ÅRS FESTIVALERFARING ÅRS HØJSKOLEHISTORIE M2 FRIRUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRS FESTIVALERFARING ÅRS HØJSKOLEHISTORIE M2 FRIRUM"

Transkript

1 40 ÅRS FESTIVALERFARING 166 ÅRS HØJSKOLEHISTORIE 5137 M2 FRIRUM

2 2 foto: Jens Dige / Rockphoto

3 3 Indholdsfortegnelse Forord...5 GRUNDLAG Formål & Værdigrundlag...6 Et behov i tiden...7 Et nyt dannelsesideal...8 HØJSKOLEN Undervisningen...9 Målgrupper Hovedfag : Kulturledels 2: Kulturformidling 3: Oplevelsesdesign Lyd og lys 4: Oplevelsesdesign Rum, installation og kunst 5: Verdensborger Sidespor Højskolens årsrytme PROJEKTPLAN Projektorganisation og opgaver Skolekreds Historik Tids - og faseplan Finansieringsplan HØJSKOLEN PÅ MUSICON ARKITEKTONISKE PARAMETRE HØJSKOLERNES HISTORIE Samarbejdspartnere: musicon

4 4 Forord Foto: Musicon Foto: Mikkel Bech

5 Forord 5 Roskilde Festival Højskole fra betonhal til læringsrum På Roskilde Festival Højskole vil vi skabe et anderledes og dynamisk læringsrum, der bygger på kreativitet, engagement og frisind. Vi vil opdyrke modet til at afprøve og udvikle nye og skæve idéer, vi vil bruge det urbane miljø som afsæt for vores byggeri, og vi vil skabe værdi i vores nærmiljø. Vi har Roskilde Festival i ryggen, som initiativtager og samarbejdspartner med den nye højskole, og vi vil udnytte en enestående chance for at flette højskolens fag sammen med festivalpraksis. Roskilde Festival bygger på 40 års erfaring og er i dag Danmarks største kulturbegivenhed og en af verdens største flerdages rockfestivaler. Hvert år donerer festivalen de overskydende midler til internationale og nationale humanitære og kulturelle formål. Bag det humanitære engagement, de store scener og de fantastiske musikoplevelser gemmer der sig et logistisk mesterstykke og en enestående iværksætterånd båret frem af 1000 ulønnede årsfrivillige suppleret af frivillige op til og under festivalen. Det er denne ånd og dette engagement i verden omkring os, de værdier om fællesskab og nytænkning og den viden om kulturproduktion og kulturelt iværksætteri, som vi vil omsætte til en ny højskole i Danmark. Og vi har allerede grund under fødderne i form af tilstrækkelige kvadratmeter på Musicon, Roskilde Kommunes nye kreative bydel. Roskilde Festival Højskoles fagprofil fokuserer på oplevelsesproduktion, innovation og verdensborgerskab. Det kræver holdning og handling, men vi vil ikke præsentere eleverne for, hvad der er rigtigt og forkert; vi vil stille spørgsmålstegn ved normer og motivere til handling og deltagelse i samfundet som aktive og engagerede medborgere. Et bærende element ved Roskilde Festival er evnen til at skabe og flytte grænser. Denne dimension af festivalen vil vi overføre på højskolens daglige undervisning. Vi vil ikke kun tale om de store idéer vi vil skabe dem og omsætte dem til virkelighed, praksis og oplevelser. Vi vil give vores elever de redskaber, der kræves, for at de selv kan iværksætte og gøre en forskel! Med respekt for 166 års højskolehistorie vil vi fortolke skoleformens særlige kvaliteter og flytte højskolen ind i en ny tid, hvor værksætteri defineres som Danmarks nye råstof. Vi har arbejdet intenst på vores vision, og vores mål er klart. Den 1. januar 2014 åbner vi dørene for 5137 m2 nye højskolebygninger for de første 100 elever på Roskilde Festival Højskole. Vi har allerede gennemført det første pilotprojekt for højskolen et 14 dages kursus i juni 2010 med deltagere på 5 workshops i nedlagte fabrikshaller i Musicon. Erfaringerne herfra gav os endnu mere blod på tanden! Jesper Øland-Elkjær, Forstander Roskilde Festival Højskole

6 6 Grundlag Formål Værdigrundlag Individ og Fællesskab Det er Roskilde Festival Højskoles formål at skabe et fagligt udviklende og afklarende frirum med afsæt i det enkelte menneskes mod til at lade sig udfordre og dets lyst til at lære. Vi vil i skolens fag og dagligdag fremme den personlige, sociale og kreative udvikling i et levende fællesskab og inspirere det enkelte menneske til at handle samt til at virkeliggøre ideer og drømme sammen med andre. Samfund og Verden Roskilde Festival Højskole vil inspirere eleverne til humanitært, socialt og frivilligt engagement såvel nationalt som internationalt. Roskilde Festival Højskole vil motivere eleverne til handling og deltagelse i samfundet som aktive og kritiske medborgere. Roskilde Festival Højskole vil skabe rammer for ligeværdige møder og levende samspil mellem forskellige mennesker, kulturer og livssyn: Fordomme skal nedbrydes med tolerance og rummelighed. Natur og Univers Roskilde Festival Højskole vil øge elevernes bevidsthed om, hvor vigtig en bæredygtig verden er. Vi vil fremelske handlekraft i forhold til en ansvarlig omgang med naturens ressourcer og øge elevernes indsigt i tilværelsens grundvilkår og livets forudsætninger. Roskilde Festival Højskole er en fri skole placeret i et kreativt bymiljø med det ene ben i højskoletraditionen og det andet i erfaringerne med at planlægge, udføre og udvikle Roskilde Festival. Vi opfatter det som positivt, at verden og mennesker er i konstant udvikling og bevægelse. Vi betragter det midlertidige som et livsvilkår og vil stræbe efter at gøre eleverne i stand til at finde den rigtige balance mellem ro og dynamik. Vi hylder engagement, kreativitet og leg. Vi tror på det handlende menneske og på, at det enkelte menneske især udvikler sig, når det er optaget af det og dem, der er uden for individet selv. Vi mener, at det enkelte menneske står stærkest i et fællesskab, og at de bedste fællesskaber skabes, når folk laver det, de brænder for sammen. Roskilde Festival Højskole er for alle, der vil fællesskabet. Roskilde Festival Højskole udfordrer det omkringliggende samfund med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde. Og vi forpligter os på altid at levere en konstruktiv og fremadrettet kritik af samtiden funderet på holdninger, værdier og kreative udtryk. Vi tror på vigtigheden i at tage et globalt og lokalt ansvar. Vi prioriterer ressourcebevidst adfærd og bæredygtige løsninger. Vi anerkender og værdsætter kulturel mangfoldighed, og vil arbejde for et samfund båret af tillid, tolerance og frisind. Vi værdsætter det søgende og nysgerrige menneske, den handlekraftige personlighed og de alternative livsvalg. Vi tror på, at kunst og kultur kan være med til at forandre verden. Vi hylder rock n roll! Foto: Peter Hjertting

7 Grundlag 7 Et behov i tiden Foto: Jonas Hoejgaard Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenøriel. Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle. Statens strategi for Uddannelse i entreprenørskab Der er et stigende fokus på, hvordan man fremmer innovativ tænkning og iværksætteri i samfundet og i erhvervslivet. Vi vil med Roskilde Festival Højskole skabe et anderledes og dynamisk læringsrum for den kreative tænkning og den flerdimensionelle læring. Med Roskilde Festival som praksisarena og Roskilde by i baghaven vil vi udnytte en enestående chance for at flette højskolens læringsrum sammen med praksis. Vi vil koble innovation og iværksætteri med dannelse og højskole. Vi vil arbejde på at skabe en bevist forståelse for, hvilke kvalifikationer der kræves for at man bliver i stand til at skabe værdi for andre. Det er en ny og anderledes måde at tænke udannelse og iværksætteri på, og vi mener, at styrken ligger i netop denne kobling; i sammensmeltningen af dannelsesidealer og nye innovationstanker. Vi mener, at kilden til innovation ligger i praksis ikke i teori, og vi ser Roskilde Festival som den ideelle platform. Danmark er et videns - og innovationssamfund; vi lever af tanker og ånder for idégenerering. Det er med det udgangspunkt, Roskilde Festival Højskole vil finde sin plads i det danske uddannelsessystem. Vi vil være nyskabende, og vi ved, at det kræver plads til usikkerhed og til at eksperimentere. Vi vil kombinere Roskilde Festivals erfaringer med højskolens traditioner med det formål at gøre eleverne til bevidste, kreative og innovative samfundsog verdensborgere. Roskilde Festival Højskole skal være en forkæmper for kreativitet, engagement og frisind. Vi vil nytænke læringsrummet, konkretisere innovation og styrke fællesskaber. Vi vil udfordre samfundet omkring os og fordre kritisk stillingtagen og nytænkning i relation til kulturelt, miljøorienteret og humanitært arbejde. Det vil vi, fordi vi mener, tidens unge og nutidens samfund har brug for det. Uddannelse i entreprenørskab gør den enkelte i stand til at skabe værdi ved at starte nye aktiviteter eller forbedre eksisterende aktiviteter, ved at tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte sig ambitiøse mål og nå dem. Statens strategi for Uddannelse i entreprenørskab

8 8 Grundlag Et nyt dannelsesideal Højskolebevægelsens dogme har været, at gøre op med en forståelse af dannethed, som noget der er indsvøbt i finkulturelt blændværk, og i stedet agitere for en almen dannelse, der tager sit udspring i den folkelige platform, som vores fælles kultur byder os Jens Ulrich, ph.d. Aalborg Universitet i Utraditionel Dannelse Roskilde Festival Højskole er baseret på de traditionelle højskoleværdier om fællesskab og almen dannelse, men vi har også som formål at skabe et fagligt udviklende frirum for den enkelte elev, og fremme den personlige, sociale og kreative udvikling. Vi vil trække på såvel de eksisterende højskoletraditioner som på moderne idealer om socialt og kulturelt iværksætteri. Vi vil ikke smide Grundtvig eller Hal Koch på porten, men vi mener, at en tradition, der ikke er parat til konstant at udfordre sig selv, langsomt mister sin berettigelse. På Roskilde Festival Højskole vil vi ikke stille os til dommere over, hvad der gør nogen dannede, eller præsentere eleverne for, hvad der er rigtigt og forkert. Det, vi vil, er at give dem redskaberne til at forholde sig til verden på måder, som ikke er bundne af traditioner og selvfølgeligheder. Vi vil skabe grobund for innovative løsninger, stille spørgsmålstegn ved normer og motivere eleverne til handling og deltagelse i samfundet som aktive og kritiske medborgere. Højskolens læringsrum er baseret på frihed, kreativitet og fagligt engagement. Det er et krydsfelt mellem arbejde og leg et eksperimentarium, hvor deltagerne bidrager med deres kundskaber og færdigheder. Ud over at opnå faglig indsigt og fordybelse, er hensigten med at være på højskole at blive dannet og afklaret gennem mødet med nye mennesker, der arbejder med andre selvfølgeligheder, end dem man selv bærer rundt på, og i fællesskab skabe nye forståelser og ideer. Den danske højskole har gennem 166 år skabt rum for faglig og menneskelig dannelse. Med Roskilde Festival Højskole ønsker vi både at fortsætte denne fornemme tradition og at finde nye veje og ny berettigelse for højskolebevægelsen i det 21. århundrede. Vi insisterer på, at Roskilde Festival Højskole skal være på forkant med tidens udfordringer og være et tværfagligt kreativt laboratorium Dannelse anno 2014? I løbet af 2011 vil vi yderligere udvikle et nyt dannelsesafsæt for den højskole, vi ønsker at bygge, og som vi håber, står færdig i løbet af Vi vil invitere vores skolekreds, erhvervslivet, Roskilde Festival samt repræsentanter fra forskningen og det etablerede uddannelsessystem med i en proces, der skal søge at afdække et tidssvarende dannelsesideal med afsæt i et skabelsesorienteret og praksisbaseret læringssyn. Dannelse tager udgangspunkt i det indforståede, dér hvor vi føler os hjemme. Den ryster os ud af den umiddelbare enhed med det tilvante, går i gennem opgørets hårde sliden sig fri af det givne. Den sætter vores begreber på arbejde med at problematisere det, vi troede var sandt, giver os blik for det modsatte og gør det muligt at vende tilbage med en mere reflekteret måde at betragte vores egen praksis og dens konsekvenser på. Thomas Højrup i Dannelsens dialektik

9 Foto: Peter Hjertting Højskolen 9 Undervisning Højskolens varemærke er det eksamensfri læringsrum, hvor den engagerede underviser møder den interesserede elev. På denne grundlæggende idé om lyst og engagement vil vi praktisere vores undervisning. Vi vil, i en tid fyldt med fokus på målsætninger, pensum og evalueringer, insistere på at fastholde det eksamensfri rum. Vi mener, at for at skabe grobund for nytænkning, innovation og iværksætteri må man frisætte og have tillid til såvel underviser som elev. Den bedste undervisning praktiseres når faglighed og begejstring går hånd i hånd. Vi tror på, at man skal oplive før man kan oplyse. Overordnet læringsramme Med udgangspunkt i Roskilde Festival Højskoles værdigrundlag, aktiviteter og metoder vil vi udfordre unge til at blive en del af et kreativt, eksperimenterende uddannelsesmiljø, der kan bidrage til en individuel afklaringsproces, forberedelse til fremtidige studievalg og fornyet inspiration. Roskilde Festival Højskole skal være forankret i praksis. Vi vil lade energien og erfaringerne fra festivalen flyde over i den daglige undervisning; lade eleverne udføre projekter på festivalen og festivalens dygtigste medarbejdere og frivillige undervise på højskolen. Undervisningen skal være båret af lysten til at lære. Vi ser den vigtigste læring som den, der opstår i mødet med det uvante og håndteringen af det usikre. Vi bygger på de stærkeste pædagogiske træk ved den danske højskoletradition og forbinder dem med innovation, idéudvikling og global ansvarlighed. Vi ved at man formegentlig ikke udvikler kreativitet og handlepotentiale gennem læsning om dette, men snarere gennem oplevelser og konkrete handlinger med at realisere et helt forløb fra idé -generering til idé -implementering, og en væsentlig læring opstår i at håndtere de problemer af praktisk og teoretisk karakter, som opstår i forbindelse med forløbet Birthe Lund, lektor Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Forskningen i entreprenørskab viser, at fuld læring opnås ved at løse praktiske problemer, hvor faglig viden kombineres med eksperimentel viden. De studerende skal deltage i kreative processer og udvikle deres eksperimentelle viden sideløbende med deres faglige viden. Statens strategi for Uddannelsei entreprenørskab Her vil være højt til loftet, plads til forskellighed og et internationalt udsyn. Roskilde Festival genopstår og forgår som Fugl Føniks år efter år. Midlertidighed er et positivt grundvilkår for Roskilde Festival, og det vil også afspejle sig i Roskilde Festival Højskole faglighed. Skolens faglige indhold og fysiske rammer vil være åbne for fortolkning og forhandling fra elevhold til elevhold, i forhold til, hvad der er relevant i tiden og for målgruppen. Undervisere Med vores valg af undervisere og lærergrupper vil vi tilstræbe en balance mellem fleksibilitet og stabilitet. Vores lærerkorps består af tre grupper, som samlet set vil give højskolen den traditionsforankrede nytænkende dynamik, vi stræber efter. Højskolelæreren Det tilstræbes, at lærerne, der er ansvarlige for undervisningen på hovedfagene, tilhører skolens faste stab. De har hovedsagligt bopæl i skolens lærerboliger eller i Roskilde by, og de indgår ud over den daglige undervisning i skolens hverdag bl.a. som vagtlærere, i studiegrupper og som debattører. Timelæreren Timelærerne spiller en central rolle i forhold til skolens sidefag. De er samtidig med til at sikre den kollegiale dynamik og en opdateret faglighed. Her vil vi i særlig grad anvende ressourcepersoner i og omkring festivalsystemet, for dermed at drage nytte af festivalens erfaringer. Artists in residence Roskilde Festival Højskole vil i kortere og længere perioder stille rammer til rådighed for udøvende kunstnere og projektudviklere, der, samtidig med at de arbejder på deres egne projekter, engagerer højskolens elever i deres arbejde.

10 10 Højskolen Målgrupper Foto: Per Lange Den store opmærksomhed, der allerede er genereret omkring Roskilde Festival Højskole viser, at mange kan se værdisammenfaldet og styrken i et samarbejde mellem Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole. Alene det, at vi i sommeren 2010 med stor succes havde vores første hold, uden endnu at have bygget højskolen, viser, at interessen for projektet Roskilde Festival Højskole er stærk, og at mange allerede nu kan se, at ideen er bæredygtig. Det er klart, at vi med Roskilde Festival læner os op af et meget stærkt ungdomsbrand og en meget stærk kulturinstitution. En position, der forpligter os, men som også gør, at vi i forhold til rekruttering af elever til højskolen formegentligt ikke vil få de samme udfordringer, som andre folkehøjskoler oplever. Roskilde Festival Højskole vil tilbyde alle elever, der er fyldt 17½ år, optagelse på højskolen. Der er ingen øvre aldersgrænse for, hvornår et ophold på Roskilde Festival Højskole kunne være relevant. Men med den stærke tilknytning til Roskilde Festival ser vi den primære målgruppe som de såkaldt yngre voksne i alderen år. Vi opdeler vores målgrupper i to: Primær målgruppe Hovedmålgruppen for Roskilde Festival Højskoles lange ophold er unge, der har afsluttet deres ungdomsuddannelse, og som inden for kort tid skal påbegynde en videregående uddannelse. For denne målgruppe er højskoleopholdet en mulighed for at danne nye fællesskaber, fordybe sig fagligt, afprøve talenter og skabe afklaring omkring deres kommende studievalg. Roskilde Festival Højskole vil også søge at tiltrække unge, der ønsker at tage en pause i deres videregående uddannelse. Der er stort frafald og uddannelsesskift blandt studerende i Danmark, og på Roskilde Festival Højskole ønsker vi at bidrage til, at de unge finder fornyet motivation og inspiration til at fortsætte deres igangværende uddannelse eller vælge den rigtige. Sekundær målgruppe Med de indeværende arbejdsmarkedsforhold tør vi ikke satse på at kunne rekruttere størstedelen af vores elever blandt erhvervsaktive, ledige og folk på orlov. Men Roskilde Festival Højskoles fagprofil har dog et stort potentiale i forhold til at tiltrække folk med en eksisterende tilknytning til arbejdsmarkedet. Folk, der beskæftiger sig med og interesserer sig for oplevelsesbaseret, kulturel og mellemfolkelig virksomhed, vil ikke bare kunne finde ny inspiration og nye udfordringer i forhold til deres arbejdsliv, men også opnå klare kvalifikationer, der kan overføres direkte til deres arbejdsliv.

11 Højskolen 11 Hovedfag Roskilde Festival Højskole tilstræber en balance mellem kreativt skabende, kommunikative og holdningsbaserede fag. Højskolens profil er skabt ud fra et ønske om at ruste den enkelte fagligt til studie- og arbejdslivet, aktivt til samfundslivet og personligt til tilværelsen. Fagene på Roskilde Festival Højskole er delt i hovedfag og sidespor samt fællesfag og foredrag. Hovedfagene består af 5 fagområder, der hver især repræsenterer den faglige essens af oplevelsesproduktion. Sidesporerne rummer højskolens almene fag til understøttelse af den almene dannelse og elevernes indsigt og udsyn. Sidesporerne tilstræber at bidrage til hovedfagene ved at understøtte og inspirere kreativiteten. I fællesfagene søger vi især at understøtte højskolens formål og værdigrundlag og herigennem at engagere eleverne inden for globale, almennyttige og humanitære områder. pr. 11timer uge Hovedfagene på Roskilde Festival Højskole er udviklet og opbygget med afsæt i de centrale færdigheder, der kræves for at udvikle, opbygge og gennemføre en kulturbegivenhed som eksempelvis Roskilde Festival. Hvert hovedfag vægter mellem teori og praksis, men der vil i særlig grad være fokus på praksis og det håndgribelige produkt. Verdensborger Kulturledelse Kulturformidling Oplevelsesdesign Lyd & Lys Oplevelsesdesign Rum & Installation 1. Hovedfag: Kulturledelse Med udgangspunkt i Roskilde Festivals mangeårige erfaringer med underholdning på publikumsniveau og med basis i ledelse vil vi i faget kulturledelse ruste eleverne til at tænke, udvikle og udføre kreative og nyskabende events, båret af frivillige kræfter. Undervisningen vil bl.a. kredse om estimering, planlægning, afvikling og evaluering af projekter. Herunder styring af aktiviteter, tid, budget og økonomi, kontrakter og aftaler, samt udvikling af generelle ledelseskompetencer særligt i forhold til frivillige og engagementsbårne medarbejdere. Eleverne vil få mulighed for at møde og arbejde sammen med en stribe af Danmarks mest innovative kræfter på området, der alle har det til fælles, at de tør tænke nyt og satse på deres idéer. I fællesskab skal der idéudvikles, planlægges og udføres kulturbegivenheder. Eleverne vil få indblik i projekt- og teamledelse, og opnå færdigheder inden for alt fra fundraising til konflikthåndtering. Kort sagt vil man efter et forløb i kulturledelse have redskaberne til at kaste sig ud i innovativ styring af oplevelsesbaseret og kulturel virksomhed.

12 12 Højskolen 2. Hovedfag: Kulturformidling Roskilde Festival er i en klasse for sig, når det kommer til kommunikation og markedsføring: Med et markant brand, en stor synlighed og et til tider knapt så trofast nationalt og internationalt publikum, så er nytænkning og innovation en nødvendighed. Derfor er Roskilde Festival den store inspirationskilde på dette hovedspor, hvor vi skal arbejde med følgende fire sider af kommunikationsfeltet: Pressehåndtering, mundtlig formidling, grafiske virkemidler og digitale medier. Pressehåndtering er det første delelement på hovedfaget. Her vil vi arbejde med alt fra at stå foran et kamera til at skrive gribende tekster og pressemeddelelser, der rykker. Den mundtlige formidling af et projekt er efterhånden degraderet til et PowerPoint show. Vi har større ambitioner end det og vil arbejde med den levende fortælling og de levende ord med udgangspunkt i retoriske værktøjer og det personlige engagement. Vi vil hente inspiration fra dramatikken og fokusere på evnen til at sætte sig ind i en rolle. Det visuelle element er også vigtigt, når man vil synliggøre og formidle en kulturbegivenhed, og derfor vil eleverne få såvel praktiske redskaber som teoretisk viden om, hvordan man laver en grafisk profil, billedredigerer og animerer. De digitale medier er den primære kommunikationsvej, og det vil være dér, både pressemæssige og grafiske udtryk skal præsenteres. Derfor vil eleverne få de mest basale værktøjer til at opbygge og opdatere hjemmesider samt håndgribelig erfaring med viral markedsføring Eleverne vil få en bred vifte af færdigheder inden for kommunikationsområdet og vil efter forløbet være i stand til at påtage sig rollen som kommunikationsblæksprutte på event- og kulturområdet. Formålet med kurset er at erhverve sig redskaber til på egen hånd at skabe den bedst tænkelige kommunikative platform omkring en kulturbegivenhed. Foto: Mathias Bojesen

13 Højskolen Hovedfag: Oplevelsesdesign - Lyd og lys Roskilde Festival er en af Europas fornemmeste scener for rytmisk musik og underholdning. En position vi har tænkt os at udnytte til at skabe Danmarks mest engagerende uddannelsesmiljø inden for design af sceneoplevelser. Faget bygges op omkring oplevelsesrummet og fokuserer på lys, lyd og visuals. Lys bruges selvstændigt til at skabe oplevelser og stemninger, og den rigtige lyseffekt kan være afgørende for den ultimative koncert- og/eller kulturoplevelse. Derfor vil vi udforske den klassiske scenebelysning i praksis og arbejde med det nyeste inden for visuals og visual arts. Lyd anvendes i tiltagende grad inden for branding og markedsføring. Vi vil undersøge området gennem forskellige teorier, men faget vil i særlig grad vægte praksis. Vi vil bl.a. arbejde med programmering af lyd, lydproduktion, hørelære og lydteknik. Eleverne på Oplevelsesdesign Lyd og lys vil få kompetencer inden for aspekter af det at designe et oplevelsesrum. De vil blive i stand til at programmere lys og lyd og vil derigennem kunne indgå i skabende samarbejder om scenografier og installationer og blive en central del af det at planlægge og afvikle kulturbegivenheder. Foto: Philippe Simpson 4. Hovedfag: Oplevelsesdesign - Rum, installation og kunst Roskilde Festival er mere og andet end en musikfestival. Festivalen er i lige så høj grad et eksperiment, hvor man bygger et bysamfund op og river det ned igen, for siden at gentage processen på nye måder. Et centralt element ved Festivalen er, at den kontinuerligt er i stand til at skabe en fysisk ramme, der er interessant, nyskabende og ikke mindst udfordrende for publikum. Derfor fungerer Roskilde Festival som et aktivt laboratorium for afprøvning af nye fysiske byrum kombineret med kunst- og interaktionsformer, der alle har publikums festivaloplevelse i centrum. Hovedfaget er bygget op omkring udviklingen af det fysiske rum. Her arbejdes der kunstnerisk og kreativt. Vi vil bygge, animere, tegne og producere, og anvende tilgængelige programmer i forbindelse med design og udvikling af såvel scenerum som byrum. Med udgangspunkt i Roskilde Festivals tilgang til midlertidige installationer og stedsspecifik kunst, vil vi i faget arbejde målrettet med tilrettelæggelsen og udviklingen af konkrete projekter inden for feltet. Undervisningen vil afspejle de kreative discipliner, som bruges aktivt i planlægningen af de fysiske rammer på Roskilde Festival. Der skabes således rum for at udfolde og udvikle ideer inden for installationskunst, rumdesign og interaktiv kunst. Vi vil inddrage inspiration og viden fra Roskilde Festivals mange kulturelle samarbejdspartnere, og sikre en stor samtidighed i relation til kunstens og kulturens verden. Centralt for faget er, at eleverne opnår forståelse for og erhverver sig færdigheder i at arbejde med midlertidig og stedspecifik kunst, der forholder sig direkte til og er i konstant interaktion med de mennesker, der lever midt i det.

14 Foto: Per Lange 14 Højskolen 5. Hovedfag: Verdensborger Faget Verdensborger handler om at opnå indsigt og engagere sig i omverdenen og om at have modet til at gøre en forskel. Undervisningen tager udgangspunkt i Roskilde Festivals lange og stærke tradition for at engagere sig aktivt og handlende i internationalt humanitært og kulturelt arbejde. Alle taler om medborgerskab vi vil gennem faget medvirke til at man også gør noget. Roskilde Festival Højskole har derfor som grundlæggende formål at inspirere eleverne til humanitært, socialt og frivilligt engagement. På dette hovedfag giver vi formålet en faglig vinkel, skaber forståelse for det særlige ved det almennyttige og skaber rammerne for refleksion og nytænkning i relation til velgørenhedens og frivillighedens vilkår. Men vi vil ikke nøjes med det vi vil også handle og gøre en forskel. Vi vil skabe rammer og muligheder for, at vores elever kan realisere deres drømme og visioner for en bedre verden. Vi vil i undervisningen i særlig grad beskæftige os med de internationale udfordringer på kulturelt, politisk og mellemfolkeligt niveau. Vi vil ikke bare lære og tale om mangfoldighed, kreativ aktivisme, miljø og bæredygtige løsninger. Vi vil være mangfoldige og udfordre vores egen vanetænkning og gøre en forskel. Hvor de andre fag er af mere praktisk karakter, vil man på Verdensborger få en grundlæggende indsigt, som i højere grad knytter sig til det værdimæssige niveau i oplevelsesproduktion. Kulturelle begivenheder har ofte idealer om medborgerskab, mangfoldighed og bæredygtighed. På Verdensborger vil vi give eleverne forståelse for, hvad der gemmer sig bag betegnelserne og værdierne. Eleverne på Verdensborger vil få mulighed for at indgå i humanitært, socialt og frivilligt arbejde med en stor ballast og indsigt i, hvad der rører sig, og hvorfor arbejdet er vigtigt, og vil derved kunne inspirere andre til også at udvise engagement, forståelse, tolerance og frisind.

15 Højskolen 15 Flerdimensionel læring Foto: Roskilde Festival På Roskilde Festival Højskole er der en usynlig bro mellem fagene. Eleverne vil beskæftige sig med enkeltstående fag, som er en del af en større faglig helhed. På Roskilde Festival Højskole ønsker vi derfor at øge elevernes bevidsthed om, at alle fagligheder er essentielle for den samlede oplevelse, og at det kræver anerkendelse, tålmodighed og samarbejde, hvis det hele skal gå op i en højere enhed. I modsætning til andre steder i uddannelsessystemet hvor faggrænser er trukket skarpt op, og hvor den ene faglighed kæmper mod den anden, vil vi på Roskilde Festival Højskole bygge bro. Eleverne vil vælge hovedspor baseret på interesse, men vil ud over det faglige også lære at samarbejde på tværs af faggrupper og at værdsætte andres kompetencer, perspektiver og indsigter. Læringsmæssigt bygger vi på et mangesidet læringssyn, der tilstræber brobygning mellem teori og praksis. Vi vil i overvejende grad hellige os eksperimentet. I udarbejdelsen af vores faglige profil har vi derfor fokuseret på at skabe grundlag for et læringsrum, der anerkender sammenhængen mellem den kognitive og den motoriske indlæring mellem hoved, hjerte og hånd. Ingen nutidig kulturbegivenhed kan undvære et af de fem ben, vi præsenterer på højskolens hovedspor: Fra det tekniske og kreative, over det strategiske og kommunikative til det globale udsyn og det er den samhørighed, vi ønsker at styrke på Roskilde Festival Højskole. Brobygger mellem uddannelse og erhverv Roskilde har potentialet til på sigt at blive et af Danmarks førende kreative områder med epicenter i Musicon - og Festivalområdet. Langt de fleste virksomheders fremtidige konkurrenceevne afhænger af evnen til at identificere og stimulere kreative talenter blandt medarbejderne. Roskilde Festival Højskole har potentiale til at blive en meget værdifuld samarbejdspartner for såvel det lokale og det nationale erhvervsliv i bestræbelserne på at udklække nye eller modne eksisterende talenter, som kan bringe de skæve tanker ind i uddannelsessystemet og ud i virksomhederne. Samarbejdet mellem højskolen, festivalen, kommunen, Musicon, Danmarks Rockmuseum og Roskilde Universitetscenter er i den henseende enestående.

16 16 Højskolen Foto: Klavs Bo Christensen Foto: Marie Joensen Foto: KB Foto: Jonas Højgaard

17 Højskolen 17 Sidespor De faglige sidespor repræsenterer højskolens almene fag til understøttelse af den almene dannelse og elevernes indsigt, udsyn og bevidsthed. Fagene er inddelt i fire grupper: A, B, C og D, hver med et antal fag som eleverne vælger i mellem. Man skal vælge et fag i hver gruppe. Fagene i de fire grupper indtager en central og betydningsfuld position i forhold til skolens værdigrundlag. A-fag: ALMENE DANNELSESFAG (3 TIMER PR. UGE) De almene dannelsesfag tager udgangspunkt i fag, der har horisontudvidende karakter. Her vil vi lade eleverne møde andre livssyn, grave dybt i litteraturen og tænke og søge at forstå forskellige filosofiske retninger. Vi betragter disse fag som grundlæggende for dannelsesprocessen for den enkelte elev. Eksempler på A-fag: Filosofi, idéhistorie, samfundsfag, religion, politisk teori, litteratur, international politik, psykologi. B-fag: MUSIK (3 TIMER PR. UGE) Ingen festival og ingen højskole uden musik. Musikfagene tager udgangspunkt i det fællesskab musik skaber på en festivalplads såvel som rundt om et lejrbål. I musikfagene vil eleverne kunne bygge ovenpå deres eksisterende kundskaber og talenter eller udvikle helt nye og anderledes tilgange til musikken. Eksempler på B-fag: Singer- songwriter, rock-historie, rockens store ikoner, build a band, stemmetræning, kor. C-fag: FESTIVALFAG (3 TIMER PR. UGE) Festivalfag er et sammenkog af fag, der læner sig op af den branche og den verden, som Roskilde Festival er en del af. Fagene vil involvere hele paletten af viden som findes blandt de frivillige bag Roskilde Festival. Her vil vi bevæge os ind i festivalens logistiske hjerte samt fremdrage nogle af de faglige områder i forbindelse med festivalen, som ikke har fundet plads under hovedsporene. Eksempler på C-fag: Festivalhistorie, sociale bevægelser, aktivisme, logistik, sikkerhed, førstehjælp, lav en forening, start en virksomhed. D-fag: BEVÆGELSE (3 TIMER PR. UGE) Vi tror på, at hjernen fungerer bedst i en aktiv og sund krop. Bevægelse vil præsentere eleverne for en bred vifte af muligheder for udfoldelse af fysisk aktivitet i en urban kontekst. Vi vil arbejde med nye tendenser inden for streetsport og inspirere til sund og bæredygtig levevis. Eksempler på D-fag: Parkour, basket, skate, streetdance, yoga, spinning, E-sport. Eksempel på ugeplan

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Uge 38 2015 Kl. 08.00-14.00 Mandag 14.09.15, Kl. 08.00-10.00 Tirsdag 15.09.15,, Onsdag 16.09.15, Læringsforløb 9 Kl. 08.15-13.30 Demokrati

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere