Dansk Røde Kors asylarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Røde Kors asylarbejde"

Transkript

1 2008 Dansk Røde Kors asylarbejde

2 Udgivet af Dansk Røde Kors asylafdeling Sandholmgårdsvej Birkerød tlf fax Redaktion: Maja Rettrup Andersen (ansv.) Anne Skovgaard (red.) Annette Haugaard Maj Carboni Foto: Mikkel Østergaard, John Jessen Hansen, Kaare Smith, Maj Carboni, Jens Burau, Ulrik Jantzen Dansk Røde Kors`asylafdeling Layout: Jens Burau (supergreen.dk) Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Redaktionen afsluttet primo marts

3 InDhold SIDE 6:»Uden skolen ville jeg blive sindssyg«viljen til at lære noget fejler ikke noget blandt asylsøgerne. I 2008 strømmede det ind med unge og voksne til Dansk Røde Kors` skole på Frederiksberg. SIDE 10: KRITISKE GÆSTER FRA EUROPA-PARLAMENTET Flere asylcentre blev besigtiget, målt og vejet, da en delegation fra EU-parlamentet kom på besøg. SIDE 12: STRANDET I DANMARK MED 10 EURO PÅ LOMMEN Strømmen af unge uledsagede flygtningebørn var usædvanlig høj sidste år især afghanere fandt vej til Danmark. SIDE 16: FARLIG UVIDENHED Dansk Røde Kors arbejder målrettet på at identificere og hjælpe unge under 18 år, som formodes at være handlet til prostitution eller kriminalitet. SIDE 18: MENNESKEHANDEL SÆTTER SPOR Det kræver en særlig indsats fra personalet at tage sig af en stigende gruppe meget sårbare, handlede kvinder. SIDE 22: HERRE I EGET PARCELHUS De fysiske rammer er blevet mærkbart bedre for en gruppe asylfamilier, som valgte at flytte fra centrene og i eget hus. SIDE 30: MOTION RIMER PÅ INTEGRATION Asylsøgere fra Center Jelling har udbytte af at bruge byens sportshal sammen med lokale borgere. SIDE 32: DA SANDHOLM KOM I ORKANENS ØJE Center Sandholm kom ekstraordinært i fokus, da aktivister gennemførte en anti-racistisk aktion. SIDE 36: STØRRE OPMÆRKSOMHED PÅ NYE FAMILIER Dansk Røde Kors tilbyder nu psykologisk screening af børnene i nye asylfamilier. SIDE 38: Asylansøgernes stemme På New Times er det asylsøgere der har fat i computermusen for at fortælle om livet som flygtning. SIDE 41: EN GOD INVESTERING At blive repræsentant for et uledsaget mindreårig gør indtryk og giver udbytte. SIDE 44: DA TÅLT OPHOLD SKULLE GØRES UTÅLELIGT En mindre gruppe asylsøgere satte den politiske dagsorden nemlig dem der er på såkaldt tålt ophold. SIDE 46: EN MULIGHED FOR AT SPEJLE DET DAGLIGE ARBEJDE Dansk Røde Kors` personale får ny viden og energi gennem udveksling til andre lande og organisationer, som driver asylcentre. SIDE 50: ASYLSAGEN FRA A TIL Z SIDE 52: LIVET PÅ ET ASYLCENTER

4 AT ARBEJDE UNDER LUP At arbejde med asylsøgere er et område, hvor vi som personale og ledelse hele tiden bliver holdt til ilden. Dagligt konfronteres vi med mange tunge skæbner og involveres i mange situationer, som kræver hurtig, men også omsorgsfuld handling, men også fordrer refleksion om egen praksis. Det er et sundt grundvilkår at blive udfordret, og vi prøver gennem interne kurser hele tiden at justere og forbedre arbejdet. Samtidig er vi opmærksomme på, at personalet har mulighed for at få supervision og støtte til at løse problemer og frustrationer. Personalet er og bliver vores vigtigste ressource, og de gør et flot stykke arbejde, selvom de fra tid til anden bliver udsat for urimelig hård kritik. For vi bliver løbende kigget over skulderen udefra - og her var 2008 ingen undtagelse. En delegation fra Europarlamentets udvalg for borgerrettigheder LIBE gæstede Sandholm og Kongelunden i foråret Målet var at undersøge, hvordan forholdene er for asylsøgerne på centrene, og hvordan asylpolitikken som helhed udføres fra politisk side. Udvalgsmedlemmerne sammenfattede indtrykkene i en rapport, og den havde blandt andet harske ord om de for nogle asylsøgere ekstremt lange opholdstider, som udvalget anførte var europæisk rekord. Og så konkluderede LIBE, at forholdene i centrene generelt er gode takket være Dansk Røde Kors` indsats. Vi er helt enige i det ulykkelige i, at der er børn og voksne, der har opholdt sig 5 og 7 år i centrene, og vi oplever dagligt, hvor meget usikkerheden om fremtiden og de lange opholdstider belaster asylsøgere. Det kan fagpersonalet bekræfte, og det bekræftes også af både tidligere og nye undersøgelser, senest i en undersøgelse offentliggjort i 2008, som Københavns Universitet lavede på initiativ af Dansk Røde Kors. Her var konklusionen, at opholder børn sig over et år i asylcenter, er risikoen for at udvkle en psykisk lidelse fem gange så stor, som hvis man har været i asylsystemet i under et år. Dansk Røde Kors er derfor ved at opbygge et standard-tilbud til alle nyankomne familier om en psykologisk screening af deres barn, så familien hvis barnet viser tegn på mistrivsel hurtigt kan få hjælp og støtte. Det er endnu en styrkelse af den faglige og forebyggende indsats, som vi hele tiden har fokus på. I året der gik fik 30 afviste familier efter en politisk aftale mulighed for at flytte væk fra centrene og ud i egen bolig, primært for at øge børnenes trivsel. En del familier fravalgte tilbuddet, blandt andet fordi de ikke ville forlade det netværk de har i centrene. Det centrale for Røde Kors er imidlertid ikke antallet af udflyttede familier, men at muligheden blev givet, så familierne fik et reelt valg. Når man taler om at være under lup, rækker billedet ikke helt for at beskrive den 25.oktober Her var de helt store kikkerter fremme, da en gruppe aktivister gennemførte en antiracistisk aktion kaldet»luk Lejren«. Gruppen havde fokus på forholdene for asylsøgerne,

5 men også på Dansk Røde Kors` rolle med at drive asylcentrene. Kritikken var barsk, men vi noterede os også, at»luk Lejren«aldrig fremkom med et alternativ til hvem, der i givet fald skulle påtage sig den sociale og humanitære opgave. Derfor kom kritikken til at fremstå både gold og med en forkert adresse. Lidt senere på efteråret kom Sandholm i fokus igen. Denne gang på Christiansborg, hvor en meget omtalt tuneser på tålt ophold, gav anledning til en lynlov om melde- og opholdspligt for alle på denne ordning. Vi gjorde det i et høringssvar meget tydeligt, at Dansk Røde Kors af humanitære og principielle grunde vender sig kraftigt imod de indskrænkninger omkring f.eks muligheden for at praktisere et familieliv, som lovforslaget lægger op til. Dansk Røde Kors har i snart 25 år stået som udfører af asylarbejdet. Listen over initiativer, som er blevet gennemført og har forbedret forholdene for asylsøgerne er lang: Mange laver nu selv mad i stedet for at gå i cafeteria, der er sundhedstilbud til asylbørn på linie med tilbuddene til danske børn, og boforholdene er blevet forbedret markant, ikke mindst for familierne. Fremover arbejder vi blandt andet på at forbedre bo-forholdene for de enlige mænd, og vi ønsker at kunne tilbyde alle enlige kvinder, der ønsker det, en plads på et særligt kvindecenter. Det er det, VORES lup er rettet mod. STATISTIK Tilstrømningen af afghanere ikke mindst uledsagede mindreårige var markant i 2008 Da 2008 gik i gang, boede 1704 personer på Dansk Røde Kors`centre, foruden beboere på et kommunalt asylcenter i Nordjylland. Hovedparten af dem der kom til i løbet af året kom fra Irak, Afghanistan og Iran.. Der ankom til Dansk Røde Kors i 2008 et usædvanligt stort antal uledsagede mindreårige, helt præcist 316 børn og unge, hvoraf afghanere udgjorde omkring halvdelen. I 2008 søgte 2380 personer asyl i Danmark, og 1441 fik opholdstilladelse. Staten betaler Dansk Røde Kors for at løse asylopgaven, og i 2008 blev de samlede udgifter på 266,7 mio.kroner. Der kom de fra Beboersammensætning ved slutningen af 2008: Irak personer Iran personer Afghanistan personer Rusland personer Syrien personer Andre lande personer Kilde: Dansk Røde Kors` asylafdelings administration og Udlændingeservice. (Tallene er foreløbige)

6 »Uden skolen ville jeg blive sindssyg«efter Dansk Røde Kors skole er flyttet til Frederiksberg, er antallet af elever eksploderet. Mange bruger gerne flere timer hver vej for at lære dansk i håbet om at få asyl og arbejde i Danmark»Hvis vi ikke gik i skole, ville tilværelsen bliver meget kedelig«, siger 19-årige Inkaran »I dag regner det.«dansklærer Jette Scharff Nielsen gentager sætningen i dagens citat. Det starter en livlig debat over bordet på både urdu, farsi og arabisk.»åh, må jeg låne et viskelæder,«spørger Heider en af sine klassekammerater på dansk, og får det straks kastet tværs over bordet med et grin fra vennen. Heider visker et par bogstaver ud og får stavet endelsen på»regner«rigtigt denne gang. Vi er i danskklassen for asylsøgere under 21 år, der på grund af deres unge alder får lov til at lære dansk, mens de venter på afgørelse i deres sag. De drømmer alle om i fremtiden at kunne tage en uddannelse og få arbejde i Danmark. Selvom de ved, at det måske er umuligt, er det alligevel vigtigt for dem at komme i skole hver dag.»uden skolen ville jeg blive sindssyg,«siger 20-årige Heider, der er flygtet fra Afghanistan og har været i Danmark i ni måneder. Hans asylsag er nu stoppet, fordi han da han rejste via Grækenland gav sit fingeraftryk der, og derfor ikke kan søge asyl i et andet EU-land. Han forventer at blive sendt ud af landet når som helst, men bruger halvanden time hver dag med offentlig transport for at komme til danskundervisning.»når jeg kommer i skole, føler jeg, at mit håb om at leve mit liv i Danmark stadig lever. I skolen kan jeg tænke på noget andet i stedet for bare at sidde i asylcenteret og bekymre mig over min situation,«siger han. Fordobling af elevantallet Siden Røde Kors skole flyttede fra Christianshavn til H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg i august 2007 er antallet af elever steget fra 150 til knap 300 i december Det er der ifølge skoleleder Birgitte Steno flere grunde til.»den centrale beliggenhed på Frederiksberg har tiltrukket flere elever samtidig med, at undervisningen er blevet markant forbedret,«siger hun.

7 Det sidste skyldes, at det stigende antal elever har givet mulighed for at lave en bedre niveauinddeling, og så har skolen fået ansat flere lærere med uddannelse i dansk som andetsprog eller lang erfaring fra tosprogs-undervisning. Der også blevet strammet op på fraværsreglerne, så kun de elever, der følger undervisningen stabilt, kan deltage. I Jette Scharff Nielsens klasser kommer eleverne troligt hver dag, med mindre de har møde med myndighederne.»det er utrolig flot, når man tænker på, hvilken situation, de står i,«siger hun. Jette Scharff Nielsen oplever, at eleverne gennemgår en stor personlig udvikling fra de begynder til de slutter.»i begyndelsen er de unge ofte indelukkede, angste og usikre, men efterhånden bliver de åbne, taler mere frit og bliver sociale med de andre elever,«fortæller hun.»vi er som en familie«efter at have været helt opslugt af både diktat og oplæsning, begynder eleverne i ungeklassen at småsnakke og rykke uroligt på stolene.»så er der pause,«udbryder en af drengene. Lidt efter har han ret, og så er der afgang for at kapre bordfodboldbordet. De fleste af eleverne unge-klassen er kommet til Danmark uden familie, og derfor er de sociale bånd, der bliver knyttet i klassen ekstra vigtige.»vi bliver ligesom familie for hinanden. En del af min rolle som lærer, er at være en form for pseudo-mor. Her er der nogen, der lægger mærke til om de kommer, om de er blevet klippet eller er helt klatøjede, fordi de ikke har kunnet sove hele natten. Det betyder meget, når man er ung og uledsaget,«siger Jette. Det sociale fællesskab er i hvert fald vigtigt for Heider.»Vi ved hvordan hinanden har det, fordi vi alle sammen er i samme situation. Det er dejligt, at vi kan hjælpe og støtte hinanden,«siger han. voksenelever i koncentration på Røde kors skolen

8 Usikkerheden påvirker koncentrationen»jette, du har dejlige briller,«siger en af eleverne pludselig, da de er kommet tilbage til timen. De griner alle sammen.»flotte briller,«retter Jette og griner selv, mens hun skriver det op på tavlen. Stemningen i klassen er munter, men så snart man spørger til elevernes fortid eller fremtid, bliver de unge menneskers øjne mørke og alvorlige. Som lærer er det en daglig udfordring:»hvis der er to elever, der forsvinder, fordi de bliver sendt ud af landet, så ryger alle ned i en bølgedal og har svært ved at koncentrere sig. Hvis der til gengæld er én, der få opholdstilladelse, så giver det god stemning, fordi det holder håbet i live hos de andre,«fortæller Jette Scharff Nielsen. Mange af eleverne er traumatiserede af oplevelserne i hjemlandet eller af deres tur på vej herop. Det går også ud over deres indlæringen. 19-årige Inkaran, der er flygtet fra borgerkrigen i Sri Lanka, kan mærke, at han har sværere ved at lære nu, end da han læste til revisor i Colombo.»Vi har alle sammen svært ved at koncentrere os 100 % om undervisningen, fordi vi spekulerer på, hvad der kommer til at ske med os i fremtiden. Hvis vi vidste, at vi ville få asyl, ville det være lettere. Jeg kan mærke, at jeg lærer langsommere end jeg gjorde i Sri Lanka og glemmer tingene hurtigere,«siger han. Kompetencer de kan tage med sig Om eftermiddagen kommer Jette Scharff Nielsens voksenhold. Det er asylsøgere, der har en arbejdskompetence, som der er mangel på i Danmark. Ifølge reglerne kan de få lov til at lære dansk og komme i arbejde, mens de venter på afgørelsen i deres sag. I dag er eleverne mødt før tid og bruger deres pause til at kigge i deres notater og slå op i ordbogen. De skal nemlig have en forsmag på, hvordan det er at være til modultest. På Røde Kors skoler må man ikke give eleverne et officielt diplom. Alligevel kommer eleverne igennem den samme slags test som på de kommunale sprogskoler, så de er godt forberedte, hvis de kommer videre i systemet. Samtidig giver det lærerne et godt indblik i, hvor eleverne er placeret rent fagligt.»lærerne er virkelige gode og engagerede. De vil meget gerne lære os tingene så hurtigt som muligt,«siger Heidar, der er alment praktiserende læge fra Iran.. Hvis eleverne bliver udvist fra landet, kan de måske ikke direkte bruge deres danskkundskaber til noget, men Jette Scharff Nielsen mener alligevel, at de får noget med sig fra skolen, som de kan bruge i deres videre liv.»de har fået nogle værdier med om at respektere andre mennesker, og så har de fået udbygget deres metoder til indlæring, så de får lettere ved at lære senere hen,«siger hun. Røde Kors Huset Røde Kors Huset på H.C.Ørstedsvej på Frederiksberg lægger etager til skolen for unge og voksne, og psykotraumecentret. Øverst bor Ungdommens Røde Kors. Der er tre danskhold, der skal gøre voksne asylansøgere parat til arbejdsmarkedet, syv danskhold for unge, alfabetiseringshold og engelsk, matematik og PC-kørekort. Elevantallet er knapt 300. Unge mellem 17 og 21 år modtager særlig tilrettelagt unge-undervisning, hvor undervisning i dansk udgør et vigtigt element. Voksne fra 22 år og opefter skal som udgangspunkt tilbydes engelskundervisning. Kun i ganske særlige tilfælde kan de tilbydes danskundervisning, det kan ske til: Personer på jobkortordningen f.eks sundhedspersonale og IT-folk. Målet er at få dem ud på det danske arbejdsmarked, mens de venter på afgørelsen i deres sag. Personer, der er i praktik i danske virksomheder, og hvor danskundervisningen er nødvendig i forhold til at kunne varetage praktikken. Unge og voksne analfabeter alfabetiseres som udgangspunkt på dansk. Alfabetiseringsprocessen tager oftest lang tid. Senere kan de overflyttes til engelskundervisning.

9 »jeg tror, at regningen for knuste ruder ville stige, hvis ikke de unge havde mulighed for at gå i skole. De kommer i håbet om at få opholdstilladelse, men skolen giver dem også indhold i livet. når de starter i skolen, har de noget at stå op til,«siger dansklærer jette Scharff nielsen.

10 KRITISKE GÆSTER FRA EUROPA-PARLAMENTET Et besøg fra EU s udvalg for borgerrettigheder satte kritisk lup på bl.a. opholdstiderne for asylsøgere Forholdene for asylsøgere i Danmark har også interesse udenfor landets grænser. F.eks. følger EU løbende med i modtagelsen af og forholdene for asylsøgere og indvandrere, og Europa-parlamentets udvalg for borgerrettigheder kaldet LIBE har de seneste år været på rundtur til Italien, Spanien, Frankrig, Malta, Grækenland, Belgien, Storbritannien, Holland og Polen. I april 2008 var turen så kommet til Danmark og Røde Kors, og en otte-mand-stor delegation fra LIBE besøgte center Sandholm, center Kongelunden og Ellebækhus, Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylsøgere.. Undervejs snakkede Europa-parlarmentarikerne med repræsentanter for en række asyl- NGO-er, som havde opfordret LIBE-udvalget til at komme til Danmark. Længste opholdstid i Europa Røde Kors har det fint med, at der kommer øjne udefra og ser på, hvordan vi forvalter opgaven med indkvartering af asylsøgerne. Når folk åbent stiller spørgsmål giver det anledning til at vurdere, om der er noget vi kan gøre anderledes og bedre,«siger Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen. Og spørgsmål var der mange af, blandt andet om de fysiske forhold på centrene og brugen af frihedsberøvelse i Ellebæk. Delegationens besøg mundede i eftersommeren ud i en rapport, som gav genlyd i en række medier, og som på lange stræk er kritisk over den danske asylpolitik. LIBE udtrykte blandt andet stærk bekymring over, at der er familier, som har boet på asylcentrene i mange år nogle endda i over 10 år. Det er det længste, som de LIBE-delegerede har oplevet på rundturen i Europa, og afføder denne konklusion i rapporten:»når mennesker har boet på centre i meget lang tid, kan modtagelsesforholdene ikke anses som acceptable. Det er ikke en politik, der på tilstrækkelig vis kan garantere de pågældende personers værdighed«. I kontrast til de kritiske ord er der ros til Røde Kors med ordene:»forholdene på de danske modtagecentre er fine takket være Dansk Røde Kors` indsats«.»det ømme punkt er altså længden af opholdene, og den store usikkerhed om fremtiden, og det harmonerer med de erfaringer og undersøgelser, der er lavet gennem årene bl.a på Dansk Røde Kors` initiativ,«siger Jørgen Chemnitz. Birte Rønn afviser kritikken Rapporten var også kritisk over for presset på de afviste asylsøgere, som opholder sig på centrene, men ikke kan tvangshjemsendes pga. forholdene i deres hjemland. Det virker ifølge LIBE-rapporten»..paradoksalt at tilskynde personer til at vende tilbage til et land, som Danmark ikke selv kan sende dem tilbage til i henhold til international lov«. Derfor konkluderes det, at Danmark bør gennemgå alle ansøgningerne fra de irakiske afviste asylsøgere igen for at se, og de kan sikres en form for international beskyttelse.

11 Integrationsminister Birte Rønn Hornbech kommenterede rapporten blandt andet overfor Politiken hvor hun understregede, at hun var helt uenig i konklusionerne, blandt andet vedrørende de afviste irakere:»den omstændighed, at et antal afviste asylsøgere blæser på myndighedernes afgørelser, skal ikke stille de afviste bedre end dem, der retter sig efter myndighedernes afgørelse,«lød det fra Birte Rønn Hornbech. Der er altså ingen planer om, at den danske regering følger henstillingerne fra EU, og det behøver den heller ikke, da rapporten ikke er bindende, men kun vejledende. I øvrigt var der en række lighedspunkter mellem LIBE-rapporten og en rapport fra Europarådet fra 2007, som efter en besøg i Sandholm havde anerkendende ord til Røde Kors-personalets indsasts. Se LIBE-rapporten i sin helhed: - les/asyl/dokumenter/eurapport_forholdiasylcentre_publikationer.pdf Delegationen fra EU-parlamentet på rundvisning i Sandholm. I midten delegationens leder Panayiotis Demetriou ved siden af jørgen Chemnitz.

12 STRAnDET I DAnMARk MED 10 EURo PÅ lommen Uledsagede flygtningebørn strømmede sidste år til Danmark i en grad, at Dansk Røde Kors arbejder på at åbne endnu et børnecenter Pavilloner ved center gribskov har afhjulpet pladsmanglen

13 12 blå pavilloner hver med bad og værelser med plads til to personer fylder godt op på arealerne ved Gantekrogsvej i Gribskov. Pavillonerne er den akutte buffer, som Dansk Røde Kors` center for uledsagede flygtningebørn har gjort grundigt brug af i Dertil kommer, at en del af Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland i februar 2009 åbnede midlertidigt for at tage imod og huse unge flygtninge. Dem kom der nemlig helt usædvanlig mange af i året der gik. To dage før jul rundede center Gribskov 100 flygtningebørn i centrets regi, og samlet set modtog Dansk Røde Kors i årets løb 316 unge mindreårige, heraf langt hovedparten unge drenge fra Afghanistan og Irak.»Det er dobbelt så mange som sidste år, og det har givet et kolossalt pres på alle de unge inklusive, for det gir forvirring når der hele tiden kommer nye unge ind. De unge har brug for ro og en fast struktur mange har meget voldsomme oplevelser med i bagagen, og når der så hele tiden er nye ansigter at forholde sig til omkring spisebordet i køkkenet, så kan det opleves utrygt,«siger centerleder Gitte Nielsen. En mindre gruppe unge bor i hybler, dvs. små lejligheder eller mindre huse med værelser og fællesrum udenfor centret, og i august 2008 blev der oprettet en såkaldt fremskudt modtagelse i Center Sandholm med aflastningspladser. Op mod 20 af de unge ældste har boet mid- lertidigt i Sandholm i en separat afdeling, men er nu blevet flyttet til Sjælsmark Kaserne, som efter planen skal fungere som ekstra-center indtil sommeren Til den tid håber Røde Kors at kunne åbne endnu et børne- og ungecenter et andet sted. Strømmer til hele Norden Før de unge når så langt som Nordsjælland, er gået en lang og ofte farefuld færd gennem Europa. Nogle når grænsen ved Padborg, andre kommer ind i landet via Lolland-Falster.»De siger næsten det samme, når vi stopper dem: Jeg flygtede over nogen bjerge, blev samlet op i en lastbil og ved ikke hvordan jeg er kommet hertil,«siger vicepolitikommisær ved grænsepolitiet i Rødbyhavn, Tommy Ritter. Sidste år anholdt politiet ca. 50 unge flygtninge, som efter en ofte flere tusind kilometer lang køretur og en færgetur Rostock-Gedser eller Puttgarden-Rødby blev dumpet af chaufføren i Danmark.»Det er helt tydeligt, at de har fået klare instrukser om ikke at sige, hvordan de er kommet hertil, og derfor er det meget svært at finde frem til bagmændene bag den menneskesmugling, der uværgeligt finder sted. Typisk har de unge en lille pung med f.eks. 10 euro i, og en håndskrevet seddel på arabisk med et telefonnummer og måske navnet på en kontaktperson,«siger Tommy Ritter. Fakta om de uledsagede Langt de fleste uledsagede mindreårige er unge mænd mellem 15 og 17 år, men det hænder at der kommer piger, mindre børn eller søskendepar til Dansk Røde Kors. Der er modtaget børn helt ned til 9 års-alderen. De indkvarteres på det særlige børnecenter i Gribskov i Nordsjælland. De første 8-10 uger bor de i et særligt modtagehus, hvor de har samtaler med sygeplejersker, læger, og de får tilknyttet to pædagoiske støttepersoner, som planlægger deres skolegang, fritidsaktiviteter og giver støtte i hverdagen. Senere flyttes de unge til et andet hus, hvor de typisk deler værelse med en anden uledsaget og har faste pligter med bl.a. rengøring og madlavning. Her bor de, mens deres sag bliver behandlet. Man kan frit komme og gå på centret. Der er mange grunde til at de unge kommer til Danmark på egen hånd. Deres forældre kan være døde i krig, mens andre er blevet væk fra forældrene under flugten. Mange af de uledsagede mindreårige har været udsat for traumatiske oplevelser eller været vidne til krigshandlinger. Det er ikke kun Danmark, der oplever en tilstrømning af uledsagede mindreårige flygtninge. Det sker i hele Skandinavien, siger Hanne Mathisen, der er talskvinde for FN-organisationen UNHCR`s regionalkontor i Stockholm:»For eksempel kom der over 13 gange så mange unge somaliere i 2008 som i 2007 til Finland fra 24 til over 300. Og i Norge er der kommet 3-4 gange flere afghanere i 2008 som i Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor der kommer så mange lige nu, men det er en stærkt bekym-

14 rende tendens, for det er farligt og fysisk hårdt at flygte på egen hånd,«siger Hanne Mathisen. Et andet mål end Danmark At Danmark så for mange unge ikke var var det ønskede og endelige endemål, viser gennemstrømningen tydeligt: Hvis man måler antallet af modtagede de 316 med antal forsvundne, er der forsvundet 58 procent i løbet af året. Nogle kan godt være ankommet året før, men de fleste 8 ud af 10 forvinder indenfor den første uge, viser tallene fra Gribskov.»En del af de unge når at fortælle os, før de rejser videre, at de ikke havde planer om at deres endestation skulle være Danmark. De drager typisk til Sverige eller Norge, hvor de måske har en onkel eller anden slægtning, de håber at nå frem til«, siger centerleder i Gribskov Gitte Nielsen. Det store flow ændrer dog ikke på behovet for endnu et børnecenter, hvor de unge kan opholde sig mens deres sag behandles:»selvom de unge er dygtige til at tilpasse sig, er de også tyndhudede og meget følsomme. Derfor skal der ikke mange ekstrabelastninger og ændringer såsom et krav om at flytte værelse - før de reagerer negativt eller aggressivt. Et nyt center ville kunne tage noget af presset,«siger Gitte Nielsen

15 langt hovedparten af de unge, der kommer til Danmark på egen hånd, er teenagedrenge

16 FARLIG UVIDENHED Konfronterende samtaler med unge udlændinge om menneskehandel skal forhindre eller forebygge, at de falder i kløerne på bagmænd Hun mødte den unge fyr hjemme i Kina. De sås kun to gange, før han rejste tilbage til England og kort tid efter inviterede hende til Vesten. Med et løfte om arbejde på en restaurant og alt betalt. Falske rejsedokumenter, transport og hjælpere. Den 17-årige kinesiske pige synes, fyren er ret sød og mener selv, at de er kærester. På vej til England, strander hun i København. Nu sidder hun på Dansk Røde Kors børnecenter Gribskov og fortæller sin historie til Casper Smidt, leder af organisationens projekt mod menneskehandel. Han er mere skeptisk over for den unge kærlighed.»ved du, hvor meget sådan en rejse koster?«den unge kvinde tøver.»hvad siger du, hvis jeg fortæller dig, at prisen kan være kroner?«så løfter hun blikket.»tror du, han har råd til det?«den kinesiske pige tvivler, og Casper Smidt fortæller, at menneskehandel er et udbredt fænomen og typisk indebærer, at man får foræret Fakta Dansk Røde Kors bruger den såkaldte Palermo-definition, der siger, at børn er udsat for menneskehandel, når de» rekrutteres, transporteres, overføres, skjules eller modtages med henblik på udnyttelse.«derudover bruger man rapporter og indikatorlister i udredningsarbejdet fra bl.a. Servicestyrelsen og de hollandske myndigheder. Dansk Røde Kors samarbejder nu også med CEOP Centre i London og den engelske institution, Margaret Cassidy House. I 2008 har Dansk Røde Kors undervist medarbejdere i arresthuse og sikrede institutioner og frivillige repræsentanter, så de har viden om menneskehandel og kan lave udredende samtaler. Repræsentanter er frivillige, der støtter en uledsaget mindreårig asylansøger under asylsagen og er en slags garant for barnets trivsel og rettigheder

17 en illegal rejse til den vestlige verden for så at stå i gæld til sine givere, der skal betales med renters rente gennem flere år og med penge tjent på lyssky virksomhed.»tænker du, det kunne ske for dig?«det spørgsmål hang i luften 26 gange i 2008, da uledsagede mindreårige udlændinge blev konfronteret med deres tvivlsomme formål med at være i Danmark. 14 af dem berettede om forhold, der indikerer, at de har været, allerede er eller er på vej til at blive ofre for menneskehandel. Mønster og metoder Dansk Røde Kors har siden 2007 arbejdet målrettet med at identificere personer under 18 år, som formodes at være handlet til prostitution, tvangsarbejde eller kriminalitet. Erfaringen viser, at særligt unge fra Kina, Østeuropa og Vestafrika er i risikozonen, og Dansk Røde Kors holder derfor samtaler med alle mindreårige asylansøgere fra de nationalitetsgrupper i løbet af det første døgn, efter de ankommer. Men nogle søger slet ikke asyl. De bliver taget for kriminalitet og afsoner deres dom i arresthuse og sikrede institutioner, så projektleder Casper Smidt har også spundet et net af kontaktpersoner, der kan tale med de unge der.»langt de fleste, som ikke søger asyl, sendes hjem, før udredningen er slut, så vi arbejder på at etablere et bredere samarbejde, der kan forhindre det. For vi ved, at man har større risiko for at blive handlet igen, når man en gang har været i det, så det er vigtigt, at de bliver oplyst og får støtte før hjemsendelsen.«udredningssamtalerne tager form efter et registreringsskema med 47 kategorier, som afdækker den unges baggrund, rejse og ankomst til Danmark, trafficking aspekter og hjemsendelse. Oplysningerne er fortrolige, og Dansk Røde Kors deler kun sagsspecifik viden med politiet, hvis den unge er enig. Men generelle mønstre bliver videregivet til politiet og internationale samarbejdspartnere.»vi har brug for statistik over omfanget og information om bagmændenes metoder. Mønstret i dag fortæller os, hvad der er vigtigt at spørge om i morgen fordi vi ved, at menneskehandlerne finder nye ruter og metoder hver eneste dag.«tillid og pres I 2008 erkendte kun 1 mindreårig at være handlet og kunne dermed endeligt identificeres, men Casper Smidt mener også, at arbejdet har et bredere mål.»det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at de afslører deres bagmænd, for det gør dem afsindig sårbare. Vores udgangspunkt er, at vi har med børn at gøre, og de har sjældent selv tænkt: Jeg skal da til Danmark og stjæle eller prostituere mig. Det er jo i den grad risikobetonet adfærd, og jo flere indikatorer, jo stærkere er sandsynligheden for, at barnet er handlet.«indikatorerne er blandt andet indstuderede og enslydende historier, falske papirer, rejsegæld, et lille eller tvivlsomt netværk, at man ikke må beholde sine penge, kontakte familie og venner eller bliver tvunget eller truet til sex, tyveri, tiggeri eller arbejde. Men informationerne kommer ikke af sig selv.»nøgleordet er tillid. Det opstår, fordi jeg er meget åben om, hvad jeg gør. Jeg fortæller, hvem der får oplysningerne, og jeg lover aldrig noget, jeg ikke kan holde, men vi har typisk kun de unge i ganske kort tid, så jeg er også nødt til at lægge en form for pres. Jeg er ret konfronterende og konkret i min kommunikation, men det er en hårfin balance, for de må ikke gå afklædte herfra. Det er ikke gratis for dem at tale.«den kortvarige kontakt med potentielt handlede skyldes, at 60 procent af alle uledsagede mindreårige asylansøgere i 2008 forsvandt. De fleste i løbet af en uge efter ankomsten. Derudover får anholdte unge, som ikke har søgt asyl, typisk 40 dages dom og hjemsendes direkte fra de sikrede institutioner. Viden og forebyggelse Den allerstørste effekt af udredningssamtalerne er derfor forebyggende, mener Casper Smidt. En del af de unge bliver nemlig anholdt, imens de er i transit i Kastrup Lufthavn på vej til et andet land.»foreløbig er de jo kun smuglet, ikke handlet, og vi kan være heldige at gøre dem klogere, så de ved, at menneskehandel er kriminelt og strafbart. Jeg fortæller dem, hvad de skal passe på, at de skal tjekke deres relationer, før de tager fra Danmark. Og så får de altid informationer om NGO-organisationer i destinations-landet, der kan hjælpe og mit telefonnummer, så de altid kan ringe. De går ikke uvidende herfra, og det tror jeg gør en forskel. Nu eller senere.«den 17-årige kinesiske pige var bekymret for sin situation efter samtalen med Casper Smidt, men hun var stadig motiveret for at rejse. Hun kendte flere i Kina, der var taget til England, og månedslønnen på 600 kroner derhjemme trak ikke i hende. Efter knap en måned forsvandt hun fra Dansk Røde Kors børnecenter Gribskov.

18 MENNESKEHANDEL SÆTTER SPOR Halvdelen af beboerne på kvindecentret er måske handlede kvinder. De kræver en ekstra arbejdsindsats og påvirker personalet følelsesmæssigt i hidtil uset grad

19 Fakta Dansk Røde Kors samarbejder med Center for Menneskehandel, Reden Stop Kvindehandel og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. I 2008 indgik man også samarbejde med et hemmeligt værested for handlede kvinder. Dansk Røde Kors kvindecenter har siden 2007 fået langt flere beboere, som antages at være solgt til prostitution i Danmark. Formodentlig fordi ofre for trafficking i stigende grad søger asyl. Konkret var der i 2007 tre kvinder, som faldt inden for gruppen, men det tal er nu steget til tolv. Den nye gruppe beboere sætter spor. De besøger hyppigere sundhedsklinikken, har oftere brug for hjælp til at løse konflikter, og det tager markant længere tid at opbygge tillid til dem end til de cirka femten andre enlige kvinder i pavillonerne bagerst på center Kongelundens matrikel, der huser Dansk Røde Kors kvindecenter. Og så trækker opgaven store følelsesmæssige veksler på selv meget erfarne medarbejdere.»det her felt er afgjort ikke for nybegyndere,«siger Gitte Nielsen, der er øverste leder for Dansk Røde Kors arbejde med enlige kvinder og uledsagede mindreårige og har ti års erfaring med særligt sårbare asylansøgere. Kan tilbyde tid De handlede kvinder på Dansk Røde Kors kvindecenter har samme mulighed for sundheds- og psykologhjælp, støtte og undervisning som andre asylansøgere, men de får blandt andet juridisk særlige vilkår, hvis man kan identificere dem som handlede. Den indsats ligger blandt andet i hænderne på Lillian Vigslund, der er daglig leder af kvindecentret. Det er primært afrikanske kvinder, der får alarmklokkerne til at ringe. Hovedparten af de handlede kvinder er fra Nigeria, og derudover ser Lillian Vigslund andre typiske tegn, som gør hende ekstra opmærksom.»mange af de handlede kvinder lægger fysisk afstand til os - de bakker, når vi går hen mod dem. De vil nødigt snakke, de overholder sjældent aftaler, de er mindre stabilt på centret, er måske væk om natten eller går udfordrende klædt,«siger hun.»når vi har en formodning om, at en kvinde er handlet, så lader jeg noget tid gå. Den bruger jeg på at opbygge en relation og tillid til kvinden, så jeg tror på, at mine spørgsmål senere kan bære igennem ved en identifikationssamtale.«under samtalen bliver kvindens oplysninger ført ind i et skema til Udlændingeservice, som behandler sagen. Hvis hun senere får afslag på asyl, får handlede kvinder ikke øjeblikkelig en udrejsedato, men derimod op til 100 dags helle, hvis de samarbejder om hjemsendelsen.»de vinder tid og dermed lidt ro, hvis de fortæller om, hvorfor de er i Danmark. Så refleksionsperioden er vores tilbud til at få kvinderne i tale,«siger Lillian Vigslund. Pest og kolera Det er identifikations-samtalen og efterfølgende samtaler i hverdagen, der tynger medarbejdere som Lillian Vigslund.»Jeg kommer meget tættere på de handlede kvinders historie i samtalerne, end jeg nødvendigvis gør med andre beboere. Det er rigtig svært, fordi det er SÅ voldsomt at høre om deres liv både i Danmark og i hjemlandet. Det er den ultimative fornedrelse at blive solgt til sex, og jeg bliver nok ekstra ramt og indigneret, fordi det er mit eget køn, det handler om,«siger hun. Den påvirkning smitter også af på Lillian Vigslunds leder, Gitte Nielsen.»Som personaleleder kan jeg mærke, hvordan det rammer medarbejderne, som er i front. Det konfronterer os med, hvor grænseløs profit kan være og hvordan det nedbryder det enkelte menneske. Og så er det ekstra hårdt, når vi rækker ud efter kvinder, som vi reelt kun kan give et valg mellem pest og kolera,«siger Gitte Nielsen. De handlede kvinder får nemlig sjældent asyl. Afslagene skyldes typisk, at de danske myndigheder vurderer, at det er hjemlandets opgave at beskytte sine borgere mod kriminalitet.»det er klart en frustration, at vi kan gøre så lidt, selvom kvinderne vover at række en sårbar hånd ud.

20 Vores indsats bliver fragmenteret, fordi det er en kort periode, vi kan gøre noget for dem, og fordi det ikke er holdbare løsninger. Det er et valg mellem pest og kolera,«siger Gitte Nielsen. Dansk Røde Kors har kendskab til, at to handlede kvinder har fået asyl, men tallet er usikkert,da der ikke føres statistik. Resocialisering bag facaden Idéen bag indsatsen på kvindecentret er, at de handlede kvinder trods alt tager positive erfaringer med sig, selvom de skal forlade Danmark.»For de fleste er det måske første gang i deres liv, at de har et stabilt forhold til andre mennesker, der bygger på tillid,«siger Lillian Vigslund. Personalet oplever, at mange handlede kvinder gennemløber en markant personlig udvikling, når de tør give slip på lidt af deres historie. I begyndelsen er de typisk hårdkogte, flabede og hårde i filten, og de tørner ofte sammen med kvindecentrets øvrige beboere på grund af konflikter om rengøring og madlavning i fælleskøkkenet. Men samværet med andre er en del af kvindecentrets pædagogiske arbejde, understreger centerleder Gitte Nielsen.»Det er jo en slags resocialisering, der foregår, De har meget, meget små sociale kompetencer, fordi deres grænser er blevet overtrådt tusind gange, så de kan heller ikke mærke andres grænser. Vi kan se, at det har en positiv effekt at spejle sig i andre, men vi må ofte ind og mægle, for de andre kvinder skal jo også lære at se bag facaden,«siger Gitte Nielsen

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

I denne folder finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet. Du kan også få mere at vide på hjemmesiden www.drk.

I denne folder finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet. Du kan også få mere at vide på hjemmesiden www.drk. i 1 Vilkårene for asylansøgere og asylbørn er hyppigt til debat, blandt andet i medierne. Gennem debatten er der opstået forskellige opfattelser i offentligheden om Dansk Røde Kors asylarbejde og hverdagen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI Bunden prøve Prøven består af to dele: 1) En analyse og vurdering af Naser Khaders argumentation i kronikken Jeg ville aldrig forlade mine børn i et krigsramt land, ville du?

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jammerbugt Asylafdeling

Jammerbugt Asylafdeling Jammerbugt Asylafdeling Frivillig voksenven søges Vi er glade for, at du har valgt at blive Voksenven på vores børnecentre ( Børnecenter Vester Thorup og Børnecenter Vester Hjermitslev). Vi har samlet

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Præsentation til borgermøde om Udrejsecenter Sjælsmark

Præsentation til borgermøde om Udrejsecenter Sjælsmark Præsentation til borgermøde om Udrejsecenter Sjælsmark Ved kontorchef Thomas Mortensen, Udlændingestyrelsen, den 17. marts 2015 i Kulturhus Trommen, Hørsholm Indhold Baggrund og rammer for udrejsecenteret

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget. Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget. Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 75 Offentligt TALEPAPIR Dato: 25. januar 2007 Kontor: Økonomi- og Analysekontoret J.nr.: 2007-5014-12 Sagsbeh.: LKN Fil-navn:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere