Årgang 18 - nummer 2 - juni Hovedcirklen. Tema: Aktive pårørende i fælles indsats med professionelle og skadede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årgang 18 - nummer 2 - juni 2006. Hovedcirklen. Tema: Aktive pårørende i fælles indsats med professionelle og skadede"

Transkript

1 Hovedcirklen Årgang 18 - nummer 2 - juni 2006 Tema: Aktive pårørende i fælles indsats med professionelle og skadede

2 HER FINDER DU HJERNESKADEFORENINGEN HOVEDKONTOR: Brøndby Møllevej 8,2605 Brøndby Girobank Tlf , Fax: DIREKTØR Svend-Erik Andreasen Tlf: LOKALE AFDELINGER: KØBENHAVN OG ROSKILDE: Kristian Siversleth Tlf: FREDERIKSBORG: Lisbeth Holmgaard Tlf: VESTSJÆLLAND: Lise Nielsen Tlf: STORSTRØM: Arne Høegh Tlf FYN: Ingemann Jensen Tlf: VEJLE OG SØNDERJYLLAND: Niels Henry Andersen Tlf RINGKØBING OG RIBE: Elmer S. Gade Tlf: VIBORG: Erik Bartram Jensen Tlf: ÅRHUS: Jette Sloth Tlf: kontor: NORDJYLLAND: Inger Hedeager Jacobsen Tlf: HOVEDBESTYRELSEN: Formand: Niels-Anton Svendsen Tlf: Næstformand: Elmer S. Gade Tlf: Niels Henry Andersen Tlf: Lisbeth Holmgaard Tlf: Erik Bundgaard Tlf Søren Pind Tlf: Jette Sloth Tlf: RÅDGIVNING: Socialrådgiver Pia Esmarch Bengtson Tlf: Onsdag (telefonrådgivning) kl Fredag (telefonrådgivning) kl Akut støtte for pårørende (ASP) Er du pårørende til en person, der pludselig er ramt af ulykke eller sygdom, som påvirker hjernen? Bor du i Vestdanmark (herunder Fyn) kan du kontakte: Majbritt Andersen: tlf Bor du i Østdanmark kan du kontakte: Mette Braun: tlf Du kan også henvende dig direkte til ASP gennem Hjerneskadeforeningen på tlf HJERNESKADEFORENINGENS TELEFONRÅDGIVNING Ved henvendelse til rådgivningen vil vi registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet i landet man ringer fra. Registreringen skal tjene til at pege på generelle behov og mangler for skadede og pårørende. Al brug af registreringen vil naturligvis ske i anonymiseret form. Protektor for Hjerneskadeforeningen Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary KOLOFON HovedCirklen Brøndby Møllevej Brøndby ISSN Tlf Fax info@hjerneskadeforeningen.dk Ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg Redaktion: Lisbeth Holmgaard, Marianne Schirrmacher Elmer S. Gade Annoncetegning: Plus Tryk, Postboks 441, 8660 Skanderborg, tlf hvortil alle spørgsmål vedrørende annoncer bedes rettet til. Deadline 2006: Nr. 3: 22. august 2006 Næste nummer udkommer september 2006 Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 200,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på diskette eller . Send billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt med undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Redaktion af dette blad sluttede den Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier. I Danmark lever op mod mennesker med følgerne af en alvorlig senhjerneskade. De hyppigste årsager er: Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene. Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller blødning i hjernen). Andre udløsende årsager kan være infek tionssygdomme som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel

3 Indhold Fælles leder 05 Pårørende på dagsordenen i Danmark 06 Fokusområder i Hjerneskadeforeningen Aktive Pårørende 09 Kronprinsesse Mary bakker op om Hjerneskadeforeningen 10 Konferencen blev en stor succes 13 Hjerneskade rammer hele familien 15 Det vigtige netværk 17 En virtuel pårørendegruppe 18 Håndbog for pårørende 20 Usikker fremtid for hjerneskadede i nye kommuner Når vi lykkes som pårørende 22 Fotos fra konferencen 24 Forklar børnene hvad der sker 25 Nyt spil skaber dialog 27 Ressourcer og materialer 24 25

4 SIDE 4 Af landsformand for Hjerneskadeforeningen, Niels-Anton Svendsen og formand for Videnscenter for Hjerneskades bestyrelse, Leif Mørck. Fælles leder Niels-Anton Svendsen (th) og Leif Mørck (tv) Arkivfoto: Videnscenter for Hjerneskade For nylig holdt Hjerneskadeforeningen og Videnscenter for Hjerneskade i samarbejde konferencen Brug Hinanden. Vi fik en række skrifter og mange inspirerende og spændende resultater fra aktiv-pårørende-projekterne med os hjem - og dertil fik pårørende og professionelle i de mange workshops og sociale situationer lejlighed til en god dialog med hinanden. Kort sagt fik vi alle nogle vigtige redskaber til, hvordan vi skal tage fat i fremtidens rehabilitering, hvor professionelle og pårørende selvfølgelig skal bruge hinanden for at opnå den bedst mulige rehabilitering af den skadede. For Videnscenter for Hjerneskade var Brug hinanden samtidig en opfølgning på den pårørendekonference vi arrangerede i 2000, hvor kun professionelle deltog. Denne gang deltog pårørende, professionelle og enkelte ramte. Det er et spor, vi skal følge i fremtiden. Erfaringerne viste, at professionelle og pårørende kan lære af hinanden, og at viden om de andres vilkår og tankegang fører til en konstruktiv dialog med fokus på, hvordan vi kan udnytte de positive erfaringer. Konferencens klare budskaber til de professionelle var: vi skal være opsøgende over for de pårørende og ikke vente på, at de pårørende kommer til os børn af hjerneskadede glemmes ofte i rehabiliteringen. De står meget alene med problemerne uden at få hjælp vi har brug for en systematisk erfaringsindsamling omkring, hvordan vi skaber tilbud til forældre til hjerneskaderamte børn. Der synes at være en række hindringer, der gør, at de sjældent melder sig, når der udbydes kurser eller andre tilbud. En hjerneskade rammer hele familien, og det vil Videnscenteret fastholde som et vigtigt perspektiv i sit fremtidige arbejde, gerne i fortsættelse af vores gode samarbejde med brugerorganisationerne. For Hjerneskadeforeningen blev konferencen Brug Hinanden en historisk begivenhed, hvor vi for første gang for alvor turde bringe alle interessenter sammen på den samme konference og tage hul på den nødvendige dialog den dialog der rummer et potentiale af dimensioner! Professionelle, myndigheder, pårørende og skadede mødtes i dialog, hvor vi fra vores forskellige ståsteder, vores forskellige viden mødtes for at skabe grundlaget for den fælles forståelse, som den videre udvikling i Danmark - der er på vej til at blive et foregangsland på området skal baseres på. Konferencen bekræftede til fulde Hjerneskadeforeningens forventning om, at den fælles forståelse og dialogen mellem parterne er vejen frem til nye landevindinger. Det stod krystalklart på konferencen, at de pårørende voksne som børn - føler sig ladt i stikken. Konkret vil Hjerneskadeforeningen nu nedsætte et pårørendeudvalg, som skal udarbejde politik-papir for foreningens pårørendearbejde baseret på de input, der kom på konferencen herunder De Glemte Børn og arbejde med at realisere politikken. Konkret vil Hjerneskadeforeningen nu i en bedre dialog med professionelle inden for området, med forskere inden for området og sidst men ikke mindst de relevante myndigheder! Konkret vil Hjerneskadeforeningen nu stifte Hjerneskadefonden, som skal skaffe midler til at støtte foreningens formål ikke mindst på det forskningsmæssige område. Den 1. januar 2007 træder kommunalreformen i kraft. Hjerneskadeforeningen har i skrift og tale givet udtryk for, at vi går ind for reformer, bare de medfører bedre vilkår/muligheder! Vi er desværre meget bekymrede, men er i en god og konstruktiv dialog med Kommunernes Landsforening om de forestående problemer. Kort sagt: Konferencen vil sætte synlige spor i asfalten vi vil bruge andre og invitere andre til at bruge os med andre ord BRUG HINANDEN! Vi fra Hjerneskadeforeningen ser Videnscenter for Hjerneskade som den helt centrale samarbejdspartner i dette udviklingsprojekt! Kolofon for temasider Redaktion: Journalist og konsulent Julie Lindegaard, 4 Projektleder og konsulent: Thomas Højland Tekst: Birgitte Svennevig, Foto: Thomas Yde, Grafisk design: Wildside

5 Thomas Højland ved åbningen af konferencen Brug Hinanden Pårørende på dagsordenen i Danmark Hjerneskadeforeningens Aktive Pårørende projekt har sat I projektet har vi forsøgt, at arbejde med meget vide rammer for, hvad der ligger i det at være en aktiv pårørende. pårørende til hjerneskadede på dagsordenen i Danmark! Man kan være aktiv i forhold til den skadede og dennes Projektet har haft fokus på pårørende til hjerneskadede og rehabilitering og deltage i rehabiliteringsarbejdet ud fra på de relationer den pårørende har nemlig til den skadede, de ressourcer, man nu engang har, men man kan også være til de professionelle, til myndigheder og til andre pårørende. aktiv i forhold til sig selv og andre ikke-skadede pårørende i Vi har afprøvet forskellige metoder, tiltag og værktøjer, der familien. kan pege på nye retninger og veje i samarbejdet mellem pårørende, den skadede, professionelle og myndigheder. Selvom projektet officielt afrundes her til sommer, er det ikke en afslutning nu begynder det vigtige arbejde I dette nummer af Hovedcirklen fortæller vi om nogle af med at holde fast i og sprede alle de gode initiativer og projektets initiativer og resultater, og vi vil opfordre alle til at resultater, som projektet har vist. Vi har i dette temanummer ikke plads til at skrive om alle initiativer og resultater være med til at holde fast i og udvikle det fokus, vi har fået skabt i projektet. lov mig derfor, at du vil besøge foreningens hjemmeside ( og projektets hjemmeside ( Her vil du kunne finde Aktive Pårørende udspringer af debatten om, hvor vigtig en faktor pårørende er for en vellykket rehabilitering. I alt det materiale, der er produceret i projektet og f.eks. Danmark er erfaringerne med at inddrage pårørende i rehabiliteringsarbejdet spinkle. Ingen bruger pårørende som en meget andet. gratis downloade den nye Håndbog for pårørende samt direkte ressource i rehabiliteringen eller sikrer, at de pårørende får støtte til at komme videre det har Hjerneskadeforeningen været med til at ændre på gennem de sidste fem meget stor og varm tak til Socialministeriet for at støtte Til sidst vil jeg gerne fra Hjerneskadeforeningen sige en års fokus på pårørendearbejde. projektet økonomisk og alle de samarbejdspartnere, vi har haft i Aktive Pårørende projektet. En særlig tak til alle tovholderne på delprojekterne og vores yderst engagerede sty- Aktive Pårørende projektet har haft fokus på, hvordan pårørende er en ressource eller et aktiv i genoptræningsarbejdet regruppe. Uden jer var vi ikke nået hertil. Det er med jeres af de hjerneskadede. Men der har også været et fokus på erfaring, viden og arbejde, at projektet er realiseret, og det de pårørende selv. Hvordan sikrer vi bedst muligt, at de er jer, vi inviterer til at hjælpe med at bære erfaringerne pårørende ikke brænder ud for det er en meget vanskelig videre og sikre, at de bliver anvendt fremover til glæde for situation, man står i som pårørende til en hjerneskadet. såvel hjerneskadede, pårørende og professionelle. Thomas Gedde Højland, Cand. mag/ma projektleder SIDE 5

6 SIDE 6 Fokusområder BØRN & UNGE VIDEN OM PÅRØRENDE STØTTE & INFORMATION PÅRØRENDE NETVÆRK HVAD SKER NÅR NOGET LYKKES SPØRG HINANDEN Der har i projekt Aktive Pårørende været en række overordnede fokusområder: Børn og unge en overset gruppe, hvortil der nu blandt andet er udarbejdet et inspirationskatalog med konkrete værktøjer til professionelle, der arbejder med børn og unge som pårørende. Opsamling af viden om pårørende gennem interviews, litteraturgennemgang, undersøgelser og registrering af opkald til hjerneskadeforeningen er der skabt overblik over, hvad de pårørende siger og oplever en baggrund, der blandt meget andet giver mulighed for en kvalificeret snak om livet efter kommunalsammenlægningerne. Fokus på, hvad der sker, når pårørende lykkes - ved at stille spørgsmålene anderledes, er vi via flere seancer med pårørende blevet opmærksomme på, hvor stor betydning sproget har for at ændre fokus på ressourcer frem for problemer. Fokus på, hvordan man kan udnytte sit netværk (familier, venner, kollegaer, naboer etc.) ved to forskellige projekter har vi fået udviklet former for netværk, der kan hjælpe pårørende til at bruge eksisterende netværk og skabe nyt. Hvordan støtter vi bedst pårørende med information og vejledning i den akutte fase? vi har undersøgt, hvor støtte, informationer og viden skal gives til pårørende. Resultatet viser tydeligt, at det er meget forskelligt, men der er stort behov for systemer, der kan tilpasse individuelle ønsker og sikre en rød tråd gennem forløbene. Spørg Hinanden for fælles forståelse et dialogspil for pårørende og professionelle - et redskab til at skabe dialog med og mellem pårørende på en ny og involverende måde, hvor de rigtige spørgsmål bliver stillet og sætter gang i vigtige processer. Læs mere om fokusområderne på De næste skridt Der er sat fokus på mange områder i Aktive Pårørende projektet. Vi tror på, at når vi sætter fokus på noget, så er vi med til at ændre det. Derfor er der også allerede sket mange ændringer undervejs i projektet. Flere dele er allerede implementeret hos samarbejdspartnerne i projektet. Men vi skal videre, og der skal ske mere! Det følgende er et par af de punkter, som vi ønsker at sætte fokus på i den nærmeste fremtid: Nedsættelse af Hjerneskadeforeningens pårørendeudvalg På baggrund af Aktive Pårørende projektet og Brug Hinanden konferencen arbejder vi på at etablere et pårørendeudvalg. Formålet med udvalget er at følge op på Aktive Pårørende projektet og holde fast i udviklingen på pårørendeområdet, udarbejde

7 SIDE 7 i Hjerneskadeforeningens Aktive Pårørende politikpapir for foreningens pårørendearbejde og knytte samarbejdsbånd til institutioner, som kan medvirke til at realisere pårørendepolitikken. Vi har fået mange tilkendegivelser fra medlemmer, der ønsker at deltage i dette arbejde. Projektleder fra Aktive Pårørende projektet Thomas Gedde Højland har tilbudt, at han vil sætte arbejdet i gang. De første drøftelser i det kommende pårørendepanel vil tage udgangspunkt i at: holde fast i den røde tråd fra Aktive Pårørende projektet prioritere hvilke tiltag og aktiviteter, der skal igangsættes fastholde de gode samarbejdsrelationer med hospitaler, rehabiliteringscentre mv. sikre forsat opmærksomhed på pårørende Projekt Fælles forståelse Handlingsinitiativer på baggrund af Brug Hinanden konferencen Hjerneskadeforeningen forsøger i øjeblikket at realisere projekt Fælles forståelse som er inspireret af Aktive Pårørende projektets resultater, idet der er en klar rød tråd mellem de to projekter. Formål med projektet skal være, at: udvikle regionale dialogfora for skadede, pårørende, professionelle og myndigheder sikre de fortsatte bestræbelser for en koordineret indsats imellem alle implicerede parter og sektorer i den ny struktur være platform for den videre udvikling inden for hjerneskaderehabilitering være et forum for vidensdeling og formidling på regionalt og landsdækkende niveau være et forum for opkvalificering af såvel skadede, pårørende, professionelle og kommunale sagsbehandlere drive en website med relevant fælles viden, faglig orienteret dialog m.v. Kort sagt er formålet med projektet at fastholde et fokus på hjerneskadeområdet. For ikke at tabe de hjerneskadede i systemet, når de nye kommuner træder i kraft, foreslår Hjerneskadeforeningen at oprette fem nye hjerneskadesamråd. Hjerneskadeforeningen tilbyder at stille sig i spidsen for etableringen af de fem dialogfora. Desuden tilbyder Hjerneskadeforeningen at stå for disse dialogfora i tre år, så der bliver god tid til udvikling af en ny form for hjerneskadesamråd. Forandringer sker ved, at hver enkelt tager initiativ og sætter handling bag. I Aktive Pårørende projektet har en masse initiativer allerede slået rod, og der er mange institutioner og enkeltpersoner, der er med til at sætte handling bag ordene. Her et udpluk af nogle konkrete tiltag, som deltagere på Brug Hinanden konferencen ville gå hjem og sætte i værk: Du har fået opbakning til at lave et tværfagligt hjerneskadeteam i kommunen og fået inddraget de pårørende bedre. Skrive et brev til borgmesteren med kopi til Hjerneskadeforeningens lokalafdeling ang. bofællesskab for dem, som ellers falder mellem to stole. Du husker at anerkende de positive ting, som de pårørende (forældre) allerede gør (for deres børn). Vi har startet projektet om hjælp til børn af hjerneskadede allerede i fase 1. Du har spurgt hver eneste pårørende om deres forventninger til samarbejdet. Du har beskrevet et coachingforløb, som vil fremme den positive dialog mellem pårørende og professionelle. Du har fået taget fat på drøftelser med de sjællandske kommuner om at indgå et samarbejde om at oprette en hjemeskaderådgivning og lade dette være holdepunkt for et forpligtende netværk mellem institutioner i området. Du fik inviteret den lokale afdeling af Hjerneskadeforeningen til et åbent hus arrangement. Du fik indrykket annoncer om pårørendearrangementer i brugerorganisationernes blade. Hvad vil du gøre?

8 SIDE 9 Kronprinsesse Mary bakker op om Hjerneskadeforeningen Hjerneskadeforeningens protektor Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary overværede åbningen af konferencen Brug Hinanden på Nyborg Strand: 4. april Her er billeder fra det flotte besøg.

9 SIDE 10 Konferencen blev en stor succes 250 pårørende og professionelle fik ny viden og inspiration, da Hjerneskadeforeningen i samarbejde med Videnscenter for Hjerneskade inviterede til konferencen Brug Hinanden i Nyborg den 4. og 5. april 2006 konferencen var kulminationen på Hjerneskadeforeningens Aktive Pårørende projekt. To dages intensivt konferencearbejde mellem næsten lige mange pårørende og professionelle gav deltagerne rig lejlighed til at gøre hinanden klogere og at dømme efter de mange grin og glimt i øjnene omkring fællesbordene blev der også udvekslet masser af konstruktive tips og positive historier fra dagligdagen. Netop det positive syn på livet med en hjerneskade var et gennemgående tema på konferencen: Det er hårdt, ja. Det er trist, ja. Men engang imellem er det også smukt og dejligt. At bruge hinanden er positivt når den professionelle ser på en nær pårørende og ser en ressourceperson med et indgående kendskab til den skadede, sker der noget positivt. Når de professionelle og de pårørende arbejder sammen, sker der noget positivt: Hjælpen bliver bedre til dem, det hele handler om: Familier, hvor der er en hjerneskade.

10 SIDE 11 Jeg tager en masse gode kontakter med hjem. Jeg er gift med en mand, der var hjerneskadet, da jeg mødte ham, og jeg har savnet kontakt til andre, der har giftet sig med en, der allerede havde en hjerneskade. Min mand og jeg er ret nye medlemmer, har kun været med i seks-syv år, og det har været så dejligt at møde andre i samme situation. Kirstine Lauridsen, Bjerringbro. Gift på 24. år med en hjerneskadet. Det har været meget værdifuldt, meget fokus på, at vi skal inddrage de pårørende. Vi professionelle skal afgive den magt, som vi har og i stedet lytte til de pårørende. Et eksempel: Nogle professionelle kan have en tendens til at behandle den hjerneskadede efter sine normer og ikke den skadedes og de pårørendes normer. I det hele taget er jeg overrasket over hvor aktive og vidende de pårørende her på konferencen er. Connie Frank, projektleder, Ringkøbing Amt. Vi vil gerne være med i den positive bevægelse, som er startet her på konferencen. Vi kunne fx tænke os at være med til at starte en ny lokalafdeling. Nu tager jeg i hvert fald en plakat med hjem. Niels Holm Seeberg, gift med hjerneskadet på 8. år. Jeg har haft mange spændende samtaler med pårørende her på konferencen, og så har jeg især været interesseret i at høre om børn og unge som pårørende, for jeg synes, der er for lidt fokus på dem. Jeg har lært, at vi professionelle godt kan blive mere åbne, mere opmærksomme og mere lyttende. Jeg tror fx ikke, det er nok at sige til en pårørende, at du kan bare komme ind på mit kontor, hvis der er noget. Jeg tror mere på, at vi skal opsøge den pårørende på gangen. Ivan Sølvsten, pædagog, Vejlefjord. VOXPOP: Hvad tager du med hjem fra konferencen?

11 SIDE 13 En hjerneskade rammer hele familien! En hjerneskade rammer hele familien det ved vi i Hjerneskadeforeningen. Det fortæller meget om, hvordan vi skal handle. For vi skal tænke familien hele familien med. Det samme gælder for de professionelle det er ikke kun én professionel man møder som pårørende, og det kræver samarbejde og dialog på tværs i hele behandlerteamet. Hele familien Det professionelle team En familie er en lille social enhed, der udgør mere end én primær pårørende. Det samme gør sig gældende for et hold professionelle der er mere end én person involveret. Og selvom kompleksiteten måske umiddelbart bliver større, når vi skal forholde os til flere ja, så er det vores overbevisning, at det er et af de punkter, vi må udfordre. For kun ved at ophæve ideen om at kompleksitet kræver enkelthed, styring og kontrol, kan vi få åbnet for det kæmpe potentiale der gemme sig i relationerne i familien, i behandlerteamet og særligt mellem de to. En hjerneskade rammer hele familien!

12 SIDE 15 Kaj Tarp Skovbjerg fortalte på konferencen om projektet på Hammel Neurocenter, hvor professionelle hjælper pårørende med at fastholde netværk. Det vigtige netværk Vennerne holder op med at ringe, kollegernes besøg bliver sjældnere, og familien er begyndt at arrangere sammenkomster uden jer, fordi de i et måske misforstået hensyn tænker, at I jo har så meget at se til. Langt de fleste pårørende opdager det først, når det er for sent. De ser, at den skadedes omgangskreds er reduceret, fordi vedkommende har forandret sig, været syg og været i genoptræning, men pludselig en dag opdager de pårørende, at også deres netværk er væk. Netværket er smuldret. Hjerneskaden har fyldt så meget så længe, at der ikke har været tid til at ringe tilbage, fået inviteret til middag eller fået sendt fødselsdagskortet. Det må ikke ske. Når hjerneskaden rammer er det meget svært at se ud i fremtiden. Men der kommer et tidspunkt, hvor livet igen får en rytme, og hvor der pludselig er brug for venner, familie og gamle bekendte igen. Men så er de væk. have lyst til at hjælpe og bidrage i hverdagen for den pårørende. Det giver flere fordele, siger Kaj Tarp Skovbjerg, der har været tovholder på projektet. Netværket får først og fremmest mulighed for at tale med den pårørende om de tanker, de gør sig, og derefter får de sammen talt om de opgaver, der er i hverdagen. Netværket får eksempelvis konkrete opgaver, hvilket betyder, at de får lov at hjælpe i en situation, hvor det kan være svært at hjælpe. - Pårørende kan have svært ved at bede om hjælp. Derfor er projektet vigtigt, fordi vi som fagpersoner er med til at få styr på denne del. Vi er med til at tage ansvar, siger Kaj Tarp Skovbjerg. Projektet har kørt som en forsøgsordning på Hammel Neurocenter, og er det første af sin art. Hammel Neurocenter har som et led i Aktive Pårørende projektet forsøgsvis arbejdet med projekt Det nære netværk, hvor den pårørendes netværk er forsøgt fastholdt i processen. - Vi har erfaret, at det kun er ganske få, der har overskuddet til at deltage. Til gengæld er de, der har deltaget, meget glade for resultatet, siger Kaj Tarp Skovbjerg. - Vi har forsøgt at kortlægge den pårørendes netværk i fællesskab, og så har vi inddraget de personer, der kunne tænkes at Hammel Neurocenter har besluttet at implementere projektet på alle afdelinger.

13 SIDE 17 Foto: Trine Veiss Mikkelsen En virtuel pårørendegruppe Journalist og konsulent Julie Lindegaard præsenterede på konferencen Brug Hinanden projektet hvor pårørende i en virtuel pårørendegruppe kan dele og bruge hinandens erfaringer. Julie Lindegaard har de sidste fire år arbejdet med blandt andet pårørendeproblematikkerne, og ifølge hende er netværk afgørende for, hvor godt pårørende klarer sig. er et supplement til de fysiske pårørendegrupper, der findes forskellige steder i landet. - Det kan være svært at få tid og overskud til at komme af sted til møder som pårørende, og derfor er et sted, hvor pårørende kan møde andre i samme situation. Websitet er blevet en kæmpe succes med over 300 brugere og flere end 1000 indlæg, og det viser, at der er et stort behov for flere tiltag på dette område, siger Julie Lindegaard. Julie Lindegaard mener samtidig, at websitet ikke kan stå alene. Men det kan være en begyndelse at dele sine bekymringer og tanker med andre, samtidig med at pårørende kan hente gode konkrete råd og viden samme sted. - Det er så utrolig vigtigt, at pårørende får sat ord på tankerne og følelser. Og samtidig er det vigtigt at have et netværk at trække på og dele med. Men pårørende har også brug for hjælp til at fastholde netværket, for det er så uendelig svært at bede om hjælp. Derfor er det vigtigt at professionelle får værktøjerne til at hjælpe, samtidig med at pårørende skal tilbydes flere former for pårørendegrupper, siger Julie Lindegaard. CITATER FRA Det er svært at min far ikke rigtig interesserer sig for mig. Han kan ikke overskue at spørge om noget, og hvis jeg fortæller om, hvad der sker i mit liv, hører han ikke rigtig efter eller husker det. jeg ved godt at det er sådan fordi han er hjerneskadet, men det er jo stadig svært at forholde sig til... Barn af en skadet Jeg savner min mor frygtelig meget, samtidig med at hun stadig er der. Det gør det svært at sørge over hende. Og så er der alle de ting jeg aldrig får delt med min mor og mine børn får ikke den mormor jeg havde ønsket, som ellers havde været fantastisk.. Barn af en skadet Tusind tak for jeres svar. Jeg er glad at der er nogen, som gider at tage sig tid til at høre på mig. (...) Tusind tak for jeres tilbud om at kontakte jer, men jeg tror ikke rigtig, jeg er klar endnu, men ser dette forum som en mulighed for at tage hul på mine tanker. Ægtefælle (i debat om udfordringerne ved at være pårørende) Gode råd til pårørende om netværk: 1: Fortæl dit netværk at du har brug for dem, også selv om du ikke får ringet tilbage eller inviteret til middag 2: Bed om hjælp til praktiske ting, der letter din hverdag 3: Vær åben overfor dit netværks bekymringer. Du vil formentlig opdage, at de er meget bekymrede for dig, selv om de ikke får det sagt til hverdag. På den måde kan I få en snak om din situation, og evt. hvordan netværket kan hjælpe. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive... jeg føler jeg er i en stor sort boks og leder i mørke... Forældre til et skadet barn (i debat om tilbud og hjælp)

14 SIDE 18 Ny håndbog for At blive pårørende til en hjerneskadet rejser en mængde spørgsmål: Hvad skal jeg sige til børnene? Hvor meget forstår han egentlig af det, jeg siger? Hvorfor er han så træt hele tiden? Hvordan kan jeg tillade mig at blive flov over ham, når vi er ude? Ikke to hjerneskader er ens, men som pårørende har man mange spørgsmål til fælles, og derfor har neuropsykologen Louise Wiwe Brückner skrevet en håndbog for pårørende til hjerneskadede som en del af Aktive Pårørende projektet. Første afsnit handler om hjernens anatomi. Det kan godt virke kedeligt og tørt, men det er altså vigtigt. For hvis man ikke ved, hvordan en normal hjerne fungerer, kan man heller ikke forstå den skadede hjerne, forklarer Louise Brückner Wiwe. Bogen gennemgår forskellige typer af hjerneskader og de følgevirkninger, som kan opstå, inden den beskriver de pårørende. De pårørende må nemlig også indstille sig på et radikalt forandret liv, som ikke kun kræver masser af tid og praktisk arbejde. Følelserne og frustrationerne kan tynge den pårørende så meget, at det ligefrem kan udgøre en trussel mod helbredet. Louise Brückner Wiwe s bog handler derfor også meget om at passe på de pårørende, og at de pårørende skal passe på sig selv. I bogen kan man læse om at være pårørende som barn, ægtefælle, søster og forælder. Fx vil en ægtefælle opleve, at hun pludselig også får en masse andre roller: Mor, far, behandler, plejer, humørspreder, forsørger, handyman, husmor og planlægger alt sammen samtidig med at ægtefællen måske slet ikke kan hjælpe til. Følelserne og frustrationerne kan tynge den pårørende så meget, at det ligefrem kan udgøre en trussel mod helbredet, fortæller psykolog Louise Wiwe Bruckner i Håndbog for pårørende. Udover alt det praktiske og ansvaret, tumler den pårørende også med tunge tanker om meningsløshed, ensomhed, død, frihed og skyld. Skyld over at skamme sig over den skadede, skyld over at ønske ham langt væk, når han står og banker på toiletdøren og spørger Hvad laver du?, og man har låst, fordi man bare ønsker to minutter i fred, mens man sidder på toilettet. Så orker man ikke at være sød og forstående, men har måske bare mest lyst til at råbe tilbage; Ja, hvad tror du?!!, og det er okay, pointerer Louise Brückner Wiwe. Hendes bog er fuld af små og store eksempler på, hvordan pårørende har tacklet forskellige situationer med en hjerneskadet det ovenstående er et af dem. Undervejs i bogen vil læseren også støde på en masse faktuelle oplysninger om hjerneskadede og der er forskellige øvelser til den pårørende. Download håndbogen på eller bestil den ved Hjerneskadeforeningen.

15 SIDE 19 pårørende 5 gode råd Livslagkagen Fem gode råd til den pårørende. Fra Håndbog for pårørende. HAR DIT LIV DET RIGTIGE INDHOLD? TJEK MED LIVSLAGKAGEN 1. ERKEND, HVAD DER ER SKET Der findes ikke mirakler det er vigtigt, at du erkender de ændringer, der er sket i jeres liv. Du er nødt til at vide med dig selv, at det er sandt at hjerneskaden er sket. Prøv at se om du kan finde de positive aspekter i det, der er sket selv om det er svært. 2. SÆT GRÆNSER OG GØR DET ORDENT- LIGT Det er helt afgørende, at du finder ud af med dig selv, hvad du vil være med til, og hvad du IKKE vil være med til. Du skal øve dig i at sige det tydeligt og respektfuldt til den, det gælder. 3. HUSK DIG SELV Pårørende har brug for at få fyldt på. Du skal bevare dine venskaber, dine fritidsinteresser og et rum til dig selv ellers brænder du ud. Forestil dig en lagkage, som du skal skære ud. Hvert stykke skal repræsentere de ting, som fylder i dit liv. De fleste, der lever i en familie med en ægtefælle og børn, vil fx skære lagkagen ud i tre lige store stykker: Et stykke for ægtefællen, et stykke for børnene og et stykke for sig selv. Hvis ægtefællen i denne familie bliver ramt af en hjerneskade, oplever mange, at stykkerne ændrer størrelse. Børnene får stadig en tredjedel af den raske ægtefælles opmærksomhed, men nu får ægtefællen sikkert meget mere end en tredjedel. Resultatet er, at det stykke af lagkagen, som repræsenterer den tid og det overskud, som den raske ægtefælle har til sig selv, er blevet meget mindre. Tegn din egen livslagkage og overvej: Er du tilfreds med størrelsen på stykkerne? Er der noget, du gerne vil lave om på? FØR 4. BEVAR DIN ROLLE Så vidt det overhovedet er muligt er det vigtigt, at du fortsætter med at være ægtefælle, barn, forælder eller søskende. Husk på, hvad det var, I lavede sammen, før skaden ramte og lad ikke træning, pleje osv. overskygge alt. Barn Kone Mand 5. LAD DEN SKADEDE UDVIKLE SIG Lad den skadede gøre så meget som muligt selv også selvom det tager tid, går i stykker, virker omsonst. Sæt dig på dine hænder, hold munden lukket, bid dig selv i tungen om nødvendigt! EFTER Barn Kone Mand

16 SIDE 20 Usikker fremtid for hjerneskadede i nye kommuner Efter kommunalreformens gennemførelse vil der være 98 kommuner af hvilke seks (København, Odense, Århus, Esbjerg, Vejle og Ålborg) vil have over indbyggere, og København og Århus vil være omtrent ligeså store som de største af de nedlagte amter. I disse store kommuner vil der være et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for specialiseret genoptræning, og der vil formentlig ikke kunne mærkes den store forskel før og efter 1. januar Resten af landets kommuner derimod bliver noget mindre: De 92 kommuner med under indbyggere vil gennemsnitligt have indbyggere og heraf vil syv kommuner have under indbyggere. Hvis vi holder os til gennemsnitstal og statistikker, når vi frem til, at en gennemsnitskommune med indbyggere vil opleve 0,4 hjerneskadet barn under 14 år om året. 0,4 hjerneskadet barn pr. år er heldigvis et lille tal men tallet er også så lille, at ingen kommune kan opretholde et ekspertteam til så lille en skadesgruppe. Aase Engberg har det mest af sit liv brændt for at give hjerneskaderamte familier bedre vilkår og blev på konferencen Brug Hinanden tildelt titlen Ærespræsident, da hun i sin tid stiftede Hjerneskadeforeningen og selv er et fremragende eksempel på en aktiv pårørende samtidig med at hun har været en fantastisk kraft for hele hjerneskadeområdet. Hun modtog en guldnål med Hjerneskadeforeningens logo. Pårørende kan godt indstille sig på at få endnu mere ansvar for Danmarks hjerneskadede, når den nye kommunalreform træder i kraft den 1. januar Det frygter Aase Engberg, overlæge ved Hvidovre Hospital og konsulent i Hjerneskadeforeningen: De nye kommuner bliver flere og mindre end de nedlagte amter, og det bliver vanskeligt at samle hjerneskade-eksperter nok i de enkelte kommuner. Vi ender i en situation, hvor der pålægges den pårørende et eneansvar som case manager overfor en socialforvaltning, der ikke kan opretholde en ekspertise på området, forklarer Aase Engberg. Først når man kommer op over de 64 år ved skaden, kommer antallet af nye tilfælde pr. år op på et niveau, hvor en passende ekspertise kan opretholdes i de fleste kommuner. Ældre hjerneskadede har ikke i samme grad brug for genoptræning, hjælp og støtte til at gennemføre en uddannelse eller genoptage beskæftigelse i fuldt omfang derfor kræver de heller ikke lige så stor en indsats som de yngre hjerneskadede gør. I dag findes der en række tværfaglige hjerneskadesamråd i amtsligt regi, der rykker ud, når en hjerneskade rammer. Disse samråd forsvinder med den nye kommunestruktur og afløses af Videns- og Specialrådgivningens Organisation, VISO. VISO skal dække over hele handicapområdet, lige fra blinde og socialt udsatte til hjerneskadede, og der lægges ikke op til en specialenhed for hjerneskadede, beklager formanden for Hjerneskadeforeningen Niels Anton Svendsen. Læs mere i publikationen Behandling og genoptræning, af Aase Engberg. Udgivet af Hjerneskadeforeningen HJERNESKADER I DEN NYE GENNEMSNITSKOMMUNE Den nye gennemsnitskommune har indbyggere og skal statistisk set håndtere 51,3 pludseligt opståede hjerneskader om året. Langt de fleste skader rammer ældre over 64 år.

17 SIDE 21 Når det lykkes for os Et møde med lægen eller sagsbehandleren kan være en negativ eller en positiv oplevelse. Hvad er det, der gør forskellen? Hvorfor går man nogle gange hjem fra et møde med endnu større frustrationer, end da man kom og andre gange mere beriget? Hvorfor var stemningen ved middagsbordet trykket i forgårs, men rar og varm i går? Nogle gange lykkes tingene rigtigt godt for os, uden at vi rigtigt ved hvorfor. Når man møder positivt op, foregår der automatisk noget inden i os: Vi bliver åbne for nye tanker, handlings- og indlæringsmulighe der, vi bliver mere fleksible/proaktive, vi inddrager flere mennesker og flere muligheder og vi øger vores kreativitet og innovation. Og ja, det er rigtigt, at følelsen af positivitet kan forsvinde hurtigt, men de relationer vi får skabt, mens vi var i det positive de består, mindede Thomas og Louise om. Thomas Højland, cand. mag i pædagogik og neuropsykolog Louise Brücker Wiwe forsøgte på konferencen Brug Hinanden at finde et svar på, hvad det er, der skal til for at skabe en succes-sitiuation i stedet for en nedturs-situation, når det drejer sig om kommunikation mellem hjerneskadede, deres pårørende og de involverede professionelle. Ca. 150 workshop-deltagere bidrog med eksempler på, hvornår noget var lykkedes for dem: Behandleren kom hjem til mig. Jeg blev forstået og lyttet til og blev inddraget som en kompetent person og Hvis jeg er forberedt og har tænkt mine ting igennem, får jeg mere ud af et møde var nogle af eksemplerne. Der opstod hurtig enighed om, at god kommunikation og følelsen af at blive hørt og forstået er vigtig for, at en situation kan opfattes som en succes af alle. Ting begynder at lykkes, hvis vi kommunikerer med en positiv og forventningsfyldt indgangsvinkel, summerede Thomas Højland op. Og hvornår kommunikerer vi så godt? Det gør vi, når forventningerne til kommunikationen er afklaret, når vi er åbne for nye tanker, og når vi møder med en positiv indstilling. Forventninger til kommunikationen er et diffust begreb, og Thomas Højland forklarer: Mange frustrationer opstår, fordi parterne i fx et møde har forskellige forventninger. Måske en pårørende har en forventning om, at en deltagende professionel har myndighed til at træffe beslutninger på mødet og at den professionelle kun kan sige, at den pårørende ikke kan få svar på sin anmodning. Eller måske har parterne forskellig opfattelse af hvor lang tid, der er sat af til at tale sammen. Der skal være klare og tydelige rammer for kommunikationen, så forventningerne til hinanden er afklaret. At vise forståelse og en positiv indstilling, når man indleder kontakt er altid en god ide, forklarede oplægsholdere: Sæt fokus på det, du ønsker ikke det, du ikke ønsker Lær af de bedste situationer succes har også en årsag Tænk på tre ting, som du især værdsætter ved en professionel/pårørende/skadet og giv anerkendelse på mindst en ting Vær dig bevidst om at din forventning smitter Grib andre i at gøre det rigtige i stedet for at pege på når de gør noget forkert. Prøv dig frem vær ikke bange for at eksperimentere Tips til den gode kommunikation

18 Vi skal ikke vente på at de pårørende spørger os om hjælp. Vi skal give og blive ved med at give, indtil de pårørende selv siger fra Professionel. Vi skal være en servicevirksomhed, som gør hvad patienterne siger. Det er patienterne og de pårørende, der er kunder det er dem, der skal bestemme. Professionel Som professionelle skal vi måske være bedre til at koble personer sammen lidt hurtigere at formidle kontakt til andre i samme situation Professionel.

19 De pårørende sidder og gisper efter en, der er tovholder på deres sag Professionel. De professionelle begynder næsten altid med at sige, at det kan ikke lade sig gøre, hvis vi har et ønske. De kunne da godt vente bare lidt med at sige det. Pårørende. Kærlighedens skjold forhindrer os nogle gange i at tale om det vigtige, om de store ændringer, der sker, når der sker en ulykke eller andet, der resulterer i varige forandringer. Professionel. Som pårørende lider man af høretab i den akutte fase. Pårørende.

20 SIDE 24 Forklar børnene - hvad der sker Børn ønsker nærkontakt, sagde Jes Dige fra Kræftens bekæmpelse om børn som pårørende. Det er misforstået godhed, når vi fortier eller lyver for børnene. Når et barns nære familiemedlem pludselig rammes af en alvorlig sygdom eller skade, mærker barnet ligesom alle andre straks, at noget er galt, at noget er helt anderledes, end det plejer at være. Du skal dog ikke regne med, at barnet altid siger noget eller spørger direkte. Nogle børn reagerer ved at blive stille og altid have orden i sine ting så stille og ordentlige, at de ikke er til besvær og næsten blive usynlige. Andre reagerer omvendt ved at blive aggressive, skælde ud og stikke af fra det hele. Jeg kan ikke snakke med min mor om at jeg er bange for, at hun skal dø, for det er hun jo også, lyder en typisk kommentar fra børn, som Jes Dige har talt med. Psykolog Tonny Andersen fra Vejlefjord Neurohabilitering har skrevet en publikation som et led i Aktive Pårørende projektet om børn og unge i hjerneskaderamte familier. Han råder voksne til at være meget konkrete og meget præcise, når de skal fortælle børn, hvad der er sket. Børn kan let komme til at fantasere og fejlfortolke uklare informationer og fortielser. Hvis man af misforstået hensyn fortæller, at faderen, som ligger i coma, bare sover, kan barnet blive bange for at sove: I barnets univers er søvn blevet lig med død! Et andet eksempel på fejlfortolkning: barnet overhører halve sætninger om, at familien kan blive nødt til at flytte fra hus og hjem. I barnets fantasi kan det føre til forfærdelige tanker om at skulle forlade sit trygge hjem og hvorhen? På gaden eller måske på børnehjem? Igen: Tal med barnet og fortæl helt konkret, præcist og tydeligt, hvad der foregår. Fælles for alle pårørende-børn er dog, at de mest af alt ønsker sig en voksen at tale med. Mange stiller sig selv spørgsmålet: hvornår er et barn gammelt nok til at få besked? Det fortæller Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse. Han har i mange år arbejdet med og talt med børn af alvorligt syge forældre og bidrog med et foredrag på Hjerneskadeforeningens konference Brug Hinanden. Spørgsmålet var også oppe at vende, da Jes Dige holdt sit foredrag, og hans svar var kort og præcist: Når de er gamle nok til at stille et spørgsmål. Det er ikke tivoliture, de ønsker sig. Det er nærkontakt. De vil have en at tale med om de ting, som de ikke taler med deres syge forældre om de ting, som de vil skåne forældrene for, forklarede Jes Dige. Du kan læse mere i Aktive Pårørende publikationen Børn og Unge i hjerneskaderamte familier at arbejde med børn og unge som pårørende ved at downloade den på eller bestille den ved Hjerneskadeforeningen. FARESIGNALER FRA BØRN, DER MISTRIVES VIGTIGE BUDSKABER TIL BØRN Aggressiv adfærd Skulkeri fra skolen Isolationstendens Koncentrations- og indlæringsvanskeligheder Overdreven føjelighed Somatiske symptomer Flovhed Det er ikke din skyld! Det er ikke dit ansvar! Det er ikke forkert at være gal på mor eller far! Du skal have lov at være barn!

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Når kørekortet forsvinder

Når kørekortet forsvinder Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Pårørendeundersøgelse. November 2018 Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere