Årgang 18 - nummer 2 - juni Hovedcirklen. Tema: Aktive pårørende i fælles indsats med professionelle og skadede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årgang 18 - nummer 2 - juni 2006. Hovedcirklen. Tema: Aktive pårørende i fælles indsats med professionelle og skadede"

Transkript

1 Hovedcirklen Årgang 18 - nummer 2 - juni 2006 Tema: Aktive pårørende i fælles indsats med professionelle og skadede

2 HER FINDER DU HJERNESKADEFORENINGEN HOVEDKONTOR: Brøndby Møllevej 8,2605 Brøndby Girobank Tlf , Fax: DIREKTØR Svend-Erik Andreasen Tlf: LOKALE AFDELINGER: KØBENHAVN OG ROSKILDE: Kristian Siversleth Tlf: FREDERIKSBORG: Lisbeth Holmgaard Tlf: VESTSJÆLLAND: Lise Nielsen Tlf: STORSTRØM: Arne Høegh Tlf FYN: Ingemann Jensen Tlf: VEJLE OG SØNDERJYLLAND: Niels Henry Andersen Tlf RINGKØBING OG RIBE: Elmer S. Gade Tlf: VIBORG: Erik Bartram Jensen Tlf: ÅRHUS: Jette Sloth Tlf: kontor: NORDJYLLAND: Inger Hedeager Jacobsen Tlf: HOVEDBESTYRELSEN: Formand: Niels-Anton Svendsen Tlf: Næstformand: Elmer S. Gade Tlf: Niels Henry Andersen Tlf: Lisbeth Holmgaard Tlf: Erik Bundgaard Tlf Søren Pind Tlf: Jette Sloth Tlf: RÅDGIVNING: Socialrådgiver Pia Esmarch Bengtson Tlf: Onsdag (telefonrådgivning) kl Fredag (telefonrådgivning) kl Akut støtte for pårørende (ASP) Er du pårørende til en person, der pludselig er ramt af ulykke eller sygdom, som påvirker hjernen? Bor du i Vestdanmark (herunder Fyn) kan du kontakte: Majbritt Andersen: tlf Bor du i Østdanmark kan du kontakte: Mette Braun: tlf Du kan også henvende dig direkte til ASP gennem Hjerneskadeforeningen på tlf HJERNESKADEFORENINGENS TELEFONRÅDGIVNING Ved henvendelse til rådgivningen vil vi registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet i landet man ringer fra. Registreringen skal tjene til at pege på generelle behov og mangler for skadede og pårørende. Al brug af registreringen vil naturligvis ske i anonymiseret form. Protektor for Hjerneskadeforeningen Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary KOLOFON HovedCirklen Brøndby Møllevej Brøndby ISSN Tlf Fax Ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg Redaktion: Lisbeth Holmgaard, Marianne Schirrmacher Elmer S. Gade Annoncetegning: Plus Tryk, Postboks 441, 8660 Skanderborg, tlf hvortil alle spørgsmål vedrørende annoncer bedes rettet til. Deadline 2006: Nr. 3: 22. august 2006 Næste nummer udkommer september 2006 Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 200,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på diskette eller . Send billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt med undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Redaktion af dette blad sluttede den Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier. I Danmark lever op mod mennesker med følgerne af en alvorlig senhjerneskade. De hyppigste årsager er: Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene. Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller blødning i hjernen). Andre udløsende årsager kan være infek tionssygdomme som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel

3 Indhold Fælles leder 05 Pårørende på dagsordenen i Danmark 06 Fokusområder i Hjerneskadeforeningen Aktive Pårørende 09 Kronprinsesse Mary bakker op om Hjerneskadeforeningen 10 Konferencen blev en stor succes 13 Hjerneskade rammer hele familien 15 Det vigtige netværk 17 En virtuel pårørendegruppe 18 Håndbog for pårørende 20 Usikker fremtid for hjerneskadede i nye kommuner Når vi lykkes som pårørende 22 Fotos fra konferencen 24 Forklar børnene hvad der sker 25 Nyt spil skaber dialog 27 Ressourcer og materialer 24 25

4 SIDE 4 Af landsformand for Hjerneskadeforeningen, Niels-Anton Svendsen og formand for Videnscenter for Hjerneskades bestyrelse, Leif Mørck. Fælles leder Niels-Anton Svendsen (th) og Leif Mørck (tv) Arkivfoto: Videnscenter for Hjerneskade For nylig holdt Hjerneskadeforeningen og Videnscenter for Hjerneskade i samarbejde konferencen Brug Hinanden. Vi fik en række skrifter og mange inspirerende og spændende resultater fra aktiv-pårørende-projekterne med os hjem - og dertil fik pårørende og professionelle i de mange workshops og sociale situationer lejlighed til en god dialog med hinanden. Kort sagt fik vi alle nogle vigtige redskaber til, hvordan vi skal tage fat i fremtidens rehabilitering, hvor professionelle og pårørende selvfølgelig skal bruge hinanden for at opnå den bedst mulige rehabilitering af den skadede. For Videnscenter for Hjerneskade var Brug hinanden samtidig en opfølgning på den pårørendekonference vi arrangerede i 2000, hvor kun professionelle deltog. Denne gang deltog pårørende, professionelle og enkelte ramte. Det er et spor, vi skal følge i fremtiden. Erfaringerne viste, at professionelle og pårørende kan lære af hinanden, og at viden om de andres vilkår og tankegang fører til en konstruktiv dialog med fokus på, hvordan vi kan udnytte de positive erfaringer. Konferencens klare budskaber til de professionelle var: vi skal være opsøgende over for de pårørende og ikke vente på, at de pårørende kommer til os børn af hjerneskadede glemmes ofte i rehabiliteringen. De står meget alene med problemerne uden at få hjælp vi har brug for en systematisk erfaringsindsamling omkring, hvordan vi skaber tilbud til forældre til hjerneskaderamte børn. Der synes at være en række hindringer, der gør, at de sjældent melder sig, når der udbydes kurser eller andre tilbud. En hjerneskade rammer hele familien, og det vil Videnscenteret fastholde som et vigtigt perspektiv i sit fremtidige arbejde, gerne i fortsættelse af vores gode samarbejde med brugerorganisationerne. For Hjerneskadeforeningen blev konferencen Brug Hinanden en historisk begivenhed, hvor vi for første gang for alvor turde bringe alle interessenter sammen på den samme konference og tage hul på den nødvendige dialog den dialog der rummer et potentiale af dimensioner! Professionelle, myndigheder, pårørende og skadede mødtes i dialog, hvor vi fra vores forskellige ståsteder, vores forskellige viden mødtes for at skabe grundlaget for den fælles forståelse, som den videre udvikling i Danmark - der er på vej til at blive et foregangsland på området skal baseres på. Konferencen bekræftede til fulde Hjerneskadeforeningens forventning om, at den fælles forståelse og dialogen mellem parterne er vejen frem til nye landevindinger. Det stod krystalklart på konferencen, at de pårørende voksne som børn - føler sig ladt i stikken. Konkret vil Hjerneskadeforeningen nu nedsætte et pårørendeudvalg, som skal udarbejde politik-papir for foreningens pårørendearbejde baseret på de input, der kom på konferencen herunder De Glemte Børn og arbejde med at realisere politikken. Konkret vil Hjerneskadeforeningen nu i en bedre dialog med professionelle inden for området, med forskere inden for området og sidst men ikke mindst de relevante myndigheder! Konkret vil Hjerneskadeforeningen nu stifte Hjerneskadefonden, som skal skaffe midler til at støtte foreningens formål ikke mindst på det forskningsmæssige område. Den 1. januar 2007 træder kommunalreformen i kraft. Hjerneskadeforeningen har i skrift og tale givet udtryk for, at vi går ind for reformer, bare de medfører bedre vilkår/muligheder! Vi er desværre meget bekymrede, men er i en god og konstruktiv dialog med Kommunernes Landsforening om de forestående problemer. Kort sagt: Konferencen vil sætte synlige spor i asfalten vi vil bruge andre og invitere andre til at bruge os med andre ord BRUG HINANDEN! Vi fra Hjerneskadeforeningen ser Videnscenter for Hjerneskade som den helt centrale samarbejdspartner i dette udviklingsprojekt! Kolofon for temasider Redaktion: Journalist og konsulent Julie Lindegaard, 4 Projektleder og konsulent: Thomas Højland Tekst: Birgitte Svennevig, Foto: Thomas Yde, Grafisk design: Wildside

5 Thomas Højland ved åbningen af konferencen Brug Hinanden Pårørende på dagsordenen i Danmark Hjerneskadeforeningens Aktive Pårørende projekt har sat I projektet har vi forsøgt, at arbejde med meget vide rammer for, hvad der ligger i det at være en aktiv pårørende. pårørende til hjerneskadede på dagsordenen i Danmark! Man kan være aktiv i forhold til den skadede og dennes Projektet har haft fokus på pårørende til hjerneskadede og rehabilitering og deltage i rehabiliteringsarbejdet ud fra på de relationer den pårørende har nemlig til den skadede, de ressourcer, man nu engang har, men man kan også være til de professionelle, til myndigheder og til andre pårørende. aktiv i forhold til sig selv og andre ikke-skadede pårørende i Vi har afprøvet forskellige metoder, tiltag og værktøjer, der familien. kan pege på nye retninger og veje i samarbejdet mellem pårørende, den skadede, professionelle og myndigheder. Selvom projektet officielt afrundes her til sommer, er det ikke en afslutning nu begynder det vigtige arbejde I dette nummer af Hovedcirklen fortæller vi om nogle af med at holde fast i og sprede alle de gode initiativer og projektets initiativer og resultater, og vi vil opfordre alle til at resultater, som projektet har vist. Vi har i dette temanummer ikke plads til at skrive om alle initiativer og resultater være med til at holde fast i og udvikle det fokus, vi har fået skabt i projektet. lov mig derfor, at du vil besøge foreningens hjemmeside (www.hjerneskadeforeningen.dk) og projektets hjemmeside (www.brughinanden.dk). Her vil du kunne finde Aktive Pårørende udspringer af debatten om, hvor vigtig en faktor pårørende er for en vellykket rehabilitering. I alt det materiale, der er produceret i projektet og f.eks. Danmark er erfaringerne med at inddrage pårørende i rehabiliteringsarbejdet spinkle. Ingen bruger pårørende som en meget andet. gratis downloade den nye Håndbog for pårørende samt direkte ressource i rehabiliteringen eller sikrer, at de pårørende får støtte til at komme videre det har Hjerneskadeforeningen været med til at ændre på gennem de sidste fem meget stor og varm tak til Socialministeriet for at støtte Til sidst vil jeg gerne fra Hjerneskadeforeningen sige en års fokus på pårørendearbejde. projektet økonomisk og alle de samarbejdspartnere, vi har haft i Aktive Pårørende projektet. En særlig tak til alle tovholderne på delprojekterne og vores yderst engagerede sty- Aktive Pårørende projektet har haft fokus på, hvordan pårørende er en ressource eller et aktiv i genoptræningsarbejdet regruppe. Uden jer var vi ikke nået hertil. Det er med jeres af de hjerneskadede. Men der har også været et fokus på erfaring, viden og arbejde, at projektet er realiseret, og det de pårørende selv. Hvordan sikrer vi bedst muligt, at de er jer, vi inviterer til at hjælpe med at bære erfaringerne pårørende ikke brænder ud for det er en meget vanskelig videre og sikre, at de bliver anvendt fremover til glæde for situation, man står i som pårørende til en hjerneskadet. såvel hjerneskadede, pårørende og professionelle. Thomas Gedde Højland, Cand. mag/ma projektleder SIDE 5

6 SIDE 6 Fokusområder BØRN & UNGE VIDEN OM PÅRØRENDE STØTTE & INFORMATION PÅRØRENDE NETVÆRK HVAD SKER NÅR NOGET LYKKES SPØRG HINANDEN Der har i projekt Aktive Pårørende været en række overordnede fokusområder: Børn og unge en overset gruppe, hvortil der nu blandt andet er udarbejdet et inspirationskatalog med konkrete værktøjer til professionelle, der arbejder med børn og unge som pårørende. Opsamling af viden om pårørende gennem interviews, litteraturgennemgang, undersøgelser og registrering af opkald til hjerneskadeforeningen er der skabt overblik over, hvad de pårørende siger og oplever en baggrund, der blandt meget andet giver mulighed for en kvalificeret snak om livet efter kommunalsammenlægningerne. Fokus på, hvad der sker, når pårørende lykkes - ved at stille spørgsmålene anderledes, er vi via flere seancer med pårørende blevet opmærksomme på, hvor stor betydning sproget har for at ændre fokus på ressourcer frem for problemer. Fokus på, hvordan man kan udnytte sit netværk (familier, venner, kollegaer, naboer etc.) ved to forskellige projekter har vi fået udviklet former for netværk, der kan hjælpe pårørende til at bruge eksisterende netværk og skabe nyt. Hvordan støtter vi bedst pårørende med information og vejledning i den akutte fase? vi har undersøgt, hvor støtte, informationer og viden skal gives til pårørende. Resultatet viser tydeligt, at det er meget forskelligt, men der er stort behov for systemer, der kan tilpasse individuelle ønsker og sikre en rød tråd gennem forløbene. Spørg Hinanden for fælles forståelse et dialogspil for pårørende og professionelle - et redskab til at skabe dialog med og mellem pårørende på en ny og involverende måde, hvor de rigtige spørgsmål bliver stillet og sætter gang i vigtige processer. Læs mere om fokusområderne på De næste skridt Der er sat fokus på mange områder i Aktive Pårørende projektet. Vi tror på, at når vi sætter fokus på noget, så er vi med til at ændre det. Derfor er der også allerede sket mange ændringer undervejs i projektet. Flere dele er allerede implementeret hos samarbejdspartnerne i projektet. Men vi skal videre, og der skal ske mere! Det følgende er et par af de punkter, som vi ønsker at sætte fokus på i den nærmeste fremtid: Nedsættelse af Hjerneskadeforeningens pårørendeudvalg På baggrund af Aktive Pårørende projektet og Brug Hinanden konferencen arbejder vi på at etablere et pårørendeudvalg. Formålet med udvalget er at følge op på Aktive Pårørende projektet og holde fast i udviklingen på pårørendeområdet, udarbejde

7 SIDE 7 i Hjerneskadeforeningens Aktive Pårørende politikpapir for foreningens pårørendearbejde og knytte samarbejdsbånd til institutioner, som kan medvirke til at realisere pårørendepolitikken. Vi har fået mange tilkendegivelser fra medlemmer, der ønsker at deltage i dette arbejde. Projektleder fra Aktive Pårørende projektet Thomas Gedde Højland har tilbudt, at han vil sætte arbejdet i gang. De første drøftelser i det kommende pårørendepanel vil tage udgangspunkt i at: holde fast i den røde tråd fra Aktive Pårørende projektet prioritere hvilke tiltag og aktiviteter, der skal igangsættes fastholde de gode samarbejdsrelationer med hospitaler, rehabiliteringscentre mv. sikre forsat opmærksomhed på pårørende Projekt Fælles forståelse Handlingsinitiativer på baggrund af Brug Hinanden konferencen Hjerneskadeforeningen forsøger i øjeblikket at realisere projekt Fælles forståelse som er inspireret af Aktive Pårørende projektets resultater, idet der er en klar rød tråd mellem de to projekter. Formål med projektet skal være, at: udvikle regionale dialogfora for skadede, pårørende, professionelle og myndigheder sikre de fortsatte bestræbelser for en koordineret indsats imellem alle implicerede parter og sektorer i den ny struktur være platform for den videre udvikling inden for hjerneskaderehabilitering være et forum for vidensdeling og formidling på regionalt og landsdækkende niveau være et forum for opkvalificering af såvel skadede, pårørende, professionelle og kommunale sagsbehandlere drive en website med relevant fælles viden, faglig orienteret dialog m.v. Kort sagt er formålet med projektet at fastholde et fokus på hjerneskadeområdet. For ikke at tabe de hjerneskadede i systemet, når de nye kommuner træder i kraft, foreslår Hjerneskadeforeningen at oprette fem nye hjerneskadesamråd. Hjerneskadeforeningen tilbyder at stille sig i spidsen for etableringen af de fem dialogfora. Desuden tilbyder Hjerneskadeforeningen at stå for disse dialogfora i tre år, så der bliver god tid til udvikling af en ny form for hjerneskadesamråd. Forandringer sker ved, at hver enkelt tager initiativ og sætter handling bag. I Aktive Pårørende projektet har en masse initiativer allerede slået rod, og der er mange institutioner og enkeltpersoner, der er med til at sætte handling bag ordene. Her et udpluk af nogle konkrete tiltag, som deltagere på Brug Hinanden konferencen ville gå hjem og sætte i værk: Du har fået opbakning til at lave et tværfagligt hjerneskadeteam i kommunen og fået inddraget de pårørende bedre. Skrive et brev til borgmesteren med kopi til Hjerneskadeforeningens lokalafdeling ang. bofællesskab for dem, som ellers falder mellem to stole. Du husker at anerkende de positive ting, som de pårørende (forældre) allerede gør (for deres børn). Vi har startet projektet om hjælp til børn af hjerneskadede allerede i fase 1. Du har spurgt hver eneste pårørende om deres forventninger til samarbejdet. Du har beskrevet et coachingforløb, som vil fremme den positive dialog mellem pårørende og professionelle. Du har fået taget fat på drøftelser med de sjællandske kommuner om at indgå et samarbejde om at oprette en hjemeskaderådgivning og lade dette være holdepunkt for et forpligtende netværk mellem institutioner i området. Du fik inviteret den lokale afdeling af Hjerneskadeforeningen til et åbent hus arrangement. Du fik indrykket annoncer om pårørendearrangementer i brugerorganisationernes blade. Hvad vil du gøre?

8 SIDE 9 Kronprinsesse Mary bakker op om Hjerneskadeforeningen Hjerneskadeforeningens protektor Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary overværede åbningen af konferencen Brug Hinanden på Nyborg Strand: 4. april Her er billeder fra det flotte besøg.

9 SIDE 10 Konferencen blev en stor succes 250 pårørende og professionelle fik ny viden og inspiration, da Hjerneskadeforeningen i samarbejde med Videnscenter for Hjerneskade inviterede til konferencen Brug Hinanden i Nyborg den 4. og 5. april 2006 konferencen var kulminationen på Hjerneskadeforeningens Aktive Pårørende projekt. To dages intensivt konferencearbejde mellem næsten lige mange pårørende og professionelle gav deltagerne rig lejlighed til at gøre hinanden klogere og at dømme efter de mange grin og glimt i øjnene omkring fællesbordene blev der også udvekslet masser af konstruktive tips og positive historier fra dagligdagen. Netop det positive syn på livet med en hjerneskade var et gennemgående tema på konferencen: Det er hårdt, ja. Det er trist, ja. Men engang imellem er det også smukt og dejligt. At bruge hinanden er positivt når den professionelle ser på en nær pårørende og ser en ressourceperson med et indgående kendskab til den skadede, sker der noget positivt. Når de professionelle og de pårørende arbejder sammen, sker der noget positivt: Hjælpen bliver bedre til dem, det hele handler om: Familier, hvor der er en hjerneskade.

10 SIDE 11 Jeg tager en masse gode kontakter med hjem. Jeg er gift med en mand, der var hjerneskadet, da jeg mødte ham, og jeg har savnet kontakt til andre, der har giftet sig med en, der allerede havde en hjerneskade. Min mand og jeg er ret nye medlemmer, har kun været med i seks-syv år, og det har været så dejligt at møde andre i samme situation. Kirstine Lauridsen, Bjerringbro. Gift på 24. år med en hjerneskadet. Det har været meget værdifuldt, meget fokus på, at vi skal inddrage de pårørende. Vi professionelle skal afgive den magt, som vi har og i stedet lytte til de pårørende. Et eksempel: Nogle professionelle kan have en tendens til at behandle den hjerneskadede efter sine normer og ikke den skadedes og de pårørendes normer. I det hele taget er jeg overrasket over hvor aktive og vidende de pårørende her på konferencen er. Connie Frank, projektleder, Ringkøbing Amt. Vi vil gerne være med i den positive bevægelse, som er startet her på konferencen. Vi kunne fx tænke os at være med til at starte en ny lokalafdeling. Nu tager jeg i hvert fald en plakat med hjem. Niels Holm Seeberg, gift med hjerneskadet på 8. år. Jeg har haft mange spændende samtaler med pårørende her på konferencen, og så har jeg især været interesseret i at høre om børn og unge som pårørende, for jeg synes, der er for lidt fokus på dem. Jeg har lært, at vi professionelle godt kan blive mere åbne, mere opmærksomme og mere lyttende. Jeg tror fx ikke, det er nok at sige til en pårørende, at du kan bare komme ind på mit kontor, hvis der er noget. Jeg tror mere på, at vi skal opsøge den pårørende på gangen. Ivan Sølvsten, pædagog, Vejlefjord. VOXPOP: Hvad tager du med hjem fra konferencen?

11 SIDE 13 En hjerneskade rammer hele familien! En hjerneskade rammer hele familien det ved vi i Hjerneskadeforeningen. Det fortæller meget om, hvordan vi skal handle. For vi skal tænke familien hele familien med. Det samme gælder for de professionelle det er ikke kun én professionel man møder som pårørende, og det kræver samarbejde og dialog på tværs i hele behandlerteamet. Hele familien Det professionelle team En familie er en lille social enhed, der udgør mere end én primær pårørende. Det samme gør sig gældende for et hold professionelle der er mere end én person involveret. Og selvom kompleksiteten måske umiddelbart bliver større, når vi skal forholde os til flere ja, så er det vores overbevisning, at det er et af de punkter, vi må udfordre. For kun ved at ophæve ideen om at kompleksitet kræver enkelthed, styring og kontrol, kan vi få åbnet for det kæmpe potentiale der gemme sig i relationerne i familien, i behandlerteamet og særligt mellem de to. En hjerneskade rammer hele familien!

12 SIDE 15 Kaj Tarp Skovbjerg fortalte på konferencen om projektet på Hammel Neurocenter, hvor professionelle hjælper pårørende med at fastholde netværk. Det vigtige netværk Vennerne holder op med at ringe, kollegernes besøg bliver sjældnere, og familien er begyndt at arrangere sammenkomster uden jer, fordi de i et måske misforstået hensyn tænker, at I jo har så meget at se til. Langt de fleste pårørende opdager det først, når det er for sent. De ser, at den skadedes omgangskreds er reduceret, fordi vedkommende har forandret sig, været syg og været i genoptræning, men pludselig en dag opdager de pårørende, at også deres netværk er væk. Netværket er smuldret. Hjerneskaden har fyldt så meget så længe, at der ikke har været tid til at ringe tilbage, fået inviteret til middag eller fået sendt fødselsdagskortet. Det må ikke ske. Når hjerneskaden rammer er det meget svært at se ud i fremtiden. Men der kommer et tidspunkt, hvor livet igen får en rytme, og hvor der pludselig er brug for venner, familie og gamle bekendte igen. Men så er de væk. have lyst til at hjælpe og bidrage i hverdagen for den pårørende. Det giver flere fordele, siger Kaj Tarp Skovbjerg, der har været tovholder på projektet. Netværket får først og fremmest mulighed for at tale med den pårørende om de tanker, de gør sig, og derefter får de sammen talt om de opgaver, der er i hverdagen. Netværket får eksempelvis konkrete opgaver, hvilket betyder, at de får lov at hjælpe i en situation, hvor det kan være svært at hjælpe. - Pårørende kan have svært ved at bede om hjælp. Derfor er projektet vigtigt, fordi vi som fagpersoner er med til at få styr på denne del. Vi er med til at tage ansvar, siger Kaj Tarp Skovbjerg. Projektet har kørt som en forsøgsordning på Hammel Neurocenter, og er det første af sin art. Hammel Neurocenter har som et led i Aktive Pårørende projektet forsøgsvis arbejdet med projekt Det nære netværk, hvor den pårørendes netværk er forsøgt fastholdt i processen. - Vi har erfaret, at det kun er ganske få, der har overskuddet til at deltage. Til gengæld er de, der har deltaget, meget glade for resultatet, siger Kaj Tarp Skovbjerg. - Vi har forsøgt at kortlægge den pårørendes netværk i fællesskab, og så har vi inddraget de personer, der kunne tænkes at Hammel Neurocenter har besluttet at implementere projektet på alle afdelinger.

13 SIDE 17 Foto: Trine Veiss Mikkelsen En virtuel pårørendegruppe Journalist og konsulent Julie Lindegaard præsenterede på konferencen Brug Hinanden projektet hvor pårørende i en virtuel pårørendegruppe kan dele og bruge hinandens erfaringer. Julie Lindegaard har de sidste fire år arbejdet med blandt andet pårørendeproblematikkerne, og ifølge hende er netværk afgørende for, hvor godt pårørende klarer sig. er et supplement til de fysiske pårørendegrupper, der findes forskellige steder i landet. - Det kan være svært at få tid og overskud til at komme af sted til møder som pårørende, og derfor er et sted, hvor pårørende kan møde andre i samme situation. Websitet er blevet en kæmpe succes med over 300 brugere og flere end 1000 indlæg, og det viser, at der er et stort behov for flere tiltag på dette område, siger Julie Lindegaard. Julie Lindegaard mener samtidig, at websitet ikke kan stå alene. Men det kan være en begyndelse at dele sine bekymringer og tanker med andre, samtidig med at pårørende kan hente gode konkrete råd og viden samme sted. - Det er så utrolig vigtigt, at pårørende får sat ord på tankerne og følelser. Og samtidig er det vigtigt at have et netværk at trække på og dele med. Men pårørende har også brug for hjælp til at fastholde netværket, for det er så uendelig svært at bede om hjælp. Derfor er det vigtigt at professionelle får værktøjerne til at hjælpe, samtidig med at pårørende skal tilbydes flere former for pårørendegrupper, siger Julie Lindegaard. CITATER FRA Det er svært at min far ikke rigtig interesserer sig for mig. Han kan ikke overskue at spørge om noget, og hvis jeg fortæller om, hvad der sker i mit liv, hører han ikke rigtig efter eller husker det. jeg ved godt at det er sådan fordi han er hjerneskadet, men det er jo stadig svært at forholde sig til... Barn af en skadet Jeg savner min mor frygtelig meget, samtidig med at hun stadig er der. Det gør det svært at sørge over hende. Og så er der alle de ting jeg aldrig får delt med min mor og mine børn får ikke den mormor jeg havde ønsket, som ellers havde været fantastisk.. Barn af en skadet Tusind tak for jeres svar. Jeg er glad at der er nogen, som gider at tage sig tid til at høre på mig. (...) Tusind tak for jeres tilbud om at kontakte jer, men jeg tror ikke rigtig, jeg er klar endnu, men ser dette forum som en mulighed for at tage hul på mine tanker. Ægtefælle (i debat om udfordringerne ved at være pårørende) Gode råd til pårørende om netværk: 1: Fortæl dit netværk at du har brug for dem, også selv om du ikke får ringet tilbage eller inviteret til middag 2: Bed om hjælp til praktiske ting, der letter din hverdag 3: Vær åben overfor dit netværks bekymringer. Du vil formentlig opdage, at de er meget bekymrede for dig, selv om de ikke får det sagt til hverdag. På den måde kan I få en snak om din situation, og evt. hvordan netværket kan hjælpe. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive... jeg føler jeg er i en stor sort boks og leder i mørke... Forældre til et skadet barn (i debat om tilbud og hjælp)

14 SIDE 18 Ny håndbog for At blive pårørende til en hjerneskadet rejser en mængde spørgsmål: Hvad skal jeg sige til børnene? Hvor meget forstår han egentlig af det, jeg siger? Hvorfor er han så træt hele tiden? Hvordan kan jeg tillade mig at blive flov over ham, når vi er ude? Ikke to hjerneskader er ens, men som pårørende har man mange spørgsmål til fælles, og derfor har neuropsykologen Louise Wiwe Brückner skrevet en håndbog for pårørende til hjerneskadede som en del af Aktive Pårørende projektet. Første afsnit handler om hjernens anatomi. Det kan godt virke kedeligt og tørt, men det er altså vigtigt. For hvis man ikke ved, hvordan en normal hjerne fungerer, kan man heller ikke forstå den skadede hjerne, forklarer Louise Brückner Wiwe. Bogen gennemgår forskellige typer af hjerneskader og de følgevirkninger, som kan opstå, inden den beskriver de pårørende. De pårørende må nemlig også indstille sig på et radikalt forandret liv, som ikke kun kræver masser af tid og praktisk arbejde. Følelserne og frustrationerne kan tynge den pårørende så meget, at det ligefrem kan udgøre en trussel mod helbredet. Louise Brückner Wiwe s bog handler derfor også meget om at passe på de pårørende, og at de pårørende skal passe på sig selv. I bogen kan man læse om at være pårørende som barn, ægtefælle, søster og forælder. Fx vil en ægtefælle opleve, at hun pludselig også får en masse andre roller: Mor, far, behandler, plejer, humørspreder, forsørger, handyman, husmor og planlægger alt sammen samtidig med at ægtefællen måske slet ikke kan hjælpe til. Følelserne og frustrationerne kan tynge den pårørende så meget, at det ligefrem kan udgøre en trussel mod helbredet, fortæller psykolog Louise Wiwe Bruckner i Håndbog for pårørende. Udover alt det praktiske og ansvaret, tumler den pårørende også med tunge tanker om meningsløshed, ensomhed, død, frihed og skyld. Skyld over at skamme sig over den skadede, skyld over at ønske ham langt væk, når han står og banker på toiletdøren og spørger Hvad laver du?, og man har låst, fordi man bare ønsker to minutter i fred, mens man sidder på toilettet. Så orker man ikke at være sød og forstående, men har måske bare mest lyst til at råbe tilbage; Ja, hvad tror du?!!, og det er okay, pointerer Louise Brückner Wiwe. Hendes bog er fuld af små og store eksempler på, hvordan pårørende har tacklet forskellige situationer med en hjerneskadet det ovenstående er et af dem. Undervejs i bogen vil læseren også støde på en masse faktuelle oplysninger om hjerneskadede og der er forskellige øvelser til den pårørende. Download håndbogen på eller bestil den ved Hjerneskadeforeningen.

15 SIDE 19 pårørende 5 gode råd Livslagkagen Fem gode råd til den pårørende. Fra Håndbog for pårørende. HAR DIT LIV DET RIGTIGE INDHOLD? TJEK MED LIVSLAGKAGEN 1. ERKEND, HVAD DER ER SKET Der findes ikke mirakler det er vigtigt, at du erkender de ændringer, der er sket i jeres liv. Du er nødt til at vide med dig selv, at det er sandt at hjerneskaden er sket. Prøv at se om du kan finde de positive aspekter i det, der er sket selv om det er svært. 2. SÆT GRÆNSER OG GØR DET ORDENT- LIGT Det er helt afgørende, at du finder ud af med dig selv, hvad du vil være med til, og hvad du IKKE vil være med til. Du skal øve dig i at sige det tydeligt og respektfuldt til den, det gælder. 3. HUSK DIG SELV Pårørende har brug for at få fyldt på. Du skal bevare dine venskaber, dine fritidsinteresser og et rum til dig selv ellers brænder du ud. Forestil dig en lagkage, som du skal skære ud. Hvert stykke skal repræsentere de ting, som fylder i dit liv. De fleste, der lever i en familie med en ægtefælle og børn, vil fx skære lagkagen ud i tre lige store stykker: Et stykke for ægtefællen, et stykke for børnene og et stykke for sig selv. Hvis ægtefællen i denne familie bliver ramt af en hjerneskade, oplever mange, at stykkerne ændrer størrelse. Børnene får stadig en tredjedel af den raske ægtefælles opmærksomhed, men nu får ægtefællen sikkert meget mere end en tredjedel. Resultatet er, at det stykke af lagkagen, som repræsenterer den tid og det overskud, som den raske ægtefælle har til sig selv, er blevet meget mindre. Tegn din egen livslagkage og overvej: Er du tilfreds med størrelsen på stykkerne? Er der noget, du gerne vil lave om på? FØR 4. BEVAR DIN ROLLE Så vidt det overhovedet er muligt er det vigtigt, at du fortsætter med at være ægtefælle, barn, forælder eller søskende. Husk på, hvad det var, I lavede sammen, før skaden ramte og lad ikke træning, pleje osv. overskygge alt. Barn Kone Mand 5. LAD DEN SKADEDE UDVIKLE SIG Lad den skadede gøre så meget som muligt selv også selvom det tager tid, går i stykker, virker omsonst. Sæt dig på dine hænder, hold munden lukket, bid dig selv i tungen om nødvendigt! EFTER Barn Kone Mand

16 SIDE 20 Usikker fremtid for hjerneskadede i nye kommuner Efter kommunalreformens gennemførelse vil der være 98 kommuner af hvilke seks (København, Odense, Århus, Esbjerg, Vejle og Ålborg) vil have over indbyggere, og København og Århus vil være omtrent ligeså store som de største af de nedlagte amter. I disse store kommuner vil der være et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for specialiseret genoptræning, og der vil formentlig ikke kunne mærkes den store forskel før og efter 1. januar Resten af landets kommuner derimod bliver noget mindre: De 92 kommuner med under indbyggere vil gennemsnitligt have indbyggere og heraf vil syv kommuner have under indbyggere. Hvis vi holder os til gennemsnitstal og statistikker, når vi frem til, at en gennemsnitskommune med indbyggere vil opleve 0,4 hjerneskadet barn under 14 år om året. 0,4 hjerneskadet barn pr. år er heldigvis et lille tal men tallet er også så lille, at ingen kommune kan opretholde et ekspertteam til så lille en skadesgruppe. Aase Engberg har det mest af sit liv brændt for at give hjerneskaderamte familier bedre vilkår og blev på konferencen Brug Hinanden tildelt titlen Ærespræsident, da hun i sin tid stiftede Hjerneskadeforeningen og selv er et fremragende eksempel på en aktiv pårørende samtidig med at hun har været en fantastisk kraft for hele hjerneskadeområdet. Hun modtog en guldnål med Hjerneskadeforeningens logo. Pårørende kan godt indstille sig på at få endnu mere ansvar for Danmarks hjerneskadede, når den nye kommunalreform træder i kraft den 1. januar Det frygter Aase Engberg, overlæge ved Hvidovre Hospital og konsulent i Hjerneskadeforeningen: De nye kommuner bliver flere og mindre end de nedlagte amter, og det bliver vanskeligt at samle hjerneskade-eksperter nok i de enkelte kommuner. Vi ender i en situation, hvor der pålægges den pårørende et eneansvar som case manager overfor en socialforvaltning, der ikke kan opretholde en ekspertise på området, forklarer Aase Engberg. Først når man kommer op over de 64 år ved skaden, kommer antallet af nye tilfælde pr. år op på et niveau, hvor en passende ekspertise kan opretholdes i de fleste kommuner. Ældre hjerneskadede har ikke i samme grad brug for genoptræning, hjælp og støtte til at gennemføre en uddannelse eller genoptage beskæftigelse i fuldt omfang derfor kræver de heller ikke lige så stor en indsats som de yngre hjerneskadede gør. I dag findes der en række tværfaglige hjerneskadesamråd i amtsligt regi, der rykker ud, når en hjerneskade rammer. Disse samråd forsvinder med den nye kommunestruktur og afløses af Videns- og Specialrådgivningens Organisation, VISO. VISO skal dække over hele handicapområdet, lige fra blinde og socialt udsatte til hjerneskadede, og der lægges ikke op til en specialenhed for hjerneskadede, beklager formanden for Hjerneskadeforeningen Niels Anton Svendsen. Læs mere i publikationen Behandling og genoptræning, af Aase Engberg. Udgivet af Hjerneskadeforeningen HJERNESKADER I DEN NYE GENNEMSNITSKOMMUNE Den nye gennemsnitskommune har indbyggere og skal statistisk set håndtere 51,3 pludseligt opståede hjerneskader om året. Langt de fleste skader rammer ældre over 64 år.

17 SIDE 21 Når det lykkes for os Et møde med lægen eller sagsbehandleren kan være en negativ eller en positiv oplevelse. Hvad er det, der gør forskellen? Hvorfor går man nogle gange hjem fra et møde med endnu større frustrationer, end da man kom og andre gange mere beriget? Hvorfor var stemningen ved middagsbordet trykket i forgårs, men rar og varm i går? Nogle gange lykkes tingene rigtigt godt for os, uden at vi rigtigt ved hvorfor. Når man møder positivt op, foregår der automatisk noget inden i os: Vi bliver åbne for nye tanker, handlings- og indlæringsmulighe der, vi bliver mere fleksible/proaktive, vi inddrager flere mennesker og flere muligheder og vi øger vores kreativitet og innovation. Og ja, det er rigtigt, at følelsen af positivitet kan forsvinde hurtigt, men de relationer vi får skabt, mens vi var i det positive de består, mindede Thomas og Louise om. Thomas Højland, cand. mag i pædagogik og neuropsykolog Louise Brücker Wiwe forsøgte på konferencen Brug Hinanden at finde et svar på, hvad det er, der skal til for at skabe en succes-sitiuation i stedet for en nedturs-situation, når det drejer sig om kommunikation mellem hjerneskadede, deres pårørende og de involverede professionelle. Ca. 150 workshop-deltagere bidrog med eksempler på, hvornår noget var lykkedes for dem: Behandleren kom hjem til mig. Jeg blev forstået og lyttet til og blev inddraget som en kompetent person og Hvis jeg er forberedt og har tænkt mine ting igennem, får jeg mere ud af et møde var nogle af eksemplerne. Der opstod hurtig enighed om, at god kommunikation og følelsen af at blive hørt og forstået er vigtig for, at en situation kan opfattes som en succes af alle. Ting begynder at lykkes, hvis vi kommunikerer med en positiv og forventningsfyldt indgangsvinkel, summerede Thomas Højland op. Og hvornår kommunikerer vi så godt? Det gør vi, når forventningerne til kommunikationen er afklaret, når vi er åbne for nye tanker, og når vi møder med en positiv indstilling. Forventninger til kommunikationen er et diffust begreb, og Thomas Højland forklarer: Mange frustrationer opstår, fordi parterne i fx et møde har forskellige forventninger. Måske en pårørende har en forventning om, at en deltagende professionel har myndighed til at træffe beslutninger på mødet og at den professionelle kun kan sige, at den pårørende ikke kan få svar på sin anmodning. Eller måske har parterne forskellig opfattelse af hvor lang tid, der er sat af til at tale sammen. Der skal være klare og tydelige rammer for kommunikationen, så forventningerne til hinanden er afklaret. At vise forståelse og en positiv indstilling, når man indleder kontakt er altid en god ide, forklarede oplægsholdere: Sæt fokus på det, du ønsker ikke det, du ikke ønsker Lær af de bedste situationer succes har også en årsag Tænk på tre ting, som du især værdsætter ved en professionel/pårørende/skadet og giv anerkendelse på mindst en ting Vær dig bevidst om at din forventning smitter Grib andre i at gøre det rigtige i stedet for at pege på når de gør noget forkert. Prøv dig frem vær ikke bange for at eksperimentere Tips til den gode kommunikation

18 Vi skal ikke vente på at de pårørende spørger os om hjælp. Vi skal give og blive ved med at give, indtil de pårørende selv siger fra Professionel. Vi skal være en servicevirksomhed, som gør hvad patienterne siger. Det er patienterne og de pårørende, der er kunder det er dem, der skal bestemme. Professionel Som professionelle skal vi måske være bedre til at koble personer sammen lidt hurtigere at formidle kontakt til andre i samme situation Professionel.

19 De pårørende sidder og gisper efter en, der er tovholder på deres sag Professionel. De professionelle begynder næsten altid med at sige, at det kan ikke lade sig gøre, hvis vi har et ønske. De kunne da godt vente bare lidt med at sige det. Pårørende. Kærlighedens skjold forhindrer os nogle gange i at tale om det vigtige, om de store ændringer, der sker, når der sker en ulykke eller andet, der resulterer i varige forandringer. Professionel. Som pårørende lider man af høretab i den akutte fase. Pårørende.

20 SIDE 24 Forklar børnene - hvad der sker Børn ønsker nærkontakt, sagde Jes Dige fra Kræftens bekæmpelse om børn som pårørende. Det er misforstået godhed, når vi fortier eller lyver for børnene. Når et barns nære familiemedlem pludselig rammes af en alvorlig sygdom eller skade, mærker barnet ligesom alle andre straks, at noget er galt, at noget er helt anderledes, end det plejer at være. Du skal dog ikke regne med, at barnet altid siger noget eller spørger direkte. Nogle børn reagerer ved at blive stille og altid have orden i sine ting så stille og ordentlige, at de ikke er til besvær og næsten blive usynlige. Andre reagerer omvendt ved at blive aggressive, skælde ud og stikke af fra det hele. Jeg kan ikke snakke med min mor om at jeg er bange for, at hun skal dø, for det er hun jo også, lyder en typisk kommentar fra børn, som Jes Dige har talt med. Psykolog Tonny Andersen fra Vejlefjord Neurohabilitering har skrevet en publikation som et led i Aktive Pårørende projektet om børn og unge i hjerneskaderamte familier. Han råder voksne til at være meget konkrete og meget præcise, når de skal fortælle børn, hvad der er sket. Børn kan let komme til at fantasere og fejlfortolke uklare informationer og fortielser. Hvis man af misforstået hensyn fortæller, at faderen, som ligger i coma, bare sover, kan barnet blive bange for at sove: I barnets univers er søvn blevet lig med død! Et andet eksempel på fejlfortolkning: barnet overhører halve sætninger om, at familien kan blive nødt til at flytte fra hus og hjem. I barnets fantasi kan det føre til forfærdelige tanker om at skulle forlade sit trygge hjem og hvorhen? På gaden eller måske på børnehjem? Igen: Tal med barnet og fortæl helt konkret, præcist og tydeligt, hvad der foregår. Fælles for alle pårørende-børn er dog, at de mest af alt ønsker sig en voksen at tale med. Mange stiller sig selv spørgsmålet: hvornår er et barn gammelt nok til at få besked? Det fortæller Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse. Han har i mange år arbejdet med og talt med børn af alvorligt syge forældre og bidrog med et foredrag på Hjerneskadeforeningens konference Brug Hinanden. Spørgsmålet var også oppe at vende, da Jes Dige holdt sit foredrag, og hans svar var kort og præcist: Når de er gamle nok til at stille et spørgsmål. Det er ikke tivoliture, de ønsker sig. Det er nærkontakt. De vil have en at tale med om de ting, som de ikke taler med deres syge forældre om de ting, som de vil skåne forældrene for, forklarede Jes Dige. Du kan læse mere i Aktive Pårørende publikationen Børn og Unge i hjerneskaderamte familier at arbejde med børn og unge som pårørende ved at downloade den på eller bestille den ved Hjerneskadeforeningen. FARESIGNALER FRA BØRN, DER MISTRIVES VIGTIGE BUDSKABER TIL BØRN Aggressiv adfærd Skulkeri fra skolen Isolationstendens Koncentrations- og indlæringsvanskeligheder Overdreven føjelighed Somatiske symptomer Flovhed Det er ikke din skyld! Det er ikke dit ansvar! Det er ikke forkert at være gal på mor eller far! Du skal have lov at være barn!

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere