Drejebog i. God kursusafholdelse m. tjekliste. forslag til planlægning og afvikling af et arrangement (bilag 7) samt

Transkript

1 Drejebog i God kursusafholdelse m. tjekliste og forslag til planlægning og afvikling af et arrangement (bilag 7) samt bilag til brug ved ansøgning om midler, evaluering mv. Dansk Epilepsiforening Kongensgade 68, Odense C tlf Godkendt af hovedbestyrelsen den 09. november 2002 Revideret af Kursus- og Uddannelsesudvalget marts

2 0 Indledning Dansk Epilepsiforening har en lang tradition for at afholde kurser og sociale arrangementer. Det drejer sig fx om: - forældrekurser - voksen/partner kurser - sommerlejre - ungdomskurser - teenagekurser - skiture - sociale weekends for familier - foredrag Dette papir vil give idéer til, hvordan man kan gribe det an, når man ønsker at lave et kursus eller et socialt arrangement. Der findes ikke en entydig måde at gøre tingene på. Der skal være plads til forskellighed. 1 Overvejelser forud for kurset En række spørgsmål skal afklares, før man går i gang, bl.a.: - hvem er målgruppen? - skal barnet og søskende med ved forældrekursus? - hvor skal kurset holdes? - hvad med økonomien? Når man beslutter sig for at arrangere et kursus, har man ofte en fornemmelse af, at der er et behov. Man kan have en idé om, at et forældrekursus vil være en god idé. Måske bunder det i egne erfaringer. Men det er problematisk at lave kurser på fornemmelser. Jo mere sikker man er på det reelle behov, des større er chancen for, at der kommer tilstrækkeligt mange tilmeldinger, så kurset kan gennemføres. Det er frustrerende at bruge kræfter og penge på et kursus, der må aflyses pga. for få tilmeldinger. Undersøg hvilke andre kredse, der laver lignende kurser, så man ikke overlapper hinanden unødigt. Måske kan samarbejde med andre kredse være en mulighed. En række kredse har haft stor succes med samarbejde om kurser. Det er vigtigt at udveksle erfaringer med andre kredse, der har haft lignende kurser. I Dansk Epilepsiforening er der gode erfaringer at trække på både i kredsene og på landskontoret. Vær ikke bange for at bruge netværket det kan spare mange timers arbejde. Der bør opstilles nogle succeskriterier forud for kurset. Det kan f.eks. være - Hvad ønsker man, deltagerne skal få ud af kurset? - Hvad vil vi bruge det til fremover? 2

3 - Hvad skal kredsen/landskontoret/foreningen have ud af kurset? etc. 2 Praktisk planlægning Før man kan gå i gang med planlægningen, er der en række praktiske forhold, man skal være opmærksom på, bl.a.: - Arbejdsopgaverne bør fordeles i den gruppe, der skal planlægge og styre kurset. Skriv ned, hvem der er ansvarlig for hvad. - Økonomi hvor mange penge er til rådighed? - Hvem er målgruppen? - Hvor mange deltagere skal der være? Sociale arrangementer kan godt rumme mange deltagere, mens de mere oplysende kurser (fx forældrekurser og voksen/partner-kurser) ikke bør have for mange deltagere, hvis de skal have fuldt udbytte af kurset, fx max omkring Hvis for få tilmelder sig, må man hellere aflyse end gennemføre. Spørg på forhånd underviseren om hans/hendes erfaringer med et godt deltagerantal. - Hvilke krav stilles til faciliteterne? Fx mht. plads ved undervisningen, gruppelokaler, plads til socialt samvær, udenomsforhold, av-midler. 3. Økonomi Kurserne skal hænge sammen økonomisk. Et mislykket kursusforløb kan være en økonomisk katastrofe, som vil sætte sig spor i kommende års aktivitetsniveau. Det påhviler kursisten at erholde deltagerbetalingen. Heldigvis er der rimelige muligheder for at få finansieret kurserne. Landskontoret kan oplyse om de aktuelle muligheder for det konkrete kursus. Den budgetansvarlige har hånd i hanke med pengene og er ansvarlig for økonomi og regnskab. Landskontoret kan bistå med administrativ bistand ved tvivlsspørgsmål. Se i øvrigt bilag 5, som indeholder et forslag til budgetopstilling. Der laves et budgetoverslag ud fra de oplysninger, man har samlet om udgifter. Dette relateres til antal deltagere og evt. kursusledere/hjælpere. Det skal også overvejes, om der skal være deltagerbetaling på kurset, og hvor høj den i givet fald skal være. Det er vigtigt at sætte en sidste frist for indbetaling af kursusafgift, samt om hel eller delvis tilbagebetaling skal finde sted, hvis deltageren melder afbud. Finansiering af kurset Som hovedregel findes der fire forskellige finansieringsformer for kurser. Hver enkelt er nøjere beskrevet i de vedlagte bilag: Bilag 1: Handicappuljen Bilag 2: Hjælp efter sociallovgivningen 3

4 Bilag 3: 115 midler Bilag 4: Generelle fondsansøgninger Landskontoret vil løbende opdatere bilag, så de passer til den aktuelle lovgivning. Ved nogle ansøgninger skal benyttes ansøgningsskema. Spørg hos amtet og de enkelte kommuner, om der skal benyttes ansøgningsskema. 4. Selve kurset Valg af kursussted: Undersøg prisniveauet, som kan svinge meget afhængigt af sted og ambitionsniveau, samt hvad der er indeholdt i kursuspakken. Via foreningens netværk er det muligt at finde gode og billige steder at afholde kurser. Vær opmærksom på afbestillingsregler. Hvornår er sidste frist for afbestilling, hvis kurset må aflyses, og hvornår er sidste frist for definitiv fastlæggelse af deltagerantal. Der er ofte mulighed for at forhandle med udbyderen herom, men det skal aftales på forhånd. Et godt argument for at afvige fra de generelle regler er, at man har at gøre med en gruppe mennesker, hvor der med kort varsel kan komme sygdom på tværs. Desuden bør det undersøges, om der er av-midler til rådighed i form af fx - video - overheadprojektor eller mulighed for power point-præsentation, - flipover-tavle (evt. inkl. tuscher), - evt. andet (fotokopimaskine, internet-forbindelse). Kursusstedet skal være velegnet til målgruppen (børn, handicappede ) Det er praktisk, at kursusstedet ligger tæt på offentlige transportmidler. Det sparer penge til taxa, og mange voksne med epilepsi har ikke kørekort. Annoncering En annonce i EPILEPSI sikrer eksponering af kurset til minimum mennesker både medlemmer, pårørende og professionelle behandlere. Det kan derfor være en rigtig god idé at annoncere i bladet. Annonceudgiften kan indregnes i budgettet og altså betales af enten deltagerne eller kommunerne. Annoncen er gratis, hvis kurset aflyses. Ved annoncering i EPILEPSI skal man være opmærksom på deadline og udgivelsestidspunkt. Spørg på landskontoret. Mange kredse har også egne blade, som når alle medlemmer i kredsen. Annoncering skal ske under hensyntagen til diverse tidsfrister: - afbestilling af kursussted - afbestilling af oplægsholdere/undervisere - sidste tilmeldingsfrist - mulighed for at deltagerne kan nå at søge økonomisk støtte i kommunerne, hvis dette er relevant - evt. deltagerbetaling 4

5 - det skal fremgå, om medlemmer fra hele landet kan deltage. Oplægsholdere/undervisere Kursets målgruppe og formål skal være klart, før man finder egnede undervisere. Der er store prisforskelle på undervisere. En række egnede folk er kendte i foreningens netværk så spørg. Når man retter henvendelse til fagfolk for at høre, om de kan undervise, er det vigtigt at være velforberedt om - hvad er indholdet i hele kurset - tidspunkt - varighed - deltagerantal - det ønskede indhold i oplægget - honorar Underviseren skal kende modtagergruppens problemer. Bruger oplægsholderne overheads eller andet materiale, der skal benyttes på kurset, kan det med fordel kopieres på forhånd og uddeles til deltagerne ved kurset. Det sikrer en større grad af opmærksomhed hos deltagerne, som ikke behøver koncentrere sig om at tage notater. Det kan være meget forskelligt, hvad en foredragsholder eller underviser kræver i honorar, og der findes ikke håndfaste retningslinier for dette. En underviser skal principielt aflønnes, og udgiften indregnes i budgettet, idet kurset ofte finansieres via eksterne midler. Det er således ikke nødvendigt, at foreningen bruger egne ressourcer på løn eller afspadsering. Husk at indberette B-indkomst til Told & Skat. Hvis man bruger foreningens egne ansatte i kursussammenhæng, kan afregningen dog køre via deres normale lønregnskab. Kredsen vil herefter blive opkrævet beløbet via landskontoret. Hvis en foredragsholder stiller gratis op, er det særdeles vigtigt, at man husker at sige tak og give vedkommende en erkendtlighed for indsatsen. Når man indgår aftale med underviser, må man undersøge, om man kan afbestille vedkommende uden økonomiske konsekvenser. Papirgang ved tilmelding til kurset: Til en interesseret deltager sendes følgende.: - tilmeldingsblanket påført sidste tilmeldingsdato - girokort, påført oplysning om sidste betalingsfrist - kursusprogram, 2 stk. - det ene kan vedlægges ansøgning til kommunen om støtte - skema til brug for ansøgning om støtte fra kommunen. NB - ved lokale kurser i fx kredsen kan det være en god ide at sende kursusprogrammet til kommunerne, som hermed får forhåndskendskab til kurset, hvilket kan lette arbejdsgangen ved ansøgning om støtte. Nævn formålet i programmet. Når tilmeldingsfristen er udløbet, sendes følgende 5

6 Til deltagerne: - bekræftelse på optagelse - deltagerliste - kørselsvejledning til kursusstedet Til kursusstedet: - opgørelse over nøjagtige tal for overnatninger og antal måltider, - deltagerliste. - Program for kurset Til oplægsholdere/undervisere: - endelig bekræftelse på aftale - deltagerliste - kørselsvejledning til kursusstedet - rejseafregningsblanket, evt. honorarblanket. Nogle gange en kontrakt. Husk cpr-nr. Kursusbeskrivelse Forud for kurset laves en kursusbeskrivelse. Kursusbeskrivelsen skal være færdig og kopieret, når annonceringen begynder, så det straks kan sendes til folk, der ringer. Kursusbeskrivelsen bør indeholde oplysninger om: - formål med kurset - målgruppe - kursusemner - tid og sted for kursets afholdelse - deltagerbetaling - inkl. oplysninger om mulighed for støtte, fx gennem kommunen - tilmeldingsfrist - kursusleder - oplægsholdere og undervisere - foreløbigt program 2-3 uger før kurset fremsendes også til kursusstedet: - detaljeret program med formål og tidsangivelse - opdateret deltagerliste Et kursusprogram bør altid indeholde pauser, så deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og opbygge netværk. For mange er en af de store glæder ved at komme på kursus netop at være sammen med andre i samme situation. Under selve kurset Kursuslederen er en central figur for kursets afholdelse. Det er ham eller hende, der skal binde tingene sammen, få kurset til at glide, og i det hele taget være praktisk gris for de ting, som opstår undervejs. Når kursisterne kommer, bydes de velkommen, og kursets forløb gennemgås. Husk at nævne, hvis der er ændringer i det planlagte program. Herefter får deltagerne mulighed for at præsentere sig. 6

7 Det er vigtigt at have materialer med til deltagerne: - ekstra kursusprogrammer og deltagerlister, hvis nogen skulle have glemt det - evt. materiale fra oplægsholdere - navneskilte - det er en god ide med navneskilte på bordene. Det gør det nemmere for oplægsholdere, undervisere og deltagerne - konferencemærker til at hæfte på tøjet - kuglepenne - papir - pjecer og blade fra Dansk Epilepsiforening Evaluering Det er vigtigt at evaluere et kursus. Ved evalueringen får man et øjebliksbillede af folks oplevelser på kurset (ris og ros), og man behøver ikke være bange for, at folk giver deres mening til kende. Langt de fleste vil være meget positive over for kurser, som afholdes i foreningens regi. Overvej, hvad evalueringen skal bruges til. Er det fx for at få ideer til nye kurser? Eller en generel tilbagemelding om kursets form og indhold? Landskontoret giver gerne assistance ved udarbejdelse evalueringsskema. (se forslag i bilag 7) Når kurset er afsluttet, bør kursusgruppen vurdere resultatet til videre brug. Gennemgå processen og tag stilling til godt og skidt. Skriv erfaringerne ned til brug, når der næste gang skal holdes kursus. Endelig skal regnskabet afsluttes. Vær opmærksom på de frister, som skal overholdes. Presse Et godt kursus kan være med til at synliggøre Dansk Epilepsiforening. Overvej derfor at informere lokale medier (dagspresse, ugeaviser, lokalradioer) inden og efter kurset. Landskontoret kan bistå med ideer. 7

8 Nyttige adresser: I forbindelse med afholdelse af kurser, er der mulighed for at søge hjælp hos bl.a.: Center for frivilligt socialt arbejde Pantheonsgade 5, 3. sal, Postboks Odense C tlf.nr Dansk Epilepsiforening Kongensgade Odense C tlf.nr Jeres lokale frivilligcentraler/formidlinger 8

9 Bilag 1: Handicappuljen En del af arrangementerne i Dansk Epilepsiforening finansieres via den såkaldte Handicappulje, som hvert år tildeles efter ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse. Ansøgningsprocedure: Foreningen sender en samlet ansøgning af sted, som koordineres via landskontoret. Ansøgningsfristen er typisk hvert år omkring 1. oktober. Kredsene bliver i reglen bedt om at komme med kursusforslag til ansøgningen i løbet af september måned. Det er en god idé at have diskuteret det igennem i bestyrelserne, så man er forberedt på at sende noget ind. Det er meget vigtigt at beskrivelsen af aktiviteten og budgettet bliver så konkret og fyldestgørende som overhovedet muligt. Ansøgningskriterierne skifter lidt fra år til år, men er som tommelfingerregel: - Der kan søges til koloniophold, familieferier og kursusvirksomhed for børn og unge under 25 og deres forældre (familieferier bevilges efter reglerne via enkeltuddelinger fra landskontoret) - Der kan ydes støtte til revisorudgifter i forbindelse med aflæggelse af regnskab for forbruget af puljens midler. Støtten hertil kan maksimalt udgøre 5000 kr. incl. moms (samlet). - Der kan ydes støtte til planlægningsudgifter, herunder porto, papir, telefon etc. Støtten til samtlige aktiviteter kan maksimalt udgøre 5000 kr. incl. moms. Hvad angår de sidste to punkter, er det aftalt, at Landskontoret søger det maksimale beløb til såvel revisorudgifter som planlægningsudgifter. Planlægningsudgifterne fordeles efterfølgende i forbindelse med bevillingen til kredsene i forhold til deltagerantallet på aktiviteterne. Kredsene skal således ikke selv føre hverken revisorudgifter eller planlægningsudgifter på deres ansøgning. Om aktiviteter der foregår i udlandet: - Der kan i visse tilfælde ydes støtte til familieferier eller koloniophold, der foregår i udlandet. Til familieferier, der foregår i udlandet, gives der alene støtte til de ekstraudgifter som følger af handicappet, f.eks. løn til hjælpere. Der ydes alene støtte til de ekstraudgifter som følger af aktiviteten. - Der kan ikke gives støtte til forældre eller andre deltageres lommepenge, rejseudgifter eller andre udgifter. Hvad gives der ikke støtte til: - organisationernes deltagelse i internationale kongresser eller lignende. 9

10 - formål, der skønnes at blive dækket efter den sociale lovgivning eller kommunale støtteordninger - behandlingsudgifter eller forebyggende foranstaltninger. - ferie, der som sit primære formål har et behandlingsmæssigt eller forebyggende sigte. - annoncering Hvis kurset er finansieret via handicappuljen eller afsat på foreningens almindelige budget, kan man få udbetalt et a conto beløb fra landskontoret, når der skal bruges penge. Regnskabet til handicappuljen skal normalt indsendes fra landskontoret senest 30. april året efter bevillingen. Kredsene bedes dog indsende regnskab snarest muligt efter afholdelse af kurserne. 10

11 Bilag 2: Hjælp efter sociallovgivningen Vedrørende forældrekurser/ungdomsarrangementer for unge under 18 år: I forhold til forældrene/unge under 18 år skal man være særligt opmærksom på de muligheder som findes for at få støtte via Servicelovens 28: 28. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne. Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb. Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der skal sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling. Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne herfor. I vejledningen til denne bestemmelse står der følgende om de såkaldt handicaprettede kurser: Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende 66. Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet/ den unge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge. Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser/lidelser, i hvilken virkning det har på barnet/den unge, og hvordan familien kan mestre de problemer, der kan opstå m.v. Der kan f.eks. være tale om kurser vedrørende børn og unge, der lider af cystisk fibrose, muskelsvind, er blinde, spastiske, døve eller udviklingshæmmede. Et klassisk eksempel er deltagelse i et kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning m.v.) for pårørende til personer med betydelig og varigt nedsat hørelse. Udgifter 67. De udgifter, der kan være tale om, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Tabt arbejdsfortjeneste 68. Sådanne merudgifter kan også omfatte hel eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for forsørgerne, når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden for arbejdstiden. Dette gælder såvel enlige som ægtepar, jf. 29 om tabt arbejdsfortjeneste. 11

12 Begge forældre 69. For at begge forældrene kan passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge, er det vigtigt, at de begge deltager i kurser af ovennævnte art. Sådanne kurser giver kompetence til begge forældre og vil ofte være en forudsætning, for at begge forældrene kan bevare den nære kontakt med barnet/den unge. Et koncept til deltagernes ansøgning om dækning af udgifterne kan f.eks. se sådan her ud: 12

13 Ansøgning om støtte i henhold til servicelovens 28 Undertegnede ansøger hermed kommunen om at dække de udgifter som er forbundet med deltagelse på (forældrekurset/bedsteforældrekurset/ungdomskurset) som afholdes af Dansk Epilepsiforening i dagene (dato) på..(kursussted) Formålet med kurset e at give familien indsigt i de problemer det giver i dagligdagen at have epilepsien inde på livet, samt anvise forskellige løsningsmuligheder på de opståede problemer. Dette vil sikre os en bedre dagligdag, og sikre os et netværk af andre i samme situation som vi kan trække på. Programmet indeholder bl.a. oplæg/foredrag om: - (Her nævnes så de konkrete punkter) De udgifter, der er tale om, i forbindelse med dette kursus er: - Kursusudgift: (kr.) - Transport: (kr.) - Pasning af barn/børn som ikke skal med på kurset: (kr.) - Andet: (eks. tabt arbejdsfortjeneste, hvis kurset ligger på en eller flere arbejdsdage) Dato: Underskrift: 13

14 Vedrørende voksenkurser For voksne med epilepsi i alderen år samt førtidspensionister som har fået tilkendt pension i henhold til reglerne efter 1/1 2003, vil der være mulighed for at søge om dækning af kursusudgiften i henhold til servicelovens 84: 84. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger kr. pr. år, svarende til kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis kr. pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500. Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor. Stk. 5. Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter 77. I vejledningen står der følgende om kurser: Handicaprettede kurser Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af den pågældendes og eventuelle børns eller pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som tager sigte på at sætte de pågældende i stand til at leve et liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det klassiske eksempel er deltagelse i kurser i kommunikation (tegnsprogsundervisning m.v.) for pårørende til personer med vidtgående hørehandicap. Dernæst kurser som omhandler forskellige aspekter af temaet "at leve med handicap", herunder forholdet til partneren, børn m.v. De pårørende omfatter også familiens børn. De udgifter, der kan være tale om, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusudgifter, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Bemærk at der ikke er hjemmel i loven til at søge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i henhold til servicelovens 84 til voksenkurser. Det kan derfor anbefales, at kurset så vidt muligt ikke ligger på en eller flere arbejdsdage. Folkepensionister og førtidspensionister som har fået tilkendt pension før d. 1. januar 2003 vil der 14

15 være mulighed for at søge om dækning af udgiften i henhold til pensionslovens 17 stk. 2 (reglerne om personlig tillæg) Landskontoret hjælper gerne med råd og vejledning, og med at udarbejde skemaer, som kursusdeltagerne kan bruge ved henvendelse til deres hjemkommune. Et koncept til deltagernes ansøgning om dækning af udgifterne i henhold til servicelovens 83/pensionslovens 17 stk. 2 kan se sådan ud: 15

16 Ansøgning om støtte i henhold til servicelovens 84/pensionslovens 17 stk. 2 Undertegnede ansøger hermed kommunen om at dække de udgifter som er forbundet med deltagelse på (Voksen/partnerkursus, Ungdomskursus) som afholdes af Dansk Epilepsiforening i dagene (dato) på..(kursussted) Formålet med kurset er at give os/mig indsigt i de problemer det giver i dagligdagen at have epilepsien inde på livet, samt anvise forskellige løsningsmuligheder på de opståede problemer. Dette tager sigte på at sætte os/mig i stand til at leve et liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Programmet indeholder bl.a. oplæg/foredrag om: - (Her nævnes så de konkrete punkter) De udgifter, der er tale om, i forbindelse med dette kursus er: (eksempler) - Kursusudgift: (kr.) - Transport: (kr.) - Pasning af barn/børn som ikke skal med på kurset: (kr.) - Andet: Dato: Underskrift: 16

17 Bilag 3: 115 midler Mange kredse har gennem årene fået tildelt beløb fra kommuner og amter via de såkaldte 115 midler (Serviceloven): 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune. Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. Der findes forskellige måder at prioritere uddelingen af disse midler i amter og kommuner det er derfor vigtigt, at kredsene selv kontakter kommunerne og amtet i deres område og spørger efter ansøgningsprocedurer o.l. En generel tilbagemelding fra mange er dog, at en del kommuner er tilbageholdende med at give midler til amtsdækkende organisationer, da de i stedet foretrækker at give lokale kræfter del i pengene. Vigtigt: Husk at sige tak for bevilgede beløb. 17

18 Bilag 4: Generelle fondsansøgninger Som overordnet princip søger landsforeningen: - store legater - landsdækkende pengeinstitutter - medicinalvarefirmaer - landsdækkende virksomheder Kredsforeningerne søger: - lokale legater og fonde - lokale pengeinstitutter - lokale firmaer og virksomheder - PUF-midler. (PUF er en pulje som søges i Socialministeriet. Ansøgningsfristen er typisk 1. september. Formålet med puljen er at styrke den sociale indsats i samfundet gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde. Den frivillige ulønnede arbejdskraft skal være et væsentligt element i indsatsen. Se på Socialministeriets hjemmeside for de nærmere retningslinier for ansøgningen: Ønskes der yderligere information om legater og fonde, kan man kontakte landskontoret, der også yder hjælp til fonds- og legatansøgninger. Vigtigt: Husk at sige tak for bevilgede beløb. 18

19 Bilag 5: Budgetopstillingsforslag Denne opstilling kan bruges til inspiration, når der skal lægges budget: Indtægter: Deltagerbetaling personer á kr. Andre tilskud Indtægter i alt kr. kr. kr. Udgifter: Ophold personer á kr. Forplejning personer á kr. Foredragsholdere NN kr... *) YY kr.. XX vin kr. I alt: Kursusmateriale Transport Porto/telefon/kopiering Annoncer Andet (skriv hvad) Udgifter i alt Indtægter i alt kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. *) Det er vigtigt helt præcist at aftale honorar med en foredragsholder, når aftalen indgås. Spørg også underviser, hvilke av-midler han eller hun skal bruge. Sørg for at få undervisers cpr-nr., der skal bruges ved opgivelse af honorar til Told & Skat (B-indkomst). Kontakt jeres lokale Told og Skat og forhør jer om fremgangsmåden for indberetning af B-indkomst. 19

20 Bilag 6: Tjekliste (Føj selv til) Før kurset: - hvem er målgruppen? - skal barnet og søskende med på forældrekursus? - hvor skal kurset holdes? - Antal deltagere - hvad med økonomien? - Hvad ønsker man, deltagerne skal få ud af kurset? - Hvad skal kredsen/landskontoret/foreningen have ud af kurset? etc. Praktisk planlægning - fordeling af arbejdsopgaver i den gruppe, der skal planlægge og styre kurset (skriv): - hvem gør hvad - program - aftale med kursussted, afbestilling, - video, overheadprojektor eller mulighed for power point-præsentation, - flipover-tavle (evt. inkl. tuscher), - evt. andet (fotokopimaskine, internet-forbindelse). - aftale med oplægsholdere - tidspunkter - varighed - det ønskede indhold i oplægget - kan medlemmer fra hele landet deltage? - tilmeldingsblanket påført sidste tilmeldingsdato - bekræftelse på optagelse - deltagerliste - kørselsvejledning til kursusstedet - deltagerliste. - program for kurset Specielt vedrørende økonomi - honorar - B-skat (husk at indberette) - budget - finansiering 20

21 - hel eller delvis tilbagebetaling ved afbud - søge midler - skema til kursister til at søge kommunen - annoncering - afbestilling af kursussted - afbestilling af oplægsholdere/undervisere - sidste tilmeldingsfrist - evt. deltagerbetaling - girokort, påført oplysning om sidste betalingsfrist - kursusprogram, 2 stk. - det ene kan vedlægges ansøgning til kommunen om støtte - skema til brug for ansøgning om støtte fra kommunen. - opgørelse over nøjagtige tal for overnatninger og antal måltider 21

22 Bilag 7: Et arrangement, der ikke er kursus Gør et arrangement til en succes Planlægning: Sørg for at planlægge arrangementet udførligt og i god tid. Program/tid og evt. tilmelding. Hvem skal deltagerne tilmelde sig hos? Sponsorer/fonde: Rammer: Programmet: Målgruppe: Indbydelse: Hvem kan tænkes at ville støtte arrangementet? brug jeres kontakter søg 115 midler til arrangementer i kommunen. Vær omhyggelig i ansøgningen og spørg evt. hvad de støtter specielt i år (kan variere hvis de ændrer primært indsatsområde ) den lokale købmand vil evt. sponsorere frugt/kaffe/øl/vand lokale bank/butikker/virksomheder vil evt. støtte foredragsholder lokale IT-virksomheder vil evt. støtte med udstyr (som I med held måske får lov at overtage bagefter, fordi det ofte er afskrevet) gør sponsorer SYNLIGE. Fortæl hvem der har ydet støtte, og HUSK at skrive takkebrev, hvor I omtaler arrangementet. Nogle sponsorer kan godt lide, at man vedlægger et billede af succesen. Hvor skal arrangementet holdes? Book mødelokaler og undersøg, om faciliteterne passer jer og er i orden. Hvad har I brug for? F.eks: stole borde mikrofon overhead mulighed for at lave kaffe/te tavle evt. papir, tusch der virker. Hvordan ser jeres program ud lav aftale med foredragsholder/underviser aftal honorar. lav aftale med leverandør af mad/drikke (potentielle deltagere kan lokkes af et lækkert arrangement. Kræs for deltagerne. aftal, hvem der køber ind, og hvad der købes rekvirer informationsmateriale til arrangementet har I pjecer nok? Videofilm/bøger at vise? sørg for, hvervepjecen og andet relevant materiale er til stede Specificer hvem jeres målgruppe er. Hvem ønsker I som deltagere. Det er vigtigt, når indbydelse udformes, og man bestemmer, hvordan man vil nå ud til målgruppen. Skab succesen fra begyndelsen markedsfør jeres arrangement GODT. 22

23 Gode tips er en flot indbydelse tænk kreativt. Brug lidt penge på at lave en FLOT indbydelse. Kontakt evt. trykkeri. Pengene er godt givet ud det er jeres succes der skal skabes! Eller spørg f.eks. en teknisk skole, om de vil hjælpe. vælg anderledes papir. Hvis man f.eks. vælger papir, der blot er en lille smule tykkere end normalt kopipapir, har folk en tendens til ikke lige at smide materialet ud. Brug farve f.eks. et FLOT billede som blikfang. Slå arrangementet lige nøjagtigt så GODT op, som det bliver. indbydelsen skal give folk LYST til at deltage. vær i god tid med indbydelserne. Fremsend indbydelsen til udvalgte målgrupper, f.eks. sundhedsplejersker, skoler, institutioner, kommunekontorer, læger mv. placer indbydelsen på centrale steder. F.eks. på opslagstavler i dagligvarebutikker, på biblioteker, skoler, institutioner, lægehuse, kommunekontorer, kiosker, solcentre, tankstationer mv. uddel indbydelse personligt foran den lokale Brugs. Det giver god kontakt. Omtale/Pressen: På dagen: Sælg jer selv! brug lokale aviser, lokalradio og lokal tv spørg om I selv må skrive indlæg så ved I, hvad der bliver skrevet, og I kan stå inde for det. en god kontaktperson på avisen og radioen er GULD værd. Sørg for at nurse dem lidt. Husk på dem. inviter evt. en journalist med til arrangementet så bliver det måske dækket efterfølgende også i avisen. Vær i god til på stedet, så I er klar til at modtage deltagerne. tjek at faciliteterne er ok på dagen lav kaffe/te arranger evt. kage mv. på forhånd afmærk arrangementet. Deltagerne skal kunne finde jer. Sæt indbydelser op på døre - vis vej. læg brochurer, pjecer mv. frem. hvis der er pjecer (f.eks. hvervepjecer), som I ønsker, at ALLE tager med hjem, så læg dem på hver stol! EPILEPSI er også et flot blad at lægge til hver enkelt. Så kan de tage det med hjem og få lyst til at blive medlem. når alle er kommet og er på plads, skulle rammerne gerne være helt i orden. byd velkommen. præsenter jer godt og flot. Gør reklame for jer selv og fortæl om det gode arbejde, I laver. Præsenter evt. bestyrelsen, så deltagerne ved, hvem I er. Kort præsentation af foreningen hvad kan vi tilbyde! 23