Højt begavede børn og talenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højt begavede børn og talenter"

Transkript

1 beskrivelse og evaluering af To projekter for børn i Odense Kommune Højt begavede børn og talenter Skoleåret

2 evaluering af to projekter for højt begavede børn og talenter i odense kommune i Baggrund og rammer for projektet Odense Byråd har bevilget kr. årligt i 4 år til projektet, der startede i Bevillingen fra Byrådet har første år været brugt til to indsatser: - Dels til at gennemføre et projekt for talenter inden for matematik på årgang på Tarup Skole. Talenter defineres her som de 20 % bedste elever inden for et specifikt område. Evalueringen af dette forløb er beskrevet i en selvstændig delrapport fra Tarup Skole senere i denne publikation. Tarup Skoles projekt er desuden blevet fulgt af to forskere fra DPU- Kirsten Baltzer og Poul Nissen. De har udarbejdet en rapport over denne del af udviklingsarbejdet. - Dels til at tilbyde 2 timers frivillig undervisning om ugen til børn i distrikt Tarup (som omfatter 13 folkeskoler i den nordvestlige del af Odense). Tilbuddet gælder børn fra klassetrin. Projektet retter sig mod børn, som formodes at ligge inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III testen. Projektet fortsætter i og evalueringen af projektet følger umiddelbart efter denne indledning. Odense Kommunes indsats på området er forankret i et KL-samarbejde mellem 34 kommuner kaldet Partnerskab om folkeskolen. Formålet er at øge kvaliteten i folkeskolen på en række områder herunder også indsatsen for de højt begavede elever og talenterne. Netværket omkring arbejdet med højt begavede elever/talenter begyndte som et meget lille netværk med 3 kommuner, men er under processen vokset til at omfatte kommuner. I skoleåret vil et forsøg, som ligner Tarup Skole projektet, blive gennemført på Hunderupskolen. Tarup Skole vil i samme skoleår arbejde med talenter inden for dansk og læsning indskolingen. Kroggårdsskolen vil fortsat give tilbud om frivillig undervisning til højt begavede børn på klassetrin i distrikt Tarup. Tarup Ungdomsskole vil desuden tilbyde undervisning for højt begavede børn/unge fra 7. klassetrin og opad i samme distrikt som Kroggårdsskolen. I distrikt Rosengaard, som omfatter 11 skoler i Odense M og SØ, vil Hunderupskolen give et tilsvarende tilbud, som det der tilbydes på Kroggårdsskolen. Korsløkke Ungdomsskole, som dækker distrikt Rosengaard, vil på samme måde som Tarup Ungdomsskole give tilbud til distriktets ældre elever. Projektet tænkes udrullet i Odense Kommunes øvrige to distrikter i de efterfølgende to år. Der vil således være et tilbud til alle kommunens højt begavede elever og de talentfulde ved det 4-årige forløbs afslutning. 2

3 Kroggårdsskolen indholdsfortegnelse Mål med projektet for højt begavede elever Spotning af børn Uddannelse af lærerne på projektet Visitation til projektet Praktisk omkring holdet Pædagogiske aktiviteter på holdet Forældresamarbejde Elevsammensætning på holdet Elevsammensætning efter køn og klassetrin Elever fordelt efter skoletilhørsforhold Sammenhæng mellem spotning og WISC-III testens resultater... 8 Fremmøde Evaluering Afgivende læreres vurdering Forældrenes vurdering Projektlærernes vurdering Udgifter Tidsplan for projektet Afsluttende kommentarer

4 mål med projektet for højt begavede elever Målet med projektet er at øge elevernes selvværd samt at opbygge et socialt netværk omkring det enkelte barn og dennes familie. Højt begavede børn oplever ofte sig selv som værende anderledes. De kan derfor have svært ved at finde ligesindede kammerater med fare for at blive socialt isolerede og med risiko for at børnenes selvværd gradvist nedbrydes. Målet er derfor at lade barnet møde andre børn, som er på samme kognitive niveau. Barnet oplever at være sammen med andre børn, som har samme sproglige niveau, samme abstraktionsniveau, samme humor m.m., således at barnet får bedre mulighed for at indgå i sociale sammenhænge med lignende børn. Barnet får mulighed for at spejle sig i børn, det kan genkende sig selv i. Det er også ofte vanskeligt for forældre til højt begavede børn at forstå barnet og det er måske endnu mere vanskeligt at forklare omgivelserne, at årsagen til barnets problemer er en høj begavelse. I Danmark har der ikke tidligere været tradition for bevågenhed omkring højt begavede børn og de problemstillinger, der knytter sig hertil. Når forældre, pædagoger, lærere eller andre oplever, at et barn mistrives, har der været ledt efter årsager i opdragelse, psykiatriske diagnoser (f.eks. ADHD, Aspberger) dårlig begavelse eller dårlig trivsel. Opmærksomheden har ikke været rettet mod, at der kunne være andre årsager til, at et barn ikke trives eller ikke reagerer, som man forventer. Det virker tankevækkende, at man i mange år har gjort en stor indsats for børn, der ligger langt under gennemsnitsintelligensniveauet (som er på en IQ på 100). IQ på 70 er 30 under gennemsnittet, har udløst mange resurser. Men til et barn med en IQ på gennemsnittet + 30, har stort set ikke fået nogen hjælp. Når bevågenheden omkring problemstillingerne ved høj begavelse har været så lille, har det også været svært for forældre, der har fornemmet at have et barn med denne problematik, at fortælle omgivelserne om deres virkelighed. Det er derfor væsentligt, at forældrene møder andre forældre, som har lignende problemstilling inde på livet i hverdagen. Spejlinger er også anvendelige for forældre. Spotning af børn Det første forudsætning for at hjælpe børnene er, at man rent faktisk er i stand til at udpege de børn, som har en høj begavelse som baggrund for de problemer, de måtte have. Der er samtidig en udfordring i ikke at give børn, som ellers har nogle af trækkene ved høj begavelse en etikette, som siger højt begavet, da der kan være tale om andre problemstillinger. Lærerne i folkeskolen har ikke en uddannelse, som gør dem i stand til at spotte højt begavede børn. Det har ikke ligget inden for projektets rammer at give alle lærerne på distriktets 13 skoler en fuld uddannelse i problematikker omkring høj begavelse. Den tilknyttede konsulent har været på 12 af distriktets 13 skoler (en enkelt skole ønskede ikke at give børnene dette tilbud), hvor han har lavet et oplæg af

5 minutters varighed om projektet og om, hvilke kendetegn man skal kigge efter hos børnene. Eksempler på problemer der kan opstå som følge af høj begavelse: Sprog: Taler for meget, taler hen over hovedet på jævnaldrende. Stor koncentrationsevne: Nægter at blive afbrudt, stædig, nægter at udføre rutinearbejde. Hurtig opfattelsesevne: Skødesløshed, utålmodighed overfor andre. Kreativ tankegang/innovative: Flygter ind i fantasien, afviser at følge normerne, kan opfattes som forstyrrende. Uafhængige, arbejder helst alene: Ude af stand til at tage imod hjælp fra kammerater, uvilje til at tilpasse sig, stoler kun på sig selv. Kritisk tankegang: Kritisk overfor andre, udpræget perfektionistisk, stiller for store krav til sig selv, hvilket skader selvtilliden. Ønske om at arbejde med komplekse emner: Afviser simple løsninger, opstiller komplicerede regler, dominerende. Alsidige: Virker uorganiserede (rodet værelse, skrivebord, kommer for sent mv.), frustrerede over aldrig at have tid nok. Ekstremt følsomme, medfølelse for andre: Har ofte meget svært ved at bære kritik og af visning fra kammerater. Kilde: Athene-skolen, Gladsaxe Desuden har mange højt begavede børn en meget veludviklet retfærdighedssans som ofte også får karakter af selvretfærdighed. Der skal med andre ord meget lidt til, før de føler sig særdeles uretfærdigt behandlet. Uddannelse af lærerne på projektet Projektets to lærere har ikke en specifik uddannelse til at arbejde med højt begavede børn. Vi forsøger at kvalificere lærerne til arbejdet med tilgængelig litteratur. Der har været arbejde med diverse artikler samt to grundbøger : Kirsten Balzere og Ole Kyed: Team. Teamets arbejde med Talentpleje. Dafolo 2008 Monita Rl Leavitt: Building a Gifted Program. Identifying and educating gifted students in your school. Great Potential, Inc Lærerne har desuden været 2 dage på Athene-skolen i Gladsaxe, hvor de har fulgt den daglige undervisning. Lærerne blev udvalgt ud fra deres fagkompetencer. Den ene lærer er musiklærer og har en række kreative kompetencer på det humanistiske område. Den anden lærer er uddannet industrilaborant før læreruddannelsen og har fysik/kemi, som det ene liniefag. Hun har desuden stor interesse i astronomi, rollespil og andre områder, som ofte har højt begavede elevers interesse. Visitation til projektet Visitation til projektet deles i flere faser: Lærerne på den enkelte skole spotter børn, som de mener ligger inden for projektets målgruppe- dvs. ligger inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III. Pågældende barns forældre kontaktes af lærerne, som henviser forældrene til en 5

6 indledende samtale på Kroggårdsskolen, hvor undervisningen finder sted. Forældrene indkaldes til samtale på Kroggårdsskolen, hvor skolens ansvarlige på området vurderer, om børnene falder inden for målgruppen. Samtalen tager udgangspunkt i en dansk tolkning/videreudvikling af Silvermans checkliste til identifikation af børn. Dog uden at listen bruges stringent, da den ikke er udviklet efter danske forhold. Hvis barnet skønnes at tilhøre målgruppen og forældrene ønsker, at barnet skal deltage i projektet, bliver barnet tilbudt en WISC-III test og kan begynde på holdet under forudsætning af, at der er plads. Testen er ikke en forudsætning for at blive tilknyttet undervisningen. Målet med testningen er udelukkende et få klarlagt, om der er overensstemmelse mellem spotningen og resultatet af WISC-testen. Praktisk omkring holdet Undervisningen er foregået på Kroggårdsskolen, som er én af skolerne i distrikt Tarup Begge lærere var med i alle lektioner. Det blev som udgangspunkt vurderet, at holdet kunne rumme 20 elever. Elever, som én gang var optaget, kunne deltage i projektet frem til skoleårets afslutning. De havde selvfølgelig altid ret til selv at melde fra, da der var tale om frivillig undervisning. Undervisningen blev indledt onsdag d. 24. september 2008 og sluttede midt i maj Lektionerne var placeret på onsdage fra kl Eleverne/forældrene skulle selv sørge for transport til og fra undervisningen. Pædagogiske aktiviteter på holdet Teoretisk tog man der udgangspunkt i den amerikanske forsker Monita Leavitt, som har lavet Phd-afhandling ved University of Oxford. Konkret brugte man materialet: Building a gifted program. Der blev lagt vægt på, at der skulle udarbejdes klare kontrakter mellem grupper af børn og projektets lærere. Kontrakten skulle indeholde en beskrivelse af det ønskede produkt samt en deadline for projektet. Det var børnenes interesser, som styrede indholdet i de enkelte projekter, men det var lærerne, der skulle sikre, at den nødvendige faglighed var til stede i arbejdet. Produkterne skulle være tydelige. Det kunne være et fysisk produkt eksempelvis en Lego-robot eller en Power Point præsentation af et givent emne. Vi ville inddrage forældrene i undervisningen, hvis forældrene havde en specifik kompetence, som kunne bruges i forbindelse med gennemførelsen af et konkret undervisningsprojekt. Aktiviteterne tog udgangspunkt i elevernes interesser, men der var også mulighed for projektets lærere at have kontakt til afgivende lærer via det kommunale fællesnet. På den måde var der mulighed for at skabe sammenhæng mellem den daglige undervisning og de aktiviteter, som foregik på projektet. Lærerne valgte i år, at alle elever skulle arbejde sammen på et teaterprojekt. 6

7 Det var en meget modig beslutning af lærerne, da de derved kom til at udfordre elevernes perfektionisme og deres retfærdighedssans, fordi de måtte afbryde de forløb, der allerede 6 var indgået kontrakt om. Heldigvis var det valgte skuespil 5 af en sådan karakter, at opgaven 4 blev løst med stor succes for alle parter. 3 Elevsammensætning på holdet Drenge Piger Forældresamarbejde Der blev afholdt et to-timers forældremøde kort efter undervisningens start. Mod slutningen af forløbet blev der gennemført en teaterforestilling med efterfølgende fællesspisning for elever, forældre, søskende og lærerne. Vi oprettede holdet som en klasse med egen Forældreintra-side, hvilket gjorde det muligt for projektets lærere løbende at informere forældrene om aktiviteterne på holdet. Forældrene havde desuden mulighed for at kontakte lærerne via Forældreintra kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. Elevsammensætning efter køn og klassetrin Der var 22 elever involveret i projektet af disse elever var kun 4 piger, hvilket svarer til 18%. Det viser sig, at vi som erfaringerne også er andre steder fra har svært ved at spotte pigerne, hvilket kan hænge sammen med, at de ikke har samme udadrettede adfærd, som drengene har. Piger med høj begavelse er mindre synlige end tilsvarende drenge, hvilket måske kan indikere, at de i højere grad bliver underydere, som er karakteriseret ved at de yder væsentligt under deres niveau. Fænomenet kan opstå, fordi en elev ikke ønsker at skille sig ud fra sine kammerater, og derfor undlader at svarer på spørgsmål, som eleven rent faktisk kender svaret på eller eleven kan bevidst lave fejl i skriftlige opgaver. Underydertendenser kan ligeledes fremmes, hvis en elev gennem længere tid ikke bliver udfordret i en sådan grad, at der er overensstemmelse mellem kompetencer og udfordring. Det viser sig desuden, at det primært er på mellemtrinnet, at de højt begavede børn bliver synlige, idet 17 af eleverne kommer fra mellemtrinnet, hvilket svarer til 77%. 7

8 Elever fordelt efter skoletilhørsforhold Højstrup Skolen Kroggårdsskolen Lumby Skole Næsby Skole Provstegårdsskolen Antal børn Pårup Skole Spurvelundskolen Stige Skole Søhusskolen Ubberud Skole 10 af distriktets 13 skoler har sendt børn til projektet. Èn enkelt skole meddelte allerede fra skoleårets start, at man ikke ønskede at give tilbudet til skolens elever. Der har altså kun været 2 skoler i distriktet, som ikke har fundet elever, som de anser for at ligge inden for målgruppen og hvor eleven har ønsket at deltage. Sammenfattende må det siges at være tilfredsstillende, at 10 af 12 skoler har været i stand til at spotte elever, hvor både skole, elev og hjem har ment, at undervisningen på Kroggårdsskolen kunne være til glæde for den enkelte elev. Sammenhæng mellem spotning og WISC-III testens resultater For at undersøge om vi er i stand til at spotte høj begavelse ud fra nogle beskrevne træk, som også ville kunne være udtryk for noget andet ( differentialdiagnoser ), blev det besluttet også at undersøge børnene med den psykologiske test WISC-III, som er en kognitiv test med angivelse af et IQ niveau samt indplacering af præstationerne i en percentil WISC-III siger noget om færdigheder i at arbejde med abstrakte symboler, tilegnet 100 viden, sproglig hukommelse og 80 sproglig færdighed samt evnen 60 til at arbejde under tidspres med 40 visuelle, konkrete eller motorisk 20 prægede aktiviteter. 0 WISC-III er en stor og omfattende test, men den er valgt, fordi den fagligt set dækker bredest i forhold til intelligensbegrebet og samtidig hurtigst giver et overblik over barnets stærke og svage sider. Derved vil der også være mulighed for at hjælpe barnet videre, hvis det ikke falder ind under målgruppen. Samlet IQ

9 Percentil Det er lykkedes at gennemføre WISC-III test på 14 af holdets 22 elever. Som det fremgår af diagrammet, ligger 10 af eleverne inden for 5% percentilen (71%). Den gule linie i diagrammet viser 5% percentilen. Elev nr. 2, som ligger meget lavt, forlod tidligt projektet, fordi han ikke følte sig rigtigt placeret, hvilket testen bekræfter. Elev nr. 1 har et meget stort spring mellem sproglig-iq og handle-iq, hvilket gør, at det reelt ikke giver mening at tale om en samlet IQ, og at der dermed er tale om en anden problemstilling. Elev nr. 1 udviste mange af trækkene, som er beskrevet tidligere i denne rapport som tegn på høj begavelse, men ved WISC-III testningen viste der sig dog en helt anden problematik, som det vil føre for vidt at diskutere i denne sammenhæng. Men eleven faldt udenfor vores målgruppe. Ses der bort fra disse to, ligger procenten for rigtigt spottet på 83 %, og de to elever, som fortsat ligger for lavt i forhold til projektets målgruppe, ligger begge inden for 10% percentilen. Konklusionen må derfor være, at vi med ret stor sikkerhed har været i stand til at udpege de børn, som reelt er højt begavede. Baggrunden er formentlig, at både forældre, lærere og Kroggårdsskolens leder af projektet skulle være enige om, at det var det rette projekt for barnet. Fremmøde Eleverne har haft mulighed for at møde op i alt 455 gange. Projektet har tilbudt undervisning 30 gange, og ikke alle elever har været visiteret til projektet fra starten på undervisningen. Tre elever er desuden faldet fra i løbet af perioden. Der er registreret fravær i alt 55 gange, hvilket giver en fremmødeprocent på 89%. I hele perioden har der i gennemsnit været tilknyttet 15,2 elev til projektet. At tallet ikke er højere skyldes, at det tog lidt tid at løbe projektet i gang i efteråret Evaluering Eleverne: Der blev gennemført fokusgruppeinterview med eleverne 2 gange i forløbet. Afgivende lærere : Der har været mulighed for løbende kontakt til afgivende lærere under forløbet. Afgivende lærere fik ved projektets afslutning et lille spørgeskema. Skemaet blev udsendt via Fællesnettet. Forældre: Der var en løbende kontakt mellem projektets lærere og forældrene via forældreintra, som blev oprettet, da holdet var etableret. Tilfældigt udvalgte forældre blev indkaldt til fokusgruppeinterview ved projektets afslutning. Underviserne på Kroggårdsskolen: Skriftlig redegørelse, som er vedlagt i slutningen af denne evaluering. 9

10 Afgivende læreres vurdering Med afgivende lærere menes de lærere, som er klasselærere for børnene på deres hjemskoler. Der er kommet svar tilbage for 10 elevers vedkommende. Evalueringen er gennemført som via en mail til den enkelte lærer. De udsendte spørgsmål og sammenskrivningen af svarerne følger: Havde eleven efter din vurdering faglige, sociale eller psykiske problemer inden han/hun begyndte på projektet på Kroggårdsskolen? 9 ud af 10 elever beskrives som havende problemer i en eller anden udstrækning. Det gennemgående træk er, at eleverne har haft sociale problemer. De har ofte ikke søgt kontakt med klassekammeraterne; de er ofte kommet i konflikt med klassekammeraterne. Nogle elever har haft svært ved at indgå i gruppearbejder. Enkelte har haft svært ved at koncentrere sig gennem længere tid de har virket distræte og psykisk fraværende. Enkelte af eleverne har desuden haft faglige problemer. Det nævnes bl.a. at nogle elevers kompetencer i meget høj grad ligger inden for det naturvidenskabelige område og at der har været faglige problemer inden for dansk/sprog. Andre har haft huller i deres viden, fordi de i høj grad har været distræte og afhængige af dagsformen. Har du hørt eleven fortælle om aktiviteterne og oplevelserne på holdet i den periode, hvor han/ hun har deltaget? Generelt har eleverne fortalt meget lidt til hjemklassen og klasselæreren hvilket er i god overensstemmelse med elevernes beretning under fokusgruppeinterviewet med evaluator. Her fortæller de, at de ikke har nogen interesse i at fortælle hverken lærer eller klassekammerater om projektet de ønsker ikke at forsøge at optræde som de kloge. Enkelte elever har fortalt om projektet til klasselæreren, når det har været under 4 øjne. Har elevens deltagelse efter din mening haft betydning for hans/hendes trivsel i hverdagen? Seks klasselærere vurderer, at elevens deltagelse i projektet ikke har haft betydning for elevens trivsel i klassen. 4 lærere beretter, at det har haft en positiv betydning for trivslen lige fra at eleven bare har været glad om onsdagen og har glædet sig til at skulle af sted, til at nogle elever har fået opbygget netværk, er i bedre trivsel og har været i færre konflikter med klassekammeraterne.. Har elevens deltagelse betydet noget for miljøet i klassen? Elevernes deltagelse i projektet har tilsyneladende ikke har haft nogen betydning for miljøet i hjemklassen. Hvordan er elevens deltagelse i projektet blevet opfattet af dine kolleger i klassen? Her spænder svarerne meget vidt. Nogle har ikke haft nogen reaktion fra kolleger. Andre har været skeptiske, fordi de ikke mener, at pågældende elev er højt begavet. Andre har opfattet det meget positivt, at der bliver gjort en indsats for en elevgruppe, som man ikke altid kan give det optimale tilbud i hjemklassen. 10

11 Flere giver udtryk for, at de gerne havde set resultaterne af WISC-III testen, så de på den måde kunne få sikkerhed for, at eleven er højt begavet. Har du talt med forældrene om deres oplevelser af projektet? Også her spænder svarerne meget vidt. Nogle har ikke talt med forældrene om projektet. En enkelt fortæller, at de ikke har talt om det, men at forældrene har takket for lærerens henvisning til projektet. Andre har talt en del om elevens deltagelse. Men generelt har lærernes samtaler med forældrene drejet sig om den undervisning, som finder sted i hjemklassen og kun i meget ringe omfang om undervisningen på Kroggårdsskolen. Forældrenes vurdering Følgende er skrevet på baggrund af to fokusgruppeinterview med forældre til 8 af børnene. Forældrene er udpeget helt tilfældigt blandt den samlede forældregruppe. Forældrene er blevet bedt om at forholde sig til følgende punkter inden mødet: 1. Hvilke forventninger havde du til undervisningen inden start? Forældrene havde et ønske om, at deres barn skulle møde voksne, som bedre end almindelige lærere forstod problemstillingerne omkring høj begavelse. De ønskede, at barnet skulle møde ligesindede, som havde samme oplevelse af verden. At det skulle være ok at fordybe sig og at blive ved med at spørge ind. At få lov til at køre stærkt. At opleve at man ikke altid var den bedste til alt. At der kunne arbejdes projektorienteret så det ikke i så stor udstrækning bliver fra gang til gang. 2. Er omfanget af undervisningen tilfredsstillende? Nogle forældre mener, at tidsrammerne har været ok, men generelt kunne man godt tænke sig, at hver samling blev af mere end 1½ times varighed. Det giver ikke nok tid til fordybelse, da der også går tid, inden undervisningen går i gang. Den relativt korte undervisningstid har betydet, at en gruppe drenge fortsatte arbejdet hjemme hos den ene dreng efter undervisnings ophør. Et barn har givet udtryk for, at han ville ønske, at det var onsdag hver dag, for så skulle han på Kroggårdsskolen. 3. Er tidspunktet på dagen tilfredsstillende? Tidspunktet er måske lige tidligt nok det kan være svært at nå fra undervisning på hjemskolen til Kroggårdsskolen, når undervisningen begynder kl Har der været transportproblemer? Transporten har ikke given anledning til problemer. Nogle forældre har klart transporten via fleksibel arbejdstid. 5. Hvad fik jer til at søge optagelse på projektet? De fleste børn er blevet henvist til projektet via deres klasselærer. 11

12 Andre har hørt om projektet ad andre veje og har på eget initiativ taget kontakt til Kroggårdsskolen. I enkelte tilfælde har klasselæreren ikke været enig i, at barnet problemstillinger udspringer af en høj begavelse. 6. Er det lykkedes at skabe netværk mellem børnene? Det er lykkedes i nogen udstrækning tre af drengene at følges ad hjem til den ene efter undervisningen. Disse drenge er også blevet enige om at deltage på en koloni 14 dage i sommerferien på Fanø. Andre har fundet det tilstrækkeligt at mødes med de nye kammerater om onsdagen. Pigerne har haft problemer med at skabe netværk, fordi der har væres så få på holdet. Nogle forældre mener, at kommende netværk kun er i deres vorden. De er overbeviste om, at dannelsen af flere netværk er afhængig af mere tid. 7. Er der skabt netværk mellem forældrene? Børnenes fællesskab har i nogen udstrækning bragt forældrene sammen bl.a. har de tre drenges kommende koloniophold gjort, at disse forældre har holdt møder. Forældrenes anbefaling går på, at det vil være en god ide med et forældremøde første på skoleåret, hvor man gør meget ud af at få forældrene til at lære hinanden at kende. 8. Hvad har deltagelsen i undervisningen betydet for dit/jeres barn? En forældre fortæller, at de to timer om onsdagen er det, der bærer hele ugen igennem. En anden forældre fortæller, at barnet ofte er sygt, men at der sker en væsentlig forbedring i helbredstilstanden hver onsdag. 9. Har I lyst til at deltage i projektet i kommende skoleår? Med en enkelt undtagelse har alle lyst til at være med i kommende skoleår. Specielt eleverne fra 6. årgang har været meget opmærksomme på, om der blev et tilbud til dem i det kommende skoleår. Det er heldigvis lykkedes at få Tarup Ungdomsskole til at lave et tilbud for udskolingselever. 10. Har I set forandringer i jeres barns adfærd hjemme eller i skolen? Flere forældre beretter, at deres barn har fået et væsentligt større selvværd og at selvtilliden er øget. Evnen til at fokusere er blevet bedre for nogle elever i hvert fald om onsdagen. En enkelt udtrykker, at de to timer om onsdagen er det, der bærer hele resten af ugen igennem. En anden forældre fortæller, at der nu opstår færre konflikter med søskende og forældre i hjemmet. En tredje elev har haft psykosomatiske lidelser inden projektet under forløbet er symptomerne forsvundet, og det menes, at en del af den positive virkning kommer fra undervisningen på holdet. En forældre fortæller, at hendes barn ikke har fået et netværk på holdet, men at et større selvværd har medført, at barnet har fået skabt et netværk uden for projektet. 12

13 11. Hvilke gode råd har I til os omkring gennemførelsen af undervisningen, de fysiske rammer, placeringen af undervisningen m.m.? Der kunne være behov for en årlig skole-hjem samtale. Det er vigtigt at bruge kontrakterne og at lærerne sikrer, at de bliver overholdt. Et link mellem grundklasserne og holdet ville være ønskeligt. Der mangler piger på holdet vi skal blive bedre til at spotte dem. Ikke alle hjemklasselærere og skoleledelser har forståelse for problematikkerne omkring høj begavelse der bør gøres en stor indsats for at øge deres viden/forståelse. Der skal være plads til elevernes egne ideer - så pas på, det ikke bliver for lærerstyret. Lærerne skal sikre, at projekterne er realistiske og at skolen råder over det nødvendige udstyr til gennemførelsen af projektet. Det har været rigtig godt med holdets egen hjemmeside og de opdateringer/ fotos, der har været bragt denne vej. 12. Evt. Projektledelsen har ikke været gode nok til konstant at følge op med delrapporter over forløbet. Det har været godt, at der har været stor pressedækning, da denne kan være med til at give en øget accept af de problemer, der kan opstå som følge af høj begavelse og måske dermed gjort det lettere og mere acceptabelt også at spotte højt begavede elever. Projektlærernes vurdering Oprindelig var der to lærere tilknyttet projektet. Desværre blev den ene lærer alvorligt syg i løbet af skoleåret. Der blev derfor tilknyttet en ikke-læreruddannet vikar i den sidste del af året. Følgende evaluering bygger derfor udelukkende på den tilbageværende lærers udtalelser. 1. Fremmødeprotokol. 2. Vi har haft rigeligt med penge i år. Men dertil skal siges, at eleverne jo ikke rigtigt er kommet i gang med deres egne projekter. Her ville der være brug for nogle penge. Vi har købt nogle enkelte bøger og spil. Desuden har vi brugt et mindre beløb på noget spiseligt de første par gange projektet kørte. 3. a. Langt de fleste gange har der været en rigtig god stemning på holdet. Kun én gang har vi oplevet, at en enkelt elev var så frustreret, at han var lige ved at eksplodere. Det var i forbindelse med de indledende snakke om vores teaterstykke. Så har vi jo haft en vis gennemgang af elever på holdet. De elever, der er holdt op, har vel på en eller anden måde været utilfredse med vores tilbud, selvom det ikke er den tilbagemelding, som vi har fået fra forældrene. 4. b. Vi har faktisk ikke rigtigt haft gang i de kære kontrakter, siden Ulla Borgen (den lærer, som blev syg under forløbet) blev syg. Efter endt skuespil var mange af eleverne meget interesseret i at arbejde med Lego. Resten af eleverne 13

14 arbejdede ud fra de kontrakter som allerede var nedskrevet. Andre elever havde fortrudt de nedskrevne projekter. Nogle af projekterne kunne ikke lade sig gøre, da eleverne skulle bruge Gamemaker, som ikke kan installeres på skolens computere. Jeg ville ikke fastholde dem. Jeg synes, det vigtigste er, at de befinder dem godt på holdet. c. Jeg tror, at langt de fleste af eleverne har været glade for at være på holdet. Det fremgår også af mødeprotokollen. De har været meget stabile. De ser det som et frirum. Der er opstået venskaber mellem dem på kryds af skoler. 3 af dem skal på sommerferiekoloni sammen, forældrene skal også mødes. Det er alt for kort tid, vi har sammen. Tidspunktet er ok, da vi har Skolens Pædagogiske Servicecenter/skolen for os selv næsten, hvis ikke SFO indtager computerøen. Jeg tror, at eleverne føler sig mere trygge, end hvis skolen vrimlede med fx store elever. e. Ulla satte en tegnekonkurrence i gang i begyndelsen af forløbet, hvor jeg udstillede tegningerne på forældremødet. Desuden har vi jo fået et teaterstykke op at køre. Flere elever er nu i gang med Legoprojekter. Jeg ved, at Rasmus (vikaren) er imponeret af deres kreativitet på dette område. Nogle arbejder med fremstilling af hjemmesider, hvor jeg er blevet præsenteret for flere, hvor jeg må sige, at jeg er dybt imponeret. f. Som tidligere nævnt, har enkelte børn fået kammerater i projektet, som de også ser udover projektet. g. De historier, som forældrene fortalte om deres børn på det første forældremøde, kan vi jo slet ikke forstå. Vi ser nogle meget harmoniske og søde elever, der er glade for at komme her. Om det har haft en afsmittende effekt på deres almindelige skoledag er så spørgsmålet? d. Vores første forældremøde efter sommerferien var velbesøgt i forhold til de elever, der på det tidspunkt var tilmeldt. Vores andet forældrearrangement var vellykket. Her deltog alle familier. Jeg synes, at alle forældre har været rimelig positive og har bakket op. Fx da vi var på tur ind til Møntergården, var der straks forældre, der tilbød at køre. Enkelte forældre har ringet til mig vedr. deres barn og projektet. Andre mailer. Vi bruger forældreintra. Efter hver gang skriver jeg ganske kort, hvad vi har lavet på opslagstavlen. 14

15 Udgifter 2 lærerlønninger i 30 uger kr. 2 dages kursus på Athene kr. Vikardækning i forb. m. Athene kr. Forberedelse af projektet kr. Undervisningsmaterialer.m.m kr. WISC-III test kr. Evaluering (skønnet) (2 lærere x 10 timer) kr. Samlede udgifter Tidsplan for projektet 26-27/8 To lærere på Atheneskolen 24/9 Undervisningsstart 7/10 Forældremøde 21/1 Fokusgruppeinterview, elever 18/3 Teateraften/forældremøde 5/5 Fokusgruppeinterview, forældre 13/5 Fokusgruppeinterview 2, elever 4/6 Færdig rapport kr. Afsluttende kommentarer Undervisningen af højt begavede elever fra distrikt Tarup har tilsyneladende vist sig at opfylde et behov. De forældre og børn, som har deltaget i projektet har udtrykt stor glæde over projektet. Vi har lavet et pædagogisk tiltag for en børnegruppe, som i stor udstrækning har følt sig overset. Formålet har været at øge elevernes selvtillid, for der igennem at gøre deres hverdag lettere. Mange af børnenes forældre har oplevet, at deres barn har fået øget både selvtillid bl.a. begrundet i, at børnene endelig har fundet andre børn at spejle sig i. Det kan virke overraskende, at forældrene vurderer, at to ugentlige lektioner kan give så meget til det enkelte barn. Det har været en grundtanke i projektet, at børnene ikke skulle placeres i specialklasser for højt begavede børn. Målet er, at børnene skal kunne rummes i normalklasserne og støtte op om dette ved at give dem tilbud om frivillig undervisning uden for normal skoletid. Projektet fokuserer på, at lade de højt begavede børn forblive i normalklasserne, fordi disse klasser må forventes at afspejle sammensætningen i det samfund, som alle børnene senere skal ud og agere i. Håbet er desuden, at indsatsen på holdet på Kroggårdsskolen kan være med til at øge alle læreres opmærksomhed på problematikkerne omkring højt begavede elever. Den første store udfordring opstår i forbindelse med spotningen. Dels skal alle kommunens lærere uddannes til at 15

16 kunne spotte, hvilket er en meget stor opgave, og dels er der meget stor usikkerhed om, hvilke tegn der kan anses for valid dokumentation af tilstedeværelse af høj begavelse. I forlængelse af spotningen er alle elever blevet tilbudt en WISC-III test med mindre børnene allerede havde fået foretaget denne test, hvilket var tilfældet for en del børns vedkommende. Denne mulighed vil vi af økonomiske årsager ikke have i fremtiden, hvor vi udelukkende kan støtte os til lærernes og forældrenes vurdering af barnets adfærd. Under introduktionskurserne, som jeg har afholdt på 12 skoler, har jeg oplevet meget forskellige reaktioner fra lærernes side. Den positive reaktion har jeg set, når lærerne har spurgt interesseret ind til problemstillingerne specielt omkring enkeltelever, som de har i deres egne klasser. Men desværre har jeg også mødt den holdning, at hvis der er tale om højt begavede elever, så kan de vel for pokker da også finde ud af at opføre sig ordentligt. Disse lærere har ikke forstået, at de højt begavede elever er en særdeles sårbar elevgruppe, som må karakteriseres som en svag elevgruppe, der har behov for særlig opmærksomhed, hvis de skal komme gennem deres skoleforløb som hele mennesker, og få det fulde udbytte ud af deres potentialer. I det første år har vi ikke udsendt materiale til forældrene angående projektet. I kommende år, vil der blive udleveret foldere, som beskriver projektet og målgruppen. Disse foldere lægges ud på skolernes hjemmesider i en elektronisk udgave. Man kan forvente, at denne information vil medvirke til, at flere forældre vil henvende sig enten til hjemskolen eller til projektet med henblik på at få barnet optaget. Dette kan gøre visitationsprocessen mere omfattende. Den WISC-III test af eleverne, som er foretaget, viser heldigvis, at der er god overensstemmelse mellem spotning og testning. Der har været stor opmærksomhed omkring projektet både fra pressen og fra private foreninger. Denne opmærksomhed kan medvirke til, at søgningen til den frivillige undervisning bliver væsentlig større i kommende år. Der vil derfor muligvis være behov for yderligere bevillinger, hvis vi skal kunne dække det behov, der måtte opstå. Der vil fremover være behov for en strammere struktur i undervisningen, hvis vi skal leve op til de forventninger, børnene og forældrene har. Undervisningen skal være fast struktureret bl.a. ved hjælp af bindende kontrakter mellem underviserne og den enkelte elev. Udfordringen bliver at holde balancen mellem, at det skal være elever ønsker/ interesser, der styrer indholdet i undervisningen, og samtidig sikre at der er en tilpas faglighed og struktur til stede. I skoleåret 09/10 har Skoleafdelingen etableret et netværk for de lærere, som skal forstå undervisningen af de højt begavede elever/talenterne på de 3 skoler. I netværket vil lærerne dels deltage i undervisning med flere konsulenter, og dels vil der kunne finde en erfaringsudveksling sted. Skoleafdelingen har kontakt med den engelske organisation NACE (National Association for able children in education), som dels gennemfører konferencer om undervisning af højt begavede elever 16

17 og som også tilbyder uddannelse og undervisningsmaterialer. Det vil være ønskeligt, at vi forsat kan have to forældrearrangementer i løbet af året. Vi skal være opmærksomme på, at det første arrangement skal finde sted kort efter forløbets start, og at fokus skal være på at lade forældrene lære hinanden at kende. Det er tydeligt, at det har været til stor glæde for alle parter, at holdet har fået oprettet sin egen hjemmeside på Forældreintra. Det vil være ønskeligt, at der kan findes resurser til at gennemføre en eller anden form for skole-hjem samtaler. Forældrene har udtrykt ønske om, at der bliver mulighed for at drøfte netop deres barns udvikling med lærerne på projektet. En anden forudsætning for at lykkes med højt begavede børn er, at lærerne/pædagogerne får en bedre forståelse for disse børns tilsyneladende uhensigtsmæssige reaktioner på kammeraters og læreres handlinger. Kun derved kan der opstå et tillidsforhold mellem læreren og den højt begavede elev et tillidsforhold, som er en grundlæggende forudsætning for, at der kan finde læring sted. Hvis tillidsforholdet ikke er til stede mellem samtlige involverede i et undervisningsforløb, vil man ikke kunne etablere den gode trivsel, som er en grundlæggende forudsætning for læring. Hvis man bliver bedre til også at rumme de højt begavede elever, vil man med andre ord kunne bedre trivslen i klasserne til glæde og gavn for alle børns læring. Hvis folkeskolen frem over skal blive bedre til også at løse de hidtil oversete problemstillinger omkring høj begavelse, vil det være en grundlæggende forudsætning, at pædagogikken omkring denne problemstilling er en fast del af læreruddannelsen på landets professionshøjskoler. Der vil blive stillet yderligere krav om differentiering af undervisningen måske vil det være en rigtig god ide, hvis lærerne fremover planlægger deres undervisning ud fra de fagligt stærkeste elever i klassen og derfra differentierer nedad. 17

18 Tarup Skole indholdsfortegnelse 1. Projektets formål Projektets aktiviteter Samarbejde med skolen og DPU : Efteruddannelse af lærere Undervisningsforløb Udvælgelse af elever Projektbeskrivelse af Matematik der vil noget Generelt Signalement af faget matematik Specifikt Projektaften Matematikfaglige mål Undervisningsministeriets faghæfte for matematik Projektlærernes pædagogiske overvejelser i forbindelse med planlægningen af Matematik der vil noget Projektlærernes pædagogiske overvejelser i forbindelse med planlægningen af Matematik der vil noget Elevudvælgelse Evaluering Afslutning af projektet Videndeling af projektforløbet Videndeling ydre interessenter Videndeling indre interessenter

19 5. Evaluering DPU og evaluering Spørgeskemaundersøgelse projektlærere Spørgeskemaundersøgelse projektelever Spørgeskemaundersøgelse forældre Evaluering gennem projektet Fremtidige projekter Afslutning og perspektivering Regnskab for projektet på Tarup Skole Bilag Bilag Bilag

20 1. Projektets formål I 2008 blev der i Børn og Unge udvalget afsat midler til at gennemføre flere-årige projekter på skoler med udgangspunkt i undervisning af højtbegavede børn. Det blev i SKA besluttet i år 1 at gennemføre to projekter i kommunen. På Kroggårdskolen et undervisningsprojekt af elever i 5% perceptilen og på Tarup Skole et undervisningsprojekt for dygtige elever. Formålet på Tarup Skole har været at synliggøre og få forståelse for dygtige elever, for bedst muligt at understøtte deres udviklings- og undervisningsbehov. Projektet er derfor beskrevet således: At udvikle undervisningsmetoder, som bedre tilgodeser dygtige børn med særlige evner og talenter. At få større viden og erfaring med under-visning af dygtige elever med særlige evner og talenter. At børnene udvikler læreprocesser, så der skabes læring. At udvikle undervisningsmetoder der tilgodeser dygtige børn i den daglige undervisning. Det har været centralt for projektet på Tarup Skole, at undervisningen skal gennemføres ud fra princippet om holddeling, have udgangspunkt i Fælles Mål for det valgt fagområde og endelig på sigt blive naturligt for alle i planlægningen af den daglige undervisning at medtænke elever med særlige kompetencer, så også de udfordres fagligt. Det skal understreges, at det selvfølgelig altid medtænkes at undervisningsdifferentiere elever på Tarup Skole men, at det historisk i skoleverdenen ofte er elever med faglige problematikker, som har været i fokus og fået tilrettelagt særlig undervisning. I klasselokalet er undervisningen ofte tilrettelagt med udgangspunkt i midtergruppen og differentieret ned/op. At tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de dygtige elever og differentiere ned, er derfor en ny tilgang i planlægningsfasen. 2. Projektets aktiviteter 2.1 Samarbejde med skolen og DPU Det blev i SKA besluttet, at projektet på Tarup Skole skulle afvikles i samarbejde med DPU. Poul Nissen og Kirsten Baltzer blev tilknyttet. Dette grundet i deres erfaringer med lignende projekter i bl.a. Lyngby/Taarbæk- og Greve kommune. DPU har foretaget to tests af eleverne før og efter projektets afholdelse. Raventest af alle elever på 4. og 5. årgang før projektet og Aschenbach af de udvalgte elever/forældre før og efter projektet. Formålet med de udvalgt tests, har været at give et indblik i børnenes særlige forudsætninger. 2.2 Efteruddannelse af lærere Lærerne tilknyttet projektet er på mange måder novicer indenfor området. Litteraturen er begrænset (Wahlström, Gunilla O. Begavede børn i skolen duelighedens dilemma Kroghs Forlag og Baltzer/Kyed Teamets arbejde med talentpleje Dafolo). For at give lærerene indblik i undervisning af dygtige børn, har de begge været på ugekursus på SIS akademiet i læringsstile og har besøgt Tjørnelyskolen i Lyngby/ Taarbæk. 20

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Beskrivelse og evaluering af projekter for. højt begavede børn & talenter i Odense Kommune

Beskrivelse og evaluering af projekter for. højt begavede børn & talenter i Odense Kommune Beskrivelse og evaluering af projekter for højt begavede børn & talenter i Odense Kommune Skoleåret 2009-2010 Baggrund & rammer for projektet Odense Byråd har bevilget 400.000 kr. årligt i 4 år til projektet,

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Generelt om klasse(indskoling)

Generelt om klasse(indskoling) Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

Handleplaner for 2. årgang.

Handleplaner for 2. årgang. Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Lærende fællesskaber

Lærende fællesskaber Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Skolehjemsamarbejdet skoleåret

Skolehjemsamarbejdet skoleåret Skolehjemsamarbejdet skoleåret 2014-2015 Indledning... 2 To former for områder vedr. samtaler/møder... 2 1. Det nære vedrørende jeres eget barns faglige udvikling og trivsel... 2 2. Det fælles vedrørende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere