udviser du rettidig omsorg For demente?

Transkript

1 MeDLeMSBLAD FOr STATSAuTOriSereDe FODTerApeuTer OKTOBer tema: udviser du rettidig omsorg For demente? TA' LiGe en SLApper HÅNDSyeDe HiSTOrier FrA SAHVA HOuSeWArMiNG på HOLSBjerGVej

2 LeDer Af Jann Pristed, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. oplag: stk. udgiver landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf redaktion Afsluttet: 22. september 2009 Jann pristed, ansvarshavende redaktør Tina rønhøj, redaktør Tlf Abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. Forsidefoto Foto: Tina rønhøj. Salgsannoncer Kontakt TgS group/schjølin Tryk på telefon eller rubrikannoncer: Kontakt landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Annoncepriser Tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter Alle priser er ekskl. moms. redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og tryk Schjølin Tryk, Deadline for indhold og annoncer Nr. 9/09: 10. oktober. udkommer omkring 1. november. Nr. 10/09: 10. november. udkommer omkring 1. december. Nr. 8/09: 10. december. udkommer omkring 2. januar Kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni vejrer morgenluft Gennem konfliktperioden har landsforeningen med mellemrum kontaktet Danske Regioner (DR) for at genoptage overenskomstforhandlingerne. Og i slutningen af 2008 resulterede det i, at parterne mødtes og aftalte at gennemføre en omkostningsundersøgelse blandt vore medlemmer. Målet med undersøgelsen var fra DR s side at finde ud af, om der overhovedet var nogen rimelighed i vore hidtidige fremsendte krav. Ved et møde i januar blev rammerne for undersøgelsen sat, og i løbet af foråret sendte landsforeningen spørgeskemaer ud til alle klinikejere. Der kom desværre ikke helt så mange besvarelser retur, som vi havde håbet på; dog nok til at vi kunne danne os et billede af klinikkernes økonomiske forhold. Og det så værre ud, end jeg havde forestillet mig. Indtægten i forhold til arbejdstid er skræmmende lav, når man ser på det driftsansvar og økonomiske ansvar, som klinikejerne sidder med alene. Undersøgelsens resultat blev sendt til DR, og den 31. august blev der igen afholdt et møde. DR rundede af med at sige, at de ville undersøge, om der er grundlag for at genoptage forhandlingerne og lovede at vende tilbage en gang midt på efteråret. Så må vi se, om de mener det alvorligt. På generalforsamlingen skal der som bekendt vælges ny formand for landsforeningen. Det betyder, at bestyrelsen ser anderledes ud efter den 7. november, hvor den skal konstituere sig og blandt andet besætte diverse udvalgsposter. Først på dette tidspunkt finder vi ud af, hvem der skal være frontfigurer i forhandlingerne, idet de skal føres af formanden og den respektive udvalgsformand. Om alt går vel og parterne når til enighed, kan vi måske se et forslag til en ny overenskomst mellem landsforeningen og Danske Regioner i løbet af foråret 2010, hvor det bliver medlemmernes tur til at tage stilling til, om de finder den tilfredsstillende. ) 2

3 i dette nummer: Nyheder 4 Luk øjnene i og ta' så et hvil 6 side 6 Ahhh Tag de daglige kaffe- og hyggepauser med god samvittighed; og nyd dem. De er som balsam for din krop og anbefales kraftigt af Jeanette Thulstrup. Grimme fødder og håndsyede sko 9 Milepæl er markeret 12 Taler du den dementes sprog? 14 side 9 Hvad serverede Sahva? Sahva har holdt en række møder om fødder og håndsyet fodtøj for fodterapeuter i Jylland, på Sjælland og Fyn. Er du nysgerrig, kan du her få et indblik i, hvad deltagerne hørte. Anmeldelse: Viser vej gennem labyrinten 16 Se, hør og føl demens 18 Forskningsnyt: Demens, Alzheimers og hukommelse 21 side 14 Desarmer demente Med få teknikker kan du opnå en langt bedre kontakt og behandling af demente og forhindre, at de bliver vrede. Anmeldelse: Overkill i klinikken 23 Generalforsamling Hvad, hvor og hvornår 25 Landsforeningens kursuskalender 26 Kollegamøder 28 side 18 Find frekvens demens Vil du i kontakt med en dement, anbefaler Asbjørn Nors, at du stiller ind på deres frekvens og møder dem, der hvor de er; og ikke forventer det omvendte. Ledige stillinger 29 Kontaktpersoner 31 Farverige sko forringer fertiliteten 32 3

4 nyheder nyheder nyheder nyheder ny FrontFigur Grete Christensen er ny formand for Sundhedskartellet. Det blev enstemmigt vedtaget af forhandlingsudvalget i slutningen af september. Det er dog ikke den eneste formandskasket, Grete Christensen kan sætte på hovedet, hun er også netop blevet valgt til formand for Dansk Sygeplejeråd, som afløser for Connie Kruckow. - Sundhedskartellet står over for store udfordringer. Udover kampen for ligeløn, som vi fortsat vil kæmpe, bliver de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2011 også en udfordring. Det er udfordringer, jeg glæder mig til at løse sammen med et stærkt Sundhedskartel, udtaler Grete Christensen kort tid efter valget. Grete Christensen afløser Johnny Kuhr, der har varetaget formandsposten i Sundhedskartellet siden maj måned. Fotograf: Thomas Tolstrup AFlyst igen Diabetesforeningens temadag for fodterapeuter, der i foråret blev flyttet til efteråret, er nu endeligt blevet aflyst, oplyser Diabetesforeningen. Det er dog deres plan fra 2010 at afholde en årlig diabeteskonference måske over to dage hvor blandt andet de specifikke fagområder inden for diabetes tages op. Diabetesforeningen kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle mere om konferencen, idet den stadig ligger på tegnebrættet. minus i 2015 I 2015 vil der mangle omkring sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere og socialrådgivere, skriver FTF s magasin Resonans. Og det er på trods af, at antallet af studerende på landets professionshøjskoler er steget fra 2008 til Alligevel er der færre studerende end for ti år siden. Dengang var der knap 6000 pædagogstuderende, i dag er der kun omkring For lærerstuderendes vedkom- mende er tallet faldet fra knap 4500 til omkring Antallet af sygeplejestuderende har dog ikke været lavere end i dag. efterlønnere i JoB 4 ud af 10 kommende efterlønnere og arbejdsgivere ved ikke, at de må arbejde på nedsat tid og modtage supplerende efterløn. Det viser en ny undersøgelse fra FTF. Og det kan være et problem for brancher med mangel på arbejdskraft, såsom sygeplejersker og fodterapeuter, hvis der ikke er flere, der benytter sig af muligheden. Beregninger viser, at ekstra personer kunne komme i arbejde, hvis de kommende efterlønsmodtagere valgte at arbejde 15 timer om ugen. Men det kræver, at folk får øjnene op for ordningen, og at arbejdsgiverne bliver mere fleksible. Mange opfatter nemlig ordningen som besværlig, kompliceret og fyldt med uigennemskuelige regler, skriver Politiken. nej til haj Måske har du modtaget et engelsk brev fra The European Medical Directory, hvor de beder dig revidere den information, de har stående om dig. Pas på! Det er fælde og kommer til at koste dig 957 euro, cirka 7000 kr., hvis du skriver under og sender den af sted. Er du allerede kommet til at sende den af sted, kan du søge information om, hvordan du kan komme ud af kniben på sprængfarligt FodtøJ Vi ved godt, at sko kan være usunde, men at de ligefrem skulle være farlige for andre, er noget nyt. Ikke desto mindre har de amerikanske myndigheder besluttet, at alle passager skal tage skoene af ved security i lufthav- 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder nene, fordi de lettere kan skanne dem på båndet. På den måde forsøger de at forhindre terrorister i at smugle sprængstof om bord på flyene, ligesom en bombemand kaldet Reeds efter sigende skulle have forsøgt for en årrække siden. husk reguleringen De nye sygesikringstakster ligger på lasf.dk under Medlemsservice og Hent materialer. Taksterne gælder fra den 1. oktober, og Danske Regioner er forpligtede til at sende dem ud til alle med ydernummer. Taksterne er steget med 13,8 procent siden den forhenværende overenskomst blev indgået i naturmedicin på lægestudiet Lægestuderende på Århus Universitet vil fra i år blive undervist i naturmedicin, hvor de skal lære om de mest anvendte typer af naturmedicin, kontrol og bivirkninger samt hvordan medicin virker sammen med traditionel medicin. Årsagen til, at universitet har valgt at inkludere en forelæsning om emnet, er, at danskernes interesse for det alternative er vokset så kraftigt, at lægerne er nødt til at forholde sig til det for at kunne rådgive patienterne om det. Læs mere på sandaler redder Fødder Den australske aboriginal-befolkning har ikke for vane at gå med sko, hvilket er uheldigt, fordi de samtidig tilhører en befolkningsgruppe, som generelt har et højt blodsukker, og dermed oftere får farlige fodsår. Det skriver Novo Nordisks personaleblad People. Uddelingen af et par simple, Novo Nordisk-sponsorerede, badesandaler til aboriginals i et bestemt område har dog stoppet den uheldige tendens og har resulteret i en nedgang i traumeramte eller skadede fødder. Novo Nordisk udvider derfor deres støtte til andre aboriginal-samfund Down Under. nye kunstige knogler på vej Et hold forskere på et britisk universitet arbejder på at udvikle en ny form for kunstige knogler, ved hjælp af en metode, der normalt benyttes til at lave katalysatorer til biler. Teknikken involverer en avanceret forarbejdningsproces, hvor materialet til implantatet presses gennem en form, der kan lave en tredimensionel bikagetekstur med ens porer over det hele. Efterfølgende kan materialet formes af kirurgen, så det kommer til at passe præcis til defekten. Når den kunstige knogle er placeret bliver knogleceller transporteret til implantatet, så en ny knogle kan blive dannet. Materialets styrke betyder, at det kan blive benyttet til operationer i rygsøjlen, hoften og knæet, hvor man på nuværende tidspunkt benytter ikkenedbrydeligt materiale såsom titanium eller stål. Fordelen ved, at den nye kunstige knogle har en større porøsitet, er, at implantatet hurtigt kan blive fyldt med blodkar, hvilket bidrager til en hurtigere helingsproces. Kilde: PodiatryNow 5

6 ArBejDSSTiLLiNGer Jeanette Thulstrups anvisninger er øvelser, der skal gøre dig opmærksom på, hvordan du bruger din krop på arbejdet og i hverdagen. Du kan selv plukke dem ud, som du har brug for. hun kan ikke tage ansvaret for, hvordan de udføres, men vil gøre sit bedste for at give en tydelig instruktion. og så understreger hun, at du skal passe på dig selv, også i udførelsen af øvelserne. Den eneste der kan mærke, hvad der er bedst for dig, er Dig! luk øjnene i og ta' så et hvil i dette nummer vil jeg komme med et par forslag til, hvad du kan gøre i dine pauser. De pauser, som du jo godt ved er meget vigtige, men måske ikke lige har tid til at tage. Af Jeanette Thulstrup, Afspændingspædagog, DAp Hvad sker der med dig, når du springer dine pauser over? Tag lige en pause og tænk over det...bare i et par minutter! Pauser er blevet min kæphest, mit hjertebarn, min kamp. Jeg er blevet bevidst om, hvor vigtigt det er, at jeg selv tager mig mine pauser og får noget ud af dem. Men også hvor vigtigt det er, at jeg får formidlet, hvordan den gode pause kan være. stop op! Jeg ved fra mig selv, at der kan være nogle pressede dage på job og på hjemmefronten ind imellem. Alligevel vil jeg påstå, at hvis du bestemmer dig for, at pauser skal være en del af din hverdag, så kan det også lade sig gøre at få dem integreret. Der skal nemlig ikke meget til. Jeg tror det sværeste er at få ændret sine vaner, få taget valget om en forandring. Hvad tror du det sværeste er for dig? Stop op og ta en pause! sid ned et øjeblik En måde at stoppe op er at mærke sin krop, som en slags vejrmelding. Hvordan er vejret i mig i dag? Du kan fx sætte dig, så du sidder med en god fodkontakt, afspændte lår, lænd og skuldre. Husk ikke at hænge i ryggen, men lad bækken og sæde bære din overkrop. Placer hovedet, så det står oven på halsen og ikke hænger i nakkemuskulaturen. 6

7 Mærk din krop hver dag ved at lukke øjnene et par minutter. Jeanette Thulstrup Jeanette Thulstrup er selvstændig konsulent med fokus på krop og job. Udover jobbet på Fodterapeutafdelingen i Randers, arbejder hun i øjeblikket sammen med Region Midtjylland, senest med ansatte på sygehuset i Randers og på lederafklaringskurser. Jeanette blev uddannet afspændingspædagog i 2002 og er medlem af Danske Afspændingspædagoger (DAP). Fotograf: Jeanette Thulstrup Indstil dig på, at du skal sidde uforstyrret i nogle få minutter. Forsøg ikke at tænke på patienter, indkøbsseddel, aftensmad osv. Slip tankerne så vidt muligt. Lyt til lydene omkring dig. Og luk så ned for lydene. Tag et par vejrtrækninger og lad roen falde over dig! Flyt nu opmærksomheden rundt i kroppen. Du kan bruge de retningslinjer, der står til højre eller selv finde din måde at gøre det på. Vigtigst er dog, at du giver dig selv tid og ro. Du kan ikke jappe igennem denne øvelse eller zappe mellem punkterne i kroppen. Find din egen måde at lave øvelsen på. Fortsæt til det mærkes rigtigt for dig! Retningslinjer: Mærk efter, hvordan humøret er i dag? Sæt dig ned med en god fodkontakt. Er dine underben, knæ og lår afspændte, spændte, trætte? Sørg for at din vægtfordeling på sædet og i lænden er afspændt. Sørg for at der er plads til vejrtrækning i mave og bryst. Kan du fornemme dine skulderblade? Er dine overarme, albuer, underarme, hænder og fingre afspændte? Hvordan har din nakke og hals det? Slap af i hovedet, øjnene og kæben. Efter arbejde er kroppen brugt og har brug for et hvil. Læg dig ned, hvis du har mulighed for det.... 7

8 Du behøver ikke at lukke øjnene for at have glæde af en pause; lidt small-talk og en kop kaffe virker også godt. Brug vejrtrækningen Du kan også bruge vejrtrækningen til at få ro på i din pause. Øvelsen kan laves alle steder; i bilen, på toilettet, i køen i supermarkedet, mens limen på indlægget tørrer. Ja, alle steder! Jeg skal dog lige pointere, at du skal holde stille, hvis du laver øvelsen i bilen. Sørg for at du står eller sidder med et godt fundament, så du kan spænde af i så mange muskler som muligt. Hvor i kroppen du kan mærke dit åndedræt? Fx bryst, ryg, mave. Du skal ikke tænke, at vejrtrækningen skal være på en bestemt måde, den er som den er lige nu. Flyt opmærksomheden hen på udåndingen, følg den lige så lang den er. Lad roen falde over dig på dine udåndinger og slip tanker, arbejde og overflødige spændinger. Bliv i øvelsen til du mærker roen brede sig ud i kroppen. Kom stille og roligt ud af øvelsen igen. Start med at bevæge tæer, fingre, håndled og ankelled. Før armene op over hovedet eller frem for dig og stræk dig lige så stille. Gab og sæt gerne lyd på. Åben øjnene og bevæg hele kroppen for at få den i gang igen. Bevæg dig Pause behøver ikke kun være ro og hvile, det kan også være bevægelse. Du skal være opmærksom på, at du ikke bare placerer dig på stolen i frokoststuen i samme stilling, som du lige har arbejdet i. Du skal måske stå op og vippe i ankelleddene for at venepumpe, strække dig mod loftet, strække brystmuskulaturen ved at føre armene ud til siden og lidt bagud eller bevæge ryggens led langsomt fra haleben helt op i nakken. Har du stået op det meste af dagen, så kom ned på stolen og bevæg dig. Du kan sagtens bevæge dig meget, når du sidder ned. Men igen...du skal ikke jappe af sted, men have opmærksomheden med, så du ikke kommer ud i yderpunkter, overstrækker dig eller bevæger ryggens muskler så hurtigt, at de spænder for meget op. Læg dig ned Det er faktisk hårdt arbejde for kroppen at være i gang en hel dag. Især ryggen kan være træt, da den ofte får lov til at bære for meget vægt i løbet af dagen. Musklerne er godt brugte og er blevet tyndere og mindre stødabsoberende. Derfor er det en god idé at komme ned og ligge på ryggen, fx efter arbejde eller efter aftensmaden. Læg dig på et fladt underlag og læg eventuelt en pude under hovedet. Stræk benene og mærk, om du kan spænde af i lænden. Kan du ikke det, skal du bøje benene og sætte dem i krogstående (se billede på side 7) for på den måde at vippe i bækkenet og få lænden i gulvet. Du skal have en god fodkontakt, så fødderne bærer dig. Læg armene ud til siden, støt dem eventuelt med en pude under håndleddene. Du skal ligge godt og afspændt. Læg et tæppe over dig, så du holder på varmen. Brug nu vejrtrækningen som i ovenstående øvelse og lad roen falde over dig. Sig til dig selv, at gulvet bærer dig og giv efter i de store led og muskler på udåndingen. Giv øvelsen tålmodighed og tid. Pauser er også at gå på toilettet, tage noget at spise, dele dagens oplevelser med kollegaer. God fornøjelse og pas på dig selv! I næste nummer vil jeg have fokus på arme og skulderled. Tak til Anne-Birgit Sommer for billederne. ) Fotograf: Clourbox 8

9 Foredrag hos Sahva Grimme fødder og håndsyede sko 34 fodterapeuter dukkede op hos Sahva i København til en aften med fagsnak, ny viden, god mad og kollegahygge. Af Merete Nørgaard, fotos Lise Lund Allerede inden programmet er skudt i gang, går snakken livligt en aften i september, hvor Sahva har inviteret fodterapeuter i nærområdet indenfor til foredrag og netværk. Nogle kommer mest af nysgerrighed, andre for at finde ud af, hvad Sahva egentlig står for og kan bruges til - set med fodterapeutens øjne; mens atter andre ikke husker programmet, men alligevel har store forventninger til aftenen. Fodterapeut Dorte Touvdal, der arbejder på en klinik i Hedehusene, hører til den sidste gruppe. - Det er jo så længe siden, vi meldte os til. Men jeg kan da huske, at vi var enige om at tage med, med det samme, vi fik invitationen, griner hun, mens forventningen helt enkelt er at høre noget, der kan gøre hende klogere på sit fag. Forebyggelse som hjertebarn Aftenens agenda bliver blæst op med powerpoint på væggen, og Sahvas egen fodterapeut, Dorthe Søjnæs, kaster sig ud i en lille times foredrag om fødder, sår og behandling. Ord som monofilament-test, FF-fodtøj, aflastende indlæg og charcot forandringer fyger som faglige pingpongs mellem Dorthe Søjnæs og de stærkt engagerede tilhørere. Der bliver stillet spørgsmål og diskuteret og rynket lidt på næsen over billederne af halvt ædte fødder og blottede knogler, der toner... 9

10 Gipsen til et par nye sko bliver modelleret, så skomageren kan lave et par test-skaller, inden det egentlige sko-arbejde går i gang. frem på væggen undervejs. Dorthe Søjnæs har været fodterapeut i 16 år. Først i forpagtet klinik, senere mange år på Bispebjerg Hospitals sårhelingsafdeling før hun kom til Sahva i Med så mange års erfaring i, hvor slemt det kan gå, hvis fødderne ikke får den rette opmærksomhed, har da også gjort netop forebyggelsen til hendes hjertebarn. En sko er ikke bare en sko Under middagen fortsætter snakken pludrende derudaf. Fødder, foredrag, sår, negle og hverdag bliver vendt. Én er overrasket over, at Sahva har en uddannet fodterapeut i skobutikken; en anden er optaget af den kørende konflikt i foreningen, mens en tredje begejstret ser frem til den snarlige messe på Fyn. Der er nok af emner at kaste sig ud i. Efter maden træder skomagermester Lise Lund på podiet. Hun åbner døren ind til et univers, der er ukendt for de fleste: Hvordan en håndlavet sko bliver til. Fra det første møde med kunden, til modellering, indlæg, facon og valg af skind. Nu er fagsproget blevet en smule mere fremmed for fodterapeuterne; læst, bindsål, nådler og pinding men sammen med billederne er der ikke så meget at tage fejl af. Omkring 300 fodterapeuter har deltaget i Sahvas fod-arrangementer over hele landet. 10

11 Sahva sælger både håndsyet fodtøj og fabriksfremstillede sko. i skobutikken er der en fodterapeut ansat til at vejlede kunderne. unikke Fødder Tidsplanen skrider en smule. Spørgsmålene bliver ved at trænge sig på. En ivrig dialog, som både Sahva og fodterapeuterne nyder. Også Dorte Touvdal er tilfreds. - Det har været en virkelig god aften. Jeg er blevet klogere og vil helt sikkert komme igen, hvis Sahva sender en ny invitation. Specielt synes jeg, det var spændende at høre Lise Lunds foredrag. Håndsyede sko ved vi jo ikke særlig meget om. Dorthes foredrag var også godt, men da jeg kun har været uddannet i 1½ år, har jeg jo stadig det meste i Sahva er landets største ortopædiske virksomhed, med både skomageri, bandageri og detailbutikker med salg af hjælpemidler fordelt over hele landet. Sahvas fodterapeuter, fysioterapeuter, bandagister og skomagermestre er alle faguddannede. Det omtalte arrangement for fodterapeuter er ét af en længere række i København, Jylland og Fyn. Arrangementerne er gratis for de inviterede. Mere end 100 fodterapeuter har deltaget ved de tre møder i København. frisk erindring, smiler hun, inden hun iler efter de andre, som er på vej til etagen nedenunder for at se Sahvas skobutik. Snart er mødesalen tømt for folk. Kaffekopper og krøllede servietter ligger og roder; goodies-poserne med infofoldere, plakater og chokolade er taget med gæsterne ud på klinikkerne. En enkelt brochure fra Sahva ligger farvestrålende på gulvet: Dine fødder er unikke det er vores fodtøj også. Dialogen er begyndt. ) håndsyet fodtøj gør det muligt at lave sko, der passer præcist til fødderne uanset hvordan de ser ud. 11

12 Reception milepæl er markeret Foreningens reception var ikke kun en festlig begivenhed, det var også en vigtig markering af den udvikling, der er sket i løbet af de sidste år. Af Tina Rønhøj Der var hverken en rød løber eller en snor, der skulle klippes over, da foreningen indviede de nye lokaler i Albertslund. Alligevel virkede det som en milepæl i LasF s historie og en glædelig begivenhed, fordi udvidelsen af de ydre rammer er en kulmination på de forandringer, der har præget organisationen gennem adskillige år. Det varmede betragteligt i de nymalede, hvide gange, da gæsterne kom myldrende ind ad døren for at sige til- Fotograf: Tina Rønhøj 12

13 På dagen kom mange nuværende og tidligere samarbejdspartnere, repræsentanter fra sundhedsorganisationerne, andre foreninger og institutioner samt en pæn portion medlemmer. lykke med foreningens nye omgivelser. Mange fik straks en rundvisning af en sekretariatsmedarbejder, mens andre foretrak at falde i snak med dem, de kendte. Snart lød der grin og pludren i gangene og ved bordene. I entreen stod et stort bord med fadøl, fyldte vinglas, høje sandwich og chips, og udenfor stod pigerne i pølsevognen klar til at lange alle de pølser over disken, som gæster havde lyst til at spise. Foreningen fik mange blomster, planter, lysestager, vin, skåle, chokolade samt et unikt, farverigt og abstrakt maleri, af Fodterapeutskolen København. Maleriet er malet af en elev på skolen. Den afgående formand Jann Pristed efterladte også sit eget fodaftryk på foreningen, idet han skænkede lokalerne en stor smuk sten, som han selv har indhugget en fod i. At dømme ud fra skostørrelsen på foden, er det dog ikke et ægte aftryk, idet det må være i omegnen af en størrelse 60. Mon det symboliserer det fodfæste, formanden har været nødt til at oparbejde gennem sine 11 år på posten. Sekretariatet takker for de mange fine gaver, som bryder de hvide vægge med hygge og personlighed. ) 13

14 Demens Taler du den dementes sprog? Det kan være sin sag at ordne fødder på en dement, hvis man ikke forstår at gøre dem trygge. Autoritet, fasthed og konstant information er nøglefaktorer. Af Tina Rønhøj Når man taler med Kirsten Gotfredsen om hendes arbejde med demente, lyser hendes øjne af et dybfølt ønske om at gøre livet bedre for dem. For et par år siden valgte hun at vie sin karriere hundrede procent til denne passion ved at oprette sit eget konsulentfirma, der specialiserer sig i emnet. Og i maj måned tog hun første skridt til at viderebringe sine mange års erfaringer ved at udgive bogen Forebyggelse af aggressiv adfærd hos ældre i plejeboliger. Det var hun simpelthen nødt til. Bogen er skrevet med plejepersonale, sygeplejersker og sosuassistenter for øje, men den bliver også læst af læger, der beskæftiger sig med udredning og fodterapeuter kan i Kirstens øjne også sagtens drage nytte af indholdet. - Især afsnittet om kommunikation er særlig interessant for fodterapeuter, fordi det kommer med anvisninger på, hvordan man kommunikerer med de ældre. Det er vigtigt, at man fortæller en ting ad gangen og fortæller alt, hvad man gør. Desuden virker det ofte godt, hvis man giver forsikringer om, at man nok skal passe på vedkommende og roser dem for eventuelt pæne fødder og ankler, for at sidde stille eller måske for at have nogle dejlige sko. Det kan de mægtig godt lide, fordi de modtager en besked om at de ikke er et skvat. De forstår nemlig den såkaldte metakommunikation, selvom de ikke længere forstår sproget, siger Kristen Gotfredsen. Kreative kompromisser Hun fortæller også, at man hele tiden skal holde øje med den demente, når man er i nærkontakt med dem, fordi der kan komme reaktioner på det, man gør. Reagerer den ældre negativt på en handling, skal man ændre adfærd øjeblikkeligt for at forhindre en uheldig episode. I nogle tilfælde kan det være en fordel kun at foretage det allermest nødvendige, hvis man kan se, at den ældre har det svært med berøringen den dag. Hellere gå på kompromis med behandlingen end at insistere på at gennemføre alt, selvom den demente giver udtryk for, at der er noget galt. I de situationer er det godt at tænke kreativt for at finde frem til, hvordan man kan skære ned på procedurerne, så man får udført det, som patienten 14

15 Kirsten gotfredsen har et par kneb i ærmet efter at have arbejdet med demente i mange år som sygeplejerske. om kirsten gotfredsen Kirsten gotfredsen er uddannet sygeplejerske og har gennem sin karriere oparbejdet stor viden om demente og en passion for at gøre livet bedre for dem. Derfor har hun opstartet sit eget konsulentfirma Masterclass på Demensområdet, hvor hun tilbyder undervisning og rådgivning, både til plejepersonale og pårørende. Desuden har hun for nylig udgivet en bog om emnet Forebyggelse af aggressiv adfærd hos ældre i plejeboliger. og lige nu er hun i gang med et stort projekt om demente, der også fejler noget andet. læs mere om Kirsten og Masterclass på Demensområdet på FoTogrAF: TiNA rønhøj som minimum har brug for, fortæller Kirsten. Betvivl ikke - Man skal heller ikke hænge sig så meget i, hvad de fortæller en, selvom man godt kan regne ud, at det ikke kan passe. Såsom hvis de for eksempel snakker om deres forældre, som om de stadig er i live; selvom de må være døde for mange år siden. Mange demente taler nemlig om deres ægtefæller og forældre som om de stadig lever, og det skal man bare acceptere uden at stille spørgsmålstegn ved det, da man ellers risikerer at gøre den demente frustreret, siger Kirsten. Demente kan have gode og dårlige dage og derfor kan det være svært at forudsige, hvordan en patient har det, når man møder op hos vedkommende. Derfor mener Kirsten, at det er plejepersonalets opgave at vurdere hvordan en dement har det på de dage, hvor der kommer eksterne sundhedspersoner for at behandle dem. - Er en dement aggressiv eller forvirret, kan der ligge en lang række årsager bag. Og plejepersonalet skal have tid til at analysere situationen for at finde ud af om det for eksempel er forkert medicinering, der er årsag til, at den demente ændrer adfærd. I de situationer mener jeg, at plejepersonalet bør aflyse en behandling, da der ikke vil komme noget godt ud af at gennemføre den. Hverken for patienten eller behandleren. Og der sker jo som regel ikke noget ved at udsætte en fodbehandling nogle dage til situation er blevet normal igen, siger hun. ta'fat Demente er særligt følsomme, når de gælder områder uden for torso, fordi de har mistet kontakten til resten af kroppen, og nogle demente får tilmed berøringsangst ligesom spædbørn. Derfor kan fødderne være særligt 15 svære at berøre. - Når man rører fødderne på en dement, skal man derfor sørge for at tage ordentlig fat; det må ikke være blødt, fordi den demente har svært ved at finde ud af, hvad det er, der rører dem. Fasthed giver bedre genkendelse generelt. Man kan også med fordel starte med at give dem et fast tryk på hoften, idet man ofte skaber en god kontakt på den måde, fortæller Kirsten. En anden ting, der ofte skaber god kontakt til den lille gruppe, der er meget afvisende eller vrede, er, at benytte sin autoritet som fagperson over for den demente, fortæller Kirsten. Det kan man gøre ved at tale med en myndig stemme og præsentere sig formelt, når man træder ind ad døren. Det skaber tillid, fordi mange demente bedre kan klare distance frem for en blød tilgang til dem. Derfor kan de også i nogle tilfælde være en fordel at have nogle år på bagen, fordi man ofte ad åre bliver mere sikker på sin faglighed. Yngre mennesker kan dog også sagtens have en naturlig autoritet, der kommer dem til gode i disse situationer, siger hun....

16 tag vold Alvorligt - Skulle man være så uheldig at blive udsat for en lussing eller anden voldelig adfærd, skal man forlade den ældre hurtigst muligt, råder Kirsten. Og man skal kun gå ind igen, hvis man har mærket grundigt efter, om man kan klare det. Man må under ingen omstændigheder være rystet. Hvis man bare har den mindste tvivl, om man kan klare situationen, bør man gå og komme igen en anden dag, når man har genfundet modet, da der er risiko for en ny aggressiv episode. Ligegyldigt hvilken udvej man vælger, bør man informere personale om hændelsen, så de kan agere derefter eller måske forklare, hvorfor det er sket. links med viden om demens Viden om demens til patienter, pårørende, behandlere, politikere: Alzheimerforeningen: Forskningsresultater inden for demens: Ældresagen: Videncenter på ældreområdet: gerontologisk institut: Demenskoordinatorer i Danmark: - Det kan være en meget rystende oplevelse at blive slået og nogle risikere at gå ned på det. Derfor bør man ikke tage let på det, hvis man oplever psykiske problemer efterfølgende. Jeg kan kun opfordre fodterapeuter til at søge hjælp, hvis de får problemer i den retning, for det er ikke et privat anliggende, hvis man bliver overfaldet, understreger Kirsten. del dine løsninger Til spørgsmålet om fodterapeuter også kan bidrage til forebyggelsen af aggressiv adfærd i ældreplejen, svarer Kirsten efter en kort tænkepause: - Ja, det kan de. Mange demente har fodproblemer, som generer dem, og det kan være med til at gøre dem aggressive. Derfor vil fodterapeuters forslag til ændringer ved fodtøj eller strømper blive modtaget med kyshånd, hvis det kan gøre det lettere for patienten at få sko på. Gode råd om lindrende pleje vil også kunne gøre en stor forskel. Jeg og meget andet personale kender jo ikke til, hvad der findes af alternativer inden for fodterapien, så vi er åbne over for forslag, der kan fjerne bare en af de ting, der generer en dement, siger hun. Men, indrømmer hun, der mangler viden om demente og deres fødder. Derfor vil hun opfordre fodterapeuter med interesse i området, til at finde sammen og søge nogle af de fonde, der giver tilskud til disse formål. Gruppen kunne med fordel slå sig sammen med sådan en som mig, så vi kunne finde en løsning på problemerne i fællesskab, slutter Kirsten. ) demente i danmark i Danmark er der cirka mennesker, der lider af demens; og der opdages tilfælde hvert år. Der er dog flere end det, da det ikke er alle, der får stillet diagnosen. Jo ældre man bliver, desto større sandsynlighed er der for at blive ramt af demens. Derfor forventes det, at antallet af demente stiger markant i de kommende 30 år, fordi vi bliver ældre. Det er kun 1 ud af 100 af de årige, som lider af demens, mens tallet stiger til hver ottende for 80-årige og hver fjerde for 90-årige. Kilder: Alzheimerforeningen, Ugeskrift for Læger og Videncenter for demens. demente plejehjemsbeboere Mellem 50 til 80 procent af landets plejehjemsbeboere antages at lide af demens, men det vides ikke med sikkerhed. ifølge Danmarks Statistik er der pr. april 2008 i alt pladser for demente i pleje- og ældreboliger. Kilde: 'Den sociale ressourceopgørelse for ældreområdet, april 2007'. 16

17 ANMeLDeLSe boganmeldelse af benita Kragh, Korsør viser vej gennem labyrinten Kirsten Gotfredsen hvis man vil have fuldt udbytte af denne bog, skal man have tæt kontakt til beboere på plejehjem, men der er alligevel god inspiration at hente, mener benita Kragh. m u n K s G a a r d d a n m a r K Bogen handler om aggressiv adfærd hos mentalt svækkede beboere i plejeboliger, og om hvordan man kan forebygge eller begrænse denne adfærd, der kan være en følge af demens, delir (forvirringstilstande) eller depression. Bogen beskriver mulige årsager til den aggressive adfærd, og hvordan man kan observere den ældre og forbygge det. Budskabet er, at man som plejepersonale kan gøre livet meget lettere for denne gruppe beboere ved at ændre og tilpasse omgivelserne, så de i højere grad bliver meningsfulde og overskuelige for den ældre. Et berigende arbejde hvor man virkelig kan se en mærkbar ændring i den ældres adfærd umiddelbart efter, at man har ændret hjælpen. Teorien og de små cases i bogen er spændende og på ingen måde kedelig, men den giver en masse oplysninger, som man godt kan drukne lidt i, selvom de er nødvendige for at få det hele til at hænge sammen. Og som forfatter Kirsten Gotfredsen skriver, er dette et emne, som man faktisk aldrig bliver færdig med. De forskellige veje til lige netop at finde den rigtige forståelse og behand- ling for en beboer kan tit og ofte være som en labyrint. Der kan være mange ting, som kan være medvirkende til at vanskeliggøre arbejdet, før den rigtige løsning er fundet til den enkelte beboer. Adfærdsforskere, psykologer og terapeuter er alle med til udvikle ny viden. Bogen henvender sig til plejepersonale, der arbejder med ældre i plejeboliger. Men man kan som fodterapeut sagtens finde inspiration, hvis man for eksempel arbejder på plejehjem, kører som udebehandler eller har en ældre i familien, der har ændret adfærd. Forebyggelse af aggressiv adfærd hos ældre i plejebolig Jeg synes, det er et utrolig spændende emne, men man kan bedst bruge bogens indhold i det arbejde, hvor der er en længerevarende og meget tæt kontakt imellem plejepersonale og beboer. Forebyggelse af aggressiv adfærd hos ældre i plejebolig af Kirsten Gotfredsen, Munksgaard, 1. udgave 2009, 150 sider, 148 kr. ))))) 17

18 DeMeNS se, hør og Føl demens Der findes meget litteratur om demens, men ikke et, der er lige så sansende, som Den anden frekvens. Jeg har talt med en af mændene bag udgivelsen. Af Tina rønhøj Stil ind på en anden frekvens, vær i nuet og vis forståelse for den demente; det er nogle af de budskaber udgivelsen Demens: Den anden frekvens bringer. Udgivelsen består af en fagbog, en cd, en dvd og en antologi med digte og fortællinger om demens. Asbjørn Nors er en af ophavsmændene til udgivelsen, og han har selv oplevet, hvordan det er at have en dement tæt inde på kroppen. Hans mor. Til at starte med var det en frustrerende oplevelse for ham, men langsomt begyndte han dog at lægge mærke til forskellige ting, der øgede hans forståelse for morens sygdom. På den måde blev det nemmere for ham at acceptere og leve med hende, som den person hun var blevet; og han kunne mærke hans egen forandring positivt på sin mor. Samtidig blev det første spæde frø sået til den udgivelse om demens Den anden frekvens, som for nylig blev lanceret med det formål at gøre alle os andre klogere på demente, så vi kan opnå en større forståelse og accept af sygdommen. led ikke efter svar - Mange bliver usikre, når de ikke kan forstå, hvad den demente siger eller hvorfor de bliver kede af det. Og så tænker de om det er et forkert tidspunkt, de er kommet på. De leder efter et svar. Men det er ikke sikkert, at det findes, idet demente svinger rent følelsesmæssigt, og det betyder ikke altid noget, hvis de bliver kede af det. Det FoTogrAF: TiNA rønhøj Alle sanserne skal tages i brug, ifølge Asbjørn Nors, hvis man vil skabe en god kontakt til en dement; til fælles glæde. demens: den Anden Frekvens Den anden frekvens kan købes i boghandlere eller på udgivelsen, som består af en dvd, en cd, en antologi med digte og fortællinger samt en fagbog koster 368 kr. Du kan dog også vælge at købe cd en og antologien i en pakke til 188 kr. eller fagbogen og dvd en til 199 kr. 18

19 har heller ikke nødvendigvis noget at gøre med en selv. Det betyder dog noget om de fornemmer, at man møder dem på det følelsesmæssige plan eller ej, idet de kan blive aggressive, hvis det ikke er tilfældet. Man kan derfor komme langt ved at bruge den samme varme over for demente, som man gør over for små børn, fortæller Asbjørn Nors. Den anden frekvens er en meget sansende tilgang til demens, hvor man kan både høre, se, læse og føle sig til en højere forståelse. Tilgangen er tilmed kreativ og nytænkende. Den er smukt og rigt illustreret og bringer en række digte og fortællinger, der skal øge forståelsen for dementes umiddelbart forvirrende snak. Udgivelsen taler dog også til ens 'rationelle jeg' ved at præsentere en række internationalt anerkendte teoretikere, der har gjort sig tanker om håndtering af demente og andre, der er ramt af sygdomme i hjernen, såsom kræft eller hjerneblødninger. Uhøjtideligt ta selv bord Ifølge Asbjørn Nors skal man dog ikke tage Den anden frekvens for højtideligt, men bruge det som et ta selv-bord med inspiration, hvor man selv kan vælge, hvordan man vil anskue sygdommen; det er en øvelse i at stille ind på den dementes frekvens. - Udgivelserne handler mere om os end de demente, fordi det er os, der er nødt til stille ind på den dementes frekvens og ikke omvendt. Man skal lære vedkommende at kende på ny, da den gamle person ikke kommer tilbage. Man går først rigtigt galt i byen, hvis man leder efter rationalet i det en dement giver udtryk for, og jo sværere bliver det at få en god dialog, mener Asbjørn Nors. Hvis man for eksempel forsøger at få den demente til at huske familie Hvis man kigger godt efter, kan man finde kunst i det demente gør og siger. 19 eller begivenheder kan det gøre vedkommende meget frustreret, fordi han/ hun ikke kan komme i tanke om det længere. Man skal i stedet møde den demente, hvor vedkommende er ved for eksempel at holde øje med, hvad de kigger på og starte samtalen op ud fra det. Man skal altså forsøge at være i nuet - selvom det er smadder svært - og holde op med at lede efter succes. Hvis man stiller ind på dementes frekvens, kan ethvert besøg ende med at være en succes, uanset om den de-... Fotograf: Nicolai Howalt

20 mente har et klart øjeblik eller ej. Man skal tænke på, at de har noget at give af. Først da får man gaver, fortæller han. marte meo En af de metoder, som Den anden frekvens fremhæver, er Marte Meometoden, der går ud på at fortælle den demente alt, hvad man gør; før man gør det, mens man gør det og gentage det igen og igen om nødvendigt. En af filmene på dvd en viser, hvor stor en forskel Marte Meo har gjort for en dement dame med Downs syndrom. Inden metoden tages i brug sidder hun og skriger, mens plejepersonalet vasker hende og giver hende tøj på. Efter at personalet har benyttet Marte Meo et stykke tid, er hun blevet filmet igen, og nu ser man hvordan hun med et smil på læben og småsnakkende lader sig klæde på af personalet. Forskellen er enorm og det er tydeligt at hendes livskvalitet er steget til helt nye højder. ForFrA hver gang - Mange ældre er ensomme, selvom der kommer nye, fremmede mennesker hos dem hele tiden. Derfor skal man gøre meget ud af at sige, hvem man er og hvad man skal; hver gang man kommer. Ved tilmed at være et varmt og kærligt menneske undgår man, at hvem står BAg Fænø lighthouse projects er et lille nytænkende firma, der står bag udgivelsen Demens: Den anden frekvens. Flemming Skouboe og Asbjørn Nors er de to fyrmestre i Fænø lighthouse projects, der arbejder med det oversete, det fantastiske og grænseoverskridende. Et laboratorium i overraskende erkendelser. det føles som et overgreb. Man skal jo tænke på, at man er fremmed hver gang man kommer, selvom man har været der mange gange eller måske i familie med dem. Heldigvis kan de fleste demente dog huske, at man er et rart menneske, siger Asbjørn. ) FoTogrAF: FÆNø lighthouse projects 20