Højt begavede børn og talenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højt begavede børn og talenter"

Transkript

1 beskrivelse og evaluering af To projekter for børn i Odense Kommune Højt begavede børn og talenter Skoleåret

2 evaluering af to projekter for højt begavede børn og talenter i odense kommune i Baggrund og rammer for projektet Odense Byråd har bevilget kr. årligt i 4 år til projektet, der startede i Bevillingen fra Byrådet har første år været brugt til to indsatser: - Dels til at gennemføre et projekt for talenter inden for matematik på årgang på Tarup Skole. Talenter defineres her som de 20 % bedste elever inden for et specifikt område. Evalueringen af dette forløb er beskrevet i en selvstændig delrapport fra Tarup Skole senere i denne publikation. Tarup Skoles projekt er desuden blevet fulgt af to forskere fra DPU- Kirsten Baltzer og Poul Nissen. De har udarbejdet en rapport over denne del af udviklingsarbejdet. - Dels til at tilbyde 2 timers frivillig undervisning om ugen til børn i distrikt Tarup (som omfatter 13 folkeskoler i den nordvestlige del af Odense). Tilbuddet gælder børn fra klassetrin. Projektet retter sig mod børn, som formodes at ligge inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III testen. Projektet fortsætter i og evalueringen af projektet følger umiddelbart efter denne indledning. Odense Kommunes indsats på området er forankret i et KL-samarbejde mellem 34 kommuner kaldet Partnerskab om folkeskolen. Formålet er at øge kvaliteten i folkeskolen på en række områder herunder også indsatsen for de højt begavede elever og talenterne. Netværket omkring arbejdet med højt begavede elever/talenter begyndte som et meget lille netværk med 3 kommuner, men er under processen vokset til at omfatte kommuner. I skoleåret vil et forsøg, som ligner Tarup Skole projektet, blive gennemført på Hunderupskolen. Tarup Skole vil i samme skoleår arbejde med talenter inden for dansk og læsning indskolingen. Kroggårdsskolen vil fortsat give tilbud om frivillig undervisning til højt begavede børn på klassetrin i distrikt Tarup. Tarup Ungdomsskole vil desuden tilbyde undervisning for højt begavede børn/unge fra 7. klassetrin og opad i samme distrikt som Kroggårdsskolen. I distrikt Rosengaard, som omfatter 11 skoler i Odense M og SØ, vil Hunderupskolen give et tilsvarende tilbud, som det der tilbydes på Kroggårdsskolen. Korsløkke Ungdomsskole, som dækker distrikt Rosengaard, vil på samme måde som Tarup Ungdomsskole give tilbud til distriktets ældre elever. Projektet tænkes udrullet i Odense Kommunes øvrige to distrikter i de efterfølgende to år. Der vil således være et tilbud til alle kommunens højt begavede elever og de talentfulde ved det 4-årige forløbs afslutning. 2

3 Kroggårdsskolen indholdsfortegnelse Mål med projektet for højt begavede elever Spotning af børn Uddannelse af lærerne på projektet Visitation til projektet Praktisk omkring holdet Pædagogiske aktiviteter på holdet Forældresamarbejde Elevsammensætning på holdet Elevsammensætning efter køn og klassetrin Elever fordelt efter skoletilhørsforhold Sammenhæng mellem spotning og WISC-III testens resultater... 8 Fremmøde Evaluering Afgivende læreres vurdering Forældrenes vurdering Projektlærernes vurdering Udgifter Tidsplan for projektet Afsluttende kommentarer

4 mål med projektet for højt begavede elever Målet med projektet er at øge elevernes selvværd samt at opbygge et socialt netværk omkring det enkelte barn og dennes familie. Højt begavede børn oplever ofte sig selv som værende anderledes. De kan derfor have svært ved at finde ligesindede kammerater med fare for at blive socialt isolerede og med risiko for at børnenes selvværd gradvist nedbrydes. Målet er derfor at lade barnet møde andre børn, som er på samme kognitive niveau. Barnet oplever at være sammen med andre børn, som har samme sproglige niveau, samme abstraktionsniveau, samme humor m.m., således at barnet får bedre mulighed for at indgå i sociale sammenhænge med lignende børn. Barnet får mulighed for at spejle sig i børn, det kan genkende sig selv i. Det er også ofte vanskeligt for forældre til højt begavede børn at forstå barnet og det er måske endnu mere vanskeligt at forklare omgivelserne, at årsagen til barnets problemer er en høj begavelse. I Danmark har der ikke tidligere været tradition for bevågenhed omkring højt begavede børn og de problemstillinger, der knytter sig hertil. Når forældre, pædagoger, lærere eller andre oplever, at et barn mistrives, har der været ledt efter årsager i opdragelse, psykiatriske diagnoser (f.eks. ADHD, Aspberger) dårlig begavelse eller dårlig trivsel. Opmærksomheden har ikke været rettet mod, at der kunne være andre årsager til, at et barn ikke trives eller ikke reagerer, som man forventer. Det virker tankevækkende, at man i mange år har gjort en stor indsats for børn, der ligger langt under gennemsnitsintelligensniveauet (som er på en IQ på 100). IQ på 70 er 30 under gennemsnittet, har udløst mange resurser. Men til et barn med en IQ på gennemsnittet + 30, har stort set ikke fået nogen hjælp. Når bevågenheden omkring problemstillingerne ved høj begavelse har været så lille, har det også været svært for forældre, der har fornemmet at have et barn med denne problematik, at fortælle omgivelserne om deres virkelighed. Det er derfor væsentligt, at forældrene møder andre forældre, som har lignende problemstilling inde på livet i hverdagen. Spejlinger er også anvendelige for forældre. Spotning af børn Det første forudsætning for at hjælpe børnene er, at man rent faktisk er i stand til at udpege de børn, som har en høj begavelse som baggrund for de problemer, de måtte have. Der er samtidig en udfordring i ikke at give børn, som ellers har nogle af trækkene ved høj begavelse en etikette, som siger højt begavet, da der kan være tale om andre problemstillinger. Lærerne i folkeskolen har ikke en uddannelse, som gør dem i stand til at spotte højt begavede børn. Det har ikke ligget inden for projektets rammer at give alle lærerne på distriktets 13 skoler en fuld uddannelse i problematikker omkring høj begavelse. Den tilknyttede konsulent har været på 12 af distriktets 13 skoler (en enkelt skole ønskede ikke at give børnene dette tilbud), hvor han har lavet et oplæg af

5 minutters varighed om projektet og om, hvilke kendetegn man skal kigge efter hos børnene. Eksempler på problemer der kan opstå som følge af høj begavelse: Sprog: Taler for meget, taler hen over hovedet på jævnaldrende. Stor koncentrationsevne: Nægter at blive afbrudt, stædig, nægter at udføre rutinearbejde. Hurtig opfattelsesevne: Skødesløshed, utålmodighed overfor andre. Kreativ tankegang/innovative: Flygter ind i fantasien, afviser at følge normerne, kan opfattes som forstyrrende. Uafhængige, arbejder helst alene: Ude af stand til at tage imod hjælp fra kammerater, uvilje til at tilpasse sig, stoler kun på sig selv. Kritisk tankegang: Kritisk overfor andre, udpræget perfektionistisk, stiller for store krav til sig selv, hvilket skader selvtilliden. Ønske om at arbejde med komplekse emner: Afviser simple løsninger, opstiller komplicerede regler, dominerende. Alsidige: Virker uorganiserede (rodet værelse, skrivebord, kommer for sent mv.), frustrerede over aldrig at have tid nok. Ekstremt følsomme, medfølelse for andre: Har ofte meget svært ved at bære kritik og af visning fra kammerater. Kilde: Athene-skolen, Gladsaxe Desuden har mange højt begavede børn en meget veludviklet retfærdighedssans som ofte også får karakter af selvretfærdighed. Der skal med andre ord meget lidt til, før de føler sig særdeles uretfærdigt behandlet. Uddannelse af lærerne på projektet Projektets to lærere har ikke en specifik uddannelse til at arbejde med højt begavede børn. Vi forsøger at kvalificere lærerne til arbejdet med tilgængelig litteratur. Der har været arbejde med diverse artikler samt to grundbøger : Kirsten Balzere og Ole Kyed: Team. Teamets arbejde med Talentpleje. Dafolo 2008 Monita Rl Leavitt: Building a Gifted Program. Identifying and educating gifted students in your school. Great Potential, Inc Lærerne har desuden været 2 dage på Athene-skolen i Gladsaxe, hvor de har fulgt den daglige undervisning. Lærerne blev udvalgt ud fra deres fagkompetencer. Den ene lærer er musiklærer og har en række kreative kompetencer på det humanistiske område. Den anden lærer er uddannet industrilaborant før læreruddannelsen og har fysik/kemi, som det ene liniefag. Hun har desuden stor interesse i astronomi, rollespil og andre områder, som ofte har højt begavede elevers interesse. Visitation til projektet Visitation til projektet deles i flere faser: Lærerne på den enkelte skole spotter børn, som de mener ligger inden for projektets målgruppe- dvs. ligger inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III. Pågældende barns forældre kontaktes af lærerne, som henviser forældrene til en 5

6 indledende samtale på Kroggårdsskolen, hvor undervisningen finder sted. Forældrene indkaldes til samtale på Kroggårdsskolen, hvor skolens ansvarlige på området vurderer, om børnene falder inden for målgruppen. Samtalen tager udgangspunkt i en dansk tolkning/videreudvikling af Silvermans checkliste til identifikation af børn. Dog uden at listen bruges stringent, da den ikke er udviklet efter danske forhold. Hvis barnet skønnes at tilhøre målgruppen og forældrene ønsker, at barnet skal deltage i projektet, bliver barnet tilbudt en WISC-III test og kan begynde på holdet under forudsætning af, at der er plads. Testen er ikke en forudsætning for at blive tilknyttet undervisningen. Målet med testningen er udelukkende et få klarlagt, om der er overensstemmelse mellem spotningen og resultatet af WISC-testen. Praktisk omkring holdet Undervisningen er foregået på Kroggårdsskolen, som er én af skolerne i distrikt Tarup Begge lærere var med i alle lektioner. Det blev som udgangspunkt vurderet, at holdet kunne rumme 20 elever. Elever, som én gang var optaget, kunne deltage i projektet frem til skoleårets afslutning. De havde selvfølgelig altid ret til selv at melde fra, da der var tale om frivillig undervisning. Undervisningen blev indledt onsdag d. 24. september 2008 og sluttede midt i maj Lektionerne var placeret på onsdage fra kl Eleverne/forældrene skulle selv sørge for transport til og fra undervisningen. Pædagogiske aktiviteter på holdet Teoretisk tog man der udgangspunkt i den amerikanske forsker Monita Leavitt, som har lavet Phd-afhandling ved University of Oxford. Konkret brugte man materialet: Building a gifted program. Der blev lagt vægt på, at der skulle udarbejdes klare kontrakter mellem grupper af børn og projektets lærere. Kontrakten skulle indeholde en beskrivelse af det ønskede produkt samt en deadline for projektet. Det var børnenes interesser, som styrede indholdet i de enkelte projekter, men det var lærerne, der skulle sikre, at den nødvendige faglighed var til stede i arbejdet. Produkterne skulle være tydelige. Det kunne være et fysisk produkt eksempelvis en Lego-robot eller en Power Point præsentation af et givent emne. Vi ville inddrage forældrene i undervisningen, hvis forældrene havde en specifik kompetence, som kunne bruges i forbindelse med gennemførelsen af et konkret undervisningsprojekt. Aktiviteterne tog udgangspunkt i elevernes interesser, men der var også mulighed for projektets lærere at have kontakt til afgivende lærer via det kommunale fællesnet. På den måde var der mulighed for at skabe sammenhæng mellem den daglige undervisning og de aktiviteter, som foregik på projektet. Lærerne valgte i år, at alle elever skulle arbejde sammen på et teaterprojekt. 6

7 Det var en meget modig beslutning af lærerne, da de derved kom til at udfordre elevernes perfektionisme og deres retfærdighedssans, fordi de måtte afbryde de forløb, der allerede 6 var indgået kontrakt om. Heldigvis var det valgte skuespil 5 af en sådan karakter, at opgaven 4 blev løst med stor succes for alle parter. 3 Elevsammensætning på holdet Drenge Piger Forældresamarbejde Der blev afholdt et to-timers forældremøde kort efter undervisningens start. Mod slutningen af forløbet blev der gennemført en teaterforestilling med efterfølgende fællesspisning for elever, forældre, søskende og lærerne. Vi oprettede holdet som en klasse med egen Forældreintra-side, hvilket gjorde det muligt for projektets lærere løbende at informere forældrene om aktiviteterne på holdet. Forældrene havde desuden mulighed for at kontakte lærerne via Forældreintra kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. Elevsammensætning efter køn og klassetrin Der var 22 elever involveret i projektet af disse elever var kun 4 piger, hvilket svarer til 18%. Det viser sig, at vi som erfaringerne også er andre steder fra har svært ved at spotte pigerne, hvilket kan hænge sammen med, at de ikke har samme udadrettede adfærd, som drengene har. Piger med høj begavelse er mindre synlige end tilsvarende drenge, hvilket måske kan indikere, at de i højere grad bliver underydere, som er karakteriseret ved at de yder væsentligt under deres niveau. Fænomenet kan opstå, fordi en elev ikke ønsker at skille sig ud fra sine kammerater, og derfor undlader at svarer på spørgsmål, som eleven rent faktisk kender svaret på eller eleven kan bevidst lave fejl i skriftlige opgaver. Underydertendenser kan ligeledes fremmes, hvis en elev gennem længere tid ikke bliver udfordret i en sådan grad, at der er overensstemmelse mellem kompetencer og udfordring. Det viser sig desuden, at det primært er på mellemtrinnet, at de højt begavede børn bliver synlige, idet 17 af eleverne kommer fra mellemtrinnet, hvilket svarer til 77%. 7

8 Elever fordelt efter skoletilhørsforhold Højstrup Skolen Kroggårdsskolen Lumby Skole Næsby Skole Provstegårdsskolen Antal børn Pårup Skole Spurvelundskolen Stige Skole Søhusskolen Ubberud Skole 10 af distriktets 13 skoler har sendt børn til projektet. Èn enkelt skole meddelte allerede fra skoleårets start, at man ikke ønskede at give tilbudet til skolens elever. Der har altså kun været 2 skoler i distriktet, som ikke har fundet elever, som de anser for at ligge inden for målgruppen og hvor eleven har ønsket at deltage. Sammenfattende må det siges at være tilfredsstillende, at 10 af 12 skoler har været i stand til at spotte elever, hvor både skole, elev og hjem har ment, at undervisningen på Kroggårdsskolen kunne være til glæde for den enkelte elev. Sammenhæng mellem spotning og WISC-III testens resultater For at undersøge om vi er i stand til at spotte høj begavelse ud fra nogle beskrevne træk, som også ville kunne være udtryk for noget andet ( differentialdiagnoser ), blev det besluttet også at undersøge børnene med den psykologiske test WISC-III, som er en kognitiv test med angivelse af et IQ niveau samt indplacering af præstationerne i en percentil WISC-III siger noget om færdigheder i at arbejde med abstrakte symboler, tilegnet 100 viden, sproglig hukommelse og 80 sproglig færdighed samt evnen 60 til at arbejde under tidspres med 40 visuelle, konkrete eller motorisk 20 prægede aktiviteter. 0 WISC-III er en stor og omfattende test, men den er valgt, fordi den fagligt set dækker bredest i forhold til intelligensbegrebet og samtidig hurtigst giver et overblik over barnets stærke og svage sider. Derved vil der også være mulighed for at hjælpe barnet videre, hvis det ikke falder ind under målgruppen. Samlet IQ

9 Percentil Det er lykkedes at gennemføre WISC-III test på 14 af holdets 22 elever. Som det fremgår af diagrammet, ligger 10 af eleverne inden for 5% percentilen (71%). Den gule linie i diagrammet viser 5% percentilen. Elev nr. 2, som ligger meget lavt, forlod tidligt projektet, fordi han ikke følte sig rigtigt placeret, hvilket testen bekræfter. Elev nr. 1 har et meget stort spring mellem sproglig-iq og handle-iq, hvilket gør, at det reelt ikke giver mening at tale om en samlet IQ, og at der dermed er tale om en anden problemstilling. Elev nr. 1 udviste mange af trækkene, som er beskrevet tidligere i denne rapport som tegn på høj begavelse, men ved WISC-III testningen viste der sig dog en helt anden problematik, som det vil føre for vidt at diskutere i denne sammenhæng. Men eleven faldt udenfor vores målgruppe. Ses der bort fra disse to, ligger procenten for rigtigt spottet på 83 %, og de to elever, som fortsat ligger for lavt i forhold til projektets målgruppe, ligger begge inden for 10% percentilen. Konklusionen må derfor være, at vi med ret stor sikkerhed har været i stand til at udpege de børn, som reelt er højt begavede. Baggrunden er formentlig, at både forældre, lærere og Kroggårdsskolens leder af projektet skulle være enige om, at det var det rette projekt for barnet. Fremmøde Eleverne har haft mulighed for at møde op i alt 455 gange. Projektet har tilbudt undervisning 30 gange, og ikke alle elever har været visiteret til projektet fra starten på undervisningen. Tre elever er desuden faldet fra i løbet af perioden. Der er registreret fravær i alt 55 gange, hvilket giver en fremmødeprocent på 89%. I hele perioden har der i gennemsnit været tilknyttet 15,2 elev til projektet. At tallet ikke er højere skyldes, at det tog lidt tid at løbe projektet i gang i efteråret Evaluering Eleverne: Der blev gennemført fokusgruppeinterview med eleverne 2 gange i forløbet. Afgivende lærere : Der har været mulighed for løbende kontakt til afgivende lærere under forløbet. Afgivende lærere fik ved projektets afslutning et lille spørgeskema. Skemaet blev udsendt via Fællesnettet. Forældre: Der var en løbende kontakt mellem projektets lærere og forældrene via forældreintra, som blev oprettet, da holdet var etableret. Tilfældigt udvalgte forældre blev indkaldt til fokusgruppeinterview ved projektets afslutning. Underviserne på Kroggårdsskolen: Skriftlig redegørelse, som er vedlagt i slutningen af denne evaluering. 9

10 Afgivende læreres vurdering Med afgivende lærere menes de lærere, som er klasselærere for børnene på deres hjemskoler. Der er kommet svar tilbage for 10 elevers vedkommende. Evalueringen er gennemført som via en mail til den enkelte lærer. De udsendte spørgsmål og sammenskrivningen af svarerne følger: Havde eleven efter din vurdering faglige, sociale eller psykiske problemer inden han/hun begyndte på projektet på Kroggårdsskolen? 9 ud af 10 elever beskrives som havende problemer i en eller anden udstrækning. Det gennemgående træk er, at eleverne har haft sociale problemer. De har ofte ikke søgt kontakt med klassekammeraterne; de er ofte kommet i konflikt med klassekammeraterne. Nogle elever har haft svært ved at indgå i gruppearbejder. Enkelte har haft svært ved at koncentrere sig gennem længere tid de har virket distræte og psykisk fraværende. Enkelte af eleverne har desuden haft faglige problemer. Det nævnes bl.a. at nogle elevers kompetencer i meget høj grad ligger inden for det naturvidenskabelige område og at der har været faglige problemer inden for dansk/sprog. Andre har haft huller i deres viden, fordi de i høj grad har været distræte og afhængige af dagsformen. Har du hørt eleven fortælle om aktiviteterne og oplevelserne på holdet i den periode, hvor han/ hun har deltaget? Generelt har eleverne fortalt meget lidt til hjemklassen og klasselæreren hvilket er i god overensstemmelse med elevernes beretning under fokusgruppeinterviewet med evaluator. Her fortæller de, at de ikke har nogen interesse i at fortælle hverken lærer eller klassekammerater om projektet de ønsker ikke at forsøge at optræde som de kloge. Enkelte elever har fortalt om projektet til klasselæreren, når det har været under 4 øjne. Har elevens deltagelse efter din mening haft betydning for hans/hendes trivsel i hverdagen? Seks klasselærere vurderer, at elevens deltagelse i projektet ikke har haft betydning for elevens trivsel i klassen. 4 lærere beretter, at det har haft en positiv betydning for trivslen lige fra at eleven bare har været glad om onsdagen og har glædet sig til at skulle af sted, til at nogle elever har fået opbygget netværk, er i bedre trivsel og har været i færre konflikter med klassekammeraterne.. Har elevens deltagelse betydet noget for miljøet i klassen? Elevernes deltagelse i projektet har tilsyneladende ikke har haft nogen betydning for miljøet i hjemklassen. Hvordan er elevens deltagelse i projektet blevet opfattet af dine kolleger i klassen? Her spænder svarerne meget vidt. Nogle har ikke haft nogen reaktion fra kolleger. Andre har været skeptiske, fordi de ikke mener, at pågældende elev er højt begavet. Andre har opfattet det meget positivt, at der bliver gjort en indsats for en elevgruppe, som man ikke altid kan give det optimale tilbud i hjemklassen. 10

11 Flere giver udtryk for, at de gerne havde set resultaterne af WISC-III testen, så de på den måde kunne få sikkerhed for, at eleven er højt begavet. Har du talt med forældrene om deres oplevelser af projektet? Også her spænder svarerne meget vidt. Nogle har ikke talt med forældrene om projektet. En enkelt fortæller, at de ikke har talt om det, men at forældrene har takket for lærerens henvisning til projektet. Andre har talt en del om elevens deltagelse. Men generelt har lærernes samtaler med forældrene drejet sig om den undervisning, som finder sted i hjemklassen og kun i meget ringe omfang om undervisningen på Kroggårdsskolen. Forældrenes vurdering Følgende er skrevet på baggrund af to fokusgruppeinterview med forældre til 8 af børnene. Forældrene er udpeget helt tilfældigt blandt den samlede forældregruppe. Forældrene er blevet bedt om at forholde sig til følgende punkter inden mødet: 1. Hvilke forventninger havde du til undervisningen inden start? Forældrene havde et ønske om, at deres barn skulle møde voksne, som bedre end almindelige lærere forstod problemstillingerne omkring høj begavelse. De ønskede, at barnet skulle møde ligesindede, som havde samme oplevelse af verden. At det skulle være ok at fordybe sig og at blive ved med at spørge ind. At få lov til at køre stærkt. At opleve at man ikke altid var den bedste til alt. At der kunne arbejdes projektorienteret så det ikke i så stor udstrækning bliver fra gang til gang. 2. Er omfanget af undervisningen tilfredsstillende? Nogle forældre mener, at tidsrammerne har været ok, men generelt kunne man godt tænke sig, at hver samling blev af mere end 1½ times varighed. Det giver ikke nok tid til fordybelse, da der også går tid, inden undervisningen går i gang. Den relativt korte undervisningstid har betydet, at en gruppe drenge fortsatte arbejdet hjemme hos den ene dreng efter undervisnings ophør. Et barn har givet udtryk for, at han ville ønske, at det var onsdag hver dag, for så skulle han på Kroggårdsskolen. 3. Er tidspunktet på dagen tilfredsstillende? Tidspunktet er måske lige tidligt nok det kan være svært at nå fra undervisning på hjemskolen til Kroggårdsskolen, når undervisningen begynder kl Har der været transportproblemer? Transporten har ikke given anledning til problemer. Nogle forældre har klart transporten via fleksibel arbejdstid. 5. Hvad fik jer til at søge optagelse på projektet? De fleste børn er blevet henvist til projektet via deres klasselærer. 11

12 Andre har hørt om projektet ad andre veje og har på eget initiativ taget kontakt til Kroggårdsskolen. I enkelte tilfælde har klasselæreren ikke været enig i, at barnet problemstillinger udspringer af en høj begavelse. 6. Er det lykkedes at skabe netværk mellem børnene? Det er lykkedes i nogen udstrækning tre af drengene at følges ad hjem til den ene efter undervisningen. Disse drenge er også blevet enige om at deltage på en koloni 14 dage i sommerferien på Fanø. Andre har fundet det tilstrækkeligt at mødes med de nye kammerater om onsdagen. Pigerne har haft problemer med at skabe netværk, fordi der har væres så få på holdet. Nogle forældre mener, at kommende netværk kun er i deres vorden. De er overbeviste om, at dannelsen af flere netværk er afhængig af mere tid. 7. Er der skabt netværk mellem forældrene? Børnenes fællesskab har i nogen udstrækning bragt forældrene sammen bl.a. har de tre drenges kommende koloniophold gjort, at disse forældre har holdt møder. Forældrenes anbefaling går på, at det vil være en god ide med et forældremøde første på skoleåret, hvor man gør meget ud af at få forældrene til at lære hinanden at kende. 8. Hvad har deltagelsen i undervisningen betydet for dit/jeres barn? En forældre fortæller, at de to timer om onsdagen er det, der bærer hele ugen igennem. En anden forældre fortæller, at barnet ofte er sygt, men at der sker en væsentlig forbedring i helbredstilstanden hver onsdag. 9. Har I lyst til at deltage i projektet i kommende skoleår? Med en enkelt undtagelse har alle lyst til at være med i kommende skoleår. Specielt eleverne fra 6. årgang har været meget opmærksomme på, om der blev et tilbud til dem i det kommende skoleår. Det er heldigvis lykkedes at få Tarup Ungdomsskole til at lave et tilbud for udskolingselever. 10. Har I set forandringer i jeres barns adfærd hjemme eller i skolen? Flere forældre beretter, at deres barn har fået et væsentligt større selvværd og at selvtilliden er øget. Evnen til at fokusere er blevet bedre for nogle elever i hvert fald om onsdagen. En enkelt udtrykker, at de to timer om onsdagen er det, der bærer hele resten af ugen igennem. En anden forældre fortæller, at der nu opstår færre konflikter med søskende og forældre i hjemmet. En tredje elev har haft psykosomatiske lidelser inden projektet under forløbet er symptomerne forsvundet, og det menes, at en del af den positive virkning kommer fra undervisningen på holdet. En forældre fortæller, at hendes barn ikke har fået et netværk på holdet, men at et større selvværd har medført, at barnet har fået skabt et netværk uden for projektet. 12

13 11. Hvilke gode råd har I til os omkring gennemførelsen af undervisningen, de fysiske rammer, placeringen af undervisningen m.m.? Der kunne være behov for en årlig skole-hjem samtale. Det er vigtigt at bruge kontrakterne og at lærerne sikrer, at de bliver overholdt. Et link mellem grundklasserne og holdet ville være ønskeligt. Der mangler piger på holdet vi skal blive bedre til at spotte dem. Ikke alle hjemklasselærere og skoleledelser har forståelse for problematikkerne omkring høj begavelse der bør gøres en stor indsats for at øge deres viden/forståelse. Der skal være plads til elevernes egne ideer - så pas på, det ikke bliver for lærerstyret. Lærerne skal sikre, at projekterne er realistiske og at skolen råder over det nødvendige udstyr til gennemførelsen af projektet. Det har været rigtig godt med holdets egen hjemmeside og de opdateringer/ fotos, der har været bragt denne vej. 12. Evt. Projektledelsen har ikke været gode nok til konstant at følge op med delrapporter over forløbet. Det har været godt, at der har været stor pressedækning, da denne kan være med til at give en øget accept af de problemer, der kan opstå som følge af høj begavelse og måske dermed gjort det lettere og mere acceptabelt også at spotte højt begavede elever. Projektlærernes vurdering Oprindelig var der to lærere tilknyttet projektet. Desværre blev den ene lærer alvorligt syg i løbet af skoleåret. Der blev derfor tilknyttet en ikke-læreruddannet vikar i den sidste del af året. Følgende evaluering bygger derfor udelukkende på den tilbageværende lærers udtalelser. 1. Fremmødeprotokol. 2. Vi har haft rigeligt med penge i år. Men dertil skal siges, at eleverne jo ikke rigtigt er kommet i gang med deres egne projekter. Her ville der være brug for nogle penge. Vi har købt nogle enkelte bøger og spil. Desuden har vi brugt et mindre beløb på noget spiseligt de første par gange projektet kørte. 3. a. Langt de fleste gange har der været en rigtig god stemning på holdet. Kun én gang har vi oplevet, at en enkelt elev var så frustreret, at han var lige ved at eksplodere. Det var i forbindelse med de indledende snakke om vores teaterstykke. Så har vi jo haft en vis gennemgang af elever på holdet. De elever, der er holdt op, har vel på en eller anden måde været utilfredse med vores tilbud, selvom det ikke er den tilbagemelding, som vi har fået fra forældrene. 4. b. Vi har faktisk ikke rigtigt haft gang i de kære kontrakter, siden Ulla Borgen (den lærer, som blev syg under forløbet) blev syg. Efter endt skuespil var mange af eleverne meget interesseret i at arbejde med Lego. Resten af eleverne 13

14 arbejdede ud fra de kontrakter som allerede var nedskrevet. Andre elever havde fortrudt de nedskrevne projekter. Nogle af projekterne kunne ikke lade sig gøre, da eleverne skulle bruge Gamemaker, som ikke kan installeres på skolens computere. Jeg ville ikke fastholde dem. Jeg synes, det vigtigste er, at de befinder dem godt på holdet. c. Jeg tror, at langt de fleste af eleverne har været glade for at være på holdet. Det fremgår også af mødeprotokollen. De har været meget stabile. De ser det som et frirum. Der er opstået venskaber mellem dem på kryds af skoler. 3 af dem skal på sommerferiekoloni sammen, forældrene skal også mødes. Det er alt for kort tid, vi har sammen. Tidspunktet er ok, da vi har Skolens Pædagogiske Servicecenter/skolen for os selv næsten, hvis ikke SFO indtager computerøen. Jeg tror, at eleverne føler sig mere trygge, end hvis skolen vrimlede med fx store elever. e. Ulla satte en tegnekonkurrence i gang i begyndelsen af forløbet, hvor jeg udstillede tegningerne på forældremødet. Desuden har vi jo fået et teaterstykke op at køre. Flere elever er nu i gang med Legoprojekter. Jeg ved, at Rasmus (vikaren) er imponeret af deres kreativitet på dette område. Nogle arbejder med fremstilling af hjemmesider, hvor jeg er blevet præsenteret for flere, hvor jeg må sige, at jeg er dybt imponeret. f. Som tidligere nævnt, har enkelte børn fået kammerater i projektet, som de også ser udover projektet. g. De historier, som forældrene fortalte om deres børn på det første forældremøde, kan vi jo slet ikke forstå. Vi ser nogle meget harmoniske og søde elever, der er glade for at komme her. Om det har haft en afsmittende effekt på deres almindelige skoledag er så spørgsmålet? d. Vores første forældremøde efter sommerferien var velbesøgt i forhold til de elever, der på det tidspunkt var tilmeldt. Vores andet forældrearrangement var vellykket. Her deltog alle familier. Jeg synes, at alle forældre har været rimelig positive og har bakket op. Fx da vi var på tur ind til Møntergården, var der straks forældre, der tilbød at køre. Enkelte forældre har ringet til mig vedr. deres barn og projektet. Andre mailer. Vi bruger forældreintra. Efter hver gang skriver jeg ganske kort, hvad vi har lavet på opslagstavlen. 14

15 Udgifter 2 lærerlønninger i 30 uger kr. 2 dages kursus på Athene kr. Vikardækning i forb. m. Athene kr. Forberedelse af projektet kr. Undervisningsmaterialer.m.m kr. WISC-III test kr. Evaluering (skønnet) (2 lærere x 10 timer) kr. Samlede udgifter Tidsplan for projektet 26-27/8 To lærere på Atheneskolen 24/9 Undervisningsstart 7/10 Forældremøde 21/1 Fokusgruppeinterview, elever 18/3 Teateraften/forældremøde 5/5 Fokusgruppeinterview, forældre 13/5 Fokusgruppeinterview 2, elever 4/6 Færdig rapport kr. Afsluttende kommentarer Undervisningen af højt begavede elever fra distrikt Tarup har tilsyneladende vist sig at opfylde et behov. De forældre og børn, som har deltaget i projektet har udtrykt stor glæde over projektet. Vi har lavet et pædagogisk tiltag for en børnegruppe, som i stor udstrækning har følt sig overset. Formålet har været at øge elevernes selvtillid, for der igennem at gøre deres hverdag lettere. Mange af børnenes forældre har oplevet, at deres barn har fået øget både selvtillid bl.a. begrundet i, at børnene endelig har fundet andre børn at spejle sig i. Det kan virke overraskende, at forældrene vurderer, at to ugentlige lektioner kan give så meget til det enkelte barn. Det har været en grundtanke i projektet, at børnene ikke skulle placeres i specialklasser for højt begavede børn. Målet er, at børnene skal kunne rummes i normalklasserne og støtte op om dette ved at give dem tilbud om frivillig undervisning uden for normal skoletid. Projektet fokuserer på, at lade de højt begavede børn forblive i normalklasserne, fordi disse klasser må forventes at afspejle sammensætningen i det samfund, som alle børnene senere skal ud og agere i. Håbet er desuden, at indsatsen på holdet på Kroggårdsskolen kan være med til at øge alle læreres opmærksomhed på problematikkerne omkring højt begavede elever. Den første store udfordring opstår i forbindelse med spotningen. Dels skal alle kommunens lærere uddannes til at 15

16 kunne spotte, hvilket er en meget stor opgave, og dels er der meget stor usikkerhed om, hvilke tegn der kan anses for valid dokumentation af tilstedeværelse af høj begavelse. I forlængelse af spotningen er alle elever blevet tilbudt en WISC-III test med mindre børnene allerede havde fået foretaget denne test, hvilket var tilfældet for en del børns vedkommende. Denne mulighed vil vi af økonomiske årsager ikke have i fremtiden, hvor vi udelukkende kan støtte os til lærernes og forældrenes vurdering af barnets adfærd. Under introduktionskurserne, som jeg har afholdt på 12 skoler, har jeg oplevet meget forskellige reaktioner fra lærernes side. Den positive reaktion har jeg set, når lærerne har spurgt interesseret ind til problemstillingerne specielt omkring enkeltelever, som de har i deres egne klasser. Men desværre har jeg også mødt den holdning, at hvis der er tale om højt begavede elever, så kan de vel for pokker da også finde ud af at opføre sig ordentligt. Disse lærere har ikke forstået, at de højt begavede elever er en særdeles sårbar elevgruppe, som må karakteriseres som en svag elevgruppe, der har behov for særlig opmærksomhed, hvis de skal komme gennem deres skoleforløb som hele mennesker, og få det fulde udbytte ud af deres potentialer. I det første år har vi ikke udsendt materiale til forældrene angående projektet. I kommende år, vil der blive udleveret foldere, som beskriver projektet og målgruppen. Disse foldere lægges ud på skolernes hjemmesider i en elektronisk udgave. Man kan forvente, at denne information vil medvirke til, at flere forældre vil henvende sig enten til hjemskolen eller til projektet med henblik på at få barnet optaget. Dette kan gøre visitationsprocessen mere omfattende. Den WISC-III test af eleverne, som er foretaget, viser heldigvis, at der er god overensstemmelse mellem spotning og testning. Der har været stor opmærksomhed omkring projektet både fra pressen og fra private foreninger. Denne opmærksomhed kan medvirke til, at søgningen til den frivillige undervisning bliver væsentlig større i kommende år. Der vil derfor muligvis være behov for yderligere bevillinger, hvis vi skal kunne dække det behov, der måtte opstå. Der vil fremover være behov for en strammere struktur i undervisningen, hvis vi skal leve op til de forventninger, børnene og forældrene har. Undervisningen skal være fast struktureret bl.a. ved hjælp af bindende kontrakter mellem underviserne og den enkelte elev. Udfordringen bliver at holde balancen mellem, at det skal være elever ønsker/ interesser, der styrer indholdet i undervisningen, og samtidig sikre at der er en tilpas faglighed og struktur til stede. I skoleåret 09/10 har Skoleafdelingen etableret et netværk for de lærere, som skal forstå undervisningen af de højt begavede elever/talenterne på de 3 skoler. I netværket vil lærerne dels deltage i undervisning med flere konsulenter, og dels vil der kunne finde en erfaringsudveksling sted. Skoleafdelingen har kontakt med den engelske organisation NACE (National Association for able children in education), som dels gennemfører konferencer om undervisning af højt begavede elever 16

17 og som også tilbyder uddannelse og undervisningsmaterialer. Det vil være ønskeligt, at vi forsat kan have to forældrearrangementer i løbet af året. Vi skal være opmærksomme på, at det første arrangement skal finde sted kort efter forløbets start, og at fokus skal være på at lade forældrene lære hinanden at kende. Det er tydeligt, at det har været til stor glæde for alle parter, at holdet har fået oprettet sin egen hjemmeside på Forældreintra. Det vil være ønskeligt, at der kan findes resurser til at gennemføre en eller anden form for skole-hjem samtaler. Forældrene har udtrykt ønske om, at der bliver mulighed for at drøfte netop deres barns udvikling med lærerne på projektet. En anden forudsætning for at lykkes med højt begavede børn er, at lærerne/pædagogerne får en bedre forståelse for disse børns tilsyneladende uhensigtsmæssige reaktioner på kammeraters og læreres handlinger. Kun derved kan der opstå et tillidsforhold mellem læreren og den højt begavede elev et tillidsforhold, som er en grundlæggende forudsætning for, at der kan finde læring sted. Hvis tillidsforholdet ikke er til stede mellem samtlige involverede i et undervisningsforløb, vil man ikke kunne etablere den gode trivsel, som er en grundlæggende forudsætning for læring. Hvis man bliver bedre til også at rumme de højt begavede elever, vil man med andre ord kunne bedre trivslen i klasserne til glæde og gavn for alle børns læring. Hvis folkeskolen frem over skal blive bedre til også at løse de hidtil oversete problemstillinger omkring høj begavelse, vil det være en grundlæggende forudsætning, at pædagogikken omkring denne problemstilling er en fast del af læreruddannelsen på landets professionshøjskoler. Der vil blive stillet yderligere krav om differentiering af undervisningen måske vil det være en rigtig god ide, hvis lærerne fremover planlægger deres undervisning ud fra de fagligt stærkeste elever i klassen og derfra differentierer nedad. 17

18 Tarup Skole indholdsfortegnelse 1. Projektets formål Projektets aktiviteter Samarbejde med skolen og DPU : Efteruddannelse af lærere Undervisningsforløb Udvælgelse af elever Projektbeskrivelse af Matematik der vil noget Generelt Signalement af faget matematik Specifikt Projektaften Matematikfaglige mål Undervisningsministeriets faghæfte for matematik Projektlærernes pædagogiske overvejelser i forbindelse med planlægningen af Matematik der vil noget Projektlærernes pædagogiske overvejelser i forbindelse med planlægningen af Matematik der vil noget Elevudvælgelse Evaluering Afslutning af projektet Videndeling af projektforløbet Videndeling ydre interessenter Videndeling indre interessenter

19 5. Evaluering DPU og evaluering Spørgeskemaundersøgelse projektlærere Spørgeskemaundersøgelse projektelever Spørgeskemaundersøgelse forældre Evaluering gennem projektet Fremtidige projekter Afslutning og perspektivering Regnskab for projektet på Tarup Skole Bilag Bilag Bilag

20 1. Projektets formål I 2008 blev der i Børn og Unge udvalget afsat midler til at gennemføre flere-årige projekter på skoler med udgangspunkt i undervisning af højtbegavede børn. Det blev i SKA besluttet i år 1 at gennemføre to projekter i kommunen. På Kroggårdskolen et undervisningsprojekt af elever i 5% perceptilen og på Tarup Skole et undervisningsprojekt for dygtige elever. Formålet på Tarup Skole har været at synliggøre og få forståelse for dygtige elever, for bedst muligt at understøtte deres udviklings- og undervisningsbehov. Projektet er derfor beskrevet således: At udvikle undervisningsmetoder, som bedre tilgodeser dygtige børn med særlige evner og talenter. At få større viden og erfaring med under-visning af dygtige elever med særlige evner og talenter. At børnene udvikler læreprocesser, så der skabes læring. At udvikle undervisningsmetoder der tilgodeser dygtige børn i den daglige undervisning. Det har været centralt for projektet på Tarup Skole, at undervisningen skal gennemføres ud fra princippet om holddeling, have udgangspunkt i Fælles Mål for det valgt fagområde og endelig på sigt blive naturligt for alle i planlægningen af den daglige undervisning at medtænke elever med særlige kompetencer, så også de udfordres fagligt. Det skal understreges, at det selvfølgelig altid medtænkes at undervisningsdifferentiere elever på Tarup Skole men, at det historisk i skoleverdenen ofte er elever med faglige problematikker, som har været i fokus og fået tilrettelagt særlig undervisning. I klasselokalet er undervisningen ofte tilrettelagt med udgangspunkt i midtergruppen og differentieret ned/op. At tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de dygtige elever og differentiere ned, er derfor en ny tilgang i planlægningsfasen. 2. Projektets aktiviteter 2.1 Samarbejde med skolen og DPU Det blev i SKA besluttet, at projektet på Tarup Skole skulle afvikles i samarbejde med DPU. Poul Nissen og Kirsten Baltzer blev tilknyttet. Dette grundet i deres erfaringer med lignende projekter i bl.a. Lyngby/Taarbæk- og Greve kommune. DPU har foretaget to tests af eleverne før og efter projektets afholdelse. Raventest af alle elever på 4. og 5. årgang før projektet og Aschenbach af de udvalgte elever/forældre før og efter projektet. Formålet med de udvalgt tests, har været at give et indblik i børnenes særlige forudsætninger. 2.2 Efteruddannelse af lærere Lærerne tilknyttet projektet er på mange måder novicer indenfor området. Litteraturen er begrænset (Wahlström, Gunilla O. Begavede børn i skolen duelighedens dilemma Kroghs Forlag og Baltzer/Kyed Teamets arbejde med talentpleje Dafolo). For at give lærerene indblik i undervisning af dygtige børn, har de begge været på ugekursus på SIS akademiet i læringsstile og har besøgt Tjørnelyskolen i Lyngby/ Taarbæk. 20

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008 Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre September 2008 Projekt Tjørnelyskolen for elever med særlige forudsætninger /dygtige elever Formål og baggrund: Tjørnelyskolen gennemfører

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere