Geo-Nyt 59, december Geo-Nyt 59. december Gullfoss, foto: Karsten Duus. Geografilærerforeningen FOR GYMNASIET OG HF

Transkript

1 Geo-Nyt 59, december Geo-Nyt 59 december 2004 Gullfoss, foto: Karsten Duus Geografilærerforeningen FOR GYMNASIET OG HF

2 Geo-Nyt 59, december Jens Korsbæk Jensen kasserer Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C tlf jk@kvuc.dk Helle Øelund formand Nørrevej Snekkersten tlf helle.oelund@ helsingoer-gym.dk Anette Bo Schmidt sekretær Toftemarken 7, Vindinge 4000 Roskilde tlf as@vuc-vestamt.dk Jesper Kristiansen Troldehøjen 40, 4700 Næstved tlf jkih@mail.dk Hanne Frederiksen næstformand Søparken 6, Nødebo 3480 Fredensborg tlf Dominique Otoul Dybbølsgade 25 1.tv Høbenhavn V. tlf Anne Dorte Hjernø Paltholmterrasserne 46A 3520 Farum tlf hjerno@teliamail.dk Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Helle Øelund Hanne Frederiksen Jens Korsbæk Jensen Anette Schmidt Det faglige udvalg: Jesper Kristiansen, Jens Korsbæk Jensen og fagkonsulent Glen Volkers Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Jesper Kristiansen IT-udvalg (herunder GIS): Hanne Frederiksen, Jesper Kristiansen, Helle Øelund Kontakt til webmaster: Jesper Kristiansen Kontakt til regionerne: Helle Øelund Kontakt til Geo-Nyt: Anette Schmidt Geo-kurser: Jens Korsbæk Jensen Kontakt til Geografforbundet: Bogudvalg: Niels-Jørgen K. Knudsen, Anne-Lise Lykke- Andersen, Anne Kirstine Primdahl, Kontakt til: Landbrugsrådet: Dansk Industri: International kontakt: afventer endelig konstituering Hanne Frederiksen Fagkonsulent: Glen Volkers Sankt Jakobsgade 3, 4.th, 2100 København Ø, tlf , glen.volkers@uvm.dk

3 Geo-Nyt 59, december Nyt fra bestyrelsen Ny formand for geografilærerforeningen På generalforsamlingen d. 12 november i Næstved skiftede foreningen formand. Jesper Kristiansen gik af, men bliver heldigvis i bestyrelsen og jeg trådte til som formand. Jeg vil gerne takke Jesper for det store arbejde, han har udført i det foregående år har ligesom året før været stærkt præget af reformen, og Jesper har været inspirator bla. for, hvordan geografi (naturgeografi) kan indgå i studieretninger på skolen, hvordan eksperimenter kan indgå i naturgeografiundervisningen samt kæmpet ihærdigt med de nye konsortiedannelser for efteruddannelse. Han har deltaget i et utal af møder, og heldigvis synes han, at nogle af dem har været så interessante, så han fortsat vil bruge tid på dem. Vi har måttet sige farvel til 2 bestyrelsesmedlemmer: Malene Schmidt, Birkerød Gymnasium og Anne Moestrup, Sønderborg Gymnasium. Begge har ydet et stort og værdifuldt arbejde i bestyrelsen. Vi siger tak til jer og ønsker jer god vind fremover. Jens Korsbæk fortsætter som foreningens kasserer og holder styr på medlemmernes adresser, s telefonnumre m.m. Jens er endvidere medansøger af midler til konsortierne, regionalmøder og øvrige efteruddannelse. Hanne Frederiksen har indvilget i at være næstformand. Hanne har i det forløbne år arrangeret kurser, gået til et hav af møder, hvor foreningen skulle være repræsenteret for at forklare og forsvare faget, og er sammen med bla. Jesper, en af vores nye konsulenter i naturvidenskabeligt grundforløb, NVG. Anette Bo Schmidt fungerer fortsat som sekretær med ansvar for referater fra bestyrelsesmøderne. Referaterne bringes udover i bladet også på EMU en. Bestyrelsen, indkaldte resursepersoner samt fagkonsulent Glen Volkers har et større antal regionalmøder foran sig (er afviklede, når dette nummer af Geo-Nyt når ud til medlemmerne). Møderne fokuserer på læreplaner, NVG samt eksempler på eksperimentelt arbejde. Til det formål har foreningen indkøbt en kasse med udstyr til små, relativt simple eksperimenter. Vi byder velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer, Anne Dorte Hjernø, Bagsværd Gymnasium og Dominique Otoul, Det frie Gymnasium. Den resterende bestyrelse håber på et godt samarbejde. Vi har ikke fordelt alle poster i bestyrelsen endnu, det vil ske på førstkommende bestyrelsesmøde, mandag d. 20. december. Til foråret vil bestyrelsen afholde møde og efteruddannelse med alle regionalsekretærer. Vi vil diskutere det kommende regionale samarbejde og afholde efteruddannelseskursus i naturgeografi som medspiller i Almen Studieforberedelse. Bestyrelsen takker for det arbejde regionalsekretærerne yder for foreningen. Bestyrelsen siger også tak til de af foreningens medlemmer, der yder en indsats som resursepersoner i forbindelse med udvikling af efteruddannelseskurser sammen med de etablerede konsortier. På generalforsamlingen viste flere interesse for at være resursepersoner. Det er dejligt, og vi har brug for mange, så meld bare tilbage til bestyrelsen. Vi håber på godt samarbejde med alle medlemmer i det kommende år. På bestyrelsens vegne Helle Øelund, ny formand for bestyrelsen Helsingør Gymnasium tlf helle.oelund@skolekom.dk

4 Geo-Nyt 59, december Ordinær generalforsamling i Geografilærerforeningen, 12. nov Tilstede ca. 35 medlemmer. 1. Valg af dirigent og referent. Efter at alle i et par minutter havde stirret op i loftet indvilligede hhv. Vibeke Marquardsen og Per Sonne i at lade sig vælge. 2. Formandens beretning, mundtlig del. Jesper Kristiansen gjorde rede for den store nydannelse indenfor efteruddannelsesområdet: konsortiedannelsen. For de faglige foreninger er det en meget tidskrævende konstruktion fordi kendskabet til de øvrige faglige foreninger og andre institutioner, som kunne være oplagte partnere, ikke er så stort og det derfor er ret krævende at etablere de krævede konsortier. Det er også vanskeligt at vurdere hvordan økonomien i konstruktionen egentligt er, - hvordan man skaber det nødvendige overskud på et kursus. Foreløbigt er det dannet to konsortier (et med KU/Geo og et med fysik) og andre er måske på vej (med KU/Geo om klima og eksperimentelt arbejde, med Forsker for en dag og med fysik om NaturVidenskabeligt Grundforløb). Den nye struktur kræver mange nye folk på banen og det kan være svært i en tid, hvor alle er presset til det yderste p. g. a. ministeriets tidsplan for reformstarten. I forbindelse med diskussionerne om reformen har der været afholdt 2 regionale møder med godt fremmøde og omkr. 20 personer med overskud har meldt sig. Det nye faglige indhold, eller reduktion som den også kunne kaldes, kan naturligvis diskuteres, men det var formandens vurdering at faget nok blev reddet gennem satsningen på NG. Idématerialet til NaturVidenskabeligt Grundforløb ligger klart. Der er dannet fornyede kontakter til DI hvilket bl.a. har resulteret i konferencen ( Akademiet ) om globalisering. Her var der godt fremmøde, også af geografer. Regionalstrukturen: fungerer ikke så godt, svært at aktivere. Også her skal kursusaktiviteterne foregå via konsortiedannelse. Foreningens struktur var sat på dagordenen senere men blev kort berørt her. Et af de væsentlige spørgsmål er at sikre bedre forhold for det administrative arbejde, som er ret belastende. Det faglige udvalg bliver nedlagt og i stedet dannes et fagligt forum (munter latter), hvor fagkonsulenten skal have en mere tilbagelænet rolle, idet konsulen i højere grad skal svæve over vandene(??). To træder ud af bestyrelsen: Anne og Malene. STOR TAK til dem. Debatten var kort og fredsommelig? Der blev spurgt hvorfor DI er interesseret i os når vi ikke længere er et rigtigt globalt fag? Det blev det overladt til DI at svare på, men det var vigtigt at være der, når de nu indbød os til globaliseringskonferencen. Det kunne være en dåseåbner til at komme mere på virksomhedsbesøg! Der blev efterspurgt en liste over de personer der sidder i udvalg og konsortier, og også gerne en kort beskrivelse af kommissoriet for de forskellige? Formanden lovede at det ville ske! Der blev udtrykt stor ros til bestyrelsen for den store arbejdsindsats! 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab. Det skete ved kassereren Jens K. Ingen særlige bemærkninger. Posten med bestyrelsesmøder var gået lidt ned fordi der var afholdt færre møder og en større andel havde ligget på Sjælland. Opfordringer fra den gamle redaktør af Geo-Nyt til at udnytte portogrænsen på 4 numre a 52 sider. Det skulle forstås som en MEGET KRAFTIG OPFORDRING til at producere flere indlæg til bladet. Det forgangne år var der kun udsendt 138 sider. Regnskabet blev vedtaget. 4. Budget 2005 ved Jens K. Der blev fremlagt et balancerende budget byggende på uforandret kontingent. Kontingentbeslutningen udskudt. Budgettet vedtaget. 5. Indkomne forslag. Ingen 6. Valg af bestyrelse. Jesper, Hanne, Malene og Anne var på valg. De to sidste stillede ikke op til genvalg. Anne Dorte Hjernø og Dominique Otoul blev foreslået og alle 4 valgt. 7. Valg af revisor og 2 revisorsuppleanter. Revisor Vibeke Marquardsen og suppleanter

5 Anne Kirstine Primdahl og Anette Nielsen alle valgt. 8. Fastsættelse af kontingent: fastholdes uændret på 350/200/100 kr. 9. Foreningens fremtid Samarbejdspartner i konsortietiden? Formanden fremlagde som nævnt under beretningen behovet for at overveje den eksisterende struktur og diskutere nødvendigheden af nye samarbejdspartnere. Måske kun om det administrative men konsortiekonstruktionen kræver meget tid. Der har været en føler ude til Geografforbundet som laver mange gode kurser og der kunne også være en idé i at styrke det vertikale samarbejde. Her har vi allerede fået en meget bedre kontakt med KU/Geo. Det er også nødvendigt at finde nye veje til at styrke offentlighedens billede af geografi. Men hvem kan/skal vi samarbejde med og på hvilket niveau? Debat: Det kunne overvejes at lave en samleforening som Foreningen af Danske Biologer, vi har meget tilfælles men også en del der skiller. Det er godt med det vertikale samarbejde men det horisontale må ikke forsømmes. Det er vigtigt for at få placeret faget og skabe nye samarbejdsrelationer. - Var det ikke muligt at etablere et samarbejde med universiteterne om køb af kompendier? Men det er svært at få kontakt til KU/Geo når det er så fraktioneret. Men der er da ved at ske noget via de eksisterende konsortier. - Der er planer om at etablere en geo net-portal men det kniber med pengene(!?) Geo-Nyt 59, december Den afgåede formand konkluderede at der var basis for at gå videre med at opsøge og udvikle nye samarbejdspartnere. 10. Planlagte efteruddannelsesaktiviteter De nye konsortier blev nævnt igen. Der blev fra salen udtrykt ønske om at der i bladet blev redegjort for indholdet i konsortiedannelse og reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Mange skoler har for længst brugt deres timer til kurser derfor så få tilmeldinger. Når kurserne kommer under konsortierne bliver de indtægtsdækket virksomhed og meget dyrere (se på det private) og hvordan skal det så gå med tilmeldingerne? Er svaret flere endagskurser? Der skulle ganske vist gå penge fra det omlagte skriftlige arbejde og ud til amterne/regionerne, men vil de nå helt ud til skolerne eller falde i et hul undervejs? Geografer har et særligt behov for ekstra efteruddannelsesmidler på grund af den store drejning af faget. Ved GIS-kurserne er det også vigtigt at overveje, hvordan man bruger teknikken. Måske ville det være godt med et temanummer af bladet, med små undervisningsforløb? 11. Evt. Tak til formanden fra bestyrelsen for det forløbne år. Han havde ydet en stor arbejdsindsats, - var ofte provokerende men også igangsættende. Per Sonne Køge Gymnasium Formand Jesper Kristiansen fremlægger sin beretning. Foto: LWO

6 Geo-Nyt 59, december

7 En forsamling på ikke mindre end 36 overvejende gråsprængte danskere samledes en regnvejrstung fredag eftermiddag i Næstved. De var indkaldt af Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF til den årlige generalforsamling. Den selverklærede bulderbasse, formand Jesper Kristiansen, havde i dagene forinden sørget for, at geografilærere med bare få antenner ude, havde noget at snakke om på lærerværelserne og i geografidepoterne. Og allerbedst var det naturligvis, hvis geografilærerne forsamledes med ligesindede og brugte snakken konstruktivt på generalforsamlingen. Så der sad de så, de 36 geografer, i Næstved mellem kl. 16 og 18. Starten på generalforsamlingen savner i lighed med næsten alle andre generalforsamlinger dynamik: Første punkt. Valg af dirigent og referent. De fleste trykker sig, og forsøger at se ud som om, det i hvert fald ikke er deres tur. Men efter et mildt pres fra formanden giver to tidligere bestyrelsesmedlemmer sig, så Vibeke og Per bliver valgt. De ved også godt at de med deres lange tro tjeneste i tidligere bestyrelser ikke er i farezonen til de mere tunge valg senere på aftenen. Det er jo annonceret, at to bestyrelsespladser skal besættes. Formandens mundtlige beretning skal opleves, dynamikken er tilbage. Bulderbassen taler frit fra leveren, parafraserer den skriftlige beretning, ridser hovedpunkter op, tilsyneladende uden manuskript og med opsmøgede ærmer. Det klarer han faktisk flot; forsamlingen får indtryk af, at bestyrelsen i det forløbne år har arbejdet for sagen, og selv om naturgeografis fremtid kunne ønskes lysere, så sidder man med fornemmelsen, at bestyrelsen har knoklet for at redde så meget som muligt. Især arbejdet med at stable efteruddannelseskurser i samarbejde med GeoCenter på Københavns Universitet vækker mumlende bifald. Og den positive respons holder også under spørgsmålene til beretningen. OK, lidt kritik er der da til bulderbassen. Dels for at bestyrelsen forsøger at rekruttere regionalsekretærer ved at love dem hårdt arbejde og elendig opbakning, dels for at have ladet en journalist fra Geo-Nyt 59, december Sjællandske kvinder og jyske mænd - en stemningsrapport fra generalforsamlingen Jesper Kristiansen under beretningen. I forgrunden en sjællands dametaske. Foto: LWO Gymnasieskolen give artiklen om efteruddannelsesbehovet for geografilærerne en uheldig drejning ved at bruge en misvisende overskrift. Men sådan er selv vores egen fagforenings presseetik, buldrer formanden. Der nikkes medsammensvorent og indforstået. Selv for de mest betonkommunistiske styrer i fortiden var der ved valg altid ganske få, der ikke stemte på præsidenten eller partiet, og for legitimitetens skyld undlod man at skjule det. Selv Enver Hoxha nåede aldrig over 99,87 % tilslutning. Men den selverklærede marxistiske bulderbasse af en formand, Jesper Kristiansen, han får sin beretning vedtaget med 100 %. Sådan. Økonomien i foreningen bestyres af Jens Korsbæk, og den synes at være i gode hænder, soliditet a la Korsbæk Bank (ha, ha). Ikke noget med økonomiske eventyr her; nej, der skal mere ind i kassen end der skal gives ud. Og hvis der er udsigt til at dette ikke kan lade sig gøre, som når der skal investeres i en mystisk teknisk kasse (se s. 11), så finder kassereren en anden kasse at tage pengene fra. Mageløst. Faldende udgifter er dog ikke altid godt; foreningens største pengeformøbler, nærværende redaktør for Geo-Nyt, kan godt tænke sig at investere nogle kilokroner i et mere omfangsrigt og bedre blad.

8 Geo-Nyt 59, december Referent Per får derfor besked på at bøje dette budskab i neon i det officielle referat af generalforsamlingen. Men husk, Geo-Nyt er ikke undertegnedes blad; det er jeres blad! Nå, men inden vi har set os om, har vi både godkendt regnskab, budget og uændret kontingent. I alle de år, jeg har været med tæt på beslutningerne, har kontingentet været uændret; trods prisudviklingen og det svagt vigende medlemstal. Et virkelig beundringsværdigt arbejde, som kassererne i de 10 år har udført. Kasserere får i virkeligheden ikke den påskønnelse de fortjener. Ja, men hvad har det med sjællandske kvinder at gøre, er overskriften bare for at lokke alle husarerne i Geografilærerforeningen til at læse artiklen? Nej da, nu kommer de, de sjællandske kvinder. Som om der ikke sidder nogen af dem i bestyrelsen i forvejen, så melder yderligere to sjællandske kvinder sig til at træde ind i bestyrelsen! Man kan tydeligt høre det lettede suk fra resten af forsamlingen, da Anne Dorte og Dominique helt uden pres melder sig helt frivilligt til at indtræde i bestyrelsen, trods det kæmpe arbejde der tydeligvis skal udføres, ganske ulønnet! Nåh ja, dirigent Vibeke gør opmærksom på at bestyrelsesarbejdet bærer lønnen i sig selv; men den har de fleste af de tilstedeværende hørt før uden at de har villet stille op. Men disse sjællandske kvinder er åbenbart gjort af et særligt stof. Og nu sidder der hele fem af dem i bestyrelsen, foruden Jesper og Jens (også fra Djævleøen), der nu virkelig må mande sig op. Med en ny bestyrelse, helt funderet på Sjælland, står Geografilærerforeningen over for nye udfordringer. Nej, det er ikke bestyrelsen, der er udfordringen, der rejser sig nok heller ikke et undertrykt folk i vest som protesterer over det sjællandske lederskab. Nej, de nye udfordringer er gymnasiereformen og naturgeografiens styrke/svaghed i den sammenhæng. Et par af de forsamlede fortæller om naturgeografiens trange kår som studieretningsfag på deres gymnasier. Små c-niveauer er alt, hvad der er opnået på studieretninger for sproglige. Ikke den store naturvidenskabelige forbrødring, nærmere de naturvidenskabelige brødres mobning af naturgeografien, ivrigt sekunderet af rektorer, der naturligvis ikke har forstået en skid af det hele. Men vi ved, at de må ændre deres opfattelse. I det lange løb kan man ikke komme uden om naturgeografi som det naturvidenskabelige fag, der giver eleverne den største forståelse for sammenhænge i naturen, som bedst bygger bro mellem naturvidenskaben og de andre fakulteter. Spørgsmålet er bare, om fagets udøvere når at opleve dette inden pensionen. Her må vi satse på, at de sjællandske kvinder samt 2 ditto mænd vil arbejde benhårdt i fagets tjeneste, indgå i fremadrettede konsortier om den nødvendige efteruddannelse, rejse sig i forsamlinger og tale fagets sag overfor en modvillig omverden, som bare ikke har forstået, hvad det egentlig drejer sig om. Bestyrelsen har støtte fra ressourcepersoner, bestyrelsen har opbakning fra et pænt fremmøde på generalforsamlingen; men bestyrelsen kan også bruge alle geografilæreres hjælp i en utrættelige kamp for at markere faget på Sjælland, i Jylland og andre egne af landet. Og så tilbage til titlen. I har allerede fået de sjællandske kvinder; men hvad med i ligeberettigelsens navn de jyske mænd? Tjah, der var kun een tilstede den eftermiddag i Næstved, nemlig undertegnede, der aldrig har repræsenteret så mange mænd før. Men jeg tror på det, så det gør alle jyske mænd også. Sådan! Laust Wium Olesen Studenterkurset i Sønderjylland Sjællandsk munterhed. Foto: LWO

9 Geo-Nyt 59, december Vand på Mars???? Billedet er hentet fra: Jeg har brugt det venstre billede til en før ferien -opgave. Vi var næsten færdige med klimatologi, lidt landskabsdannelse og vandbalance. Eleverne vidste ikke, at billedet var fra Mars og opgaveteksten var følgende: Dette billede viser måske både erosion og aflejring. Hvilke kræfter har været i funktion og i hvilken rækkefølge er begivenhederne sket? Eleverne løste opgaven fint nok, men troede det var fra Sahara. God fornøjelse Ida Marker Solrød Gymnasium Redaktøren efterlyser flere ideer til Geo-Nyts side 9. Gerne lidt skæve ideer med kort eller andre illustrationer. Red.

10 Geo-Nyt 59, december Fra kollega til kollega Notat vedr. efteruddannelsesbehov for geografilærere af Lars Kjærgaard, Ikast Gymnasium På baggrund af oplæg og drøftelser på kompetenceenhedsmødet på GeoCenter den 7. okt. 2004, er jeg kommet frem til følgende konklusioner, der dog står helt for min egen regning: Geografilærerne på de danske gymnasier har meget forskellige uddannelsesbaggrunde, men uanset, hvor lidt eller hvor meget geologisk og naturgeografisk formel baggrund, de har, har de undervist i: - Den pladetektoniske model, vulkanisme og jordskælv samt jordens indre struktur - Det danske landskab incl. dertil knyttet glaciologi - Grundlæggende kartografi, de danske trykte topografiske kort - Vandbalancen - Klimatologi: zoner, strålingsbalance, trykændringer, nedbørsdannelse og årsager 1. Systematiske kurser De geografer, der ikke har en så systematisk og dybtgående geologisk uddannelse, har især brug for sekundær 1, systematisk kursusvirksomhed indenfor: - Jordbundsforhold, specielt i relation til relevans for forskellige erhvervskulturer i verden - Mineralogi, bjergartsbestemmelse og geologiske stormiljøer, specielt i relation til relevans for forskellige erhvervskulturer i verden - Klima og erhverskultur - Menneskeskabte og naturlige klimavariationer /-ændringer - Humanøkologi (i sammenhæng med de fire foranstående emneområder plus hydrologien) - Modelopbygning på disse områder specifikt og på tværs af dem (og andre) - Moderne kartografiske redskaber og anvendelsesfelter (satellitbilleder, GIS og GPS m.m.) De geografer, der især har geologisk/naturgeografisk baggrund, og måske de fleste andre også, har især brug for sekundær, systematisk kursusvirksomhed indenfor: - Etnografisk orienterede tilgangsvinkler til studiet af erhvervskulturer ud fra de lokale naturforhold/-betingelser - Klimatologiske og ressourceforholds betydning for befolkningsforholdene lokalt og globalt Sådanne kurser bør gå over flere gange, have et praktisk, eksperimentelt og/eller ekskursionsindhold, men i øvrigt baseret på en del selvstudier mellem kursusdagene. Sådanne kurser kan afsluttes med en eksamen eller en afløsningsopgave med karakter eller bestået/ikke-bestået og med papir på det. 2. Kurser vedr. frontforskning Alle geografer har brug for kurser, der på et snævrere forskningsfelt bibringer disse den nyeste forskning indenfor området. Det gælder indenfor alle ovenstående felter, men i øvrigt på alle den nye læreplans kernestoflige områder, men også på andre human- og naturgeografiske områder, der kan relateres til disse. Det kunne være inden for forskning, der opererer med: - Videnskabsteoretiske problemstillinger - Modelopbygning - Nye metoder - Nye teorier - Hypoteser eller resultater, der går i andre retninger end de hidtidigt kanoniserede - Forskningsfelter i samarbejde med biologer, kemikere eller fysikere - Forskningsfelter, der går på tværs af natur-humangeografi-skellet eller anvender naturgeografiske vidensfelter til forklaring af humangeografiske problemstillinger.

11 Sådanne kurser kan gerne være korte, endags, i form af foredrag og/eller demonstration. Der er ikke behov for nogen eksamen eller opgave. Om der er papir på det, betyder mindre her, men det kunne da være fint med et kursusbevis. Geo-Nyt 59, december Note: 1 Jeg mener hermed ikke helt grundlæggende, men lidt videregående. Kursister kan m.h.t. det grundlæggende bringes på samme udgangsstade ved at meddele en grundlitteratur, der forventes bekendt eller læses på forhånd. Bestyrelsen åbner ballet: Eksperimentalt arbejde i klassen af Tove Overgaard, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Den praktiske dimension af undervisningen er uomgængelig i faget naturgeografi. Vi citerer fra fagets læreplan: - systematisk iagttagelse af, undren over og refleksion over forhold i omverdenen - iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale - udføre simple former for eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og målinger. I forbindelse med Generalforsamlingskurset og regionalkurser rundt omkring i landet har bestyrelsen valgt at rejse debatten om indholdet i dette krav på den håndfaste måde: deltagerne blev sat i gang med selv at udføre eksperimenter, udstyret med en vejledning og et til lejligheden indkøbt forsøgsudstyr. Og der var ikke sparet på ressourcerne, både ild og vand, sand, el og vind (i form af en hårtørrer) var til stede i rigelige mængder. Deltagerne blev opdelt i grupper, og alle gik i gang: gad vide om det nu også kunne bruges? Måske nøjagtig den blanding af nysgerrighed og skepsis som vi også vil møde blandt vores elever, og som måske ikke er et dårligt udgangspunkt for en forsøgsproces. Forsøgene affødte engagerede diskussioner blandt geografilærerne, både af didaktisk og af faglig art. Det er sandsynligt at noget tilsvarende vil ske blandt vores elever. Forsøgene er opbygget med henblik på en induktiv erkendelsesproces: ud fra en hypotese sætter vi nogle processer i gang, vi registrerer hvad der sker (i ord eller tal) for derefter at udlede en teori. Hermed et par eksempler: Grønlandspumpen illustreres ved at en smal plexiglasbeholder fyldes med vand, hvorefter farvestof tilsættes, og isterninger og varmelegeme anbringes i hver sin side, jf. vejledningen. Det afkølede vand synker mod bunden og en smuk blå cirkulation opstår. Temperaturforskelle medfører strømning, konvektion. Det forlyder eksperimenter i Nordjylland at en blå saltvandsopløsning også opfører sig korrekt, og smukt. Et andet forsøg Konvektionsboxen går ud på at illustrere luftens strømning i forbindelse med opvarmning, igen ved hjælp af en plexiglasbeholder med to huller, et fyrfadslys og nogle røgsøjler. En erosionsrende viser en flods erosion og mæandrering, på en sliske med sand og grus. Emnerne for de øvrige eksperimenter er følgende: solens indstråling, opvarmning af land/hav, kontinentaldrift, isostasiprofil, sedimentsøjle. De i alt 9 eksperimenter udføres ved hjælp af apparater, som er indkøbt fra Sverige. Af største vigtighed er det, at Jesper K. har udarbejdet en meget fin og pædagogisk vejledning, indeholdende uddybende spørgsmål og forklaringer. Er det den type eksperimentelt arbejde vi skal lave i naturgeografi? Af de efterfølgende diskussioner skal følgende nævnes: I modsætning til nogle af de forsøg som andre naturvidenskabelige fag udfører, kan vores forsøg ikke påstås at give entydige forklaringer på de naturlige forhold, som de illustrerer. Det skyldes naturligvis at faget geografi netop beskæftiger sig med komplekse sammenhænge, hvor mange faktorer spiller ind (havstrømme, vinde, erosion, geologiske processer). Nogle mente at forsøgene, af den grund, virkede for simple, mens andre netop mente at de simplificerede forsøg var en

12 Geo-Nyt 59, december god anledning til at diskutere kompleksiteten. I forbindelse med tværfagligt samarbejde vil nogle af eksperimenterne sandsynligvis kunne bruges. Det showpædagogiske element som ligger i at bringe ild og vand ind i klassen, kan have en berettiget funktion. Dertil kommer at nogle elever uden tvivl vil opnå nye erkendelser via forsøgene. Udfordringen for læreren bliver så at fastholde de enkle processer overfor de svage elever, og samtidig udfordre de stærkere elever ved at diskutere de tilstødende faktorer. At det vil være svært at realisere både forsøg og en differentieret opsamling i en klasse med 28 elever, giver sig selv, men det gælder jo de fleste af reformens tiltag. Alle var dog enige om, at det vigtigste feltarbejde, som geografi altid har praktiseret og som bør udvides fremover, ligger udenfor skolen, i naturen og i samfundet. I den forbindelse blev det bemærket, at mulighederne, ikke mindst nu hvor naturgeografien opprioriteres, bliver meget forskellige, afhængigt af om ens skole ligger på stenbroen eller ved et å-løb. En afsøgning af nye eksperimenter indenfor denne udfarende del af feltarbejdet vil indgå i de efteruddannelseskurser, som er under opbygning. Praktiske oplysninger: Apparater er indkøbt samlet fra Sverige. Et katalog kan skaffes ved henvendelse til L-KONSULT, Stalmästaregatan 81, Linköping, Fax/tlf Eller kontakt Jesper Kristensen for nærmere oplysninger. Hvorvidt noget tilsvarende findes i Danmark, f.eks. henvendt mod Folkeskolens Natur og teknikfag vides ikke. Internationalt samarbejde omkring brugen af vejrstationer og GIS af Flemming Sigh, Odense Katedralskole Via GLOBE samarbejdsprogrammet er GLOBE- Norge blevet inspireret af vores spæde start med et samarbejde omkring vejrstationer og vejr- og klimaundervisningen. (se: ) GLOBE-Norge lægger ud med en workshop efter jul for 13 norske gymnasier. De vil gerne have os med i et dansk-norsk samarbejde. Grækenland er ligesom os i gang med at introducere brugen af GIS i gymnasierne og efterspørger via GLOBE-Grækenland et samarbejde med Danmark, Estland, Tjekkiet og Irland. Er du og din skole interesseret i at deltage i GLOBE-samarbejdet blandt andet om disse projekter, så giv lyd på: flemming.sigh@skolekom.dk Selv om GLOBE-programmet er et UVMprogram, er det UVM s holdning, at man ikke bidrager til GLOBE-samarbejdet ud over driften af GLOBE koordinatorfunktionen. Det er således op til din rektor, om han/hun vil afse midler til at profilere skolen og dens lærere via et nationalt og internationalt samarbejde omkring konkrete undervisningsforløb inden for naturvidenskabsundervisningen med fokus på miljøundervisningen. De nordeuropæiske GLOBE samarbejdslande har taget initiativ til at styrke det europæiske samarbejde, især da ny teknologi i undervisningen stiller store krav til lærerne, og dermed lægger op til videns- og materialedeling ud over de nationale grænser. Vi har derfor netop dannet GLOBE-Europe. Om vi ad den vej kan skaffe midler via EU undersøges. Vær også opmærksom på, om undervisningsmaterialet omkring Østersøen på kan bruges i samarbejdet med de andre naturvidenskabelige fag fremover. Kritik, gode ideer og tilføjelser, f.eks. opgaver etc. modtages gerne af undertegnede eller forfatteren.

13 I fordums dage belærte en af mine lærere os elever om, at»lærerens fornemmeste opgave er at gøre sig selv overflødig«. Jeg har siden stræbt ihærdigt efter dette mål og er nu ganske tæt på, tror jeg nok. I hvert fald kan jeg konstatere, at amternes kort, luftfotos og tematiske data, præsenteret med et GIS-program, rummer en pædagogiske guldgrube, der bringer mig tæt på nirvana. Hvor tit oplever man at blive inviteret i skole en hel lørdag af sine elever, blot for at låse op, lave kaffe og te samt hjælpe til med småting, mens eleverne er dybt engageret i deres geografi-opgave. Nå, nu skulle eleverne da også præsentere deres opgavebesvarelse på kongrescentret et par dage efter, så noget stod på spil. Alt hvad der kan krybe og gå inden for kortbranchen og formidlingen af geografiske data i Danmark, herunder Geografforlaget, er med i foreningen Geoforum ( ). Denne forening afholdt for nylig deres 3-dages årskonference i Odense, hvor udveksling af ideer og viden om GIS-, foto- og 3D-teknologi samt brugen af geografiske data udgjorde hovedemnerne. Foreningen er meget opmærksom på, at et samarbejde med undervisningssektoren er et væsentligt element i udbredelsen af geografiske data i såvel offentligheden som erhvervslivet, og at vores elever er de kommende medarbejdere og kunder. Derfor havde foreningen inviteret et halvt hundrede elever og geografilærere fra nærområdet med til en særlig tilrettelagt konferencedag, hvor eleverne dels oplevede et par konferenceindlæg henvendt til de professionelle deltagere, dels blev præsenteret for universiteternes uddannelsestilbud inden for geodata-området, og endelig oplevede gymnasiekammeraters præsentation af geoforløb, hvori GIS og ortofotos indgik. Geo-Nyt 59, december Geografielever præsenterer GIS- og ortofoto-anvendelse på»kortdage 2004«På konferencen præsenterede elever fra Frederikshavns Gymnasium og HF deres arbejde. Skolen samarbejder via GLOBE-programmet med kolleger i USA samt teknisk med Nordjyllands Amt, der anvender ESRI s ArcView GIS-program. Ligeledes var elever fra Odense Katedralskole på podiet. Skolen samarbejder via GLOBE-programmet med USA, COWI og Fyns Amt, der anvender MapInfo s GIS-program. Elevernes»ucensurerede«præsentationer på»kortdage 2004«i oktober samt sidste års elevers præsentation på MapInfo s brugerkonference for nogle måneder siden kan findes på GLOBE-Danmarks hjemmeside til inspiration for kammerater

14 Geo-Nyt 59, december og kolleger. ( ). I kan jo starte med at konstatere, - at undervisningen i målestoksforhold ikke har bidt sig fast. - at en god IT-præsentation også er en udfordring, når man som 3x har fået placeret store dele af materialet godt gemt bag mange links rundt på de enkelte sider. - at vi som lærere skal til at loppe os, hvis vi vil være på bare noget der ligner omgangshøjde med vores elever på ITfronten. På kan også findes en beskrivelse af amts-samarbejdet. Flere amter har tilbudt deres gymnasier teknisk samarbejde omkring GIS- og data-installationen. Flemming Sigh Odense Katedralskole. GLOBE-koordinator for UVM Ny type undervisningsmidler til naturgeografi For nylig udsendte STV Education og Geografforlaget en DVD + bog»den lille seje satellit«af Charlotte Autzen. Materialet omhandler den danske Ørsted satellit og folkene bag den. Udgivelsen er ikke en traditionel lærebog, heller ikke en TV-udsendelse, men en DVD rettet mod gymnasiets naturvidenskabsfag som en starter eller et idéoplæg. Ideen er via billed- og lydmediet - at præsentere eleverne for en appetitvækker før man dykker ned i udvalgte fagområder, - at anvende eksempler på naturvidenskab fra elevernes tidsalder, så aktuelle som mulige, - at udnytte billedmediets grafiske muligheder for at vise rumlige figurer og animationer, - at vise eksempler på naturvidenskab, hvor danske forskere er med, - at præsentere menneskene og deres nysgerrighed bag projekterne. - at vise, at man skal kunne noget have en viden for at generere ny viden, - at den moderne teknologi nok er kompliceret, men ikke utilgængelig, - at vise at projekter og løsninger kræver et tæt samarbejde imellem mange fagfolk. - at vise naturvidenskabens bredde og sammenhænge med samfund og etik. Det er naturligvis meget ønskeligt at få så mange reaktioner fra elever og lærere som muligt på den nye type materiale, som er for dyrt at producere til, at det almindelige forlagsmarked kan binde an med produktionerne. Der skal derfor midler ind fra det offentlige og fra fonde. Charlotte Autzen er lige nu i gang med en produktion om forskerspirerne, så vores elever kan se eksempler på, hvad gymnasiekammerater rundt i landet kaster sig ud i. Andre produktioner er på tegnebrættet, hvor vi følger skildpadders liv og færden i Atlanten (biologi, kemi, oceanografi og dyreetik) samt om vandet fra Østersøen til Nordsøen. Det internationale polarforskningsår i er ligeledes en oplagt mulighed at drage ind i undervisningen. Hvad mener Geo-Nyts læsere om pilotprojektet Den lille seje satellit? Send din og dine elevers mening og eventuelle nye ideer til kommende produktioner til Geo-Nyts redaktion eller direkte til mig. Flemming Sigh Odense Katedralskole. flemming.sigh@skolekom.dk

15 Geo-Nyt 59, december Det 8. nordiske Forskersymposium: Naturfagsdidaktikkens mange facetter. Den nationale programkomité har hermed fornøjelsen af at invitere til Det 8. nordiske Forskersymposium om undervisning i naturfag. Symposiet afholdes fra d. 30. april til d. 3. maj 2005 i Aalborg, Danmark. De nordiske forskersymposier er konferencer med en åben og uhøjtidelig atmosfære og udgør et vigtigt forum for udveksling af forskningsresultater inden for naturfagsdidaktikken i hele uddannelsessektoren i Norden. Symposierne bygger bro mellem forskning, udviklingsarbejde og praktisk undervisning og er åbne for forskere og undervisere på alle niveauer. De er derfor et centralt mødested og udgangspunkt for netværksdannelse inden for naturfagsdidaktikken i den nordiske kulturkreds. Symposierne afholdes på skift i de nordiske lande med tre års mellemrum. Det første symposium blev afholdt i 1984 i Ebeltoft i Danmark. Dette 8. symposium i rækken har fået undertitlen Naturfagsdidaktikkens mange facetter, hvilket skal illustrere den mangfoldighed, der kendetegner feltet, og som afspejler sig i symposiets 10 temaer: Den reflekterende praktikers arena Praktisk og eksperimentelt arbejde i naturfag Læring og læringsværktøjer Elevers/studerendes interesse for naturfagene Læring udenfor skolen Læreplan og begrundelsesdiskussioner Internationale og komparative studier Naturvidenskabernes natur Uddannelse og efteruddannelse af undervisere på alle niveauer Naturfagsdidaktisk forskning strategier og metoder Symposiets program består af plenumforelæsninger, parallelle sessioner, rundbordssamtaler og posterpræsentationer. Sproget på symposiet vil primært være skandinavisk. Symposiet er for forskere, undervisere og andre, som er interesserede i uddannelses- og undervisningsmæssige spørgsmål på alle uddannelsesniveauer inden for naturfagsområdet. Tilmeldingsfristen er d. 1. marts 2005, dog skal forslag til bidrag i form af posters, papers og rundbordssamtaler indsendes senest d. 15. januar Yderligere informationer kan findes på symposiets hjemmeside: Jens Dolin Dansk Institut for Gymnasiepædagogik Engene ved Møllehus efter»sort Sol«. Foto: LWO

16 Geo-Nyt 59, december Invitation til Space - Camp - konkurrence I lighed med sidste år opfordres du til at formidle følgende invitation til dine elever International Space Camp 2005 Geografikonkurrence for elever angående Jordens miljøtilstand Opgavetitel: Miljøovervågning fra satellit Giv en redegørelse for på hvilken måde jordens miljøtilstand kan analyseres fra satellit. Der vælges et eller f lere eksempler, der både belyser den tekniske baggrund og de analyseresultater, der fremkommer. Giv endvidere en vurdering af de virkninger sådanne undersøgelser af jordens miljøtilstand kan få for ændringer i den politiske opinion - lokalt og globalt. Astronautsimulationer. Foto: Spacecamp 2004 Opgavens omfang er 5-10 A4 sider inkl. illustrationer og figurmateriale. Besvarelsen sendes senest d. 31. marts 2005 til: Lektor Peter Brøgger Sørensen, Aabenraa Gymnasium og HF Forstallé Aabenraa Spørgsmål vedrørende opgaven kan rettes til brogger.p@inet.uni2.dk Præmier To rejser for en pige og en dreng til International Space Camp en uge i juli - august 2005 i Huntsville, Alabama, USA. I dette arrangement, der finder sted i US Space and Rocket Center i Huntsville, vil vinderne sammen med deltagere fra de amerikanske stater og ca. 30 andre lande deltage i et spændende program om rumforskning og dens anvendelser. Blandt andet vil deltagerne arbejde med en rumfærgesimulator. En geografilærer vil ledsage de to vinderelever under opholdet. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Peter Brøgger Sørensen København den 1.december 2004 Med venlig hilsen Glen Volkers Vartegnet for Space Camp. Foto: Spacecamp 2004

17 Naturvidenskab i samarbejde af Jesper Kristiansen Geo-Nyt 59, december De naturvidenskabelige foreningers NVG-kursus er nu sendt i udbud. Konsortiesamarbejdet omkring udviklingskurset til naturvidenskabeligt grundforløb blev afsluttet d. 2. november efter et 2 dages seminar på hotel Storebælt. Tre mødedage og mellemliggende arbejde mellem seminarerne har førte frem til en færdig kursuspakke bestående af ti undervisningsforløb samt en didaktisk introduktion. Fagkonsulent for naturvidenskab Henry Nørgaard deltog undervejs og sparrede udviklingsgrupperne. Vores kursus har altså haft fordel af en direkte deltagelse af den fagkonsulent som står for såvel læreplan som vejledning til Det Naturvidenskabelige Grundforløb. Tilbudet om NVG-kurset er sendt til gymnasierne rundt omkring i landet, og det bliver spændende at se om der bliver efterspørgsel på kurserne. I forbindelse med udviklingskurset deltog der i alt 8 geografer fra vores egen forening, og tælles de biologi, kemi og fysiklærere med som også havde geografi som f.eks. sidefag, ja så var geografifaget repræsenteret ved ikke mindre end 12 geografer. Fortsat samarbejde mellem de fire naturvidenskabelige foreninger. Foulum forsøgscenter ved centerleder Finn Bendixen rettede kort før fristen for efterårets ansøgninger (15.nov.) om nye udviklingskurser henvendelse til geografilærerforeningen for at få os med i et konsortium (Foulum forsøgscenter, Danmarks Jordbrugsforskning, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og KVL ), som skulle lave et udviklingskursus i feltarbejde, som led i projekter i Naturvidenskabeligt grundforløb. Vi fra geografi takkede hurtigt ja, men det viste sig at de andre naturvidenskabelige foreninger ikke umiddelbart havde givet deres tilslutning pga. af tidspresset omkring ansøgningsfristen. Et hurtigt teleopkald til Jesper Mebus, ny formand for biologilærerforeningen (også geograf), fik biologerne med i konsortieansøgningen og efter fristens udløb meldte fysik og kemi også deres interesse. De fire faglige foreninger for naturvidenskab fortsætter dermed deres samarbejde, og vi sætter selvfølgelig vores lid til at samarbejdet med Foulum forsøgscenter får støtte fra undervisningsministeriet. Nogle af eksemplerne på kurserne i feltarbejde er følgende: 1. Nitratudvaskning i økologisk sædskifte 2. Vomgasser og drivhuseffekt 3. CO2-måling i jord 4. Kvælstofkredsløb i land-/jordbrug 6. Klorofylmåling i felten 7. Jordbehandling og emission af lattergas 8. Livscyklusvurdering af fødevarer og landbrugsafgrøder 9. Jordbonitet og jordstruktur 10. Klimaforandring og ændrede dyrkningsformer 11. GMO-afgrøder 12. Vandmiljø og Vandmiljøplanerne 15.Luftmiljø: lugtgener, påvirkning af mennesker (sundhed), natur og miljø.

18 Geo-Nyt 59, december Liste over resursepersoner Geografilærerforeningen: Generalforsamlingen ønskede at se en liste over de personer, som meldte sig, da foreningens bestyrelse efterlyste»ressourcepersoner«, der skulle bistå med det omfattende arbejde med gymnasiereformen. Listen ser foreløbig således ud. Sjælland: 1) Jens Jørgensen, Nykobbelvej 5, Skovsø, 4200 Slagelse, , 2) Steen Ussing, Bakkedraget 28, 3460 Birkerød, , mail: 3) Lone Glenstrup, Dyssevænget 24, 4800 Nykøbing, , 4) Vibeke Marquardsen, Keidamsvej 4, 4760 Vordingborg, 5) Jesper Parsholt, Sønderjyllands Allé 25, tlf. privat: , 6) Tove Overgaard, Valdemarsgade tv. Frederiksberg , 7) Ellen Christensen, Næstved Gymnasium og HF 8) Kirsten Kongstad, Næstved Gymnasium og HF 9) Tomas Westh Nørrekjær, 10) Johan Drost, 11) Jørgen Lorentzen, Avedøre Gymnasium, Blytækkerporten 2, 2650 Hvidovre, 12) Lisbeth Jacobsen, Roskilde 13) Jesper Kristiansen, Næstved Gymnasium og HF 14) Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium 15) Helle Oelund, Helsingør Gymnasium Jylland: 1) Birgit Justesen, Husbondvej 35, 8850 Bjerringbro, , 2) Peter Brøgger Sørensen, Møllepold 17, 6200 Aabenraa, , 3) Joan Hegelund, Overmarken Holsted 4) Karl-Erik Christensen, Silkeborg Amtsgymnasium Medhjælp: 1) Bent Valeur, 2) Bodil Nydal, Aasiaat, Grønland, Liste over geografer der deltager i udviklingskurset for:»det naturvidenskabelige grundforløb«1) Jesper Kristiansen, Næstved Gymnasium og HF (medlem af styregruppen for kurset) 2) Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium 3) Kirsten Kongstad, Næstved Gymnasium og HF 4) Joan Hegelund, VUC Fyn 5) Lisbeth Jacobsen, Amtsgymnasiet i Roskilde 6) Karl-Erik Christensen, Silkeborg Gymnasium 7) Birgit Justesen, Nærum Gymnasium 8) Tove Overgaard, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg 9) Peter Brøgger Sørensen, Aabenraa Gymnasium Efteruddannelsesgrupper: Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og historie: Bjørn Buchardt, GeoCenter Vibeke Marquardsen Tove Bække Overgaard Teknologi, stofkredsløb, energistrømme og ressourcer Kjeld Rasmussen, GeoCenter Steen Ussing Lone Glenstrup Geologi; emneområder og kompetencer relevante for gymnasiefaget Ole Graversen, GeoCenter Helle Øelund Jørgen Lorentzen Forslag til indkøb af litteratur til geografidepot eller bibliotek kunne være Stephen Marshak: Earth: portrait of a planet. W.W. Norton & Company Ltd., Denne bog bruges på geologistudiet både i København og Århus og geo-konsortiet, som bla.beskæftiger sig med geologi-efteruddannelse af naturgeografilærere, har besluttet at anvende denne. Den har udførlige CD-rommer med illustrationer og animationer. Helle Øelund

19 Geo-Nyt 59, december GIS kommet for at blive! Med afsæt i en konference et kik på GIS i gymnasiet og omegn af Laust Wium Olesen Den 2. europæiske konference for undervisere, der bruger ESRI-software eller på nydansk 2nd European Conference for ESRI Education Users Ovenstående konference blev i år holdt i København i dagene november. Det skete i tilknytning til den store europæiske ESRI-bruger konference november. Med ca. 60 deltagere var uddannelseskonferencen lillebror og holdt til på Geografisk Institut, mens storebror med ca. 700 deltagere foregik på Radisson SAS Falconer Hotel. Mandagen var fælles for begge konferencer. En gruppe på en 10 gymnasielærere, fortrinsvis med geografi som fag, havde meldt sig til konferencen for en betaling på kun 900 kr. Det var godt nok billigt, det var tydeligt at erhvervslivet med interesser i GIS havde fået lov til at sponsorere. Den danske importør af ESRIs software (ArcView m.m.) var arrangør af begge konferencer. Som tekstboksen viser, bliver GIS ikke til at komme uden om i fremtiden. Så spørgsmålene er: Hvad rører der sig så af nyt på GIS-fronten, hvordan går det med GIS i den danske uddannelsesverden generelt og i gymnasiet specielt? Hvordan står Danmark i forhold til andre lande på dette område? Og hvordan kommer vi videre med GIS i gymnasiet? GIS-fronten: Jack er Gud. Programudviklingen af GIS styres først og fremmest af kommercielle behov, af myndigheders behov og kun delvis af undervisningsbehov. ESRIs grundlægger, Jack Dangermond, har dog en forkærlighed for undervisningsverdenen, så da han talte til den 700-tallige forsamling blev der lyttet. Hans præsentation hed: GIS The Language of Geography 1. Den var en klar hyldest til GIS i almindelighed, og ESRIs programmer i særdeleshed. Men i en verden med stigende kompleksitet, flere udfordringer og modsætninger, er GIS som geografiens sprog en hjælp til at beskrive, begrebssætte, kommunikere, skabe enighed og samarbejde om at klare udfordringerne i fremtiden. I Dangermonds præsentation, samt i en mere teknisk præget demonstration, som en håndfuld ESRI-medarbejdere stod for, blev ESRI-programmernes store styrker og nye features sendt ud over scenekanten til et forventningsfuldt publikum. Fra det seneste læreplansudkast for Naturgeografi B-niveau: Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre - Anvendelse og analyse af kort - Tolkning af billedmateriale - Analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske Informations Systemer). Projektarbejdet omfatter casestudier, der normalt indebærer en betydelig anvendelse af it til søgning af data og bearbejdning i GIS m.v. Og kan vi så bruge det, alt det nye? GIS-programmer og skoler Den nyeste programserie, ArcGIS 9.0 med en Globe-tilføjelse (3D panorering, zooming m.m.m.), er naturligvis imponerende, men den kræver pænt voldsomme kræfter af hardwaren, så der vil nok gå en tid inden ArcGIS 9 finder vej til skolerne. Lige nu fungerer ArcGIS 8.2 med delvis dansk brugerflade på min skole (Windows XP krævet), men andre steder har man installeret den nu ca. 6 år gamle version ArcView 3.2 (Windows 98-egnet). Skolelicenser for hver af de 3 nævnte programmer koster 7500 kr. Så hvad skal man købe? Det afhænger mest af skolens styresystemer og RAM i Pc erne, Windows 98 og beskeden RAM => ArcView 3.2; Windows XP og MB RAM => ArcGIS 9.0 med Globe. Men under alle omstændigheder kan man godt lave en masse GIS i klasseværelset med de ældre programmer. IT skal visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlingsprogrammel.

20 Geo-Nyt 59, december Som udtryk for ESRIs velvilje overfor undervisningsverdenen har de dog også udviklet gratis programmer. Det nyeste af disse kaldes AEJEE ArcExplorer - Java Edition for Education. Det er et ganske fornuftigt program til GIS. Man vil i sin geografiundervisning fx kunne gennemføre en del af de cases, som GOGIS har lagt ud på sin hjemmeside, med AEJEE. Og programmet er som skrevet helt og aldeles gratis. Man skal dog lade sig registrere som bruger for at få adgang til at downloade de knap 49 MB 2. Som en igangsætter af GISarbejdet er det et godt produkt, det kører stabilt i en overskuelig brugerflade. Men opstår ønsket under fx feltarbejde om at bruge egne indsamlede data (evt. i kombination med GPS) og foretage udvidede manipulationer af data, så må man til lommen og købe en skolelicens, for her må AEJEE stå af. GIS i uddannelsesverdenen For den lille forsamling af undervisere med GIS, de 60 deltagere i underviserkonferencen, var de mest interessante oplæg dem der kom fra undervisere selv. Også her var et par ESRI-folk med, som fx George Dailey, som bestyrer ESRIs K-12-program (Kindergarten to Class 12). Han holdt et veloplagt foredrag, støttet af en smuk gennemillustreret powerpoint 3 med også danske og europæiske eksempler. Alt hvad ESRI gør for undervisere verden over blev fremhævet, og det er øjensynlig ikke så lidt. Gennem flere andre oplæg fra deltagere fra hele Europa fik vi et indtryk af, hvor langt man er kommet i andre lande. Der var eksempler på GIS i undervisningen på flere niveauer, hovedvægten på gymnasieniveauet og universitetsverdenen, men også grundskoleniveauet og lærer(efter)uddannelse blev belyst. Det fremgår at GIS på gymnasieniveau ikke er meget udbredt, de fleste steder er man med støtte fra fx EU-programmer i introduktionsfasen, gymnasier i flere lande samarbejder, dog på et relativt simpelt niveau. Bl.a. fordi man endnu ikke kan tage det for givet, at et europæisk gymnasium er velforsynet med computere. Udbredelsen og spredningen kommer så forhåbentlig efterhånden. Generelt går det fint i universitetsverdenen, bl.a. i Danmark, de fleste steder er det præget af fremgang. Men en dr. Alvanides fra Geografisk Institut på Newcastle University kunne fortælle en bittersød historie om GISens korte opblomstring på hans institut. Udgangspunktet var et upopulært teknisk/ matematisk betonet universitetskursus i GIS, som ikke kunne trække studerende. Så fandt Alvanides ud af at integrere kurset med noget geografisk og kalde det noget andet: Location Matters. I den form blev kurset populært og der etableredes en overbygning med de studerendes projektarbejder, hvor GIS faldt helt naturligt. Alt gik godt i et par år indtil universitetet outsourcede opgaven til et privat konsulentfirma, der nu giver et hastigt svindende elevtal et kønsløst (=geografiløst) GIS-kursus for teknikkens egen skyld. De forsamlede undervisere kunne nikke indforstået til den erfaring. George Dailey fra ESRI. Foto: Annette Nielsen Peter Brøgger Sørensen fortæller om GIS-portalen. Foto: Annette Nielsen