Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt"

Transkript

1 Læsning Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk SLIDES KAN HENTES FRA 7 Læs, hvad der står Hurtigskrivning 3 min. Giv et indtryk af dagen i går Læsning Læsning kan gøres på mange måder Læsers intention Den er stor. Den er fast. Den smager fortrinligt og fylder godt i munden Svigerfars hjemmerøgede skinke Nå, ja kombineret med afsenders intention Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES I MENINGSFULDE SITUATIONER Faglig læsning og skrivning -et dialektisk par: Australsk genrepædagogik og norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk Læs og skriv i meningsfulde situationer: Produktion og analyse Læsehæmmereog læsefremmere: Førlæsning, førskrivning og læseguides Fagsprog om digitale læremidler Multimodal læsning og skrivning søgning på nettet Genrebrud, genreskred og genreleg: Produktion og analyse Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder Teksters intention Mars er en lille planet. Der er koldt på Mars. Der er nordpol og sydpol, og der er 126 kuldegrader på polerne. Planeten Mars er en forskningsplanet for os mennesker. Vi sender mange rumskibe op på Mars for at finde ud af, om der er liv eller vand Faglig læsning Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Faglærernes opgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Det gamle sort

2 Literacy Literacy Skrivning og læsning og faglig virksomhed Fagenes egenart og logik Udvikling af fagsproggennem skrivning Øget adgang til faget og dets tænkning (Berge, 2009) Læsning og skrivning I skolen faglig aktivitet Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning, syn på verden, forståelse Fagenes faglighed Læsning afkodning Literacy multimodal læsning og handling Sammentænkningen af læsning og skrivning (reception og handling/produktion) Performativt begreb Skrivefærdighed som forudsætning for de fleste fag Læsefærdighed som forudsætning for de fleste fag Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) LITERACYer det nye sort FAGLIG LÆSNING FAGLIG SKRIVNING FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER Literacy Læseforståelse og skriveforståelse Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv Skrivning er lige så vigtig som læsning Læsning og skrivning Hurtigskrivning, 3 min. Hvad bruger I læsning og skrivning til? Faglig læsning og skrivning i fagene Tænk i FAGLIG LÆSNINGog SKRIVNING Fagets læsning: Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Fagets skrivning: Førskrivning og forkundskaber: STRUKTUR Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Fagteamet Literacy Læsning og skrivning styrker hinanden indbyrdes Graham, Steve & Herbert Michael (2010): Writing to read Evidence for How Writing can improve reading. Vanderbilt University Samme vidensområder Samme kognitive processer Skrivekompetence fører til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4) Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed forståelse Læsning og skrivning Hurtigskrivning, 3 min. Hvad bruger elever i indskolingen på mellemtrinnet i udskolingen læsning og skrivning til? NOT SO BREAKING NEWS

3 Den nye læsekrig Sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvister Læs, forstå og sammenfat VS. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse En ny læseformel Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Læsning er et kompleks multimodal proces Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 25 Multimodal læsning «Katastrofen» Viden- og færdighedsmål efter 9.kl. Afkodning: Komplekse danske og lånte ord Genrer Jeg stjal en plade chokolade i Netto i går. Jeg var sulten og havde ingen penge Multimodalitetskompleksitetsreduktion Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 26 Den gamle læseformel Læsning Genrer Læsning = Afkodning x Sprogforståelse (Goughog Turner, 1986) Hvad er læsning? Biblioteksrykkerne Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 27 3

4 Australsk genrepædagogik Slutningen af 1980 erne: Halliday Skriveproblemer i Australien Eksplicit fokus på hvad sprog og tekster bruges til Genrefokus Fabel Formål: Danne, moralisere Struktur: Tredelt Sproglige træk: 3.persons fortæller, datid, tids og stedsangivelser Genretræk: To dyr, den ene føler sig overlegen Fremstillingsformer En simpel Google-søgning Analyserende Informerende Argumenterende Instruerende Berettende Karakteriserende Beskrivende Kommenterende Definerende Komprimerende Dialog Konkluderende Diskuterende Lyrisk Dokumenterende Parafraserende Dramatisk Perspektiverende Eksemplificerende Redegørende Forklarende Refererende Fortolkende Fortællende Regulerende Gengivende Reflekterende Sammenlignende Vurderende Fiktionens fremstillingsformer Beretning Beskrivelse Dialog Fortællekommentarer Scenisk fremstilling Panoramisk fremstilling Kommunikationssituationen Læsning: Tekstens sammenhæng Skrivning: Formål Hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt? Mars I går Australsk genrepædagogik Undervisning i tekstens opbygning og sproglige mønstre Stilladsering protese Ruth Mulvad (2009): Genre helt centralt for at forstå et fags tekster at eleven forstår hvordan tekststrukturer og sproglige mønstre bruges i det givne fag. Svage elever er afhængige af den eksplicitte undervisning (Graham & Hebert 2010: 13) Norsk skrivedidaktik Teksters hensigt Teksters anvendelse PISA og pis af, læsning, skrivning og læring. Vi læser for lidt, vi læser for dårligt, vi er for dumme, og folkeskolen er for dårlig. Så er det godt, vi ser godt ud og er verdens lykkeligste folk Lev for at skrive, eller skriv for at leve? Hvor skal vi hen, du? Vem Vidste Vor Videbæk Var, VAR? Skal vi vide det? Jeg har en gps! Se en so, siger Simon. Dem er der ikke mange af i København. Hvorfor er det en ko og ikke en so på isen? Her er et billede af min hjerne. Fucking piskrage. Genrers renhed Genrer er dynamiske størrelser Ændres over tid den blicherske vs. den helleske novelle Genrer Genren er en forventning, en læsemådeog noget i teksten Genrekrav og bredde Glem genrepædagogik Motiverogintentioner i tekster (Berge, 2013) Møde og afprøve varierede skriveopgaveri forskellige genrer inden for faget Australsk genrepædagogik Fire faser Vidensopbygning Modelanalyse Fælles tekstkonstruktion Selvstændig tekstkonstruktion Læsemåde Læseren Blichers Hosekræmmeren som biografi eller fiktion om fortælleren eller om kvindeidentitet Norsk skrivedidaktik Fem grundlæggende skrivemåder at skrive for at informere at skrive for at beskrive at skrive for at fortælle at skrive for at argumentere at skrive for at reflektere. Skrivemåden er ikke målet Tekster indeholder typisk flere skrivemåder

5 Skrivemåde Skrivehandling Skriveformål Informere At samhandle, informere Udveksling af information, at opnå eller vedligeholde kontakt (rettet mod læseren, duorienteret) Beskrive At beskrive, organisere, sortere og strukturere information og Tid til etableret SKRIVNING viden (rettet mod den Videnssystematiseringog -lagring etablerede virkelighedsforståelse, det-orienteret) At udforske, drøfte, diskutere, analysere, forklare, tolke, undre Vidensvurdering og -udvikling sig (rettet mod den usikre virkelighedsforståelse, detorienteret) Fortælle At forestille sig, se for sig, fortælle, Tekstverdenskonstruktion og konstruktion af skabe underholde, spekulere, mulige fiktive virkeligheder (fantasiverdner eller andre virtuelle verdner, teoretisere fx teori) (rettet mod forestillingerne, detorienteret) Argumentere At overbevise, ytre meninger, Meningsdannelse, påvirkning synspunkter, give råd, vurdere, bedømme (rettet mod læseren, duorienteret) Reflektere At reflektere over egne og andres Selvrefleksion, identitetsudvikling, dannelse, metakommunikation og erfaringer tanker, holdninger og selvvurdering følelser; vurdere og reflektere over eget arbejde (rettet mod skriveren selv, jeg-orienteret). Opsummering - alene Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig? Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden Beskriv en følelse Informerende Beskrivende Fortællende Argumenterende Reflekterende Læs og skriv i meningsfulde situationer Faglighed (Lars Qvortrup) 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelse af faget Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering 3. orden: Situationer med udfordringer Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært hvor fagets metoder og vidensområde gennem faget i sit møde med udfordringer kan tages i brug i situationer De første pointer Literacy: Læsning og skrivning Produktion og analyse Genre og skrivemåde FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER Det ANSVAR skal I -LÆSEVEJLEDERNE - hjælpe dem med at tage på sig Faglighed Faglighed = Fælles Mål Fælles Mål i undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2012) Lærerne glemmer fælles mål i undervisningen Aktivitetsorienteret undervisning Fokus ligger på emner Forventer, at det er integreret i lærebogsmaterialerne Faglighed (Jeppe Bundsgaard) Forståelse Handling Kende fakta Kunne en procedure Vide, hvad fakta betyder Vide, hvornår proceduren kan bruges Forstå, hvordan fakta hænger sammen Vide, hvordan forskellige procedurer kan Forstå, hvordan jeg forholder mig til de bruges sammen sammenhængende fakta. Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i Forstå,hvorfor de sammenhængende en given situation fakta er relevante for mig nu og her. Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet

6 ANVEND FAGLIGHEDEN Læs! Skriv! I meningsfulde sammenhænge - sammen! Situationsdidaktik Situationsdidaktik Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Tænk PROJEKTORIENTERET frem for i fag Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab KORTE, AFGRÆNSEDE PERIODER KORTE, OPSAMLENDE KLASSESAMTALER Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Kommunikationsrådgiver Tv-producer Virksomhedsejer Politiker It-supporter Anmelder Kommune Skole God undervisning Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldtog Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser i på museet om Australiens historie? Eksempel Forløb med Prezi i 8.kl. Lære at anvende Prezi som præsentationsværktøj Sammenligne det med PowerPoint Prezi skal bruges til noget (det skal give mening) Processen Delelementerne Fokus på livsfortællinger Diakront perspektiv (bedsteforældre og forældre) Kontekstualisering- situationsdidaktik Delelementer og faglighed Livsfortællinger Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situationmed et reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab) Turistchef i Xkøbing Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Xkøbing Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Mål Mål 1: It er målet Eleverne skal blive bevidste brugere at præsentationsmediet Prezi. Derudover henvises til Trinmålet om, at eleverne skal blive uddannelsesparate, hvilket temaet Dit Livsforløb skal understøtte. Eleverne skal bl.a. gennem forholdentil eget liv, uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. Mål 2: It er midlet Eleverne skal bl.a. gennem forholdentil eget liv, bedsteforældrenes og forældrenes liv og uddannelse, egne uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. De skal blive bevidste om kompleksiteten i det samfund, som de lever i og om valgene de står overfor nu og i fremtiden. De skal lære, at strukturere en fortælling, samt foretage relevante informationssøgning. Endelig skal eleverne lære at anvende og foretage bevidste valg om brug af præsentationsprogrammer

7 Mål Mål 1: It er målet Prezi Uddannelsesparate Dit livsforløb (situation) Mål 2: It er midlet Livsfortællinger: Uddannelsesmuligheder (situation) Strukturere en fortælling Informationssøgning PowerPoint (middel) Prezi(middel) Debatspil Spillet om magten (Hanghøj 2008) Rollespil Valgkamp og politisk kommunikation Partigrupper med roller som politikere, spindoktorer og journalister Vinde valget Politiske mærkesager (research) Argumentere og forhandle Stemme Ny regering God undervisning Prototypisk situationsorienteret curriculum-logik (Bundsgaard 2006, jf. Bundsgaard, Misfeldt& Hetmar 2011) Det sammenhængende system af ræsonnementer om udvælgelsen af fagligt indhold i skolen - en samlet strategi for udvikling af curriculum (Bundsgaard 2011b:296) Elevernes nutid og fremtid i fem identiteter: Person Borger Arbejder Æstetiker Forbruger (Bundsgaard 2006) Debatspil Argumentation Mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Osv. Forfattere Movellas.com Får ideer til temaer, personer, intriger. Vil noget med sine tekster. Skriver Går i stå, går en tur, bliver frustreret, smider tekster ud, starter forfra Får respons fra kolleger, venner, familie og redaktører. Går på kursus hos andre forfattere Redigerer Sender til forlag Læser korrektur Får bog/tekst udgivet den sælges og står på biblioteker Får anmeldelser Giver interviews Møder sine læsere til oplæsning og foredrag Diskuterer sine tekster med kolleger og læsere (Skriver Skriver Gennemskriver Gennemskriver Gennemskriver Retter) En sjette identitet Lærende (Fougt, 2013) Formel uddannelse Mere eller mindre bevidst i folkeskolen og gymnasiet Mere bevidst på videregående uddannelser og lærepladser Afgangsprøver, eksaminer, afhandlinger, svendeprøve Centrale og meningsfulde dele af elevernes nutid og fremtid Debatspil Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Praksisstilladserende platforme Identiteten som lærende Hvad er forskellen på en skolestil og en ph.d.- afhandling? Skrives for at lære Livslang læring

8 Adskille SKOLE OG SAMFUND? På den ene side skolskekommunikationsformer Inden for skolen (Hetmar 2004, 2009) School-only (Purcel-Gates et al. 2007) Som om (Bundsgaard 2005, Fasting et al. 2009) På den anden side samfundet og virkeligheden Det autentiske (Dysthe1997, Bundsgaard 2005) Real-world (Shaffer1999) Uden for skolen (Hetmar 2009) I hvor høj grad skal undervisning simulere virkelige, autentiske situationer? Udfordringer Lærerens fagdidaktiske kompetence (scenarie) Organisering af undervisningen/styring Skitser et forløb Hvad skal eleverne lære? (Vælg et fag og et delområde) Hvilken meningsfuld situation kan det indgå i/anvendes i? Vurderingsfokus i de enkelte faser God undervisning Fagligheden skal SITUERES (jf. Lave & Wenger 2003) Socialkonstruktivisme Lære at lære Nedtoning af det autentiske STRUKTUR Vurderingspraksis Holistisk vurdering ( De røde stregers tyranni ) vs. vurderingsfokus Vurdering af få, udvalgte områder: Vurderingsfokus Konkret og tekstnær feedback Orienter eleverne Orienteret autonomi (Højgaard, 2008) Planlægningsguide Hvad er forløbet? Hvad går det ud på? Hvilken situation tager du udgangspunkt i? Hvorfor er forløbet et godt forløb? Hvad skal eleverne lære? Hvordan foregår det? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem. Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort. Udvælg vurderingsfokus i hver fase. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed? Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Andre overvejelser? Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011) At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Vurderingspraksis Udslag på karakteren Fokus på genre vs. på modsætninger vs. ordspil vs. stavning vs. intertekstualitet PISA og pis af, læsning, skrivning og læring. Vi læser for lidt, vi læser for dårligt, vi er for dumme, og folkeskolen er for dårlig. Så er det godt, vi ser godt ud og er verdens lykkeligste folk Lev for at skrive, eller skriv for at leve? Hvor skal vi hen, du? VemVidste Vor Videbæk Var, VAR? Skal vi vide det? Jeg har en gps! Se en so, siger Simon. Dem er der ikke mange af i København. Hvorfor er det en ko og ikke en so på isen? Her er et billede af min hjerne. Fucking piskrage. Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig?

9 Læseguides, førlæsning og førskrivning Læsefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Læseguides og førlæsning Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Meningsfuldhed Læsehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen læsning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Manglende meningsfuldhed Skrivefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Meningsfuldhed Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk ( ) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø& Bråten(2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsformog modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansen. Overvej modaliteternes redundansvs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kresssom udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating) Skrivehæmmere Manglende/uklar skrivegrund: Hvorfor skal jeg skrive teksten (min lærer), og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Motivation At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller skrive: Meningsfuldhed SITUATIONSDIDAKTIK Tre fravær i elevers læsning Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige formål med at læse teksten? Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes mulighed for at atformulere sig fagligt med afsæt i teksten (Bremholm, 2013) Manglende meningsfuldhed

10 Fagtekstkendetegn Svag kohærens også vedr. de multimodale aspekter Manglende eksplicitte forbindelser Tema-rema I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk sværhedsgrad Fagtermer Objektiviseret fremstillingsform Agens Pædagogisk rekontekstualisering Nominaliseringer Lav læseguides Hvorfor skal eleverne læse teksten? Hvad skal de have ud af det? Hvordan kan eleverne få indflydelse? Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan kan jeg støtte det? Samarbejde? Produktion og analyse? Skrivning Hensigt, sprog, genre og kommunikationssituation. Kommunikationssituation (situationskontekst) Kommunikationskanal Formål Genre Struktur Sprog Det formelle Udbygget efter Mailand (2009:36) BIOS C Overskrifter Sammenhæng Processer På alle trin i fødekæden skerder en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøresder en del kulstof i form af kuldioxid til luften På alle trin i fødekædensker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften Lav læseguides 3/3 1. Lav en læseguide til Benny Andersens barndomsminde. Overvej, hvilke af de andre tekster om skarntyde, der kan/skal indgå og hvordan? Overvej situationskonteksten. Overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? 2. Lav en læseguide til naturfagsteksten (BIOS C). Vær særligt opmærksom på fagtermer, som evt. skal forklares. Overvej situationskonteksten.overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? 3. Lav en læseguide til Helle Helles novelle Venlige fremmede. Overvej situationskonteksten. Overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? Stavetræning Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin Graham og Perin(2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning til kobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) Faglig læsning i fagene En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lad være med at tænke i faglig læsning Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Skrivning - førskrivning Skrivning er en rekursiv proces Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning Sparring! Skriveopgaver Overvej skriveudkast: Skrivning er en rekursiv proces Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning Sparring! Eleverne kan fx skrive udkast til - en tale om at være ung i Danmark til et forældremøde - en sms til en ven, et brev til farmor eller en mail til læreren - et eventyr om den fortryllede frø -et læserbrev til Politiken om folkeskolen - en tale til deres konfirmation - en novelle om den morgen på stranden eller om den aften på vejen -en boganmeldelse eller en anmeldelse af en koncert - en brugsanvisning til deres bedsteforældre om at sms e - en kommentar til dagens aktuelle emne - en erindring om barndom, ferie eller første cykel - fagtekst til et mindre klassetrin osv

11 Semantik Lad dukken skifte tøj Hest, ganger, krikke eller øg Kone, kvinde eller kælling Siger, påstår, fastslår Statsministeren siger, at der ikke er råd til skattelettelser Statsministeren påstår, at der ikke er råd til skattelettelser Statsministeren fastslår, at der ikke er råd til skattelettelser Min yndige kone siger, at hendes prægtige hest skal rides til Min fede kælling påstår, at hende lortekrikke skal Genskriv Find din tekst om i går frem. Genskriv den nogle gange. Overvej fx Synonymer lad dukken skifte tøj Bogstavrim Ordbilleder Gentagelser Modsætninger Rytme osv. 94 Læringsparadigmer Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks-/vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer-og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact-baseret Projekt- og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet Fælles Individuelt Elevdifferentieret Undervisningsdifferentieret Test Vejledning Træningsopgaver Fremlæggelser Lavt engagement Stort engagement It er objekt for undervisning It er redskab i undervisning ELEVEN MODTAGER ELEVEN DELTAGER 97 Stilistik Vis dukken udvalget af tøj En stærk og tilfreds mand kom en varm og lummer sommerdag drevent drivende ned ad byens bredeste boulevard En stærk mand kom en varm sommerdag drivende ned ad byens hovedgade En spændstig ungersvend kom en varm og vild sommerdag drivende svedende ned ad byens brede gade Spis i meningsfulde situationer Læremidler og web 2.0 Didaktisering Læremidler: Lærerens nærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret. Flot mål Kanon kasse Retorik Vis dukken udvalget af tøj Statsminister Helle Thorning-Schmidt arbejder hårdt på et kursskifte i dansk politik Krigsretorik: Modstander, angreb, forsvar Sømandsretorik: Skifte kurs, bølgegang, hård vind, Kærlighed? Fagsprog Læremidler Ph.d. Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative letter Kompenserende muliggør Didaktiske læremidler

12 Et fagsprog om læremidler Formidlende læremidler Læremidler til formidling af viden inden for et fag, fagligt område eller tværfagligt tema, fx historie, litteratur eller danske dyr. Niveau/ perspektiv Makro Mellem Mikro Kendetegn Bidrager til at løse den Bidrager til at løse den samlede undervisningsopgave inden for opgave for et afgrænset samlede undervisnings- et større fagligt forløb. område. Løser didaktiske delopgaver som fx at støtte analyse, formidle indhold, træne aktiviteter eller instruere i arbejdsgange. Typer Systemer, portaler og supplerende hjemmesider Selvstudieforløb og undervisningsforløb Opgaver, læringsspil, interaktive assistenter m.m. Tid År Uger Timer Eksempler Dansklandskabet, Dansk Gyldendal.dk, ilitt.dk Redaktionen Ekstra Bladet, Filmlinjen.dk Filmstudiet (fra Elevunivers), Artline (fra Dansk Gyldendal.dk) Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard 106 Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Ny Faginstitutionerog professionelle voksne Forlag Kommercielle Budgettunge Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Styret af sig selv Driftsikre Didaktiseret i forhold til FællesMål Høj valideringsgrad Ekstern didaktisering Fx Lærebogen Vilkårlige institutioner og personer Internetbaserede Brugergenererede, open source Gratis (reklame) Lettilgængelige direkte adgang Deltagerstyret Usikkerdrift Brugerens informationskompetencer Usikker valideringsgrad Eleverne er meddidaktiske designere Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) 101 Digitale læremidler Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Praksisstilladserende Repetitive Formidlende Stilladserende læremidler læremidler læremidler læremidler Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af Konstruktion af Samkonstruktion viden viden af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab ABCity.dk Historiefaget.dk Kosmos Lego Filmlinjen. dk Dansk. gyldendal mindstorm ilitt.dk Ekstra Bladet ElevLab emat.dk Kampagne Redaktionen Sæt kontoret Forskerland.dk skrivespor På iskriv.dk Future City banen Drabsag Mingoville Mingoville Naturens Melved School 104 World univers Stilladserende læremidler Stilladserende læremidler støtter elever og bygger et stillads op om deres refleksive erfaringer med et indhold inden for et fag, et fagligt område eller et tværfagligt tema. 107 Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Læremidler og læringsrum Repetitive læremidler Læremidler til træning af simple rutiner, procedurer og fakta Praksisstilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler støtter elever i at samarbejde og bygger et stillads op om løsning af virkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Samme rum Forskellige rum Synkron tid Asynkron tid Traditionel Virtuelt læringsrum klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Videndeling Virtuelt dialogrum Chat Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Personligt læringsrum Web 2.0 Mobiltelefon Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79) Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard 105 Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard

13 Refleksion alene Hvilke tanker gør du dig om de opstillede læremiddeltypologier? 1. Semantiske, didaktiske, funktionelle 2. Repetitive, instruktive, stilladserende og praksisstilladserende Hvilke læremidler dominerer din sfære som læsevejleder? Fortællinger Tid Sted Personer Konflikt Begyndelse Midte Afslutning Højt på en gren en krage sad Højt på en gren en krage, - simsalabimbambasaladusaladim - højt på en gren en krage sad. Så kom en hæslig jæger, - simsalabimbambasaladusaladim - så kom en hæslig jæger hen. Han skød den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - han skød den stakkels krage ned. Nu er den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - nu er den stakkels krage død. Multimodalitet Multimodalitet Modality = Måde Multimodalitet = Mange måder? Enheder som skaber mening på forskellige måder Johan Ludvig Heiberg ( ) Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig hjem? Multimodalitet Enfant terrible i danskfaget Måde/modalitet/repræsentationsform/mode Multimodalitet Hvad kalder vi disse enheder? Modaliteter? Det er lettere at se, at en tekst er multimodal, end at se hvilke modaliteter der er på spil (Bråten) Modality: Et særligt træk ved repræsentationsformen, måden repræsentationen forholder sig til det repræsenterede på Semiotic mode = Repræsentationsform Semiotic ressource = måden, repræsentationsformen re-præsenterer på (fx farve) Et enfant terrible Løvland Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Norge: Multimodalitet er en del af norskfaget Danmark: Det blev det også i dansk Det burde være en del af alle fag! Multimodalitet Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på

14 Multimodalitet Seks repræsentationsformer Multimodalitet Multimodalitet Repræsentationsformer MÅDE (Semiotiske ressourcer) Kropslig Genstandsmæssig Billedlig Diagrammisk Sproglig Symbolsk (Illum Hansen, 2012) Lydlig? Begrænsningens kunst Meningsbærende enhed, repræsenterende et fagligt indhold = REPRÆSENTATIONSFORM Multirepræsentationsformitet? Multimodalitet = Flere repræsentationsformer (semiotic modes) Modalitet = Semiotic mode? Semiotiske ressourcer Måden Repræsentationsformer Lyd Multimodalitet RE-PRÆSENTERER noget andet Er et udtryk for noget andet Et ord re-præsenter fx en genstand Mursten Lyd er et bæremedium (skærm, papir) Stemning Tale Musik Redundans eller funktionel specialisering? Re-præsentere et genstandsforhold Ak-kompagnere en situation Selvstændigt, fagligt indhold? Re-præsentere fx en periode (romantikken) BEGRÆNSNING Multimodalitet Repræsentationsform (semiotic mode) Antal (lyd) Multimodal redundans Funktionel specialisering Måde (semiotisk ressource) Repræsentationsformer Multimodalitet Multimodalitet Kortet re-præsenterer, hvordan jeg kommer herover Er det multimodaltet? Billedet som repræsentationsform (semiotic mode) Farve som semiotisk ressource (måden, billedet er billede på egenskab) Semiotic mode ikke lig modalitet AFFORDANS: Potentiale Mursten Hus Kasteskyts Reol

15 Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig? Søgning på nettet Identificere behovet for information Forestille sig situationen Surfing: Flyde med teksten. Fragmentlæsning Skimning: Fornemme hvad teksten handler om Overblikslæsning Nærlæsning/punktlæsning: Læsning af teksten Fokuslæsning: Strategisk læsning Her gårdetgodt PISA Elektronisk Læsning (2009) Danmarkerdetland i verden, hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene Søgning på nettet Søgning på nettet Kernefaglighed Går igen i alle fag Teknik Læsning AL forskning: Elever har svært ved at søge på nettet Kildelister/ressourcesamlinger To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectievely the needed information (ALA ) Søgning på nettet Det er svært! Iagttagelser Ligeom lidt: 2/2-opgave. 1 erne søger, 2 erne iagttager Hvilke søgeord? Engelsk eller dansk? Hvor længe læste søgeren resultatsiden? Hvilke links klikkede søgeren på? Hvor mange sider varsøgeren inde på? Hvor meget læste hun? Lykkedes det? Hvorfor (ikke)? Søgning på nettet Undervis i it I ALLE FAG Læsevejleder Faglærer Identificere behovet for information FORESTILLE SIG SITET Søgeord: Søg med mindst tre ord

16 Fem indholdslæsestrategier Surfing: Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. Fokuslæsning: Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning: Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Skimning: Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Nærlæsning: Hvor læseren læser teksten Søgning på nettet Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge? Læsning Søg og læs med et FORMÅL: Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs FORELØBIGT Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?) Læsning på nettet Måder at orientere sig på Ikke lineær Centrallæsning: Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing: Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning: Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre Søgning på nettet Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op? Multimodal læsning At kunne kendeog kommunikeregennem typisketræk Grammatik GENKOMMENDE TRÆKved en given repræsentationsform, som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på FLADEN (top, bund, venstre, højre, midt) Placering I FORHOLD TIL ANDRE elementer (inden for, uden for, over, under osv.) AFSTANDE Farver, skrifttype og størrelse osv. MULTIMODAL LÆSNING Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol 143 Læsning på nettet Forstyrrelser (links, reklamer osv.) Jeppe Bundsgaards weblog om ipads og PISA At læse eller not to read, that s something Surfesøgning fordrer, at man kan: Vurdere, hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Vurdere informationen Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre? Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Forestil jer siden hvilke ord kunne der stå der? SØG MED FLERE ORD Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gulesider: vvs, læger, speciallæger madvarer, rejsemål, eventyr, navne Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol

17 OBS Søg med et FORMÅL deterafgørendeat have et projekt Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) UNDERVIS i søgning Tekstuel viden Sværhedsgrad, stilleje, stil, jargon, slang, fremstillingsform For informeltsprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant For usikkert stilleje osv. Multimodal læsning Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed Google det To og to Hvor meget af indlandsisen er smeltet? Er der særligt mange isbjerge, der ryger af Grønland? Er det et alvorligt problem? At vælge til og fra Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst Referencer Hvor kommer din viden fra? Beskriv søgeveje Forklar, hvorfor du valgte en given side Forklar, hvorfor du ikke valgte en given side Intertekstuel genreviden En nyhedsartikel (fra aviser eller specialist-sites) En leksikonartikel, en faglig artikel, en studenteropgave Et offentligt site Et spørgsmål/svar-forum, et supportsite Et diskussionsforum, et community En populærkulturel side (idoler, celebrities, popbands, livsstil, porno/erotik, spil) Et kultursite (turist, film, museeum, rejse, sport) En salgsside, en prissammenligner En personlig hjemmeside, en weblog, ferieminder, hobby En søgemaskine, et scam-site Hvad skal vi tro? To og to Undersøg de to hjemmesider Hvad skal man stole på? Hvad skal man vide for at kunne afgøre det? Hvad skal man kunne undersøge for at kunne afgøre det? Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst (førlæsning) Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

18 Kernefaglighed Kommunikationskritisk analyse At ANALYSERE indhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution At kunne analysere ARGUMENTER At kunne spørge til KOMMUNIKATIONSSITUATIONENSobjekter og deltagere At kunne undersøge hvilke MODSÆTNINGERder er på spil i en kommunikationssituation At spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs INTERESSER, MÅL og FORUDSÆTNINGER samt At kunne sætte sig i den andens sted (EMPATISK kompetence) og At kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (ETISK kompetence). Kildekritik Jakob Steen Larsen, chefkonsulent i Medierådet Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol 160 Hjemmesider Kildekritik: Lad eleverne lave en falsk hjemmeside Analyse af hjemmesider Repræsentationsform: Tilstedeværelse eller fravær af vinkler Implicitte værdier eller ideologier Retorik: Hvordan henvender mediet sig til brugeren Aktiviteter Æstetiske virkemidler Indhold Virkemidler Henvisning til andre kilder Afsenderen Kildekritik Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol 161 Billedanalyse Hvad er islam? Sprog Præsuppositioner: Hvornår er du holdt op med at slå din kone? Kildekritik Implikatur: Kan du nå saltet? Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Simon Skov Fougt, Aarhus Metropol Universitet/Professionshøjskolen Metropol

19 Kildekritik Husk, at sandhed er et relativt begreb Multimodal læsning Læsning på nettet er oftest multimodal Hvilken historie fortælles hvordan om Izabella på hendes Facebook-profil?? Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvad tager jeg med mig hjem? Facebook-fortællinger Hvad kan eleverne få ud af deres egne Facebookprofiler? Kildekritik og kommunikationsbevidsthed Hvilke fortællinger laver de om sig selv online? Den moderne Klods Hans Privat -skole Nye medier ændret faglighed? Unge bruger i dag ca timer omdagen påit. (TNS Gallup 2011) Og 3 timer online Adgang til viden Forholde sig til det og til den Facebook-fortællinger Fiktive Facebook-profiler - meddigtning Cecilias profil - Esbens profil Hvad skrives? Genrebrud og genreskred Omskriv Klods Hans til en rap Eventyrtræk i Klods Hans Del historien i afsnit Personkarakteristik af Klods Hans, brødrene, prinsessen Nøgleord Rimord Bogstavrim Vokalrim Moderne ord

20 Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s (Lokaliseret ) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010): Spildidaktik om at bruge spil i undervisningen. I Kven 86/2010 Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, , s Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkensidentitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for 21st Century Skills. Retrieved at Accessed on April 24th, Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstitut. (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU (Lokaliseret 9.o ) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning -en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler -tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) The Reading-Spelling Connection Lokaliseret Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogiskvidenledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance, D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Undervisningsministeriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer Klods Hans som rap It: Produktion og analyse Genrer skal kendes, før de kan sprænges Eventyrtræk i Klods Hans Rapgenretræk Rimord Bogstavrim Vokalrim Moderne ord 172 Afsluttende betragtninger Faglig læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES I MENINGSFULDE SITUATIONER Produktion og analyse Førlæsning og førskrivning Læseformål og skriveformål Læseguides Fagsprog om digitale læremidler Multimodal læsning og skrivning søgning på nettet Genrebrud, genreskred og genreleg Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Rap, læselyst og skrivelyst Spørgsmål? Spørgsmål eller kommentarer? Tak for i dag 173 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Litteratur Jeg er fææææærdig

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1

FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1 Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død

Læs mere

Indhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken

Indhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken Et bidrag til almendidaktikken Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Indhold Indledning Faglighed og it Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske

Læs mere

Indledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det?

Indledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det? I dansk 1 Indhold Indledning Faglighed Træningsmaterialer Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Begrebet situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb til mellemtrinnet

Læs mere

Pædagogisk dag 5. november 2014

Pædagogisk dag 5. november 2014 Pædagogisk dag 5. november 2014 Hvordan lærer vi eleverne kvalificeret søgning? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie Et casestudie Forskningsspørgsmål Flerledet projekt Udvikle lærernes didaktiske tænkning Hver lærer skal gennemføre et fagdidaktisk reflekteret it-projekt Systematiseret videndeling i praksisfællesskaber

Læs mere

Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE

Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag 10.15-11.25: Situationsdidaktik

Læs mere

Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol

Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES

Læs mere

Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea

Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Nye medier og genrer i danskundervisningen Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program Nye medier og genrer i dansk Mine pointer

Læs mere

Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm

Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Læsning på skærm: Multimodale tekster Læsning af multimodale

Læs mere

Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013

Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013 Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013 Liv og læsning på skærmen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg

Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Professor Kjell Lars

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Læsningens dag 3. september 2013

Læsningens dag 3. september 2013 Læsningens dag 3. september 2013 Multimodalitet og kritisk læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net It-læsekompetencer

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Nye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt

Nye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Nye medier, genrer og fortællemåder i dansk Helt på afveje nye fortællemåder Fortællinger Computerspil Noveller på nye måder (sms-novelle) Selvfortællinger (blogs) Kendte tekster i nye klæder (rap og eventyr)

Læs mere

Dansk Skoleforening Sydslesvig. eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed

Dansk Skoleforening Sydslesvig. eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed Dansk Skoleforening Sydslesvig 28. september 2015 Titel klædt på Er du til at guide eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe

Læs mere

Ph.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE

Ph.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE It løft og lærerkompetenceudvikling Dronninggårdskolen, 20. november 2013 RUDERSDAL KOMMUNE DAGENS PROGRAM Kl. 8.30: Morgenbrød Kl. 9.00: Dagens program Velkomst v. Simon Skov Fougt Fælles: Oplæg v. Simon

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Simon Skov Fougt -Faglig læsning, digitale tekster og multimodalitet. Haderslev 12.12.13 1

Simon Skov Fougt -Faglig læsning, digitale tekster og multimodalitet. Haderslev 12.12.13 1 I alle fag Haderslev 12.12.13 : Mål Alene Hvad er dine forventninger til dagen? Hvad forventer du at lære? Hvad håber du bliver tydeligere? Hvordan kan du bidrage til det? : Konsekvenser Alene: Hvilke

Læs mere

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Danskfaget i 10 erne Haderslev-Esbjerg,

Læs mere

Munkebjergkonferencen

Munkebjergkonferencen Munkebjergkonferencen 18. november 2010 Læsning i videnssamfundet Søgning på nettet en sag for læseundervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

Læs mere

Inspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard

Inspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Inspirationseftermiddag Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Didaktiske Digitale læremidler Formidlingsorienterede læremidler Repetitive læremidler Praksisstilladserende læremidler Stilladserende

Læs mere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol

Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Indhold Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Farsø 8.8.13 SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/ Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer

Læs mere

KONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH.

KONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH. FORELÆSNINGSRÆKKE, DANSKFAGENES DIDAKTIK FRA KOMPLEKS TEORI TIL KOMPLEKS PRAKSIS PH.D.-STIPENDIAT, /PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Tid til SKRIVNING 13.03.2014

Tid til SKRIVNING 13.03.2014 Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Skriv en tekst, hvor du giver et indtryk af din

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

SCENARIEBASERET UNDERVISNING

SCENARIEBASERET UNDERVISNING INDTRYK AF UDTRYK SAT MED AFTRYK MED EFTERTRYK ÆSTETISKE TEKSTER I EN SCENARIEBASERET TILGANG, ARKEN 13.4.2016 2 UDTRYK En Ark og en mark To lys på et bord Tre forløsende ord - (jeg skal skide?) Ungdommens

Læs mere

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015 Læsning af digitale tekster og på nettet Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net It-læsekompetencer

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

Norskkonferansen 2016

Norskkonferansen 2016 Norskkonferansen 2016 21. april 2016 Literacy på digitale medier hvordan udvikle de nødvendige kompetencer for at kunne læse tekster i hverdags-, samfunds- og arbejdsliv? Find slides på jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet

Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet Skolegade Skole Brønderslev 7. august 2015 DigitaleTitel læremidler Søgning og læsning på nettet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Mål og plan Mål At deltagerne har grundlag

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Fordybelsesdag, primærlærerne

Fordybelsesdag, primærlærerne Fordybelsesdag, primærlærerne 28. februar 2013 2 Program Velkommen Kort præsentation af projekterne Situationsdidaktik og it oplæg om dansk, faglighed og læring v. Simon Dansk og it en statusdiskussion

Læs mere

AOF-seminar Scandic Silkeborg

AOF-seminar Scandic Silkeborg AOF-seminar Scandic Silkeborg 21. august 2015 Multimodalitet og didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer nye

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110

Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110 Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110 Den digitale skole hvad er det? Tavlerne er digitaliserede, skriveredskaberne, bøgerne pædagogikken?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Indtryk af aftryk med udtryk: Nye fortællemåder

Læs mere

Workshop Horsens. 29. marts 2012. Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen

Workshop Horsens. 29. marts 2012. Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen Workshop Horsens 29. marts 2012 Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Multimodalitet og Informationskompetence

Læs mere

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker

Læs mere

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012

Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012 Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012 Hvad er formålet? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Manchet

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk

Dagens pointer Nye medier og genrer i dansk Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Nye fortællemåder dansk i 10 erne Rønne

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Læsepolitik i Københavns Kommune

Læsepolitik i Københavns Kommune Læsepolitik i Københavns Kommune 11. november 2010 Læsning i fritiden Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Udgangspunkt i børnenes/de unges fritid. F.eks.

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Medier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning

Medier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning Slides kan hentes fra http://www.simon skov fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program:

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Baggrund for hele projektet

Baggrund for hele projektet Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Formål Fire sessioner Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer Session

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.

It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc. It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken marts 15 om Technucation Programmet Status på it

Læs mere

Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen?

Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen? Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen? Spørgsmål 2: Potentialer Hvilke potentialer ser du i it? Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Horsens 9.9.13 SLIDES

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Workshop i it-læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013 It-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net En tendens: Nye refleksioner

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Thomas Illum Hansen. Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1

Thomas Illum Hansen. Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1 Thomas Illum Hansen Videncenterleder Læremiddel.dk 06-03-2014 1 Læremidler og læringscenter - Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder In a digital age whoever holds the keys to programming ends

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Malling Skole 8. august 2013 Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere