Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt"

Transkript

1 Læsning Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk SLIDES KAN HENTES FRA 7 Læs, hvad der står Hurtigskrivning 3 min. Giv et indtryk af dagen i går Læsning Læsning kan gøres på mange måder Læsers intention Den er stor. Den er fast. Den smager fortrinligt og fylder godt i munden Svigerfars hjemmerøgede skinke Nå, ja kombineret med afsenders intention Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES I MENINGSFULDE SITUATIONER Faglig læsning og skrivning -et dialektisk par: Australsk genrepædagogik og norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk Læs og skriv i meningsfulde situationer: Produktion og analyse Læsehæmmereog læsefremmere: Førlæsning, førskrivning og læseguides Fagsprog om digitale læremidler Multimodal læsning og skrivning søgning på nettet Genrebrud, genreskred og genreleg: Produktion og analyse Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder Teksters intention Mars er en lille planet. Der er koldt på Mars. Der er nordpol og sydpol, og der er 126 kuldegrader på polerne. Planeten Mars er en forskningsplanet for os mennesker. Vi sender mange rumskibe op på Mars for at finde ud af, om der er liv eller vand Faglig læsning Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Faglærernes opgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Det gamle sort

2 Literacy Literacy Skrivning og læsning og faglig virksomhed Fagenes egenart og logik Udvikling af fagsproggennem skrivning Øget adgang til faget og dets tænkning (Berge, 2009) Læsning og skrivning I skolen faglig aktivitet Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning, syn på verden, forståelse Fagenes faglighed Læsning afkodning Literacy multimodal læsning og handling Sammentænkningen af læsning og skrivning (reception og handling/produktion) Performativt begreb Skrivefærdighed som forudsætning for de fleste fag Læsefærdighed som forudsætning for de fleste fag Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) LITERACYer det nye sort FAGLIG LÆSNING FAGLIG SKRIVNING FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER Literacy Læseforståelse og skriveforståelse Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv Skrivning er lige så vigtig som læsning Læsning og skrivning Hurtigskrivning, 3 min. Hvad bruger I læsning og skrivning til? Faglig læsning og skrivning i fagene Tænk i FAGLIG LÆSNINGog SKRIVNING Fagets læsning: Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Fagets skrivning: Førskrivning og forkundskaber: STRUKTUR Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Fagteamet Literacy Læsning og skrivning styrker hinanden indbyrdes Graham, Steve & Herbert Michael (2010): Writing to read Evidence for How Writing can improve reading. Vanderbilt University Samme vidensområder Samme kognitive processer Skrivekompetence fører til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4) Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed forståelse Læsning og skrivning Hurtigskrivning, 3 min. Hvad bruger elever i indskolingen på mellemtrinnet i udskolingen læsning og skrivning til? NOT SO BREAKING NEWS

3 Den nye læsekrig Sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvister Læs, forstå og sammenfat VS. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse En ny læseformel Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Læsning er et kompleks multimodal proces Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 25 Multimodal læsning «Katastrofen» Viden- og færdighedsmål efter 9.kl. Afkodning: Komplekse danske og lånte ord Genrer Jeg stjal en plade chokolade i Netto i går. Jeg var sulten og havde ingen penge Multimodalitetskompleksitetsreduktion Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 26 Den gamle læseformel Læsning Genrer Læsning = Afkodning x Sprogforståelse (Goughog Turner, 1986) Hvad er læsning? Biblioteksrykkerne Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 27 3

4 Australsk genrepædagogik Slutningen af 1980 erne: Halliday Skriveproblemer i Australien Eksplicit fokus på hvad sprog og tekster bruges til Genrefokus Fabel Formål: Danne, moralisere Struktur: Tredelt Sproglige træk: 3.persons fortæller, datid, tids og stedsangivelser Genretræk: To dyr, den ene føler sig overlegen Fremstillingsformer En simpel Google-søgning Analyserende Informerende Argumenterende Instruerende Berettende Karakteriserende Beskrivende Kommenterende Definerende Komprimerende Dialog Konkluderende Diskuterende Lyrisk Dokumenterende Parafraserende Dramatisk Perspektiverende Eksemplificerende Redegørende Forklarende Refererende Fortolkende Fortællende Regulerende Gengivende Reflekterende Sammenlignende Vurderende Fiktionens fremstillingsformer Beretning Beskrivelse Dialog Fortællekommentarer Scenisk fremstilling Panoramisk fremstilling Kommunikationssituationen Læsning: Tekstens sammenhæng Skrivning: Formål Hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt? Mars I går Australsk genrepædagogik Undervisning i tekstens opbygning og sproglige mønstre Stilladsering protese Ruth Mulvad (2009): Genre helt centralt for at forstå et fags tekster at eleven forstår hvordan tekststrukturer og sproglige mønstre bruges i det givne fag. Svage elever er afhængige af den eksplicitte undervisning (Graham & Hebert 2010: 13) Norsk skrivedidaktik Teksters hensigt Teksters anvendelse PISA og pis af, læsning, skrivning og læring. Vi læser for lidt, vi læser for dårligt, vi er for dumme, og folkeskolen er for dårlig. Så er det godt, vi ser godt ud og er verdens lykkeligste folk Lev for at skrive, eller skriv for at leve? Hvor skal vi hen, du? Vem Vidste Vor Videbæk Var, VAR? Skal vi vide det? Jeg har en gps! Se en so, siger Simon. Dem er der ikke mange af i København. Hvorfor er det en ko og ikke en so på isen? Her er et billede af min hjerne. Fucking piskrage. Genrers renhed Genrer er dynamiske størrelser Ændres over tid den blicherske vs. den helleske novelle Genrer Genren er en forventning, en læsemådeog noget i teksten Genrekrav og bredde Glem genrepædagogik Motiverogintentioner i tekster (Berge, 2013) Møde og afprøve varierede skriveopgaveri forskellige genrer inden for faget Australsk genrepædagogik Fire faser Vidensopbygning Modelanalyse Fælles tekstkonstruktion Selvstændig tekstkonstruktion Læsemåde Læseren Blichers Hosekræmmeren som biografi eller fiktion om fortælleren eller om kvindeidentitet Norsk skrivedidaktik Fem grundlæggende skrivemåder at skrive for at informere at skrive for at beskrive at skrive for at fortælle at skrive for at argumentere at skrive for at reflektere. Skrivemåden er ikke målet Tekster indeholder typisk flere skrivemåder

5 Skrivemåde Skrivehandling Skriveformål Informere At samhandle, informere Udveksling af information, at opnå eller vedligeholde kontakt (rettet mod læseren, duorienteret) Beskrive At beskrive, organisere, sortere og strukturere information og Tid til etableret SKRIVNING viden (rettet mod den Videnssystematiseringog -lagring etablerede virkelighedsforståelse, det-orienteret) At udforske, drøfte, diskutere, analysere, forklare, tolke, undre Vidensvurdering og -udvikling sig (rettet mod den usikre virkelighedsforståelse, detorienteret) Fortælle At forestille sig, se for sig, fortælle, Tekstverdenskonstruktion og konstruktion af skabe underholde, spekulere, mulige fiktive virkeligheder (fantasiverdner eller andre virtuelle verdner, teoretisere fx teori) (rettet mod forestillingerne, detorienteret) Argumentere At overbevise, ytre meninger, Meningsdannelse, påvirkning synspunkter, give råd, vurdere, bedømme (rettet mod læseren, duorienteret) Reflektere At reflektere over egne og andres Selvrefleksion, identitetsudvikling, dannelse, metakommunikation og erfaringer tanker, holdninger og selvvurdering følelser; vurdere og reflektere over eget arbejde (rettet mod skriveren selv, jeg-orienteret). Opsummering - alene Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig? Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden Beskriv en følelse Informerende Beskrivende Fortællende Argumenterende Reflekterende Læs og skriv i meningsfulde situationer Faglighed (Lars Qvortrup) 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelse af faget Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering 3. orden: Situationer med udfordringer Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært hvor fagets metoder og vidensområde gennem faget i sit møde med udfordringer kan tages i brug i situationer De første pointer Literacy: Læsning og skrivning Produktion og analyse Genre og skrivemåde FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER Det ANSVAR skal I -LÆSEVEJLEDERNE - hjælpe dem med at tage på sig Faglighed Faglighed = Fælles Mål Fælles Mål i undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2012) Lærerne glemmer fælles mål i undervisningen Aktivitetsorienteret undervisning Fokus ligger på emner Forventer, at det er integreret i lærebogsmaterialerne Faglighed (Jeppe Bundsgaard) Forståelse Handling Kende fakta Kunne en procedure Vide, hvad fakta betyder Vide, hvornår proceduren kan bruges Forstå, hvordan fakta hænger sammen Vide, hvordan forskellige procedurer kan Forstå, hvordan jeg forholder mig til de bruges sammen sammenhængende fakta. Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i Forstå,hvorfor de sammenhængende en given situation fakta er relevante for mig nu og her. Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet

6 ANVEND FAGLIGHEDEN Læs! Skriv! I meningsfulde sammenhænge - sammen! Situationsdidaktik Situationsdidaktik Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Tænk PROJEKTORIENTERET frem for i fag Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab KORTE, AFGRÆNSEDE PERIODER KORTE, OPSAMLENDE KLASSESAMTALER Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Kommunikationsrådgiver Tv-producer Virksomhedsejer Politiker It-supporter Anmelder Kommune Skole God undervisning Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldtog Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser i på museet om Australiens historie? Eksempel Forløb med Prezi i 8.kl. Lære at anvende Prezi som præsentationsværktøj Sammenligne det med PowerPoint Prezi skal bruges til noget (det skal give mening) Processen Delelementerne Fokus på livsfortællinger Diakront perspektiv (bedsteforældre og forældre) Kontekstualisering- situationsdidaktik Delelementer og faglighed Livsfortællinger Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situationmed et reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab) Turistchef i Xkøbing Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Xkøbing Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Mål Mål 1: It er målet Eleverne skal blive bevidste brugere at præsentationsmediet Prezi. Derudover henvises til Trinmålet om, at eleverne skal blive uddannelsesparate, hvilket temaet Dit Livsforløb skal understøtte. Eleverne skal bl.a. gennem forholdentil eget liv, uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. Mål 2: It er midlet Eleverne skal bl.a. gennem forholdentil eget liv, bedsteforældrenes og forældrenes liv og uddannelse, egne uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. De skal blive bevidste om kompleksiteten i det samfund, som de lever i og om valgene de står overfor nu og i fremtiden. De skal lære, at strukturere en fortælling, samt foretage relevante informationssøgning. Endelig skal eleverne lære at anvende og foretage bevidste valg om brug af præsentationsprogrammer

7 Mål Mål 1: It er målet Prezi Uddannelsesparate Dit livsforløb (situation) Mål 2: It er midlet Livsfortællinger: Uddannelsesmuligheder (situation) Strukturere en fortælling Informationssøgning PowerPoint (middel) Prezi(middel) Debatspil Spillet om magten (Hanghøj 2008) Rollespil Valgkamp og politisk kommunikation Partigrupper med roller som politikere, spindoktorer og journalister Vinde valget Politiske mærkesager (research) Argumentere og forhandle Stemme Ny regering God undervisning Prototypisk situationsorienteret curriculum-logik (Bundsgaard 2006, jf. Bundsgaard, Misfeldt& Hetmar 2011) Det sammenhængende system af ræsonnementer om udvælgelsen af fagligt indhold i skolen - en samlet strategi for udvikling af curriculum (Bundsgaard 2011b:296) Elevernes nutid og fremtid i fem identiteter: Person Borger Arbejder Æstetiker Forbruger (Bundsgaard 2006) Debatspil Argumentation Mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Osv. Forfattere Movellas.com Får ideer til temaer, personer, intriger. Vil noget med sine tekster. Skriver Går i stå, går en tur, bliver frustreret, smider tekster ud, starter forfra Får respons fra kolleger, venner, familie og redaktører. Går på kursus hos andre forfattere Redigerer Sender til forlag Læser korrektur Får bog/tekst udgivet den sælges og står på biblioteker Får anmeldelser Giver interviews Møder sine læsere til oplæsning og foredrag Diskuterer sine tekster med kolleger og læsere (Skriver Skriver Gennemskriver Gennemskriver Gennemskriver Retter) En sjette identitet Lærende (Fougt, 2013) Formel uddannelse Mere eller mindre bevidst i folkeskolen og gymnasiet Mere bevidst på videregående uddannelser og lærepladser Afgangsprøver, eksaminer, afhandlinger, svendeprøve Centrale og meningsfulde dele af elevernes nutid og fremtid Debatspil Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Praksisstilladserende platforme Identiteten som lærende Hvad er forskellen på en skolestil og en ph.d.- afhandling? Skrives for at lære Livslang læring

8 Adskille SKOLE OG SAMFUND? På den ene side skolskekommunikationsformer Inden for skolen (Hetmar 2004, 2009) School-only (Purcel-Gates et al. 2007) Som om (Bundsgaard 2005, Fasting et al. 2009) På den anden side samfundet og virkeligheden Det autentiske (Dysthe1997, Bundsgaard 2005) Real-world (Shaffer1999) Uden for skolen (Hetmar 2009) I hvor høj grad skal undervisning simulere virkelige, autentiske situationer? Udfordringer Lærerens fagdidaktiske kompetence (scenarie) Organisering af undervisningen/styring Skitser et forløb Hvad skal eleverne lære? (Vælg et fag og et delområde) Hvilken meningsfuld situation kan det indgå i/anvendes i? Vurderingsfokus i de enkelte faser God undervisning Fagligheden skal SITUERES (jf. Lave & Wenger 2003) Socialkonstruktivisme Lære at lære Nedtoning af det autentiske STRUKTUR Vurderingspraksis Holistisk vurdering ( De røde stregers tyranni ) vs. vurderingsfokus Vurdering af få, udvalgte områder: Vurderingsfokus Konkret og tekstnær feedback Orienter eleverne Orienteret autonomi (Højgaard, 2008) Planlægningsguide Hvad er forløbet? Hvad går det ud på? Hvilken situation tager du udgangspunkt i? Hvorfor er forløbet et godt forløb? Hvad skal eleverne lære? Hvordan foregår det? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem. Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort. Udvælg vurderingsfokus i hver fase. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed? Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Andre overvejelser? Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011) At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Vurderingspraksis Udslag på karakteren Fokus på genre vs. på modsætninger vs. ordspil vs. stavning vs. intertekstualitet PISA og pis af, læsning, skrivning og læring. Vi læser for lidt, vi læser for dårligt, vi er for dumme, og folkeskolen er for dårlig. Så er det godt, vi ser godt ud og er verdens lykkeligste folk Lev for at skrive, eller skriv for at leve? Hvor skal vi hen, du? VemVidste Vor Videbæk Var, VAR? Skal vi vide det? Jeg har en gps! Se en so, siger Simon. Dem er der ikke mange af i København. Hvorfor er det en ko og ikke en so på isen? Her er et billede af min hjerne. Fucking piskrage. Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig?

9 Læseguides, førlæsning og førskrivning Læsefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Læseguides og førlæsning Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Meningsfuldhed Læsehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen læsning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Manglende meningsfuldhed Skrivefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Meningsfuldhed Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk ( ) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø& Bråten(2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsformog modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansen. Overvej modaliteternes redundansvs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kresssom udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating) Skrivehæmmere Manglende/uklar skrivegrund: Hvorfor skal jeg skrive teksten (min lærer), og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Motivation At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller skrive: Meningsfuldhed SITUATIONSDIDAKTIK Tre fravær i elevers læsning Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige formål med at læse teksten? Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes mulighed for at atformulere sig fagligt med afsæt i teksten (Bremholm, 2013) Manglende meningsfuldhed

10 Fagtekstkendetegn Svag kohærens også vedr. de multimodale aspekter Manglende eksplicitte forbindelser Tema-rema I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk sværhedsgrad Fagtermer Objektiviseret fremstillingsform Agens Pædagogisk rekontekstualisering Nominaliseringer Lav læseguides Hvorfor skal eleverne læse teksten? Hvad skal de have ud af det? Hvordan kan eleverne få indflydelse? Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan kan jeg støtte det? Samarbejde? Produktion og analyse? Skrivning Hensigt, sprog, genre og kommunikationssituation. Kommunikationssituation (situationskontekst) Kommunikationskanal Formål Genre Struktur Sprog Det formelle Udbygget efter Mailand (2009:36) BIOS C Overskrifter Sammenhæng Processer På alle trin i fødekæden skerder en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøresder en del kulstof i form af kuldioxid til luften På alle trin i fødekædensker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften Lav læseguides 3/3 1. Lav en læseguide til Benny Andersens barndomsminde. Overvej, hvilke af de andre tekster om skarntyde, der kan/skal indgå og hvordan? Overvej situationskonteksten. Overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? 2. Lav en læseguide til naturfagsteksten (BIOS C). Vær særligt opmærksom på fagtermer, som evt. skal forklares. Overvej situationskonteksten.overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? 3. Lav en læseguide til Helle Helles novelle Venlige fremmede. Overvej situationskonteksten. Overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? Stavetræning Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin Graham og Perin(2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning til kobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) Faglig læsning i fagene En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lad være med at tænke i faglig læsning Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Skrivning - førskrivning Skrivning er en rekursiv proces Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning Sparring! Skriveopgaver Overvej skriveudkast: Skrivning er en rekursiv proces Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning Sparring! Eleverne kan fx skrive udkast til - en tale om at være ung i Danmark til et forældremøde - en sms til en ven, et brev til farmor eller en mail til læreren - et eventyr om den fortryllede frø -et læserbrev til Politiken om folkeskolen - en tale til deres konfirmation - en novelle om den morgen på stranden eller om den aften på vejen -en boganmeldelse eller en anmeldelse af en koncert - en brugsanvisning til deres bedsteforældre om at sms e - en kommentar til dagens aktuelle emne - en erindring om barndom, ferie eller første cykel - fagtekst til et mindre klassetrin osv

11 Semantik Lad dukken skifte tøj Hest, ganger, krikke eller øg Kone, kvinde eller kælling Siger, påstår, fastslår Statsministeren siger, at der ikke er råd til skattelettelser Statsministeren påstår, at der ikke er råd til skattelettelser Statsministeren fastslår, at der ikke er råd til skattelettelser Min yndige kone siger, at hendes prægtige hest skal rides til Min fede kælling påstår, at hende lortekrikke skal Genskriv Find din tekst om i går frem. Genskriv den nogle gange. Overvej fx Synonymer lad dukken skifte tøj Bogstavrim Ordbilleder Gentagelser Modsætninger Rytme osv. 94 Læringsparadigmer Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks-/vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer-og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact-baseret Projekt- og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet Fælles Individuelt Elevdifferentieret Undervisningsdifferentieret Test Vejledning Træningsopgaver Fremlæggelser Lavt engagement Stort engagement It er objekt for undervisning It er redskab i undervisning ELEVEN MODTAGER ELEVEN DELTAGER 97 Stilistik Vis dukken udvalget af tøj En stærk og tilfreds mand kom en varm og lummer sommerdag drevent drivende ned ad byens bredeste boulevard En stærk mand kom en varm sommerdag drivende ned ad byens hovedgade En spændstig ungersvend kom en varm og vild sommerdag drivende svedende ned ad byens brede gade Spis i meningsfulde situationer Læremidler og web 2.0 Didaktisering Læremidler: Lærerens nærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret. Flot mål Kanon kasse Retorik Vis dukken udvalget af tøj Statsminister Helle Thorning-Schmidt arbejder hårdt på et kursskifte i dansk politik Krigsretorik: Modstander, angreb, forsvar Sømandsretorik: Skifte kurs, bølgegang, hård vind, Kærlighed? Fagsprog Læremidler Ph.d. Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative letter Kompenserende muliggør Didaktiske læremidler

12 Et fagsprog om læremidler Formidlende læremidler Læremidler til formidling af viden inden for et fag, fagligt område eller tværfagligt tema, fx historie, litteratur eller danske dyr. Niveau/ perspektiv Makro Mellem Mikro Kendetegn Bidrager til at løse den Bidrager til at løse den samlede undervisningsopgave inden for opgave for et afgrænset samlede undervisnings- et større fagligt forløb. område. Løser didaktiske delopgaver som fx at støtte analyse, formidle indhold, træne aktiviteter eller instruere i arbejdsgange. Typer Systemer, portaler og supplerende hjemmesider Selvstudieforløb og undervisningsforløb Opgaver, læringsspil, interaktive assistenter m.m. Tid År Uger Timer Eksempler Dansklandskabet, Dansk Gyldendal.dk, ilitt.dk Redaktionen Ekstra Bladet, Filmlinjen.dk Filmstudiet (fra Elevunivers), Artline (fra Dansk Gyldendal.dk) Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard 106 Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Ny Faginstitutionerog professionelle voksne Forlag Kommercielle Budgettunge Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Styret af sig selv Driftsikre Didaktiseret i forhold til FællesMål Høj valideringsgrad Ekstern didaktisering Fx Lærebogen Vilkårlige institutioner og personer Internetbaserede Brugergenererede, open source Gratis (reklame) Lettilgængelige direkte adgang Deltagerstyret Usikkerdrift Brugerens informationskompetencer Usikker valideringsgrad Eleverne er meddidaktiske designere Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) 101 Digitale læremidler Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Praksisstilladserende Repetitive Formidlende Stilladserende læremidler læremidler læremidler læremidler Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af Konstruktion af Samkonstruktion viden viden af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab ABCity.dk Historiefaget.dk Kosmos Lego Filmlinjen. dk Dansk. gyldendal mindstorm ilitt.dk Ekstra Bladet ElevLab emat.dk Kampagne Redaktionen Sæt kontoret Forskerland.dk skrivespor På iskriv.dk Future City banen Drabsag Mingoville Mingoville Naturens Melved School 104 World univers Stilladserende læremidler Stilladserende læremidler støtter elever og bygger et stillads op om deres refleksive erfaringer med et indhold inden for et fag, et fagligt område eller et tværfagligt tema. 107 Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Læremidler og læringsrum Repetitive læremidler Læremidler til træning af simple rutiner, procedurer og fakta Praksisstilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler støtter elever i at samarbejde og bygger et stillads op om løsning af virkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Samme rum Forskellige rum Synkron tid Asynkron tid Traditionel Virtuelt læringsrum klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Videndeling Virtuelt dialogrum Chat Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Personligt læringsrum Web 2.0 Mobiltelefon Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79) Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard 105 Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard

13 Refleksion alene Hvilke tanker gør du dig om de opstillede læremiddeltypologier? 1. Semantiske, didaktiske, funktionelle 2. Repetitive, instruktive, stilladserende og praksisstilladserende Hvilke læremidler dominerer din sfære som læsevejleder? Fortællinger Tid Sted Personer Konflikt Begyndelse Midte Afslutning Højt på en gren en krage sad Højt på en gren en krage, - simsalabimbambasaladusaladim - højt på en gren en krage sad. Så kom en hæslig jæger, - simsalabimbambasaladusaladim - så kom en hæslig jæger hen. Han skød den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - han skød den stakkels krage ned. Nu er den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - nu er den stakkels krage død. Multimodalitet Multimodalitet Modality = Måde Multimodalitet = Mange måder? Enheder som skaber mening på forskellige måder Johan Ludvig Heiberg ( ) Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig hjem? Multimodalitet Enfant terrible i danskfaget Måde/modalitet/repræsentationsform/mode Multimodalitet Hvad kalder vi disse enheder? Modaliteter? Det er lettere at se, at en tekst er multimodal, end at se hvilke modaliteter der er på spil (Bråten) Modality: Et særligt træk ved repræsentationsformen, måden repræsentationen forholder sig til det repræsenterede på Semiotic mode = Repræsentationsform Semiotic ressource = måden, repræsentationsformen re-præsenterer på (fx farve) Et enfant terrible Løvland Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Norge: Multimodalitet er en del af norskfaget Danmark: Det blev det også i dansk Det burde være en del af alle fag! Multimodalitet Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på

14 Multimodalitet Seks repræsentationsformer Multimodalitet Multimodalitet Repræsentationsformer MÅDE (Semiotiske ressourcer) Kropslig Genstandsmæssig Billedlig Diagrammisk Sproglig Symbolsk (Illum Hansen, 2012) Lydlig? Begrænsningens kunst Meningsbærende enhed, repræsenterende et fagligt indhold = REPRÆSENTATIONSFORM Multirepræsentationsformitet? Multimodalitet = Flere repræsentationsformer (semiotic modes) Modalitet = Semiotic mode? Semiotiske ressourcer Måden Repræsentationsformer Lyd Multimodalitet RE-PRÆSENTERER noget andet Er et udtryk for noget andet Et ord re-præsenter fx en genstand Mursten Lyd er et bæremedium (skærm, papir) Stemning Tale Musik Redundans eller funktionel specialisering? Re-præsentere et genstandsforhold Ak-kompagnere en situation Selvstændigt, fagligt indhold? Re-præsentere fx en periode (romantikken) BEGRÆNSNING Multimodalitet Repræsentationsform (semiotic mode) Antal (lyd) Multimodal redundans Funktionel specialisering Måde (semiotisk ressource) Repræsentationsformer Multimodalitet Multimodalitet Kortet re-præsenterer, hvordan jeg kommer herover Er det multimodaltet? Billedet som repræsentationsform (semiotic mode) Farve som semiotisk ressource (måden, billedet er billede på egenskab) Semiotic mode ikke lig modalitet AFFORDANS: Potentiale Mursten Hus Kasteskyts Reol

15 Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig? Søgning på nettet Identificere behovet for information Forestille sig situationen Surfing: Flyde med teksten. Fragmentlæsning Skimning: Fornemme hvad teksten handler om Overblikslæsning Nærlæsning/punktlæsning: Læsning af teksten Fokuslæsning: Strategisk læsning Her gårdetgodt PISA Elektronisk Læsning (2009) Danmarkerdetland i verden, hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene Søgning på nettet Søgning på nettet Kernefaglighed Går igen i alle fag Teknik Læsning AL forskning: Elever har svært ved at søge på nettet Kildelister/ressourcesamlinger To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectievely the needed information (ALA ) Søgning på nettet Det er svært! Iagttagelser Ligeom lidt: 2/2-opgave. 1 erne søger, 2 erne iagttager Hvilke søgeord? Engelsk eller dansk? Hvor længe læste søgeren resultatsiden? Hvilke links klikkede søgeren på? Hvor mange sider varsøgeren inde på? Hvor meget læste hun? Lykkedes det? Hvorfor (ikke)? Søgning på nettet Undervis i it I ALLE FAG Læsevejleder Faglærer Identificere behovet for information FORESTILLE SIG SITET Søgeord: Søg med mindst tre ord

16 Fem indholdslæsestrategier Surfing: Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. Fokuslæsning: Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning: Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Skimning: Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Nærlæsning: Hvor læseren læser teksten Søgning på nettet Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge? Læsning Søg og læs med et FORMÅL: Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs FORELØBIGT Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?) Læsning på nettet Måder at orientere sig på Ikke lineær Centrallæsning: Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing: Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning: Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre Søgning på nettet Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op? Multimodal læsning At kunne kendeog kommunikeregennem typisketræk Grammatik GENKOMMENDE TRÆKved en given repræsentationsform, som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på FLADEN (top, bund, venstre, højre, midt) Placering I FORHOLD TIL ANDRE elementer (inden for, uden for, over, under osv.) AFSTANDE Farver, skrifttype og størrelse osv. MULTIMODAL LÆSNING Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol 143 Læsning på nettet Forstyrrelser (links, reklamer osv.) Jeppe Bundsgaards weblog om ipads og PISA At læse eller not to read, that s something Surfesøgning fordrer, at man kan: Vurdere, hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Vurdere informationen Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre? Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Forestil jer siden hvilke ord kunne der stå der? SØG MED FLERE ORD Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gulesider: vvs, læger, speciallæger madvarer, rejsemål, eventyr, navne Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol

17 OBS Søg med et FORMÅL deterafgørendeat have et projekt Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) UNDERVIS i søgning Tekstuel viden Sværhedsgrad, stilleje, stil, jargon, slang, fremstillingsform For informeltsprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant For usikkert stilleje osv. Multimodal læsning Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed Google det To og to Hvor meget af indlandsisen er smeltet? Er der særligt mange isbjerge, der ryger af Grønland? Er det et alvorligt problem? At vælge til og fra Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst Referencer Hvor kommer din viden fra? Beskriv søgeveje Forklar, hvorfor du valgte en given side Forklar, hvorfor du ikke valgte en given side Intertekstuel genreviden En nyhedsartikel (fra aviser eller specialist-sites) En leksikonartikel, en faglig artikel, en studenteropgave Et offentligt site Et spørgsmål/svar-forum, et supportsite Et diskussionsforum, et community En populærkulturel side (idoler, celebrities, popbands, livsstil, porno/erotik, spil) Et kultursite (turist, film, museeum, rejse, sport) En salgsside, en prissammenligner En personlig hjemmeside, en weblog, ferieminder, hobby En søgemaskine, et scam-site Hvad skal vi tro? To og to Undersøg de to hjemmesider Hvad skal man stole på? Hvad skal man vide for at kunne afgøre det? Hvad skal man kunne undersøge for at kunne afgøre det? Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst (førlæsning) Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

18 Kernefaglighed Kommunikationskritisk analyse At ANALYSERE indhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution At kunne analysere ARGUMENTER At kunne spørge til KOMMUNIKATIONSSITUATIONENSobjekter og deltagere At kunne undersøge hvilke MODSÆTNINGERder er på spil i en kommunikationssituation At spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs INTERESSER, MÅL og FORUDSÆTNINGER samt At kunne sætte sig i den andens sted (EMPATISK kompetence) og At kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (ETISK kompetence). Kildekritik Jakob Steen Larsen, chefkonsulent i Medierådet Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol 160 Hjemmesider Kildekritik: Lad eleverne lave en falsk hjemmeside Analyse af hjemmesider Repræsentationsform: Tilstedeværelse eller fravær af vinkler Implicitte værdier eller ideologier Retorik: Hvordan henvender mediet sig til brugeren Aktiviteter Æstetiske virkemidler Indhold Virkemidler Henvisning til andre kilder Afsenderen Kildekritik Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol 161 Billedanalyse Hvad er islam? Sprog Præsuppositioner: Hvornår er du holdt op med at slå din kone? Kildekritik Implikatur: Kan du nå saltet? Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol

19 Kildekritik Husk, at sandhed er et relativt begreb Multimodal læsning Læsning på nettet er oftest multimodal Hvilken historie fortælles hvordan om Izabella på hendes Facebook-profil?? Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvad tager jeg med mig hjem? Facebook-fortællinger Hvad kan eleverne få ud af deres egne Facebookprofiler? Kildekritik og kommunikationsbevidsthed Hvilke fortællinger laver de om sig selv online? Den moderne Klods Hans Privat -skole Nye medier ændret faglighed? Unge bruger i dag ca timer omdagen påit. (TNS Gallup 2011) Og 3 timer online Adgang til viden Forholde sig til det og til den Facebook-fortællinger Fiktive Facebook-profiler - meddigtning Cecilias profil - Esbens profil Hvad skrives? Genrebrud og genreskred Omskriv Klods Hans til en rap Eventyrtræk i Klods Hans Del historien i afsnit Personkarakteristik af Klods Hans, brødrene, prinsessen Nøgleord Rimord Bogstavrim Vokalrim Moderne ord

20 Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s (Lokaliseret ) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010): Spildidaktik om at bruge spil i undervisningen. I Kven 86/2010 Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, , s Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkensidentitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for 21st Century Skills. Retrieved at Accessed on April 24th, Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstitut. (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU (Lokaliseret 9.o ) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning -en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler -tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) The Reading-Spelling Connection Lokaliseret Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogiskvidenledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance, D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Undervisningsministeriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer Klods Hans som rap It: Produktion og analyse Genrer skal kendes, før de kan sprænges Eventyrtræk i Klods Hans Rapgenretræk Rimord Bogstavrim Vokalrim Moderne ord 172 Afsluttende betragtninger Faglig læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES I MENINGSFULDE SITUATIONER Produktion og analyse Førlæsning og førskrivning Læseformål og skriveformål Læseguides Fagsprog om digitale læremidler Multimodal læsning og skrivning søgning på nettet Genrebrud, genreskred og genreleg Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Rap, læselyst og skrivelyst Spørgsmål? Spørgsmål eller kommentarer? Tak for i dag 173 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Litteratur Jeg er fææææærdig

Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE

Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag 10.15-11.25: Situationsdidaktik

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Nye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt

Nye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Nye medier, genrer og fortællemåder i dansk Helt på afveje nye fortællemåder Fortællinger Computerspil Noveller på nye måder (sms-novelle) Selvfortællinger (blogs) Kendte tekster i nye klæder (rap og eventyr)

Læs mere

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Danskfaget i 10 erne Haderslev-Esbjerg,

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Tid til SKRIVNING 13.03.2014

Tid til SKRIVNING 13.03.2014 Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Skriv en tekst, hvor du giver et indtryk af din

Læs mere

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015 Læsning af digitale tekster og på nettet Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net It-læsekompetencer

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Læsepolitik i Københavns Kommune

Læsepolitik i Københavns Kommune Læsepolitik i Københavns Kommune 11. november 2010 Læsning i fritiden Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Udgangspunkt i børnenes/de unges fritid. F.eks.

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013 It-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net En tendens: Nye refleksioner

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Malling Skole 8. august 2013 Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Skærmlæsning. Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Skærmlæsning. Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Skærmlæsning Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet En ny udfordring... Faglig læsning har fået en stadig større plads i læseundervisningen i de senere

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv NMC Horizon Report: 2012 Higher Education Edition

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Indhold. Indledning. Faghæfte 48 1. Informationssøgning og indsamling

Indhold. Indledning. Faghæfte 48 1. Informationssøgning og indsamling Indhold I udskolingen Indledning Fortællinger Hyperteksthistorier Digitale fortællinger Facebook Computerspil Søgning på nettet Debatspil Metaforer i nyhedsformidling Analyser af hjemmesider Sms-noveller

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Styrket faglighed for alle elever 25. august 2012

Styrket faglighed for alle elever 25. august 2012 Styrket faglighed for alle elever 25. august 2012 Fagdidaktik og it for fremtidens samfund i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet

Læs mere

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik Årsplan Dansk 5. klasse 2015/2016 1. Læsning læse til i. Forberedelse orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Jeg kan tale om tekstens indhold Jeg kan give en personkarakteristik

Læs mere

Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012

Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012 Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012 Fagdidaktik og it Fra ide til praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Udvikling af literacy

Udvikling af literacy Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Morten Misfeldt, ph.d. og lektor, Institut for

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Reform og digitale læremidler Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Reform og digitale læremidler Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Reform og digitale læremidler Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Vi skal sørge for, at der bliver udviklet flere digitale læremidler i en høj

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm

It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm Hvad snakker han om? Jesu lignelser It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm Trin: Fag: Tid: 5. - 6. klasse Kristendomskundskab 6 7 lektioner Skolen har en vigtig opgave, når eleverne

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Flipped Classroom Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Præsentation Henning Romme Lund Gymnasie-lektor på Roskilde Gymnasium Fag: Samfundsfag og historie Pædagogisk IT-vejleder

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere