Bilag 3. Baggrundsmateriale. Progressiv læring
|
|
- Erik Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 3 Baggrundsmateriale Progressiv læring
2 Indhold Baggrundsmaterialet informerer om den kontekst, udbuddet skal forstås i. Der er alene tale om informationsmateriale, som ikke stiller nogen krav til tilbuddet. Første del Præsentation af FastholdelsesTaskforce informerer om den samlede ramme og formålet med projektet FastholdelsesTaskforce. Anden del Progressiv læring informerer om Fastholdelses- Taskforces forventninger til og forståelse af værktøjet Progressiv læring.
3 Præsentation af FastholdelsesTaskforce
4 Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i læringsrummet med henblik på en betydelig forbedret fastholdelse af målgruppen på skolerne. Storskala implementering FastholdelsesTaskforcen samarbejder med 40 erhvervsskoler om implementering af bestemte pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer på et større antal erhvervsskoler. Netværk FastholdelsesTaskforcen gennemfører netværksaktiviteter som klyngemøder, netværksmøder og konferencer med henblik på vidensdeling og gensidig inspiration. FastholdelsesTaskforcen samarbejder med erhvervsskoler og deres lokale samarbejdspartnere om vejledning og andre overgangsaktiviteter med fokus på målgruppens valg af erhvervsfaglige uddannelser. Evaluering og forskning FastholdelsesTaskforcen dokumenterer effekten af indsatserne gennem evaluering og forskning.
5 FastholdelsesTaskforce FastholdelsesTaskforcen er et særligt landsdækkende tiltag til styrkelse af kvaliteten og pædagogikken i de erhvervsfaglige uddannelser med henblik på at skabe bedre uddannelsesmuligheder for unge i målgruppen og øge fastholdelsen. FastholdelsesTaskforcen består af et udgående konsulentkorps på fem konsulenter, en daglig leder og en student. Korpset er placeret i Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser i Undervisningsministeriet. Formål FastholdelsesTaskforcens formål er: At bidrage til at flere unge i målgruppen påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. At understøtte Regeringens målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. At styrke erhvervsskolernes succes med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse samt give skolerne et pædagogisk kvalitetsløft. Formålet nås ved at indgå indsatssamarbejde med en række erhvervsskoler og ved at afprøve og udbrede udvalgte pædagogiske metoder og værktøjer på et større antal erhvervsskoler. På baggrund heraf er det målet at tilvejebringe viden om effekterne af samarbejdet og de afprøvede metoder og værktøjer. Resultaterne synliggøres for sektoren for erhvervsrettede uddannelser og andre relevante målgrupper.
6 Målgruppe Målgruppen for indsatsen er unge primært mellem 15 og 25 år, der har potentiale for en erhvervsfaglig uddannelse, men som af forskellige grunde har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Målgruppen er unge med særligt behov for at blive motiveret og støttet i gennemførelse af en uddannelse. De kan være kendetegnet ved: Begrænset forældreopbakning. Opvækst i socialt udsatte miljøer. Opvækst i uddannelsesfremmede miljøer. Etnisk minoritetsbaggrund. Der vil også være særlig fokus på unge drenge, da de oftere falder fra eller foretager mange omvalg. Uddannelses fremmede miljøer Begrænset forældre opbakning Behov for Etnisk minoritets baggrund motivation og støtte Drenge med mange omvalg Socialt udsatte miljøer Arbejdet tager udgangspunkt i erfaringerne fra Fastholdelseskaravanens arbejde, som viser, at målgruppen ofte har udfordringer, som lederne og underviserne har svært ved at tackle, når undervisningen tilrettelægges og gennemføres. Det kan være personlige, sociale eller faglige udfordringer, der kræver differentieret undervisning og særlig opmærksomhed på, at den unge får succes og progression i læringen.
7 Arbejdsfelt Modelskoler FastholdelsesTaskforcen udvælger et antal erhvervsskoler som modelskoler med en indsatsperiode på cirka to år. Disse skoler tilbydes et kvalitetsløft, der omfatter udvikling af den pædagogiske ledelse og implementering af udvalgte pædagogiske redskaber og metoder med tilhørende kompetenceudvikling. Målsætningen er, at de deltagende skoler øger fastholdelsen af målgruppen og løfter kvaliteten i undervisningen betydeligt således, at de efterfølgende kan danne model for andre erhvervsskoler. Storskala implementering På et større antal erhvervsskoler/afdelinger implementerer FastholdelsesTaskforcen fire forskellige pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer. De deltagende skoler får mulighed for at arbejde med et redskab over en periode på cirka et år. Målsætningen er at styrke fastholdelsen på skolerne og validere effekten af de afprøvede værktøjer og metoder, således at implementeringen kan give viden om, hvad der virker. Netværk FastholdelsesTaskforcen gennemfører netværksaktiviteter som klyngemøder, netværksmøder og konferencer med henblik på vidensdeling og gensidig inspiration. Som en tværgående indsats er der fokus på at styrke netværkssamarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder at gøre de unge parate til uddannelse og få etableret en konstruktiv forældrekontakt til formidling af information om erhvervsuddannelserne. Evaluering og forskning Med udgangspunkt i FastholdelsesTaskforcens evaluerings- og forskningsdesign dokumenteres effekten af den samlede indsats og de konkrete pædagogiske metoder og værktøjers validitet.
8 Proces for modelskoler 1 FastholdelsesTaskforcen indleder drøftelse med erhvervsskolens ledelse. Mål: Der etableres en samarbejdsaftale med to perioder. Aftalen skal tilpasses og påvirke skolens samlede strategi vedrørende fastholdelse af målgruppen samt beskrive skolens ansvar og succesmålene. 2 En arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolens ledelse, underviserne og FastholdelsesTaskforcen driver processen. Mål: Arbejdsgruppen udarbejder en virkeliggørelsesplan, som viser, hvordan skolen vil indfri målene. Virkeliggørelsesplanen indeholder forandringsteori, milepæle og forankringsplan. Aktiviteterne for 1. aftaleperiode gennemføres. 3 Aftaleperioden afsluttes med evaluering og afregning af samtlige udgifter indenfor perioden. Mål: Tilfredsstillende fremskridt og resultater. Her besluttes det, om anden aftaleperiode skal igangsættes. Aftale 1 måned Arbejdsgruppe 2-3 måneder Aftaleperiode måneder 4 Aktiviteterne for 2. aftaleperiode gennemføres. Aftaleperioden afsluttes med evaluering og afregning af samtlige udgifter indenfor perioden. Mål: Øget fastholdelses af målgruppen og tydelige kvalitetsforbedringer i skolens hverdag. Der gennemføres en evaluering, hvor 5 FastholdelsesTaskforcens eksterne evaluator har ansvar for den centrale del. Mål: Viden om indsatsernes effekt og dokumentation for øget fastholdelse måneder Aftaleperiode 2 Evaluering
9 Proces for storskala implementering FastholdelsesTaskforcen udsender indbydelse til 1 deltagelse og indgår efter udvælgelse aftaler med erhvervsskoler. Mål: Der indgås samarbejdsaftale om implementering af et konkret værktøj eller metode. 2 FastholdelsesTaskforcen inviterer de udvalgte skoler til et indledende møde. Mål: De deltagende skoler mødes til introduktion og gensidig inspiration. Der aftales procedure med tilhørende klyngemøder for indsatsperioden. Aktiviteterne for aftaleperioden gennemføres enten på 3 hele skolen eller på en grundforløbsafdeling. Aftaleperioden afsluttes med evaluering og afregning af samtlige udgifter indenfor perioden. Mål: Styrket fastholdelse af målgruppen og tydelige pædagogiske kvalitetsforbedringer i skolens/afdelingens hverdag. Der gennemføres en evaluering, hvor 4 FastholdelsesTaskforcens eksterne evaluator har ansvar for den centrale del. Mål: Viden om indsatsernes effekt og dokumentation for øget fastholdelse. 3 måneder 1 måned 9 12 måneder Aftale Netværk Indsats Evaluering forskning
10 Deltagelse FastholdelsesTaskforcens arbejde og aktiviteter indledes med, at erhvervsskoler får tilbud om deltagelse med efterfølgende indgåelse af forpligtigende samarbejdsaftaler. Modelskolerne tilbydes samarbejde på baggrund af en række kriterier, der vedrører frafaldsstatistik inden for de sidste tre år og forhold hos eleverne, der erfaringsmæssigt kan medføre et større frafald fra uddannelserne. Således kan der for eksempel blive set på elevernes gennemsnitkarakter fra folkeskolens afgangsprøve, forældrenes uddannelsesbaggrund og antallet af elever med etnisk minoritetsbaggrund. Med udgangspunkt i disse forhold tilbydes samarbejde til nogle af de skoler/afdelinger, der har store udfordringer med frafald hos målgruppen. I storskala implementeringen indbydes alle erhvervsskoler i flere omgange til at deltage. Skolerne opfordres til at indsende interessetilkendegivelse, og blandt de interesserede skoler eller afdelinger findes et relevant antal til deltagelse. FastholdelsesTaskforce beskriver kriterierne for deltagelsen i indbydelsen. Kriterierne vil være afhængige af hvilken indsats, der skal implementeres. Deltagelseskriterier og procedurer offentliggøres på FastholdelsesTaskforcens hjemmeside.
11 Mission FastholdelsesTaskforcens mission er: At afprøve og udbrede virkningsfulde pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer på erhvervsskoleområdet, så målgruppen i væsentlig højere grad gennemfører erhvervsfaglige uddannelser. At bidrage til øget kvalitet i den didaktiske og pædagogiske ledelse med det formål at forankre effektfulde pædagogiske tilgange, metoder og værktøjer på erhvervsskolerne. At indsamle valid viden om effekten af pædagogiske og didaktiske tiltag hos samarbejdsskoler og andre involverede institutioner.
12 Målsætninger FastholdelsesTaskforcens målsætninger er: At etablere samarbejde med en række udvalgte erhvervsskoler, hvor udvikling af den pædagogiske ledelse afprøves med henblik på at sikre et kvalitetsløft af undervisning og øvrige skoletilbud, der øger elevernes læringsudbytte. At udbrede udvalgte pædagogiske metoder og værktøjer til et stort antal erhvervsskoler. At styrke gennemførslen markant for målgruppen på de involverede skoler. At tilvejebringe viden om metodernes og værktøjernes effekt for elevernes læringsudbytte, fastholdelse og gennemførsel, som kan anvendes fremadrettet. At synliggøre resultater og viden for sektoren for erhvervsrettede uddannelser og andre relevante interne og eksterne målgrupper.
13 FastholdelsesTaskforcens værdier Enkelhed Vi forenkler vores tilbud og skaber klare rammer til skoler og andre samarbejdspartnere. Handlekraft Vi tilbyder vores samarbejdsskoler aktiviteter, der går tæt på løsningen af dagligdagens udfordringer og opgaver. Kreativitet Vi skaber rum til forandring og møder vores samarbejdspartnere med nysgerrighed og anerkendelse. Ordentlighed Vi behandler samarbejdspartnere med respekt, lydhørhed og anerkendelse.
14 FastholdelsesTaskforcen er finansieret af satspuljemidler og understøtter at socialt udsatte unge med udfordringer, unge fra uddannelsesfremmede miljøer og etniske minoritetsunge begynder på og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Projektet er fireårigt og afsluttes ved udgangen af Arbejdet tager afsæt i erfaringerne fra Fastholdelseskaravanen og retter sig primært mod to spor: I det ene spor vil FastholdelsesTaskforcen arbejde med et antal modelskoler, hvor fokus vil være på styrket fastholdelse og kvalitet i den pædagogiske ledelse og i den pædagogiske praksis i læringsrummet. I det andet spor vil FastholdelsesTaskforcen arbejde med storskala implementering af allerede udviklede værktøjer, metoder og pædagogikker i samarbejde med et større antal erhvervsskoler for derigennem at styrke fastholdelsen.
15 - positivt læringsmiljø, tydelige mål og kontinuerligt feedback Progressiv læring er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af FastholdelsesTaskforce. I perioden indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med et antal erhvervsskoler om implementering af de fire pædagogiske værktøjer på erhvervsskolers grundforløbsafdelinger. Erhvervsskolerne har mulighed for at deltage i samarbejdet med FastholdelsesTaskforce omkring de enkelte, konkrete pædagogiske værktøjer. Samarbejde om at implementere et pædagogisk værktøj strækker sig over en periode på typisk et skoleår. Værktøjet udbydes på baggrund af erfaringer fra forskellige dele af Fastholdelseskaravanens arbejde med pædagogisk værkstedsledelse, før- og eftertest i undervisningen og drengeperspektivet. Erfaringerne viser, at kompetenceudviklingsforløb fungerer bedst, når de gennemføres i en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og støtte og træning i praksis. Andre erfaringer viser, at de udsatte unge opnår stort udbytte af undervisningen, når der er klare og faste rammer omkring læringsprocesserne med tydelig instruktion og feedback i fagligt fokuserede læringsfællesskaber. Fra forskning ved vi, at et positivt læringsmiljø, tydelige læringsmål og feedback er nogle af de elementer, der har den største positive betydning for læring (se referencer s. 5) på grundskoleniveau. Med udgangspunkt i erfaringer fra Fastholdelseskaravanen er det FastholdelsesTaskforcens opgave at styrke disse elementers gennemslag i praksis for at få afklaret, om dette også gælder for uddannelserne på erhvervsskoler. Progressiv læring fokuserer på, at læring sker successivt gennem dannelse og erfaring, og at undervisningen skal prioritere aktiv læring i meningsfyldte læringsfællesskaber. Undervisningen er ideelt set aktiverende, motiverende og målrettet, og der lægges vægt læringens synlighed. Fagets indhold, kundskaber og praksis skal mødes med elevens erfaringsverden i et positivt og progressivt læringsfællesskab. Det progressive læringsmiljø understøtter en aktiv, engagerende læreproces, som indebærer aktiviteter med problemløsning og praksisorienterede opgaver, hvor eleven løbende oplever progression i egen læring af det nye faglige stof. Værktøjet Progressiv læring implementerer metoder til at styrke et positivt læringsmiljø, læringsfællesskaber, tydelige mål og kontinuerligt feedback. Det indebærer processer med træning af ledere og undervisere med ekstern specialistbistand og med gensidig inspiration mellem undervisere. Formål Formålet er at sikre øget fastholdelse af eleverne ved at styrke et fokuseret læringsmiljø og den pædagogiske formidling af det faglige stof. Mål Målet er at give underviseren tydelige rammer og praksisstøtte til at sikre gensidig feedback i undervisningen og skabe et arbejdsorienteret og positivt læringsmiljø med klare forventninger til eleverne. Eleven motiveres dermed gennem egen læringsprogression til at gennemføre påbegyndt uddannelse. Målgruppe Målgruppen er underviserne og lederen, der støttes i at implementere og arbejde metodisk konsekvent ud fra værktøjet Progressiv læring. 1
16 Målgruppen for indsatsen er den samlede elevgruppe, hvor Fastholdelses- Taskforce primært har fokus på unge mellem 15 og 25 år, der har potentiale for en erhvervsfaglig uddannelse, men som af forskellige grunde har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Særligt for modelskoler Den pædagogiske leder vil parallelt med dette værktøj blive understøttet i sit pædagogiske lederskab fra anden side med henblik på at styrke sine kompetencer til at bakke op om indholdet igennem et tydeligt pædagogisk lederskab. Når indsatsen har været en succes, vil følgende være opnået: Skolen har øget fastholdelsen hos de involverede underviseres elever med 25 procent et halvt år efter indsatsens afslutning. Eleverne er godkendt til overgang til relevant hovedforløb. Underviserne udtrykker sig positivt om deres arbejde. Eleverne udtrykker, at de ved, hvad der forventes af dem og får feedback. Eleverne udtrykker sig positivt om egen progression og succes. Værktøjet udbredes til flere kolleger gennem en af skolen fastlagt strategi. Gennem implementering og kompetenceudvikling får underviseren teoretisk, strukturel og praktisk støtte i at anvende værktøjet i egen undervisning i henhold til følgende: Underviseren indleder hvert tema med at formulere tydelige læringsmål og positive forventninger til elevernes progression. Undervisningstiden bruges på læringsaktiviteter, der er relevante i forhold til målet, og underviseren sikrer, at eleverne faktisk bruger tiden på disse aktiviteter. Underviseren sikrer, at han/hun får viden om den enkelte elevs læring/progression og giver eleven tydelig faglig feedback og hyppige succesoplevelser. Underviseren sikrer et positivt og arbejdsorienteret læringsfællesskab. Underviseren styrkes i at skabe aktiverende og meningsfyldte læreprocesser og læringsfællesskaber. Underviseren afslutter hvert tema med at sikre, at han/hun ved, hvad eleven har lært. Værktøjet understøtter, at lederen udvikler og fastholder et positivt læringsmiljø og ovenstående fokus hos underviseren. Metoderne implementeres med følgende elementer: Afklaring af lederens rolle Undervisere orienteres om indhold, teoretisk fundament og praksisanvisninger til anvendelse i egen undervisning Støtte til opstart, kontinuitet og forankring i praksis Sikring af ledelsesmæssig opbakning og kollegial supervision. Aktiviteterne gennemføres af eksterne specialister og vil indebære møder, netværksdannelse, klyngemøder, supervision, instruktion og praksisvejledning med en høj prioritering af forankring i praksis. I dialog med FastholdelsesTaskforcens konsulenter udarbejdes en implementeringsplan herunder fremadrettet forankring af initiativet på skolen med tilhørende plan for udbredelse. Værktøjet implementeres med specialistbistand i en enhed på skolen, som hører under én leder og involverer 12 undervisere og mindst 60 elever. Gennem disse sikres en bred forankring på skolen, og det indgår som en del af undervisernes læreproces at udbrede deres viden til andre. Klyngemøder er en del af kompetenceudviklingen og erfaringsudveksling på tværs af implementeringsskoler (spor 2). FastholdelsesTaskforcen finansierer den eksterne specialistbistand og deltager med egne konsulenter ved udformning af implementeringsforløbet og løbende opfølgning. De deltagende skoler finansierer timer og transport til medarbejdernes deltagelse og er på spor 2 hver vært for et klyngemøde med deltagelse af ledere og undervisere fra fem skoler. 2
17 Værktøjet implementeres i henhold til følgende plan: Aktivitet Organisering og ressourcer Succeskriterier Indikatorer FastholdelsesTaskforce mødes med skolens øverste leder og relevante pædagogiske ledere. Forventningsafstemning med leder, kalenderplanlægning og drøftelse af forankringsplan. Modelskolemøde Kortlægning af underviser, - og teamforudsætninger, introduktion til opgaven, teori og praksisanvisninger Proces med en varighed af 1 3 måneder Mødedag på skolen evt. på tværs af grundforløbsindgange Ekstern specialist, 1 dag, Skolen er vært Mødedag på skolen evt. på tværs af grundforløbsindgange Ekstern specialist, 1 dag Skolen er vært Specialistbistand til opstart. Eksemplarisk Specialistdeltagelse i undervisning guidning og supervision En dag pr. skole Træning i praksis med specialistbistand- Specialistdeltagelse i undervisning. En dag Observation og supervision pr. skole fem gange i perioden Modelskolemøde Mødedag på skolen evt. på tværs af grundforløbsindgange Fokusering af indsats og teori Erfaringsudveksling, tilbagemelding til 1 dag, Skolen er vært specialist og justering af indsats. Træning i praksis med specialistbistand (tre gange) Opfølgningsmøde FastholdelsesTaskforce mødes med skolens øverste leder og relevante pædagogiske ledere. Modelskolemøde Forankringsplan iværksættes Træning i praksis med kollegial supervision Modelskolemøde Gensidig inspiration Konkluderende evaluering Evalueringsmøde FastholdelsesTaskforce mødes med skolens øverste leder og relevante pædagogiske ledere. Specialistdeltagelse i undervisning En dag pr. skole tre gange i perioden Møde på skolen to timer Mødedag på skolen på tværs af grundforløbsindgange 1 dag, Skolen er vært Ekstern specialist, en dag pr. skole Mødedag på skolen på tværs af grundforløbsindgange ½ dag, Skolen er vært Møde på skolen to timer Lederen involverer sig kontinuerligt i processerne og deltager aktivt i forløbet. Øverste leder tager ejerskab til indsatsen og overdrager ansvaret for processen til pædagogiske ledere. Lederen tager ejerskab til værktøjet og indsatsens succes. Underviserne forstår hensigten med værktøjet og egen opgave og træningsproces. Ekstern specialist kender undervisernes forudsætninger. Øverste leder udtrykker sine forventninger til processen. Lederen omtaler værktøjet som sin indsats. Underviserne kan gøre rede for og forklare egen opgave Underviserne oplever tryghed og tydelighed Underviserne udtrykker sig positivt om i opgaven. opgaven. Underviserne følger praksisanvisninger. Eleverne udtrykker, at de ved, hvad der forventes af dem og får feedback. Underviserne får yderligere teoretisk Underviserne udtrykker, at de føler sig ballast og refleksion over praksis. klædt på og inspireret til opgaven. Underviserne følger praksisanvisninger Eleverne udtrykker sig positivt om egen og udvikler praksis. progression og succes. Øverste leder forholder sig positivt til indsatsen og forankringsplanen. Praksis fortsætter og spredes på skolen af leder og undervisere. Praksis fortsætter og spredes på skolen af leder og undervisere. Øget fastholdelse. Ledelsen forholder sig positivt til indsatsen og følger forankringsplanen. Øverste leder giver tilbagemelding på, hvordan indsatsen forventes forankret på skolen. Nye undervisere introduceres til værktøjet via kolleger. Nye undervisere anvender værktøjet med supervision af kolleger. Skolen kan dokumentere øget fastholdelse på de deltagende hold. Indsatsen udbredes til flere på skolen. 3
18 Værktøjet implementeres i henhold til følgende plan: Aktivitet Organisering og ressourcer Succeskriterier Indikatorer FastholdelsesTaskforce mødes med hver skoles øverste leder og relevante pædagogiske ledere. Der findes en tovholder på hver skole. Forventningsafstemning med leder, tovholder, kalenderplanlægning og udarbejdelse af forankringsplan. Klyngemøde Kortlægning af underviserforudsætninger, introduktion til opgaven, teori og praksisanvisninger. Proces med en varighed af 1 3 måneder Mødedag på tværs af fem skoler Ekstern specialist, en dag En deltagende skole er vært Mødedag på tværs af fem skoler Ekstern specialist, en dag En deltagende skole er vært Specialistbistand til opstart. Eksemplarisk Specialistdeltagelse i undervisning guidning og supervision En dag pr. skole Træning i praksis med specialistbistand- Specialistdeltagelse i undervisning Observation og supervision En dag pr. skole fem gange i perioden Klyngemøde Mødedag på tværs af fem skoler Fokusering af indsats og teori Ekstern specialist, en dag Erfaringsudveksling, tilbagemelding til En deltagende skole er vært specialist og justering af indsats. Træning i praksis med specialistbistand (tre gange) Opfølgningsmøde FastholdelsesTaskforce mødes med skolens øverste leder og relevante pædagogiske ledere. Klyngemøde Forankringsplan iværksættes Træning i praksis med kollegial supervision Klyngemøde Gensidig inspiration Konkluderende evaluering Evalueringsmøde FastholdelsesTaskforce mødes med skolens øverste leder og relevante pædagogiske ledere. Specialistdeltagelse i undervisning En dag pr. skole tre gange i perioden Møde på hver skole to timer Mødedag på tværs af fem skoler Ekstern specialist, en dag En deltagende skole er vært Ekstern specialist, en dag pr. skole Mødedag på tværs af fem skoler En dag En deltagende skole er vært Møde på skolen to timer Lederen involverer sig kontinuerligt i processerne og deltager aktivt i forløbet. Øverste leder tager ejerskab til indsatsen og overdrager ansvaret for processen til pædagogiske ledere på den enkelte skole. Lederen tager ejerskab til værktøjet og indsatsens succes. Øverste leder udtrykker sine forventninger til processen. Lederen omtaler værktøjet som sin indsats. Underviserne forstår hensigten med Underviserne kan gøre rede for og forklare værktøjet og egen opgave og træningsproces. Ekstern specialist kender egen opgave undervisernes forudsætninger. Underviserne oplever tryghed og tydelighed i opgaven. opgaven. Underviserne udtrykker sig positivt om Underviserne følger praksisanvisnin- Eleverne udtrykker, at de ved, hvad der ger. Underviserne får yderligere teoretisk ballast og refleksion over praksis. forventes af dem og får feedback. Underviserne udtrykker, at de føler sig klædt på og inspireret til opgaven. Underviserne følger praksisanvisninger Eleverne udtrykker sig positivt om egen og udvikler praksis. progression og succes. Øverste leder forholder sig positivt til Øverste leder giver tilbagemelding på, indsatsen og forankringsplanen. hvordan indsatsen forventes forankret på skolen. Praksis fortsætter og spredes på skolen af leder og undervisere. Praksis fortsætter og spredes på skolen af leder og undervisere. Øget fastholdelse. Ledelsen forholder sig positivt til indsatsen og følger forankringsplanen. Nye undervisere introduceres til værktøjet via kolleger. Nye undervisere anvender værktøjet med supervision af kolleger. Skolen kan dokumentere øget fastholdelse på de deltagende hold. Indsatsen udbredes til flere på skolen. 4
19 Værktøjet henter inspiration og dokumentation i følgende: Fastholdelseskaravanens erfaringer Pædagogisk værkstedsledelse Før- og eftertest i undervisningen Drengeperspektivet Teoretiske artikler og undersøgelser Hvad virker i undervisning? Per Fibæk Laursen Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? Per Fibæk Laursen Undervisningens hellige gral? John Hattie Hvad viser undersøgelsen? School Research: How, what, and why: Six things school leaders should know about educational research. John Hattie cs/six-things-school-leaders-should-know-(2002).pdf 4 pillars of college success in science Freeman Hrabowski n_science.html Lærere, undervisning og elevpræsentationer i Folkeskolen 2013 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2fSFI%2fPdf%2fRapporter%2f2013%2f1309-folkeskoleanalyse.pdf Angela Lee Duckworth: The key to success? Grit ml Bill Gates: Teachers need real feedback Kend jeres virkninger interview med John Hattie Dafolos tidsskrift 'Skolen i Morgen' ttie%20(skolen%20i%20morgen).pdf 5
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs merePROGRESSIV LÆRING Undervisning indhold og plan
Undervisning indhold og plan Agenda Definitionen Faglige mål De 3 perspektiver Forløbet De enkelte aktiviteter PL værktøjskassen Definition Progressiv læring fokuserer på at læring sker successivt gennem
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs merelyst til læring på erhvervsskoler
lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereMotivationspædagogik. hvad er det?
Spor 2 Storskalaimplementering af Motivationspædagogik Motivationspædagogik hvad er det? Hvem, hvad, hvor for lærere, ledere og andet pædagogisk personale på erhvervsskoler Undervisningsministeriet Afdeling
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereUdslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)
skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereInvitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange
Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge inviterer nu til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner. Temaet
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereOm brugen af projektformen til at skabe sammenhæng i en organisation. Oplæg til temadag d. 2/2 2016
Om brugen af projektformen til at skabe sammenhæng i en organisation Oplæg til temadag d. 2/2 2016 Baggrund Erfaringer med at implementere skolens strategi som et 2-årigt udviklingsprojekt om Synlig Læring
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013
Læs mereUdslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien indeholder følgende elementer: Værkstedsprofiler
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mere18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereLP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen
LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereTilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole
Tilbudsbeskrivelse Dysleksitilbuddet Vindinge Skole Formål: Det overordnede formål med dysleksitilbuddet på Vindinge Skole er at tilgodese behovet for et særligt tilbud til elever med dysleksi og svære
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereEVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk
EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk EVIDENSSTRATEGI: Forslag til model for arbejdet med evidensbaseret praksis på børne- og ungeområdet Fra målsætning
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereGråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs merePsykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling P Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus Odense Universitetshospital 1.
, Odense Det Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hus, Odense Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereMULIGHEDER I DIGITALE LÆRINGSMILJØER
MULIGHEDER I DIGITALE LÆRINGSMILJØER TORBEN KI RKEGAARD; RASMUS FI NK LORENTZEN; MARI ANNE GEORGSEN VI A UNI VERSI TY COLLEGE JOHNNY LI LLELUND; ANDERS WI NDING; ALEX THOLSTRUP LAURSEN TOVSHØJSKOLEN HENRIK
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereKONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereEvalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereIndhold. Indledning og baggrund
1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereGuide til måling af social kapital 2016
Guide til måling af social kapital 2016 Indhold Introduktion til måling af Social Kapital i Høje-Taastrup Kommune 3 Proces for måling af Social Kapital 2016 4 Før måling leders rolle 5 Tjekliste før målingen
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereNegativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mere