ÅRS FESTIVALERFARING ÅRS HØJSKOLEHISTORIE M2 FRIRUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRS FESTIVALERFARING ÅRS HØJSKOLEHISTORIE M2 FRIRUM"

Transkript

1 40 ÅRS FESTIVALERFARING 166 ÅRS HØJSKOLEHISTORIE 5137 M2 FRIRUM

2 2 foto: Jens Dige / Rockphoto

3 3 Indholdsfortegnelse Forord...5 GRUNDLAG Formål & Værdigrundlag...6 Et behov i tiden...7 Et nyt dannelsesideal...8 HØJSKOLEN Undervisningen...9 Målgrupper Hovedfag : Kulturledels 2: Kulturformidling 3: Oplevelsesdesign Lyd og lys 4: Oplevelsesdesign Rum, installation og kunst 5: Verdensborger Sidespor Højskolens årsrytme PROJEKTPLAN Projektorganisation og opgaver Skolekreds Historik Tids - og faseplan Finansieringsplan HØJSKOLEN PÅ MUSICON ARKITEKTONISKE PARAMETRE HØJSKOLERNES HISTORIE Samarbejdspartnere: musicon

4 4 Forord Foto: Musicon Foto: Mikkel Bech

5 Forord 5 Roskilde Festival Højskole fra betonhal til læringsrum På Roskilde Festival Højskole vil vi skabe et anderledes og dynamisk læringsrum, der bygger på kreativitet, engagement og frisind. Vi vil opdyrke modet til at afprøve og udvikle nye og skæve idéer, vi vil bruge det urbane miljø som afsæt for vores byggeri, og vi vil skabe værdi i vores nærmiljø. Vi har Roskilde Festival i ryggen, som initiativtager og samarbejdspartner med den nye højskole, og vi vil udnytte en enestående chance for at flette højskolens fag sammen med festivalpraksis. Roskilde Festival bygger på 40 års erfaring og er i dag Danmarks største kulturbegivenhed og en af verdens største flerdages rockfestivaler. Hvert år donerer festivalen de overskydende midler til internationale og nationale humanitære og kulturelle formål. Bag det humanitære engagement, de store scener og de fantastiske musikoplevelser gemmer der sig et logistisk mesterstykke og en enestående iværksætterånd båret frem af 1000 ulønnede årsfrivillige suppleret af frivillige op til og under festivalen. Det er denne ånd og dette engagement i verden omkring os, de værdier om fællesskab og nytænkning og den viden om kulturproduktion og kulturelt iværksætteri, som vi vil omsætte til en ny højskole i Danmark. Og vi har allerede grund under fødderne i form af tilstrækkelige kvadratmeter på Musicon, Roskilde Kommunes nye kreative bydel. Roskilde Festival Højskoles fagprofil fokuserer på oplevelsesproduktion, innovation og verdensborgerskab. Det kræver holdning og handling, men vi vil ikke præsentere eleverne for, hvad der er rigtigt og forkert; vi vil stille spørgsmålstegn ved normer og motivere til handling og deltagelse i samfundet som aktive og engagerede medborgere. Et bærende element ved Roskilde Festival er evnen til at skabe og flytte grænser. Denne dimension af festivalen vil vi overføre på højskolens daglige undervisning. Vi vil ikke kun tale om de store idéer vi vil skabe dem og omsætte dem til virkelighed, praksis og oplevelser. Vi vil give vores elever de redskaber, der kræves, for at de selv kan iværksætte og gøre en forskel! Med respekt for 166 års højskolehistorie vil vi fortolke skoleformens særlige kvaliteter og flytte højskolen ind i en ny tid, hvor værksætteri defineres som Danmarks nye råstof. Vi har arbejdet intenst på vores vision, og vores mål er klart. Den 1. januar 2014 åbner vi dørene for 5137 m2 nye højskolebygninger for de første 100 elever på Roskilde Festival Højskole. Vi har allerede gennemført det første pilotprojekt for højskolen et 14 dages kursus i juni 2010 med deltagere på 5 workshops i nedlagte fabrikshaller i Musicon. Erfaringerne herfra gav os endnu mere blod på tanden! Jesper Øland-Elkjær, Forstander Roskilde Festival Højskole

6 6 Grundlag Formål Værdigrundlag Individ og Fællesskab Det er Roskilde Festival Højskoles formål at skabe et fagligt udviklende og afklarende frirum med afsæt i det enkelte menneskes mod til at lade sig udfordre og dets lyst til at lære. Vi vil i skolens fag og dagligdag fremme den personlige, sociale og kreative udvikling i et levende fællesskab og inspirere det enkelte menneske til at handle samt til at virkeliggøre ideer og drømme sammen med andre. Samfund og Verden Roskilde Festival Højskole vil inspirere eleverne til humanitært, socialt og frivilligt engagement såvel nationalt som internationalt. Roskilde Festival Højskole vil motivere eleverne til handling og deltagelse i samfundet som aktive og kritiske medborgere. Roskilde Festival Højskole vil skabe rammer for ligeværdige møder og levende samspil mellem forskellige mennesker, kulturer og livssyn: Fordomme skal nedbrydes med tolerance og rummelighed. Natur og Univers Roskilde Festival Højskole vil øge elevernes bevidsthed om, hvor vigtig en bæredygtig verden er. Vi vil fremelske handlekraft i forhold til en ansvarlig omgang med naturens ressourcer og øge elevernes indsigt i tilværelsens grundvilkår og livets forudsætninger. Roskilde Festival Højskole er en fri skole placeret i et kreativt bymiljø med det ene ben i højskoletraditionen og det andet i erfaringerne med at planlægge, udføre og udvikle Roskilde Festival. Vi opfatter det som positivt, at verden og mennesker er i konstant udvikling og bevægelse. Vi betragter det midlertidige som et livsvilkår og vil stræbe efter at gøre eleverne i stand til at finde den rigtige balance mellem ro og dynamik. Vi hylder engagement, kreativitet og leg. Vi tror på det handlende menneske og på, at det enkelte menneske især udvikler sig, når det er optaget af det og dem, der er uden for individet selv. Vi mener, at det enkelte menneske står stærkest i et fællesskab, og at de bedste fællesskaber skabes, når folk laver det, de brænder for sammen. Roskilde Festival Højskole er for alle, der vil fællesskabet. Roskilde Festival Højskole udfordrer det omkringliggende samfund med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde. Og vi forpligter os på altid at levere en konstruktiv og fremadrettet kritik af samtiden funderet på holdninger, værdier og kreative udtryk. Vi tror på vigtigheden i at tage et globalt og lokalt ansvar. Vi prioriterer ressourcebevidst adfærd og bæredygtige løsninger. Vi anerkender og værdsætter kulturel mangfoldighed, og vil arbejde for et samfund båret af tillid, tolerance og frisind. Vi værdsætter det søgende og nysgerrige menneske, den handlekraftige personlighed og de alternative livsvalg. Vi tror på, at kunst og kultur kan være med til at forandre verden. Vi hylder rock n roll! Foto: Peter Hjertting

7 Grundlag 7 Et behov i tiden Foto: Jonas Hoejgaard Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenøriel. Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle. Statens strategi for Uddannelse i entreprenørskab Der er et stigende fokus på, hvordan man fremmer innovativ tænkning og iværksætteri i samfundet og i erhvervslivet. Vi vil med Roskilde Festival Højskole skabe et anderledes og dynamisk læringsrum for den kreative tænkning og den flerdimensionelle læring. Med Roskilde Festival som praksisarena og Roskilde by i baghaven vil vi udnytte en enestående chance for at flette højskolens læringsrum sammen med praksis. Vi vil koble innovation og iværksætteri med dannelse og højskole. Vi vil arbejde på at skabe en bevist forståelse for, hvilke kvalifikationer der kræves for at man bliver i stand til at skabe værdi for andre. Det er en ny og anderledes måde at tænke udannelse og iværksætteri på, og vi mener, at styrken ligger i netop denne kobling; i sammensmeltningen af dannelsesidealer og nye innovationstanker. Vi mener, at kilden til innovation ligger i praksis ikke i teori, og vi ser Roskilde Festival som den ideelle platform. Danmark er et videns - og innovationssamfund; vi lever af tanker og ånder for idégenerering. Det er med det udgangspunkt, Roskilde Festival Højskole vil finde sin plads i det danske uddannelsessystem. Vi vil være nyskabende, og vi ved, at det kræver plads til usikkerhed og til at eksperimentere. Vi vil kombinere Roskilde Festivals erfaringer med højskolens traditioner med det formål at gøre eleverne til bevidste, kreative og innovative samfundsog verdensborgere. Roskilde Festival Højskole skal være en forkæmper for kreativitet, engagement og frisind. Vi vil nytænke læringsrummet, konkretisere innovation og styrke fællesskaber. Vi vil udfordre samfundet omkring os og fordre kritisk stillingtagen og nytænkning i relation til kulturelt, miljøorienteret og humanitært arbejde. Det vil vi, fordi vi mener, tidens unge og nutidens samfund har brug for det. Uddannelse i entreprenørskab gør den enkelte i stand til at skabe værdi ved at starte nye aktiviteter eller forbedre eksisterende aktiviteter, ved at tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte sig ambitiøse mål og nå dem. Statens strategi for Uddannelse i entreprenørskab

8 8 Grundlag Et nyt dannelsesideal Højskolebevægelsens dogme har været, at gøre op med en forståelse af dannethed, som noget der er indsvøbt i finkulturelt blændværk, og i stedet agitere for en almen dannelse, der tager sit udspring i den folkelige platform, som vores fælles kultur byder os Jens Ulrich, ph.d. Aalborg Universitet i Utraditionel Dannelse Roskilde Festival Højskole er baseret på de traditionelle højskoleværdier om fællesskab og almen dannelse, men vi har også som formål at skabe et fagligt udviklende frirum for den enkelte elev, og fremme den personlige, sociale og kreative udvikling. Vi vil trække på såvel de eksisterende højskoletraditioner som på moderne idealer om socialt og kulturelt iværksætteri. Vi vil ikke smide Grundtvig eller Hal Koch på porten, men vi mener, at en tradition, der ikke er parat til konstant at udfordre sig selv, langsomt mister sin berettigelse. På Roskilde Festival Højskole vil vi ikke stille os til dommere over, hvad der gør nogen dannede, eller præsentere eleverne for, hvad der er rigtigt og forkert. Det, vi vil, er at give dem redskaberne til at forholde sig til verden på måder, som ikke er bundne af traditioner og selvfølgeligheder. Vi vil skabe grobund for innovative løsninger, stille spørgsmålstegn ved normer og motivere eleverne til handling og deltagelse i samfundet som aktive og kritiske medborgere. Højskolens læringsrum er baseret på frihed, kreativitet og fagligt engagement. Det er et krydsfelt mellem arbejde og leg et eksperimentarium, hvor deltagerne bidrager med deres kundskaber og færdigheder. Ud over at opnå faglig indsigt og fordybelse, er hensigten med at være på højskole at blive dannet og afklaret gennem mødet med nye mennesker, der arbejder med andre selvfølgeligheder, end dem man selv bærer rundt på, og i fællesskab skabe nye forståelser og ideer. Den danske højskole har gennem 166 år skabt rum for faglig og menneskelig dannelse. Med Roskilde Festival Højskole ønsker vi både at fortsætte denne fornemme tradition og at finde nye veje og ny berettigelse for højskolebevægelsen i det 21. århundrede. Vi insisterer på, at Roskilde Festival Højskole skal være på forkant med tidens udfordringer og være et tværfagligt kreativt laboratorium Dannelse anno 2014? I løbet af 2011 vil vi yderligere udvikle et nyt dannelsesafsæt for den højskole, vi ønsker at bygge, og som vi håber, står færdig i løbet af Vi vil invitere vores skolekreds, erhvervslivet, Roskilde Festival samt repræsentanter fra forskningen og det etablerede uddannelsessystem med i en proces, der skal søge at afdække et tidssvarende dannelsesideal med afsæt i et skabelsesorienteret og praksisbaseret læringssyn. Dannelse tager udgangspunkt i det indforståede, dér hvor vi føler os hjemme. Den ryster os ud af den umiddelbare enhed med det tilvante, går i gennem opgørets hårde sliden sig fri af det givne. Den sætter vores begreber på arbejde med at problematisere det, vi troede var sandt, giver os blik for det modsatte og gør det muligt at vende tilbage med en mere reflekteret måde at betragte vores egen praksis og dens konsekvenser på. Thomas Højrup i Dannelsens dialektik

9 Foto: Peter Hjertting Højskolen 9 Undervisning Højskolens varemærke er det eksamensfri læringsrum, hvor den engagerede underviser møder den interesserede elev. På denne grundlæggende idé om lyst og engagement vil vi praktisere vores undervisning. Vi vil, i en tid fyldt med fokus på målsætninger, pensum og evalueringer, insistere på at fastholde det eksamensfri rum. Vi mener, at for at skabe grobund for nytænkning, innovation og iværksætteri må man frisætte og have tillid til såvel underviser som elev. Den bedste undervisning praktiseres når faglighed og begejstring går hånd i hånd. Vi tror på, at man skal oplive før man kan oplyse. Overordnet læringsramme Med udgangspunkt i Roskilde Festival Højskoles værdigrundlag, aktiviteter og metoder vil vi udfordre unge til at blive en del af et kreativt, eksperimenterende uddannelsesmiljø, der kan bidrage til en individuel afklaringsproces, forberedelse til fremtidige studievalg og fornyet inspiration. Roskilde Festival Højskole skal være forankret i praksis. Vi vil lade energien og erfaringerne fra festivalen flyde over i den daglige undervisning; lade eleverne udføre projekter på festivalen og festivalens dygtigste medarbejdere og frivillige undervise på højskolen. Undervisningen skal være båret af lysten til at lære. Vi ser den vigtigste læring som den, der opstår i mødet med det uvante og håndteringen af det usikre. Vi bygger på de stærkeste pædagogiske træk ved den danske højskoletradition og forbinder dem med innovation, idéudvikling og global ansvarlighed. Vi ved at man formegentlig ikke udvikler kreativitet og handlepotentiale gennem læsning om dette, men snarere gennem oplevelser og konkrete handlinger med at realisere et helt forløb fra idé -generering til idé -implementering, og en væsentlig læring opstår i at håndtere de problemer af praktisk og teoretisk karakter, som opstår i forbindelse med forløbet Birthe Lund, lektor Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Forskningen i entreprenørskab viser, at fuld læring opnås ved at løse praktiske problemer, hvor faglig viden kombineres med eksperimentel viden. De studerende skal deltage i kreative processer og udvikle deres eksperimentelle viden sideløbende med deres faglige viden. Statens strategi for Uddannelsei entreprenørskab Her vil være højt til loftet, plads til forskellighed og et internationalt udsyn. Roskilde Festival genopstår og forgår som Fugl Føniks år efter år. Midlertidighed er et positivt grundvilkår for Roskilde Festival, og det vil også afspejle sig i Roskilde Festival Højskole faglighed. Skolens faglige indhold og fysiske rammer vil være åbne for fortolkning og forhandling fra elevhold til elevhold, i forhold til, hvad der er relevant i tiden og for målgruppen. Undervisere Med vores valg af undervisere og lærergrupper vil vi tilstræbe en balance mellem fleksibilitet og stabilitet. Vores lærerkorps består af tre grupper, som samlet set vil give højskolen den traditionsforankrede nytænkende dynamik, vi stræber efter. Højskolelæreren Det tilstræbes, at lærerne, der er ansvarlige for undervisningen på hovedfagene, tilhører skolens faste stab. De har hovedsagligt bopæl i skolens lærerboliger eller i Roskilde by, og de indgår ud over den daglige undervisning i skolens hverdag bl.a. som vagtlærere, i studiegrupper og som debattører. Timelæreren Timelærerne spiller en central rolle i forhold til skolens sidefag. De er samtidig med til at sikre den kollegiale dynamik og en opdateret faglighed. Her vil vi i særlig grad anvende ressourcepersoner i og omkring festivalsystemet, for dermed at drage nytte af festivalens erfaringer. Artists in residence Roskilde Festival Højskole vil i kortere og længere perioder stille rammer til rådighed for udøvende kunstnere og projektudviklere, der, samtidig med at de arbejder på deres egne projekter, engagerer højskolens elever i deres arbejde.

10 10 Højskolen Målgrupper Foto: Per Lange Den store opmærksomhed, der allerede er genereret omkring Roskilde Festival Højskole viser, at mange kan se værdisammenfaldet og styrken i et samarbejde mellem Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole. Alene det, at vi i sommeren 2010 med stor succes havde vores første hold, uden endnu at have bygget højskolen, viser, at interessen for projektet Roskilde Festival Højskole er stærk, og at mange allerede nu kan se, at ideen er bæredygtig. Det er klart, at vi med Roskilde Festival læner os op af et meget stærkt ungdomsbrand og en meget stærk kulturinstitution. En position, der forpligter os, men som også gør, at vi i forhold til rekruttering af elever til højskolen formegentligt ikke vil få de samme udfordringer, som andre folkehøjskoler oplever. Roskilde Festival Højskole vil tilbyde alle elever, der er fyldt 17½ år, optagelse på højskolen. Der er ingen øvre aldersgrænse for, hvornår et ophold på Roskilde Festival Højskole kunne være relevant. Men med den stærke tilknytning til Roskilde Festival ser vi den primære målgruppe som de såkaldt yngre voksne i alderen år. Vi opdeler vores målgrupper i to: Primær målgruppe Hovedmålgruppen for Roskilde Festival Højskoles lange ophold er unge, der har afsluttet deres ungdomsuddannelse, og som inden for kort tid skal påbegynde en videregående uddannelse. For denne målgruppe er højskoleopholdet en mulighed for at danne nye fællesskaber, fordybe sig fagligt, afprøve talenter og skabe afklaring omkring deres kommende studievalg. Roskilde Festival Højskole vil også søge at tiltrække unge, der ønsker at tage en pause i deres videregående uddannelse. Der er stort frafald og uddannelsesskift blandt studerende i Danmark, og på Roskilde Festival Højskole ønsker vi at bidrage til, at de unge finder fornyet motivation og inspiration til at fortsætte deres igangværende uddannelse eller vælge den rigtige. Sekundær målgruppe Med de indeværende arbejdsmarkedsforhold tør vi ikke satse på at kunne rekruttere størstedelen af vores elever blandt erhvervsaktive, ledige og folk på orlov. Men Roskilde Festival Højskoles fagprofil har dog et stort potentiale i forhold til at tiltrække folk med en eksisterende tilknytning til arbejdsmarkedet. Folk, der beskæftiger sig med og interesserer sig for oplevelsesbaseret, kulturel og mellemfolkelig virksomhed, vil ikke bare kunne finde ny inspiration og nye udfordringer i forhold til deres arbejdsliv, men også opnå klare kvalifikationer, der kan overføres direkte til deres arbejdsliv.

11 Højskolen 11 Hovedfag Roskilde Festival Højskole tilstræber en balance mellem kreativt skabende, kommunikative og holdningsbaserede fag. Højskolens profil er skabt ud fra et ønske om at ruste den enkelte fagligt til studie- og arbejdslivet, aktivt til samfundslivet og personligt til tilværelsen. Fagene på Roskilde Festival Højskole er delt i hovedfag og sidespor samt fællesfag og foredrag. Hovedfagene består af 5 fagområder, der hver især repræsenterer den faglige essens af oplevelsesproduktion. Sidesporerne rummer højskolens almene fag til understøttelse af den almene dannelse og elevernes indsigt og udsyn. Sidesporerne tilstræber at bidrage til hovedfagene ved at understøtte og inspirere kreativiteten. I fællesfagene søger vi især at understøtte højskolens formål og værdigrundlag og herigennem at engagere eleverne inden for globale, almennyttige og humanitære områder. pr. 11timer uge Hovedfagene på Roskilde Festival Højskole er udviklet og opbygget med afsæt i de centrale færdigheder, der kræves for at udvikle, opbygge og gennemføre en kulturbegivenhed som eksempelvis Roskilde Festival. Hvert hovedfag vægter mellem teori og praksis, men der vil i særlig grad være fokus på praksis og det håndgribelige produkt. Verdensborger Kulturledelse Kulturformidling Oplevelsesdesign Lyd & Lys Oplevelsesdesign Rum & Installation 1. Hovedfag: Kulturledelse Med udgangspunkt i Roskilde Festivals mangeårige erfaringer med underholdning på publikumsniveau og med basis i ledelse vil vi i faget kulturledelse ruste eleverne til at tænke, udvikle og udføre kreative og nyskabende events, båret af frivillige kræfter. Undervisningen vil bl.a. kredse om estimering, planlægning, afvikling og evaluering af projekter. Herunder styring af aktiviteter, tid, budget og økonomi, kontrakter og aftaler, samt udvikling af generelle ledelseskompetencer særligt i forhold til frivillige og engagementsbårne medarbejdere. Eleverne vil få mulighed for at møde og arbejde sammen med en stribe af Danmarks mest innovative kræfter på området, der alle har det til fælles, at de tør tænke nyt og satse på deres idéer. I fællesskab skal der idéudvikles, planlægges og udføres kulturbegivenheder. Eleverne vil få indblik i projekt- og teamledelse, og opnå færdigheder inden for alt fra fundraising til konflikthåndtering. Kort sagt vil man efter et forløb i kulturledelse have redskaberne til at kaste sig ud i innovativ styring af oplevelsesbaseret og kulturel virksomhed.

12 12 Højskolen 2. Hovedfag: Kulturformidling Roskilde Festival er i en klasse for sig, når det kommer til kommunikation og markedsføring: Med et markant brand, en stor synlighed og et til tider knapt så trofast nationalt og internationalt publikum, så er nytænkning og innovation en nødvendighed. Derfor er Roskilde Festival den store inspirationskilde på dette hovedspor, hvor vi skal arbejde med følgende fire sider af kommunikationsfeltet: Pressehåndtering, mundtlig formidling, grafiske virkemidler og digitale medier. Pressehåndtering er det første delelement på hovedfaget. Her vil vi arbejde med alt fra at stå foran et kamera til at skrive gribende tekster og pressemeddelelser, der rykker. Den mundtlige formidling af et projekt er efterhånden degraderet til et PowerPoint show. Vi har større ambitioner end det og vil arbejde med den levende fortælling og de levende ord med udgangspunkt i retoriske værktøjer og det personlige engagement. Vi vil hente inspiration fra dramatikken og fokusere på evnen til at sætte sig ind i en rolle. Det visuelle element er også vigtigt, når man vil synliggøre og formidle en kulturbegivenhed, og derfor vil eleverne få såvel praktiske redskaber som teoretisk viden om, hvordan man laver en grafisk profil, billedredigerer og animerer. De digitale medier er den primære kommunikationsvej, og det vil være dér, både pressemæssige og grafiske udtryk skal præsenteres. Derfor vil eleverne få de mest basale værktøjer til at opbygge og opdatere hjemmesider samt håndgribelig erfaring med viral markedsføring Eleverne vil få en bred vifte af færdigheder inden for kommunikationsområdet og vil efter forløbet være i stand til at påtage sig rollen som kommunikationsblæksprutte på event- og kulturområdet. Formålet med kurset er at erhverve sig redskaber til på egen hånd at skabe den bedst tænkelige kommunikative platform omkring en kulturbegivenhed. Foto: Mathias Bojesen

13 Højskolen Hovedfag: Oplevelsesdesign - Lyd og lys Roskilde Festival er en af Europas fornemmeste scener for rytmisk musik og underholdning. En position vi har tænkt os at udnytte til at skabe Danmarks mest engagerende uddannelsesmiljø inden for design af sceneoplevelser. Faget bygges op omkring oplevelsesrummet og fokuserer på lys, lyd og visuals. Lys bruges selvstændigt til at skabe oplevelser og stemninger, og den rigtige lyseffekt kan være afgørende for den ultimative koncert- og/eller kulturoplevelse. Derfor vil vi udforske den klassiske scenebelysning i praksis og arbejde med det nyeste inden for visuals og visual arts. Lyd anvendes i tiltagende grad inden for branding og markedsføring. Vi vil undersøge området gennem forskellige teorier, men faget vil i særlig grad vægte praksis. Vi vil bl.a. arbejde med programmering af lyd, lydproduktion, hørelære og lydteknik. Eleverne på Oplevelsesdesign Lyd og lys vil få kompetencer inden for aspekter af det at designe et oplevelsesrum. De vil blive i stand til at programmere lys og lyd og vil derigennem kunne indgå i skabende samarbejder om scenografier og installationer og blive en central del af det at planlægge og afvikle kulturbegivenheder. Foto: Philippe Simpson 4. Hovedfag: Oplevelsesdesign - Rum, installation og kunst Roskilde Festival er mere og andet end en musikfestival. Festivalen er i lige så høj grad et eksperiment, hvor man bygger et bysamfund op og river det ned igen, for siden at gentage processen på nye måder. Et centralt element ved Festivalen er, at den kontinuerligt er i stand til at skabe en fysisk ramme, der er interessant, nyskabende og ikke mindst udfordrende for publikum. Derfor fungerer Roskilde Festival som et aktivt laboratorium for afprøvning af nye fysiske byrum kombineret med kunst- og interaktionsformer, der alle har publikums festivaloplevelse i centrum. Hovedfaget er bygget op omkring udviklingen af det fysiske rum. Her arbejdes der kunstnerisk og kreativt. Vi vil bygge, animere, tegne og producere, og anvende tilgængelige programmer i forbindelse med design og udvikling af såvel scenerum som byrum. Med udgangspunkt i Roskilde Festivals tilgang til midlertidige installationer og stedsspecifik kunst, vil vi i faget arbejde målrettet med tilrettelæggelsen og udviklingen af konkrete projekter inden for feltet. Undervisningen vil afspejle de kreative discipliner, som bruges aktivt i planlægningen af de fysiske rammer på Roskilde Festival. Der skabes således rum for at udfolde og udvikle ideer inden for installationskunst, rumdesign og interaktiv kunst. Vi vil inddrage inspiration og viden fra Roskilde Festivals mange kulturelle samarbejdspartnere, og sikre en stor samtidighed i relation til kunstens og kulturens verden. Centralt for faget er, at eleverne opnår forståelse for og erhverver sig færdigheder i at arbejde med midlertidig og stedspecifik kunst, der forholder sig direkte til og er i konstant interaktion med de mennesker, der lever midt i det.

14 Foto: Per Lange 14 Højskolen 5. Hovedfag: Verdensborger Faget Verdensborger handler om at opnå indsigt og engagere sig i omverdenen og om at have modet til at gøre en forskel. Undervisningen tager udgangspunkt i Roskilde Festivals lange og stærke tradition for at engagere sig aktivt og handlende i internationalt humanitært og kulturelt arbejde. Alle taler om medborgerskab vi vil gennem faget medvirke til at man også gør noget. Roskilde Festival Højskole har derfor som grundlæggende formål at inspirere eleverne til humanitært, socialt og frivilligt engagement. På dette hovedfag giver vi formålet en faglig vinkel, skaber forståelse for det særlige ved det almennyttige og skaber rammerne for refleksion og nytænkning i relation til velgørenhedens og frivillighedens vilkår. Men vi vil ikke nøjes med det vi vil også handle og gøre en forskel. Vi vil skabe rammer og muligheder for, at vores elever kan realisere deres drømme og visioner for en bedre verden. Vi vil i undervisningen i særlig grad beskæftige os med de internationale udfordringer på kulturelt, politisk og mellemfolkeligt niveau. Vi vil ikke bare lære og tale om mangfoldighed, kreativ aktivisme, miljø og bæredygtige løsninger. Vi vil være mangfoldige og udfordre vores egen vanetænkning og gøre en forskel. Hvor de andre fag er af mere praktisk karakter, vil man på Verdensborger få en grundlæggende indsigt, som i højere grad knytter sig til det værdimæssige niveau i oplevelsesproduktion. Kulturelle begivenheder har ofte idealer om medborgerskab, mangfoldighed og bæredygtighed. På Verdensborger vil vi give eleverne forståelse for, hvad der gemmer sig bag betegnelserne og værdierne. Eleverne på Verdensborger vil få mulighed for at indgå i humanitært, socialt og frivilligt arbejde med en stor ballast og indsigt i, hvad der rører sig, og hvorfor arbejdet er vigtigt, og vil derved kunne inspirere andre til også at udvise engagement, forståelse, tolerance og frisind.

15 Højskolen 15 Flerdimensionel læring Foto: Roskilde Festival På Roskilde Festival Højskole er der en usynlig bro mellem fagene. Eleverne vil beskæftige sig med enkeltstående fag, som er en del af en større faglig helhed. På Roskilde Festival Højskole ønsker vi derfor at øge elevernes bevidsthed om, at alle fagligheder er essentielle for den samlede oplevelse, og at det kræver anerkendelse, tålmodighed og samarbejde, hvis det hele skal gå op i en højere enhed. I modsætning til andre steder i uddannelsessystemet hvor faggrænser er trukket skarpt op, og hvor den ene faglighed kæmper mod den anden, vil vi på Roskilde Festival Højskole bygge bro. Eleverne vil vælge hovedspor baseret på interesse, men vil ud over det faglige også lære at samarbejde på tværs af faggrupper og at værdsætte andres kompetencer, perspektiver og indsigter. Læringsmæssigt bygger vi på et mangesidet læringssyn, der tilstræber brobygning mellem teori og praksis. Vi vil i overvejende grad hellige os eksperimentet. I udarbejdelsen af vores faglige profil har vi derfor fokuseret på at skabe grundlag for et læringsrum, der anerkender sammenhængen mellem den kognitive og den motoriske indlæring mellem hoved, hjerte og hånd. Ingen nutidig kulturbegivenhed kan undvære et af de fem ben, vi præsenterer på højskolens hovedspor: Fra det tekniske og kreative, over det strategiske og kommunikative til det globale udsyn og det er den samhørighed, vi ønsker at styrke på Roskilde Festival Højskole. Brobygger mellem uddannelse og erhverv Roskilde har potentialet til på sigt at blive et af Danmarks førende kreative områder med epicenter i Musicon - og Festivalområdet. Langt de fleste virksomheders fremtidige konkurrenceevne afhænger af evnen til at identificere og stimulere kreative talenter blandt medarbejderne. Roskilde Festival Højskole har potentiale til at blive en meget værdifuld samarbejdspartner for såvel det lokale og det nationale erhvervsliv i bestræbelserne på at udklække nye eller modne eksisterende talenter, som kan bringe de skæve tanker ind i uddannelsessystemet og ud i virksomhederne. Samarbejdet mellem højskolen, festivalen, kommunen, Musicon, Danmarks Rockmuseum og Roskilde Universitetscenter er i den henseende enestående.

16 16 Højskolen Foto: Klavs Bo Christensen Foto: Marie Joensen Foto: KB Foto: Jonas Højgaard

17 Højskolen 17 Sidespor De faglige sidespor repræsenterer højskolens almene fag til understøttelse af den almene dannelse og elevernes indsigt, udsyn og bevidsthed. Fagene er inddelt i fire grupper: A, B, C og D, hver med et antal fag som eleverne vælger i mellem. Man skal vælge et fag i hver gruppe. Fagene i de fire grupper indtager en central og betydningsfuld position i forhold til skolens værdigrundlag. A-fag: ALMENE DANNELSESFAG (3 TIMER PR. UGE) De almene dannelsesfag tager udgangspunkt i fag, der har horisontudvidende karakter. Her vil vi lade eleverne møde andre livssyn, grave dybt i litteraturen og tænke og søge at forstå forskellige filosofiske retninger. Vi betragter disse fag som grundlæggende for dannelsesprocessen for den enkelte elev. Eksempler på A-fag: Filosofi, idéhistorie, samfundsfag, religion, politisk teori, litteratur, international politik, psykologi. B-fag: MUSIK (3 TIMER PR. UGE) Ingen festival og ingen højskole uden musik. Musikfagene tager udgangspunkt i det fællesskab musik skaber på en festivalplads såvel som rundt om et lejrbål. I musikfagene vil eleverne kunne bygge ovenpå deres eksisterende kundskaber og talenter eller udvikle helt nye og anderledes tilgange til musikken. Eksempler på B-fag: Singer- songwriter, rock-historie, rockens store ikoner, build a band, stemmetræning, kor. C-fag: FESTIVALFAG (3 TIMER PR. UGE) Festivalfag er et sammenkog af fag, der læner sig op af den branche og den verden, som Roskilde Festival er en del af. Fagene vil involvere hele paletten af viden som findes blandt de frivillige bag Roskilde Festival. Her vil vi bevæge os ind i festivalens logistiske hjerte samt fremdrage nogle af de faglige områder i forbindelse med festivalen, som ikke har fundet plads under hovedsporene. Eksempler på C-fag: Festivalhistorie, sociale bevægelser, aktivisme, logistik, sikkerhed, førstehjælp, lav en forening, start en virksomhed. D-fag: BEVÆGELSE (3 TIMER PR. UGE) Vi tror på, at hjernen fungerer bedst i en aktiv og sund krop. Bevægelse vil præsentere eleverne for en bred vifte af muligheder for udfoldelse af fysisk aktivitet i en urban kontekst. Vi vil arbejde med nye tendenser inden for streetsport og inspirere til sund og bæredygtig levevis. Eksempler på D-fag: Parkour, basket, skate, streetdance, yoga, spinning, E-sport. Eksempel på ugeplan

18 18 Højskolen Højskolens årsrytme Roskilde Festival Højskole udbyder såvel halvårlige som helårlige forløb samt kortere sommerkurser. Herudover vil Roskilde Festival Højskole tilbyde udlejning af lokaler og faciliteter til virksomheder og foreninger i forbindelse med afholdelse af konferencer, seminarer og kurser. Vi vil tilbyde tre forskellige typer af lange ophold. Alle tre typer involverer på den ene eller anden måde Roskilde Festival. Det er ikke et krav fra højskolen, at eleverne skal afvikle en eller anden form for praksis under Roskilde Festival det er et tilbud. Eksempel på skema

19 Højskolen 19 Årskursus - 40 uger Særligt for årskurset gælder det, at man kan vælge hele fire hovedfag, og derved få bred indsigt i essentielle fagligheder inden for oplevelsesproduktion. Det er muligt at indlede kurset med deltagelse som frivillig på Roskilde Festival. Opholdet starter om efteråret og afsluttes op til Roskilde Festival det efterfølgende år. Ved at starte med at engagere eleverne som frivillige på Roskilde Festival, vil vi sikre at eleverne opnår et kendskab til strukturen, det humanitære fokus og arbejdet bag Roskilde Festival. Et kendskab, der i løbet af kurset kan medvirke til at inspirere til konkrete projekter og nytænkning. Efterårskursus - 18 uger Efterårsholdet starter i begyndelsen af august. Eleverne har som på forårskurset mulighed for at specialisere sig i to hovedspor. Modsat forårskurset afsluttes opholdet af gode grunde ikke lige op til Roskilde Festival. Eleverne vil til gengæld få muligheden for at engagere sig direkte i festivalens frivillige system med muligheden for i det efterfølgende forår at omsætte deres idéer og engagement til praksis. Forårskursus 22 uger Forårsholdet starter i januar og strækker sig frem til Roskilde Festival i slutningen af juni. I denne periode har eleverne mulighed for at specialisere sig i to hovedspor. Arbejdet vil, som på årskurset, været rettet mod praksis. Og eleverne vil, i tæt samarbejde med højskolens samarbejdspartnere og i særdeleshed Roskilde Festival, få mulighed for at udfolde sig i praksis i forbindelse med afviklingen af Roskilde Festival. Konferencer og seminarer Roskilde Festival Højskole vil også invitere erhvervs- og foreningslivet indenfor, og herunder udleje ledig kapacitet hen over året til afholdelse af kurser og konferencer. Vi ser det som oplagt for hele skolens profil og virke, at vi bliver i stand til at tiltrække samarbejdspartnere inden for såvel erhvervslivet som foreningslivet. Det er dog vigtigt at pointere, at udlejning af skolens faciliteter og inddragelse af skolens undervisere i forbindelse med udlejning til eksterne ikke kommer til at ske på bekostning af skolens primære virksomhed de lange ophold. Korte sommerkurser De korte kurser vil afspejle skolens hovedspor, og målrettes voksne i alle aldre. De kortere kurser placeres i sommerperioden over en periode på 4 uger. På de korte kurser vil vi tilstræbe af knytte forbindelse til den nyligst afholdte festival. I denne periode holder højskolen pause fra de lange ophold.

20 20 Projektplan Projektorganisation og opgaver Foto: Christian Hjorth I det daglige arbejde med at realisere Roskilde Festival Højskole drives projektet fremad af skolens forstander, der i opbygnings- og udviklingsfasen mere har karakter af at være projektleder. Forstanderen suppleres af en bestyrelse på syv personer samt to suppleanter. Af de syv bestyrelsesmedlemmer er tre personer udpeget af Roskilde Festival. Forstanderen suppleres af faglige spidskompetencer inden for byggeri, finansiering, skolens faglige profil m.fl. i de projektfaser, hvor det er nødvendigt. Herudover bidrager Roskildegruppen, der står bag Roskilde Festival, med administrativ bistand. Desuden involverer sekretariatet løbende praktikanter og frivillige i arbejdet. Placering og opgaver Projektsekretariatet holder til på Roskildegruppens sekretariat, Havsteensvej 1wv1, i Roskilde. Det er sekretariatets primære opgave at skabe og udvikle det værdimæssige afsæt, finansiere og bygge højskolen samt opbygge en frivillig organisation omkring højskolen med udgangspunkt i de arbejdsområder, forstanderen og bestyrelsen har udpeget. Projektet har følgende primære arbejdsområder: 1. Udvikling af formål og værdigrundlag 2. Udvikling af fagprofil 3. Fastlæggelse af den pædagogiske læringsramme 4. Design af de fysiske rammer 5. Finansiering af byggeri 6. Opførelse af byggeri 7. Kommunikation og markedsføring af højskolens tilbud 8. Opfylde formelle krav til godkendelse som højskole, herunder fremtidig driftsøkonomi 9. Etablere nødvendige netværk til eksterne leverandører af fagligt input 10. Rekruttering og ansættelse af undervisere og andet personale Bestyrelse pr. 29. april 2010 Henrik Bondo Nielsen(Formand) Claus Niller (næstformand) Trine Bechmann Henningsen Joy Morgensen Rasmus Jakobsen Malene Rungvald Christensen Rasmus Vincentz Svend Thorhauge Sanne Stephansen Roskilde Festival, festivalleder Roskilde Katedralskole, rektor Alm. Brand, udviklingskonsulent, bestyrelsesmedl. Roskilde Festival Teknologisk institut, konsulent, 2. viceborgmester i Roskilde Projektleder og underviser, frivillig, Roskilde Festival Salaam Filmfestival, festivalleder, frivillig, Roskilde Festival Danish Energy Management, klimakonsulent Brøruphus efterskole, viceforstander, tidligere højskoleforstander Nordic Consulting Group, RUC, studerende, frivillig Roskilde Festival

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Strategi for Dansk Talentakademi

Strategi for Dansk Talentakademi Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

playscapes denmark Hos playscapes skaber vi produkter og ydelser med fokus på kreativitet og nytænkning, hvor det i høj grad handler om at sætte os

playscapes denmark Hos playscapes skaber vi produkter og ydelser med fokus på kreativitet og nytænkning, hvor det i høj grad handler om at sætte os playscapes playscapes denmark playscapes er en innovativ iværksættervirksomhed, der forsøger at skabe nye veje til interaktion og udvikling gennem en unik kunstnerisk proces. The Art of Interaction er

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere