FORNYELSENS ÅR DEN ROBUSTE STORBY DEN GODE HISTORIE DB'S ÅRSPROGRAM 2004 TILBAGETOGETS HELTE PLANDANMARK. 2. årgang januar 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORNYELSENS ÅR DEN ROBUSTE STORBY DEN GODE HISTORIE DB'S ÅRSPROGRAM 2004 TILBAGETOGETS HELTE PLANDANMARK. 2. årgang januar 2004"

Transkript

1 2. årgang januar 2004 BYPLAN NYT FORNYELSENS ÅR Side 3 DEN ROBUSTE STORBY Det er ikke skattemæssigt begrundet, når jeg arbejder for at få bygget attraktive boliger i Københavns Havn, siger Jens Kramer Mikkelsen i et interview om den boligpolitiske strategi Side 4 1 DEN GODE HISTORIE Strategien skal være den gode historie, og strategien skal tage udgangspunkt i en dialog med alle interessenter og i det politiske univers! Niels Helberg diskuterer strategisk komuneplanlægning med Mads Uldall Side 6 DB'S ÅRSPROGRAM 2004 Årets kurser mv. midtersider til at rive ud og hænge op Side 8 TILBAGETOGETS HELTE Det vanskeligste af alt er at lede en hær under tilbagetog. Men de, der hurtigst indrømmer, at de er tabere, har lettest ved at klare sig helskindet igennem, siger professor Michael Møller, der er en af de fire interviewede om dogmet vækst er nødvendig Side 10 PLANDANMARK Anmeldelser, debat og kort nyt Side 14

2 2 BYPLAN NYT årgang januar 2004 BYPLAN NYT Redaktion Ole Damsgård (ansv.) Annette Thierry Årsabonnement i kr. incl. moms og forsendelse i Danmark Layout Karin Larsen Arkitektens Forlag Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Annette Thierry Repro + tryk Arco Grafisk A/S FORNYELSENS ÅR Side 3 DEN ROBUSTE STORBY Det er ikke skattemæssigt begrundet, når jeg arbejder for at få bygget attraktive boliger i Københavns Havn, siger Jens Kramer Mikkelsen i et interview om den boligpolitiske strategi Side 4 DEN GODE HISTORIE 1 Strategien skal være den gode historie, strategien skal tage udgangspunkt i dialog med alle interessenter og i det politiske univers! Niels Helberg diskuterer strategisk komuneplanlægning med Mads Uldall Side 6 DB'S ÅRSPROGRAM 2004 Årets kurser mv. midtersider til at rive ud og hænge op Side 8 TILBAGETOGETS HELTE Det vanskeligste af alt er at lede en hær under tilbagetog. Men de, der hurtigst indrømmer, at de er tabere, har lettest ved at klare sig helskindet igennem, siger professor Michael Møller, der er en af de fire interviewede om dogmet vækst er nødvendig Side 10 PLANDANMARK Anmeldelser, debat og kort nyt Side 14 BYPLANNYT nr. 1 / 2004 (2. årgang) Forside foto: Jørgen Witved ISSN udkommer med seks numre om året BYPLAN NYT Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Fonden Realdania har ydet økonomisk støtte til artikelserien Planlægningens dogmer. ODENSE BYPLAN Mange mennesker forbinder mest Odense med problemer i Vollsmose og med gadegennembruddet i bymidten. Men Odense er meget andet, mere og bedre. Begge anlæg stammer fra tiden inden kommunesammenlægningen i 1970 og blev herefter begge ændrede til det bedre. I bogen beskrives for disse og mange andre eksempler både de første planudkast, diskussionerne og det endelige resultat. Der fortælles om byudvikling med respekt for naturforhold, om afstemning af trafikplanlægningen for alle trafikanter, om bymidtens forbedring og om tilblivelsen af den varierede boligbebyggelse Blangstedgård. Og meget mere. Bogen er på den ene side lokalhistorie. Den udgives af Byhistorisk Udvalg i Odense. Men meget af beretningen har tillige generel interesse. Der berettes om kommunesammenlægningens virkninger for politik og planlægning. Om planreformen med lokal kompetence og borgerdeltagelse. Om tilblivelsen af de danske regler for trafiksanering, som siden er benyttet i vidt omfang i hele landet. Om genindførelse af rundkørsler, som sagkyndige nu anbefaler generelt til forbedring af trafikafvikling og trafiksikkerhed. Bogen er skrevet af arkitekt Jesper Harvest, der i perioden arbejdede med byplanlægningen i Odense, fra 1974 som kommunens planlægningschef. Bogen er illustreret med ca. 200 billeder og kort, hvoraf de fleste er i farver, og er forsynet med fyldige registre. Bogen koster 250 kr. Særtilbud til BYPLANNYTS abonnenter: Køb bogen direkte fra Odense Stadsarkiv, Klosterbakken 2, 5000 Odense C, telefon og få den portofrit tilsendt eller bestil den direkte på

3 BYPLAN NYT LEDER FORNYELSENS ÅR Vi står i det kommende år over for en kommunalreform, som uanset udfaldet vil få stor indflydelse på planlægningen og planlægningens vilkår fremover. Om der bliver to eller tre administrative niveauer, eller om kommunerne får en mindste størrelse på eller indbyggere, vil få afgørende betydning for den måde, en ny planlov skal skrues sammen på. Ikke fordi man på forhånd kan sige, om den ene model for en ny administrativ struktur nødvendigvis er bedre end en anden, set ud fra et planfagligt synspunkt. Hvis man ser bort fra, at enkelte af Strukturkommissionens modeller lider af demokratisk underskud, vil de alle kunne fungere som et OK grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, når bare de matches af et plansystem, der tager højde for nogle grundlæggende værdier og samfundsmæssige behov. Den fremtidige debat handler derfor lige så meget om værdier, som om hvordan den administrative struktur kommer til at se ud. I sin nytårstale sagde statsministeren, at den forestående reform handler om at sikre en bedre offentlig service. Glem ikke, at det handler om mennesket før systemet, var en af hans formuleringer. Her kan man så, med de sidste par års planlovsændringer i baghovedet, frygte, at opfattelsen af, hvad der er værdier, og hvad der er system, vendes på hovedet, så netop grundlæggende værdier, som burde sikres gennem planlægningen, forveksles med system og smides ud med badevandet. Derfor er det her i elvte time tvingende nødvendigt med en afklaring af, hvad det er for grundlæggende værdier, vi vil sikre med et fremtidigt plansystem. Det er i samme åndedrag også vigtigt at slå fast, at de værdier, som skal sikres i fremtiden, ikke nødvendigvis er 100 procent identiske med de værdier, som blev sikret, da vores nuværende plansystem for snart 30 år siden fandt sin form. Men selv om samfundet ser meget anderledes ud i dag, behovene er forskellige, så vil der lige så klart være et betydeligt værdimæssigt overlap, når vi taler om f.eks. demokrati i planlægningen eller sikring af natur- og kulturarv. Byplanlaboratoriet vil i løbet af året komme med nogle konkrete bud på, hvad det er for værdier, der bør sikres gennem planlægning. Men der bliver også behov for aktiv medvirken fra dem, der i det daglige, enten som politiker eller som planlægger, arbejder med den fysiske udvikling. Det vil vi gøre vores til at skabe rammerne for. Så derfor skal meldingen herfra være et ønske om et rigtigt godt nytår og et velkommen til fornyelsens år! Freddy Avnby, formand for Dansk Byplanlaboratorium

4 4 BYPLAN NYT DEN ROBUSTE STORBY FOTO: BO TORNVIG I de nærmeste år får København ca nye boliger hvilke konsekvenser får det for kommunens økonomi? Det er ikke skattemæssigt begrundet, når jeg arbejder for at få bygget attraktive boliger i Københavns Havn.Vi har i kommunen nøje undersøgt, hvad nybyggeri af familieboliger i Havnen vil betyde for Kommunens økonomi. Undersøgelsen viser, at skattegrundlaget forbedres, men samtidig skal der jo etableres skoler, daginstitutioner og anden offentlig service. Så konklusionen er faktisk, at omdannelsen vil være udgiftsneutral for kommunen. Hver ny bolig, der bygges, koster mellem kr. i udgifter til udbygning af skoler, infrastruktur mv. I kommunens boligpolitiske strategiplan fra 2001 lægges der stor vægt på at skabe en mere robust befolkningssammensætning i København. Hvad vil det sige? En mere robust befolkningssammensætning vil sige en befolkning, som rummer både stærke og svage grupper, og en befolkning, hvor mange familietyper, generationer osv. er repræsenteret og oplever, at der er tilbud i byen, der imødekommer deres behov. Når vi arbejder for en robust befolkningssammensætning, er det fordi vi mener, at en varieret by med mange forskellige familietyper, forskellige aldersgrupper, etniske grupper osv. skaber en spændende, varieret og mangfoldig by. Især børnefamilierne er traditionelt flyttet fra byen, og der vil vi meget gerne gøre det mere attraktivt at blive boende også for denne gruppe. Og udviklingen de seneste år viser da også, at det er lykkedes i højere grad at fastholde denne gruppe. Men en robust befolkningssammensætning handler også om, at vi med en by, der er befolkningsmæssigt bredere sammensat, i mindre grad vil være afhængige af udlig-

5 BYPLAN NYT Det 54. danske Byplanmøde finder sted den 30. september - 1. oktober 2004 i København Byvæksten i Danmark i disse år sker især i og omkring nogle få store byer. Hvorfor er de så attraktive, både for de boligsøgende, virksomheder og kulturliv? Hvad er det, der kendetegner de nye vækstmiljøer, livsformer og måder at bruge byen på? Og hvilke perspektiver rejser det - og den nye kommunalstruktur - for byvækstbyernes rolle i forhold til landets øvrige byer? Det er nogle af de spørgsmål vi vil sætte til debat på årets byplanmøde. Som optakt har BYPLANNYT talt med Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen om specielt den boligpolitiske strategi i kommunen. Mens efterkrigsårenes byvækst blev overladt til forstadskommunerne, vil Københavns Kommune med på bølgen i denne omgang. Der skal blandt andet bygges nye familieboliger i byen. ningsordninger og i højere grad kan være selvbærende økonomisk. Det giver en handlefrihed, som jeg synes er værd at stræbe efter. Flere familier i byen skaber nye behov. Arbejder kommunen på at udvikle tilbud, som friluftsbadet på Islands Brygge, der gør København mere venlig? Vi er meget opmærksomme på efterspørgslen efter fritidstilbud, og efter succesen med badestedet på Islands Brygge åbnede vi sidste år et badested ved Fisketorvet. Og så er vi jo i gang med en række projekter rundt omkring eksempelvis Amager Strandpark, som jeg er overbevist om vil blive en stor succes blandt københavnerne, når den står færdig i Og så har det vist sig, at vi med initiativer som kvarterløft får genereret mange projekter blandt andet inden for den uorganiserede idræt. Med boligstrategiplanen har vi afsat 50 mio. kr. til en byudviklingspulje, hvor borgere, foreninger o.l. kan komme med konkrete projekter i de offentlige byrum og få tilskud til finansieringen. Det giver en bred vifte af nye tiltag for eksempel rulleskøjtebaner, legepladser, omlægning af vejarealer, så de bliver egnede til andet end trafik osv. Fra et børnefamiliesynspunkt har København 2 svage punkter: der mangler store boliger, og der mangler gode skoler. Hvordan går udviklingen på disse områder? Det er rigtigt, at København har en boligmasse præget af mange små boliger mere end 50 % af boligerne er således på to værelser eller derunder. Derfor arbejder vi med afsæt i den boligpolitiske strategiplan for at der bygges flere store boliger. Og det går godt med at realisere denne målsætning. I år har Københavns Kommune afsat midler til byggeri af 1400 almene boliger heraf 770 familieboliger, 300 ungdomsboliger og 325 boliger til særligt udsatte grupper.at vi bygger boliger til grupper med særlige behov, skal ses som et udtryk for at vi også gerne vil kunne tilbyde en passende bolig til disse grupper det kan være folk med fysiske handicaps, psykisk syge eller folk med misbrugsproblemer. Næste år er der afsat midler til 600 nye almene familieboliger. Samtidig lægger vi stor vægt på, at der bygges med blandede ejerformer, så antallet kan 2- eller 3-dobles. Desuden er der ved at komme godt gang i det private boligbyggeri, det er blevet interessant for private investorer at bygge boliger, og vi er løbende i dialog med de centrale aktører på markedet for at få viden om, hvor vi kan gøre vores for at reducere barrierer for boligbyggeriet, hvad enten de måtte være kommunale, lovgivningsmæssige eller af anden karakter. Når vi ønsker at tiltrække børnefamilier, er det klart, at vi også må kunne tilbyde gode forhold i daginstitutioner og skoler. Derfor har vi vedtaget en børneplan, hvor der er afsat 0,9 mia. kr. til nye daginstitutioner og 1,1 mia. kr. til at forbedre vores skoler. Det er store beløb, der illustrerer hvor højt, vi prioriterer disse indsatsområder. Når vi prioriterer et område som skolerne så højt, er det fordi, det jo er i skolerne, vi uddanner fremtidens københavnere, og det er derfor på langt sigt en god investering at sikre gode muligheder for vores børns uddannelse. Merete Ahnfeldt-Mollerup, arkitekt Man kan downloade kommunens strategiplan fra 2001 Boliger for alle, fra dk. Her findes også den kortere Fakta om boligpolitik, og Kommunaløkonomiske konsekvenser af nye boliger i København, der er en nyere redegørelse for situationen. Se også powerpoint-oplæg fra Københavns Kommune på kurset Byidentitet, branding og boligpolitik, nov. 2003: byplanlab.dk kurser afholdte arrangementer. Tabel 5.1 Kommunaløkonomiske konsekvenser af nye boliger. Københavns Kommune 2002 Konklusioner: Ejerformer er umiddelbart underordnet p.g.a. udligningsordninger - men har indflydelse på den økonomiske afhængighed. Børn trækker ned. Nybyggeri er en langsigtet investering p/l (mill. Kr.) År med fuld effekt Udgifter -578 Investeringer - lån over 20 år* -71 Indtægter excl.tilskud og udligning 659 Netto før udligning 10 Tilskud og udligning -17 Netto efter udligning -7 * Lån over 20 år med en rente på 6%.

6 6 BYPLAN NYT DEN GODE HISTORIE NH: En god kommunal planstrategi skal efter min opfattelse besvare 3 enkle spørgsmål, nemlig: Hvor står vi? Hvor vil vi hen? Hvad gør vi for at komme fra det ene sted til det andet? Det lyder ikke så indviklet, men jeg tror, at den tankegang, der ligger bag disse spørgsmål, ikke er lige indlysende i alle kommuner. MU: Jeg har haft mulighed for at læse stort set alle de planstrategier, som er udkommet. Så vidt jeg kan se, er mange kommuner er ganske gode til at stille langsigtede visioner op for kommunens udvikling.til gengæld kniber det for mange kommuner med at fremlægge en præcis analyse af, hvor man står. Jeg savner også i mange planstrategier nogle sammenhængende bud på, hvad der skal gøres for at nå visionerne. POLITIKERNE SKAL MED FRA STARTEN NH: For mig er det helt afgørende, at planstrategien har karakter af et politisk budskab, som er diskuteret grundigt i kommunalbestyrelsen, og som har politikernes helhjertede opbakning. MU: Jeg er enig i, at politikernes involvering er nødvendig, men den skal ske ud fra en grundig analyse af udgangspunktet hvor står vi? Det er for mig også lige så vigtigt at supplere med input fra byens øvrige aktører. Politikerne skal fra starten i dialog med de vigtige aktører, f.eks. inden for det lokale erhvervsliv, kulturlivet osv., inden visioner og strategier formuleres. I mange kommuner mangler disse forudgående diskussioner. Og dermed bliver planstrategien ikke til hele kommunens strategi. NH: Du nævnte analysen af udgangspunktet hvor står vi? Jeg er enig i, at det er det nødvendige udgangspunkt for at opstille de gode og håndterlige visioner. Denne analyse er måske i virkeligheden planlæggerens vigtigste opgave i hele processen med planstrategien. Det er ikke gjort med kurver og tabeller. Der er behov for en dybere forståelse for kommunens aktuelle situation. MU: Det er de færreste kommuner, der forsøger sig med en mere sammenhængende beskrivelse af kommunens situation. Det gælder f.eks. kommunens rolle i det regionale samspil, det eksisterende erhvervsgrundlag hvad lever vi af i kommunen? og de særlige muligheder, som kommunens placering, omgivelser, historie og kompetencer frembyder. DET ENKLE ER DET BEDSTE MU: Der er adskillige gode eksempler på gennemarbejdede og kreative planstrategier med en klar sammenhæng mellem visioner, strategier og konkrete handlinger. Ingen nævnt, ingen glemt! Det gælder ikke mindst i flere af de større kommuner, som har gode traditioner for strategisk planlægning. Men på den anden side ser jeg lidt for tit nogle frygtelig lange og ordrige strategier, hvor budskaberne kan være svære at gennemskue. NH: De bedste visioner er for mig at se dem, der bygger på en god forståelse af kommunens egne styrkepositioner, og som satser på at udnytte disse positioner i et langsigtet perspektiv. Men jeg oplever ofte, at kommunerne hellere vil satse på at skaffe sig det, som de andre har, og som de selv mangler. Det kan typisk være IT-virksomheder, uddannelsesinstitutioner og velbjærgede skatteborgere. MU: I mange mindre kommuners planstrategier ser det lidt tyndt ud, især når det gælder den kommunale prioritering af indsatsområder og ressourcer. Mange steder kniber det tilsyneladende med at vælge de områder og aktiviteter, hvor kræfterne skal sættes ind.

7 BYPLAN NYT Der er både gode og mindre gode erfaringer fra de første planstrategier. Niels Helberg, der er byplankonsulent, har diskuteret strategisk kommuneplanlægning med Mads Uldall, som bestyrer Dansk Byplanlaboratoriums netværk om strategisk planlægning og planstrategier. Der er mange fine ord i visionerne. For mig er det vigtigt, at både visioner og strategier er enkle og letforståelige. Strategien skal være den gode historie, som i et kort og klart sprog fortæller hvor politikerne vil hen og hvordan det skal ske. DIALOGEN MU: Der bør gøres mere ud af procesdelen i planstrategien. Hvordan skabes et tæt og forpligtende samarbejde mellem de mange interessenter i kommunens udvikling? Hvordan gennemføres en meningsfuld borgerinddragelse? De traditionelle borgermøder er ikke den mest frugtbare måde at fremme dialogen på. NH: Diskussionen om en meningsfuld borgerinddragelse er lige så gammel som planlovgivningen. De fleste kommuner er positive over for at lade borgerne komme til orde, men mange har dårlige erfaringer. Derfor kan det være vanskeligt at bringe nyt liv i den lokale planlægningsdebat. Men jeg tror, at et klart politisk udspil, hvor politikerne tager stilling frem for at læne sig afventende tilbage, er mere inspirerende for en dialog, end den gamle model. MU: Mange planlæggere er ikke skolede i kunsten at få de forskellige interessegrupper til at tale sammen. Byplanlaboratoriet har her en vigtig opgave i forhold til at opsamle erfaringer og styrke metoderne via kurser, seminarer og uformelle netværk.vi har blandt andet i forbindelse med diskussionen om fornyelse af planlægningen anbefalet kommunerne at udarbejde procesanalyser, der afklarer hvilke aktører, der skal involveres i planlægningen og hvordan det skal ske. DEN POLITISKE LOGIK NH: Sidst men ikke mindst tror jeg, det er vigtigt at være bevidst om forskellen mellem planlæggerens logik og den politiske logik. Det, som planlæggeren opfatter som indlysende logisk og fornuftigt, er ikke altid det, som politikeren anser for mest fornuftigt. Og hvis processen med den strategiske planlægning skal lykkes, må udgangspunktet tages i det politiske univers. Hvordan ser politikeren kommunens nuværende situation og de fremtidige muligheder, og hvad kan planlæggeren gøre for at belyse disse muligheder? MU: Det er klart, at udgangspunktet er det politiske, men det må ikke afskære planlæggeren fra at udfolde kreativitet og at inspirere politikerne til at opstille nye udviklingsmuligheder. For mig er det afgørende, at politikerne inspireres til at finde sammen med kommunens andre aktører i nogle handlingsorienterede netværk. Strategier er kun fornuftige, hvis de realiseres. Niels Helberg, byplankonsulent Dansk Byplanlaboratoriums netværk om strategisk planlægning og planstrategier: Netværkets formål er at give inspiration til udarbejdelsen af den første generation af planstrategier. Netværket består af et elektronisk nyhedsbrev, som udsendes hver 14. dag, og et arkiv med interviews, artikler mv. om strategisk planlægning. Se netværk

8 8 BYPLAN NYT ARRANGEMENTER FORÅR Byomdannelse Konference 28. januar i København Fokus for konferencen er omdannelsen af byernes erhvervs- og havneområder. Spørgsmålet er, om omdannelsen kan gøres bæredygtig i bred forstand og hvilke barrierer, der er for en sådan udvikling. Konferencen afsluttes med en paneldebat, hvor repræsentanter for Folketingets partier deltager. Arrangeres i samarbejde med bl.a. Dansk Center for Byøkologi og Landsplanafdelingen. Program er udsendt og kan ses på hjemmesiden. Strategier og kommuneplan Seminar februar i Roskilde Seminarets centrale temaer vil være: Hvordan ser den strategiske kommuneplan ud? Hvordan kommer man fra strategi til plan? Hvordan udnyttes de nye revisionsbestemmelser? Program er udsendt og kan ses på hjemmesiden. Miljøvurdering af planer og programmer Seminar marts i Vejle Loven om miljøvurdering af planer og programmer forventes at træde i kraft den 21. juli Herefter skal alle fysiske planer, som skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Seminaret omfatter en grundig indføring i reglerne om miljøvurdering af planer og de allerede indhøstede erfaringer på området. Program er udsendt og kan ses på hjemmesiden. Håndtering af vanskelige plansager fagligt og juridisk Seminar april i Middelfart Seminaret tager udgangspunkt i typiske konkrete sager fra planlæggerens hverdag samt afgørelser fra Naturklagenævnet. Om planlovens samspil med anden lovgivning: Hvad siger lovene? Og hvordan tackles det, som lovene ikke siger noget om? Ny by i det 21. århundrede Indbudt konference 3. juni i Århus Konferencen skal diskutere, hvordan man kan planlægge den gode by eller den levende by. Kan man planlægge for mangfoldighed? Hvad er planlægningens vilkår? Hvad er investorernes interesser? Hvad er borgernes interesser? Er der en modsætning mellem den designede by og den demokratiske by? Konferencen tager udgangspunkt i planog idé-konkurrencen om et nyt byområde i Lisbjerg ved Århus og skal formidle og diskutere resultaterne. Arrangeres for Fonden Realdania og Århus Kommune. Åbent Land Konferencen juni i Fåborg Den årlige konference om planlægningen i det åbne land fokuserer på aktuelle debatemner inden for åbent land politik og forvaltning i et bredt og kritisk fagligt forum. Program vil foreligge ultimo februar Arrangeres i samarbejde med Skov & Landskab og Videncenter for planlægning i det åbne land. Fra strategi til byrum Studietur 15. juni i Trekantområdet På turen skal vi se og høre om hvordan, man aktuelt håndterer fornyelse og omdannelse af pladser, gågader og havneområder i Fredericia, Kolding og Vejle. Undervejs vil Jan Gehl og Lars Gemzøe kæde indtrykkene sammen og fortælle om nye tendenser inden for byrumsarkitektur. Arrangeres i samarbejde med Center for Byrumsforskning. Partnerskab i byomdannelse Dansk Byplanlaboratorium arbejder i et 2- årigt projekt med at undersøge og afprøve nye samarbejdsformer mellem kommuner og privatøkonomiske aktører i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervsområder. Projektets erfaringer formidles på fire seminarer. Det første seminar afholdes maj/juni. Dato og sted udmeldes senere. EFTERÅR Nye boliger i Øresundsregionen Rejsende 2-dages kursus sidst i august Kurset skal give et overblik over tendenser i tiden ved at se og høre om de nyeste bebyggelser i Helsingborg, Malmø og København. Kurset skal desuden give et overblik over boligmarkedet og diskutere kommunale boligstrategier. Dato udmeldes senere.

9 BYPLAN NYT Oversigten opdateres løbende på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside hvor tilmelding til arrangementerne kan ske online. Her kan du også tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev, så du får besked, hver gang der lægges nyt ind på hjemmesiden. FOTO: VIBEKE MEYLING Holdet på jagt efter Korsørs identitet ved brofæstet - Lokalplankursus 2003 Lokalplankvalitet og bykvalitet Kursus september i Svendborg Ud fra eksempler på lokalplaner arbejdes der med juridiske og formelle spørgsmål og med resultaterne i den fysiske virkelighed. Desuden om lokalplanværktøjets muligheder og begrænsninger. Udveksling med engelske planlæggere I samarbejde med Royal Town Planning Institute arrangeres en uges studieophold i England i september. Man indkvarteres hos en engelsk kollega og besøger en række engelske planlægningskontorer, udveksler ideer og erfaringer om f.eks. byomdannelse, byrumspolitik og inddragelse af den private sektor i planlægningen. Betingelsen for at deltage er, at man er villig til at være vært for en engelsk planlægger i Det 54. danske Byplanmøde 30. september-1. oktober i København (se side 5) Hovedstadens grønne kiler Konference 20. oktober i København Hovedstadens grønne kiler blev introduceret som idé i 1930'erne. Nu 70 år senere er der stadig konflikt mellem ønsket om at tilgodese storbybefolkningens rekreative behov og ønsket om byvækst. Hvordan kan konflikten håndteres anno 2004? Arrangeres i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Fornyelse af parcelhusområder fra 60'erne og 70'erne. Idéseminar for grundejerforeninger og kommuner i oktober Fra blev der bygget parcelhuse og 1,5 mio. danskere flyttede ud i de nye parcelhusområder. Det er stadig populært at bo i eget hus med have. Mange steder sker der en løbende fornyelse, andre steder går det trægt. Et generationsskifte er på vej hvordan kan det udnyttes til, i samarbejde med beboerne, at gøre områderne mere inspirerende og tidssvarende? Dato og sted udmeldes senere. Planlægning, politik og ledelse Kursus november i Odense Den gode planchef skal kunne det hele, hvad de færreste dog kan. Hvordan udnytter man bedst de ressourcer og kompetencer man har? Hvad er det centrale i en god og dynamisk planlægningskultur? Hvordan får man den bedste dialog med politikerne, og hvordan kan god ledelse bringe de bedste præstationer frem? Arrangeres i samarbejde med Foreningen af Danske Planchefer. Planlægning med elektroniske redskaber Kursus december i Århus Hvilke digitale redskaber står til rådighed og hvad er de gode til i planlægningen på de forskellige niveauer og planlægningsfelter? Erfaringer fra praksis diskuteres. Kurset er en videreudvikling af et kursus i ARRANGEMENTER I 2005 Visioner ved Vand Konference i januar 2005 i Hovedstadsområdet Konferencens formål er at præsentere og diskutere filmen 'Visioner ved Vand' om udenlandske eksempler på havneomdannelser, som skal inspirere til havneomdannelser på nye måder. Arrangeres for Fonden Realdania. Dato udmeldes senere. Planen i tiden 1-dags seminar i foråret 2005 i København I løbet af de sidste 5-10 år har der været en overvældende udvikling i de redskaber, vi har til rådighed, når planer skal udvikles, præsenteres, debatteres og realiseres. Elektroniske medier til analyser og visualisering bønnemetoder, værkstedsmetoder og spil proces og dialog planstrategi partnerskaber. Men hvordan påvirkes planlægningen og resultatet af de nye metoder? Hvordan får vi den fulde gavn af disse metoder? Dato udmeldes senere. Den 6. europæiske Byplanbiennale Juni 2005 i København Dato udmeldes senere. Det 55. danske Byplanmøde oktober 2005 Sted udmeldes senere.

10 10 BYPLAN NYT DOGME ALLE FOTOS: POLFOTO Danmarks befolkningskort er under ændring. I 2002 havde i alt 107 kommuner befolkningstilbagegang. Ifølge den seneste prognose tegnes forskellene skarpt. Nye områder som Møn, Falster og dele af Lolland får fremgang, og nye områder som Fyn får tilbagegang. Uanset om det kan lykkes at vende udviklingen i nogle områder, er det utopisk at forestille sig, at alle kommuner kan få del i landets befolkningsvækst. Er det lige så utopisk, at en kommune eller en by kan indstille sig på og planlægge for tilbagegang? Eller er dogmet 'vækst er nødvendig' umuligt at udrydde? Pernille Steensgaard har talt med professor Michael Møller, kontorchef Peder Baltzer Nielsen, byplankonsulent Svend Erik Rolandsen og borgmester Mogens Gade om deres syn på sagen. TILBAGETOGETS HELTE Danmark har et problem, som de andre nordiske lande griner af. Deres eget er u- hyrligt meget større: Folk strømmer mod de store byer, og provinsen affolkes. I Norge og Sverige ringer alarmklokkerne for alvor, fordi store dele af de to lande simpelthen drænes for liv og mennesker. Giver det virkelig mening at de forladte steder skal satse på vækst? Eller bør man tænke helt anderledes og planlægge for nedgang? For Danmark er det slemt nok. Også her flytter folk til de store byer. Det er blevet tydeligt de sidste fem-seks år, og fremtiden ser ikke bedre ud: Vi bliver kun flere mennesker over de næste 20 år. En stigning på 0,8 procent. Småting. Fænomenet hedder urbanisering og giver planlæggerne dramatiske udfordringer. Hvad stiller man op med alle de små byer? Hvad gør man ude på landet? Ikke noget endnu, siger en række eksperter. Man planlægger fremtiden, som om væksten fortsætter i indbyggertal, i skattekroner, i arbejdspladser.vækst er et dogme; det eneste rigtige. Men en femtedel af befolkningen lever i de såkaldte udkantsområder, hvor der er så langt til store byer, at folk ikke vil bo der. Samtidig sker den modsatte bevægelse: Konkurrencen om boliger og arbejde i storbyerne stiger og presser skrøbelige mennesker uden penge ud på landet. Borgmestrene derude står altså med en nedadgående kurve, ikke med vækst. Kan kommunerne overhovedet tænke på andet end evig vækst? Michael Møller, professor på Handelshøjskolen i København, siger: Det vanskeligste af alt er at lede en hær under tilbagetog. Men de, der hurtigst indrømmer, at de er tabere, har lettest ved at klare sig helskindet igennem. Desværre er det meget svært at indrømme nederlag. Og det er et almindeligt menneskeligt træk at fortsætte mod al sund fornuft. Det gælder mange steder i samfundet, også for virksomheder, der er for længe om at trække sig ud. Økonomisk teori siger, at de burde lukke den dag, de giver underskud, men de stopper først den dag, de har haft underskud så længe, at hele egenkapitalen er væk. Det tydeligste eksempel er danske skibsværfter, og man kunne frygte, at kommunerne laver den samme fejl. For en borgmester er det forbandet ubehageligt at være den første til at kaste håndklædet i ringen. Det er ikke den rette måde at blive valgt på.

11 BYPLAN NYT DOGME Kortet viser befolkningsvæksten frem til år 2030 på pendlingsregioner. Den er baseret på Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose for kommuner fra juni Det altafgørende nye i denne prognose er, at der nu kun forventes en befolkningsvækst på 0,8 %. Det er fortrinsvis de centrale områder som København, Århus, Ålborg og Østjylland, der vil vokse, dvs. storbyerne samt pendlingsoplandene til disse. Det vanskeligste af alt er at lede en hær under tilbagetog. Men de, der hurtigst indrømmer, at de er tabere, har lettest ved at klare sig helskindet igennem Nogen skal jo være afvandringsområder. Det kan ikke være et ideal at sprede befolkningen ud over hele landet, for der skal være mobilitet på markedet. Jeg er ikke ekspert i kommuner, men efter min mening skal de ikke foretage sig det samme. Det nytter ikke noget at slås om det samme. Selvom alle laver byggegrunde som vilde og gale, kommer der jo ikke flere mennesker i landet af den grund. Kommunerne skal foretage sig relativt lidt og tilpasse sig udviklingen i stedet for at gøre alt for at tiltrække folk. Der er for mange erhvervschefer i dette land! Kommunerne gør som alle andre: Bruger penge på at sætte ting i gang og udskyder vedligeholdelsen af skoler og veje til næste generation. Men regningen bliver større og større, og borgerne sætter pris på, at kommunen er ordentligt vedligeholdt. Jeg ville lægge vægt på den slags ting: At alting blot fungerer. At man vedligeholder det, man har. Det andet er sjofelt efter mine begreber, men desværre helt almindeligt. Det bedste er at være en stabil kommune. Man skal tiltrække folk, der ikke giver problemer. Pæn middelstand. Hellere tre, der tjener , end én millionær og to arbejdsløse. De koster. Optimalt er en ganske let afvandring, så man kan bruge de huse, veje og skoler, vi har. Man kan være glad og fro uden at vokse, men det er vanskeligt at finde og blive stående lige præcis på det rette punkt og ikke tippe derover, hvor verden går ad helvede til, siger Michael Møller. Planlægger kommunerne efter nedgang? Ikke ret mange har indset, at strategien er at drosle ned. Måske fordi man er lidt lammet og måske fordi, der i den traditionelle planlægning ikke er redskaber, der lærer én at gå baglæns, siger Svend Erik Rolandsen, byplankonsulent hos Sven Allan Jensen A/S. For en politiker er det utroligt svært at indrømme, at det går tilbage i ens kommune.vækst er vigtig for byens handelsliv og vigtigt for dens sociale liv at der er mennesker nok til at holde den i gang. Et af de få tegn på erkendelse, jeg kan få øje på, er, at nogle kommuner river tomme huse ned for at undgå, at sociale tilfælde flytter ind. Ellers er der stille. Kan man forestille sig en tilbagegangsstrategi, der ikke er en falliterklæring? En borgmester kunne sige: De unge flytter væk for at uddanne sig. Det er godt og Befolkningsvækst Fremskrivningen er gennemgående baseret på de seneste fem års tendenser i fertilitet, dødelighed, flytninger samt til- og fravandring. Fremskrivningen til 2030 bør naturligvis tolkes med stor varsomhed. Fremskrivningen viser en forholdsvis polariseret udvikling med vækst i de største byregioner og tilbagegang i yderområderne. Det er sandsynligt, at tendensen til en sådan regional polarisering vil udløse politiske initiativer, der vil bevirke, at fremskrivningen ikke bliver til virkelighed. De seneste års tendens til regional ubalance har således allerede affødt modforanstaltninger, som det er omtalt i Landsplanredegørelse 2003, Et Danmark i balance hvad skal der gøres?, og i regeringens nationale vækststrategi. Niels Østergård, Landsplanchef

12 12 BYPLAN NYT DOGME Det bedste er at være en stabil kommune Optimalt er en ganske let afvandring, så man kan bruge de huse, veje og skoler, vi har positivt. Måske kommer nogle af dem tilbage. Men ellers handler det jo om, at der ikke fødes nok børn i Danmark. Det er også svært at planlægge sig ud af. Mange vil reagere med vrede, men det er ikke muligt at planlægge sig ud af den her udvikling. Der er intet formål i at prøve at bremse unge mennesker, der flytter til storbyerne, fordi den udvikling, man har i videnserhvervene dér, er en forudsætning for hele landets fremtid og velfærd. Den Store Planlægning er utopisk under den nuværende regering og var det også under den sidste: Man styrer ikke folks bosætning overordnet. Hvad skal de små byer leve af? I attraktive kommuner med fraflytning, for eksempel Skagen, ser man flere og flere deltidsborgere, som bruger deres sommerhuse meget mere end almindeligt. De har to husstande. En i storbyen, hvor de arbejder og har travlt, og en hvor de slapper af eller kan koncentrere sig om arbejdsopgaver. Kommunen får ingen skattekroner ud af det, men alternativet er, at huset bare står tomt. Det er bedre at lade deltidsborgere flytte ind i de solide tomme huse i byen end at udlægge nye områder til sommerhuse. Og måske går disse aktive deltidsborgere rundt og keder sig i weekenden. Måske bliver de iværksættere i udkantsområderne. Der kan ske noget, vi slet ikke ved, hvad er. I 1930rne vidste ingen, at så mange danskere skulle komme til at eje et sommerhus. Mange mennesker er ikke klar over, hvor billige husene er i udkantsområderne. Det er billigere at købe nabohuset og indrette teenage-værelser i dem end at bygge ud. Vi har brug for to lovgivninger: En til de hårdt pressede steder som Nordsjælland og en til de andre, plus et mere fleksibelt skattesystem, så man kunne få lagt nogle skattekroner der, hvor man er deltidsborger og har sin anden husstand. Og så skal vi også passe på de fem-seks største byer, mener han. De skal drive landet. Hvis Aalborg eller Odense går ned med flaget, vil hele landsdele være i alvorlige vanskeligheder. Er Aalborg i vanskeligheder er hele Nordjylland i vanskeligheder. Allerede nu ses en vis stagnation i erhvervslivet i Nordjylland med tomme erhvervslokaler. Forventningerne er i bund deroppe, på niveau med Lollands og Bornholms. Der er brug for en storbyredegørelse. Ikke ret mange har indset, at strategien er at drosle ned måske fordi, der i den traditionelle planlægning ikke er redskaber, der lærer én at gå baglæns Skal vi bare lære at leve med et skævt Danmark? Indtil slutningen af 1980erne handlede planlægningen om et lige Danmark. I dag taler man om et balanceret Danmark, siger Peder Baltzer Nielsen, kontorchef i Landsplanafdelingen. Det er ikke skævt, at man ikke har storbyens kvaliteter ude i det vestlige Jylland. Der har man sine egne. Steder er ikke ens og kan ikke blive det. Lige vilkår overalt i landet er ikke muligt. De unge vil have bylivet. De kommer efter den kvalitet, byerne har. Kultur og liv. Nye fremadrettede virksomheder slår sig ned i byerne sammen med de andre af samme slags og bruger byen. De lægger sig tæt i klynger. Der er en sammenhæng mellem arbejde og fritid. En direktør fra en televirksomhed i Sydhavnen sagde til mig: 'Vores ingeniører skal kunne se den nærmeste cafe fra deres kontor.' Det handler ikke så meget om, hvilken virksomhed, man arbejder for, men hvor man bor. I Nordjylland skal alle mobiltelefonvirksomheder have deres udviklingsafdelinger på havnen i Aalborg. Det er blevet mondænt. Man skal tæt på. Enten ind i selve byen eller lige i udkanten. Folk kører længere for at køre på arbejde end for bare ti år siden. Giver det kommunerne psykisk ubehag at se tilbagegangen i øjnene? De er gået i gang med måske at overveje det. Det lyder af meget lidt, men mange

13 BYPLAN NYT DOGME Forladte huse, alternativ anvendelse og forfald. Det, som borgmestrene vil undgå. (Alle fotos) kommuner har dog erkendt, at udviklingen foregår der, hvor der i forvejen er et erhvervsklima. De kaster sig nu over bosætning, hvilket er meget fornuftigt, for der ligger skattekronerne. Men det skal jo ikke bare være bevidstløs udlægning af grunde til parcelhuse. Kommunerne skal finde ud af, hvem de har i kikkerten, hvilken type, og hvordan de mennesker helst vil bo. Det er meget mere kompliceret end 'attraktiv bolig ved kysten'. De skal vide, hvad netop deres by kan i forhold til nabobyen, hvad er dens karakteristika, dens stærke sider, og så skal de gøre et nummer ud af det. Der er en bevægelse, der hedder slow cities. De tænker på kvalitet i stedet for kvantitet. Det er på tide at kigge på kvaliteten i de enkelte danske byer. Stedet har betydning for konkurrencekraften for en by. Fascinationen af vækst ses i udlægningen af parcelhusområder. Der er sat rigeligt af. Men matcher et parcelhus folks ønsker? Eller er det noget andet, de flytter på landet for? Hvad vil kreative ingeniører bo i? Andre former for boliger, for eksempel i de allerede eksisterende gårde og huse? Jeg sidder ikke og bruger 50 timer om ugen af mit liv på at afvikle kommunen. Det ville være naturstridigt Landsbyerne burde bygge videre på, at de faktisk er landsbyer og ikke forstæder med udbredte parcelhuskvarterer. I mange år har planlæggerne på landet plagieret storbyerne for voldsomt med gågader i småbyer, hvor kulturen ellers er, at man kører ind og handler. Selvfølgelig skal enhver kommune have lov til at sætte et skilt ved vejen med ledige erhvervsgrunde, men det tiltrækker ikke stort. Jeg tror på mere komplicerede sammenhænge, hvor man skaber tiltrækkende miljøer ud fra sit eget særpræg. Borgmester i den nordjyske kommune Brovst, Mogens Gade fra Venstre, udbryder, at han selvfølgelig ikke planlægger efter nedgang. Hvis visionen er at give op, melder man sig ud af politik: Jeg sidder ikke og bruger 50 timer om ugen af mit liv på at afvikle kommunen. Det ville være naturstridigt. I stedet konkurrerer vi kommuner med næb og kløer om at få folk til at bosætte sig i netop vores by. Alle kæmper videre og satser på udvikling.vi må agere, som om vi skal bestå i hundrede år, selvom vi måske ikke skal, siger han. Brovst fastholder kun lige netop sit indbyggertal, selvom erhvervslivet har skabt 20 procent flere arbejdspladser over de seneste fem år.tænk, hvis de ikke havde, gyser Mogens Gade. Gør vi ingenting, vil afmatningen ske langsomt, men sikkert. Staten og amtet trækker den forkerte vej. De siger i deres forskellige planer og redegørelser, at de går ind for et lige Danmark, med ens vilkår for Per og Poul, men de har fjernet akutberedskabet fra vores sygehus, skåret vores kollektive trafik ned, svækket ambulanceberedskabet, og nu lukker de også en statslig planteskole her hos os. De siger ét og gør noget andet. Centraliseringen mærkes tydeligt. Og Brovst gør sit med visionsseminar, erhvervskonkurrence, landdistrikspolitik, udviklingsværksteder, byfornyelse og branding for at overleve og vinde i kampen om de kun nye borgere, vi kan regne med over de næste 20 år. Én ting er sikkert: De fleste af dem vil søge mod storbyerne. Pernille Steensgaard, journalist VI EFTERLYSER tilbagetogets helte! Er der en kommune, der åbent erkender, at tilbagegang eller stagnation er fremtidens vilkår? Og måske endog er ved at tage initiativer til at indrette sig efter det? Så kontakt Byplannyt og fortæl! Vi bringer svarene i de følgende numre.

14 14 BYPLAN NYT PLANDANMARK KALENDEREN Kalender over DB's arrangementer kan ses på DB's hjemmeside kurser.andres arrangementer vedr. planlægning kan ses på samme hjemmeside under kalender. Begge opdateres løbende. Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til KORT NYT Vindere Tak til de mange, der har hjulpet os ved under byplanmødet at besvare spørgeskemaerne om behov for efteruddannelse og om Byplannyt og til lykke til vinderne, der blev udtrukket blandt besvarelserne! Vindere af gratis deltagelse i et af DB's kurser:torben Larsen, Aalborg, og Joan Bak, Korsholm, Hobro.Vindere af rødvin: Henning Kipp, Sønderborg, og Jørgen Henningsen, Holstebro. Strukturændringer Ikke et ord om dem her ved bladets deadline, et par uger før du har det i hænderne, og dermed før den officielle offentliggørelse af reformforslagene og det deraf følgende forventelige boom i kommentarer. Lov om miljøvurdering Høringsperioden for udkastet til Forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer sluttede den 5. december Lovudkastet er en implementering af EU-direktiv 2001/42/EF. Miljøministeren planlægger at fremsætte lovforslaget i januar Fields De Samvirkende Købmænd (DSK) vil hive Naturklagenævnet i Østre Landsret efter, at nævnet tirsdag blåstemplede et omstridt butiksprojekt i butikscentret Fields i Ørestaden. Det havde været mere reelt, om man i stedet i Folketinget havde besluttet, at planlovens regler om butikker ikke gælder for Grønland, Færøerne og Ørestaden. For det er i realiteten det, der er tilfældet, siger DSK s advokat Jan E. Jørgensen (Urban, 18-12). Grænser skærpes af EU EU s Vandrammedirektiv, som nu er ved at blive indført i dansk lovgivning, kommer tilsyneladende til at koste dansk landbrug årlige milliardbeløb, da grænserne for udledning af fosfor og kvælstof skærpes væsentligt (JyllandsPosten, 15-12). Utilstrækkelig vandmiljøplan? Hvis ikke Vandmiljøplan III bliver vidtgående nok, ender kommuner og amter med at skulle betale for supplerende foranstaltninger til forbedring af vandmiljøet. Den regning kan kun sendes ét sted hen, nemlig til borgerne i form af højere gebyrer og skatter eller ringere service, siger formanden for KL s Miljø- og Forsyningsudvalg Kurt Hockerup (KL, pressemedd.) Gylleløsninger? En ny dansk miljøvenlig teknologi med potentiale på højde med vindmølleindustrien, der kan producere grøn el og løse gylle-problematikken, står foran et egentlig gennembrud. Det er firmaet Green Farm Energy (GFE), der har udviklet en biogasteknologi, der omdanner gylle og bioaffald til el og gødningsstoffer, der er meget mere præcis at dosere på marken end i dag, hvilket vil begrænse landbrugets udledning af kvælstof og reducere CO2-udslippet kraftigt. (Børsen, 19-12). Amager Strandpark Fredningsnævnet for København har ophævet fredningen af en del af den eksisterende strandpark for at give mulighed for boligbyggeri, samtidig med at de har fredet hele den kommende strandpark. (MetroXpress, Urban, Berlingske Tidende 16-12). Lederen i JP-København kritiserer beslutningen. Lederskribenten frygter, at de danske strande vil blive ofre for kommunernes finansieringsambitioner. Ophævelsen af den konkrete fredning frygtes således at medføre øget pres for lignende dispensationer fra kommunerne langs Strandparken ved Køge Bugt. Naturfredningsforeningens beslutning om at prøve sagen ved Naturklagenævnet hilses derfor velkommen (JyllandsPosten, 17-12). DEBAT Som et apropos til debatten i de seneste numre af BYPLANNYT om grænsen mellem by og land bringer vi her et klip fra en artikel i Ud & Se, november 2003, af forfatteren Søren Ulrich Thomsen. Min frygt for forskelsløshed 4. InterCityturen fra København til Århus kan jeg i søvne, så mens jeg med blikket døsigt følger storcentrene, indfaldsvejene og fjernlagrene sidder jeg og drømmer om det næste lille stykke landskab, som jeg på minuttet ved, hvornår vil dukke op i ruden, og allerede mens Ringsteds røde karréer glider gennem synsfeltets højrekant, iler forventningens glæde de skønne skove og marker omkring Sorø i møde. Den særlige nydelse det er at følge landskabets linjer med et panoramisk blik både udvides og intensiveres af den hastige togkørsel, som imidlertid også afslører, at udblikkene til landskaber, der ikke i et eller andet omfang er blødt op af bymæssig bebyggelse, snart kan blive så få og korte, at jeg frygter, der en dag snarere bliver tale om indblik til parklignende lommer mellem sammenvoksede byer. En frygt der ikke skyldes, at jeg sentimentalt elsker landet højere end byen, men at jeg på bedste romantiske vis elsker dem begge, for ligeså vidunderligt det er at lade blikket vandre over Nordstevns vidtåbne marker og videre ud over Østersøen, ligeså perlende herligt er det at dukke op på den møgbeskidte Hovedbanegård, mærke byen slå sammen om sig og vide, at nu er man midt i metropolen. Frem for alt frygter jeg forskelsløsheden, og det gyser i mig hver gang politikerne sælger ud af vores kloge by- og landzonelov, for hvis rejsen mellem landets to største byer i en ikke alt for fjern fremtid skal gå igennem en udefinerlig tågeverden af parcelhuse, industriområder og vejkonstruktioner, ja, så forsvinder jo ikke kun landskaberne, men også provinsbyernes suveræne særuniverser, hvis indbyrdes forskelle til sidst kan rummes i bynavnene, bag hvilke der gemmer sig et par gågader med de samme vimpler, blomsterkasser og kædebutikker.

15 BYPLAN NYT ANMELDELSER The Rise of the Creative Class Richard Florida Hvorfor anmelde en bog om homoseksuelles betydning for amerikanske byer i BYPLANNYT? Fordi konklusionen i denne bog at økonomisk vækst bliver skabt af kreative mennesker, og at kreative mennesker vil bo i byer, som er tolerante har afgørende betydning for den strategiske planlægning i byer som København og Odense. handler med andre ord om at skabe et attraktivt menneskeklima. Den korte version af Floridas teori består af 3 T er:teknologi,talent og Tolerance. Beherskelse af teknologi, tiltrækning af talenter og en tolerant holdning til subkulturer og anderledestænkende er forudsætninger for vækst. Ifølge Florida fokuserer mange byer snævert på teknologi og talenter. En by kan ganske enkelt ikke have eller skabe et innovativt miljø, hvis byen ikke er åben for anderledeshed og excentricitet, siger Richard Florida. Mads Uldall Man kan læse mere på Richard Floridas hjemmeside Se også seks interessante danske svar på, hvordan denne teori kan bruges i danske byer på byplanlab.dk netværk planstrategi konkurrence (Holbæk, Vejle, Sallingsund, København og Odense kommuner samt Sven Allan Jensen as). Fremtidens Bedre Byrum visioner og drømme Jan Gehl og Stig L. Andersson. Udgivet af Fonden Realdania. 148 sider, 120 kr. plus moms. ideer til fornyelse af det offentlige rum. Kampagnens sigte var at fremme udviklingen af nye byrumstyper, som er anderledes end de gængse. Bogen Fremtidens Bedre Byrum handler om 23 projektforslag, som har fået støtte fra fonden til projektudvikling. Bogen er tænkt som inspiration og opmuntring for kommuner og rådgivere. De 23 projekter spænder vidt fra traditionelle bymidteprojekter til projekter til udvikling af byernes mere ydmyge steder. Alene dette faktum gør bogen interessant, fordi der her kommer en række projekter på bordet i en gennemarbejdet form, som vi ellers ikke er forvænte med. Det er videre interessant, at der ved udvælgelsen af projekterne ud over den arkitektoniske kvalitet er lagt vægt på planproces og de nye byrums evne til at fremme socialt fællesskab. Det er derfor en skam, at teksterne, som ledsager de enkelte projekter kun meget summarisk behandler specielt de sociale aspekter. Man må derfor håbe, at Fonden Realdania vil gøre mere ud af formidling og grundlæggende dokumentation af disse meget spændende projekter i det fremtidige arbejde. Ole Damsgård Udgangspunktet for forfatteren, økonomiprofessor Richard Florida, er fremvæksten af en kreativ klasse bestående af ingeniører, læger, advokater, forskere m.fl., kort sagt personer, der tjener deres løn ved at tænke. Disse kreativt tænkende mennesker driver den økonomiske udvikling og gider kun bo i byer, hvor der er plads til mangfoldighed og mange kulturtilbud. Denne konklusion tvinger byer til at tænke i nye baner. Erhvervsudvikling handler således ikke længere om at skabe de bedste rammebetingelser for virksomheder. Byernes udvikling afhænger af deres evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede, kreative og innovative mennesker. Det I 1991 kunne Byplanlaboratoriet med bogen Bedre Byrum konstatere, at der var et opbrud i gang i den måde, byrummene behandles på. Fra at fokusere på gågader med overvejende kommercielle interesser var der en fremspirende forståelse for at behandle byrummene som en integreret del af byernes helhed. I det forløbne tiår har en sand bølge af byrumsprojekter skyllet gennem snart sagt enhver dansk bymidte. Samtidig er der en tendens til, at der er sket en ensliggørelse af bymidterne, mens f.eks. forstædernes byrum stadig lider under at være oversete og forsømte. I 2002 indbød Fonden Realdania under kampagnen Bedre Byrum kommunerne til at indsende

16 TILSKUD MED FORDELE FOTO: VIBEKE MEYLING Dansk Byplanlaboratorium er et fond, hvis formål er at fremme byplanlægningen. 4/5 af omsætningen er indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud, der er nødvendige for at dække udgifterne til bl.a. drift af plansamling samt deltagelse i faglige netværk, udviklingsprojekter og den faglige debat.tilskud til DB giver en række fordele: ca. 25% rabat på de fleste arrangementer, rabat på publikationer og tidsskriftlæsekredse samt gratis deltagelse i faglige netværk. Man kan således spare sit tilskud hjem ved at deltage ofte i DB-arrangementer. De nærmere regler for tilskud fås i sekretariatet. Tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium i 2003/2004 Kommuner Albertslund Allerød Assens Aulum-Haderup Ballerup Billund Birkerød Bjergsted Bjerringbro Blaabjerg Blåvandshuk Bov Bramsnæs Brande Broager Brovst Brædstrup Brøndby Brørup Børkop Christiansfeld Dragsholm Dragør Dronninglund Egebjerg Egvad Ejby Esbjerg Fakse Fanø Farum Fredensborg-Humlebæk Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Faaborg Gentofte Gladsaxe Glamsbjerg Glostrup Grenaa Greve Grindsted Græsted-Gilleleje Gråsten Gudme Haderslev Hadsund Hals Hammel Hanstholm Hedensted Helsinge Helsingør Herlev Herning Hillerød Hinnerup Hirtshals Holbæk Holstebro Horsens Hundested Hvidovre Hvorslev Høje-Taastrup Hørning Hørsholm Haarby Ikast Ishøj Jelling Juelsminde Kalundborg Karlebo Kerteminde Kjellerup Kolding Korsør København Køge Langeskov Langå Ledøje-Smørum Lemvig Lunderskov Lundtoft Lyngby-Taarbæk Løgstør Mariager Maribo Middelfart Morsø Munkebo Møldrup Møn Nibe Nyborg Nykøbing F. Nykøbing-Rørvig Nysted Næstved Nørager Nørre-Rangstrup Odder Odense Otterup Præstø Ribe Ringe Ringkøbing Ringsted Roskilde Rudkøbing Ry Ryslinge Rødekro Rødovre Rønde Rønnede Sakskøbing Sallingsund Sejlflod Silkeborg Sindal Skagen Skanderborg Skibby Skive Skjern Skovbo Skælskør Slagelse Slangerup Solrød Sorø Stenløse Struer Sundsøre Suså Svendborg Svinninge Sydals Sæby Søllerød Sønderborg Sønderhald Søndersø Them Thisted Tinglev Tommerup Trehøje Trundholm Tølløse Tørring-Uldum Vallø Vamdrup Varde Vejle Viborg Vinderup Vojens Vordingborg Værløse Ærøskøbing Ølgod Ølstykke Ørbæk Aabenraa Aalborg Aalestrup Århus Aars Årslev Regionskommune Bornholm Amter Frederiksborg Hovedstadens Udviklingsråd København Ringkjøbing Roskilde Storstrøm Vejle Konsulenter m.v. AGRAF Byplanlæggere Arkitektfimaet Bahl Gl. Skole Arkitema K/S Boplan A/S Byfornyelseskonsulenterne A/S Byplantegnestuen A/S Dybbro & Haastrup ApS Erik Agergård ApS Europlan Arkitekter ApS Gruppen for by- og landskabsplanlægning H. Helberg Analyse H.Thule Hansen MAA Hasløv & Kjærsgaard I/S Henrik Witthøft Jensen IC Byfornyelse Institut for Center Planlægning Juul Møllers Tegnestue Karsten Pålsson A/S Kasper Bak Land og Plan Landskabsarkitektfirmaet Peter Sørensen ApS Malthas Tegnestue NIRAS Konsulenterne A/S Plan og udvikling Tegnestue Rambøll Nyvig A/S Sven Allan Jensen A/S Torben Vissing Byplanlægger Arkitekt MAA Årstiderne Arkitekter A/S Institutioner m.v. AKB, Arbejdernes Kooperative Byggeforening Arkitektskolen i Århus Byfornyelse Danmark Byfornyelse København DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab DSB Ejendomme Foreningen Socialt Boligbyggeri Fællesadministrationen FB, KSB og H44 Håndværkets Byfornyelsesselskab SMBA KAB Bygge og Boligadministration M. & Th. Dreyers Fond Miljøministeriet, Landsplan-afdelingen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturklagenævnet Statens Byggeforskningsinstitut Byer og Boliger SBS Byfornyelse Trekantområdet Danmark Vesterbro Byfornyelsescenter Aalborg Universitet, Institut 20 Århus Amts Landboforeninger

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0421 Dok.: MHH40258 Besvarelse af spørgsmål nr. S 822 fra medlem af Folketinget Christine Antorini (S). Spørgsmål:

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere