ligeværd Ny undersøgelse af STU Thy STU i Nationalpark Thy Marianne Jelved om STU Når reformen får sin vilje februar2013 årgang 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ligeværd Ny undersøgelse af STU Thy STU i Nationalpark Thy Marianne Jelved om STU Når reformen får sin vilje februar2013 årgang 33"

Transkript

1 ligeværd Ny undersøgelse af STU Thy STU i Nationalpark Thy Marianne Jelved om STU Når reformen får sin vilje februar2013 årgang 33

2 Grennessminde Birkerød Grennessminde er et specialundervisnings og dagbehandlingstilbud for børn og unge med særlige vanskeligheder. Vi tilbyder også individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse STU Tornevangsvej Birkerød vild udvikling i dit tempo Erhvervsskolen Vestjylland tilbyder en helhedsorienteret uddannelse til unge der ikke har forudsætningerne for at påbegynde et ordinært uddannelsestilbud. Eksempler på forløb STU Kursusforløb indenfor håndtering af motorsav og småmaskiner, natur og miljø, landbrug, køkken. Uddannelses- og erhvervsafklaring. Dagtilbud på skolens egne linjer indenfor landbrug, køkken, håndværk og pedel. Kompetence afklaring, personligt, socialt og fagligt. Bo tilbud i egen lejlighed med personlig støtte. Kollegie tilbud med tilknyttede uddannelsesophold på Erhvervsskoler, VUC, landbrugsskole m.v. ERHVERVSSKOLEN VESTJYLLAND Vestergade 42 Borris 6900 Skjern Tlf.: En særlig vigtig revision I 2013 skal den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) revideres. Revisionen af lov nr. 564 om STU en er en af de helt store fokuspunkter for Ligeværd. Derfor har STU en en stor plads i dette nummer af Ligeværd. Ligeværd kaster al sit engagement og sin ekspertise ind på vægten til fordel for de unge med særlige behov. I den forbindelse er det vigtigt at få en velargumenteret og kvalificeret revision af STU en, som bygger på den virkelighed de unge møder under et STU-forløb, der kan munde ud i en justering af eventuelle åbenlyse uhensigtsmæssigheder eller deciderede urimeligheder. En kvalificeret revision af STU en, som alle er pligtige til at give de mange unge, bygger først og fremmest på en lyttende og velargumenteret debat fra alle vinkler. Ligeværd fortsætter med en række artikler i dette nummer sine indspark til revisionen af STU en. I dette nummer kan du læse en reportage og interview med såvel lederen og nogle unge STU-elever på Nr. Vesterskov i Vendsyssel. Nr. Vesterskov er en af de skoler, som en ny undersøgelse af STU, tager udgangspunkt i. Cand. mag. i lærings- og forandringsprocesser Kathrine Vognsen, Aalborg Universitet, som har foretaget undersøgelserne, skriver sine hovedkonklusioner i en artikel i Ligeværd. Den lokale kritik af tilbuddene til unge med særlige behov har været massiv i Sønderborg. På initiativ af Ligeværds lokalforening har politikere fra Sønderborg Kommune været på en tur for at få inspiration til en revurdering af de lokale STU-tilbud. Turen bragte politikerne til Bøgevangsskolen i Vejle og Troldkærskolen i Rødding. Bo- og uddannelsesstedet Elmelund ved Thisted og Thy STU har indledt et interessant og perspektivrigt samarbejde med Nationalpark Thy. Ligeværd vil i de kommende numre af bladet fortsætte med at fortælle historien om STU og give sine indspark til revisionen af loven om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Bladet Ligeværd byder læserne velkommen til God læselyst. PC E N S K O L E F O R L I V E T 2

3 Ligeværd udgives af Foreningsfællesskabet Ligeværd Foreningsfællesskabet består af: Landsforeningen Ligeværd (LL) Unge for Ligeværd (UFL) Skolesammenslutningen Ligeværd (SL) Foreningen af uddannelsessteder Ligeværd (FUS) Bo- og Udviklingsfonden for borgere med Særlige behov (BUS) Netværket Den Helhedsorienterede Indsats (DHI) Ansvarshavende redaktør Jørn Lehmann Petersen Redaktion Peter Christensen Abonnement og medlemskab Oplag 2500 Design og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Næste blad udkommer 27. marts Udbringes pr. post senest den 2. april. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 1. marts Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Foreningsfællesskabets holdninger. Kontakt Foreningsfællesskabet Ligeværd, Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov, tlf Formand Jørn Lehmann Petersen, tlf Koordinator på sekretariatet Lars Pedersen, tlf Annoncer Forside Forsidefoto: Chresten Heesgård Ibsen/CHIB Pressebureau Svært at få de unge godt videre Nr. Vesterskov overvejer at etablere en socialøkonomisk virksomhed At finde sig selv og den rigtige plads i samfundet - kan man kalde det uddannelse? Cand. mag. Kathrine Vognsen har udarbejdet en undersøgelse af STU i forbindelse med et speciale på AAU Politikere fra Sønderborg på tur Tre politikere havde den lokale ildsjæl i Ligeværds lokalforening, Jørn Thrane, taget med på tur for at se på STU-tilbud Elmelund bliver en del af landsdækkende netværk STU Thy samarbejder med Nationalpark Thy Det er på sin plads at diskutere en særlig STU-ydelse Kulturminister er trådt tilbage som formand for Ligeværd. Vi bad Marianne Jelved give hendes bud på de store udfordringer i 2013 Stafetten Stafetten er denne gang skrevet af Orla Hav, socialdemokratisk folketingsmedlem og formand for Børne- og Undervisningsudvalget Temamøde og generalforsamling i Landsforeningen Ligeværd Landsforeningen Ligeværd afholder temamøde og generalforsamling i Vejle fredag den 15. til lørdag den 16. marts Lige værd at vide Hvordan går det mon når førtidspensionsreformen får sin vilje Tonny Brøgger, sekretariatet Ligeværd, gennemgår det overordnede indhold i reformen Rummelige næver Projektet "Fællesskab med mere perspektiv" uddanner smede, vvs'ere og andre håndværkere til mentorer for unge med særlige behov Ligeværd i EU Ligeværd deltager i EU-støttet projekt med 5 partnerlande, der skal få flere mennesker med særlige behov i arbejde Den Gamle By Den Gamle by har planer om, blandt andet i samarbejde med Ligeværd, at skabe praktikog arbejdspladser for unge med særlige behov

4 Tekst: Tinka Brøndum foto: Nr. Vesterskov Svært at få de unge godt videre Nr. Vesterskov overvejer at etablere en socialøkonomisk virksomhed, hvor de unge STU-elever kan tilbydes job med løntilskud efter endt uddannelse. Det er vigtigt for os at få de unge godt herfra. De skal ikke rejse ud til ingenting. Vi forsøger at få dem afklaret, mens de er her, selvom det ikke ligger i STU-uddannelsen. Vi oplever desværre, at det bliver sværere og sværere for kommunerne at finde gode botilbud og meningsfuld beskæftigelse til vores unge, siger Karen Gadensgaard, leder af den selvejende institution Nr. Vesterskov ved Dybvad i Vendsyssel. Nr. Vesterskov tilbyder STU, individuelle afklaringsforløb, bostøtte og dagtilbud til unge med særlige behov. STU-eleverne har fyldt meget på stedet, siden den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse blev lanceret. I 2012 færdigjorde 10 unge deres STU på Nr. Vesterskov. I øjeblikket er 18 elever under uddannelse på den landligt beliggende institution, der har landbrug med kødkvæg og heste, gartneri, maskinpark samt skovbrug med snedkeri, tømrerværksted og køkken. Fortsat beskæftigelse og udvikling Nr. Vesterskovs medarbejdere og elever indgår i den undersøgelse, som cand. mag Kathrine Vognsen har gennemført af STU ens betydning for de unge. Kathrine Vognsen konkluderer bl.a., at de unge er glade for STU en, men at den langt fra altid baner vej for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Og netop dét forhold har fået bestyrelse og ledelse på Nr. Vesterskov til at tænke i helt nye baner. - Flere af vores unge har svære ADHDproblematikker og intellektuelle vanskeligheder. Flere af dem har så store vanskeligheder, at de tidligere ville have boet på en døgninstitution. Alligevel tror de ofte, at de kan komme ud og arbejde et sted. Men store dele af arbejdsmarkedet af i dag har desværre ikke råd og kræfter til at beskæftige unge med store vanskeligheder og stort behov for støtte, siger Karen Gadensgaard. - Der findes gode beskyttede værksteder inden for pakkeri, keramik, glas osv., men vores unge har behov for at komme ud i luften og bruge sig selv. Derfor er vi i gang med at oprette en socialøkonomisk virksomhed og blive godkendt til beskyttet beskæftigelse inden for gartneri og landbrug. På den måde vil vi kunne tilbyde de unge beskæftigelse, når STU en er afsluttet. - Vi forestiller os, at de kan arbejde her i en årrække, måske til de er op til 40 år. Vi vil fortsat bestræbe os på at udvikle dem, så de bliver i stand til at bestride en form for job ude i samfundet. Vi ved, at der inden for landbrugssektoren er flere arbejdsgivere, der gerne vil tage et socialt ansvar, når de unge er klar til at blive sluset ud på en arbejdsplads. Her kan vores tilbud om yderligere afklaring være et godt springbræt. Udvikler sig meget i STU-forløbet Læring til livet er afsættet for alle aktiviteter på Nr. Vesterskov. Målet er, at de unge skal rykke sig så meget som muligt fagligt, personligt og socialt. Da de fleste STU-elever slår knuder på sig selv i klasseværelset, er decideret klasseundervisning i dansk og matematik stoppet. I stedet lærer de unge nu dansk og matematik, mens de læser madopskrifter, skriver indkøbssedler, handler ind, beregner fodermængder, måler op i snedkerværkstedet m.v. - Vi udarbejder en PAS-analyse, når eleverne kommer, så vi kan følge deres udvikling i forløbet og se, hvor der er udviklingsmuligheder. Vores elever har altid fået at vide, hvad de ikke kunne i skolen. Vi prøver at booste deres stærke områder. Nogle gange bliver det så også muligt at løfte de svagere områder, siger Karen Gadensgaard. Alle STU-elever indleder opholdet med at være rundt i de forskellige værksteder køkken og rengøring, kreativt værksted, pedelopgaver, landbrug, hestehold, smedeværksted, skovbrug osv. Herefter tilknyttes de det eller de fagområder, der interesserer dem mest. De fleste er i virksomhedspraktik flere gange. Afhængig af ønsker og muligheder kan det både være tæt på Nr. Vesterskov og længere væk. Nr. Vesterskov har flere huse, hvor de unge bor tre og tre sammen. Hertil kommer tre små boliger, hvor eleverne bor alene oftest som optakt til en udslusning fra Nr. Vesterskov. Botræningen vægtes højt i bestræbelserne på at styrke de unges prak- 4

5 Karen Gadensgaard ønsker Mia god ridetur. Mia er færdig med sin STU til april, men hun er meget ked af at skulle forlade Nr. Vesterskov. tiske og sociale kompetencer. Derfor skal alle deltage i indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, fritidsaktiviteter m.v. med støtte fra stedets botrænere. De skal også deltage i foredrag og andre fællesarrangementer. - Mange af vores elever mangler helt basal viden, f.eks. omkring hygiejne. Derfor trækker vi mange fagfolk herud. Vi har f.eks. haft besøg af en sexolog, en læge, en tandlæge og en ergoterapeut, fortæller Karen Gadensgaard. Sager kan trække i langdrag Et års tid før STU-eleverne er færdige med deres uddannelse, begynder Nr. Vesterskov typisk at opfordre kommunerne til at få afklaret, hvad der skal ske med de unge efter endt uddannelse. Nogle gange besværliggøres afklaringerne af, at der er hyppige skift i sagsbehandler-korpset. I andre tilfælde kan manglende beslutninger omkring fremtidigt forsørgelsesgrundlag, mangel på boliger med tilstrækkelig bostøtte eller uafklarede forhold omkring beskyttet beskæftigelse trække sagerne i langdrag. I enkelte tilfælde er det endt med, at den unge får forlænget sit ophold på Nr. Vesterskov med et eller flere afklaringsforløb, fordi kommunen ikke ved, hvor de skal placere den unge. Vil gerne blive på Nr. Vesterskov 20-årige Mia Elena Pedersen vil hellere 5

6 Nicklas er meget afklaret omkring sin fremtid. Han vil tilbage til hjemegnen og have arbejde på en gård med køer. Nicklas har fået styrket de sociale og praktiske færdigheder på Nr. Vesterskov, hvor han udover arbejdet med køerne har pligter med indkøb, madlavning og rengøring. end gerne have sit ophold forlænget. Hun er færdig med sin STU til april i år og kan ikke forholde sig til, hvad der skal ske derefter. Hun har tidligere boet på en gård hos en plejefamilie og vil helst arbejde med dyr. Hun vil kun flytte til et sted, hvor hun kan få sin fugl med og få lov til at holde hund. Allerhelst vil hun blive på Nr. Vesterskov, hvor der er højt til loftet og forståelse for de problemer, som hendes ADHD afføder i forhold til at strukturere hverdagen. Mia synes, hun har lært meget af at gå på Nr. Vesterskov. Hun arbejder med hestene og har været i praktik på et kvægbrug, hos en svineavler og hos en opdrætter af akvariefisk. Hun er blevet bedre til at omgås andre og ryger ikke ind i så mange tøsekonflikter mere. Men hun har stadig svært ved at styre hverdagen med indkøb, rengøring, mødetider på praktiksteder m.v. og synes, at hun helt sikkert kunne profitere af at blive på Nr. Vesterskov, hvis stedet opnår godkendelse til beskyttet beskæftigelse. Bedre sociale færdigheder 19-årige Nicklas Hoff er i gang med sit 2. STU-år på Nr. Vesterskov. Nicklas Hoff er bevilget pension, bl.a. på grund af et større synshandicap, og målet med hans STU er primært at styrke hans sociale færdigheder. Nicklas fortæller, at han var ret sur og indadvendt, da han kom til Nr. Vesterskov fra et efterskoleophold. Han ville ikke bo med de andre, og de andre ville ikke have noget med ham at gøre, fordi han var gnaven. Nu er han blevet meget mere social. Han bor med to andre i Nr. Vesterskovs gule hus, og hans lune bemærkninger og tørre humor bevirker, at der ofte er venner på besøg i huset. Nicklas er opvokset på en gård og har haft svært ved at acceptere, at hans synshandicap bl.a. gør det umuligt for ham at få traktorkørekort. På Nr. Vesterskov fodrer han køer og kalve, renser ud, henter ensilage, valser korn til foder m.v. Det er også hans opgave at rive gårdsplads og slå græs om sommeren. Han er pligtopfyldende og trives i omgangen med dyrene. Når han er færdig med STU, vil han tilbage til Sulsted-området, hvor han kommer fra og kender mange. Udfordringen bliver at finde et botilbud, der tilgodeser hans store ønske om at bo på hjemegnen og hans håb om at få arbejde på en gård med køer. 6

7 At finde sig selv og den rigtige plads i samfundet - kan man kalde det uddannelse? STU en har stor betydning STU en har stor betydning i arbejdet på at give den enkelte unge optimale muligheder for at klare sig videre frem i livet, viser en undersøgelse lavet i forbindelse med et speciale på Aalborg Universitet. Undersøgelsen har sit udgangspunkt på institutionen Nr. Vesterskov ved Dybvad i Nordjylland og inddrager desuden Frederikshavn og Brønderslev kommuner. Modningen og arbejdet med refleksionsevnen og deraf større forståelse for egne muligheder og begrænsninger, er den form for læring under STU en, der kan ruste den unge til højest mulig grad af selvhjulpethed videre i livet. I den periode de er her, kan vi give dem nogle rammer og en modningsperiode. Det er jo ligeså meget den treårige modningsperiode, som STU en giver, der giver dem tid og ro til at få lært lidt mere om, hvordan man gebærder sig, der måske gør dem mere rustede til at være i samfundet. I juni 2007 vedtog Folketinget enstemmigt STU-loven (Lov 564) om en 3-årig Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. STU ens formål er at give den unge faglige og sociale kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og så vidt muligt til beskæftigelse videre frem. Undersøgelsen af STU ens betydning bygger på observationer og interviews med aktører, der på forskellig vis har berøring med STU-processen. Ved at analysere erfaringer og beretninger om STU arbejdet, var undersøgelsens hensigt at skabe en dybere indsigt i den betydning STU en har for de unge og for samfundet. Modning til selvhjulpethed Det at modnes er et centralt element i STU en, hvor der tages udgangspunkt i de områder, den enkelte unge har behov for at udvikle og modnes i forhold til. Det er vigtigt at give den unge tre års ro til at finde sig selv og få afklaret sine muligheder Som lederen på Nr. Vesterskov, Karen Gadensgaard, påpeger: I den periode de er her, kan vi give dem nogle rammer og en modningsperiode. Det er jo ligeså meget den treårige modningsperiode, som STU en giver, der giver dem tid og ro til at få lært lidt mere om, hvordan man gebærder sig, der måske gør dem mere rustede til at være i samfundet. STU en har således ikke bare det formål at lære den unge faglige og sociale kompetencer med henblik på den højest mulige grad af selvhjulpethed og at ruste dem til samfundets krav. Men også de mere eksistentielle dimensioner er vigtige, som eksempelvis følelsen af at kunne noget, at være en succes i eget liv. UU-vejleder i Jammerbugt Kommune, på undersøgelsestidpunktet UU-vejleder i Brønderslev Kommune, Lene Hedemand siger: De får tre års ro til at finde sig selv. Tekst: Kathrine Vognsen, Cand.mag i Læring og forandringsprocesser, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet 7

8 Udgangspunktet skal være den enkelte og dennes behov. Vi skal skabe mulighed for, at de unge kan opnå kompetencer, hvor de kan komme til at føle sig mere værdsatte, mindre byrdefulde, og samtidig skal de have mulighed for at opbygge de værdifulde venskaber, som er så nødvendige for at få så godt et socialt liv som muligt. Det skal være slut med at diskriminere på dette område. Mange af de her unge, de er jo simpelthen så nederlagsprægede, når de kommer ind, så de får tre år til at finde sig selv og finde ud af, at de er rent faktisk en succes i deres eget liv. Og den synes jeg er meget vigtig. Denne modningsperiode kan meget vel være den, der gør en forskel for de unge i forhold til det at skulle klare sig selvstændigt videre frem i livet, på trods af de problemer de har. De unge på STU har brug for anerkendelse Selve brugen af begrebet uddannelse om STU en har stor indflydelse på den betydning STU en har. Med STU en har alle unge i det danske samfund fået mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Der er således ikke længere nogen borgere i det danske samfund, der ikke har muligheden for at få et papir på, at de har gennemført en ungdomsuddannelse. Et centralt aspekt er dermed den anerkendelse, der ligger i, at man fra samfundets side accepterer, at denne udsatte gruppe unge tilbydes en mulighed for at uddanne sig, og at man netop anvender begrebet uddannelse om denne proces. At samfundet har givet disse unge et retskrav på uddannelse har en særlig betydning for hele grundlaget for STU en, hvilket diskussionen i folketingssalen under STU-lovens behandling i 2007 bar præg af. Det fremgår af dette citat af Tina Petersens (DF) ved forslagets behandling: Udgangspunktet skal være den enkelte og dennes behov. Vi skal skabe mulighed for, at de unge kan opnå kompetencer, hvor de kan komme til at føle sig mere værdsatte, mindre byrdefulde, og samtidig skal de have mulighed for at opbygge de værdifulde venskaber, som er så nødvendige for at få så godt et socialt liv som muligt. Det skal være slut med at diskriminere på dette område. Det drejer sig om ikke at diskriminere på dette område, som her understreges. Der ligger en stærk anerkendelsesdimension i STU-loven, ikke kun på baggrund af selve begrebet uddannelse, men også i forhold til, at de unge skal føle sig mere værdsatte i samfundet via opnåelse af kompetencer og færdigheder, der kan få dem til at føle sig mindre byrdefulde. Begrebet uddannelse skaber forventninger. Læring er et grundlæggende behov hos mennesket, hvilket også betyder, at samfundet, naturligt nok, ofte drager paralleller mellem det at tage en uddannelse og det at lære noget. Læring ligger implicit i forståelsen af begrebet uddannelse. En stor del af opfattelsen af, at de unge har fået lige muligheder bygger på begrebet uddannelse. Før STU en, blev der arbejdet med de unge ude på institutionerne. Netop motivationen hos den unge til læring i STU-processen, kan ligge i, at man nu anvender begrebet uddannelse. Det fører videre til de mere eksistentielle aspekter omkring muligheden for uddannelse, der kan føre til øget selvværd og følelse af mening med tilværelsen. I den optik skaber selve ordvalget, italesættelsen af processen, betydning. Det at anvende ordet uddannelse i stedet for fx at kalde STU en for et pædagogisk forløb, kan dog have utilsigtede konsekvenser, for de unges forventninger til fremtiden, som underviser Birgit Bjerregaard, Nr. Vesterskov, udtaler: Jeg synes lidt STU en er en narrehat for de unge. Der er ikke tænkt på, hvad den unge skal videre, der er ingen overbygning til STU en. De får et papir, som de alligevel ikke rigtigt kan bruge til noget. På den anden side virker de jo stolte og glade over at få det stykke papir, så det har jo en eller anden funktion alligevel at kalde det noget Dobbeltheden i anvendelsen af uddannelsesbegrebet synliggøres her. At STU en kan give den unge forventninger om en fremtid på arbejdsmarkedet, som alligevel ikke er realiserbar, men at STU en samtidig kan gøre den unge stolt og glad og dermed medvirkende til følelsen af selvværd og at være mindre byrdefuld for samfundet, altså det anerkendende element. Om brugen af ordet uddannelse siger en sagsbehandler i Frederikshavn Kommune: Vi ved godt at hvis du går på teknisk 8

9 skole på mekanikerlinjen så ender det med, at du bliver mekaniker. Det kan vi ikke sige med STU en. Inden STU en var der ikke en uddannelse til den målgruppe. Det er der nu. Allerede her bliver det vanskeligt at definere uddannelsesbegrebet ud fra en almindelig kontekst, det som du og jeg tænker, når vi hører ordet uddannelse. Her kommer sagsbehandleren ind på en grundlæggende kritik af spørgsmålet om det at kalde STU en for en uddannelse. I begrebet uddannelse kan der ligge nogle forventninger til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, som måske aldrig bliver en mulighed. Det er således vigtigt at arbejde med de unges forestillinger og forventninger og netop, som det også ligger i anerkendelsesbegrebet: At tage udgangspunkt i det, den unge kan, fremfor i de ting, der ikke kan blive en realitet. STU en kan betragtes som den yderste marginal for uddannelse i det danske samfund, og henvender sig til en gruppe unge, med vanskeligheder af forskellig art, der betyder, at de ikke har mulighed for at tage en ordinær ungdomsuddannelse. STU en er derfor en måde at bidrage til øget selvværd og mere mening i tilværelsen for en udsat gruppe unge i det danske samfund. At disse unge har fået mulighed for en STU kan skabe grundlag for positiv resonans i deres liv. STU ens vigtigste opgave er at hjælpe den unge til, som det formuleres af en UU-vejleder i Brønderslev at finde sig selv og den rigtige plads i samfundet. Vi ved godt, at hvis du går på teknisk skole på mekanikerlinjen så ender det med, at du bliver mekaniker. Det kan vi ikke sige med STU en. Inden STU en var der ikke en uddannelse til den målgruppe. Det er der nu. Allerede her bliver det vanskeligt at definere uddannelsesbegrebet ud fra en almindelig kontekst, det som du og jeg tænker når vi hører ordet uddannelse. Faktaboks: 743 elever har fuldført en STU 743 elever har fuldført ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) i Det er mere end dobbelt så mange som i 2010, som var første år, hvor et fuldt treårigt STU-forløb kunne afsluttes. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har det særlige kendetegn, at praktik og andre praktiske elementer indgår som en naturlig og integreret del af den unges uddannelsesplan. Et nyt notat om seneste opgørelse af aktiviteten beskriver STU fra uddannelsens start i 2007 til Et af de positive resultater er, at 17 procent af de 306, der i 2011 er faldet fra STU, til gengæld er kommet i gang med en anden ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. - Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder også unge med særlige behov. Derfor glæder det mig, at flere fuldfører STU, så også denne gruppe af unge dermed får bedre muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse samt et godt og rigt voksenliv, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. I 2007, hvor STU havde sit første optag, startede 736 unge på STU. Med udgangen af 2011 var unge i gang med en STU. I alt elever har fuldført en STU. Siden uddannelsens start i 2007 har 824 elever afbrudt uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud er personlige årsager, samt at eleven er begyndt på en anden uddannelse. (Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet) 9

10 Tekst: Thomas Thorninger Politikere fra Sønderborg på tur Tre politikere havde den lokale ildsjæl i Ligeværds lokalforening, Jørn Thrane, taget med på rundtur. Alle fra Fælleslisten i Sønderborg. Det var på foranledning af en massiv lokal kritik af tilbuddene til de unge med særlige behov. I særdeleshed de dårlige arbejds- og boforhold. Et døgntilbud ligger højt på ønskelisten. - Hvis du spørger mig, der selv har tvillinger med særlige behov, så synes jeg, at det er for ringe, at de bare bruger STU en til opbevaring. Jeg håber, at denne tur kan være med til at åbne nogles øjne for andre måder at gøre det på eller i hvert fald bare at starte en debat. Det betyder noget for de unge, at de får ordentlige muligheder for at blive voksne, forklarer Jørn Thrane. Politikerne var dermed kommet under moderat psykisk pres til at finde inspiration til en gennemgående revidering af Sønderborgs STU-tilbud. Politikere med selverkendelse - I dag er det vigtigt at høre, hvilke tanker der ligger bag skolerne, så vi kan danne os et overblik. Vi havde ikke tankerne fremadrettet mod indholdet i sin tid, da STU en blev grundlagt i det sønderjyske. Det var mere et spørgsmål om placering og få det startet op. Vi må stille os selv det spørgsmål, om vi sigter bredt nok i tilbuddene i dag?, forklarer Gitte Uttrup for Børne- og Ungeudvalget. På nuværende tidspunkt er der tre STU-muligheder i Sønderborg kommune, som ikke har stor forskel i profilerne baseret på de unges interesse. De unge selekteres på baggrund af IQ og plejebehov, ifølge Jørn Thrane. Ole Stisen havde særlig kig på arbejdsmarkedsdelen, da STU en i dag ligger i det lokale Socialudvalg uden det store samarbejde med de andre udvalg. - Vi skal ikke have en separat STU-politik. Vi skal se det i et større perspektiv især praktikpladsmodellen på Troldkær er interessant. Vi skal tage et nyt udgangspunkt ikke længere med basis i kommunens økonomiske betragtninger, men i det enkelte menneske. Erik Lorenzen, der sidder i økonomiudvalget og selv har arbejdet med tre vanskelige børn i hjemmet, havde derimod fokus på et andet aspekt. - Vi må kigge på, om vi varter de unge for meget op de er måske for meget derhjemme? Måske har de godt af at bo sammen med andre ligestillede unge. Dagen blev en øjenåbner Det var i hvert fald en øjenåbner for de sønderjyske politikere at opleve, hvordan et ungdomsmiljø fungerer godt sammen med Faktaboks: I øjeblikket er tilbuddet til flere STUegnede elever på fire timer om dagen, ifølge Jørn Thrane. Formanden for socialudvalget i Sønderborg Kommune, Jørgen Jørgensen (SF) tilbageviser i et læserbrev i Socialpædagogen de generelle anklager i artiklen mod STU i kommunen. STU-tilbuddet er et meget bredt tilbud, hvor der i særdeleshed er fokus på individuelle tilbud uddannelsestilbuddet tilrettelægges ud fra, hvad den enkelte elev har behov for Sønderborg Kommune har fire forskellige STU-uddannelsessteder/skoler. Et af tilbuddene har fokus på boglige fag de øvrige tre STU-tilbud har mulighed for at tilbyde netop det den enkelte elev ønsker og har behov for fx med fokus på praktisk og værkstedspræget undervisning. Hele byrådet får nu en invitation til at se de lokale tilbud, og det er socialudvalget der arrangerer. Om ikke andet bliver der i sat fokus på STU-området. Hvad der i sidste ende kommer ud af initiativet, vil tiden vise. et uddannelsesmiljø. At de unge kan bo sammen og herigennem lære social adfærd og lære at tage vare på sig selv, sammen med et undervisningsmiljø, hvor ens kompetencer bliver afdækket. Det gjorde turen nordpå meningsfyldt for politikerne. Der bliver med garanti noget at tage fat på i 2013 på STU-området i Sønderborg. 10

11 Bøgevangskolen I midten af 90 erne stillede den gamle husholdningsskole i Vejle sig selv et afgørende spørgsmål: Hvad vil vi egentligt med skolen? Der var langsomt kommet en større og større gruppe af sent-udviklede unge ind, som havde ændret ved skolens fundament. Løsningen blev et skifte mod de frie fagskoler. Målet blev nu i stadig højere grad at fremme de unges personlige og faglige færdigheder på flere områder. Der blev mulighed for botræning, kreative fag og mere idræt. Særlig øvelsen med at bo væk fra forældrene var noget, der krævede stedets opmærksomhed. Men på sigt gav det pote. Det gav Bøgevangskolen 10 års forspring i forhold til loven om STU, hvor botræningen blev obligatorisk. Ingen regler, kun aftaler For forstander Ole Bitsch på Bøgevangskolen er der et formål med hele strukturen på skolen. - De unge skal hjælpes på vej. De er på vej ud i voksenlivet med alt, hvad det indebærer. Derfor har vi ingen regler på skolen, men kun aftaler. De unge skal have mulighed for at opdage livet lidt efter lidt uden at gå til yder- lighederne. Det er ok med en øl eller et glas vin til en fest. Det er også ok at have en kæreste, men det er ikke tilladt at sove sammen. Det skal nok komme senere. Lige nu er de på et sted i livet, hvor der skal værnes om dem. Det skal skolen nok klare. - Når de kommer hjem til forældrene, så er det vigtigt, at de ikke skal klare al opdragelsen. Forældrene skal fokusere på at have nogle gode oplevelser med børnene, så må vi som institution ordne meget af det andet, siger Ole Bitsch. Arbejdsprøvning næste skoleår Delegationen fra Sønderborg har nu indfundet sig i spisestuen. De unge er lige færdige med fødselsdagsangen for Signe Nielsen fra Fredericia. Hun bliver 18 i dag. En stor dag - især når den kan fejres med ligesindede. Ole Bitsch er kommet på lidt af en opgave. Der er klager fra eleverne over larm på pigegangen, og der er hår i pigernes bad. Bøgevangskolen ligner alle andre skoler, hvor eleverne bor sammen. Problemerne er de samme kun behovene er anderledes. Forstanderen fortæller om, hvordan de skubber de ældre elever ud af døren. Det er vigtigt, at de kommer ned i den lokale UFL (Unge for Ligeværd), så de får et netværk og en meningsfyldt hverdag. Når de har gået på skolen to eller tre år, så sluses de lige så langsom over i deres egen bolig lige ved siden af skolen. Der får de mulighed for selv at sørge for mad, gøre rent, vaske tøj og selv at stå op om morgenen. - Vores overordnede mål er, at eleverne skal blive stabile, erklærer Ole Bitsch. - Det burde være en værnepligt at komme her. Det giver dem muligheden for et godt hverdagsliv senere i tilværelsen. Næste skoleår kommer der et nyt tiltag på banen: Parat til erhverv. Det bliver med henblik på at arbejdsprøve de unge. Hvor ligger deres kompetencer, og hvad kan de holde til. Det bliver næste skridt i målet om at skabe en meningsfyldt hverdag, når de unge forlader de trygge rammer på Bøgevangskolen. OBS: Empowerment Sønderborg er et tiltag for de unge til at komme ind på arbejdsmarkedet. Læs mere på eller kontakt projektleder Jesper Stechmann på Tekst: Thomas Thorninger 11

12 Tekst: Thomas Thorninger Troldkærskolen Hvordan lykkes det at skabe en arbejdsidentitet? Det spørgsmål er centralt for Troldkærskolen ved Rødding i Sønderjylland. Mange af de unge har nemlig ikke en realistisk opfattelse af deres egne kompetencer. Men på skolen finder de stille og roligt deres egen kapacitet. - Kravene til de unge må ikke blive for store, men de må heller ikke være for små, fortæller kurator Steen Kielberg fra Troldkærskolen. Mange af de unge kommer videre til skolens fabrikker og andre når hele vejen ud til de over 100 virksomheder, der indgår i et netværk, der tilbyder praktikpladser til de færdiguddannede. unge, der havde svært ved selv at komme på banen. Derfor var det en stor sejr for skolen, da STU en i 2007 blev indført. De ting, som stedet havde kæmpet for i årevis, var blevet moderne. De unge med særlige behov skulle have et helhedsdækkende tilbud, der hjalp dem gennem uddannelsen til job, men samtidigt sikrede dem mulighed for at lære at bo alene og indgå i en social sammenhæng. Der var fokus på det personlige. Det var noget, som var vanskeligt at samle generaliseret viden om og udnytte stordriftsmæssigt. Det indså kommunerne og gav stafetten og ansvaret videre til aktørerne længere nede i uddannelsessektoren. - Troldkærskolen er unik. De sikrer den individuelle håndholdte indsats. Det sikrer, at de unge bliver i deres job. Undersøgelser viser, at det har den højeste succesrate, der hvor uddannelsesstederne har mulighed for at rykke hurtigt ud, fortæller repræsentanten fra Ligeværd, Bodil Vibe Rasmussen. Faktaboks: Troldkær er en selvejende institution oprettet i På selve Troldkær er der plads til 23 elever - hver med eget værelse. I udflytterboliger er der ligeledes plads til 23 elever. STU er perfekt - Vores styrke ligger i at arbejde med unge. De skal have et godt liv. Men de skal også have nogle kompetencer, fortæller forstander Niels Chr. Charles. Troldkærskolen var en af de første på banen med praktisk pædagogik til de unge. Det var noget nyt i 90 erne at være arbejdsmarkedsrettet for den gruppe af STU på Troldkærskolen Ungdomsuddannelsen på Troldkær indledes med et 12 ugers afklaringsforløb, der foregår på skolens værksteder. Forud for afklaringsforløbet afholder Troldkær et møde med den unge, UU-vejlederen, forældrene og andre relevante personer. Afklaringsforløbet foregår under virkelighedsnære forhold på forskellige værksteder: Skolens træindustri, Fabrikken i Rødding, Troldkærs naturcenter & traktørsted på Jels Voldsted samt de tre værksteder på selve skolen: Skov & Byg, Jern & Metal samt Kost & Køkken. 12

13 Elmelund bliver en del af landsdækkende netværk - Kæmpestort. Keld Hvalsø Nedergaard fra Den helhedsorienterede Indsats ser masser af potentiale hos Elmelund og ikke mindst Thy STUs arbejde i Nationalpark Thy. - Jeg har ikke set noget tilsvarende. Altså samarbejdet med Nationalparken. Det er jo et enormt område med et enormt potentiale, siger Keld Hvalsø Nedergaard. Han er leder af netværket Den helhedsorienterede Indsats (DHI) og kigger forbi Thisted. Niche for turisme og natur Det gør han for at møde Elmelund og så for at opleve hele Elmelunds projekt ude i Nationalparken. - Uanset om det handler om STU en eller ej, så er der en niche her for natur-turisme og for at uddanne unge ind i det, som er meget stort. Så må vi se på de uddannelsesmæssige rammer, nævner Keld Hvalsø Nedergaard. Han besøger som en fast tradition de nye medlemmer af netværket. Masser af skov-erfaring Netværket arbejder for unge med særlige behov, og netop derfor har Alice og Elmelund netop meldt sig ind i DHI. - Jeg synes, det er inspirerende at få besøg. Så kan vi få nogle erfaringer og idéer. Keld Hvalsø Nedergaard snakker også om, at DHI godt kunne tænke sig nogle samarbejdspartnere, og det vil vi gerne være med til. Vi har jo masser af erfaringer fra skoven, understreger Alice Andersen. De er begge enige om, at netop autenciteten er vigtig. Ude i skoven betyder det, at de unge kan få støvler på og så komme ud og mærke et bøgeblad med fingrene. Ikke uddanne til ingenting - Når uddannelsen er på et autentisk niveau, så kan de også bruges til noget. Vi skal ikke uddanne mennesker til ingenting, forklarer Keld Hvalsø Nedergaard. - Ja. Hvis vi sætter noget i værk - sætter en ung et arbejde i udsigt, så skal der også være noget til dem, når de er færdige, understreger Alice Andersen. FAKTA OM ELMELUND: Elmelund er et uddannelsessted for sentudviklede unge mellem 18 og 25 år. Du kan læse mere om Elmelund på: Elmelund består af: Nørrealle - Botilbud med 10 pladser Kvisten - Botilbud med 10 pladser Thy STU og Skovhjælperlinjen - STU i samarbejde med Nationalpark Thy Toppen - udslusningstilbud med 10 pladser Bakken - Bostøtte med 7 pladser Klubben - Fritidstilbud med 40 pladser Skovhjælper - Beskyttet beskæftigelse Tekst & foto: Chresten Heesgård Ibsen/CHIB Pressebureau 13

14 Det er på sin plads at diskutere en særlig STU-ydelse I anledning af sin udnævnelse til kulturminister, og som følge deraf tilbagetræden som formand for Ligeværd, har Ligeværd bedt Marianne Jelved give hendes bud de store udfordringer i Når der er krise kan gruppen af unge med særlige behov komme i klemme og risikerer at stå bagest i køen til f. eks praktikpladser. Hvilke overordnede forhold skal vi alle være opmærksomme på, for at de bliver inkluderet og ikke hægtet af i forhold til uddannelse og arbejdsliv? - Vi skal være meget bevidste om, at vores samfund og demokrati bygger på ligeværd. Det har selvfølgelig konsekvenser, ellers giver det ikke mening at tale om ligeværd. Foreninger knyttet til Foreningsfællesskabet Ligeværd har en opgave med at hjælpe med til, at det også bliver virkelighed. Vi skal sikre os, at alle unge får mulighed for uddannelse og for deltagelse i det offentlige liv. De skal alle have mulighed for en plads på et arbejdsmarked, hvor de kan bidrage med deres kompetencer og kvalifikationer. Hvilke store konkrete udfordringer ligger der i 2013? - I 2013 skal der foretages en revision af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Revisionen har været udskudt et år. Ligeværd har stået for en stor evaluering af loven om STU, og Børne- og Undervisningsministeriet har også været i gang med en evaluering. Folketingets partier stemte alle sammen for loven i 2007, og det kan forventes, at alle partierne vil være engageret i revisionen. Desuden skal reformen af førtidspension og af fleksjob gennemføres. Det er to store opgaver, som mange af vores unge og deres forældre er optaget af. Derfor skal Ligeværd og alle foreningerne være parat til at drøfte disse opgaver med de unge og deres forældre. Hvordan vurderer du, at STU en er blevet modtaget i de år, den har eksisteret? - STU er blevet meget fint modtaget af de unge, deres forældre og af en del kommuner, men det ser ud som om, der er ret stor forskel på kommunernes brug af STU. Der bør ses på retssikkerheden. Hvilken betydning har STU en haft for de unge i målgruppen? - Mange unge har fuldført deres treårige forløb, og er enten gået videre med at øve et praktisk fag, der kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Nogle er faldet fra. Måske var de ikke undervisningsparate, men skulle have haft et andet forløb med mere træning i at være sammen med andre i undervisningssituationer, inden de trak på deres ret til tre års uddannelse. Hvis du skulle foretage din egen hurtige revision af STU, hvad ville så være dine bemærkninger? - Jeg ville nok argumentere for, at det skal præciseres, at unge har ret til tre års ungdomsuddannelse, som er tilrettelagt for den enkelte unge, så evner og interesser bliver tilgodeset. Der skal også være en progression, dvs at der er krav om en udvikling, så de unge selv kan mærke, at de klarer mere og mere. Det er også på sin plads at diskutere en særlig STU-ydelse, der kan sammenlignes med en EGU-ydelse eller en produktionsskoleydelse, som skal være uafhængig af den unges formue eller opsparing. Endelig ville jeg ønske, at tiden var inde til at revidere finansieringen af STU. Det er i dag Kommunens ansvar, men det bør være statens med et taxameter, som det også gælder for de andre ungdomsuddannelser. Samlet set, skal der gælde en retssikkerhed for den unge, og ligeværd skal være virkelighed. Førtidspensionsreformen skal udmøntes i det kommende år. Hvilke udfordringer ser du i det? 14

15 - Den store opgave bliver at ændre kulturen i administrationen, så siloerne i forvaltningerne bliver brudt ned, og de relevante faglige kompetencer kommer i spil, så det er den enkelte unges behov, der bliver sat i fokus. Myndighederne skal være forpligtet af opgaven, at give den enkelte unge de fagligt set bedste tilbud. Det er det, vi tilstræber over for alle de andre unge. Hvilke overordnede forudsætninger, mener du der skal være til de ressourceforløb kommunerne skal til at gennemføre? - Jeg håber, at ånden i reformen respekteres. Reformen vil gøre meget for, at den enkelte unge kan komme ud på arbejdsmarkedet med kvalifikationer, som kan bruges, og som efterspørges. Det kræver en helhedsorienteret indsats. Helt nøjagtigt: Hvad skal den unge trænes op i for at kunne bruge de arbejdsevner og personlige kompetencer, den unge kan udvikle og få glæde af og har brug for at blive så selvhjulpen som muligt. Den chance skal alle unge i Danmark have. Samfundet vil få meget glæde af det, for flere unge kan og vil bidrage til fællesskabet. Tror du kommunerne kan leve op til de forudsætninger? - Ja, det tror jeg, for kommunerne skal jo hjælp sine borgere med at øge sine arbejdsevner og kompetencer. Det er meningen med reformerne, og det er meningen med kommunerne: Borgerne skal hjælpes efter de love, Folketinget har vedtaget. Hvilken rolle ser du Christiansborg og andre, f.eks. Ligeværd, spille i forhold til etableringen af ressourceforløbene? - Jeg tror, der vil være meget bred interesse blandt borgerne for at følge, hvordan de nye reformer kommer til at fungere, så der vil være ekstra opmærksomhed om de erfaringer, de unge kommer til at gøre. Så det bliver spændende. Held og lykke til alle vores unge i Ligeværd. Hold sammen og hjælp hinanden. 15

16 Godt nytår til og for Ligeværd i et samfund med højt til loftet! Folketingets Børne- og undervisningsud- reelle jobs og dermed oplever ligeværd i valg har i 2012 haft flere kontakter med forhold til vores normale måde at leve på Ligeværd. Således havde vi et fint besøg med arbejde løn og fritid. Firmaet fortæller på Fyn til nogle af de skoler, der tilbyder gerne om virksomhedens gode sider. undervisning for målgruppen. Det var en Forberedelsen af sådanne forløb ligger rigtig god oplevelse og samtidig var det i undervisningen og i mestring af livsfunk- en øjenåbner! tioner. Her er der grund til at gøre under- Debatten om vores undervisningssy- visningsbegrebet bredt: Det skal handle stem kommer hurtigt til at koncentrere sig om forberedelse til at gribe og begribe livet om, hvordan vi får flest muligt på universi- med de forudsætninger, vi nu hver i sær tetet hurtigst muligt. Denne diskussion har. Det kræver oplevelser, praktiske øvel- kommer nemt til at fylde hele den politiske ser og sociale kompetencer i nogle afpas- dagsorden og pressens spalter. sede størrelser, der får den enkelte til at Det er både nødvendigt og vigtigt at vokse i sin vækst frem mod det gode liv, have fokus på andre målsætninger for un- som vi jo alle er fælles om at ville realisere. dervisningsindsatsen. Det er (heldigvis) ikke alle, der skal på universitetet! Danmark er et produktionssamfund med behov for mange praktiske kompetencer. Danmark er et servicesamfund med behov for mange personlige og praktiske kompetencer. I dette brede felt skal vi have fokus på alle borgere også dem, der har særlige udfordringer og muligheder. Hjemme i mit lokalområde har jeg en 16 Mine nytårsønsker for Ligeværds målgrupper kunne være: Orla Hav, MF Socialdemokraterne Formand for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg. Ja, vi skal inkludere; men ikke for enhver pris! Undervisning er et bredt begreb med mange læringsformer! Nogle har brug for et andet tempo Vi får et stærkere samfund, når vi skaber plads til alle som ligeværdige! end flertallet! Vi skal sikre både undervisning, forsør- Det er enkelt, at skrive disse udfordringer gelse og bolig indgår i et naturligt ned; men jeg håber vi kan gribe udfordrin- hele! gerne uanset om vi repræsenterer lovgive- solstrålehistorie om et vognmandsfirma, Vi skal arbejde for et erhvervs- og sam- re, administratorer, uddannelsesfolk, for- der har skabt plads for beskæftigelse af to fundsliv, der giver plads til særlige valtninger eller kommuner - for løsningen unge, der har behov for særlige vilkår for kompetencer og udfordrede! og de gode resultater ligger i hænderne beskæftigelse. Det har kunnet lade sig Vi skal bakke familier, der har et udfor- på alle disse aktører. Må tænkningen have gøre til stor glæde for firmaet, der får va- dret barn eller ung op, samtidig med fokus på helheder og ikke isoleret se på de sket og plejet vognparken og til stor glæde at vi sikrer frigørelsen for den unge til enkelte elementer. Heri ligger de fremtidi- for de to unge, der oplever at de udfylder et selvstændigt liv! ge gode historier! Godt nytår!

17 Temamøde & generalforsamling i Landsforeningen Ligeværd 2013 Fredag den 15. marts kl til lørdag den 16. marts kl Vejle centerhotel, Willy Sørensens Plads 3, 100 Vejle. Deltagere er bestyrelsesmedlemmer i Landsforeningens lokalforeninger samt Landsforeningens repræsentanter i de lokale handicapråd og beskræftigelsesråd. Temamøde LOKALT FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Landsforeningen Ligeværds mange medlemmer landet over er kreative og arbejdsomme, når det kommer til at udøve lokalpolitisk indflydelse; blandt andet ved oplysningsvirksomhed overfor lokalpolitikere, arrangementer for forældre og pårørende og i handicap- og beskæftigelsesråd. Der bliver lagt mange timer og kræfter i at tale de unges sag lokalt. På Landsforeningens årlige temamøde er der fokus på, hvilke muligheder der er for at få lokalpolitisk indflydelse. Og på at dele de gode erfaringer, som lokalforeningsmedlemmer og repræsentanter i handicapog beskæftigelseråd allerede har på dette område. eningens højeste myndighed. Alle beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Alene medlemmer kan stemme. 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det forudgående regnskabsår 4. Behandling af forslag, der er indsendt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen 5. Fastsættelse af kontingenter til landsforeningen 6. Forelæggelse og godkendelse af budget 7. Valg af landsformand 8. Forelæggelse og godkendelse af repræsentanter til bestyrelsen samt valg af suppleanter 9. Valg af statsautoriseret revisor og revisorsuppleant 10. Eventuelt. Bliv inspireret og del dine erfaringer På temamødet vil vekselvirkningen mellem oplæg og medinddragelse af deltagerne i workshops give inspiration til udvikling af de lokale aktiviteter: Organisering af det frivillige arbejde i kommunerne Arbejdet i Lokalforeninger, handicapråd og beskæftigelsesråd Kommunalvalget 2013 Socialøkonomiske virksomheder Positive erfaringer med lokale samarbejdsprojekter og ansøgning af fondsmidler DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen afholdes i henhold til foreningens vedtægter 6: Foreningens medlemmer udgør generalforsamlingen, der er for- PRAKTISK INFORMATION: Endeligt program og dagsorden vil kunne ses på Ligeværds hjemmeside fra ca. primo marts og vil blive fremsendt til de tilmeldte ca. 1 uge før temamødet/generalforsamlingen. Tilmelding bedes meddelt til konsulent for Landsforeningen Ligeværd Anne Bech, på mail senest onsdag d.6.marts Deltagelse er gratis for medlemmer af Landsforeningens lokalforeningsbestyrelser og Landsforeningens repræsentanter i handicap- og beskæftigelsesråd. Arrangementet omfatter mulighed for overnatning samt fuld forplejning. Af hensyn til bestilling af forplejning og overnatning, bedes følgende oplysninger fremgå ved tilmeldingen: Ankomsttidspunkt/afrejsetidspunkt Ønskes overnatning Ønskes enkelt- eller dobbeltværelse Ønskes vegetarforplejning 17

18 IdrætsakademIets UngdomsUddannelser STU-UddannelSe, JobTræning, praktik & Udvikling. Vores speciale er undervisning og udvikling hos unge med psykiatriske diagnoser. vi tilbyder unge mellem 16 og 28 år en særlig indsats i forhold til uddannelse og beskæftigelse. dette via en meget individuel fokuseret vifte af interventioner. idrætslinje. anvendes både som en del af behandlingen/ udviklingen, som uddannelse og identitetsskabende. Studielinje (FSa, FSU og HF niveau) undervisning i alle fag. Særlig tilrettelagte forløb (støttende undervisning) Frisør, kosmetologi, styling linje (forkurser) kultur, kunst og kreativ linje Sundhedsfag, psykologi, it, og meget andet psykoterapi, psykiatrisk konsulent, miljøterapi, diætist, mentorordning, botræning, støttekontaktpersonordninger, psykoedukation. Yderligere oplysninger på: eller besøg os på: eller til at lære: at bo selv at klare et job at håndtere sin fritid sundt og kreativt Vi tilbyder: UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV; Hele uddannelsen, eller dele af den. En af de Find os på: eller skriv til os på: 18

19 Tilbud til elever med generelle- og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder Personlig udvikling Aktiv fritid Dyrehold Botræning Erhvervspraktik Udslusning Plads til 36 unge mellem 14 og 24 år KOSTSKOLEN ASSERSBØLGÅRD Favrskovvej 23, 6650 Brørup, tlf Skolen tilbyder hele eller dele af den 3-årige ungdomsuddannelse USB/STU. Karise Efterskole henvender sig til unge med særlige behov herunder unge med læringsvanskeligheder, udviklingshæmning og autisme. Eleverne vil således tidligere i grundskolen have modtaget forskellige former for specialundervisning. - en efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger - mulighed for afgangsprøve i dansk, matematik og hjemkundskab - værkstedsundervisning med mulighed for svejsebevis, traktorkørekort, hygiejnebevis mm - mulighed for meritgivende brobygning på teknisk skole - landbrug, heste, køkken, træ, metal, auto, musik, kreative værksteder - gode transportmuligheder fra Aalborg og Frederikshavn Højskolevej 9, Try 9330 Dronninglund Tlf Et tilbud til unge med særlige behov i alderen mellem 18 og 25 år. En faglig uddannelse med praktik efterfulgt af udslusning til arbejde og egen bolig Al undervisning støttes med brug af IT hjælpemidler. NB. Nu også med 564. Grøn servicemedhjælperuddannelse Bofællesskaberne Belvedere og Enemærket Enemærket Belvedere 12, 5, 5700 Svendborg Tlf Tlf Botilbud STU UDDANNELSESAFKLARING Uddannelsesafklaring BOTRÆNING Erhvervsafklaring ERHVERVSAFKLARING 19

20 Ny koordinator på Ligeværd Nyttigt værktøj Indtil der er ansat en ny leder, vil tidligere konsulent i Ligeværd Lars Pedersen varetage de koordinerende funktioner på sekretariatet. Sekretariatschef Bodil Vibe Rasmussen har af helbredsmæssige årsager valgt at fratræde sin stilling som sekretariatschef. Foreningsfællesskabet Ligeværd afholder senere en afskedsreception. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udgivet et lille nyttigt værktøj Beskæftigelsespolitisk ordbog. Via bogen kan man hurtigt få overblik over begreber og forkortelser i beskæftigelsespolitikken. Ordbogen ligger elektronisk på eller rekvireres ved henvendelse på Løb for Ligeværd - DHL Stafetten 2013 Ligeværd deltager i DHL-stafetten på følgende datoer: København: I Fælledparken torsdag den 29. august: Aarhus: I Mindeparken torsdag den 22. august: Odense: På Engen v/ Fruens Bøge torsdag 15. august: Aalborg: I Kildeparken onsdag den 28. august: Ny fungerende formand for Ligeværd Marianne Jelveds udnævnelse til kulturminister har haft den konsekvens, at hun måtte træde tilbage som formand for Ligeværd. Ligeværds hidtidige næstformand, Jørn Lehmann Petersen, er efterfølgende tiltrådt som fungerende formand for Ligeværd. 20

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering GRENNESSMINDE ALTID I UDVIKLING - det går stærkt Hanne

Læs mere

Helhed og sammenhæng

Helhed og sammenhæng Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Helhed og sammenhæng afsættet til et godt liv for unge med særlige behov Guide til kommuner om uddannelse, bolig, job og fritid

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år V a r d e S T U C e n t e r S v a n e h ø j v e j 2 7, G å r d e 6 8 7 0 Ø l g o d T l f.

Læs mere

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU - med indhold og perspektiv www.hedehuset.dk - en forskel, der gør en forskel Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse Harlekin Dagbeskæftigelse og Bostøtte Botilbuddene

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er en 3-årig uddannelse, der tilrettelægges helt efter den unges behov og ønsker. Hvis man skal have en STU, skal man henvende

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

THORSHØJGÅRD. Døgn- og Uddannelsestilbud for unge med særlige behov

THORSHØJGÅRD. Døgn- og Uddannelsestilbud for unge med særlige behov THORSHØJGÅRD Døgn- og Uddannelsestilbud for unge med særlige behov THORSHØJGÅRD ER EN SELVEJENDE INSTITUTION UNDER LANDSFORENINGEN LIVSVÆRK Med udgangspunkt i et stærkt, fagligt og ligeværdigt fællesskab

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

UU LOGO. 1. Personlig præsentation FIKTIV TIL ILLUSTRATION. UU... Adresse... tlf...e-mail... www...dk 1

UU LOGO. 1. Personlig præsentation FIKTIV TIL ILLUSTRATION. UU... Adresse... tlf...e-mail... www...dk 1 UDDANNELSESPLAN Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov APRIL 2009 1. Personlig præsentation FIKTIV TIL ILLUSTRATION Emne Fornavn Efternavn Cpr. nr. Gadenavn og nr. Postnr. By Tlf. Mobilnr. Mail Forældre/værge:

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere STU på Synscenter Refsnæs For unge blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse Et STU-tilbud med syn på side 3 Formålet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvinde 090793-xxxx MGH. Ansøger om STU i foråret 2011. MGH bliver den 20 juni 2011 vurderet ved STU-visitationsmøde at være omfattet af målgruppen

Kvinde 090793-xxxx MGH. Ansøger om STU i foråret 2011. MGH bliver den 20 juni 2011 vurderet ved STU-visitationsmøde at være omfattet af målgruppen Eksempler på STU-forløb for unge med særlige behov Lov 564 om STU blev vedtaget i 2007 og iværksat fra 1. august 2007 Case 1. Kvinde 090793-xxxx MGH. Ansøger om STU i foråret 2011. MGH bliver den 20 juni

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Undervisningsplan for STU

Undervisningsplan for STU Undervisningsplan for STU Navn: Cpr nr.: Periode : XX Vejleder: Adresse: Postnr.: Tlf.nr : Mail- adresse: Sagsbehandler jobdelen: Overordnet mål: XX ønsker at blive afklaret omkring sin fremtid. Han ønsker

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Find vej til dine muligheder

Find vej til dine muligheder Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED

Arbejde. Støtte. Handleplan Bolig. Ret og pligt Fritid L R R VE JV Æ S NGE MED Uddann else Arbejde Handleplan Bolig g in Vejledn LIGEVÆRD MERE VÆRD Støtte Ret og pligt Fritid 51 r e d e h g i l u m e n i d l i Find vej t BEHOV E IG L R Æ S NGE MED U IL T R E IS VE JV ORD LIGEVÆRD

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Undervisningsplan for STU

Undervisningsplan for STU Undervisningsplan for STU Navn: Cpr nr.: Periode : XX Vejleder: Adresse: Postnr.: Tlf.nr : Mail- adresse: Sagsbehandler jobdelen: Overordnet mål: XX ønsker at blive afklaret omkring sin fremtid. Han ønsker

Læs mere

Godkendelse: Samarbejdsmodel for Kantine i Hammer Bakker.

Godkendelse: Samarbejdsmodel for Kantine i Hammer Bakker. Punkt 11. Godkendelse: Samarbejdsmodel for Kantine i Hammer Bakker. 2014-35857. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalgets godkendelse: Ældre- og Handicapforvaltningen giver

Læs mere

Undervisningsplan. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) Bodelen. Navn på den unge. Hverdagsbillede af den unge. for

Undervisningsplan. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) Bodelen. Navn på den unge. Hverdagsbillede af den unge. for Undervisningsplan for Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) og Bodelen Hverdagsbillede af den unge Navn på den unge LivogJob, Stubbekøbing Hans Egedesvej 5 4850 Stubbekøbing Tlf. 5444 1705 mail@livogjob.dk

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Ingen at lege med Vil gerne være alene LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Medlemsblad Maj 2007 Glad for at se dig Hav en god dag folk børn Bladredaktion: Lone Jessen Mail: jessen.54@mail..dk 12 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad Præsentation af oplægsholder Ligeværd & Lighed Uddannelsesmuligheder Lov 564 / STU Præsentation af HUG Barierer & Visioner Vigtige Love Afslutning

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

EMU Klassen på Erhvervsskolen. EMU Klassen på Erhvervsskolen. På Søbæk inkluderes ekskluderede børn og unge Erhvervs modning & Udviklings forløb. Vi visiterer Unge henvist fra Jobcenter efter Lov om aktiv beskæftigelse 32 Unge henvist

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Lov 564 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

SELVEVALUERING 2014/15

SELVEVALUERING 2014/15 SELVEVALUERING 204/5 Evalueringsspørgsmål: I hvor høj grad opnår skolens elever faglige kompetencer, så de selvstændig kan klare egen husholdning? Model: Med udgangspunkt i Målopfyldelsesevaluering Rødding

Læs mere

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU Idræt og friluft 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse målrettet 16-25 årige unge med særlige behov

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Formål: Løfte eleverne fagligt, personligt og socialt. Give oplevelsen af at det er fedt at gå i skole. Afklaring og uddannelsesparathed. Opleve glæden ved at gå i

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 2016 Brug for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? Hvis du eller en pårørende har behov for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Læs mere

4.0 STU - forløb. Udvikling af følelsen sker ved

4.0 STU - forløb. Udvikling af følelsen sker ved 1 4.0 STU - forløb Ungdomsuddannelsen er en 3-årig uddannelse for de unge, der har afsluttet 10. klasse. Uddannelsen skal sikre en glidende overgang fra skole til arbejdslivet. Unge, der har afsluttet

Læs mere

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV OM OS Stubbekøbing Efterskole har siden oprettelsen i 1999 været stærkt engageret i målgruppen af unge med særlige behov, eller som det er blevet populært at sige - unge

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STUforløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Alle har ret til et arbejdsliv Sammen kan vi gøre en forskel

Alle har ret til et arbejdsliv Sammen kan vi gøre en forskel Alle har ret til et arbejdsliv Sammen kan vi gøre en forskel MØD HKI Alle har ret til et arbejdsliv, også dig Hos HKI hjælper vi mennesker, der har brug for en håndsrækning for at komme i arbejde. Nogle

Læs mere

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering

Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Se dette nyhedsbrev i en browser Resultater fra HKI s hjerneskaderehabilitering Efter to års arbejde inden for hjerneskaderehabilitering og knap 70 gennemførte forløb for borgere med erhvervet hjerneskade

Læs mere