1. DEL - INTRODUKTION...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. DEL - INTRODUKTION INDLEDNING PROBLEMFORMULERING EMNEAFGRÆNSNING LÆSEVEJLEDNING METODE VURDERING OG INTERVIEW... 4 Vurdering... 4 Interview DEL - SENMODERNITETENS FOLKESKOLE OG TEKSTEN I DAG TEKSTENS UDVIKLING ET HISTORISK RIDS DET SENMODERNE SAMFUND... 8 Adskillelsen af tid og rum og vores relationer til omverden... 8 Udlejringen af sociale institutioner... 9 Refleksiv strukturering og restrukturering af sociale relationer FOLKESKOLEN OG DANNELSE Den kategoriale dannelse FRA PAPIR OG TRYK TIL SKÆRM OG TASTATUR EN MULTIMODAL TEKSTVERDEN Læsning af multimodale tekster Produktion af multimodale tekster IT I FOLKESKOLEN DELKONKLUSION DEL - EN LÆRERS ARBEJDE OG UDFORDRINGER MED IT OG MULTIMODALE TEKSTER PRÆSENTATION AF L ANALYSE AF ÅRSPLANER OG INTERVIEW - UNDERVISNING I, MED, OM ELLER GENNEM IT? Temaoverskrifter Elevforudsætninger Filmmediet IT- teknikker og multimodale tekster Internetsider og kritisk informationssøgning Ls personlige forhold til IT Menneskesyn og Dannelse Rammerne for IT- integration på skolen DELKONKLUSION DEL TRÅDENE SAMLES AFRUNDENDE ANALYSEDISKUSSION KONKLUSION HANDLEPERSPEKTIV PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 1. del - Introduktion 1.1. Indledning I Platons dialog, Phaedrus, frygter Sokrates for udviklingen af skriftsproget. Han frygter at når mennesket sætter sin lid til det skrevne ord, vil man høre op med at bruge sin hukommelse og dermed blive glemsom. Det skrevne ord vil blive substitut for den viden mennesket har i hovedet. Nicholas Carr, der forsker inden for nye teknologiers påvirkning af mennesket, mener ikke at Sokrates var direkte forkert på den, han var bare kortsigtet. Han kunne ikke forudse de mange ting skriftsproget, som ny teknologi, kunne gøre for samfundet (Carr 2008:7). I dag står vi endnu engang i en tid hvor et opbrud med den traditionelle tekst- og vidensforståelse er uundgåelig. Skriftsystemet er nu gået online og derved foregår vores læsning og tekstforståelse også oftere online. Tekstformen gennemgår derfor endnu en stor udvikling og da vi er en del af denne udvikling, er det nødvendigt at forså hvilke kompetencer der nu gør sig gældende for at leve i og forstå et samfund præget af online tekstkommunikation. Udviklingen er især interessant for folkeskolens praksis hvor tekstarbejdet skal være med til at danne eleverne til at leve og begå sig i dagens samfund. Anvendelse af informationsteknologi (IT) har derfor været et omdiskuteret område indenfor det pædagogiske felt de senere år. Siden 1990erne har undervisningsministeriet haft en ambitiøs, strategisk plan for implementering af IT overalt i det danske skolesystem (Mathiasen 2003:124). Men er der sket en hensigtsmæssig udvikling? Formår Folkeskolen at leve op til det samfund vi har i dag, et samfund der til stadighed udvikler sig og udfordrer både lærere og elever? For at forstå denne nye online tidsalder må vi være kritiske som Sokrates, men også forsøge at finde fordelene i de nye tekstformer. Hvordan bør vi imødekomme de nye teknologiers tekstfremstilling? Hvordan kan folkeskolen bidrage til at danne eleverne i det senmoderne samfund, hvor de fleste tekster læses på skærme, om vi vil det eller ej? 1.2. Problemformulering Med udgangspunkt i multimodale tekster som samfundets fremtrædende tekstform, er jeg ud fra ovenstående problemfelt nået frem til følgende problemstilling: Hvilket dannelsespotentiale kan der ligge i at beskæftige sig med multimodale tekster i senmodernitetens folkeskole og i hvilket omfang inddrages disse tekster i en konkret dansklærers årsplan? 2

3 1.3. Emneafgrænsning Med udgangspunkt i en diagnose af folkeskolen i det senmoderne samfund og dannelsespotentialet i multimodale tekster, vil jeg belyse en konkret dansklærers arbejde med IT i folkeskolen. Jeg har valgt at afgrænse opgaven til arbejdet med multimodale tekster og IT i og med at multimodale tekster er en tekstform i hastig udvikling. Samtidig er IT i folkeskolen et relevant og højt debatteret emne seneste udspil kan ses i Regeringens nye skolereform under afsnittet Mere anvendelse af IT og digitale læringsformer (Link 1). Derfor arbejdes der i denne opgave med multimodale tekster i forhold til elektronisk IT selvom jeg er klar over at multimodale tekster også findes på trykt form. Min empiri vil afgrænse sig til en eksemplarisk kvalitativ analyse, med en vurdering af min tidligere praktiklærers årsplaner, samt et efterfølgende interview. Denne videnskabelige undersøgelse vil fungere som oplæg til en diskussion om IT og multimodale tekster i praksis. Opgaven vil ikke tage et specifikt udgangspunkt i forhold til klassetrin, men forsøge at danne et mere generelt overblik over de dannelsesmuligheder der ligger i IT og det multimodale tekstarbejde i løbet af de 9-10 år man går i skole Læsevejledning Jeg har valgt at dele min opgave op i 4 hoveddele, hvoraf Del 1 er opgavens indledende afsnit og metodeafsnit og Del 2 og Del 3 besvarer henholdsvis første og anden del af problemformuleringen, dvs. 1) Hvilket dannelsespotentiale kan der ligge i at beskæftige sig med multimodale tekster i senmodernitetens folkeskole? 2) I hvilket omfang inddrages disse tekster i en konkret dansklærers årsplan? Del 2, Senmodernitetens folkeskole og tekster i dag, vil lægge ud med en kort historisk redegørelse af tekstens udvikling og munde ud i en diagnose af det senmoderne samfund ved brug af Anthony Giddens og Jesper Bundgaards teorier om det senmoderne. Derefter vil jeg, via folkeskolens formålsparagraf og Klafkis dannelsesteori, diskutere folkeskolens rolle i dag og tekstens betydning for dannelse og begrunde hvorfor det er vigtigt at det multimodale tekstarbejde får en mere central plads i skolearbejdet. Herefter vil multimodalitet blive defineret og der vil blive redegjort for hvordan man kan arbejde hensigtsmæssigt med multimodale tekster i undervisningen. Del 2 vil blive afsluttet med hvordan man kan se IT i 3

4 forhold til skolen, i og med at IT er grundlaget for at kunne arbejde med multimodale tekster. Del 3, En dansklærers arbejde med multimodale tekster, vil tage udgangspunkt i min eksemplariske boreprøve af min tidligere praktiklærers arbejde med og forhold til IT og multimodale tekster i undervisningen. Ud fra lærerens erfaringer diskuteres rammerne for IT på skolen hvor hun arbejder. Del 4 samler opgavens tråde i et opsamlende analyse- og diskussionsafsnit som vil munde ud i en konklusion og et konkret handleperspektiv hvor opgavens refleksioner vil blive samlet i et forslag til hvordan man kan arbejde med multimodale tekster i praksis Metode Vurdering og interview For at lave en kvalitativ eksemplarisk undersøgelse har jeg valgt at arbejde med én lærer for at få indblik i hendes arbejde og tanker bag tekstvalg i folkeskolen. Via analyse og vurdering af lærerens årsplaner vil jeg undersøge hvordan IT integreres, og via et interview kan jeg forsøge at opnå en forståelse af tankerne bag lærerens tekstvalg. Jeg er klar over at min empirianalyse ikke vil give et generelt billede af læreres tekstvalg og arbejde med IT, men det vil derimod give et eksempel, en slags boreprøve, på hvordan det kan se ud i praksis. Samtidig kan denne boreprøve være med til at åbne op for en diskussion af hvilke udfordringer og muligheder der ligger i virkelighedens arbejde med IT og multimodale tekster. Ved et interview kan jeg styre samtalen, men samtidig fri mig for at lave et ledende spørgeskema hvor min informant næsten kan gætte sig til hvad jeg gerne vil have svar på. For at vurdere årsplanerne og opstille det bedst mulige interview til netop mit undersøgelsesområde, har jeg valgt at inddrage Cato Bjørndahls teori om vurdering af praksis. Bjørndahl arbejder netop med begrebet det vurderende øje som betyder at man må gøre sig nogle overvejelser for at opnå det optimale vurderende perspektiv på det man undersøger. Vurdering Når man skal undersøge en praksis i et professionsfag handler således om at man vurderer praksis. Cato Bjørndahl beskriver vurdering som en systematisk indsamling af information hvor man har et bestemt fokus på visse kriterier og hvor man beskriver og analyserer den pædagogiske virksomhed i dens kontekst med det formål at opnå en vurdering af om praksis bør opretholdes eller forbedres (Bjørndahl 2003: 19). Mit fokus er, som tidligere beskrevet, på lærerens valg af tekster og ikke f.eks. på hendes årsplansopbygning. Kriterierne er at der skal 4

5 være tale om tekster der er specifikt udvalgt til undervisningen. Jeg vil vurdere hvilke tekster der arbejdes med og om der sker en ændring af dette i forhold til den større efterspørgsel af IT i undervisningen. Den systematiske indsamling vil manifesteres i at jeg har både vurdering af årsplanerne og interview - i og med at jeg ikke laver en større undersøgelse af lærernes gennerelle integration af arbejdet med IT mener jeg dette er nok materiale til min boreprøve. Ved at lave et interview med læreren kan jeg antage den professionelle lærers perspektiv og herved åbne op for at se detaljer jeg elles kunne overse (Bjørndahl, 2003, s.100). Beskrivelse, analyse og om praksis bør forbedres vil komme naturligt som et led i min senere diskussion af empirien. Interview Den almindelige opfattelse af et interview er at det er en samtale, hvor man mere eller mindre systematisk indsamler information om et emne (Bjørndahl 2003:102). Man taler altså om mere eller mindre systematiske planlagte interviews. Jeg har valgt at arbejde med det standardiserede interview med åbne spørgsmål og svar. Denne form for interview har en række fastlagte spørgsmål til informanten, men spørgsmålene er åbne og der er svaralternativer. Dette interviewvalg er truffet da det giver mulighed for informanten at svare og uddybe når hun finder det relevant, samtidig med at strukturen gør at vi holder os inden for emnet. Jeg har en dagsorden for mine spørgsmål og en struktur der begrænser emnet. Under et interview er der nogle forhold man må holde sig for øje for at optimere interviewsituationen. Et af disse forhold er det sociale klima. Interviewet skal foregå et sted hvor der er ro og mulighed for god kontakt. Jeg har valgt et klasselokale på min tidligere praktikskole hvor der om eftermiddagen er roligt og hvor vi kan lukke døren. Den interviewede er min tidligere praktiklærer og derfor kender vi hinanden, hvilket kan være med til at skabe ro omkring min person som interviewer. Samtidig kan dette dog også udgøre en risikofaktor i og med at min informant måske gerne vil give mig de svar jeg søger for at hjælpe mig. Jeg mener dog at læreren, som jeg har valgt at kalde L, er tro mod sig selv, sine svar og hvad hun mener. Min interviewrolle er yderligere at skabe et rum for en god kommunikation ved aktiv lytning, som er god øjenkontakt, opmærksomt kropssprog og at jeg lytter og opsummerer min informants hovedpointer engang imellem. 5

6 I forhold til interviewets progression af spørgsmål kan man vælge forskellige typer af spørgsmål. Man kan blandt andet spørge ind til personens adfærd, holdninger og værdier, følelser, kundskab, sansemæssige oplevelser og baggrundsspørgsmål (Bjørndahl 2003: 106). Jeg har valgt følgende typer af spørgsmål i nedenstående rækkefølge: 1) Baggrundsspørgsmål. Disse spørgsmål er lette at svare på, informanten kan få lov at tale sig varm og jeg kan få nogle korte og præcise svar på hvem L er. 2) Adfærdsspørgsmål. Disse spørgsmål vil jeg bruge til at spørge ind til lærerens adfærd i forhold til hendes arbejde med tekster i dansk. 3) Holdningsspørgsmål. Her vil jeg spørge ind til lærerens holdning til tekstvalg i skolen. Hvorfor vælger hun som hun gør? Hvad er det hun mener disse tekster kan give eleverne? 4) Kundskabsspørgsmål. Her vil jeg spørge ind til hvad læreren mener at folkeskoleloven lægger op til med tekstarbejdet i skolen. Hvad skal teksterne reelt bruges til? Når jeg under disse fire kategorier kommer med uddybende spørgsmål, er det yderligere vigtigt at de er knyttet til min problemstilling, at de er åbne, ikke er utydelige, ikke er ledende og at spørgsmålene ikke spørger ind til en viden som interviewpersonen formentlig ikke har. For ikke at være ledende i mine spørgsmål har jeg valgt ikke direkte at inddrage ordene multimodale tekster og IT. Jeg vil gerne have at L svarer helt naturligt på hvilke overvejelser hun gør sig, og i forhold til om hun bruger relevante tekster for samtiden vil jeg hellere spørge ind til om hendes valg af tekster udvikles med tiden. Jeg vil ikke spørge direkte til multimodale tekster i og med at L så måske føler hun skal forsvare noget. Ud fra de fire spørgsmålskategorier, og sidstnævnte overvejelse, har jeg derfor udviklet spørgeskemaet som fremgår af Bilag del - Senmodernitetens folkeskole og teksten i dag 2.1. Tekstens udvikling et historisk rids Omkring år 380 e.kr. beskrev Den Hellige Augustin 1 sin forbløffelse, over at se Milanos biskop læse stille for ham selv: When he read, his eyes scanned the page and his heart explored the meaning, but his voice was silent and his tongue was still. (Carr 2011:60). På denne tid havde skriftsproget længe eksisteret, men den europæiske kultur var stadig rodfæstet i 1 Den Hellige Augustin f. 354 e.kr. en af de mere indflydelsesrige kirkefædre. 6

7 mundtlighed. Skriften var til for at støtte talen og ikke for at den enkelte kunne læse og fordybe sig. Skriftsproget bar i sig selv præg af at være en direkte transskription af talen det såkaldte scriptua continua hvor ordene flød sammen i lange sætninger uden mellemrum og punktummer. Udgangspunktet for skriften var altså den verbale kommunikations traditioner, og sådan fortsatte det i lang tid (Carr 2011:61). Efterhånden som perioden, vi kalder for middelalderen, gjorde sit indpas steg antallet af litterære individer, som for eksempel studerende, købmænd og aristokrater. Dette resulterede i at skriftens tilgængelighed i højere grad blev efterspurgt, og skriftsproget udviklede sig efterhånden til at have en mere fast syntaks. Datidens europæiske samfundsborgere skulle nu udvikle en mentalitet der kunne hjælpe dem til at fordybe sig i skriftens sprog. Man måtte øve en proces af tanker med vedvarende, uafbrudt fokus på et enkelt objekt, samtidig med en aktiv afkodning af ord og dannelse af mening (Carr 2011:65). Men stadig var det kun få udvalgte der havde adgang til bøger. Det var dyrt at producere skriftlige medier da teksterne var håndskrevne. Dette vendte Gutenbergs opfindelse af trykpressen fuldstændig op og ned på. Gutenberg så en mulighed i at automatisere produktionen af bøger og andre skriftlige værker. I 1445 forlod han sin hjemby og drog til Main hvor han startede sin trykkekarriere. Siden Gutenbergs tid er trykpressen blevet kendt som en af de vigtigste opfindelser i historien. Mulighederne for print og publikation blev for evigt forandret, og udviklingen gik fra at bøger var en sjælden ejendom til at være noget man kunne købe flere steder. Flere bøger skabte flere læsere, og efterspørgslen skabte udbud. Udviklingen var sat i gang, og omkring slutningen af tallet havde flere større europæiske byer deres egne trykkerier (Carr 2011:70). Der var pludselig mulighed for at deltage i vidensdeling uden for lokale sammenhænge og det litterære sind, der før var begrænset til kirkens uddannelsesinstitution, blev nu mere alment tilgængeligt. Ankomsten af trykkekunsten blev altså en central markering i vestlig historie og i udviklingen af det vestlige sind. Som man dengang stod overfor en udvikling af teknologien og det vestlige sind, står vi igen i dag imellem to teknologiske verdener. Hvad der på Gutenbergs tid blev en udvikling fra det skrevne ord til det trykte ord er i dag en udvikling fra det trykte ord til det elektroniske ord. 7

8 Udviklingen fra det trykte til det elektroniske ord startede i midten af tallet, da vi begyndte at bruge mere tid på underholdningsbranchens første elektroniske medier: radio, biograf, grammofon og fjernsyn (Carr 2011:77). Det interessante er, at disse teknologier aldrig erstattede den trykte bog, for de nye elektroniske medier transformerede ikke det skrevne ord. Derfor stod bogen stadig stærk. Men i dag ser det anderledes ud. Med internettets udbredelse har den elektroniske revolution nærmet sig en kulmination, i og med at elektroniske platforme såsom computeren, smartphonen, Ipaden osv. næsten er blevet hvermandseje og gør at vi kan koble os på internettet non stop. Internettet er det nye medium for informationsdeling, og til forskel fra tidligere kan det også transformere det skrevne ord. Writing and print and the computer are all ways of technologizing the word citeres Walter Ong af Nicholas Carr (Carr 2011:77). Ordet er i dag for 3. gang blevet teknologiseret, og vi kan ikke de- teknologisere, men vi kan prøve at forstå den nye måde at se verden på. Skærmens verden er anderledes end trykskriftens verden. For at forstå os selv i denne verden må vi forstå hvad udviklingen af de nye teknologier betyder for vores samfund, og så må vi se på hvilke tekster vi har med at gøre i dag. I det følgende vil jeg derfor ved brug af Anthony Giddens og Jeppe Bundsgaards diagnosticere det senmoderne samfund, med fokus på hvad skærmens verden kan betyde for den senmoderne folkeskole og dannelse Det senmoderne samfund Anthony Giddens 2 opstiller tre grundlæggende dynamikker der har været bagvedliggende kræfter i udviklingen af det moderne samfund: Adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale institutioner og refleksiv strukturering og restrukturering af sociale relationer. Adskillelsen af tid og rum og vores relationer til omverden Adskillelsen af tid og rum betyder at tid og rum ved teknologiens kraft adskilles. Vi er ikke længere bundet til vores placeringer i det geografiske eller tidsmæssige rum, men kan befinde os i samme rum, uden at være på samme sted (Hermann 2000:220). Dette kan f.eks. gælde på forskellige internetforum, f.eks. Facebook eller kommentarsiderne til en online avis. På denne måde får vi, netop via nye elektroniske platforme, flere og flere relationer med de såkaldte fraværende andre. Jeppe Bundsgaard 3 bruger udtrykkene dør- til- dør- relationer, person- til- 2 Anthony Giddens, f , britisk sociologiprofessor. 3 Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer. 8

9 person- relationer og rolle- til- rolle- relationer. Dør- til- dør- relationer er dem vi stadig fysisk ser og møder, dem vi bor ved siden af eller ofte besøger (Bundsgaard 2003:2). Derudover er det med teknologien blevet nemmere at indgå i person- til- person- relationer, der er de relationer hvor man hele tiden kan få direkte kontakt med, f.eks. via Facebook, Skype eller sms. Men i dag er vi samtidig begyndt at indgå i relationer til personer vi ikke kender, de såkaldte rolle- til- rolle- relationer, eller som Giddens altså ville kalde dem de fraværende andre eller de ansigtsløse. Disse relationer kender vi kun ud fra den forbindelse vi har gennem mediet. For at kombinere Giddens og Bundgaards to definitioner vælger jeg at gå videre med begrebet tekst- til- tekst- relationer. Tekst- til- tekst- relationer skal altså forstås som de relationer man ikke kender fysisk og kun oplever medieret. I dag foregår en stor del af vores kommunikation i det hele taget med teksten som medie, og ofte tænker vi ikke over hvem der har produceret teksterne og hvilken person eller maskine der egentlig står bag. Man kan derfor overordnet sige at der er sket en bevægelse fra person- kommunikation til tekst- kommunikation (Bundsgaard 2003:8). Dette giver en naturlig overgang til den næste dynamik Giddens beskriver, nemlig Udlejringen af sociale institutioner. Udlejringen af sociale institutioner Denne dynamik kan ses som en følge af adskillelsen af tid og rum idet sociale relationer løftes ud af deres lokale interaktionssammenhænge og restruktureres på tværs af tid og rum (Hermann 2000:220). Vi nøjes f.eks. ikke længere med den lokale læges råd, men søger selv information på internettet, i tv- programmer eller i andre lægebøger. Sociale praksisser udgøres nu af ekspertsystemer, som vi ikke selv nødvendigvis ved hvordan fungerer. Det vil sige at vi indgår i mange systemer som vi tager for givet, og samtidig fralægger os det store ansvar for. Bussen kommer, skolen underviser og samfundet tager sig af de ældre. De sociale relationer er ikke længere bundet til hverdags- og familieliv som de var engang (Hermann 2000:220). Børneopdragelse og hjemmepleje er flyttet ud, og varetages nu af ekspertsystemerne såsom daginstitutioner og ældrepleje. I og med vi selv konstant har adgang til informationer vil vi også blive ved med at kunne stille spørgsmål til alt og til de ekspertsystemer vi indgår i. Dette fører os over i den sidste af Giddens tre dynamikker. 9

10 Refleksiv strukturering og restrukturering af sociale relationer Sociale praksisser bliver undersøgt og omformet konstant i lyset af den indstrømmende information. Der stilles spørgsmål ved alt. Vaner, værdier, tro, moral - alt relativiseres. Der er ikke længere én metafysisk instans der kan give os svaret. Viden skaber ikke længere entydighed og bevis, men i højere grad usikkerhed og tvivl. Ved ny viden, og mulighed for hele tiden at søge ny viden, reflekteres der over vores traditionelle former for struktur og vi restrukturerer konstant (Hermann 2000:221). De moderne teknologier har altså betydet at vi har et samfund, hvor mange af vores relationer er udlejrede til forskellige mekanismer i samfundet. Mange steder møder vi disse relationer medieret, nemlig via tekst, der informerer os om det vi søger viden om. I forhold til folkeskolen kan man sige at skolen udgør en social udlejring, i form af et ekspertsystem der fungerer som opdragende instans. Derfor er det ligeledes vigtigt at reflektere over skolens rolle og at man ligeledes restrukturer hvis nødvendigt. I det følgende vil jeg, med Wolfgang Klafkis 4 dannelsesbegreb, komme med et mere konkret bud på hvad den senmoderne folkeskoles rolle må være i dannelsen af elever i vores moderne informationssamfund Folkeskolen og dannelse Ud fra folkeskolens formålsparagraf kan man blandt andet læse at skolen skal forberede eleverne til videre uddannelse, fremme den enkeltes alsidige udvikling og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle (Link 2). Folkeskolen skal danne eleverne til at kunne indgå i det samfund de er en del af, idet eleverne skal forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet. Da Wolfgang Klafkis didaktiske position ligeledes tager udgangspunkt i en aktuel samfundsbestemmelse, har jeg valgt at inddrage ham til at belyse dannelsesprocessen i folkeskolen. Den kategoriale dannelse Wolfgang Klafki taler netop om at dannelse skal sikre at eleven opnår en erkendelse af, og en kompetence til, at håndtere samtidens og fremtidens globale menneskelige udfordringer (Laursen 2002:20). Men hvordan gøres dette? Klafki arbejder med begrebet den kategoriale 4 Wolfgang Klafki, f. 1927, tysk pædagog og didaktiker. 10

11 dannelse der skal forsøge at indramme dén dialektiske dannelse der ligger i samspillet mellem den materiale og den formale dannelse. Material dannelse handler om selve det stof og indhold der skal gøres tilgængeligt for den lærende og altså hvorpå man, via en påvirkning udefra, kan gå ind og danne eleven. Formal dannelse handler om den subjektive udvikling og de kvaliteter, der udvikles hos eleven, og dannelsen her tager altså udgangspunkt i eleven ud fra en individorienteret tankegang (Laursen 2002:22). Som vi kan læse ud fra ovenstående eksempler fra Folkeskolens Formålsparagraf, er der i den danske folkeskole tradition for at arbejde med elevernes formale dannelse, og det er dermed fortrinsvis denne dannelsesteori der afspejles i Fælles Mål (Winther- Jensen 2005:107). Der tages i høj grad udgangspunkt i den enkelte elevs alsidige udvikling og der skal arbejdes ud fra hvordan den enkelte elev kan dannes til det samfund vi lever i. Klafki vil dog at begge sider af den kategoriale dannelse skal tilgodeses, og derfor vil det være dette forhold der søges i denne opgave. I og med vi lever i et tekstbaseret kommunikationssamfund, og mange af vores relationer er tekstbaserede, er en vigtig dannelsesopgave for skolen netop at eleverne lærer at begå sig i, og forstå, denne tekstverden. Dette kræver nødvendigvis at eleverne kan håndtere, forstå, have tillid til og begå sig i dette tekstlandskab. Hvilket fører mig tilbage til udgangspunktet for denne opgave. Tidligere har jeg været inde på tekstens udvikling i forhold til teknologiens udvikling af skriften, først havde vi det fysisk skrevne ord, så fik vi det trykte ord og nu har vi skærmen og de online ord. Men kan vi sætte en mere fast definition på nutidens tekster og hvordan kan vi skolemæssigt åbne denne tekstkategori for eleverne, og kan eleverne åbne sig for teksterne? 2.4. Fra papir og tryk til skærm og tastatur en multimodal tekstverden Som følge af teknologien og internettets udvikling er programmer, der før kun var for bestemte ekspertområder, blevet noget der er tilgængeligt for alle. Man kan nemt og gratis downloade et videoredigeringsprogram, og via filmklip fra sin smartphone redigere en lille film sammen med flotte effekter og lyde. Man kan ligeledes snildt downloade et billedredigeringsprogram og via Youtube få gode råd til hvordan man kan retouche ens billede så det bliver lige præcis som man vil have det. Alle steder møder vi flere og flere billeder, film, lydoptagelser og animerede reklamer og vi kan selv være med til at producere dem. Medielandskabet kendetegnes derfor ved forandringer i vores anvendelse af skrift i mange sammenhænge. For det første er skriften ikke længere det dominerende 11

12 kommunikationsmiddel. Billedet har i dag fået en mere dominerende rolle, og derfor kan man tale om at det at skabe mening i tekster har fået en anden rolle. Det handler ikke længere kun om at afkode ord og bogstaver inden for én tekst baseret på skrift, det handler i højere grad om at skabe sammenhæng mellem de mange forskellige tegnsystemer, de forskellige modaliteter, der kan indgå i en tekst. En tekst der indeholder flere modaliteter er en multimodal tekst. Derfor vil jeg i det følgende definere hvad en multimodal tekst er og hvordan man kan arbejde med sådanne tekster. Lad os starte med begrebet literacy. Ifølge Gunther Kress 5, som er en af de førende forskere inden for begreber som literacy og multimodal kommunikation, er literacy blevet en betegnelse for en forståelse af de praksisser, der indgår i at skabe mening (Kress 2012:15). Læsning og skrivning udgør en relevant ramme for hvordan man skaber mening i dag, men vi skaber ikke kun mening igennem det skriftbårne kommunikationssystem. På alle mulige måder skaber, og har altid gjort det, mennesket mening via afmærkning på forskellige måder: vi tegner, fotograferer, gestikulerer, taler og laver ansigtsudtryk. Disse mærker skabes med traditionelle midler, som papir og tryk, men altså også med digitale midler, som tastatur og internet (Kress 2012:6). Begrebet literacy er derfor interessant i og med at det at skabe mening har fået en anden betydning i dag. Literacy har ændret sig fra at være det at afkode bogstaver, ord og heraf forstå sætninger og skabe mening mellem sammenhængende sætninger, til at være at skabe mening og sammenhæng i multimodale tekster hvor forskellige modaliteter spiller sammen. Faktisk vil de to norske professorer, Ivar Bråten og Helge Strømsø, påstå at det i dag er sjældent man møder monomodale tekster i hverdagen (Bråten, Strømsø:176). I dag kombineres flere udtryk altså på én gang. Det er derfor vigtigt at man opnår en intertekstuel læsekompetence hvis man ønsker at forstå de forskellige udtryk på tværs af hinanden (Bråten, Strømsø:174). Til at visualisere hvilken udvikling teksten går igennem, har jeg valgt at illustrere et eksempel fra Kress. Kress taler om at der opstået en generationskløft i tekstfremstilling og eksemplet bliver tydeliggjort af de to tekster, som findes på Bilag 2. Figur 1 viser en hjemmeside hvor teksten er traditionelt opbygget, med en lineær struktur der viser hvor man skal starte med at 5 Gunther Kres, f. 1940, professor i semiotik og undervisning ved afdelingen for kultur, kommunikation og medier. 12

13 læse, nemlig øverst til venstre. Figur 2 viser derimod den del fra samme site der henvender sig til børn, og her er en helt anden struktur. Teksten her viser ikke hvor man skal begynde sin læsning, man vælger selv ud fra egne interesser, og skriften er tydeligvis ikke det vigtigste kommunikationsmiddel, men det er det visuelle legende indtryk. Sammenhængen sikres ikke igennem den skrevne tekst, men gennem farvevalget (Kress, 2012, s. 14). Der er sket et socialt tekstskift fra forfatterens autoritet til læserens interesse. Teksten skal nu fange læseren. Kress mener at en del af denne udvikling handler om at vores sociale verden har ændret sig fra en statsdominans til markedsdominans. Markedet handler ud fra principper om valgmuligheder, og vores samfund bliver I den forstand offer for et samfund der struktureres af livsstil og interesser. (Kress 2012:14). En multimodal tekst er altså lig med en tekst der skaber mening ved at benytte sig af flere forskellige modaliteter. Anna Løvland, en norsk forsker, har,med udgangspunkt i socialsemiotisk 6 teori, kigget nærmere på en multimodalitetsteori, som blandt andet Gunther Kress har været med til at danne. Denne teori tilbyder begreber til analyse og forståelse af samspillet mellem kultur, situation og multimodale udtryk. En multimodal tekst er altså en tekst som skaber mening gennem forskellige modaliteter. I praksis er det lettere at opdage at en tekst er multimodal, end det er at definere hvilke modaliteter der er til stede i teksten. (Løvland 2010:1). For at gøre det muligt at skille modaliteterne fra hinanden opstiller multimodalitetsteorien den materielle form og den kulturskabte organiseringsmåde, som centrale sider af de enkelte modaliteter. Den materielle form er de materialer vi bruger til at udtrykke os, f.eks. lyd, farvestifter, kroppen osv. Man bruger de materialer, man har adgang til. Den kulturskabte organiseringsmåde er forskellige former for meningsskabende systemer, som er kendt indenfor en kultur. F.eks. vores skriftsprog eller døvesprog eller lignende. Disse systemer er foranderlige og bestemmes af den kultur de udspringer af. For at beskrive og forstå den multimodale meningsskabelse er det hensigtsmæssigt at identificere de forskellige modaliteter, men samtidig er det samspillet der er udgangspunktet for forståelsen. Der findes to hovedtyper af multimodalt sammenspil: multimodal redundans, 6 Socialsemiotik, studiet af tegn i sociale kontekster. 13

14 som betyder at de forskellige modaliteter formidler den samme information, men på forskellige måder, og funktionel specialisering, som betyder at de forskellige modaliteter har specielle opgaver og funktioner i kommunikationshandlingen (Løvland 2010:3). Lad os vende tilbage til det med at det at læse multimodalt kræver en form for intertekstuel kompetence. Her kan vi se nærmere på hvordan de før omtalte Bråten og Strømsø definerer hvordan det er vigtigt at arbejde med forståelsen af multiple tekster. Multiple tekster er ikke det samme som multimodale tekster, men dækker over det faktum at der skal nogle specielle læsestrategier til at læse flere tekster ad gangen. For at se på hvordan man afkoder og altså læser meningen ud af multimodale tekster, vil jeg derfor bruge Bråten og Strømsø. For at se på hvordan man selv producerer multimodalt, vil jeg inddrage Marianne Würtz som har forsket en del i børns multimodale tekstforståelse som potentiale i undervisningen. Læsning af multimodale tekster Bråten og Strømsø mener at det moderne samfund kræver en intertekstuel læsekompetence. Der findes tekster overalt, og eleverne skal lære at forstå og integrere information fra flere forskellige kilder. Det er ikke længere nok at søge mening i en enkelt tekst. Samtidig skal eleven kunne evaluere troværdigheden af forskellige typer kildemateriale og forholde sig til de forskellige former for informationskilder (Bråten, Strømsø 2008: 173). Læsningen af multiple tekster kan overføres til læsningen af multimodale tekster i og med at det i den multimodale tekstverden handler om at læse og forstå og danne en mening ud af de forskellige modaliteter. Læsningen af multiple og multimodale tekster kan medvirke til at eleverne opnår en mere kompleks viden, en dybere forståelse for et emne og kan sætte dem i stand til at tænke og ræsonnere på samme måde, som eksperter indenfor bestemte fagområder gør (Bråten, Strømsø 2008:179). En multiple eller multimodal læseforståelse må forudsætte at læseren opfatter viden som noget der opbygges af læseren selv (Bråten, Strømsø 2008:185). Læseren samler information fra forskellige dele og vælger selv sin vej frem i tekstsammenhængen - jævnfør Kress med den ikke- lineære tekstopbygning i multimodale tekster. Bråten og Strømsø opstiller nogle karakteristiske træk ved læseren, læseaktiviteten og opgaven, der tilsammen har betydning for forståelsen af teksterne: Kendskab til sprog og ordforråd, ordafkodning, forkundskaber, kildekendskab, elevens 14

15 epistemologiske opfattelse, elevens interesse, den strategiske bearbejdelse af tekstinformation og opgavens kontekst. En lærer bør altså, i arbejdet med multiple og multimodale tekster, være klar over ovenstående elementer, der har stor betydning for elevernes meningsskabelse. En af fordele ved intertekstuel læsning er at elever og lærere sammen kan udforske og reflektere over de tekster eller modaliteter der integreres og sammen kan klassen opbygge en ny viden, som ikke findes i de enkelttekster de læser (Bråten, Strømsø 2008:198). Det samme kan man sige om multimodal læsning i klasserummet. De multimodale tekster giver ny autoritet til at fortolke tekstindhold og skabe viden. Det er eleverne og lærerens privilegium at skabe en helhedsforståelse af en situation ud fra en kritisk vurdering og integrering af tekstmateriale fra forskellige kilder og modaliteter (Bråten, Strømsø 2008:198). Produktion af multimodale tekster Marianne Würtz påstand er at Børn og unge optræder hjemmevant i dette multimodale tekstlandskab, fordi de er opvokset med de digitale medier de er digitale indfødte (Würtz, 2010:1). Würtz mener således at man bør tage udgangspunkt i elevernes multimodale læseerfaringer, ved f.eks. at lave førskrivningsaktiviteter inden tekstproduktionen, observere og arrangere elevsamtaler under og reflektere og evaluere efter. I arbejdet med at producere multimodale tekster eksperimenterer eleverne med tekstens udtryk og meningsdannelse. Det er ikke kun elevernes adgang til teknologien, der giver multimodale skrivekompetencer, det er ligeså vel adgangen til kulturel kapital, der er vigtig for at eleverne kan gøre brug af teknologien: Eleven modtager ikke bare literacy- undervisning, men bliver også literacy- socialiseret i samspil med andre både i og uden for skolen (Würtz 2010:3). Würtz ser altså også vigtigheden af at der arbejdes både med den materielle form og den kulturskabte organiseringsmåde. I multimodale skriveforløb skal læreren indtage en ny lærerrolle, som Würtz kalder den horisontale vertikaliserede lærer. Læreren skal inddrage elevernes mediekompetencer (den horisontale rolle) og samtidig lede undervisningen og kvalificere produkterne med sin faglighed (den vertikale rolle) (Würtz 2010:6). Vidensdeling bliver på denne måde en integreret del af den nye skolekultur. 15

16 Informationsteknologi (IT) må her forstås som en nødvendighed for arbejdet med multimodale tekster. Da jeg, som tidligere beskrevet, fokuserer på de multimodale elektroniske tekster, har jeg derfor valgt at se nærmere på IT i folkeskolen. Følgende afsnit vil derfor tage udgangspunkt i hvordan Karsten Gynther mener skolerne har taget imod IT IT i folkeskolen Karsten Gynther mener at der overordnet ser ud til at være fire forskellige tendenser til hvordan skoler integrerer IT. Forholdet mellem de fire kan beskrives med hvordan man underviser i, med, om eller gennem IT. For at klargøre forskellen kan man se på dannelsesperspektivet i de fire forskellige tendenser i følgende model (Gynther 2003:307): Undervisning i IT Know how Undervisning med IT Know that Undervisning om IT Know why Undervisning gennem IT How (did I) know Dannelsen ses som bestemte færdigheder eleverne skal lære Dannelsen ses som bestemte kundskaber eleverne skal lære Dannelsen ses som demokratisk dannelse, dvs. kritisk indsigt i forhold af betydning for såvel som samfund Dannelse som evnen til at skifte perspektiv og sin egen og andres måder at iagttage en hyperkompleks verden, der ændrer sig hurtigt og hele tiden Fx lære at redigere, uploade billeder, PC- kørekort osv. Fx en kendt historie gennem et IT- format f.eks. på en Ipad. Fx lære hvad nye medier og ny teknologi betyder for samfund og individ. IT som medie for elevernes iagttagelse, virkelighedskonstruktion og klassens (og andres) fælles kommunikation og forhandling af betydning. Karsten Gynther mener at der i høj grad fokuseres på rammefaktorerne for undervisningen (fx computerlokale, efteruddannelse af lærerne osv.) og på at eleverne tilegner sig nogle konkrete IT- færdigheder. Han mener imidlertid at der mangler fokus på det mere pædagogiske i IT- integrationsfasen (Gynther 2003:308). Hvilke undervisningsformer- og arbejdsformer skal ligge til grund for integrationen? Hvilke pædagogiske visioner ligger bag valgene i processen? Gynther vælger at opstille en tese der siger at grundlæggende kan en skole reagere på to forskellige måder i forhold til IT: Assimilation: De nye teknologier integreres ind i den måde skolen i forvejen underviser på. IT integreres i fagene uden at få nogle pædagogiske konsekvenser. Undervisning med IT og i IT 16

17 er eksempler herpå hvor det handler om at få mulighed for at bruge de nye teknologier, f.eks. via computerlokaletilgang, nye Ipads osv. (Gynther, 2003:308). Akkommodation: På den anden side af assimilation er akkommodation. Her er der en forståelse for at man må have en IT- integrationsstrategi. Skolen må tage det bedste fra fortiden, formulere visioner for fremtiden, integrere signaler fra omverden og udvikle en helt ny struktur. Skolerne bør simpelthen overveje, hvordan man ved hjælp af den nye teknologi kan udvikle nye undervisnings- og arbejdsformer. De nye tendenser skal ikke blot assimileres ind i de gamle systemer, men akkommoderes og forny og restrukturere skolerne Delkonklusion I takt med udviklingen af det senmoderne samfund og den sociale udlejring kan man konkludere at skolen har fået en mere opdragende rolle. Samtidig er det senmoderne samfund præget af at være et tekst- kommunikationsbaseret samfund hvor adskillelsen af tid og rum og den stigende globalisering gør at vores relationer i høj grad består af tekst- til- tekst- relationer. Vi kommunikerer simpelthen mere og mere igennem tekster, og derfor er det vigtigt at skolen danner eleverne til at forstå, handle og agerer i denne tekstverden. Samtidig har teksten rykket sig fra ofte at være forankret i skriftens tegnsystemer til at være multimodal hvor flere modaliteter spiller ind når der skal skabes mening. Literacy dækker netop over hvordan vi forstår at skabe mening ud fra bestemte tegnsystemer, og literacy har ændret sig i takt med det senmoderne samfund i og med at vi i dag konstant skaber mening ud fra flere forskellige modaliteter og forskellige tekster. Samtidig er vi selv blevet en større del af det tekstproducerende marked, og vi har via teknologien stor mulighed for at indgå i vidensdeling. Dette gør at vores epistemologiske opfattelse er at viden er dynamisk og relativ vi kan søge ny viden og mening alle vegne. I en verden fyldt med information og bud på viden er det derfor vigtigt at skolen er med til at give eleverne en intertekstuel kompetence der kan hjælpe dem med at læse, forstå og producere multimodale tekster. Dette gøres ved både at inddrage elevernes egen viden, men samtidig skal læreren være vejviser. Den kategoriale dannelse lægger på tilsvarende vis op til at skolen bør åbne den multimodale tekstverden for eleverne og f.eks. vise hvordan man kan læse de forskellige modaliteter. Samtidig bør man sørge for at eleverne individuelt formår at finde interessen for at forstå og danne mening i det multimodale tekstlandskab. Eleverne har et potentiale der bør inddrages i undervisningen, i og med de selv er en digitalt indfødt generation. Via et arbejde med 17

18 multimodale tekster vil eleverne opnå en større og faglig funderet forståelse af det omgivne tekstlandskab. Det er netop vigtigt at eleverne opnår kendskab til multimodale tekster ved selv at læse og forstå forskellige multimodale tekster, men samtidig skal de også lære selv at producere da dette vil være med til at udvikle deres analytiske sans i den multimodale tekstverden. Men hvordan ser sådan en konklusion ud belyst af et praktisk perspektiv? I det følgende vil jeg se nærmere på hvordan en dansklærer arbejder med tekster og IT i sin undervisning. 3. del - En lærers arbejde og udfordringer med IT og multimodale tekster I det følgende vil jeg forsøge at besvare problemformuleringens anden del, nemlig i hvilket omfang multimodale tekster inddrages i en konkret dansklærers årsplan? Belysningen af denne problemstilling vil, som tidligere beskrevet, tage udgangspunkt i en vurdering af en dansklærers årsplaner og et kvalitativt interview med samme lærer. Afsnittet vil få en analyserende og diskuterende karakter i og med at jeg vil koble ovenforstående teorier sammen med vurderingen af empirien Præsentation af L L er lærer på en skole på Frederiksberg. Hun har været skolelærer i 31 år og har som oftest haft klasselærerfunktionen for mindst én klasse pr. skoleår. Da L startede sin karriere som folkeskolelærer havde hun egentlig specialiseret sig i de mindre børn, men hun og hendes tidligere praktikvejleder blev hurtigt enige om at det er i overbygningen hun er bedst. Hendes linjefag er engelsk og dansk, men hun underviser også i samfundsfag engang imellem Analyse af årsplaner og interview - Undervisning i, med, om eller gennem IT? Temaoverskrifter Når man vurderer årsplanerne lavet af L, kan man se at der arbejdes med elementer ud fra én bestemt overskrift. I interviewet forklarer L ligeledes at et tema for hvert år er med til at give hende en ledestjerne at gå efter, især hvis hun bruger samme årsplan til flere klasser (Bilag 3:01). Den overskrift hun arbejder med for tiden er at være anderledes og tidligere overskrifter har f.eks. været Medborgerskab personligt ansvar for dig selv og i fællesskabet, Hvem er jeg? Identitet personlig identitet og fælles identitet og Konflikt og fred grænser i holdninger og handling. Under de forskellige overskrifter vælger L tekster ud fra hvad der 18

19 passer til de konflikter der spores i overskrifterne, f.eks. ser klassen Dead Poets Society pga. filmens problematik (Bilag 3:02). Elevforudsætninger En af årsplanerne er særlig interessant idet den giver et indtryk af at L vælger tekster ud fra forudsætninger for at klare sig i samfundet. I teamårsplanen for 8.klasse har L nemlig et ønske om at åbne elevernes øjne for verden omkring dem: En meget stor del af eleverne ved meget lidt om ret meget andet end deres egen hjemlige verden og færden. Dermed skal der ses nyheder, læses på internet og læses aviser. (Bilag 4) Her har L taget udgangspunkt i klassens elevforudsætninger og valgt at forberede en årsplan der har det formål at åbne elevernes blik for verden ved at eleverne blandt andet skal se nyheder, læse på internettet og i aviser i hjemmet og i skolen. Hvis man skal sammenstille denne måde at arbejde med IT på med Karsten Gynthers teori om undervisning i, med, gennem eller om IT, så bliver udgangspunktet for årsplanlægningen her undervisning med IT. Nyhedsmedierne ses som et redskab til at opnå en faglig forståelse, nemlig en mere samfundsorienteret forståelse for verden. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige medier, men der vil antageligt ikke blive arbejdet decideret med modaliteterne inden for de forskellige nyhedsmedier. Filmmediet Til samme årsplan, som beskrevet ovenfor, hører der et forældrebrev til. Her beskrives blandt andet at der i løbet af skoleåret vil blive gjort brug af filmmediet, dvs. at klassen f.eks. skal se De Døde Poeters Klub (Bilag 5:01). I interviewet uddyber L hvorfor hun godt kan lide at bruge filmmediet i sin undervisning: Altså det filmvalg, det har selvfølgelig noget med den røde tråd at gøre, men det har så absolut også noget at gøre med almen dannelse. Fordi de jo indeholder nogle problematikker, som jeg synes at det er væsentligt at, øh, altså jeg vælger meget tit filmmateriale for at ruske ungerne ik. (Bilag 3:03). Filmmediet bruges altså mest af alt til at forme et videre grundlag for en diskussion af et problemfelt som der arbejdes med i forvejen. Endnu engang bruges et medie til undervisning 19

20 med IT, da filmmediet ligeså vel som den skrevne bog, bruges som udgangspunkt for en diskussion af tema og konflikter. IT- teknikker og multimodale tekster I samme forældrebrev skriver L at eleverne skal lave en større opgave der skal skrives i Publisher (Bilag 5:02). I en anden årsplan for 6.klasse vil IT blive anvendt i det omfang vi har mulighed for at få adgang til computere, når det er relevant for arbejdet. Et Powerpoint- kursus bør finde sted på 6.klassetrin (Bilag 6). Her ses det at IT bliver forstået som direkte tekniske færdigheder eleverne skal tilegne sig. De skal lære at bruge Powerpoint, og de skal lære at lave en opgave i Publisher. Her bliver det altså undervisning i IT der er det centrale i arbejdet med andre medier. Det kan dog være at der i den konkrete undervisningssituation vælges at arbejde orienteret mod hvordan eleverne så vælger at producere tekster i disse formater. I både Publisher og Powerpoint er der tale om produktion af multimodale tekster i og med at man kombinerer billede, forskellige teksttyper og måske inddrager film og lydklip. Internetsider og kritisk informationssøgning Specifikke internetsider er at skimte i Ls undervisningsplanlægning. Blandt andet bruges Det etiske råds hjemmeside (Link 3) til en diskussion af stamceller og etik (Bilag 7). Her kan der argumenteres for at eleverne lærer at arbejde med multimodale indtryk via en hjemmeside, men de søger efter bestemt information på én side ad gangen og producerer antageligt ikke selv noget. I interviewet kommer L selv ind på hvordan hun arbejder med elevernes kritiske sans ved informationssøgning: Altså jeg ser måske i forhold til internet, min opgave som dansklærer at få dem til at være kritiske overfor, hvor de modtager deres informationer fra. Om de kan verificeres de oplysninger de får ikke? Kildeangivelse er et stort krav på min side, hvis de afleverer noget fagligt. (Bilag 3:04) I og med at eleverne opnår en kritisk sans for hvor de finder deres information, lærer de også at se bag om siderne og holde øje med hvem der udgiver og skriver. Dette er en vigtig og god kvalitet at arbejde med hvis man skal lære at forstå og bruge informationstekster i dag. Ls personlige forhold til IT IT skal tilbyde noget særligt til at gøre arbejdet bedre hvis det skal være relevant at inddrage. L mener ikke det er en danskopgave at gå ind og arbejde med IT, bare fordi at nu skal vi 20