SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 13. ÅRG. NR. 37 SEPTEMBER 2009 ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 13. ÅRG. NR. 37 SEPTEMBER 2009 ISSN 1603-9599"

Transkript

1 1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 13. ÅRG. NR. 37 SEPTEMBER 2009 ISSN INDHOLD Leder Af Susanne Malchau Dietz Fagligt stof Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse et nyt princip i den danske velfærdsstat Af Henriette Buus Museumshjørnet Dansk Sygeplejehistorisk Museum 10 år Fødselsdagstale af Kirsten Stallknecht Dansk Sygeplejehistorisk Museum - åbningstider Dansk Sygeplejehistorisk Selskab DSHS Generalforsamling indkaldelse 29. oktober 2009 Efterlysning Sygeplejerske uddannet på Bispebjerg 1932 Bogomtale Nye bøger Møder, foredrag, udstillingerog wepsider Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Billede 1 - foto på forside: Dansk Sygeplejehistorisk Museum fejrede behørigt sin 10-års fødselsdag den 27. august - først med festseminar og derpå varm chokolade og smukt dekorerede lagkager (Foto: Inger Minnasdatter).

2 2 LEDER Den 27. august var en festdag. Her rundede Dansk Sygeplejehistorisk Museum sin 10-års fødselsdag. Museets slog fra morgenstunden sine døre op for et festseminar med børns sundhed og sygdom gennem tiderne som tema og da dagen lakkede mod enden var der chokolade med flødeskum og lagkage til alle. I museumshjørnet har Kirsten Stallknecht venligst ladet sin festtale til fødselsdagsbarnet trykke. Det faglige indslag er også dedikeret museets fødselsdag. Etnologen Henriette Buus har betænkt Sygepleje & Historie med en artikel, der tager udgangspunkt i hendes foredrag på dagens seminar om Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse et emne som Henriette Buus har skrevet flere bøger om. Dansk Sygeplejehistorisk Selskab vil gerne ønske museet tillykke. Vi ser frem til at støtte og følge museet på dets fortsatte vej. Det er med glæde, at jeg kan fortælle læserne af Sygepleje & Historie, at konferencepublikationen fra den sygeplejehistoriske konference nu har set dagens lys. Det var i september 2007 First Danish History of Nursing Conference blev afholdt på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Efterfølgende har de fleste foredragsholdere ladet deres bidrag indgå i konferencebogen, som har fået titlen Nursing & History. På side? omtaler næstformand Marianne Mahler publikationen og her findes der også nærmere oplysning om bestilling af bogen, som kan købes på sygeplejemuseet for 100,- kr. På side? er der en efterlysning om mulige oplysninger om sygeplejerske Maria Grønhøj Madsen, der blev uddannet på Bispebjerg Hospitals Sygeplejeskole i Maria Grønhøj Madsen arbejde i England omkring 1934 og en engelsk kollega og veninde har forgæves forsøgt at opspore hende. Vi håber at én af bladets læsere kan hjælpe. I dette nummer indkaldes der til ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab torsdag den 29. oktober i København kl Efter generalforsamlingen har vi fornøjelsen, at historiker professor Anne Løkke vil holde foredrag om Rigshospitalets historie. Susanne Malchau Dietz Formand

3 3 FAGLIGT STOF Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse et nyt princip i den danske velfærdsstat Af Henriette Buus, etnolog, ph.d. Leder af Greve Museum Sundhedsplejerskernes indførelse i Danmark udgjorde et radikalt brud med den måde, den offentlige omsorg for borgernes sundhed hidtil havde været organiseret. Et brud, der har haft betydning for udviklingen af både sygepleje, sundhedspleje og velfærdsstat lige siden. Udviklingen af sundhedsplejerskeinstitutionen gennem de sidste 70 år har på godt og ondt forvarslet udviklingen af den velfærdsstat, som i dag er dominerende. Det korte svar: at Danmark i mellemkrigstiden indførte kommunale sundhedsplejersker pga. en for stor spædbørnsdødelighed har fra begyndelsen udvisket andre rationaler. Indførelse af sundhedsplejersker i Danmark indeholdt således kimen til en liberalistisk velfærdsstat, hvor staten gennem sundhedsplejerskerne fik direkte kontakt til den enkelte (familie). Herigennem fik staten indflydelse på borgernes indretning af livet og kunne samtidig overvåge borgernes liv på en måde, som tillige tilfredsstillede borgernes forventning om velfærdsservice. Indledning Med udgangspunkt i Rockefeller Foundations engagement i opbygningen af den danske public health (note 1), handler artiklen om, hvordan Sundhedsplejerskeinstitutionens historie hænger tæt sammen med indførelse af et nyt velfærdsprincip i Danmark. Dette princip blev gennem strategiske dannelsesprocesser indlejret som det mest naturlige både i den danske stats velfærdsservice, i sundhedsplejerskernes selvopfattelse og i befolkningens forventning til velfærdsstaten. Så naturligt, at det princip, som begyndte med sundhedsplejerskerne, i dag er så udbredt, at sundhedsplejerskernes arbejde, nemlig det forebyggende, ansvarsoverdragende og overvågende sundhedsvæsen, er svært at skelne fra resten af social- og sundhedsvæsenet. Sundhedsplejerskernes historie er således en del af alle sygeplejerskers historie og en side af den danske velfærdsstats udvikling. Billede 2 Her ses John D. Rockefeller( ) i en påskeparade i 1907 i selskab med Frederic T. Gates ( ). Sammen med Rockefellers søn professionaliserede og internationaliserede de fra 1913 oliemagnatens filantropi. Fra 1920 støtter Rockefeller Foundation rigtig mange aktiviteter i Danmark ikke mindst indenfor sundhed og velfærd. (Det Kongelige Bibliotek). Sundhedsplejerskeinstitutionens historie Den historie, som oftest fortælles om baggrunden for indførelse af sundhedsplejersker i Danmark, er, at sundhedsplejersker var løsningen på en for høj spædbørnsdødelighed i Danmark. En nærmere analyse vil vise, at spædbørnsdødeligheden var et vægtigt argument, men min analyse viser, at sundhedsplejerskerne også skulle opfylde langt større ambitioner end blot at sænke børnedødeligheden. I mellemkrigstiden voksede initiativer til bekæmpelse af spædbørnsdødelighed frem over hele Europa. Spædbørnsdødeligheden blev diskuteret i Folkenes Forbund, og undersøgelser af årsager til dødeligheden blev sat i gang transnationalt. Spædbørnsdødeligheden var blevet et fællesanliggende for de europæiske stater, men hver stat fandt sine måder at bekæmpe dødeligheden på og begrundede bekæmpelsen med forskellige argumenter.

4 4 Initiativer i forhold til bekæmpelse af spædbørnsdødeligheden var således ikke nye, hverken i Danmark eller i det øvrige Europa. Det nye var, at der i mellemkrigstiden kom statslig bevågenhed på spædbørnsdødeligheden, hvilket medførte øget statslig intervention i bekæmpelsen. I Frankrig og England kom der statslige påbud og gradvis offentlig overtagelse af tidligere privatorganiserede ordninger. I Danmark valgte staten at etablere en helt ny institution til at varetage bekæmpelse af spædbørnsdødeligheden, nemlig sundhedsplejerskeinstitutionen. Fra slutningen af 1920 erne blev bekæmpelse af spædbørnsdødeligheden i Danmark stort set identisk med indførelse af sundhedsplejersker i de danske kommuner. Men hvad var baggrunden for, at den danske stat valgte netop denne løsning på spædbørnsdødelighedsproblematikken. Spædbørnsdødelighed som problem Da Rockefeller Foundations direktør for International Health Division i Europa, George. K. Stroede, var på besøg i Danmark i 1928 forespurgte direktør Thorvald Madsen ( ) fra Statens Serum Institut, om det kunne tænkes, at fonden ville støtte en undersøgelse af spædbørnsdødeligheden i Danmark. Folkeforbundets Hygiejnekomité, som Madsen var formand for, var netop ved at afslutte en undersøgelse af årsager til spædbørnsdødelighed i forskellige udvalgte distrikter i en række europæiske lande. Denne undersøgelse havde gjort indtryk på Madsen, og han ønskede at gennemføre en dansk pendant, da spædbørnsdødeligheden blev opfattet som et af de store samfundsproblemer, der kaldte på handling. Stroede meddelte straks, at en sådan mortalitetsundersøgelse lå uden for Rockefeller Foundations virkeområde. I samme åndedrag sagde Stroede dog, at hvis en sådan undersøgelse kunne kombineres med at udvikle public health nursing i Danmark, var det muligt, at fonden alligevel kunne gøres interesseret. Men kun under forudsætning af, at hensigten var at etablere en permanent ordning med public health nurses i det lokale sundhedsarbejde. Lov om tilskud til sundhedsplejersker I 1936 blev lovforslag til Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar fremsat i Rigsdagen. Af bilaget til lovforslaget fremgik, at liv kunne have været sparet, hvis alle danske kommuner i de fem forsøgsår havde haft sundhedsplejersker. Det havde kostet meget arbejde for Sundhedsstyrelsens statistikere og Rockefeller Foundations udsendte medarbejder at fremskaffe dette tal og dermed give argumenter for, at midlet til bekæmpelse af spædbørnsdødelighed var at indføre sundhedsplejersker. Flere gange siden er disse beregninger blevet problematiseret. Det principielle er, at Rockefeller Foundations rådgiver hjalp Sundhedsstyrelsen med at få de tal frem, som viste et fald i spædbørnsdødeligheden som konsekvens af besøg af sundhedsplejersker. Hvis Sundhedsstyrelsen skulle skabe identitet mellem bekæmpelse af spædbørnsdødeligheden og indførelse af sundhedsplejersker, måtte forsøget nødvendigvis vise, at sundhedsplejersker fik spædbørnsdødeligheden til at falde, ellers kunne statens vilje til at bekæmpe spædbørnsdødeligheden ikke omformes til dannelse af en sundhedsplejerskeinstitution i Danmark. Sundhedsplejerskeordningens politiske legitimering var afhængig af dette. Et påvist fald i spædbørnsdødeligheden skulle bane vej for indførelse af sundhedsplejersker, og det var præcis det, som Rockefeller Foundation var blevet stillet i udsigt. Billede 3 Når familierne accepterede at få besøg af en sundhedsplejerske fremgik det ikke klart, at det også betød at oplysninger om familiens forhold blev nedfældet i sundhedsplejerskens journaler. Her ses en sundhedsplejerske fra 1945 i gang med at skrive den del af journalen, som kunne skrives under moderens nærhed. (Dansk Sygeplejehistorisk Museum).

5 5 Almen og specialiseret sundhedspleje Rockefeller Foundation anså Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar, som et første skridt på vejen til indførelse af public health nursing i Danmark. Fonden var dog ikke tilfreds med den sundhedsplejerskeordning, som Sundhedsstyrelsen opnåede i første omgang, og i de næste 25 år arbejdede fonden målrettet på at udvikle den danske sundhedsplejerskeinstitution. Fondens engagement i uddannelsen af sundhedsplejersker samt de ledende og undervisende sygeplejersker var et vigtigt middel til dette, men afgørende var også, de uddannelsesprogrammer, som centralt placerede danske sundhedsplejersker og sygeplejersker blev tilbudt. Rockefeller Foundations officerer forsøgte i hele perioden at trække den danske ordning i retning af en almen ordning med public health nursing, frem for det de kaldte den danske specialiserede sundhedsplejerske. Deres kritik gjaldt især tre fronter. For det første rettede den danske sundhedspleje sig kun mod mødre til spædbørn. Til forskel herfra var fondens koncept, at sundhedsplejersker skulle være familiens sundhedsmæssige rådgivere og læremestre gennem hele livet. For det andet ville medicinaldirektør Johannes Frandsen ( ) slet ikke høre tale om, at sundhedspleje og hjemmesygepleje skulle foretages af en og samme person i et lokalområde. For Rockefeller Foundation var det helt uforståeligt. Meningen med en sundhedsplejerske (public health nurse) var jo netop, at hun skulle være centrum i det lokale sundhedsarbejde. For det tredje kæmpede Frandsen en brav kamp for ikke at få sammenblandet sundhedsplejerskens opgaver med den sociale forsorg. Det var afgørende for ham, at der var vandtætte skodder mellem f.eks. sundhedsplejerskens arbejde og børneværnet. Rockefeller Foundation forstod ikke rigtig denne problematik, da fattighjælp og social kontrol i USA i høj grad blev varetaget af velgørende foreninger og lokale kirkesamfund. Både medicinaldirektøren og fonden havde således strategier for, hvordan de skulle komme i kontakt med alle hjem, hvilket var vigtigt for begge parter. Rockefeller Foundation søgte at opnå det gennem hjemmesygepleje, som de vurderede, alle havde brug for. Frandsen mente, at dette mål kunne nås ved at sikre, at sundhedsplejen stod som det rene positive tilbud til befolkningen. Trods forskellen mellem den sundhedsplejerskeordning som blev indført i Danmark i 1937, og de ønsker, som Rockefeller Foundation havde, stadfæstede Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar dog et nyt princip i den danske velfærdsstat. Forskellen viser blot, at sundhedsplejen i Danmark måtte tage behørigt hensyn til landets historiske og strukturelle kontekst. Rockefeller Foundations fortsatte engagement i udvikling af dansk sundhedspleje viser, hvordan dette princip udfolder sig successivt gennem de næste 70 år for i dag at være dominerende princip i det danske sundhedsvæsen. Billede 4 Sundhedsplejerskerne blev på Kursus for Sundhedsplejersker i Århus uddannet i en bred samfundsindsigt. Her ses sundhedsplejersker på skolen i færd med at læse aviser og lærebøger. (Dansk Sygeplejehistorisk Museum). Et nyt velfærdsprincip Trods forskelligheder anså medicinaldirektør Frandsen den danske specialiserede sundhedspleje for at være Rockefeller Foundations værk og et helt nyt element i det danske sundhedsvæsen. I den danske velfærdsmodel i trediverne, støttede staten befolkningsgruppernes organisationer eller

6 6 sognekommunernes organiseringer, f.eks. sygekasser, menighedspleje, sygeplejeforeninger, arbejdsløshedskasser, hjælpekasser, lokale sundhedskommissioner mv., der i høj grad var organiseret i overensstemmelse med og ofte inden for samfundets forskellige livsformer. Velfærden var decentraliseret forstået på en sådan måde, at den var lagt i hænderne på livsformernes organisationer, der lagde livet tilrette fra vugge til grav. Set fra den danske centralforvaltnings synsvinkel handlede det på dette tidspunkt om at integrere livsformerne på tværs uden at overskride deres grænser. Det lyder måske selvmodsigende. Pointen er imidlertid, at der på dette tidspunkt var stor opmærksomhed på ikke at forfordele nogle af samfundets livsformer. Livsformernes ligeværdighed var et bærende element i den danske forsvarsstrategi for at sikre den danske neutralitet, hvis de europæiske stater igen kom på kant med hinanden. I modsætning til den danske velfærdsindretning i mellemkrigstiden indebar Rockefeller Foundations tanker om public health nursing i disse år, at sundhedsplejerskerne netop skulle formidle den direkte kontakt mellem staten og den enkelte (familie). Deres koncept var, at etablere et kraftigt decentralt centrum med direkte reference til en central myndighed. Pointen var, at sundhedsplejersken skulle føle, at lokalsamfundet var hendes, og lokalsamfundet skulle betragte sundhedsplejersken som deres. Samtidig var det en pointe, at alle de lokale sundhedsplejerske aktiviteter for den enkelte borger (offentlige som private) blev samlet via sundhedsplejersken. Det gjorde hende til et egnet middel i en central styring og overvågning. Forudsætningen var, at hun både var feltarbejder og efterretningsagent. Hendes opgave var at rådgive om, hvordan befolkningen bedst indrettede sig i deres dagligliv som sunde, arbejdsduelige og ansvarlige borgere og samtidig observere og indsamle oplysninger til en central sundhedsforvaltning, der derpå kunne planlægge nye interventioner. Grundlaget herfor var en gensidig tillid mellem sundhedsplejerske og den enkelte borger - og mellem sundhedsplejerske og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsplejersken skulle være en slags big sister, som både drog omsorg for og holdt øje med den enkelte borger. Den første sundhedsplejerskeordning Medicinaldirektør Frandsens organisering af den danske sundhedsplejerskeordning tog udgangspunkt i den konkrete situation. Hvis sundhedsplejerskerne skulle få succes i mellemkrigstidens Danmark, måtte ordningen etableres som en positiv udvidelse af den eksisterende velfærdservice uden at true denne og samtidig fastholde det nye velfærdsprincip, der blev indført med sundhedsplejerskerne. Ved at fastholde sit perspektiv lykkedes det medicinaldirektør Frandsen at få indlejret en sundhedsplejerskeordning, som brød med den livsformsorganiserede velfærdsstat uden at true denne. Set fra dansk perspektiv blev sundhedsplejerskeordningen et velfærdstilbud, der bandt livsformerne sammen på tværs. Men samtidig blev sundhedsplejerskeordningen en institution, der brød med de hidtidige forvaltningsrelationer og indlejrede et nyt system, der havde en ny form for centralisering og efterretning i sig. En struktur, som gav staten direkte adgang til den enkelte borger med sundhedsplejersken som statens formidler. Et helt nyt princip for organisering af velfærden, hvor staten gennem professionelle fik viden om og gav service til den enkelte (familie). Det princip, som Rockefeller Foundation advokerede for. Det betød også en ny position for Sundhedsstyrelsen. Hidtil havde Sundhedsstyrelsen været rådgiver for de forskellige ministerier og for de kommunale sundhedskommissioner, blandt andet gennem embedslægerne. Embedslægerne havde på dette tidspunkt deres egen private lægepraksis ved siden af deres hverv som embedslæge. Med sundhedsplejersken blev Sundhedsstyrelsen i

7 7 højere grad opsamlingssted for den viden, sundhedsplejerskerne indsamlede lokalt, og fik herigennem nogle nye værktøjer i hænde til at rådgive både opad og nedad, men også til at tænke strategiske tanker om fremtidens sundhedsvæsen. Rekruttering og (ud)dannelse af sundhedsplejersker Rockefeller Foundation diskuterede allerede under forsøget internt, at det nok ville munde ud i, at fonden burde tage initiativ til, at der blev oprettet en uddannelsesinstitution i Danmark, der kunne videreuddanne danske sygeplejersker til public health nurses i fondens forståelse. I forlængelse heraf ville fonden sætte midler af til at sende denne institutions undervisere til USA på fondens uddannelsesprogram. Under forsøget forsøgte fondens udsendte rådgivere at plante idéen om denne uddannelsesinstitution til Sundhedsstyrelsens direktør Johannes Frandsen. Det ser ud til at strategien lykkedes. Da loven blev vedtaget, kom der en forespørgsel fra Frandsen til Rockefeller Foundation, om de nu ville støtte etableringen af en skole for public health nurses i Danmark. Resultatet blev etableringen af Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker ved Aarhus Universitet, der startede i (Fra 1965 kendt under navnet Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet). Billede 5 Her ses de første undervisningsledere Ellen Broe ( ), Ellen Margrethe Schrøder( ) og Elisabeth Larsen ( ). De havde et tæt samarbejde med Rockefeller Foundations public health nurses under opbygningen af Kursus for sundhedsplejersker og for ledende og undervisende sygeplejersker. (Dansk Sygeplejehistorisk Museum). Kursus i Århus Rockefeller Foundation fulgte tæt med i etableringen af Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker ved Aarhus Universitet (Kursus i Århus). Tre af fondens sygeplejersker deltog over de næste 20 år i udviklingen af skolen og i en lang årrække havde fonden tæt kontakt med og indflydelse på Kursus i Århus og var aktiv i at gøre Århus by et demonstrationsområde for Rockefeller Foundations ideer om public health. Sundhedsplejerskerne skulle have en treårig sygeplejerskeuddannelse bag sig for at gøre sig håb om at blive optaget på Kursus for sundhedsplejersker og dermed at tilegne sig de kompetencer, som medførte Sundhedsstyrelsens godkendelse. Men det var ikke nok at være sygeplejerske. Optagelse på kursus skete også på baggrund af en skriftlig ansøgning med efterfølgende interview med undervisningsleder Elisabeth Larsen ( ). En gennemgang af flere årganges ansøgninger viser, at idealet for en sundhedsplejerske var en kvinde, der kunne balancere mellem at være beskeden uden at være veg. Hun skulle have autoritet uden at være autoritær, være grundig, men ikke pedantisk, have selvtillid uden at være overlegen og være selvstændig, men lærevillig. At være modtagelig for kritik var afgørende. Samtidig skulle en sundhedsplejerske kunne fornemme de små tings store betydning uden at gå i petitesser, have et godt helbred og en stærk vilje og tro på vigtigheden af, at alle børn blev tilset med faste intervaller uanset vind og vejr. Den sidste egenskab hang selvfølgelig sammen med, at sundhedsplejersker - især i landdistrikterne - skulle cykle fra familie til familie. Det kunne nemt betyde en cykeltur på 70 km på en dag. Skolens opgave var at sikre, at sundhedsplejerskestuderende efter ni måneder i videst mulig omfang opnåede denne balancerede optræden. Kursus for sundhedsplejersker blev ikke kun en uddannelsesinstitution, men blev omdrejningspunktet for sundhedsplejerskerne langt ud over de ni

8 8 måneder, uddannelsen varede. Sundhedsplejerskerne spurgte undervisningslederen til råds, når de blev i tvivl eller trængte til en opsang. De bekendte deres usikkerhed, fejltagelser og urimelige vilkår overfor undervisningsleder Elisabeth Larsen, der støttede, gav milde reprimander og konstruktive forslag til forbedring af deres situation. Undervisningslederen havde ofte også en finger med i spillet, når stillinger sidenhen skulle besættes. Denne centrale rolle gør det ikke mindre betydningsfuldt at se på Rockefeller Foundations store engagement i skolens udvikling. Rockefeller Foundations sundhedsplejersker godkendte så at sige uddannelsernes curriculum. Rockefeller Foundations indsats betød, at alle generationer af sundhedsplejersker samt samtlige lærere på de danske sygeplejeskoler og de øverste ledere på de danske sygehuse fik en uddannelse med stærke elementer af fondens udgave af offentlig sundhedspleje. Alle lærere på Kursus i Århus, en række centralt placerede sygeplejersker og sundhedsplejersker på sygeplejeskoler, sygehuse og i Sundhedsstyrelsen modtog fellowships fra Rockefeller Foundation til ét års ophold ved amerikanske universiteter med public health uddannelser. Fonden satsede på at få indflydelse på de personer, der skulle varetage den professionelle opdragelse af næste generation. Og det fik den. Billede 6 I 1970 fik skolen sin første sundhedsplejerskefaglige rektor, Bodil Dyhre, der havde det erklærede mål at reorganisere sundhedsplejen efter amerikansk model. Her ses hun sammen med undervisningsleder Elisabeth Larsen (th) og Ruth Hemstrup Hansen (mf). (Dansk Sygeplejehistorisk Museum). Indretning og efterretning En sideløbende analyse af Rockefeller Foundations støtte til indførelse af empirisk induktiv sociologi i Danmark viser nogle hovedprincipper i det velfærdskoncept, som fonden var med til at stimulere i Danmark gennem indførelse af sundhedspleje og amerikansk sociologi. De nye velfærdsprincipper kan kort beskrives med begreberne indretning og efterretning. Disse to begreber forudsætter hinanden, og det afgørende i dette koncept er, at imødekommelse af en befolknings krav om individuel velfærdsservice går hånd i hånd med en stadig mere intim og subtil overvågning af den enkelte (familie). Den forebyggende sundhedspleje og den induktive empiriske sociologi er her to sider af en indrettende og efterrettende velfærdsstat. Sundhedsplejersker formidler mellem staten og borgerne ved at indlejre måder at håndtere livet på, som er nødvendige for staten, på en måde så det giver mening for de enkelte livsformer. De optræder samtidig som efterretningsagenter, der kan give feedback om, hvordan statslige krav til borgerne omsættes og modtages i praksis, med henblik på at korrigere tiltag og planer. Sociologer kan ud fra sundhedsplejerskernes efterretninger skabe prognostiske udsagn, hvorpå politikere kan basere deres beslutninger og skabe planer, der tager udgangspunkt i de allerede eksisterende forhold og i de rapporter om befolkningens modstand og krav, som feltarbejderes efterretninger giver oplysninger om. Alt dette sker inden for en forståelse af aktiviteterne som udtryk for en velfærdsstats omsorg for sine borgere. I alle de år, jeg har beskæftiget mig med sundhedsplejen i Danmark, har diskussioner om, hvorvidt sundhedsplejersken skal betragtes som familiernes advokat eller samfundets kontrollant stået på.

9 9 Ved at betragte den forebyggende sundhedspleje som en udøvelse af både indretning og efterretning fremstår disse to funktioner som hinandens forudsætning. Sundhedsplejerskerne opnår gennem deres intime kendskab til den enkelte (familie) mulighed for at forsvare netop denne måde at håndtere samfundets krav, samtidig med at sundhedsplejersken herigennem kan berette om detaljer i borgernes liv, som kan bruges til fremtidig kontrol af samme borgere, nu ikke som individer, men som identificerbare ønskværdige eller uønskede adfærdsformer. Billede 7 Det ganske særlige ved sundhedsplejerskerne i Danmark var, at de cyklede rundt til alle danske familier med spædbørn. De skabte hermed en direkte formidling mellem statens budskaber og den enkelte familie og kunne samtidig bringe viden om familiernes adfærd og vilkår tilbage til de centrale myndigheder. Her ses seks sundhedsplejersker på vej ud til familier i Århus under ledelse af Else Weiergang, der var med til de første forsøg med sundhedsplejersker i Danmark.(Dansk Sygeplejehistorisk Museum). Udviklingen af public health I perioden fra 1937 og frem til i dag er den form for public health, som Rockefeller Foundation kæmpede for at indføre gennem sundhedsplejerskerne i Danmark, blevet udfoldet, modnet og spredt ud over en hel række professioner inden for social og sundhedsvæsenet, og samtidig er den blevet indlejret i befolkningen. Nu er stort set alle enige om, at råd om forebyggelse er en legitim statslig intervention i den måde, det enkelte individ indretter sit liv på. Det er umiddelbart frivilligt om den enkelte (familie) følger rådene, men da ansvaret i større og større grad lægges over på den enkelte (familie) følger en social tvang, der er med til at få alle til at rette ind. Mange borgere tilbydes nu forebyggende sundhedssamtaler enten under indlæggelse på sygehus, hvor en naturlig del af alle sygeplejerskers og sundhedsassistenters omgang med patienterne inkluderer forebyggende oplysninger, eller ved tilbud om forebyggende sundhedssamtaler hos den praktiserende læge, som nogle gange varetages af en konsultationssygeplejerske, eller ved de forebyggende børneundersøgelser eller hjemmebesøgene hos alle over 75 år. Danmarks Sygeplejerskehøjskole og dens helt specielle rolle i at omforme det danske sundhedsvæsen til at inkorporere public health på alle niveauer udspillede sin rolle for nogle år siden. Public health konceptet er nu en integreret del af sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsplejerskeuddannelsen en af mange specialiseringer i sygeplejefaget, og over den ligger et helt system af akademiske videreuddannelsesmuligheder. Noter Note 1: Jeg har valgt at bibeholde ordene public health på engelsk i stedet for at oversætte det til folkesundhed, forebyggende sundhedspleje, offentlige sundhedspleje eller andre danske begreber, da public health i den amerikanske forståelse integrerer forebyggelse og pleje og ikke er offentligt finansieret, men skal være tilgængelig for alle og i den forståelse Public. Litteratur Artiklen er baseret på det foredrag jeg holdt ved Dansk Sygeplejehistorisk Museums 10-års fødselsdag den 27. august Indholdet er grundlæggende baseret på min artikel i Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik (3). Det empiriske og litterære grundlag er mine to bøger (1 og 2) som der henvises til vedrørende direkte referencer. Historien om Rockefeller Foundations indflydelse på den danske sundhedspleje findes uddybet i reference 2.

10 10 1. Buus, Henriette (2001): Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse en kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af velfærdsstatens embedsværk. København: Museum Tusculanums Forlag. 2. Buus, Henriette (2008). Indretning og efterretning. Rockefeller Foundations indflydelse på den danske velfærdsstat København: Museum Tusculanums Forlag. 3. Buus, Henriette (2008): Sundhedsplejerskernes historie. In: Glasdam, Stinne og Bydam, Jens (red): Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s

11 11 MUSEUMSHJØRNET Dansk Sygeplejehistorisk Museum 10 år Tale ved museets fødselsdagsreception den 27. august 2009 Af Kirsten Stallknecht Billede 8 Kirsten Stallknecht holder tale ved det festlige fødselsdagsbord(foto: Inger Minnasdatter) Set i et historisk perspektiv er 10 år ikke lang tid, men når man som barn runder de 10 år, så er man stor! Dette barn dette museum - har mange mødre, men også en del fædre, som alle har villet det bedste for barnet, men jeg tror ikke, at nogen forestillede sig, at det i en alder af 10 år ville blive knyttet til et universitet. Når det har kunnet lade sig gøre, skyldes det bl.a., at en af fædrene, nemlig historikeren Erik Stig Jørgensen bankede ind i hovedet på alle os glade amatørmødre, at museet skulle planlægges og drives på et professionelt grundlag. Og sådan blev det med registreringssystemer, dokumentationskrav til udstillinger, publikationer og oplysning osv. I sin tid var der ingen steder, vi kunne finde modeller for museet, al den stund at der ikke fandtes et eneste museum i verden, som handlede om plejen i alle dens facetter. Der er ganske mange medicinskhistoriske samlinger. Der er personrelaterede og krigshistoriske samlinger, hvor plejen indgår som et element. Men her på museet er plejen i centrum og derfor er det ikke som de andre. Ganske karakteristisk er det da også, at museets samlinger i vid udstrækning stammer fra indsamlinger fra lagerrum, lofter, personlige gemmer osv. Sygeplejersker har altid gemt ting, der var for gode til at smide ud, men som alligevel ikke blev brugt. Meget af det museet i dag rummer i udstillingerne og i depoterne ville være gået tabt, hvis ikke ideen om en indsamling var kommet, da forandringerne i det danske sundhedsvæsen for alvor tog fat i 1980erne. Af den grund er museet ikke blot et tema om plejen, men i vid udstrækning også om den udvikling det danske sundhedsvæsen har gennemgået over en lang periode. Det er også en dokumentation om de forandringer, der har præget uddannelserne i en række kvindefag, som traditionelt ikke har haft høj placering i det sociale hierarki, men som ikke desto mindre var værdsat af befolkningen. Museets bibliotek rummer mange perler, som forskerne vil have vanskeligt ved at finde andre steder og i de dokumentariske arkiv er Dansk Sygeplejeråds arkiv gennem hundrede år en guldgrube af information, hvis det bliver brugt rigtigt. Der er organisationshistorie, lønhistorie, faghistorie, personalhistorie osv. At museet er unikt, er da også blevet understreget mere end en gang. Allerede som 2-årig slog museet sine døre op for det internationale sygeplejesamfund, i forbindelse med International Council of Nurses (ICN) kongres i København. Og mødte stor ros, bl.a. de japanske sygeplejersker blev inspireret til at starte en indsamling hjemme med henblik på, at skabe en samling der kunne bære en større udstilling. Der blev også sat en tyk streg under det internationale samarbejdes betydning, da museet var vært ved den første internationale sygeplejehistoriske konference, som fandt sted i 2007 og hvorfra der nu ligger en publikation. Ved konferencen drøftede nogle af verdens førende sygeplejehistoriske forskere, hvorledes der kunne etableres et internationalt netværk for historieforskerne og det blev fulgt op ved den netop afholdte ICN kongres i Syd Afrika med mange referencer til netop museet og det danske historie projekt. Overalt, hvor der drives kvalificeret forskning, er det knyttet til universiteterne og sygeplejehistorisk forskning finder nu sted i USA, Canada, England, Tyskland, Italien, Japan, Australien, New Zealand, Norge, Sverige og

12 12 Danmark. Interessen er de sidste 10 år steget markant og takket være dette museum og ikke mindst en række enkeltpersoners engagement er Danmark med i denne udvikling. Nu falder denne interesse jo godt sammen med en generel interesse for historie og det falder igen sammen med en stigende adgang til information, som teknologien giver os, men kvaliteten af den viden der frembringes er af afgørende betydning. Selv læser jeg med stor fornøjelse erindringer, biografier og andre historiske fortællinger, men validiteten af de indeholdte oplysninger er af svingende karakter, så muntert eller aktuelt det end måtte være. Derfor er det vigtigt, at det danske sundhedsvæsen har et dokumentationscenter, som Syddansk Universitet nu har i dette museum. Men er der da ikke andre grunde til, at det er vigtigt med den fornøjelse, der kan ligge i at se en smuk udstilling? Jo der er den væsentlige grund, at det er vigtigt for de unge, der er på vej ind i faget eller som er i faget, at de har et sted, hvorfra de kan hente information og inspiration til den identitetsdannelse som betinger, at de får et godt professionelt liv. De skal vide: Hvorfor vi er hvor vi er? Hvad der gik forud? Hvilke personligheder der prægede vor udvikling, uddannelse og praksis? Hvordan plejen - i alle dens mange facetter herunder også forebyggelsen er placeret? Hvordan sammenhængen har været og er med det omgivende samfund og befolkningers levevilkår nationalt og internationalt. Ikke mindst den internationale interaktion, som på plejesiden har præget udviklingen i mere end 150 år, er et vigtigt element i det danske sundhedsvæsens udvikling. I disse år hører vi meget om, hvor slemt det står til her og der, men meget lidt om, hvad der faktisk præsteres og gøres af væsentlig betydning for danskerne generelt. Det er enkelte personhistorier, der får lov at dominere den politiske debat - og økonomien. Sandt er det, at der er meget, der stadigt ikke er godt nok. Der er meget, der kan gøres bedre. Men - i en international sammenligning, så er det samlede danske sundhedsvæsen ikke så ringe endda og sammenlignet med mange andre lande er det ikke dyrt. Og uanset hvor langt lægevidenskaben og teknologien udvikles, så er det den menneskelige faktor i alle dens afskygninger, der gør den helt afgørende forskel for patienternes og samfundets oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen. Det er sundhedspersonalets viden, vilje og identifikation med vores danske model for et solidarisk sundhedsvæsen, der bringer fremskridtene. Dette museum viser med al ønskelig tydelighed, hvad der er sket og det rummer et væld af materiale, der kan give forskerne grundlag for frembringelse af ny viden, om den betydning plejen har haft og fortsat har og om den betydning en samordnet indsats mellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og jordemødre m.fl. har for folkesundheden. Der er god grund til at ønske museet tillykke med de første 10 år og Syddansk Universitet tillykke med, at de så nogle muligheder ved museet. For museet vil jeg ønske, at man så også ved universitetet vil satse på, at udvikle anvendelsen af disse muligheder gennem placering af én eller flere forskere og ph.d.-studerende ved museet, så forskningen kan få det yderligere skub fremad, som der er skabt muligheder for - og brug for. Det kræver arbejdskraft og penge, men der er også mange muligheder for, at den frivillige indsat fortsat kan inddrages aktivt på museet ikke blot blandt ældre sundhedspersonale, men også blandt andre historisk interesserede, som kan lide at komme til denne lille perle ved Kolding Fjord. Jeg vil slutte med at lykønske museet og dets personale for det der allerede er udrettet og ønske et hjerteligt til lykke og god vind i de næste 10 år.

13 13 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, tirsdag-fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ) - Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 40 kr., grupper over ti 30 kr., pensionister 25 kr. og studerende 30 kr., børn under16 gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søndag (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

14 14 NYT FRA DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB Generalforsamling i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i DSHS torsdag den 29. oktober 2009 kl i Lærerstandens Brandforsikring, Kompagnistræde 39, København. Generalforsamlingen har følgende dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Orientering om regnskab for Fastsættelse af kontingent for Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af revision 9. Eventuelt Vedrørende dagsordenens punkt 6 henleder bestyrelsen opmærksomheden på, at forslag til generalforsamlingen i henhold til vedtægtens 8, skal være formanden Susanne Malchau Dietz, Nordre Fasanvej 78, 4th., 2000 Frederiksberg, i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. senest Dette gælder også forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer. Vedrørende dagsordenens punkt 7 kan det oplyses, at følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg: Formand Susanne Malchau Dietz, der er villig til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne sekretær Kirsten Stallknecht og kasserer Bodil Jacobsen, der er villige til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Suppleant Jan Toft, der er villig til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen er der foredrag om Rigshospitalets historie ved historiker professor Anne Løkke, dr.phil., Københavns Universitet. Anne Løkke er forfatter af den meget roste bog Patienternes Rigshospital , der udkom i forbindelse med Rigshospitalets 250-års jubilæum i Alle medlemmer er meget velkomne og indmeldelse af nye medlemmer kan ske ved indgangen. Susanne Malchau Dietz Formand

15 15 Efterlysning En ældre sygeplejerske i England Florence Mary Roberts (f. Harrison) f efterlyser sin gode kollega og veninde, som hun arbejdede sammen med på West Herts Hospital, Hemel Hemstead i England omkring De to veninder tabte kontakten omkring Mrs. Robert er desværre netop død, men hendes sønner vil rigtig gerne fortsætte eftersøgningen af moderens ungdomsveninde. Det drejer sin om Maria Grønhøj Madsen, der afsluttede sin uddannelse på Bispebjerg Hospital i Omkring 1934 arbejdede hun en længere periode i England på ovennævnte hospital. Da hun vendte hjem til Danmark, boede hun i første omgang i Haslev, sandsynligvis hos sine forældre. I 1936 supplerede hun barsel og obstetrik på et hospital i København. I 1939 boede hun i egen lejlighed i Gentofte, hun var ugift og arbejdede i hjemmesygeplejen. Derfra fortaber sporene sig af Maria Grønhøj Madsens virke. Er det muligt at nogen af læserne kan hjælpe med at opspore Maria Grønhøj Madsen? Oplysninger venligst til formand for DSHS Susanne Malchau Dietz tlf Billede 9 Sygeplejersker på West Herts Hospital ca Personalet på Windsor Ward (Foto sendt af Florence Mary Roberts). Billede 10 Maria Grønhøj Madsen lavede denne tegning til veninden Nurse Florence, mens hun var i England (ca. 1934). På bagsiden har hun skrevet: Ved vores eksamensfest var bordet pyntet med sygeplejersker som denne og det var altså Bispebjerg Hospitals Sygeplejeskole 1932 (red.). (Tegning sendt af Florence Mary Roberts).

16 16 BOGOMTALE Billede 11 Nursing & History Susanne Malchau Dietz (ed.). Nursing & History Proceedings: First Danish History of Nursing Conference. Faculty of Health Sciences, Aarhus University, 2009 (202 sider). Pris kr. 100, -. Bestilling: Dansk Sygeplejehistorisk Museum tlf eller Der er kommet en fin lille bog ud af den første danske konference om sygeplejehistorie, der fandt sted september 2007 i Kolding på det danske sygeplejehistoriske museum og i samarbejde med Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. Desværre var jeg forhindret i at deltage, men kan nu glæde mig over at kunne læse mange af de indlæg, der blev holdt. Den artikel der introducerer det lille værk er skrevet af Barbra Mann Wall The History of Nursing History: International Perspectives. Det er en artikel fuld af indsigt i hvordan historikere skrev historie. Den 1. historiografiske fase i det sene 19.århundrede og tidlige 20.århundrede beskriver Mann Wall at den almindelige historieskrivning på den tid hjalp med at forme den nationale identitet, ligesom sygeplejehistorien hjalp sygeplejersker til styrket fagidentitet og bevidsthed om den potentielle magt sygeplejen kunne få i kampen for respekt om sygeplejerske professionen. I den følgende fase blev den ortodokse historieskrivning udfordret af social- og kvindehistorie. Fra 1990erne er sygeplejehistorien blevet kvalificeret i takt med flere sygeplejehistorikere. I dette afsnit er der flere referencer til den danske udvikling blandt andet omtales dette lille tidsskrift Sygepleje og Historie. Mann Wall opsummerer den sidste udviklingsfase som en bevægelse fra social til kulturel historie med et skift fra årsags forklaringer til forståelse. Denne første artikel indrammer de øvrige artikler, hvor de fleste er på engelsk og færre på dansk. Der er således noget for enhver læsefærdighed og læselyst, ligesom der kan læses om flere forskellige vinkler på sygeplejens historie. Omtale af Marianne Mahler NYE BØGER Karen Margrethe Fabricius Det lille sygehus rolle og betydning for et mindre samfund. Ærøskøbings Sygehus , Ærø Museum, sider, kr. 230, bestilling på tlf Ærø Museum udgiver med jævne mellemrum bøger med lokalhistorisk indhold. Denne nye udgivelse har fra museets side fået ordene: Læs historien om Ærøskøbing Sygehus krydret med bloddryppende historie fra sygesengene.

17 17 MØDER, FOREDRAG, UDSTILLINGER OG WEBSIDER DSHS generalforsamling 2009 Der afholdes generalforsamling i DSHS torsdag den 29. oktober 2009 kl Bemærk venligt at generalforsamlingen afholdes ca. en måned senere end vanligt. (opslag side??) Efter generalforsamlingen er der foredrag om Rigshospitalets historie ved historiker Anne Løkke, professor, dr.phil., Københavns Universitet. AAHN Annual Conferences American Association for the History of Nursing Inc. 2009: 26th Annual History of Nursing Conference September 24-27, 2009 Co-host: School of Nursing, University of Minnesota Minneapolis, Minnesota 2010: European Group, London, September 14-16, : Tentative: Texas Christian University, Fort Worth, Texas 2012: Tentative: Cleveland Clinic, Cleveland Ohio Further Information: Jysk Medicinhistorisk Selskab Foredrag ved Susanne Malchau Dietz, lektor, Ph.d. ved selskabets JULEMØDE den 2. december 2009 kl Emne: Mødet mellem tradition og innovation: Florence Nightingale ( ) i sygeplejens og folkesundhedens tjeneste. Møder i medicinsk historiske selskaber se hjemmesiderne Jysk Medicinhistorisk Selskab, Dansk Medicinsk-historisk Selskab, Medicinsk Historisk Selskab for Fyn, hjem.get2net.dk/medhistfyn/medicinsk_historisk_selskab_for_.htm

18 18 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau Dietz, Nordre Fasanvej 78 4th, 2000 Frederiksberg ( Næstformand: Marianne Mahler, Ahlefeldtsgade 29, 3th, 1359 København K Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Bodil Jacobsen, Nørre Alle 3, 4400 Kalundborg Bente Sigvaldsen, Bernstorfflund Allé 25, 2920 Charlottenlund Dansk Sygeplejeråd: Adm. direktør Anne Granborg, Dansk Sygeplejeråd Seniorsammenslutningen DSR: Bente Petersen, Tvingsvej 2, Anisse, 3200 Helsingør Suppleanter: Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Jan Agerbo Toft, Frueløkke 195, 6200 Aabenraa Inger Clausen, Kirsebærlunden 26, 3460 Birkerød Trine Holgersen, Dansk Sygeplejeråd (suppleant for Dansk Sygeplejeråd) Sigrid Jacobsen, Slåenvej 10, 9900 Frederikshavn (suppleant for Seniorsammenslutningen) Revision: Revisor: Benny Andresen, Odense Revisor: Hanne Schytte, København Revisorsuppleant: Sinne Kamstrup, København Redaktion Sygepleje & Historie: Susanne Malchau Dietz, København (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Kirsten Frederiksen, Århus Marianne Mahler, København Winnie Høgsaa, Århus Betalingsoplysninger vedr. medlemskab af DSHS: Danske Bank Reg.nr Konto nr IBAN nr.: DK Swift/BIC: DABADKKK Husk at angive faktura nr./fakturakonto eller navn ved indbetaling. Spørgsmål vedr. betaling til Annelise Arentoft på

19 19 Navn: Adresse: Postnr./by: Indmeldelsesblanket til Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Dato:... Underskrift: Sæt kryds: Enkeltmedlemskab: Foreningsmedlemskab (organisation eller firma): EAN-nr. Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer: Kr. 150,00 pr. år. Foreningsmedlemskab: Kr. 500,00 pr. år. Sendes til: Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, Postbox 1084, 1008 København K

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk

OPSLAGSTAVLEN. www.scthanserne.dk Marts 2006 2 OPSLAGSTAVLEN www.scthanserne.dk Generalforsamling torsdag 16. marts kl. 19.30 Sidste tilmelding til Eventyrløbet søndag 23. april Teater & Natmad Fredag 19. maj kl. 19.30 Eventyrløbet torsdag

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Foreningen Søby Forsamlingshus

Foreningen Søby Forsamlingshus Foreningen Søby Forsamlingshus Hønebjergvej 18, Søby, 8543 Hornslet Vedtægter 1 Indholdsfortegnelse. 01: Navn 02: Hjemsted 03: Formål 04: Optagelse som aktivt eller passivt medlem 05: Hæftelse, forpligtigelser.

Læs mere

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014.

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Tilstede; Dorrit Thorsen, Anita Døfler, Nina Søndergaard, Birgitte Degenkolv, Trine Hjetting, Mette Juhl Foghmar og Annette Svensson. Dagsorden godkendt. Økonomi.

Læs mere

Generalforsamling 22.03.2013

Generalforsamling 22.03.2013 Generalforsamling 22.03.2013 Mødeart: Mødested: Generalforsamling - Single Rock Cafe Horsens. Vestergade 7B, 8700 Horsens. Mødedato: Fredag d. 22.03.2013 kl. 18.00. Referatdato: 22.03.2013. Deltagere:

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine).

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Love og vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Terapi 1. Navn Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Stk. 2. Sekretariatets adresse angiver

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

1 Navn og hjemsted. 2 Formål

1 Navn og hjemsted. 2 Formål Vedtægter for Foreningen Samsø Energiakademi 28.marts 2014 Indhold 1 Navn og hjemsted... 3 2 Formål... 3 3 Medlemskab... 3 4 Bestyrelsen... 3 5 Den ordinære generalforsamling... 4 6 Ekstraordinære generalforsamlinger...

Læs mere

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16,

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding 1. Velkomst til 2 nye suppleanter og gensidig præsentation 2. Konstituering af bestyrelsen 3. Nyt

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad.

Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad. Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad. Tid: Torsdag den 16. januar 2014 kl. 09:30 Sted: Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent.

E. Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent. Generalforsamling Psykiatrisk Museum/ MADHouse Middelfart Den 25. marts 2015 Referat fra den ordinære generalforsamling i Dansk Rengøringsteknisk Forening Dagsorden: A. Valg Af dirigent. B. Formandens

Læs mere

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer ICOM Danmark Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer Til stede fra bestyrelsen: Vinnie Nørskov (formand), Mille Gabriel (sekretær),

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Februar DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307 Side 1 Lise Linderstrøm Vibeke Raae Mogens Nielsen 8 februar 15 februar 17 februar Redaktionen ønsker tillykke

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds 2, d. 23.02.2015 Mødet startede med en præsentationsrunde, da mange af lokalforeningerne

Læs mere

Dansk Musiker Forbund Viborg afd.

Dansk Musiker Forbund Viborg afd. Ordinær Generalforsamling Dansk Musiker Forbund Viborg afd. Torsdag d. 27. februar 2014 kl. 18.00 Hjarbæk Kro Bestyrelsen er vært ved en omgang biksemad og hvad der tilhører. Dagsorden: 1. 2. Velkomst

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg s generalforsamling Tirsdag d. 08. april 2014 kl. 19:00 21.00 Hermed indbydes til generalforsamling incl. bestyrelsens forslag til dagsorden. Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING V E D T Æ G T E R Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening er en ikke-kommerciel organisation og repræsenterer ikke bestemte politiske eller religiøse

Læs mere

Beslutningsreferat fra Vejle Golf Clubs generalforsamling onsdag den 6. marts 2013

Beslutningsreferat fra Vejle Golf Clubs generalforsamling onsdag den 6. marts 2013 Beslutningsreferat fra Vejle Golf Clubs generalforsamling onsdag den Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år 3. Fremlæggelse

Læs mere

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af ordstyrer: Tage Kristensen 2. Valg af skriftsfører: Lars Barslund 3. Formandens beretning:

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

GENERALFORSAMLING OG MEDLEMSARRANGEMENT

GENERALFORSAMLING OG MEDLEMSARRANGEMENT GENERALFORSAMLING OG MEDLEMSARRANGEMENT KEMI & LIFE SCIENCE Torsdag den 19. marts 2015 NYBORG STRAND, ØSTERØVEJ 2, 5800 NYBORG VIGTIGT! Der er vigtige vedtægtsændringer til afstemning på generalforsamlingen

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Navnet på foreningen skal være New Patriotic Party, Danmark (forkortet NPP- Denmark). Stk. 2. Foreningens hjemsted er Ishøj kommune. 2.

Læs mere

Grundejerforeningen Salvig

Grundejerforeningen Salvig Til Medlemmerne Grundejerforeningen Salvig Orø Orø, d. 15. marts 2015 Indkaldelse til generalforsamling og sammenfatning af bestyrelsens forslag: Vedlagt finder I indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Advokat Ole Madsen, Axeltorv 12, 2., 4700 Næstved, tlf. 55770377 VEDTÆGTER HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENINGS VENNER

Advokat Ole Madsen, Axeltorv 12, 2., 4700 Næstved, tlf. 55770377 VEDTÆGTER HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENINGS VENNER Advokat Ole Madsen, Axeltorv 12, 2., 4700 Næstved, tlf. 55770377 J.nr.: 036333HOJ J VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENINGS VENNER Navn og hjemsted: l. Foreningens navn er "Herlufsholm Gymnastikforenings

Læs mere

Vedtægter for Sankt Vincent Grupperne

Vedtægter for Sankt Vincent Grupperne Vedtægter for Navn, Stiftelse og Hjemsted 1 1. Organisationens navn er. 2. blev stiftet d. 28. april 1959. 3. har hjemsted i Allerød Kommune. 4. har s formål er: Formål 2 1. at støtte humanitært hjælpearbejde

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011 Dagsorden 1 Valg af dirigent og referent 2 Bestyrelsens beretning, herunder beretning fra SHAU 3 Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4 Behandling af indkomne forslag (der var ved fristens

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Dagsorden i følge lovene: 1: valg af dirigent 2: valg af referent 3: valg af 2 stemmetællere 4: Godkendelse

Læs mere

Referat DK-TUG generalforsamling 25. september 2004

Referat DK-TUG generalforsamling 25. september 2004 Referat DK-TUG generalforsamling 25. september 2004 Dagsorden 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af Dagsorden 3. Formanden aflægger beretning for det forgangne år 4. Kasseren forelægger det

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 Blad nr. 2982 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 : Anne Rosendal, Jens Arendt, Ulla Thorbjørn Hansen, Elisabeth Fogh Hansen, Annie Larsen, Susanne Malmstrøm, Kirsten Christiansen,

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

Fejø Møllelaug. Indhold. Fejø Møllelaug 1. Fejø, den 5. februar 2006. Indhold 1

Fejø Møllelaug. Indhold. Fejø Møllelaug 1. Fejø, den 5. februar 2006. Indhold 1 Fejø Møllelaug Fejø, den 5. februar 2006 Indhold Fejø Møllelaug 1 Indhold 1 Vedtægter for Fejø Møllelaug, Østerby Mølle a.m.b.a 2 1. Navn, hjemsted og adresse... 2 2. Formål... 2 3. Medlemmer... 2 4. Generalforsamling...

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Referat af Generalforsamling

Referat af Generalforsamling Referat af Generalforsamling Dato: 20. april 2013 Tid: kl. 11.00 Sted: Vejle Center Hotel Årsmødet indledes med sang. Årets solfanger. Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del

Læs mere

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC).

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC). HENRIK WEDELLWEDELLSBORG ADVOKAT HJEJLE GERSTED MOGENSEN AMAGERTORV 24 DK1160 KØBENHAVN K 10. april 2008 VEDTÆGTER for foreningen United World Colleges Danmark Den Danske Nationalkomité for United World

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14 aalborg møntsamler forening LISTE NR. 321 336 Februar 2012 Maj 2010 MEDLEMSMØDE tirsdag den 7. februar 2012 i Vejgårdhallens restaurant. Materiale til formidlingssalg er fremlagt til eftersyn fra kl. 19.

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen 31.10.14 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4.

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Københavns Motorbådsklub

Københavns Motorbådsklub Københavns Motorbådsklub København d. 25. marts 2015 Referat af ordinær generalforsamling i KMK 22. marts 2015 kl. 10.00 Referent: Anders Carstensen Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Årsregnskab

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 1 Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 Dagsorden + referat Formanden Michael Thaarup byder velkommen til klubbens ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen er Skagen Havkajakklubs

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere