RAPPORTER. Nr TEMA: MINITEKSTILER. fra tekstilernes verden

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: MINITEKSTILER

2 Forsiden Minitekstil vist i Polen i forbindelse med International Triennial of Tapestry i Lodz Foto: Mette Lise Rössing. Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Laugets formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af Lauget optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Lauget ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af laugets formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Laugets kursusvirksomhed varetages af Laugets Vævekurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. august 2014 Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til: Sekretær Kirsten Thomsen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: ellabihl@hotmail.com Annoncepriser 1/1 side kr. 800 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 500 (kr. 800 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 200 (kr. 400 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 150 (kr. 250 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr for medlemmer og kr for ikke medlemmer Bestyrelsesmøde Den 8. september kl

3 Tema: Minitekstiler Minitekstiler set i Polen 2013 Foto: Mette Lise Rössing Dansk Tekstillaug har netop afsluttet censureringen af værker til udstillingen minitex14, og mere end 50 deltagere er blevet antaget til udstillingen. Katalog skal nu produceres, og indbydelser skal gøres klar til åbningen 12. september. Derfor har vi sat fokus på minitekstilerne i dette nummer, som bliver belyst fra forskellige vinkler. Der er en artikel om billedvæver Anne Marie Egemoses arbejdsliv og hendes udstilling HjerteHjerte, som er minitekstiler, der kan ses på minitex14. Vi bringer et par artikler, der beskriver, hvorledes det minitekstile håndarbejde kan være samlingspunktet for projekter, der kan have vidt forskellige mål - kommercielle som sociale, det er rørende fortællinger. Miniformatet er ikke et nemt format at arbejde i, men er til gengæld en størrelse, som tillader, at man vover at eksperimentere med materialerne, hvilket ofte kan føre til nye og anderledes udtryk. På sidste års studietur til Polen så rejsegruppen en spændende minitekstiludstilling. Desværre har vi ingen data på værkerne, og alligevel vælger vi at bringe Mette Lise Rössings fotos af værkerne, da de er inspirerende, mangfoldige og sagtens kan nydes uden billedtekster. God sommerlæsning! Fra Sekretæren - angående indbetaling af kontingentet Hvert år, når betalingen for abonnementet skal forfalde, sker der forglemmelser - det kender vi alle - men det ville være en kæmpe hjælp, hvis jeg som sekretær, har jeres mailadresser, så jeg kan spare foreningen = os selv, for den store portoudgift det efterhånden er at sende almindelige breve. Et B-brev koster 6,50 kr. og alene i år har jeg måttet sende 130 rykkere ud. Det ville jo være rare penge at spare foreningen for, som så i stedet kunne bruges til fælles glæde. Derfor vil jeg opfordre alle til at sende mig en lille hilsen med jeres medlemsnummer på, så vil jeg notere mailadressen i vores medlemskartotek og ad den vej hurtigere og billigere få fat i jer, hvis der er brug for det. Skriv til mig på: designkirsten@gmail.com Husk medlemsnummeret, det er vigtigt! Ligeledes er det rigtig vigtigt at sende mig en mail, hvis I ændrer mailadresse. Jeg håber på jeres forståelse og ser frem til en masse rare hilsner fra jer. 3

4 Udstillingen HjerteHjerte af Anne Marie Egemose blev vist første gang på Kunstindustrimuseet i Den vises igen som en udstilling i udstillingen på minitex14. Nedenfor bringes en artikel skrevet af museumsinspektør Kirsten Toftegaard. Alle fotos af Erik Brandt. HJERTET S VÆVER Anne Marie Egemose er en af samtidens mest fremtrædende danske tekstilbilledkunstnere. Med sit autonome, kunstneriske værk, som hun især har udviklet siden begyndelsen af 1980 erne, og hvis motiver drejer sig om naturens cykliske forløb, er det lykkedes hende at manifestere sig på et internationalt plan som en anerkendt billedvæver. Væven er for Anne Marie Egemose et redskab for et kunstnerisk udtryk, og det kan være svært at afgøre hvor kunsthåndværket hører op og kunsten begynder, hvilket afspejles i de senere års eksperimenter med vævens grænser og introduktion af ikke tekstile materialer. Anne Marie Egemose blev født i 1941 i Fovslet i Sønderjylland mellem Kolding og Christiansfeld. Opvæksten og livet på landet hun bor nu i Lillebælthus nær Assens på Fyn, har haft afgørende betydning for ikke bare hendes motivverden, men også for hele valget af kunstnerisk udtryk. Hun har en solid uddannelse bag sig, først som grafiker i begyndelsen af 1960 erne på Det Fynske Kunstakademi, siden blev uddannelsen suppleret på væveværksteder hos Inge Bjørn, Jette Nevers, Mule Henningsen og Jan Groth. Hele Anne Marie Egemoses værk falder smukt indenfor den danske billedvævs-tradition, der op i erne udviklede sig til et selvstændigt, billedkunstnerisk udtryksmiddel baseret mere på tekstilernes materielle, visuelle egenskaber end på genkendelige motiver. Pioneren i Danmark var væveren Franka Rasmussen ( ), der gennem sin undervisning på Kunsthaandværkerskolen i København fik stor betydning for fagets gennembrud i Danmark og for en hel generation af eksperimenterende tekstilkunstnere. Traditionen var derimod en anden for brugsvævningens vedkommende, idet almuens vævning fra slutningen af det 18. århundrede og første halvdel af det 19. århundrede blev videreført allerede fra begyndelsen af det 20. århundrede. I 1927 blev Askov Væveskole etableret under ledelse af væverne Henny Baumann ( ) og Paula Trock ( ) og i 1930 Kunsthaandværkerskolen i København med bl.a. en vævelinje ledet af væveren Gerda Henning ( ). Brugstekstilernes meget diskrete, til tider næsten anonyme karakter, fik stor udbredelse med vævere som f.eks. Gerda Henning og Lis Ahlmann ( ) bl.a. på grund af tidens foretrukne stil funktionalismen, men for begge traditioner gjaldt det, at den danske folkehøjskole omkring forrige århundredeskifte var en vigtig faktor i den spæde begyndelse af skabelsen af et miljø omkring dansk vævning. Årstidernes skift er et grundvilkår i de nordiske lande, et vilkår som mange mennesker på trods af de mørke, fugtigkolde vintermåneder er afhængige af for det indebærer også glæden ved foråret og sommer. Anne Marie Egemose har altid været optaget af rytmen i årets gang og af årstidernes skiftende farver og lys. I mange år har det været hendes livsprojekt at formidle naturens skønhed og kraft, især i havet og jorden 4

5 og det fynske landskab, der omgiver hende. Naturen i evig bevægelse formidles ikke bare i valg af motiver, men også i vævestruktur og valg af materialer, der er med til at give hendes arbejder en stoflighed, der bryder lyset og udnytter alle nuancer i farven. Anne Marie Egemose rammer både noget meget nordisk i sine værker, men også noget alment menneskeligt og evig gyldigt, som indeholder en spiritualitet, som rækker langt ud over de nordiske grænser. Derfor er hun en efterspurgt væver i udstillingssammenhæng også i udlandet, og hun er desuden et naturligt valg til udsmykninger, især til kirkeligt brug. I værkerne fra 2009/10 balancerer Anne Marie Egemose mellem det poetiske, det filosofiske og det banale. I dagbøger tegnes dagligt skitser, der bearbejdes til små skulpturelle vævninger, holdt i en stringent farveskala af gul, sort, rød, guld, blå og grønne toner og fibrenes naturlige farver. I hør-trenden er inkorporeret en messing-tråd, der tillader den færdige vævning at blive formet. Der væves med bomuld og diverse fibre, bl.a. blår, hestehår og kozopapir, hvis grundmateriale stammer fra en langfibret plante. Fascinationen af den fysiske natur er mere tilbagetrukket, men det spirituelle er bevaret. Værkerne udtrykker en dialog mellem hjerter, og i endnu højere grad end tidligere findes der i arbejderne en frihed for fortolkning for den enkelte beskuer. Selv om det har stor betydning for Anne Marie Egemose at arbejde med andre visuelle udtryk end det rent tekstile, forlades væven aldrig definitivt. Hun eksperimenterer med vævens grænser, og andre materialer og former integreres i vævningen, så der opstår en blanding af vævning, collage og skulptur. Med sin vedholdende arbejdsenergi og fastholdelse af kunstneriske retning kombineret med eksperimenter ved væven, fremstår Anne Marie Egemoses vævede værker med en integritet, der aftvinger stor respekt i alle kredse. Kirsten Toftegaard, museumsinspektør på Det danske Kunstindustrimuseum Maj 2014 Hjerte i en tynd tråd Mit hjerte er en labyrint Fra hjerte til hjerte Hjerter på vej i væven 5

6 Tsunamika, venskabs gaven fra Tamil Nadu prissedler på sig og foræres til enhver uden nogen betingelser. Mindst 5 millioner dukker er givet væk siden projektet startede, og de befinder sig nu over hele verden som symboler på venskab og på glæden ved at give. 2. Juledag 2004 blev Sydøstasien ramt af en naturkatastrofe, der kostede op imod mennesker livet. Om natten indtraf et kraftigt jordskælv under havoverfladen med epicenter vest for øen Sumatra, hvilket forårsagede en serie altødelæggende oversvømmelser, der ramte kysterne i 11 lande, som grænser op til Det Indiske Ocean. Indonesien, Sri Lanka, Indien og Thailand var de lande, som blev hårdest ramt. Den øvrige verdens befolkning, der med forfærdelse fulgte de grusomme billeder i nyhederne, lærte dén dag et helt nyt ord: Tsunami. Dette japanske ord betyder havnebølge og betegner den meterhøje mur af vand, der i høj hastighed ruller frem efter et undersøisk jordskælv, og som med voldsom kraft oversvømmer og knuser alt på sin vej. Siden jordskælvet for næsten ti år siden har en række organisationer udført hjælpearbejde i de berørte kystområder, hvor tusinder af indbyggere mistede deres familiemedlemmer, husdyr, huse og fiskerbåde til flodbølgen. Eftersom mange af ofrene havde mistet både deres hjem og alle deres ejendele, havde de ikke længere nogen mulighed for at forsørge sig selv, og de fleste var naturligvis stærkt traumatiserede af sorg. Dukkesyning er blot ét af en række rehabiliteringsprojekter for tsunamiens ofre, som blev oprettet i 2005 i byen Auroville i den sydindiske stat Tamil Nadu. Projektet begyndte som et forsøg på at hele nogle af de traumer, som katastrofen havde påført de overlevende kvinder i de omkringliggende kystlandsbyer. Tsunamika er en ganske lille dukke, ikke større end en lillefinger, lavet af affaldsstof fra tekstilindustrien og rester af farvestrålende sytråd. Nogle dukker er hæftet fast til sikkerhedsnåle og kan bruges som brocher, mens andre sidder på hårnåle, papirclips og bogmærker. De har ingen 10 Projektet er igangsat og drives af Upasana Design Studio i seks fiskerlandsbyer uden for Auroville. Næsten 480 landsbykvinder er blevet oplært i at fremstille dukkerne, og ud af dem har omkring 180 kvinder valgt at gøre det til en levevej. Projektlederne, som tidligere underviste kvinderne, forsyner dem nu med restmaterialer fra beklædningsindustrien til fortsat dukkefremstilling. Det tager kun minutter at lave Tsunamika, da opskriften er meget enkel. Hovedet består af en lillebitte stofkugle med et par broderede sting som ansigt og sort stof som hår, kroppen er et lidt større stykke stof, og de to dele holdes sammen af stramt omviklet tråd. Upasana Design opkøber alle dukkerne, som foræres bort over hele verden. Sidste år var designeren Uma Prajapati fra Upasana Design Auroville på besøg i Danmark. Hun er blandt de instruktører, der i sin tid opfandt dukken, og som underviste de første 25 kvinder fra fiskerlandsbyen Chinnamudaliarkuppam i at fremstille Tsunamika. Uma kom på et kort besøg for at holde oplæg om Upasana Design på Center for Tekstilforskning, hvor jeg var så heldig at være til stede. Det var en tankevækkende oplevelse at træffe hende, se hendes power-points og høre hende fortælle om de forskellige projekter, som støtter og rehabiliterer tsunamiofrene i Tamil Nadu. Inden Uma skulle afsted igen, gav hun alle omkring bordet hver en lille Tsunamikadukke på en sikkerhedsnål. Lige da hun var på vej til at gå, bad jeg hende, om ikke hun havde nogle flere dukker og forklarede, at de var til en flok ganske særlige kvinder, der med det samme ville forstå tanken bag gaven. Heldigvis havde hun flere af dem i sin taske. Ikke længe efter holdt bestyrelsen i Dansk Tekstillaug møde i Grøndal Centret, hvor alle de fremmødte fik en Tsunamika. Man kan læse videre om projektet på og tsunami/projects/upasana_overview.htm Ulrikka Mokdad

7 Hedebosyning som kulturhistorie Af Laila Glienke cand.pæd.didaktik. Materiel Kultur Hedebosyning stammer fra bondesamfundet i egnen mellem København, Køge og Roskilde. Kvinderne fremstillede her nogle karakteristiske hvide syninger i perioden fra år 1700 og frem til ca Tekstilerne blev produceret til eget forbrug og bønderne brugte syningerne på beklædning og som pynt i bondestuen. Bønderne på hedeboegnen spandt selv hørtråd, vævede hørlærred og blegede stoffet i solen så det blev helt hvidt. Det blev et meget glansfyldt og flot produkt. I denne artikel vil jeg primært fokusere på de hvide broderier syet i hør og hvordan læring af disse syninger foregik. Hedebosyning kan groft deles op tre tidsperioder, bondekulturen år , høj borgerskabet år og herefter bevarer af kulturhistorien så som museer, folkedansere, kunstnere m.m. Hedebo har været syet og brugt på forskellig vis og har således haft forskellig betydning gennem kulturhistorien. I midten af 1800 tallet rullede en nationalromantisk bølge ind over Danmark og et lille højborgerskab begyndte, at interessere sig for hedebosyning. Omkring 1850 erne begyndte husmandskoner at sy til velhavende familier i København. Ude i Europa var det østrigeren Thérèse de Dillmont (Hvidberg, 1995:99) som udbredte kendskabet til syningen, bl.a. i en stor fransk international broderi-encyklopædi, som hun udgav i Så tidligt som i år 1873, blev der på verdensudstillingen i Wien vises hedebosyninger, men da som eksempler på dygtige købstadsfruers frembringelser. Senere i København åbnedes en stor udstilling Kunst- og industriudstilling af 1879, hvor det var landbostanden, der viste sine frembringelser fra den nu svindende bondekultur. Efter århundredeskiftet blev hedebosyning spredt til hele landet og er blevet syet flittigt af 20 danske kvinder indtil 50 erne. Dette skyldes bl.a. stiftelsen af Selskabet til Hedebosyningernes Fremme i år Formålet var at udbrede kendskabet til Hedebosyning og andet gammelt dansk håndarbejde samt, at virke for, at arbejde af denne art blev formidlet gennem anerkendte kunstnere. Det betød at dannelsen af de danske kvinders hedebosyninger nu foregik gennem bearbejdede forlæg som blev solgt i f.eks. Clara Wævers broderiforretning. Omkring århundredeskiftet var den gode smag i højsædet og her var blandt andet kvindeforkæmperen Emma Gad og den første kvindelige museumsinspektør på Nationalmuseet Elna Mygdal en stor fortaler for hedebosyning. Men ikke alt hedebo blev betragtet som smukt. Særlig udskældt blev udklipshedebo, den var dekadent, fulgte ikke trådenes retning og mønstrene menes at være usammenhængende. Det sjove er, set med nutidens øjne, at det lige netop var udklipshedebo, som blev folkeeje. Udklipshedebo fandtes i næsten alle borgerlige hjem i form af duge, flaconer, thehætter eller som kraver på de intellektuelle kvinders beklædning eller kvinder med tilknytning til højskolerne. Læreprocessen i hedebo I dag sys Hedebosyninger sjældent og det er primært museerne, der fungere som læringsrum og formidler af hedebo. Tekstilformidleruddannelsen og Skals højskole bidrager med begrænset og tidssvarende broderiundervisning. Særligt interessant er folkedansernes dragtuddannelse, her undervises i bondesamfundets syteknikker og hedebo formidles her gennem egnsdragten, dans og udstillinger. Syning og kendskab til hedebobroderi er meget populær i udlandet, herunder Japan, Australien og Holland. Der er bl.a. udgivet flere nye japanske bøger om Danish Whitework Hedebo.

8 Variationen i bondesamfundets hedebosyninger. 1. Tællesyning fra 1700-årene, 2. Dragværk fra ca , 3. Rudesyning fra ca , 4. Hvidsøm fra ca , 5. Baldyring fra ca , 6. Udklips hedebo , 7. Omvendt udklipshedebo, 8. Syede blonder. 21

9 I Hedebosyningens kulturhistorie har det ofte været påstået, at det var et fantastisk flot broderi og utroligt at kvinderne kunne udføre disse syninger i de mørke vinteraftener. Det påstår jeg ikke kan lade sig gøre. For det første kræver disse syninger meget lys og uanset om kvinden når ekspert stadiet, kan hedebobroderi stadig ikke sys i mørke, man kan simpelthen ikke se tråden. Hvide broderier har altid været syet i dagslys. Så skulle den myte vist være aflivet! I Hedebosyningens første periode dvs. bondesamfundet, har læring foregået i en procesdialog mellem kvinderne og materialet. Kvinderne har gennem indre billede- og begrebsdannelse brugt sin visuelle sans. De har kunnet se om arbejdet var udført rigtigt og at nålen lige ramte udtrykket i netop denne syteknik. Kvinderne har således gennem deres erfaringsbaserede kundskaber kunnet bruge øjeblikket til, at aflæse om det gik godt eller skævt. Man tog det ikke så højtideligt om alt blev perfekt. Kulturhistorisk er jeg ikke i tvivl om at almuen på Hedeboegnen, har lært sig syning fra mor og bedstemor, som en slags mesterlære, dvs. hvor kvinderne gennem et grundlæggende socialt fænomen, både har fastholdt kontinuiteten og igangsæt forandringer i deres sociale praksis. Dette konkludere jeg ved at betragte udviklingen i Hedebosyning, hvor der går ca år mellem hver ny teknik. Hver ny generation har taget ved lære og imiteret ældre kvinders arbejde, for derefter at lade sig inspirere i en fastholdt kontinuitet og igangsat deres egen forandring. Hedebosyning har været indlejret i hverdagens praksis og uløseligt situeret i samfundsmæssig praksis. Da vi når til den tiden med den gode smag er lærings dialogen i gang sat af tidens smagsdommere, via instruktion eller via imitation. Det lærerinde og elev var fælles om, er således kun arbejdsprocessen. En verbal og visuel dialog, hvor man bruger sin høre- og synssans for, at opnå det rigtige resultat i hedebosyningen. Man kan næsten hører den gamle lærerinde sige se tegningen her, du skal gøre således, så bliver det rigtigt. Det var også her at bagsideknuder blev forbudt og nu skulle for- og bagsiden være lige flotte. Man syede efter et ordentligt forelæg. Et sådanne forelæg kunne komme fra Nordisk Mønster tidende, broderiforretninger eller ugeblades broderitillæg. Men vigtigst af alt var, at mønstret var tegnet af en af tidens anerkendte kunstnere. Hvor finder du hedebosyninger Køge Museum er et af de kulturhistoriske museer, som har flest Hedebosyninger, ca. 423 typer af alle slags i deres samling. Andre museer på hedeboegnen som har gjort sig bemærket er f.eks. Greve Museum, som har udgivet mange publikationer og udarbejdet en flot vandre udstilling og vedligeholder hjemmesiden www. hedebosyning.dk. Men også Roskilde Museum er værd at besøge. Nationalmuseet og Danmarks Design Museum har nogle af de tidligste og fineste Hedebotekstiler i deres samlingen. Meget ligger desværre i magasinerne og der er ikke så meget udklipshedebo som på de små egnsmuseer. Dette skyldtes som nævnt, at denne syning ikke tilhørte den gode smag da indsamlingerne sidst i 1800-tallet blev foretaget. Interessant er det, hvis du besøger Københavns Rådhus, følger borgertrappen til venstre op, her er stukken dekoreret af arkitekten Martin Nyrup med en hyldest til den smukke hedebo syteknik, hvidsyning. Her er den gode smag vist frem, der er lagt vægt på det gode gamle nationale håndværk som bl.a. hedebosyning var en del af. Historisk har disse folkelige syninger givet en god oplevelse og her talt til mange folks hjerter gennem tiden. Indledningen til dette afsnit viser, at en kulturhistorie som Hedebosyningerne ganske tidligt har opfyldt oplevelsesøkonomiens betingelser for dannelse, oplevelse og status. 22

10 Arrangementer Tekstile vitaminer Midtsjællands Vævekreds har udstilling på Domus Felix, Bygaden 20, Lejre i perioden fra lørdag den 27. september til og med søndag den 5. oktober 2014 Åbningstider er alle dage fra kl , søndag den 5. til kl. 16. Udstillingen har gratis entre. At vævekredsen har udstilling på Domus Felix er en tilbagevendende event. Udstillingens navn, Tekstile Vitaminer, signalerer noget meget vigtigt: Vi kan ikke undvære at udtrykke os, ser vi skønne garner, skal de bruges, vi bliver lykkelige af at sidde ved væven, ved strikkemaskinen, med strikkepindene og også med at være sammen om det tekstile. Vi har besluttet, at vi ikke kan undvære vores lille opvisning, så I ser os på catwalken! Annette Borch Jensen er vores gæsteudstillende pilefletter, hun arbejder så smukt i sit materiale. Flemming Christiansen holder et spændende foredrag: Plast for den kreative: I tekstiler, smarte materialer og accessoires (smykker, tasker, sko og bælter) og meget mere. Han vil vise alt dette i en PowerPoint præsentation samt have adskillige prøver med. Indlægget er baseret på den undervisning han har på designskolerne samt på 44 års erfaring i Plastindustrien. Det glæder vi os til. Igennem året afholder Vævekredsen mange spændende kurser, foredrag, udflugter til arbejdende værksteder og hyggelige medlemsaftener, det er det, vi her på udstillingen, skal se frugten af. Der vil være både vævede og strikkede tekstiler og beslægtede håndværk. Tekstiludstilling Medlemmerne i Vestsjællands Tekstil- og Vævekreds holder udstilling lørdag d. 4. og søndag d. 5. oktober i Holbæk Fritidscenter, Mellemvang 27, Holbæk. Ud over selve medlemsudstillingen er der en særudstilling med temaet Natur. Udstillingen åbnes lørdag kl af Frederikke Heick, museumsformidler i Andelslandsbyen Nyvang, Holbæk, og gæsteudstiller er trædrejer Jørgen Nordskov, Grevinge. Som vi plejer, er der en lille cafe og en salgsbod og nogle medlemmer vil arbejde med forskellige håndværk. Der er gratis adgang til udstillingen. Elise Igen i år åbner vores lille herlig Café med lækre frokostboller + kaffe og hjemmebag, og sædvanen tro har vi en butik, hvor medlemmernes mange forskellige værker sælges. Så det er jo efter - først til møllen - princippet, både på udstillingen og i butikken. Kom og kig og bliv inspireret. Velkommen på Domus Felix. Yderligere oplysninger om Midtsjællands Vævekreds kan ses på: 32

11 Verdensbroderidagen 2014 Broderimixerne står i år for verdensbroderi dagen. Den bliver afholdt den 30. juli 2014 i Helsingør foran Kulturværftet mellem kl. 11 og 15. I tilfælde af regnvejr trækker vi indenfor i Helsingør biblioteks foyer. Årets motiv er en fredsrose. Ingrid Eggimann-Johnsson har givet tilladelse til, at vi må bruge en tegning fra hendes bog Rosenbroderier. Motivet og yderligere oplysninger findes på Bundfarven er i år hvid eller sort bomuldsstof. Klippemål 30 x 30 cm. Stoffet skal sømmes og den færdige firkant skal have målet 25 x 25 cm. Vi anbefaler, at du medbringer sømmet stof med overført motiv. På hjemmesiden kan du finde links til motiv overføring. Motivet sys med frit broderi med sting og farver efter eget valg. De færdige broderier udstilles i Helsingør i efteråret. Hvis dit broderi skal være med på udstillingen, skal det være Broderimixerne i hænde senest den 1. september. Ønsker du dit broderi returneret efter udstillingen kan du aflevere eller fremsende en frankeret A5 kuvert med navn og adresse. Husk navn på dit broderi. Medbring sømmet stof, broderi tråd, nål og saks og kom til en hyggelig dag. I Kulturværftets cafe, er der mulighed for at købe kaffe/the og frokost til rimelig priser. Kulturværftets adresse Allégade 2, 3000 Helsingør Kulturværftet ligger 5 min gang fra Helsingør station se kort her: m2!3m1!1s0x0:0xf3cbcf3b60041cfd Vi glæder os til at se dig 33

12 Udstillingskalender KØBENHAVN Rundetårn, Købmagergade, Kbh minitex14 - minitekstiler af kuraterede og inviterede gæster arrangeret af Dansk Tekstillaug- væv, tryk og broderi SJÆLLAND Huset i Asnæs. Odsherredkunstnerne. Storegade 31. Asnæs Skulptur udstilling. Anders Bonnesen, nyfortolkninger af skulpturen Louisiana. Humlebæk Hilma af Klint ( ) abstrakt & spirituel pioner fra Sverige Ballerup Museum. Pederstrupvej Ballerup Folkedragter til hverdag og fest. Dukker klædt i egnsdragter af Esther Grølsted, samt museets samling af huer og guldnakker Ågalleriet. Hans Futtrups Sti 4. Frederiksværk, Tema-udstilling: Meloner. Arrangør tekstil-duoen RAA, Rikke Ruff & Annette Aare Karresbækminde Fiskeri og Bymuseum Sommerudstilling med håndvævede brugsting og beklædning Væver: Anne Madsen, Niels Riff Andersen, Lise Troensegaard og Anne-Marie Bech JYLLAND Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Randersvej 2. Auning Arbejdende systue, tirsdag og torsdag gamle tekstiler og historiske dragter HEART Herning Museum of Contemporary Art, Birk Centerpark 8. Clash modstand i moden / designudstilling Elever fra designskoler giver deres bud på hvilke tendenser der definerer nutidens modstand + Vivienne Westwood og Alexander McQueen m. fl Silkeborg Bad, Silkeborg I cafeen vises syede billeder af Annette Bredstrup Mariagerfjord Kunstforening. St. Torv, Hobro 4 temperamenter i væv og glas Koldinghus. Markdanersgade 11. Kolding Designskolens Afgangsudstilling Museet på Sønderskov. Sønderskovgård 2. Brørup Trådkunst. Vandreudstilling af Anni Bloch. Broderi/beklædning Foto: Anni Bloch - broderi/beklædning fra udstillingen Trådkunst 36

13 Nicolai Kunst & Design, Skolegade 2, Kolding minitex14 - minitekstiler af kuraterede og inviterede gæster arrangeret af Dansk Tekstillaug- væv, tryk og broderi Vesthimmerlands Museum. Himmerlands Kunstmuseum Søndergade 44. Aars Keramik, vævning og design v/ Toni Larsen og Anette Blæsbjerg Ørum Kunstbygningen Tinghuset, Torvet 5. Ebeltoft Kunsttøj og fotografier Laura Baruël og Jens H. Petersen Galleri Pagter. Adelgade 3. Kolding Martin Kaldahl, skulpturel keramik Den Gamle By. Viborgvej 2. Århus Hønsestrik og hotpans tøj og stil i 70 erne. - fra 13. september 2014 Billundcenteret, Billund Jette Nevers udstiller gobeliner, vægtekstiler, papirvævninger FYN Hørvævsmuseet på Krengerup. Nåderupvej 30. Glamsbjerg Filtekrukkerier og billedvæverier Kirsten Lang og Birgit Kjær Thomsen tryller med uld Moderne Broderier. Pelse Asboe s inspirerende og broderede farver og former BORNHOLM Bornholms Kunstmuseum. Otto Bruuns Plads 1. Rø. Gudhjem Afgangsudstilling fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design & Konservering, Glas- & keramik Skolen UDLAND Textilmuseet. Textile Fashion Center. Skaraborgsvägen 3A. Borås Skulpturbiennalen, Iris van Herpen tøj-skulptør / 3D-print 23 maj indvies de spritnye lokaler The Metropolitan Museum of Art, New York. Ud fra den anglo-amerikanske modeskaber Charles James ( ) vises hans designproces / skulpturelle & videnskabelige metoder til revolutionære balkjoler. Beyond Fashion Uri Feinstein Providence Campus Gallery, Providence, USA Untitled/ Unjuried Small Format Tapestry Visions Art Museum, San Diego, Californien, USA American Tapestry Biennial 10. Dansk deltagelse af Annelise Kofoed-Hansen og Ulrikka Mokdad Kent State University Museum, Kent, Ohio, USA American Tapestry Biennial 10. Dansk deltagelse af Annelise Kofoed-Hansen og Ulrikka Mokdad Atelje 61, Novi Sad, Serbien The 5th International Triennial of Tapestry OBS: Husk at give et praj, når du selv hører om en god udstilling! 37

14 Annoncer i Rapporter Kontakt for annoncering Ella Bihl Christensen mail: ellabihl@hotmail.com tlf: Trådens gang i billedvæv består af 140 sider fordelt på tre afsnit: teknik, kultur og teori i praksis, sidstnævnte afsnit med fotografier af vævninger. Hovedafsnittet om teknik indeholder 240 principtegninger for trådens gang i en vævning - vist retvendt og spejlvendt. Bogen er på dansk og engelsk. Tekst og teoritegninger er af Mette Lise Rössing, der udgiver bogen på eget forlag. Bogen koster kr ekskl. forsendelse og kan bestilles hos Mona Lise Martinussen på mail: ribevaev@post6.tele.dk eller telefon oplysninger om teoribogen findes på ISBN Assistance til grafisk layout: Gina Hedegaard Nielsen, mail: ginahn@mail.dk tlf: / Salg af kompendium Kompendium til den faglige uddannelse i skaftevævning koster 350 kr. + porto Kan købes hos: Mona Lise Martinussen tlf: mail: ribevaev@post6.tele.dk VÆVESKOLEN PÅ FYN Undervisning i skaftevævning for begyndere og lettere øvede. Individuel undervisning. Undervisning hver onsdag fra kl samt hver den første week-end i måneden fra kl Broderi Bureauet Håndbroderet navnetræk på Dåbskjoler Brodeuse Rikke Ruff mobil: mail: rikke-ruff@sol.dk Ella Bihl, mobil: