskab blandt en gruppe mennesker ved at formidle indenfor de sociale sfærer, hvor gruppen i forvejen færdes. Der findes nære sociale netværk som familie, venner og måske kulturforening og mere organiserede sociale netværk som boligforeningen eller sprogskolen. Når man anvender eksisterende sociale netværk, så øges muligheden for at få kontakt til grupper og personer, som ikke selv opsøger den information, man ønsker at formidle. Samtidig påvirker man hvad det er socialt acceptabelt at tale om i pågældende netværk. Netværksstrategier er relevante, når man ønsker kontakt til etniske minoriteter, som er organiseret i minoritetsgrupper (f.eks. i boligforeningen), andre organiserede grupper (sprogskole/aktiveringstilbud) eller som har et fælles medie (lokalradio eller avis). Men formidlingen kan også være rettet mod de uformelle sociale netværk som familie, venner og kulturforening. Når man bruger netværksstrategier, så får man i højere grad mulighed for at komme i dialog med folk på deres præmisser. Særligt informationsarrangementer, hvor arrangører og oplægsholdere selv tilhører en etnisk minoritet, giver mulighed for at forholde sig meget konkret og specifikt til målgruppens informationsbehov og give handlingsanvisninger, som er relevante og håndterbare for målgruppen. Derfor har personer, som enten er en del af netværket eller har en status eller sproglig/etnisk baggrund, som målgruppen umiddelbart kan identificere sig med, ofte en central rolle, når man anvender netværksstrategier. Det gælder såvel ved afdækning af behov, som ved planlægning af og formidling om initiativet. Netværksstrategier er særligt velegnede, når der skal formidles information, som kan være følsom/tabubelagt, da fælles forståelser og holdninger i netværket her er meget centrale for den enkeltes holdninger og handlinger. Desuden er netværksstrategier 22 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

22 centrale, når målet er at skabe motivation for at ændre handlinger f.eks. i forhold til rygning og motion, idet målgruppens forståelser, ønsker og behov kan inddrages i formidlingen og formidlingen kan bidrage til, at emnet kommer på netværkets dagsorden. Støtte fra det sociale netværk er desuden helt afgørende, når man skal ændre sine handlinger i en sundere retning. Typer af netværksstrategier: Til denne publikation er udvalgt tre forskellige typer netværksstrategier, hvor der foreligger konkrete erfaringer: A. Informationsarrangementer i nærmiljøet (en lokal/etnisk forening står for arrangementet). B. Brug af indvandrermedier (anvendelse af eksisterende distributionsnetværk). C. Etniske sundhedsformidlere og diabetesambassadører (uddannelse af målgrupperepræsentanter til varetagelse af formidling). A. Informationsarrangementer i nærmiljøet Ideen med at arrangere informations- og temamøder i nærmiljøet er at møde målgruppen i dennes vante omgivelser. Temaet for de gennemførte informationsarrangementer har været prævention og forebyggelse af uønsket graviditet og målet var at få sat dette tema på dagsordenen i det sociale netværk. Informationsarrangementerne har primært været rettet mod kvinder, men enkelte steder er der afholdt særlige arrangementer for mænd. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen 23

23 Sådan kan man gøre: 1. Identificere mulige netværk, og afklare om det/de rummer de målgrupper, man gerne vil i kontakt med. 2. Finde ressourcepersoner med kontakt til det sociale netværk, hvor formidling er relevant. 3. Afklare, hvordan interesser og behov i det sociale netværk kan kobles til egne formidlingsinteresser ved at finde ud af, hvad målgruppen er optaget af. 4. Foretage konkret og praktisk organisering af informationsarrangement. 5. Sikre, at information om arrangementet når ud til de potentielle deltagere. 6. Gennemføre arrangementet. 7. Evaluere arrangementet. Et eksempel Multikulturel Forening har afholdt otte møder om reproduktiv sundhed for mindre grupper af kvinder i eksisterende grupper eller foreninger og tre store møder med op til 50 deltagere; ét for kvinder, ét for mænd og ét fælles. I alt har 192 personer med pakistansk baggrund deltaget i møderne. Der har været afholdt både eftermiddags- og aftenarrangementer. En del er arrangeret i samarbejde med sprogskoler, som har sikret, at der er arbejdet videre med arrangementernes temaer i undervisningen. Deltagerne har været på forskellige niveauer hvad angår viden, interesse, sprogkundskaber, erfaring med informationssøgning og omstillingsparathed. Som følge af projektlederens engagement og troværdighed i miljøet er det lykkedes at få mange kvinder, som normalt ikke kommer udenfor hjemmet, til at deltage. Projektlederen, som selv har pakistansk baggrund, kan tale med de potentielle deltagere på deres første sprog og hun har personligt opsøgt en del kvinder, som er analfabeter og generelt er utrygge ved nye tiltag, for at få dem til at deltage. Der har været lidt forskelligt indhold, men omtrent de samme oplægsholdere på alle møder, hvilket har været en fordel, da oplægsholderne er blevet stadig mere kendt 24 Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter - inspiration til kommunen

SST s 4 strategier. Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter

SST s 4 strategier. Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter SST s 4 strategier Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter Netværksstrategier som formidlingsmetode * Informationsarrangementer

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! KATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! Vi er glade for at kunne tilbyde jer en række kurser. Kurserne vil forhåbentlig give jer ny inspiration til den daglige drift af butikken og motivation

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

1. Status for målopfyldelse i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken

1. Status for målopfyldelse i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Bilag 1 Sundheds og Omsorgsudvalgets budgetredegørelse for integrationsindsatsen Budgetredegørelsen belyser den generelle integrationsindsats i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK MATERIALER Det danske sundhedsvæsen Pjecen er udarbejdet på følgende sprog: bosnisk-kroatisk-serbisk/dansk somalisk/dansk tyrkisk/dansk urdu/dansk arabisk/dansk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere