Lean Six Sigma Lektion 4

Transkript

1 Lean Six Sigma Lektion 4

2 Agenda: DMAIC Udvidet D Økonomiske beregninger M Stikprøve teori A - Measurement System Analysis (MSA) I 6 Tænkehatte C - Assessement Six Sigma organisering, bælter og implementering

3

4 DMAIC-Modellen Define Measure Analyze Improve Control Formål Definere projektmål og kundeleveranc e(internt/ekster nt) Dataindsamlin g omkring processen for at få nuværende performance Analysere og identificere hovedårsagern e til fejlene og afvigelserne Forbedre processen ved at eliminere hovedårsagern e Kontroller procesforbedringerne ved at måle på processen igen Værktøjer Kvalitet og økonomi Stikprøver Målemetoder 6 tænkehatte Assessment

5 Six Sigma og Økonomi Hvad koster det at sikre god kvalitet? Forbyggelse Kvalitetsplanlægning, Produkt/Proces design, Træning, Information Kontrol Inspektion & Test, Testudstyr, Operatør tid Omkostninger ved dårlig kvalitet Interne kvalitetsomkostninger Scrap, re-work, procesfejl og stop, nedgardering af produkter Eksterne kvalitetsomkostninger Kundeklager, returløb, garantier, tabt salg og brand Hvor ligger i fokus i dag?

6 Six Sigma og Økonomi Fordeling af kvalitetsomkostninger Interne and Eksterne kvalitetsfejl Forebyggelse (10.0%) (65.0%) (25.0%) Evaluering Reducer kvalitetsomkostninger ved at øge fokus og indsat omkring forebyggelse

7 Six Sigma og Økonomi Kvalitet er gratis! Generelt udgør kvalitetsomkostninger omkring 25% af den totale omsætning!! Omkostninger ved at forebygge er minimale ift. at ændre fejl Investering i forebyggelse kan drastisk reducere de totale kvalitetsomkostninger Kvalitetsomkostninger kan der regnes på Indekser Tid Omkostning Omsætning Produktion Formel Kvalitetsomk./arbejdstimer Kvalitetsomk./produktionso mk. Kvalitetsomk./Omsætning Kvalitetsomk./enheder produceret

8 Six Sigma og Økonomi Eksempel Omsætning- og produktionsindeks Kvalitetsomk. Forebyggelse $ 27,000 41,500 74, ,300 Kontrol 155, , , ,000 Interne fejl 386, , , ,100 Eksterne fejl 242, , , ,000 Total $ 810, , , ,400 Regnskabstal Omsætning $ 4,360,000 4,450,000 5,050,000 5,190,000 Produktionomk. 1,760,000 1,810,000 1,880,000 1,890,000 Totale kvalitetsomk.* 100 / omsætning $810,400 * 100 / 4,360,000 = År Omsætning Produktion

9 Six Sigma og Økonomi Kvalitet og produktivitet Produktivitet = Output/input Færre fejl øger outputtet Kvalitetsforbedringer reducere input Hvorfor? Yield (Produktivitet) Måling af produktivitet Y = (I)(%G) + (I)(1-%G)(%R) Hvor Y = yield I = antallet af enheder/services startet % G = procentvis gode enheder/services % R = procentvis dårlige enheder/services der kan rettes 9

10 Six Sigma og Økonomi Eksempel Yield og Produktivitet Start 100 motor/dag 80% er godkendte 50% af dårlige emner kan re-workes (rettes) Y = (I)(%G) + (I)(1-%G)(%R) Y = 100 (0.80) (1-0.80) (0.50) = 90 motorer

11 Produkt omkostninger ( direkte prod.omk. )( input ) + ( rework omk. )( rework antal) = Hvor K d K r = ( K d) I ( K ) R ( ) + r Y = direkte produktionsomkostninger = rework omkostninger per enhed I=input Y = yield Six Sigma og Økonomi ( ) yield R=antal emner reworked Direkte produktionsomkostninger = $30, Rework omkostninger = $ motorer startet, 20% defekte 50% af defekte motorer kan reworkes Produktionsomk = ( K d) I = $30 ( K ) R ( ) + r Y ( ) ( )( 100) + ( $12) ( 10) 90 motorer = $34.67 per motor 11

12 Flere faset produkt Yield (flere processer) Y = (I) (%g 1 )(%g 2 )...(%g n ) Six Sigma og Økonomi Hvor I = input start størrelse (batch) %g i = procentvise gode enheder/services i fase i Motorer produceret i 4 faser Starter med 100 motorer Fase % God kvalitet Y = (I) (%g 1 )(%g 2 )...(%g n ) = (100)(0.93)(0.95)(0.97)(0/92) Y = 78.8 motorer

13 Six Sigma og Økonomi Øvelse Kabelbånd I skal nu regne på følgende; A) Hvordan vil det påvirke råvare omkostningerne hvis vi hhv. kunne holde en fast bredde på 9,5 cm & 10,5 cm Oplysninger; Dimensioner 0,2cm tyk x 100cm x 10cm = 200cm3 => 190 gram Plastpris = 10 DKK/KG En rulle = 50m = 9,5 KG ved 10cm bredde Produktion = 60 ruller/paller 6 paller/dagen 300 dage

14 Agenda: DMAIC Udvidet D Økonomiske beregninger M Stikprøve teori A - Measurement System Analysis (MSA) I 6 Tænkehatte C - Assessement Six Sigma organisering, bælter og implementering

15 Stikprøve teori

16 Stikprøve teori Ønsker at beskrive noget omkring en population som oftest er uendelig stor Stikprøve er en delmængde af en population Stikprøven vil give os oplysninger omkring denne population En population er mængden af alle individer/enheder, som er af interesse. Fx. Alle danskere, nordjyske produktionsvirksomheder, alle målinger af lysets hastighed. Vigtigste element omkring stikprøve er at den skal være repræsentativ for det vi ønsker at beskrive Resultatet er ikke bedre end stikprøven den er baseret på Population Stikprøve:

17 Hvordan? Stikprøve teori 1) Indsamle information Hvilke form for estimater er nødvendige Gennemsnit, fordeling, højst/lavest Er der allerede brugbar information tilgængelig Er det nødvendige personel og udstyr til rådighed Hvad usikkerhed vil man acceptere 2) Planlægning Manuel eller automatisk stikprøve Stikprøve frekvens Stikprøve størrelse Lokation Stikprøvestrategi Træning

18 Tilfældige Stikprøver Vi skal bruge en stikprøve, men hvordan skal vi udtage vores stikprøve? Stikprøvestørrelse Stikprøvestørrelsen er antallet af individer/enheder i stikprøven En simpel tilfældig stikprøve I en (simpel) tilfældig stikprøve har alle individer lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt. Kan være tidskrævende at udføre

19 Stikprøve Fejl og Bias Stikprøve fejl Stikprøvefejl er den fejl vi begår når vi bruger statistik baseret på stikprøven til at udtale os om populationen Fx forudsige valgresultat på baggrund af tilfældig stikprøve Stikprøve bias Stikprøve bias er en systematisk fejl i statistikken pga. den måde stikprøven bliver udtaget. Pga. ukendt sandsynlighed: Fx. vores stikprøve stammer fra en webpoll på retsforbundets hjemmeside Pga. manglede svar: Fx. er det kun brokhoveder, der udfylder spørgeskemaet. Pga. ledende spørgsmål.

20 Systematisk stikprøve Andre Stikprøvestrategier Fx udtage systematisk hver 4. individ. Stratificeret stikprøve (lag-stikprøver) Inddel populationen i delpopulationer, og udtag (lige store) stikprøver fra hver. Fx. sammenligning af hjemløs og resten. Løn inden for forskellige erhverv Effektiv måde Klynge stikprøve Fx udvælg tilfældige gader i Aalborg og spørg så alle der.

21 Stikprøve teori Hvor mange? Det gælder generelt, at jo større antal i stikprøven jo mere valid information Generelt gælder det også at hvis man ønsker at fordoble præcisionen skal man fire doble størrelsen af stikprøven Dilemmaet Økonomi/tid/besvær vs. Statistisk styrke/præcision

22 Population (N) Stikprøve ISO Standard Sample size (n) niveau Alle Sample size (n) niveau 3

23 Eksempler

24 Agenda: DMAIC Udvidet D Økonomiske beregninger M Stikprøve teori A - Measurement System Analysis (MSA) I 6 Tænkehatte C - Assessement Six Sigma organisering, bælter og implementering

25 Measurement System Analysis - MSA

26 Formål Bestemme hvor meget variation der hhv. skyldes menneske og måleinstrument Tænk på vild med dans -> og dommernes vurderingen af de enkelte par Måling af kabelbånd med hhv målebånd og skydelære Reducere niveauet af variation som skyldes målesystemet Brug 1) MSA test inden der måles på Cp/Cpk for at minimere fejlkilder og sikre valide data 2) For at sammenligne forskellige måleudstyr/fixturer 3) Kvalificere operatører til at foretage de rigtige målinger på den rigtige måde

27 Øvelse 1. Alle måler samme mål med målebånd (3 mål/person) 1. Alle måler samme mål med skydelære (3 mål/person) 2. Alle måler samme mål med samme værktøj, men blindt (kan ikke se målet) Måleusikkerhed = forskel mellem største og mindste værdi

28 Variation og konsekvens LSL USL Variationen i produkt/proces Variation i produkt/proces + målesystem Hvad betyder det? Konsekvenser?

29 Præcision & Nøjagtighed Nøjagtighed (Bias) (Accuracy) Præcision (Precision) Nøjagtighed (bias): Hvor tæt kommer målingerne på den ønskede værdi Præcision: Hvor tæt kommer målingerne på hinanden

30 Præcision & Nøjagtighed Øvelse 2 & 2 Bestem følgende 4 situationer ift. præcision og nøjagtighed (høj/lav) 1) 2) 3) 4)

31 Gauge Studier (Måle studier) Gauge studier bestemmer hvor meget af ens variation der skyldes variation i målesystemet og målemetoden. Den generelle variation bliver brudt ned i Kategorier; Produkt/proces variation, Repeatability(gentagelse), Reproducibility (genproducerbar). Reproducibility kan igen brydes ned i operatører og operatørområder Produkt/proces variation Variation generelt Variation pga måleudstyr Repeatability Målesystemsvariation Operatører Variation pga operatører Reproducibility 2 total 2 product 2 gauge Operatører område

32 De 2 hyppigste årsager til måleafvigelser Gauge Studier Præcision Repeatability problem: Den sammen person/station Kan ikke få det samme resultat 2x på det samme emne Reproducibility problem: Forskellige personer/stationer Kan ikke blive enige om resultatet målt på det samme emne Hvad kan det skyldes?

33 Eksempler

34 Gauge R&R 2 total 2 product Gauge Studier 2 gauge % R&R Resultat < 5% Ingen problemer 10% Målemetode er ok 10% - 30% Måske acceptable baseret på vigtighed og omkostninger Over 30% 2 2 repeatability reproducibiliy Gauge studier generelt; 2-3 operatører enheder/emner Hver enhed bliver målt 2-3 gange af hver operatør Målemetode skal forbedres eller ændres

35 Repeatability Er variationen mellem mål der er indsamlet når samme operatører gentagende gange har målt samme mål, på det samme emne, med det samme måleinstrument. Normalt indikation på variation pga. måleudstyret Reproducibility Er variation mellem mål der er indsamlet når forskellige operatører gentagende gange har målt samme mål, på det samme emne, med det samme måleudstyr. Normalt indikation på variation pga. operatører

36 Eksempel Reproducerbarhed Operatør1 Operatør Op1 Op ,2 USL = 8 LSL = 2 Udregn Reproducerbarheden på de 2 sæt af målinger og vurdere dem

37 Agenda: DMAIC Udvidet D Økonomiske beregninger M Stikprøve teori A - Measurement System Analysis (MSA) I 6 Tænkehatte C - Assessement Six Sigma organisering, bælter og implementering

38 Edward de Bono De 6 tænkehatte er en tredje brainstorming metode Det er en model for kreativ og idégenererende tænkning. Modellen er udviklet af Edward De Bono, som er forsker og underviser i tankeprocesser. Modellen anvendes til at finde konstruktive løsninger på udfordringer og problemer. Modellen udvikler menneskers evne til at anvende forskellige indfaldsvinkler. Samtidig styrkes respekten for forskelle i menneskers måde at tænke på, træffe beslutninger og udtrykke sig på.

39 Motivation for at bruge metoden At tænke er den ultimative menneskelige ressource Den største problemstilling i forbindelse med at tænke og i kreative processer er, at vi bliver forvirrede. Vi prøver at overskue for meget på én gang! Følelser, informationer, logik, håb og kreativitet vælder op i os på én gang og der kan opstå kaos og utålmodighed. Det er som at prøve at jonglere med for mange bolde!

40 Udbytte af de 6 tænkehatte Struktureret model for kreativ og idegenererende tænkning Ved at anvende de 6 tænkehatte anskues tænkningen fra seks forskellige indfaldsvinkler Alle ser med samme indfaldsvinkel samtidig Ved at anvende de 6 tænkehatte opnås der er en struktur, hvor hver hat visualiser, hvordan og med hvilken type argumenter, der må diskuteres Denne metode er velegnet som lakmusprøve, fordi der lægges op til, at der argumenteres både for og imod en ide På denne måde sikres det, at man kommer hele vejen omkring en ide Man starter og slutter altid med Blå hat resten er frit for

41 Lad os præsentere hattene

42 Blå hat Styrmand eller mødeleder Opgavedefinition hvad skal vi tale om? Sammenfatter, vurderer og drager konklusioner Træffer beslutninger Processtyring, herunder rækkefølgen på hattene Evaluering og kvalitetskontrol af proces og indhold Spørgsmål til den blå hat Hvordan kan vi sammenfatte? Hvilke konklusioner kan vi drage? Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad gør vi? Hvilke ideer skal vi gå videre med? Hvordan går det? Er vi på vej mod målet? Hvad nåede vi? Er det tilfredsstillende? Der startes og sluttes altid med den blå hat

43 Hvid hat Neutralitet Fakta, informationer og data lægges på bordet Alle informationer er vigtige store og små Sikre og afprøvede facts (bevist) Det vi ved! Antaget facts (endnu uafprøvet) Det vi tror! Der samles til huse: Alle bidrager med informationer Spørgsmål til hvid hat Hvad ved vi om vores fremtid? Hvilke kendsgerninger har vi? Hvad siger andre om vores fremtid? Hvad skal vi undersøge nærmere/samle mere information om? Er der nogle informationer vi gerne vil afprøve om passer?

44 Gul hat Optimistisk og positivt Fokus på fordele og muligheder Udnytte de eksisterende muligheder bedst muligt Realistisk vurdering af muligheder og fordele Konstruktiv tænkning Spørgsmål til gul hat Hvordan kan vi udvikle..? Hvad kan lade sig gøre? Under hvilke omstændigheder vil det gå godt? Hvordan udnytter vi bedst de ressourcer vi har? Hvilke åbenbare muligheder/fordele ser du ved. lige nu? Hvad er det bedste der kan ske?

45 Grøn hat Kreativ og forandringspræget tænkning Lade tankerne springe på tværs af kendte mønstre Skaber forandringer Nysgerrig og eksperimenterende Spørgsmål til grøn hat Hvad er det skøreste man kan gøre? Er der andre måder dette kan gøres på? Hvordan vil overvinde problemerne? Vende tingene på hovedet Brug humorens skæve logik

46 Rød hat Følelser i tænkningen Subjektive oplevelser og opfattelser i centrum Personlige værdier og holdninger Intuition og fornemmelser luftes her Respekt for den enkeltes følelser og oplevelser Spørgsmål til rød hat Hvad synes jeg om de ideer, der er kommet frem? Hvad kan jeg godt lide? Hvad siger min intuition mig? Hvad bekymrer mig?

47 Sort hat Kritisk og pessimistisk Logik og analyse Gule hats modsætning (Gul: muligheder og fordele) Fokus på ulemper og risici Trække problemer og faldgruber frem Djævelens advokat Spørgsmål til sort hat Hvad kan gå galt? Hvilke faldgruber kan vi støde ind i? Hvis vi gør sådan, så bliver konsekvensen Hvad er det værste der kan ske?

48 Resume af hattene Blå hat Koreografi, processtyring, overblik og organisering. Den blå hat beslutter hvilken hat en given situation kalder på. Hvid hat Neutralitet, objektivitet, facts, sikker viden og antaget viden. Gul hat Positiv og optimistisk tænkning i realistisk forstand, fokus på muligheder og fordele, gevinster Grøn hat Vender tingene på hovedet, alternativer, provokationer, humor, skøre ideer, absurd logik Rød hat Følelser, intuition, fornemmelser, værdier, moral Sort hat Kritisk vurdering, faldgruber, advarsler, trusler, påpegning af fejl og mangler

49 Spilleregler De seks tænkehatte er en seriøs leg, der følger disse spilleregler : 1.Der er seks hatte i hver sin farve. Hver hat symboliserer en bestemt måde at tænke på. Alle deltagere ifører sig den samme hat, og går dermed ind i samme tænkeboks 2.Når man har hatten på følger man dens spilleregler Strukturen er stram indholdet frit Spørgsmål er kun til inspiration andre spørgsmål er mindst lige så velkomne Vigtigt at I kommer på banen med det der er vigtigt for jer! I noterer på planchen og fremlægger kort hovedpointen af jeres diskussion Der startes og sluttes altid med den blå hat! Alle hatte er lige relevante og betydningsfulde!

50 Skema til de seks tænkehatte Faktorer, der er diskuteret Faktorer, der er væsentlige Blå hat Overblik og sammenfatning Hvid hat Fakta og kendsgerninger Gul hat Det vellykkede og optimistiske Grøn hat Nye og kreative ideer Rød hat Følelser, fornemmelser og intention Sort hat Det vanskelige og bekymrende

51 Øvelse Vælg en problemstilling eller et udviklingsprojekt fra hverdagen Gå sammen i grupper af 3-4 personer Arbejd jer gennem metoden for De 6 tænkehatte på det valgte emne Arbejd ud fra spillereglerne som tidligere vist. Udvælg og prioriter ideer (blå hat). Lad evt. én deltager have blå hat på gennem hele processen. Samlet tidsramme: 1 time, altså max. 10 min. pr. hat. Præsenter resultatet i plenum

52 Agenda: DMAIC Udvidet D Økonomiske beregninger M Stikprøve teori A - Measurement System Analysis (MSA) I 6 Tænkehatte C - Assessement Six Sigma organisering, bælter og implementering

53 Assessment Hvorfor Audit/Assessment Hvordan er Audit/Assessment opbygget? Hvordan bliver Audit/Assessment udført

54 Hvad er en Assessment Hvad er en Assessment? Assessment betyder vurdering det svarer til en audit. Skal ses som en hjælp til at fastsætte Six Sigma niveauet samt få gode råd til fremtiden Medarbejderne inddrages

55 Målet med en Assessment Målet med Assessment er: at måle fremgangen af Six Sigma på en effektiv, struktureret og retfærdig måde og dermed: Sikre at der implementeres helhedsløsninger At vi kommer i dybden og ikke kun i bredden Sikre at Six Sigma bidrager til forbedring af de strategiske mål Hjælper lokasionen videre med deres Six Sigma transformation

56 Praksis udførelse af Assessment Hvordan bliver Assessment udført? Under assesmenten vil der blive gjort følgende: Observer (kamera anvendes) Gennemser dokumentation Snakker med nogle af medarbejderne (fx ledere, specialister, operatør m.fl.) Brug kontrolkort & statistisk analyse Udarbejder Assessment dokumentation: Assessment ark med aktuel score PowerPoint præsentation med billeder, styrker og muligheder Dokument med anbefalinger for den næste periode

57 Rev: 5 Score Rating Criteria Assessment questions Yes/ No 1 Begynder forståelse 2 Der er opstartet enkelte initativer Implementing af metode 3 Metoden er på plads og bliver brugt aktivt 4 Løbende forbedring af KPI er Six Sigma kultur 5 Operator driven

58 Fabrik: Afdeling: Six Sigma kræver, at fabrikkerne arbejder aggressivt med at reducere procesvariationer og derved have processen under kontrol gennem standardisering, målinger og problemløsning. Derpå stæbe efter forbedret kapabilitet (til graden hvor normal variation passer til kundekravene) og robusthed (let at opretholde en process, som er i kontrol). Rev: 5 Score Vurderingskriterier 1 2 Production relies primarily on final inspection to catch defects. Do not know if process is under control. Based on final inspection data or others, inspection is introduced in the critical operations of the process. Assessment spørgsmål A: Do quality standards exist? B: Are operators trained/educated to quality standards. C: Are quality checks processed acc. to quality standards? D: Perception is that shipping quality is the responsibility of final inspection? A: Is a Top 5 list of quality problems generated? B: Are there some inspections running in the process? C: Are gathered data monitored and used to adapt the frequency of checks? D: Are the quality key points part of standardized work? E: Are standardized work details clear when checks should be carried out and where/how to record data? F: Are measuring tools calibrated according to a standard? G: Do abnormal results trigger escalation immediately? H: Are temporary special inspections performed where it is necessary? Ja/ Nej Muligheder Observationer 3 Verified process control at each operation. Workforce is trained on error proofing and process capability. A: Do operators perform checks and sign? B: Is there a Process Confirmation for respect of quality procedures? C: Have teams received error-proofing training? D: Are teams involved in planning and implementing error-proofing activities? E: Standardized work is used as a tool to ensure that the process is capable? 4 Process is under control. Quality focused on improving capability and robustness. In order to build in quality, there is a dialogue/cooperation with technical and product departments (and other relevant partners) A: Are there improvements/positive trends in quality KPi s? B: Is team work initiated on biggest problems to maximize benefits, developing solutions that can be implemented by the team? C: If problems happen is there a 100 % check forward to the customer process and back to the supplier process both of which are documented? D: Are operators able to perform an investigation using the problem solving methods correctly? E: Is there any evidence of cooperation with support dpts or other relevant partners in order to build in quality. F: Is there an attitude of problem ownership across teams, with a common goal to solve the problem?

59 Rev: 5 5 Fabrik: Afdeling: Vurderingskriterier All processes are in control and robust. Strong cooperation with suppliers (internal & external). Ja/ Assessment spørgsmål Muligheder Observationer Nej A: Are all the products and all the running machines the result of a collaboration between production and support departments? B: Is quality built in all the products, machines and processes? C: Is the zero fault culture well implemented in the production team? D: Are all the processes under control? E: Is the team able to give constructive support to the supplier process/department? F: Is the team gathering data to support supplier activities? Score

60 Six Sigma audit Auditere jeres egen situation (vurdere 1-5, 5 højest)

61 Tak for idag