Korpsrådsmødet Referater fra debatterne. 3. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korpsrådsmødet 2012. Referater fra debatterne. 3. udgave"

Transkript

1 Korpsrådsmødet udgave Indholdsfortegnelse Periode Periode Periode Periode Periode Søndag udgave Side 1 af 100

2 Periode 1 lørdag fra Periode Skal DDS mene noget om den store verden?...3 Values of Scouting...4 Det attraktive frivllige miljø...5 Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller skal de justeres?...9 Administrative lettelser - kan vi gøre livet lettere for kassereren?...10 Uniformkollektion Mobning og ensomhed er det også en problemstilling i spejderverdenen?...12 Børn og voksne...13 Er plan et fastholdelses- og begejstringsarrangement eller et ledelseskursus?...14 Hvad er ledelse i DDS i 2020? Hvad er lederen i DDS i 2020?...18 Spejdernes Lejr: Deltagernes oplevelser...19 Hvordan erobrer spejderne naturen og viser vi er friluftseksperter? udgave Side 2 af 100

3 Skal DDS mene noget om den store verden? DDS Relationer Har DDS en politisk opgave ude i verden? Hvordan forholder vi os til EU, krig og fred, naturkatastrofer og hungersnød? Har korpset en opgave? Intet uddybende referat. Nedenfor følger derfor den korte opsamling. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Bør vi primært tage et lokalt eller et globalt medmenneskeligt ansvar? Og hvad er formålet med korpsets internationale engagement? Handler DDS' internationale engagement om at udvikle danske spejdere og give dem en global forståelse, eller om at gøre en forskel i den tredje verden? 3. udgave Side 3 af 100

4 Values of Scouting IOGA, DDS Program Hvilke værdier baserer vi, I DDS, vores spejderarbejde på? Workshoppen vil handle om hvilke værdier de to verdenspejderbevægelser, World Organization of the Scout Movement(WOSM) og World Association of Girl Guides and Girl Scouts(WAGGGS), tilbyder medlemsorganisationerne, samt hvor de to bevægelser er forskellige fra hinanden. Efter workshoppen vil du have et indgående kendskab til de grundlæggende værdier og principper for de to organisationer. Afholdt som workshop; derfor intet referat. Spiritualitet er ikke kun religion, men indeholder mange flere aspekter som kan bringes ind i det daglige spejderarbejde. Deltageren på workshoppen har i forbindelse med emnet spiritualitet overvejet hvad der giver mening og værdi for dem, og hvordan man kan bruge spejderbevægelsen til at arbejde med emnet spiritualitet. Hvordan kan grupperne sætte sig ind i WAGGGS og WOSMs arbejde. Mere direkte fokus på hvornår man gør bruger af verdensspejderbevægelsernes metoder og aktiviteter. 3. udgave Side 4 af 100

5 Det attraktive frivllige miljø DDS Gruppeliv Hvilke retningslinjer, rettigheder og pligter har vi som frivillige i DDS? Hvordan fremmer vi frivilliges motivation? Begejstring uden belastning? Og gider vi overhovedet at være frivillige? Hvilke roller skal frivillige og ansatte spille i DDS og hvordan kan vi fremme dynamikken mellem ansatte og frivillige? Debatten skal bidrage til en frivillighedsstrategi i DDS. Som frivillig i DDS er man ulønnet og værket drives af engagement, lyst og fornøjelse. Som frivillig er der opgaver, der gøres af egen fri vilje og frivillige opgaver, der gøres af nødvendighed. Som frivillig i DDS er der rammer til personlig udvikling og til at lære af sine erfaringer. Ikke alle ser sig selv om frivillige, men i langt hørere grad som spejder eller spejderleder. Det er DDS' grundholdning at være frivillige og det er det vi bygger på. Vi lærer spejderne at tage medansvar i familie og samfund uden at få noget igen. Hvad betyder frivillig i DDS Overvej: ser du dig selv som frivillig? Eller er du leder, medlem, spejder, formand, kasserer mv.? ulønnet - altså én der yder en service på eget initiativ uden en modydelse. En frivillig kan sige fra i modsætning til en ansat. gør af lyst/fornøjelse /det er lysten, der driver værket ambitioner ansvar og ansvarsfølelse man gør det i sin fritid selvvalgt/ man gør noget af egen fri vilje at der for det meste ikke kommer noget godt ud af, at folk er tvunget til en opgave man får goder, men ingen løn (fx kurser, tøj mv.) Motivation og engagement over for kernen skal drive værket. Er det stadig ulønnet, hvis man får en fleece eller tørklæde mv.? Definitionen er individuel og afhængig af opgaven og ikke personen. Som frivillig kommer man med det man har og det man er og kan i højere grad gøre som man har lyst til i modsætning til en ansat. Hvad betyder frivillig i DDS Overvej: ser du dig selv som frivillig? Eller er du leder, medlem, spejder, formand, kasserer mv.? Hvis man gør det for andre, gør man det også for at glæde én selv. Blandet om de ser sig selv som frivillig. De fleste ser sig selv først og fremmest som spejder og leder. Frivilligt er hvis man får fx en forældre til en opgave, men ikke hvis man har et lederansvar. Det er ikke frivilligt, fordi det er en del af hverdagen. Lederdelen er spejder, men bestyrelsen er frivilligt, fordi det ikke er en reel del af spejderarbejdet. 3. udgave Side 5 af 100

6 Det er vigtigt at vi udadtil er gode til at formidle, at vi er frivillige, selvom vi føler os som spejderledere. Hvorfor frivillig i DDS Iagttages fra to sider dine egne og organisatoriske grunde Hvorfor er du frivillig: konkret erfaring (studerer til lærer) fordi DDS har givet mig en masse, så jeg vil give det videre se spejdernes glæde i øjnene udvikle sig selv bevise over for sig selv, at man kan der er plads til at fejle Fordi frivillighed giver engagement. Man har videre rammer for, hvad man kan gøre fordi man er frivillig, hvilket giver større engagement. Det er en legeplads. Det giver energi at gøre noget man er motiveret for og se den glæde, som spejderne får ud af det. Organisatorisk: økonomi (det vil være dyrt at lønne) mindre mangfoldighed blandt spejderne pga dyrere kontingent (men ville kommunen betale lønnen?) man kan deltage i det niveau man kan starte i det små og så blive ledere frivillighed og foreningsliv er en del af kulturen i Danmark frivillige er meget mere fleksible det er de rigtige mennesker, der er en del af projekterne, så deltagerne er motiverede fordi de gerne vil det. hvis det er lønnet, betyder det også, at patruljeledere skal have lommepenge, da de også på sin vis er frivillige. Vi er også interesserede i at vide resten af verden at vi har ressourceoverskud (så derfor gør vi noget frivilligt). Man har lyst til at gøre noget ekstra, når man er frivillig, fordi man ikke får løn for det, så derfor er det forpligtende på en anden måde. Det er DDS' grundholdning at der er frivillige. Det er det vi bygger på. Vi skal tage ansvar. Det er vigtigt at vi lærer spejderne, at man godt kan give noget uden at få noget igen (at tage medansvar i familie og samfund). Man sikrer at det er drevet af lyst. Gruppe brainstorm på 3 områder: Frivillig pleje og Udvikling, Frivillig og ansatte, Frivillige roller. Frivillig pleje og udvikling Oplæg: Hvad er attraktivt ved at være frivillig i DDS? Hvad er vigtigt, når vi taler om kompensation? Krav? Motivation? Kurser? 3. udgave Side 6 af 100

7 Det er attraktive ved at være frivillig: Egen indflydelse på indhold, arbejdsopgaver og sit tidsforbrug At grupperne har lederpleje fx gratis kurser At se børnene vokse med opgaverne At det kan forenes med tid sammen med børn/familie At det pynter på CVet fordi det giver reelle kompetencer som også kan bruges i andre sammenhænge jeg bliver glad når jeg er til spejder plads til sjov og glæde mellem børn og voksne og mellem de voksne Det giver mulighed for at lege Tillid fra andre til at man kan klare opgaverne og har kompetencer til det. Motivation -> indhold og kvalitet (forældre der ønsker kvalitetstid), udfordringer, personlig udvikling og uddannelse, fællesskabsfølelse Fleksibilitet for den enkelte frivillige (meld dig til der, du har lyst til) Indflydelse på dit frivillige arbejde At ens arbejdsindsats bliver værdsat af andre Det skal ikke koste noget at være frivillig Glæde ved at se sig selv og andre vokse Anerkendelse forsæt endelig med at huske os på at rose hinanden og det arbejde, der bliver lagt Frivillige og ansatte Oplæg: Hvilke roller har de frivillige og hvilke roller har de ansatte? Hvordan kan vi fremme dynamikken mellem ansatte og frivillige? Hvornår er du på arbejde og hvornår er du frivillige? Vi kan have større forventninger til arbejdet, hvis det udføres af ansatte (bundniveauet er højere) Hvad aflaster de frivillige mest? Betalte sekretærer måske? Man skal som frivillig turde give ansvar fra sig, fx bede om løsningsforslag fra de der har tid (fordi de får løn for det) Mere klarhed om hvornår ansatte (der til tider også fungere som frivillige) udfører arbejde lønnet eller frivillig. Så man opnår en klarhed/fælles forventning. Den almindelige frivillige har ikke nogen ide om, hvad de ansatte laver så hermed en opfordring til at synliggøre, hvad der foregår på korpskontoret. Ment som en positiv opfordring. De ansattes rolle er at facilitere de frivilliges arbejde. De er forvaltningen >< de frivillige på hvert deres niveau er politikkerne og borgerne. Frivillige skal spørges. Ansatte kan få en ordre uden at kunne stille spørgsmålstegn. Synliggøre hvem der er ansat 3. udgave Side 7 af 100

8 Frivillige roller: Oplæg: Hvad er forventninger, krav og forpligtelser til en patruljeleder? Spejderchef? Gruppeleder? Divisionschef? Medlemmerne af den projektgruppe, der planlægger korpsrådsmøde? Hvordan kan man være frivillige i DDS? Hvilke typer har vi og hvad kan vi bruge det til? Typer: Forventninger til en frivillig (gælder alle frivillige i DDS): Engagerer sig i og løser opgaver som man har sagt ja til eller melder ud rettidigt, hvis det ikke er tilfældet. At der er et sted, hvor det kan meldes ud, at der i den frivillige indsats ligger for meget forpligtelse fx åbent forum mellem gruppens ledere, hvor man kan sige fra. Mulighed for at holde hus med sit eget energi niveau! Forpligtelse til opmærksomhed på sine med-frivillige. Vi har plads til alle frivillige typer i DDS (jf. kernefrivillige, loyale, nysgerrige, tovholdere fra bogen Frivillig koordinering, 2012) 3. udgave Side 8 af 100

9 Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller skal de justeres? DDS Gruppeliv Flere divisioner har givet udtryk for at det måske kunne give mening at divisionsgrænserne følger kommunegrænserne. Andre mener at det vi har nu giver mening. Der er sikkert flere hensyn man kunne tage ved en evt. ændring. Være med til at debattere den bedste form. Referat ikke modtaget; her følger den korte opsamling. Best practice - hvor mange grupper/spejdere skal en division have for at det spiller. Kan divisionsgrænser lægges ens med de andre korps' divisionerdistrikter. Samlet stemme giver mere pondus. 3. udgave Side 9 af 100

10 Administrative lettelser - kan vi gøre livet lettere for kassereren? Korpsledelsen Korpsledelsen vil gerne gøre det lettere at være leder. Kontingent administration er en stor opgave i gruppen. Central kontingentopkrævning er en mulighed som overvejes. Er der andre? Hvad vil det give os? Er der forhold vi skal være opmærksomme på? Andre perspektiver? Referat ikke modtaget; her følger den korte opsamling. Frivillighed er vigtigt. Flexibilitet. En økonomisk betragtning i fht om det kan svare sig; frivillighed er billigt og det må ikke koste mere for grupperne. Den lokale kontakt skal bibeholdes- evt. opkrævning centralt og rykkere/indkkrævning lokalt. Lokale grupper kan være flexible overfor medlemmer/familier der evt. har det svært. 3. udgave Side 10 af 100

11 Uniformkollektion 2013 DDS Kommunikation Uniformskollektion skal klæde spejderne på til vejr og vind. Kom og snak med uniformsarbejdsgruppen som vil forklare, hvorfor vi laver en uniformskollektion, hvorfor logovarer ikke sælger og giv dine bud på den perfekte uniformskollektion. Debat af uniformskollektionen og de logovarer som føres hos Spejder-Sport. Det er vigtigt at pointere, at diskussion gik på nytænkning af uniformskollektionen altså t-shirt, polo-shirt og en ny uniform light som supplement. Den gamle uniform klassik og softshellen blev således ikke bragt til debat. Hoveddebatten gik på udformning og anvendelse af uniform light en lettere og formsyet uniformsskjorte. Der var bred enighed om, at farven skulle være blå. I kontrast til denne enigheden om farve var der langt fra enighed om den øvrige udformning, herunder: materiale, lommer, ærmer, knapper, målgruppe og ikke mindst anvendelse. 3. udgave Side 11 af 100

12 Mobning og ensomhed er det også en problemstilling i spejderverdenen? Programrevisionen, DDS Program 12,4 % af Danmarks unge er ensomme og 40,8 % har oplevet mobning i deres år i folkeskolen. Er det noget, som kan mærkes ude i spejdergrupperne? Og har vi nogle forpligtelser, når vi opdager ensomhed eller mobning blandt vores børn og unge? Vær med til at sætte præg på, hvilken tilgang til emnerne mobning og ensomhed vi skal have i DDS. Mobning toleres ikke i Det Danske Spejderkorps! Spejderledere er generelt er meget opmærksomme på chikane, drillerier og mobning mellem spejderne. Det betyder at mobning ikke ses i spejdersammenhænge i samme grad som andre steder. I nogle tilfælde følger mobningen med fra skolen, til spejder. Her kan man måske lave et samarbejde med skolen og forældrene. Mobning har store konsekvenser for ofret, og for det fællesskab som vi forsøger at skabe via spejderarbejdet. Ofte er spejder et fristed for mobbeofrene. Selvom lederne ikke mener at mobning er et stort problem i spejderregi vil de gerne lære hvordan man håndterer mobningen hvis det skulle forekomme. Evt. også hvordan man kan forebygge. Som spejdere er vi stolte over at være del af et rummeligt fællesskab hvor der er plads til alle. Derfor forsøger vi også at inddrage de børn og unge vi opfatter som værende ensomme i spejdernes fællesskab. Her forsøger vi at skabe plads til dem mellem kammerater. Men hvordan kan vi se om, spejderne føler sig ensomme, og hvor ensomme de føler sig? Hvad er ledernes rolle? Lederens rolle kan være svær at definere og det ville i mange grupper være gavnligt med en debat omkring gruppens politik på det område. Der kom følgende forslag til hvad man konkret kan gøre. Modulkursus - håndtering af mobning Modulkursus sådan spotter du ensomme unge og inkluderer dem i fællesskabet Aktivitetsforløb sådan er man en god kammerat (færdighedsmærke eller færdigpakkede møder) Oplæg gruppens mobbepolitik Oplæg gruppens politik om ensomhed Deltagerne var ligeligt fordelt med hensyn til alder og køn. De deltog alle aktivt i debatten og emnet lå dem meget på sinde. 3. udgave Side 12 af 100

13 Børn og voksne Programrevisionen, DDS Program Spejderarbejdet danner ramme om det samspil børn og voksne har. De relationer spejderlederen formår at opbygge til børnene er yderst vitale for spejdernes tryghed og udvikling. Hvordan formår vi at styrke relationerne mellem voksne og børn i DDS og hvor skal der sættes ind? Referat ikke modtaget; her følger den korte opsamling. Det er vigtigt at vi som spejderledere formår at skabe en tryg relation og trygge omgivelser derfor handler det om: At skabe klare og tydelige rammer for hvordan vi er sammen Se muligheder i konflikter Være nærværende og lyttende Forståelse for den enkle Skabe mulighed for at alle kan deltage med deres egne forudsætninger Skabe forudsigelighed for spejderen om hvad der skal ske (Hvad sker der efter vi har?) Forstå din spejder frem for at vurdere din spejder Inddrage spejderne i en afvejende form Skab følelsesmæssig kontinuitet fra møde til møde 3. udgave Side 13 af 100

14 Er plan et fastholdelses- og begejstringsarrangement eller et ledelseskursus? DDS Uddannelse Plan giver årligt cirka 1000 unge et boost i deres spejderliv. Er det målet i sig selv, hvorfor alle tropsspejdere i princippet skal kunne deltage på plan? Eller skal plan fokusere målrettet på patruljeledelse, hvorfor det primært/kun er for PL og PA? Intro Andreas giver en kort introduktion til modulet og paneldeltagerne og får folk sat ud i en hestesko Vi arbejder i to halvdele Hvad ved vi allerede, og hvad mener de andre Hvor er det, det kan udvikle sig hen af Spørgsmål Hvem har selv været på PLan: Næsten alle (>90%, håndsoprækning) Skal PLan være et begejstringsarrangement eller et ledelseskursus (placer jer mellem to ekstremer) De fleste i midten med en overvægt mod ledelseskursus Kommentar: Det skal være et ledelseskursus, da det er det, der adskiller det fra andre arrangementer Kommentar: Jo sjovere, det er, jo nemmere er det at få læringen (om ledelsen) Hvor mange har selv lavet/laver PLan: Ca (håndsoprækning) Jack Givskud (KSL på et PLan-kursus) og Rasmus Damkjær-Ohlsen (formand, u10-16) bliver kaldt op til panelet og præsenteret Spg. til Rasmus: I har ændret i kursusoplægget, hvilken retning er dette? Spg. til Jack: Der er kommet øget fokus på, at det skal være et ledelseskursus, hvor oplevelserne kommer gennem fokus på læringselementerne. Årsag er for at sikre bedre kompetencer for den enkelte til gavn for gruppe og de, den enkelte påvirker. Det skal være noget andet end at deltage på en divi-tur Hvad er vigtigt Ledelse er ekstremt vigtigt, for at vi kan lære de unge at lede andre unge (børn leder børn). Formålet med det samlede kursus (men ikke nødvendigvis for et enkelt modul) er læring Du er TL derhjemme, hvorfor har du sendt så mange (8) af sted For at give begejstring og brugbare værktøjer til at lede patruljen og planlægge møder og ture Spg. Magnus, Lasse og Johanne (tre tropsspejdere, der alle har været på PLan/SPARK)) Hvad er det vigtigste Johanne: værktøjer og viden, som kan bruges både til spejder og andre steder, eksempelvis projektledelse. Også det sociale element (= venner) betyder rigtig meget Magnus: Værktøjer og at alle i patruljen, når flere har været af sted, kan lede og planlægge, og det giver en rigtig god dynamik i patruljearbejdet Lasse: Værktøjer og oplevelser (god oplevelse er vigtig for opfattelsen af værktøjet) 3. udgave Side 14 af 100

15 Første debat Hvad betyder det for, at I stadig er spejdere i dag Magnus: øget udbytte ved deltagelse på store arrangementer, hvor man kan møde vennerne Johanne: Fast holdepunkt i en hverdag uden en trop (kursus og arrangementer) (svar = JA, samt at SPARK har givet input til, hvordan man starter en ny klan op) Lasse: Vigtigt, hvis man er mere engageret i spejder end resten af ens patrulje - her kan man møde ligesindede => motivation til spejder Små grupper, hvor der er en ""kursist"", der kan blive udspurgt, i hver gruppe. Spørgsmålet er, ""hvad er det vigtigste for spejderen, der har været på PLan?"" Der er udleveret post-its til at tage noter på (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) Nye ting Personlig udvikling Nye mennesker Sociale netværk Værktøjer med hjem Læringsniveauet på kurser Kombination af ledelse og gejst, afhængigt af hvilken type PLan-kursus, det er ( ) Oplevelser bliver en metode til at skabe læringen Ikke bare en uge i skole Anden debat Igen i små grupper, 5 minutter til at spørge ind til lederen: Hvad er det centrale, når du sender spejdere på kursus? (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) følger grupper og tropsledelse op på læringen? Blandet, hvad man gør Forløbstanke i fokus, da TL ved, hvad spejderne har lært Værktøjer omkring idé-generering Brugt som personlig udvikling for spejderne vigtigt at lederne informeres om, hvad spejderne har lært forberedelse af spejderne ift. hvad, der vil være forudsætninger (teamets forventninger til spejderen) personlig udvikling sprede ringe i troppe og gruppe nye vinkler på samme læring som i troppen Forbedring af eller læring af nye værktøjer Succesoplevelse for motiv Kobling mellem det derhjemme og det, der læres på kursus Engagement og gejst og nogle ting, der gerne vil prøve, når de kommer hjem Tredje debat Samme små grupper, hvor der er fokus på instruktøren: Hvad er det vigtigste for instruktøren? (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) 3. udgave Side 15 af 100

16 Spejder skal indføre mål, som skal laves hjemme Opfølgning på lederne, der får input til, hvad Vigtigt med progression gennem kurserne (fra PLan 0 til PLan 3) Sælger, når annoncen lyder begejstret og vildt Vigtigt med learing-by-doing i mange forskellige former Lidt teori i fantastiramme, hvor det giver mening At tilrette aktiviteter til mål og gøre sig klar om mål fremme refleksion over læringen erfaring i teamet med aldersgruppen at kursister kommer hjem med en god og indholdsrig oplevelse læringsprocessen skal passe til kursets niveau metode-progression gennem kurserne (PLan 0 til PLan 3) Både udvikler kursister såvel som instruktører Får rykket nogle grænser og givet kursister god oplevelse Forplantet metoder hjemme i troppen At sikre spejderens udvikling At teamet udvikler sig Spejder flytter sig personligt Instruktørerne flytter sig personligt Fjerde debat Hvordan kunne fremtiden se ud? Lege ved at kravle op i to palmer Begejstringspalmen: Hvordan kunne PLan udvikle sig, hvis man udelukkende skulle fokusere på at skabe begejstring Være opmærksom på kursusstørrelse (kan man nå at lære alle at kende, er det vigtigt?) Teamets indbyrdes relationer skal være i orden, da det smitter af på kursisterne Nye venner Nyt og uventet som aktivitet Mærke fællesskabet og nærværet på samme tid Prøve noget, man ikke kan derhjemme Fantasiramme Give gode historier, som man tør fortælle hjemme i skolen Få specialister ind til at skabe de allerfedeste aktiviteter og oplevelser At overskride grænser og komme ud af comfort-zone (men kan også være et ledelseselement) At være mange Læring, der kan bruges, giver mening og giver begejstring Ledelsespalmen: Hvordan kunne PLan udvikle sig, hvis man udelukkende skulle fokusere på at udvikle 3. udgave Side 16 af 100

17 spejderne som ledere Ansvarlighedsperiode (hver spejder får lov at opleve at have ansvar i en periode, eks.vis PL) Lede og ikke bestemme - spejderne skal lære forskellen Niveau-reguleret (husk målgruppe og progressionen gennem kurserne ) - og teamet skal være ordentligt klædt på Nye værktøjer Teori kan ikke undgås, men den skal præsenteres på en spiselig måde (engagerede rollemodeller = team) 3. udgave Side 17 af 100

18 Hvad er ledelse i DDS i 2020? Hvad er lederen i DDS i 2020? DDS Uddannelse Er det kollektiv ledelse eller den personlige leder, der fører flokken frem? Hvilken lederuddannelse skal vi derfor have i 2020? Vi tænker stort og langt og sætter retning på udviklingen af ledelse i DDS fremadrettet. Ingen var uenige i de nuværende definitioner af ledelse i DDS og frivillige organisationer generelt. Og der var ikke nogen udpræget iver for at dette skulle volutioneres frem mod Ledelse i DDS skal altså også fremadrettet dreje sig om at motivere mennesker til at arbejde sammen og få den enkelte til at udfolde sit fulde potentiale i samspil med andre. Det blev dog bemærket at ledelse ikke er et mål i sig selv, men et vigtigt værktøj, når der skal laves godt spejderarbejde. Blot må man huske at spejder er meget mere end ledelse. Ledelse bør dog også omhandle ledelse af sig selv og det at blive god til at blive ledt. Om ledelse i 2020 er det samme som definitionen fra 1990, må afhænge af korpsets medlemmer og sammensætning i 202, da indholdet i begrebet skal defineres af korpsets medlemmer. Vi skal ikke prøve at være ledere på andres præmisser, men ledelse og lederen i DDS anno 2020 skal på bedste vis støtte aktiviteterne i DDS anno 2020 med udgangspunkt i de mennesker vi er 3. udgave Side 18 af 100

19 Spejdernes Lejr: Deltagernes oplevelser Korpsledelsen Hvad synes du om lejrens indhold? Aktiviteterne, gudstjenesten, sceneshows, kvartersdagen osv. På denne debat vender og drejer vi lejrens indhold, set med deltagernes øjne. Ca. under halvdelen af deltagerne var almindelige deltagere på lejren. Resten bestod af HU-folk samt jobbere på lejren. Der blev debatteret ud fra nogle af lejrens aktiviteter og arrangementer. Rigtig gode oplevelser: Generelt var mange spejdere kommet hjem med rigtig gode oplevelser. Èn roste aktiviteterne for tropsalderen og generelt gav folk udtryk for at der var en høj standart og kvalitet i aktiviteterne. Madtropperne, Eksperimentet og Al Capone løbet blev især fremhævet. Åbningen / Slutningen: Åbningen og afslutningen af lejren blev diskuteret og der var bred enighed om at spejderne ved åbningen havde følt sig som statister ved et TV-show. Spejderne havde ikke følt sig som en del af den store åbning. Dette blev dog bedre ved afslutningen. Det blev ytret at nogle børn ikke kunne følge med på det niveau som åbningen foregik, voksenhumor blev det udtrykt som, og at mange børn i minialderen ikke kendte nogle af de mennesker, der udtalte sig på skærmen. Der var bred tilslutning til at afslutningen havde mere fokus på børn. Festerne (voksenfest, ungefest, børnefest) Generelt om festerne blev nævnt at man skal overveje en anden opdeling af alderstrinene, da nogle spejdere havde haft en oplevelse af at børnefesten var for barnlig for dem. Omkring ungefesten blev den gode stemning fremhævet der var dog nogle der mente at det var for ukendte kunstnere der spillede. Vokstenfesten og voksenområdet blev rost for en hyggelig atmosfære, især var det et hit med forskellige temaer samt DJ s. Det blev dog bemærket at de eksterne vagtfolk, der var hyret ind, havde svært ved at finde ud af hvad og hvor der skulle kontrolleres. Dog blev der videregivet ros fra vagtselskabet og der blev gjort opmærksom på at man, når man har en åben lejr, er nødt til at hyre servicevagter, da det svarer til at gå på diskotek i Holstebro. Der blev endnu engang nævnt at man skal være opmærksom på sin målgruppe og alder. Generelt: Der var mange regler det gjorde det meget besværligt at være leder Vi vidste f.eks. ikke hvor vi skulle komme af med vores skrald Det var meget svært at finde strøm Mobiltelefonsopladning mv. blev håndteret meget forskelligt i underlejrene. Der skulle være en mand til fællesopgaver gennem hele lejren Der var mange ting man ikke vidste i tilstrækkelig tid som leder der var mange ting, man ikke vidste Når man samler så mange mennesker, vil der altid være noget men mange er taget fra lejren med oplevelsen af en rigtig god lejr, for visse den bedste lejr de nogensinde har været på. Der var for meget støj i lejren dette oplevedes af nogle, mens andre ikke havde disse problemer. Det virkede som om at alle beslutninger skulle meget højt op i hierakiet det var svært at tage beslutninger for dem der var på gulvet 3. udgave Side 19 af 100

20 Hvordan erobrer spejderne naturen og viser vi er friluftseksperter? Friluftsekspresen I denne debat sætter vi spotlight på spejderne som friluftseksperter. Peter Bentsen, forfatter og ph.d. i friluftsliv, skød med skarpt på Gruppegejst om emnet, og den snak, han åbnede op for, vil vi gerne fortsætte. Du kan give dit input til, hvordan Det Danske Spejderkorps woop'er naturen samt hvad det vil sige at være friluftsekspert. Debatten foregår udendørs, hvor vi sætter naturen i spil. Debatten tog udgangspunkt i tre sfærer i friluftslivet. Er spejder primært forbundet med én sfære? Kan det eksistere i blot én eller to sfærer? Deltagerne blev delt op i tre grupper, som hver skulle prøve to af sfærerne. De tre sfærer var: Friluftslivet som base for læring. Her var der lagt op til at snakke om naturens som potentiale for læring. Friluftslivet som base for underholdning. Deltagerne kunne prøve forskellige udfordrende aktiviteter. Friluftslivet som æstetisk rum og åndehul. Deltagerne fik en kop urtete, sad om bålet og blev guidet gennem en refleksion. Konklusion på Friluftslivet som base for læring: Naturen giver plads og energi. Plads til at være vild og plads til fordybelse. Det er et sted at kombinere elektronik med naturen/bevægelse/frisk luft. Vi er entusiaster. Vi kan noget med aktiviteter i natur for alle aldre. I fællesskab oplever vi at have ekspertviden. Højt til loftet. Ubegrænset læringsrum. Lære om miljø og natur. Kende til natur og miljø giver gode borgere. Lege - de ældste leger også. Naturen som ramme. At lære at være i naturen og passe på naturen. Vi brænder for det med naturen. Kloge på at færdes i naturen. Vi skal bevare vores natur. Begejstring - nysgerrighed - viden. Motivation: lederens engagement, lederen er en del af aktiviteten, rollemodel for spejderne, få naturen med i programmet. Konklusion på Friluftslivet som base for underholdning: Vi har bedre viden om mulighederne. Vi tør lege, og synes at det er sejt. Vi engagerer os. Vi accepterer at se sjove ud. Vi er flasket op. Vi er bedre fordi vi gør det frivilligt. Vi er nok ikke bedre men vi stiller krav. Vi har færre begrænsninger. Vi siger vi rummer alle, men SFO skal rumme alle. Vi har mulighed for at tage os tiden. Vi tør give os 100%. Vi ønsker at børn lærer børn. Vi skal være synlige rollemodeller. De sløve børn er spejdere og de bliver ikke rollemodeller. Fokus på det positive. App må ikke tage overhånd. Lære knob for at bruge dem. Lave aktiviteter, hvor andre er. Bruger naturen til alt. Konklusion på Friluftslivet som æstetisk rum og åndehul: Ro - åndehul. Søspejd på åbent hav. Vandretur - sommerlejr i Norge. Følger naturen. Frirum. Vi gør det naturligt - det gør 'ikke-spejdere' nok ikke. Lejrbål = fællesskab. Tiden er til ro = markedsføring - friluftsekspert. Afstressende. Spejder er ikke kun bål og snobrød. Det er også fede samtaler med børene om bålet. Det kan være svært at markedsføre. Man må kunne lave en Woop lejrbåls app til refleksion. Det giver balance og friskhed. Vi er ikke gode nok til at gøre det med spejderne. Det er svært med de store spejdere. Når de små spejdere får lidt ro på sig, lærer de bedre bagefter. Aktive børn har også brug for refleksion. Vi skal blive bedre til at være ude. Kun et fåtal af deltagerne var ude hver gang til spejder. Spejdermøde er også et åndehul. Du må gerne kede dig - der er forskel på møde og tur. Med Woop kan man forsvinde i en anden verden. Efter at alle deltagerne havde prøvet to sfærer samledes alle omkring bålet. Her diskuterede vi, hvad folk havde oplevet og hvordan de mente at spejder er en del eller det hele. Der var flere, der mente, at det ikke kan lade sig gøre at kalde spejderne for friluftseksperter, for at være ekspert kræver at hver enkelt person er ekspert på friluftslivet. Andre var uenige og mente, at det godt kan lade sig gøre, da fællesskabet rummer ekspertisen. 3. udgave Side 20 af 100

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Fredag d. 13. marts kl. 19.30-22.15 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO mm. giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Referat fra Mjølners Grupperådesmøde lørdag den 2. marts 2013

Referat fra Mjølners Grupperådesmøde lørdag den 2. marts 2013 Referat fra Mjølners Grupperådesmøde lørdag den 2. marts 2013 Formanden Annette Heydenreich byder velkommen til grupperådsmødet, og til det efterfølgende fødselsdags arrangement, hvor Mjølners 35 års fødselsdag,

Læs mere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS En vejledning for førere Danske Baptisters Spejderkorps, Gl. Gugvej 21, 9000 Aalborg Tlf. 98 16 62 50. E-mail: dbs@dbs.dk Spejderarbejdet tager udgangspunkt i 4

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe Dato & Tid: Sted: Til: Tirsdag d. 2. december 2014 kl. 20:00 22:00 Sambo Bagsværd Gruppes Bestyrelse: Tilstede: Anders Theilgaard Madsen (Trops- og Gruppeleder)

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps. Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård. Foto Korpsets fotografer

Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps. Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård. Foto Korpsets fotografer Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård Foto Korpsets fotografer Layout Stine Suhr Skovgård Maria Skovgård Møller Tryk Glumsø Bogtryk Danske

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Velkommen i bestyrelsen

Velkommen i bestyrelsen Velkommen i bestyrelsen 1 Indhold De Blå værdier 4 Formål 5 Organisationen 6 Relationer til korpset 7 Netværk 7 Sammensætning af bestyrelsen og gruppen 8 Bestyrelsens opgaver 11 Gruppens økonomi 15 Uddannelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Det Danske Spejderkorps Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Hvad er udfordring til børn og unge Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Udfordring til

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Budget og udviklingsplan

Budget og udviklingsplan 2010 Regnskab og beretning 2011 Budget og udviklingsplan Indhold Nibe Spejdernes DDS værdier og mål 3 Beretning for år 2010 4 Regnskab 2010 5 Budget 2011 9 Børneattester 10 Udviklingsplan for Nibe Spejderne

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Grupperådsmøde 2015. Søndag 8. marts 2015

Grupperådsmøde 2015. Søndag 8. marts 2015 Grupperådsmøde 2015 Søndag 8. marts 2015 www.stjernespejder.dk/grupperaad2015 Stjernegruppens vision Stjernegruppen er et attraktivt og vidtfavnende mødested for alle med interesse i spejder- og friluftsliv.

Læs mere

* Grenkursus for Børneledere. * Grenkursus for Ungdomsledere. * Grenkursus for Voksenledere. * Praktisk kursus

* Grenkursus for Børneledere. * Grenkursus for Ungdomsledere. * Grenkursus for Voksenledere. * Praktisk kursus * Grenkursus for Ungdomsledere Et kursus for trop-, seniortrop- eller klanledere, med fokus på: Hvorfor er temaer godt, oplevelser, inspiration, hvordan fanger man aldersgruppen. -Gerne vil lære mere om

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie. Vi håber I alle har haft en begivenhedsrig ferie med vellykkede sommerlejre for store og

Læs mere

DDS Skanderborg gruppe. Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger

DDS Skanderborg gruppe. Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger DDS Skanderborg gruppe Udviklingsplan 2012-2013 Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger Attraktivt program At programmet til stadighed er alsidigt, udviklende, sjovt og spændende, så spejderne

Læs mere

VELKOMMEN I BESTYRELSEN

VELKOMMEN I BESTYRELSEN VELKOMMEN I BESTYRELSEN Indhold Formål 4 De Blå værdier 5 Organisationen 6 Sammensætning af bestyrelsen og gruppen 8 Bestyrelsens opgaver 10 Gruppens økonomi 14 Uddannelse 16 Udvikling af gruppen 17 Lokalt

Læs mere

Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen

Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen Hvordan bliver den store gruppe federe!?! Workshop II 14:30-15:45 Axel Lund Henriksen Indgangsbøn Oplæg til debat, (provokation) og dialog. Spørg hvis noget skal uddybes. Bidrag med egne erfaringer. Hvordan

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Jeg håber, du har lyst til et PUF i år, for ellers kan det jo være du går glip af noget!

Jeg håber, du har lyst til et PUF i år, for ellers kan det jo være du går glip af noget! Hej spejder! Foto: Foto: Morten Gimm Kongsfelt, Morten Bjerrum Larsen, Morten Clausen og Henrik Weigelt Vi har lavet et helt nyt tilbud for dig og andre seje spejdere på mellem 11 og 12 år. Typisk de spejdere,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl. 17.30 i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere)

Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl. 17.30 i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere) Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl. 17.30 i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere) A. Valg af dirigent og referent. Dirigent: Jannie Karlsen Referent: Dagmar

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Det Danske Spejderkorps III. Kolding Gruppe

Det Danske Spejderkorps III. Kolding Gruppe Det Danske Spejderkorps III. Kolding Gruppe Referat for Generalforsamling tirsdag den 25. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen og fortalte om aftenens program 1. Valg af dirigent & referent

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Adventurespejdstrategi for Det Danske Spejderkorps

Adventurespejdstrategi for Det Danske Spejderkorps Adventurespejdstrategi for Det Danske Spejderkorps Adventurespejdstrategi 2010 Formål I DDS udviklingsplan 2009-11 er et af indsatsområderne, at DDS tilbyder Adventurespejd for de 12 til 18-årige. Formålet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner: I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Vi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte.

Vi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte. Slide 1 The Friends of Scouting in Europe Velkommen til denne præsentation af Friends of Scouting in Europe. Vi søger din finansielle støtte til udviklingen af spejderarbejdet. Men FOSE er ikke kun et

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Referat af Grupperådsmøde i Hawerthi-1. Rødovre Lørdag den 31. januar 2015

Referat af Grupperådsmøde i Hawerthi-1. Rødovre Lørdag den 31. januar 2015 Referat af Grupperådsmøde i Hawerthi-1. Rødovre Lørdag den 31. januar 2015 Stemmeberettige deltagere: Jørgen Skorstensgaard, kassér, Vestskov Division Ledere til stede: Lene Hansen, Dan Norén, Charlotte

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Bliv Landsbypilot i din landsby Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Jørgen Krogh Hessellund Program Den gode sag Hvad motiverer frivillige Rekrutteringen Fastholdelse Den gode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Gør din forening attraktiv -ind i hjertet af din forening/gruppe

Gør din forening attraktiv -ind i hjertet af din forening/gruppe endnu mere Gør din forening attraktiv -ind i hjertet af din forening/gruppe Frivilligcenter Hillerød d. 27. april 2011 Velkomst og præsentationsrunde Hvad er tanken med Attraktiv forening? Workshop: Ind

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014)

Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014) Karl af Riises Udviklingsplan 2013 2020 (revideret januar 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL... 2 GRUPPENS STRUKTUR... 2 UDDANNELSE... 2 LEDERE OG VÆRDIER... 3 AKTIVITETER... 4 KORPS OG SAMFUND... 5 FACILITETER...

Læs mere

GUDENÅ DIVISION D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

GUDENÅ DIVISION D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Referat fra divisionsrådsmøde d. 16-04-2015 Dagsorden: a. Valg af dirigent og referent b. Beretning fra divisionsledelsen c. fremlæggelse af årsregnskabet for det foregående år til godkendelse d. behandling

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Oplev: Foredrag ved Peter Mygind om mobning og social ansvarlighed. på Hestlund Efterskole. Skyggevej 21. 7440 Bording For nuværende og kommende ledere og

Læs mere

Referat fra Korpsrådsmøde i Det Danske Spejderkorps 2012 10.-11. november 2012 på Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Referat fra Korpsrådsmøde i Det Danske Spejderkorps 2012 10.-11. november 2012 på Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Referat fra Korpsrådsmøde i Det Danske Spejderkorps 2012 10.-11. november 2012 på Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Mødet blev indledt lørdag den 10. november kl. 10.00. Spejdercheferne

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune

Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Best Practice Kvalitet på klubområdet i Hillerød Kommune Nærhed og mangfoldighed Nærhed og mangfoldighed kendetegner klubområdet. Nærhed i geografisk og relationel forstand og mangfoldighed som i forskelligartet.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Deltagere Morten Kerrn-Jespersen, Marianne Karstensen, Søren Eriksen, Rasmus Jensen, Karen Vejby, Katja Salomon Johansen, Erik Aabjerg Friis, Christine Fribert

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gruppeleder Charlie byder velkommen, og der er enighed om at generalforsamlingen er lovligt indvarslet.

Gruppeleder Charlie byder velkommen, og der er enighed om at generalforsamlingen er lovligt indvarslet. Referat af Grupperådsmøde lørdag d. 2. marts 2013 Hammermølle gruppe, DDS Pkt. 1; Gruppeleder Charlie byder velkommen, og der er enighed om at generalforsamlingen er lovligt indvarslet. Charlie vælges

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere

Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Udviklingsplaner v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Hvorfor udviklingsplaner? Vi handler hver dag. Vi skal handle påmåder, der bringer os nærmere vores fælles

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kursusoplæg 2015 for PLan 0-3 og SPARK-START

Kursusoplæg 2015 for PLan 0-3 og SPARK-START Kursusoplæg 2015 for PLan 0-3 og SPARK-START 1 Redaktion Anders Rasmussen Magnus Rievers Liselotte Carlsen Søren Handberg Tine Daa Schrøder Layout Magnus Rievers Billeder Forsiden: Trine Abild Christensen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere