Dansk Røde Kors asylarbejde
|
|
- Ludvig Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2008 Dansk Røde Kors asylarbejde
2 Udgivet af Dansk Røde Kors asylafdeling Sandholmgårdsvej Birkerød tlf fax Redaktion: Maja Rettrup Andersen (ansv.) Anne Skovgaard (red.) Annette Haugaard Maj Carboni Foto: Mikkel Østergaard, John Jessen Hansen, Kaare Smith, Maj Carboni, Jens Burau, Ulrik Jantzen Dansk Røde Kors`asylafdeling Layout: Jens Burau (supergreen.dk) Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Redaktionen afsluttet primo marts
3 InDhold SIDE 6:»Uden skolen ville jeg blive sindssyg«viljen til at lære noget fejler ikke noget blandt asylsøgerne. I 2008 strømmede det ind med unge og voksne til Dansk Røde Kors` skole på Frederiksberg. SIDE 10: KRITISKE GÆSTER FRA EUROPA-PARLAMENTET Flere asylcentre blev besigtiget, målt og vejet, da en delegation fra EU-parlamentet kom på besøg. SIDE 12: STRANDET I DANMARK MED 10 EURO PÅ LOMMEN Strømmen af unge uledsagede flygtningebørn var usædvanlig høj sidste år især afghanere fandt vej til Danmark. SIDE 16: FARLIG UVIDENHED Dansk Røde Kors arbejder målrettet på at identificere og hjælpe unge under 18 år, som formodes at være handlet til prostitution eller kriminalitet. SIDE 18: MENNESKEHANDEL SÆTTER SPOR Det kræver en særlig indsats fra personalet at tage sig af en stigende gruppe meget sårbare, handlede kvinder. SIDE 22: HERRE I EGET PARCELHUS De fysiske rammer er blevet mærkbart bedre for en gruppe asylfamilier, som valgte at flytte fra centrene og i eget hus. SIDE 30: MOTION RIMER PÅ INTEGRATION Asylsøgere fra Center Jelling har udbytte af at bruge byens sportshal sammen med lokale borgere. SIDE 32: DA SANDHOLM KOM I ORKANENS ØJE Center Sandholm kom ekstraordinært i fokus, da aktivister gennemførte en anti-racistisk aktion. SIDE 36: STØRRE OPMÆRKSOMHED PÅ NYE FAMILIER Dansk Røde Kors tilbyder nu psykologisk screening af børnene i nye asylfamilier. SIDE 38: Asylansøgernes stemme På New Times er det asylsøgere der har fat i computermusen for at fortælle om livet som flygtning. SIDE 41: EN GOD INVESTERING At blive repræsentant for et uledsaget mindreårig gør indtryk og giver udbytte. SIDE 44: DA TÅLT OPHOLD SKULLE GØRES UTÅLELIGT En mindre gruppe asylsøgere satte den politiske dagsorden nemlig dem der er på såkaldt tålt ophold. SIDE 46: EN MULIGHED FOR AT SPEJLE DET DAGLIGE ARBEJDE Dansk Røde Kors` personale får ny viden og energi gennem udveksling til andre lande og organisationer, som driver asylcentre. SIDE 50: ASYLSAGEN FRA A TIL Z SIDE 52: LIVET PÅ ET ASYLCENTER
4 AT ARBEJDE UNDER LUP At arbejde med asylsøgere er et område, hvor vi som personale og ledelse hele tiden bliver holdt til ilden. Dagligt konfronteres vi med mange tunge skæbner og involveres i mange situationer, som kræver hurtig, men også omsorgsfuld handling, men også fordrer refleksion om egen praksis. Det er et sundt grundvilkår at blive udfordret, og vi prøver gennem interne kurser hele tiden at justere og forbedre arbejdet. Samtidig er vi opmærksomme på, at personalet har mulighed for at få supervision og støtte til at løse problemer og frustrationer. Personalet er og bliver vores vigtigste ressource, og de gør et flot stykke arbejde, selvom de fra tid til anden bliver udsat for urimelig hård kritik. For vi bliver løbende kigget over skulderen udefra - og her var 2008 ingen undtagelse. En delegation fra Europarlamentets udvalg for borgerrettigheder LIBE gæstede Sandholm og Kongelunden i foråret Målet var at undersøge, hvordan forholdene er for asylsøgerne på centrene, og hvordan asylpolitikken som helhed udføres fra politisk side. Udvalgsmedlemmerne sammenfattede indtrykkene i en rapport, og den havde blandt andet harske ord om de for nogle asylsøgere ekstremt lange opholdstider, som udvalget anførte var europæisk rekord. Og så konkluderede LIBE, at forholdene i centrene generelt er gode takket være Dansk Røde Kors` indsats. Vi er helt enige i det ulykkelige i, at der er børn og voksne, der har opholdt sig 5 og 7 år i centrene, og vi oplever dagligt, hvor meget usikkerheden om fremtiden og de lange opholdstider belaster asylsøgere. Det kan fagpersonalet bekræfte, og det bekræftes også af både tidligere og nye undersøgelser, senest i en undersøgelse offentliggjort i 2008, som Københavns Universitet lavede på initiativ af Dansk Røde Kors. Her var konklusionen, at opholder børn sig over et år i asylcenter, er risikoen for at udvkle en psykisk lidelse fem gange så stor, som hvis man har været i asylsystemet i under et år. Dansk Røde Kors er derfor ved at opbygge et standard-tilbud til alle nyankomne familier om en psykologisk screening af deres barn, så familien hvis barnet viser tegn på mistrivsel hurtigt kan få hjælp og støtte. Det er endnu en styrkelse af den faglige og forebyggende indsats, som vi hele tiden har fokus på. I året der gik fik 30 afviste familier efter en politisk aftale mulighed for at flytte væk fra centrene og ud i egen bolig, primært for at øge børnenes trivsel. En del familier fravalgte tilbuddet, blandt andet fordi de ikke ville forlade det netværk de har i centrene. Det centrale for Røde Kors er imidlertid ikke antallet af udflyttede familier, men at muligheden blev givet, så familierne fik et reelt valg. Når man taler om at være under lup, rækker billedet ikke helt for at beskrive den 25.oktober Her var de helt store kikkerter fremme, da en gruppe aktivister gennemførte en antiracistisk aktion kaldet»luk Lejren«. Gruppen havde fokus på forholdene for asylsøgerne,
5 men også på Dansk Røde Kors` rolle med at drive asylcentrene. Kritikken var barsk, men vi noterede os også, at»luk Lejren«aldrig fremkom med et alternativ til hvem, der i givet fald skulle påtage sig den sociale og humanitære opgave. Derfor kom kritikken til at fremstå både gold og med en forkert adresse. Lidt senere på efteråret kom Sandholm i fokus igen. Denne gang på Christiansborg, hvor en meget omtalt tuneser på tålt ophold, gav anledning til en lynlov om melde- og opholdspligt for alle på denne ordning. Vi gjorde det i et høringssvar meget tydeligt, at Dansk Røde Kors af humanitære og principielle grunde vender sig kraftigt imod de indskrænkninger omkring f.eks muligheden for at praktisere et familieliv, som lovforslaget lægger op til. Dansk Røde Kors har i snart 25 år stået som udfører af asylarbejdet. Listen over initiativer, som er blevet gennemført og har forbedret forholdene for asylsøgerne er lang: Mange laver nu selv mad i stedet for at gå i cafeteria, der er sundhedstilbud til asylbørn på linie med tilbuddene til danske børn, og boforholdene er blevet forbedret markant, ikke mindst for familierne. Fremover arbejder vi blandt andet på at forbedre bo-forholdene for de enlige mænd, og vi ønsker at kunne tilbyde alle enlige kvinder, der ønsker det, en plads på et særligt kvindecenter. Det er det, VORES lup er rettet mod. STATISTIK Tilstrømningen af afghanere ikke mindst uledsagede mindreårige var markant i 2008 Da 2008 gik i gang, boede 1704 personer på Dansk Røde Kors`centre, foruden beboere på et kommunalt asylcenter i Nordjylland. Hovedparten af dem der kom til i løbet af året kom fra Irak, Afghanistan og Iran.. Der ankom til Dansk Røde Kors i 2008 et usædvanligt stort antal uledsagede mindreårige, helt præcist 316 børn og unge, hvoraf afghanere udgjorde omkring halvdelen. I 2008 søgte 2380 personer asyl i Danmark, og 1441 fik opholdstilladelse. Staten betaler Dansk Røde Kors for at løse asylopgaven, og i 2008 blev de samlede udgifter på 266,7 mio.kroner. Der kom de fra Beboersammensætning ved slutningen af 2008: Irak personer Iran personer Afghanistan personer Rusland personer Syrien personer Andre lande personer Kilde: Dansk Røde Kors` asylafdelings administration og Udlændingeservice. (Tallene er foreløbige)
6 »Uden skolen ville jeg blive sindssyg«efter Dansk Røde Kors skole er flyttet til Frederiksberg, er antallet af elever eksploderet. Mange bruger gerne flere timer hver vej for at lære dansk i håbet om at få asyl og arbejde i Danmark»Hvis vi ikke gik i skole, ville tilværelsen bliver meget kedelig«, siger 19-årige Inkaran »I dag regner det.«dansklærer Jette Scharff Nielsen gentager sætningen i dagens citat. Det starter en livlig debat over bordet på både urdu, farsi og arabisk.»åh, må jeg låne et viskelæder,«spørger Heider en af sine klassekammerater på dansk, og får det straks kastet tværs over bordet med et grin fra vennen. Heider visker et par bogstaver ud og får stavet endelsen på»regner«rigtigt denne gang. Vi er i danskklassen for asylsøgere under 21 år, der på grund af deres unge alder får lov til at lære dansk, mens de venter på afgørelse i deres sag. De drømmer alle om i fremtiden at kunne tage en uddannelse og få arbejde i Danmark. Selvom de ved, at det måske er umuligt, er det alligevel vigtigt for dem at komme i skole hver dag.»uden skolen ville jeg blive sindssyg,«siger 20-årige Heider, der er flygtet fra Afghanistan og har været i Danmark i ni måneder. Hans asylsag er nu stoppet, fordi han da han rejste via Grækenland gav sit fingeraftryk der, og derfor ikke kan søge asyl i et andet EU-land. Han forventer at blive sendt ud af landet når som helst, men bruger halvanden time hver dag med offentlig transport for at komme til danskundervisning.»når jeg kommer i skole, føler jeg, at mit håb om at leve mit liv i Danmark stadig lever. I skolen kan jeg tænke på noget andet i stedet for bare at sidde i asylcenteret og bekymre mig over min situation,«siger han. Fordobling af elevantallet Siden Røde Kors skole flyttede fra Christianshavn til H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg i august 2007 er antallet af elever steget fra 150 til knap 300 i december Det er der ifølge skoleleder Birgitte Steno flere grunde til.»den centrale beliggenhed på Frederiksberg har tiltrukket flere elever samtidig med, at undervisningen er blevet markant forbedret,«siger hun.
7 Det sidste skyldes, at det stigende antal elever har givet mulighed for at lave en bedre niveauinddeling, og så har skolen fået ansat flere lærere med uddannelse i dansk som andetsprog eller lang erfaring fra tosprogs-undervisning. Der også blevet strammet op på fraværsreglerne, så kun de elever, der følger undervisningen stabilt, kan deltage. I Jette Scharff Nielsens klasser kommer eleverne troligt hver dag, med mindre de har møde med myndighederne.»det er utrolig flot, når man tænker på, hvilken situation, de står i,«siger hun. Jette Scharff Nielsen oplever, at eleverne gennemgår en stor personlig udvikling fra de begynder til de slutter.»i begyndelsen er de unge ofte indelukkede, angste og usikre, men efterhånden bliver de åbne, taler mere frit og bliver sociale med de andre elever,«fortæller hun.»vi er som en familie«efter at have været helt opslugt af både diktat og oplæsning, begynder eleverne i ungeklassen at småsnakke og rykke uroligt på stolene.»så er der pause,«udbryder en af drengene. Lidt efter har han ret, og så er der afgang for at kapre bordfodboldbordet. De fleste af eleverne unge-klassen er kommet til Danmark uden familie, og derfor er de sociale bånd, der bliver knyttet i klassen ekstra vigtige.»vi bliver ligesom familie for hinanden. En del af min rolle som lærer, er at være en form for pseudo-mor. Her er der nogen, der lægger mærke til om de kommer, om de er blevet klippet eller er helt klatøjede, fordi de ikke har kunnet sove hele natten. Det betyder meget, når man er ung og uledsaget,«siger Jette. Det sociale fællesskab er i hvert fald vigtigt for Heider.»Vi ved hvordan hinanden har det, fordi vi alle sammen er i samme situation. Det er dejligt, at vi kan hjælpe og støtte hinanden,«siger han. voksenelever i koncentration på Røde kors skolen
8 Usikkerheden påvirker koncentrationen»jette, du har dejlige briller,«siger en af eleverne pludselig, da de er kommet tilbage til timen. De griner alle sammen.»flotte briller,«retter Jette og griner selv, mens hun skriver det op på tavlen. Stemningen i klassen er munter, men så snart man spørger til elevernes fortid eller fremtid, bliver de unge menneskers øjne mørke og alvorlige. Som lærer er det en daglig udfordring:»hvis der er to elever, der forsvinder, fordi de bliver sendt ud af landet, så ryger alle ned i en bølgedal og har svært ved at koncentrere sig. Hvis der til gengæld er én, der få opholdstilladelse, så giver det god stemning, fordi det holder håbet i live hos de andre,«fortæller Jette Scharff Nielsen. Mange af eleverne er traumatiserede af oplevelserne i hjemlandet eller af deres tur på vej herop. Det går også ud over deres indlæringen. 19-årige Inkaran, der er flygtet fra borgerkrigen i Sri Lanka, kan mærke, at han har sværere ved at lære nu, end da han læste til revisor i Colombo.»Vi har alle sammen svært ved at koncentrere os 100 % om undervisningen, fordi vi spekulerer på, hvad der kommer til at ske med os i fremtiden. Hvis vi vidste, at vi ville få asyl, ville det være lettere. Jeg kan mærke, at jeg lærer langsommere end jeg gjorde i Sri Lanka og glemmer tingene hurtigere,«siger han. Kompetencer de kan tage med sig Om eftermiddagen kommer Jette Scharff Nielsens voksenhold. Det er asylsøgere, der har en arbejdskompetence, som der er mangel på i Danmark. Ifølge reglerne kan de få lov til at lære dansk og komme i arbejde, mens de venter på afgørelsen i deres sag. I dag er eleverne mødt før tid og bruger deres pause til at kigge i deres notater og slå op i ordbogen. De skal nemlig have en forsmag på, hvordan det er at være til modultest. På Røde Kors skoler må man ikke give eleverne et officielt diplom. Alligevel kommer eleverne igennem den samme slags test som på de kommunale sprogskoler, så de er godt forberedte, hvis de kommer videre i systemet. Samtidig giver det lærerne et godt indblik i, hvor eleverne er placeret rent fagligt.»lærerne er virkelige gode og engagerede. De vil meget gerne lære os tingene så hurtigt som muligt,«siger Heidar, der er alment praktiserende læge fra Iran.. Hvis eleverne bliver udvist fra landet, kan de måske ikke direkte bruge deres danskkundskaber til noget, men Jette Scharff Nielsen mener alligevel, at de får noget med sig fra skolen, som de kan bruge i deres videre liv.»de har fået nogle værdier med om at respektere andre mennesker, og så har de fået udbygget deres metoder til indlæring, så de får lettere ved at lære senere hen,«siger hun. Røde Kors Huset Røde Kors Huset på H.C.Ørstedsvej på Frederiksberg lægger etager til skolen for unge og voksne, og psykotraumecentret. Øverst bor Ungdommens Røde Kors. Der er tre danskhold, der skal gøre voksne asylansøgere parat til arbejdsmarkedet, syv danskhold for unge, alfabetiseringshold og engelsk, matematik og PC-kørekort. Elevantallet er knapt 300. Unge mellem 17 og 21 år modtager særlig tilrettelagt unge-undervisning, hvor undervisning i dansk udgør et vigtigt element. Voksne fra 22 år og opefter skal som udgangspunkt tilbydes engelskundervisning. Kun i ganske særlige tilfælde kan de tilbydes danskundervisning, det kan ske til: Personer på jobkortordningen f.eks sundhedspersonale og IT-folk. Målet er at få dem ud på det danske arbejdsmarked, mens de venter på afgørelsen i deres sag. Personer, der er i praktik i danske virksomheder, og hvor danskundervisningen er nødvendig i forhold til at kunne varetage praktikken. Unge og voksne analfabeter alfabetiseres som udgangspunkt på dansk. Alfabetiseringsprocessen tager oftest lang tid. Senere kan de overflyttes til engelskundervisning.
9 »jeg tror, at regningen for knuste ruder ville stige, hvis ikke de unge havde mulighed for at gå i skole. De kommer i håbet om at få opholdstilladelse, men skolen giver dem også indhold i livet. når de starter i skolen, har de noget at stå op til,«siger dansklærer jette Scharff nielsen.
10 KRITISKE GÆSTER FRA EUROPA-PARLAMENTET Et besøg fra EU s udvalg for borgerrettigheder satte kritisk lup på bl.a. opholdstiderne for asylsøgere Forholdene for asylsøgere i Danmark har også interesse udenfor landets grænser. F.eks. følger EU løbende med i modtagelsen af og forholdene for asylsøgere og indvandrere, og Europa-parlamentets udvalg for borgerrettigheder kaldet LIBE har de seneste år været på rundtur til Italien, Spanien, Frankrig, Malta, Grækenland, Belgien, Storbritannien, Holland og Polen. I april 2008 var turen så kommet til Danmark og Røde Kors, og en otte-mand-stor delegation fra LIBE besøgte center Sandholm, center Kongelunden og Ellebækhus, Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylsøgere.. Undervejs snakkede Europa-parlarmentarikerne med repræsentanter for en række asyl- NGO-er, som havde opfordret LIBE-udvalget til at komme til Danmark. Længste opholdstid i Europa Røde Kors har det fint med, at der kommer øjne udefra og ser på, hvordan vi forvalter opgaven med indkvartering af asylsøgerne. Når folk åbent stiller spørgsmål giver det anledning til at vurdere, om der er noget vi kan gøre anderledes og bedre,«siger Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen. Og spørgsmål var der mange af, blandt andet om de fysiske forhold på centrene og brugen af frihedsberøvelse i Ellebæk. Delegationens besøg mundede i eftersommeren ud i en rapport, som gav genlyd i en række medier, og som på lange stræk er kritisk over den danske asylpolitik. LIBE udtrykte blandt andet stærk bekymring over, at der er familier, som har boet på asylcentrene i mange år nogle endda i over 10 år. Det er det længste, som de LIBE-delegerede har oplevet på rundturen i Europa, og afføder denne konklusion i rapporten:»når mennesker har boet på centre i meget lang tid, kan modtagelsesforholdene ikke anses som acceptable. Det er ikke en politik, der på tilstrækkelig vis kan garantere de pågældende personers værdighed«. I kontrast til de kritiske ord er der ros til Røde Kors med ordene:»forholdene på de danske modtagecentre er fine takket være Dansk Røde Kors` indsats«.»det ømme punkt er altså længden af opholdene, og den store usikkerhed om fremtiden, og det harmonerer med de erfaringer og undersøgelser, der er lavet gennem årene bl.a på Dansk Røde Kors` initiativ,«siger Jørgen Chemnitz. Birte Rønn afviser kritikken Rapporten var også kritisk over for presset på de afviste asylsøgere, som opholder sig på centrene, men ikke kan tvangshjemsendes pga. forholdene i deres hjemland. Det virker ifølge LIBE-rapporten»..paradoksalt at tilskynde personer til at vende tilbage til et land, som Danmark ikke selv kan sende dem tilbage til i henhold til international lov«. Derfor konkluderes det, at Danmark bør gennemgå alle ansøgningerne fra de irakiske afviste asylsøgere igen for at se, og de kan sikres en form for international beskyttelse.
11 Integrationsminister Birte Rønn Hornbech kommenterede rapporten blandt andet overfor Politiken hvor hun understregede, at hun var helt uenig i konklusionerne, blandt andet vedrørende de afviste irakere:»den omstændighed, at et antal afviste asylsøgere blæser på myndighedernes afgørelser, skal ikke stille de afviste bedre end dem, der retter sig efter myndighedernes afgørelse,«lød det fra Birte Rønn Hornbech. Der er altså ingen planer om, at den danske regering følger henstillingerne fra EU, og det behøver den heller ikke, da rapporten ikke er bindende, men kun vejledende. I øvrigt var der en række lighedspunkter mellem LIBE-rapporten og en rapport fra Europarådet fra 2007, som efter en besøg i Sandholm havde anerkendende ord til Røde Kors-personalets indsasts. Se LIBE-rapporten i sin helhed: - les/asyl/dokumenter/eurapport_forholdiasylcentre_publikationer.pdf Delegationen fra EU-parlamentet på rundvisning i Sandholm. I midten delegationens leder Panayiotis Demetriou ved siden af jørgen Chemnitz.
12 STRAnDET I DAnMARk MED 10 EURo PÅ lommen Uledsagede flygtningebørn strømmede sidste år til Danmark i en grad, at Dansk Røde Kors arbejder på at åbne endnu et børnecenter Pavilloner ved center gribskov har afhjulpet pladsmanglen
13 12 blå pavilloner hver med bad og værelser med plads til to personer fylder godt op på arealerne ved Gantekrogsvej i Gribskov. Pavillonerne er den akutte buffer, som Dansk Røde Kors` center for uledsagede flygtningebørn har gjort grundigt brug af i Dertil kommer, at en del af Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland i februar 2009 åbnede midlertidigt for at tage imod og huse unge flygtninge. Dem kom der nemlig helt usædvanlig mange af i året der gik. To dage før jul rundede center Gribskov 100 flygtningebørn i centrets regi, og samlet set modtog Dansk Røde Kors i årets løb 316 unge mindreårige, heraf langt hovedparten unge drenge fra Afghanistan og Irak.»Det er dobbelt så mange som sidste år, og det har givet et kolossalt pres på alle de unge inklusive, for det gir forvirring når der hele tiden kommer nye unge ind. De unge har brug for ro og en fast struktur mange har meget voldsomme oplevelser med i bagagen, og når der så hele tiden er nye ansigter at forholde sig til omkring spisebordet i køkkenet, så kan det opleves utrygt,«siger centerleder Gitte Nielsen. En mindre gruppe unge bor i hybler, dvs. små lejligheder eller mindre huse med værelser og fællesrum udenfor centret, og i august 2008 blev der oprettet en såkaldt fremskudt modtagelse i Center Sandholm med aflastningspladser. Op mod 20 af de unge ældste har boet mid- lertidigt i Sandholm i en separat afdeling, men er nu blevet flyttet til Sjælsmark Kaserne, som efter planen skal fungere som ekstra-center indtil sommeren Til den tid håber Røde Kors at kunne åbne endnu et børne- og ungecenter et andet sted. Strømmer til hele Norden Før de unge når så langt som Nordsjælland, er gået en lang og ofte farefuld færd gennem Europa. Nogle når grænsen ved Padborg, andre kommer ind i landet via Lolland-Falster.»De siger næsten det samme, når vi stopper dem: Jeg flygtede over nogen bjerge, blev samlet op i en lastbil og ved ikke hvordan jeg er kommet hertil,«siger vicepolitikommisær ved grænsepolitiet i Rødbyhavn, Tommy Ritter. Sidste år anholdt politiet ca. 50 unge flygtninge, som efter en ofte flere tusind kilometer lang køretur og en færgetur Rostock-Gedser eller Puttgarden-Rødby blev dumpet af chaufføren i Danmark.»Det er helt tydeligt, at de har fået klare instrukser om ikke at sige, hvordan de er kommet hertil, og derfor er det meget svært at finde frem til bagmændene bag den menneskesmugling, der uværgeligt finder sted. Typisk har de unge en lille pung med f.eks. 10 euro i, og en håndskrevet seddel på arabisk med et telefonnummer og måske navnet på en kontaktperson,«siger Tommy Ritter. Fakta om de uledsagede Langt de fleste uledsagede mindreårige er unge mænd mellem 15 og 17 år, men det hænder at der kommer piger, mindre børn eller søskendepar til Dansk Røde Kors. Der er modtaget børn helt ned til 9 års-alderen. De indkvarteres på det særlige børnecenter i Gribskov i Nordsjælland. De første 8-10 uger bor de i et særligt modtagehus, hvor de har samtaler med sygeplejersker, læger, og de får tilknyttet to pædagoiske støttepersoner, som planlægger deres skolegang, fritidsaktiviteter og giver støtte i hverdagen. Senere flyttes de unge til et andet hus, hvor de typisk deler værelse med en anden uledsaget og har faste pligter med bl.a. rengøring og madlavning. Her bor de, mens deres sag bliver behandlet. Man kan frit komme og gå på centret. Der er mange grunde til at de unge kommer til Danmark på egen hånd. Deres forældre kan være døde i krig, mens andre er blevet væk fra forældrene under flugten. Mange af de uledsagede mindreårige har været udsat for traumatiske oplevelser eller været vidne til krigshandlinger. Det er ikke kun Danmark, der oplever en tilstrømning af uledsagede mindreårige flygtninge. Det sker i hele Skandinavien, siger Hanne Mathisen, der er talskvinde for FN-organisationen UNHCR`s regionalkontor i Stockholm:»For eksempel kom der over 13 gange så mange unge somaliere i 2008 som i 2007 til Finland fra 24 til over 300. Og i Norge er der kommet 3-4 gange flere afghanere i 2008 som i Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor der kommer så mange lige nu, men det er en stærkt bekym-
14 rende tendens, for det er farligt og fysisk hårdt at flygte på egen hånd,«siger Hanne Mathisen. Et andet mål end Danmark At Danmark så for mange unge ikke var var det ønskede og endelige endemål, viser gennemstrømningen tydeligt: Hvis man måler antallet af modtagede de 316 med antal forsvundne, er der forsvundet 58 procent i løbet af året. Nogle kan godt være ankommet året før, men de fleste 8 ud af 10 forvinder indenfor den første uge, viser tallene fra Gribskov.»En del af de unge når at fortælle os, før de rejser videre, at de ikke havde planer om at deres endestation skulle være Danmark. De drager typisk til Sverige eller Norge, hvor de måske har en onkel eller anden slægtning, de håber at nå frem til«, siger centerleder i Gribskov Gitte Nielsen. Det store flow ændrer dog ikke på behovet for endnu et børnecenter, hvor de unge kan opholde sig mens deres sag behandles:»selvom de unge er dygtige til at tilpasse sig, er de også tyndhudede og meget følsomme. Derfor skal der ikke mange ekstrabelastninger og ændringer såsom et krav om at flytte værelse - før de reagerer negativt eller aggressivt. Et nyt center ville kunne tage noget af presset,«siger Gitte Nielsen
15 langt hovedparten af de unge, der kommer til Danmark på egen hånd, er teenagedrenge
16 FARLIG UVIDENHED Konfronterende samtaler med unge udlændinge om menneskehandel skal forhindre eller forebygge, at de falder i kløerne på bagmænd Hun mødte den unge fyr hjemme i Kina. De sås kun to gange, før han rejste tilbage til England og kort tid efter inviterede hende til Vesten. Med et løfte om arbejde på en restaurant og alt betalt. Falske rejsedokumenter, transport og hjælpere. Den 17-årige kinesiske pige synes, fyren er ret sød og mener selv, at de er kærester. På vej til England, strander hun i København. Nu sidder hun på Dansk Røde Kors børnecenter Gribskov og fortæller sin historie til Casper Smidt, leder af organisationens projekt mod menneskehandel. Han er mere skeptisk over for den unge kærlighed.»ved du, hvor meget sådan en rejse koster?«den unge kvinde tøver.»hvad siger du, hvis jeg fortæller dig, at prisen kan være kroner?«så løfter hun blikket.»tror du, han har råd til det?«den kinesiske pige tvivler, og Casper Smidt fortæller, at menneskehandel er et udbredt fænomen og typisk indebærer, at man får foræret Fakta Dansk Røde Kors bruger den såkaldte Palermo-definition, der siger, at børn er udsat for menneskehandel, når de» rekrutteres, transporteres, overføres, skjules eller modtages med henblik på udnyttelse.«derudover bruger man rapporter og indikatorlister i udredningsarbejdet fra bl.a. Servicestyrelsen og de hollandske myndigheder. Dansk Røde Kors samarbejder nu også med CEOP Centre i London og den engelske institution, Margaret Cassidy House. I 2008 har Dansk Røde Kors undervist medarbejdere i arresthuse og sikrede institutioner og frivillige repræsentanter, så de har viden om menneskehandel og kan lave udredende samtaler. Repræsentanter er frivillige, der støtter en uledsaget mindreårig asylansøger under asylsagen og er en slags garant for barnets trivsel og rettigheder
17 en illegal rejse til den vestlige verden for så at stå i gæld til sine givere, der skal betales med renters rente gennem flere år og med penge tjent på lyssky virksomhed.»tænker du, det kunne ske for dig?«det spørgsmål hang i luften 26 gange i 2008, da uledsagede mindreårige udlændinge blev konfronteret med deres tvivlsomme formål med at være i Danmark. 14 af dem berettede om forhold, der indikerer, at de har været, allerede er eller er på vej til at blive ofre for menneskehandel. Mønster og metoder Dansk Røde Kors har siden 2007 arbejdet målrettet med at identificere personer under 18 år, som formodes at være handlet til prostitution, tvangsarbejde eller kriminalitet. Erfaringen viser, at særligt unge fra Kina, Østeuropa og Vestafrika er i risikozonen, og Dansk Røde Kors holder derfor samtaler med alle mindreårige asylansøgere fra de nationalitetsgrupper i løbet af det første døgn, efter de ankommer. Men nogle søger slet ikke asyl. De bliver taget for kriminalitet og afsoner deres dom i arresthuse og sikrede institutioner, så projektleder Casper Smidt har også spundet et net af kontaktpersoner, der kan tale med de unge der.»langt de fleste, som ikke søger asyl, sendes hjem, før udredningen er slut, så vi arbejder på at etablere et bredere samarbejde, der kan forhindre det. For vi ved, at man har større risiko for at blive handlet igen, når man en gang har været i det, så det er vigtigt, at de bliver oplyst og får støtte før hjemsendelsen.«udredningssamtalerne tager form efter et registreringsskema med 47 kategorier, som afdækker den unges baggrund, rejse og ankomst til Danmark, trafficking aspekter og hjemsendelse. Oplysningerne er fortrolige, og Dansk Røde Kors deler kun sagsspecifik viden med politiet, hvis den unge er enig. Men generelle mønstre bliver videregivet til politiet og internationale samarbejdspartnere.»vi har brug for statistik over omfanget og information om bagmændenes metoder. Mønstret i dag fortæller os, hvad der er vigtigt at spørge om i morgen fordi vi ved, at menneskehandlerne finder nye ruter og metoder hver eneste dag.«tillid og pres I 2008 erkendte kun 1 mindreårig at være handlet og kunne dermed endeligt identificeres, men Casper Smidt mener også, at arbejdet har et bredere mål.»det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at de afslører deres bagmænd, for det gør dem afsindig sårbare. Vores udgangspunkt er, at vi har med børn at gøre, og de har sjældent selv tænkt: Jeg skal da til Danmark og stjæle eller prostituere mig. Det er jo i den grad risikobetonet adfærd, og jo flere indikatorer, jo stærkere er sandsynligheden for, at barnet er handlet.«indikatorerne er blandt andet indstuderede og enslydende historier, falske papirer, rejsegæld, et lille eller tvivlsomt netværk, at man ikke må beholde sine penge, kontakte familie og venner eller bliver tvunget eller truet til sex, tyveri, tiggeri eller arbejde. Men informationerne kommer ikke af sig selv.»nøgleordet er tillid. Det opstår, fordi jeg er meget åben om, hvad jeg gør. Jeg fortæller, hvem der får oplysningerne, og jeg lover aldrig noget, jeg ikke kan holde, men vi har typisk kun de unge i ganske kort tid, så jeg er også nødt til at lægge en form for pres. Jeg er ret konfronterende og konkret i min kommunikation, men det er en hårfin balance, for de må ikke gå afklædte herfra. Det er ikke gratis for dem at tale.«den kortvarige kontakt med potentielt handlede skyldes, at 60 procent af alle uledsagede mindreårige asylansøgere i 2008 forsvandt. De fleste i løbet af en uge efter ankomsten. Derudover får anholdte unge, som ikke har søgt asyl, typisk 40 dages dom og hjemsendes direkte fra de sikrede institutioner. Viden og forebyggelse Den allerstørste effekt af udredningssamtalerne er derfor forebyggende, mener Casper Smidt. En del af de unge bliver nemlig anholdt, imens de er i transit i Kastrup Lufthavn på vej til et andet land.»foreløbig er de jo kun smuglet, ikke handlet, og vi kan være heldige at gøre dem klogere, så de ved, at menneskehandel er kriminelt og strafbart. Jeg fortæller dem, hvad de skal passe på, at de skal tjekke deres relationer, før de tager fra Danmark. Og så får de altid informationer om NGO-organisationer i destinations-landet, der kan hjælpe og mit telefonnummer, så de altid kan ringe. De går ikke uvidende herfra, og det tror jeg gør en forskel. Nu eller senere.«den 17-årige kinesiske pige var bekymret for sin situation efter samtalen med Casper Smidt, men hun var stadig motiveret for at rejse. Hun kendte flere i Kina, der var taget til England, og månedslønnen på 600 kroner derhjemme trak ikke i hende. Efter knap en måned forsvandt hun fra Dansk Røde Kors børnecenter Gribskov.
18 MENNESKEHANDEL SÆTTER SPOR Halvdelen af beboerne på kvindecentret er måske handlede kvinder. De kræver en ekstra arbejdsindsats og påvirker personalet følelsesmæssigt i hidtil uset grad
19 Fakta Dansk Røde Kors samarbejder med Center for Menneskehandel, Reden Stop Kvindehandel og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. I 2008 indgik man også samarbejde med et hemmeligt værested for handlede kvinder. Dansk Røde Kors kvindecenter har siden 2007 fået langt flere beboere, som antages at være solgt til prostitution i Danmark. Formodentlig fordi ofre for trafficking i stigende grad søger asyl. Konkret var der i 2007 tre kvinder, som faldt inden for gruppen, men det tal er nu steget til tolv. Den nye gruppe beboere sætter spor. De besøger hyppigere sundhedsklinikken, har oftere brug for hjælp til at løse konflikter, og det tager markant længere tid at opbygge tillid til dem end til de cirka femten andre enlige kvinder i pavillonerne bagerst på center Kongelundens matrikel, der huser Dansk Røde Kors kvindecenter. Og så trækker opgaven store følelsesmæssige veksler på selv meget erfarne medarbejdere.»det her felt er afgjort ikke for nybegyndere,«siger Gitte Nielsen, der er øverste leder for Dansk Røde Kors arbejde med enlige kvinder og uledsagede mindreårige og har ti års erfaring med særligt sårbare asylansøgere. Kan tilbyde tid De handlede kvinder på Dansk Røde Kors kvindecenter har samme mulighed for sundheds- og psykologhjælp, støtte og undervisning som andre asylansøgere, men de får blandt andet juridisk særlige vilkår, hvis man kan identificere dem som handlede. Den indsats ligger blandt andet i hænderne på Lillian Vigslund, der er daglig leder af kvindecentret. Det er primært afrikanske kvinder, der får alarmklokkerne til at ringe. Hovedparten af de handlede kvinder er fra Nigeria, og derudover ser Lillian Vigslund andre typiske tegn, som gør hende ekstra opmærksom.»mange af de handlede kvinder lægger fysisk afstand til os - de bakker, når vi går hen mod dem. De vil nødigt snakke, de overholder sjældent aftaler, de er mindre stabilt på centret, er måske væk om natten eller går udfordrende klædt,«siger hun.»når vi har en formodning om, at en kvinde er handlet, så lader jeg noget tid gå. Den bruger jeg på at opbygge en relation og tillid til kvinden, så jeg tror på, at mine spørgsmål senere kan bære igennem ved en identifikationssamtale.«under samtalen bliver kvindens oplysninger ført ind i et skema til Udlændingeservice, som behandler sagen. Hvis hun senere får afslag på asyl, får handlede kvinder ikke øjeblikkelig en udrejsedato, men derimod op til 100 dags helle, hvis de samarbejder om hjemsendelsen.»de vinder tid og dermed lidt ro, hvis de fortæller om, hvorfor de er i Danmark. Så refleksionsperioden er vores tilbud til at få kvinderne i tale,«siger Lillian Vigslund. Pest og kolera Det er identifikations-samtalen og efterfølgende samtaler i hverdagen, der tynger medarbejdere som Lillian Vigslund.»Jeg kommer meget tættere på de handlede kvinders historie i samtalerne, end jeg nødvendigvis gør med andre beboere. Det er rigtig svært, fordi det er SÅ voldsomt at høre om deres liv både i Danmark og i hjemlandet. Det er den ultimative fornedrelse at blive solgt til sex, og jeg bliver nok ekstra ramt og indigneret, fordi det er mit eget køn, det handler om,«siger hun. Den påvirkning smitter også af på Lillian Vigslunds leder, Gitte Nielsen.»Som personaleleder kan jeg mærke, hvordan det rammer medarbejderne, som er i front. Det konfronterer os med, hvor grænseløs profit kan være og hvordan det nedbryder det enkelte menneske. Og så er det ekstra hårdt, når vi rækker ud efter kvinder, som vi reelt kun kan give et valg mellem pest og kolera,«siger Gitte Nielsen. De handlede kvinder får nemlig sjældent asyl. Afslagene skyldes typisk, at de danske myndigheder vurderer, at det er hjemlandets opgave at beskytte sine borgere mod kriminalitet.»det er klart en frustration, at vi kan gøre så lidt, selvom kvinderne vover at række en sårbar hånd ud.
20 Vores indsats bliver fragmenteret, fordi det er en kort periode, vi kan gøre noget for dem, og fordi det ikke er holdbare løsninger. Det er et valg mellem pest og kolera,«siger Gitte Nielsen. Dansk Røde Kors har kendskab til, at to handlede kvinder har fået asyl, men tallet er usikkert,da der ikke føres statistik. Resocialisering bag facaden Idéen bag indsatsen på kvindecentret er, at de handlede kvinder trods alt tager positive erfaringer med sig, selvom de skal forlade Danmark.»For de fleste er det måske første gang i deres liv, at de har et stabilt forhold til andre mennesker, der bygger på tillid,«siger Lillian Vigslund. Personalet oplever, at mange handlede kvinder gennemløber en markant personlig udvikling, når de tør give slip på lidt af deres historie. I begyndelsen er de typisk hårdkogte, flabede og hårde i filten, og de tørner ofte sammen med kvindecentrets øvrige beboere på grund af konflikter om rengøring og madlavning i fælleskøkkenet. Men samværet med andre er en del af kvindecentrets pædagogiske arbejde, understreger centerleder Gitte Nielsen.»Det er jo en slags resocialisering, der foregår, De har meget, meget små sociale kompetencer, fordi deres grænser er blevet overtrådt tusind gange, så de kan heller ikke mærke andres grænser. Vi kan se, at det har en positiv effekt at spejle sig i andre, men vi må ofte ind og mægle, for de andre kvinder skal jo også lære at se bag facaden,«siger Gitte Nielsen
Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereMørket og de mange lys
Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereI denne folder finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet. Du kan også få mere at vide på hjemmesiden www.drk.
i 1 Vilkårene for asylansøgere og asylbørn er hyppigt til debat, blandt andet i medierne. Gennem debatten er der opstået forskellige opfattelser i offentligheden om Dansk Røde Kors asylarbejde og hverdagen
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mere»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«
FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mereGodt at vide som frivillig. Kære frivillig
Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereJammerbugt Asylafdeling
Jammerbugt Asylafdeling Frivillig voksenven søges Vi er glade for, at du har valgt at blive Voksenven på vores børnecentre ( Børnecenter Vester Thorup og Børnecenter Vester Hjermitslev). Vi har samlet
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereKATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2
KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereHVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!
FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt
Læs mereJammerbugt Asylafdeling
Jammerbugt Asylafdeling INDHOLD 03 Forord 04 Året der gik 07 Historie 09 Asylcentrenes placering Forord Jammerbugt Kommune har siden 2003 drevet asylcentre for Udlændingestyrelsen også i 2016 har vi drevet
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereMANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..
MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereSaid Olfat. operatør på Pressalit
Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereLinks INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?
Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning
Læs mereRejsebrev: At være barn på Filippinerne.
Rejsebrev: Maayong pasko! Dette betyder glædelig jul på Cebuano, den filippinske dialekt de taler i Cebu. Dette udtryk blev vi især mødt med, den sidste tid vi tilbragte på Filippinerne. At gå på gaden
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning Juni 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning på udlændinge-
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereOfrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereRetsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt Viborg d. 20 januar 2016 Til Folketingets Restudvalg Vedr. Høringssvar om den ændrede Knivlov Kære medlemmer af Retsudvalget Jeg er helt klar over at denne
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereAdjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.
Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige
Læs mere