Politihesten. For dig som elsker heste

Transkript

1 Politihesten For dig som elsker heste Hingstekåring i Herning Husarer i Herning Absalon højt til hest

2

3 Politihesten denne gang Rytteriets firhjulede 5 Firhjulstrækker og hestetrailer Hingstekåring i Herning 6 Årets nye hingste Ny mule i stalden 8 Rytteriets nye hest Politihesterapporten 10 Konkurrence 13 Husarer i Herning 14 Faxe og Meindert 10 år med politiheste i København 16 Symposium med politiryttere fra Europa Absalon højt til hest 17 rytterstatuen på Højbro Plads To meget forskellige hesteracer 18 Falabella og fjordhest Generalforsamlingsreferat 20 Støttemedlemsskab for politifolk Er du ny læser og politikollega, der ønsker at betale kontingentet vis sprogforbundet: PNR./tjenestested: Dato: Underskrift: Sendes til pa. Michael Petersen, Rytteriet, Artillerivej 129, 2300 København S, Giro nr Almindeligt medlemsskab se bag i bladet

4 Foreningens formål: Så vidt muligt at kunne drage omsorg for at udtjente politiheste fra Københavns Politis Rytteriafdeling kan komme på pension. Lejlighedsvis at kunne give gaver til Københavns Politis Rytteriafdeling for at skabe de bedste forhold for hestene i afdelingen At indsamle og opbygge et historisk arkiv omhandlende Københavns Politis Beredne Afdeling, som blev nedlagt i 1973, særligt med henblik på indsamling af materiale vedrørende personale, beklædning, arbejdsredskaber, opgaver, uddannelse m.v. Dette i samarbejde med Politihistorisk Selskab. At skabe økonomisk grundlag for ovenstående. Forsidefoto: Paukerhesten Meindet deltog sammen med gardehusarregimentet fra Slagelse i årets hinstekåring i Herning. Politihestens Venner Artillerivej København S Telefon: info@politihesten.dk Foreningens bestyrelse: Formand: Michael Petersen Kasserer: Ellis Overby Sekretær: Camilla Taagerup Redaktør: Ulla Skov Artikler bedes sendt til: politihesten@politihesten.dk Næste udgivelse: Ultimo marts 2009 Oplag: eksemplarer Tryk: Weinco Grafiska, Malmø Annoncetegning: Dansk Politi Idræts ForlagA/S Roskildevej Frederiksberg Redigering og tekstbearbejdning: Laila Andersen Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage redigering af det indsendte materiale samt til at bruge billedmateriale efter plads og behov. Indsendt materiale skal være anført evt. kildeangivelse samt navn, adresse og tlf. nr. på indsender (kun navn vil blive brugt i artiklen). Ønskes det indsendte materiale retur, bedes dette anført. Redaktionen påtager sig intet ansvar for evt. overtrædelse i forbindelse med indsendt og bragt materiale. Alle henvendelser vedr. annoncer bedes rettet direkte til vores annoncebureau. Formandens forord Kære Læser I sidste blad fortalte jeg om en kvinde, der piskede sin hest i et forsøg på at få den til at forstå, hvad den skulle. Nu er det kommet frem, at samme kvinde er berider i Tyskland, og at hun er blevet forbudt at have med heste at gøre i de fleste delstater. Derfor flyttede hun til Sønderjylland, hvor hun lejede sin ind på en nedlagt rideskole. Her havde hun hun flere fremmede heste i træning. Hun ville ikke have, at nogen overværede hendes træning, fordi hun mente hendes metoder var unikke. Ejeren opdagede hendes metoder, og filmede hende i smug. Hun blev anmeldt, men nåede at flytte tilbage til Tyskland, hvor hun muligvis nu huserer i nærheden af Hamburg. Historien vidner om, at der heldigvis bliver holdt øje med den slags mennesker. De bør følges tæt og pustes i nakken, så de ikke har mulighed for at udøve deres træningsmetoder. Siden sidst har vi deltaget i Herning, hvor det årlige hingsteshow i Dansk Varmblod løb af stablen. Vi deltog på rigspolitiets stand, hvor de fortæller om reglerne om at køre med trailer mv. Vi har været i Herning i nogle år nu og har planer om at fortsætte med det. Det giver synlighed for foreningen. Vores nye redaktionsgruppe, som består af tre ryttere fra rytteriet har skrevet en del til dette blad. Ulla Skov har nu blot arbejdet med at indsamle, redigere og sætte bladet. Håber samarbejdet vil fortsætte i samme positive ånd som ved dette blad. Vi har fået samlet rigtig meget stof til dette blad, og jeg synes det er blevet spændende og alsidigt. God læsning. Michael Petersen, formand ISBN

5 Rytteriets firhjulede - Af Michael Kaus Carlsbergs brovægt må tages i brug, når rytteriets heste skal vejes, for de er ganske robuste og vejer i omegnen af 750 kilo ( not fat, but big boned ). Der er også brug for solidt grej, når hestene skal fragtes rundt på opgaver i landet, så rytteriets vognpark er ganske vigtig. Tidligere havde rytteriet 2 stk. VW Caravelle 2,5 VR6 som trækdyr. Dem var vi vældig glade for, da de kørte fantastisk, de var komfortable, slidstærke og rummelige. Nye køretøjer Da vi fik nye trailere i forbindelse med det royale bryllup i maj 2004, blev der dog problemer med Caravellerne. De nye trailere vejer mere end de gamle fra Brenderup, og vi kunne derfor ikke køre lovligt med 2 heste i hver trailer. Rytteriet fik derfor også 2 stk. Nissan Patrol 3.0 TD til at trække læsset. Som arbejdskøretøj hos en entreprenør eller lignende er Patrol en ganske givet et godt bud, men til vores brug er den ikke udpræget hensigtsmæssig. Vi har fået en fin model med lakerede kofangere, soltag og skindsæder. Alt sammen lækkert, med desværre også sart, hvilket man kan se på bilerne, nu de er omkring 5 år gamle. Motoren har udpræget karakter som en traktor, stærk men meget rå i sin motorlyd. Desuden er der lidt trangt i kabinen, når vi skal på længerevarende opgaver, da vi medbringer sadler, trenser, hø-net, foder, vand, dækkener, indsatstasker, støvler og ind imellem er mere end 2 personer i hvert køretøj. Trailerne er vi til gengæld super tilfredse med. De er store, rummelige, robuste og gennemtænkte. De er jo også lavet i Tyskland. Trailerens sider er bygget op i aluminium, hvilket giver lidt problemer om sommeren, da der kan blive meget varmt for hestene. En form for udluftningsmulighed i taget kunne være ideelt. Trailerens totalvægt er 3000 kg, og med en egenvægt på 1000 kg, giver det en lasteevne på 2000 kg lige nok til et par heste. Vi håber at blive opgraderet med yderligere 2 vogntog, så vi kan flytte 8 heste og ryttere på én gang og har i den forbindelse kigget lidt på køretøjer som Caravellen. Den kan desværre ikke trække nok, 2500 kilo, og vi må nok nøjes med noget 4-hjulstræk i stil med dem, vi har nu. Det kan måske være en Toyota Landcruiser, som er større end Patrol en og har en 6 cylindret motor, hvilket giver en blødere og mere smidig motorgang og kørsel. Nissan Patrol 3,0 Motor: R4, cm3, 16V, turbodiesel Ydelse: 160 hk ved o/min km/t.: 15,2 sek. Topfart: 160 km/t. Vægt/maks anhænger kg/3.500 kg 5

6 Hingstekåring Af Ellis Overby Fotos: Ulla Skov I dagene fra marts 2009 fandt Dansk Varmblods årlige hingstekåring sted i Herning, og det blev endnu en gang nogle forrygende dage med masser af skønne heste. Langt hovedparten var hingste, men også hopper og vallakker deltog i konkurrenceklasserne. Arrangementet vokser sig større år for år, og mange mener, at det efterhånden er blevet for stort. Man kan simpelthen ikke overkomme at følge med i det hele, og slet ikke nu, hvor de to opvisningshaller ligger i hver sin ende af arealet, forbundet med 3 store haller fyldt med stande. Her er biler, trailere, staldmaskiner, staldinventar, gulvunderlag, rideudstyr i lange baner, smykker, malerier og meget mere. Det er svært at huske det hele, det var så overvældende. Politiets stand Rigspolitiets færdselsafdeling var igen i år på plads med en flot stor stand, der var bemandet med imødekommende betjente, der måtte svare på utallige spørgsmål fra de forbipasserende gæster. Det er selvfølgelig de nye køreregler, der har stor bevågenhed, men jeg må også sige, at embedsmændene på kontorerne ikke har gjort det nemt, hverken for politi eller brugere. Forhåbentlig bliver der evalueret på det, så det inden for få år bliver mere forståeligt. Politihesten 1/2009 6

7 i Herning Som i tidligere år havde Politihesten Venner koblet sig på standen, og uddelte materiale fra foreningen. Interessen for vores arbejde var stor, så vi håber det resulterer i nye medlemmer. Der blev igen i år fremstillet en fantastisk kollektion af unge hingste både inden for dressur og spring. Langbenede, højtstillede og smukt eksteriør. I ridningen så vi de lidt ældre hingste i forskellige dressur- og springklasser, og hvor er de bare dejligt gående mange af dem. Der blev danset ballet til musik i timevis. Tragisk hændelse Desværre blev fredag aftens gallashow afbrudt af en tragedie. Den 16-årige hingst Manør faldt pludselig om midt i showet og udåndede på stedet, formentligt af en sprængt hovedpulsåre. Den unge pige, der med succes havde redet Manør i et år, kom heldigvis ikke til skade, men blev meget chokeret, og der blev sørget for krisehjælp. Der blev også fældet en tåre rundt omkring i salen. Trist at det skulle ske. Søndag eftermiddag tog vi af sted derfra trætte og med en masse indtryk. Det er virkelig en stor hesteoplevelse. Vi ser frem til at komme igen næste år. 7

8 Ny mule i stalden Af Kristian Madsen - fotos: Kristian Madsen. Politihesten 1/2009 De Kongelige Staldes jungletrommer lod os vide, at der stod en Oldenborger i Jylland, som var et besøg værd. Vi henvendte os og blev ad den vej ført videre mod endnu en Oldenborger, nemlig Castello, en sort vallak på 5 år. Vi lavede en aftale med ejeren, Gitte Larsen fra Hadsund, om at komme forbi og se hesten. Vi kom, vi så - og vi syntes, at det var da en vældig hest 177 cm i stang og næsten helt sort. Da vi så ham første gang havde han kun båret rytter i 6 uger og gjorde det vældig fint. Blot var der den hage ved historien, at Gitte havde en aftale med en svensk rytter, som havde set ham en gang og som ønskede at se ham igen. Kun hvis denne rytter ikke ville have ham kunne vi komme til at handle. Det viste sig at rytteren kun havde et stangmål på 150 cm, og matchet mellem rytter og hest var derfor ikke helt perfekt. Så kunne vi komme til, og vi aftalte et nyt møde midt i januar Vi medbragte trailer og udstyr og kørte igen den lange vej fra København til Hadsund. Hos Gitte Larsen blev vi igen vel modtaget, og vi kørte til ridestedet, hvor vi så hesten med rytter igen, testede ham mentalt og prøvered ham. Alt gik fint, og vi læssede ham og kørte mod København. En laaaang tur for Castello, som aldring tidligere havde befundet sig i en trailer. Han stod stille og rolig hele vejen, og da han skulle læsses af ved Rytterisektionen, rystede benene vældigt under ham det havde været en anstrengende tur for ham. Hest på prøve Når vi køber ny hest til sektionen, så er det et krav fra vores side, at vi kan have hesten på prøve i 30 dage. De 30 dage bruger vi til at bedømme hestens evne til at omstille sig og falde til et nyt sted. Vi rider hesten på helt almindelig vis, har dressur og ture på fælleden, hvor vi iagttager hesten hele tiden. Politiarbejdet kræver helt ekstraordinære ting fra hesten. Vi og hesten bliver konstant udsat for forskellige opgaver, og kan hesten ikke acceptere det og omstille sig hurtigt, så bliver det ikke noget sjovt hesteliv. I løbet af prøveperiode bliver hesten undersøgt af vores dyrlæge Helge Jacobsen på Charlottenlund dyrehospital. Hesten røntgenfotograferes og Helge, som har været vores dyrlæge gennem alle årene og véd hvad hesten skal kunne udholde, undersøger den på kryds og tværs. Castello bliver til Cassius Heldigvis viste Castello sig at være fin i alle ender og kanter, samtidig tror vi meget på ham. Han har fra første færd vist sig at tilpasse sig fint. Han er nu ny medarbejder i rytteriet og vores chef, Henning Vraagaard, har navngivet ham det sker med alle heste, som kommer til os. Vi opkalder hestene efter hærførere og Castello hedder nu Cassius efter en romersk hærfører. Cassius fremtid kommer til at bestå af uddannelse i form at dressur, ture på fælleden og lidt senere kommer han med til vores miljøtræning. I dag forstår han ikke meget af det, vi beder ham om. Han skal først til at lære alt. Han skal trænes op med hensyn til muskler og balance, så han kan bære en rytter uden problemer. Og han skal lære start og stop, gå til siden m.m. - altså helt almindelige signaler fra rytter til hesten om, hvad rytteren gerne vil have hesten til at gøre. Men om nogen tid vil han være et fuldgyldigt medlem af staben. 8

9 9

10 Po Politiheste-Rapporten Nye kræfter til bladet. I begyndelsen af januar 2009 valgte redaktør Ulla Skov at nedjustere det store arbejde, der er med at indsamle, skrive og redigere artikler til Politihesten. Vi var nogle stykker som talte sammen og fandt ud af at vi gerne ville støtte op om bladet. Det store arbejde i hu (især Kristian Madsen, som tidligere har været redaktør på bladet) blev vi enige om at danne en redaktion for at kunne fordele arbejdsopgaverne mere. Ulla ville i den nye form gerne forsætte som ansvarshavende redaktør. De 3 nye redaktionsmedarbejdere er: Fra venstre: Formand for PHV, politiassistent Michael K. Petersen. Ansat i politiet Har været i Rytterisektionen siden Medlem af PHV siden Tjenestehest: Montgommery. Politiassistent Marianne Fich. Ansat i politiet 1989 og har været i Rytterisektionen siden Medlem af PHV siden 1998.Tjenesteheste: Rollo og Alexander. Politiassistent Kristian Madsen. Ansat i politiet Medlem af PHV siden 1993 og redaktør på bladet fra 1993 til Medstifter af Rytterisektionen i Som tjenestehest har Kristian Vittrup. Ønsker du at støtte os via annoncetegning i bladet, kontakt da venligst Dansk Politi-Idræts Forlag på tlf Politihesten 1/

11 litiets ekvipager på arbejde I galop på Tagensvej På en patruljetur på Nørrebro fik rytterne en melding fra HS ( Hoved-Stationen / vagthavende) om, at en kvinde på Tagensvej havde brug for hjælp. Rytterne meldte sig og satte kursen mod Tagensvej. Undervejs kom en ny melding om, at kvinden blev udsat for vold. Patruljen satte i galop ned ad Tagensvej for at komme hurtigere frem, men da de ankom til stedet, var kvinden væk. HS havde ikke flere oplysninger om sagen, så patruljen måtte ride videre med uforrettet sag. Mysteriet om den forsvundne kvinde er endnu ikke blevet løst. Lidt fakta fra det forgangne arbejdsår; Eskorter: 153 Målrettede indsatser: 54 Natpatruljer: 16 SSP opgaver: 26 Demonstrationer: 3 Bevogtning: 3 Fodboldkampe: 2 Blå mandag, Nordsj.: 4 Hubertusjagt: 1 Ud over det har sektionens firbenede transportmiddel gennemført et ukendt antal high visibility patruljer i indre by i København. Penta Shipping A/S Kongevejen 150A 3460 Birkerød Telefon

12 Sådan bliver du en af Politihestens Venner Bliv medlem af foreningen og få bladet Politihesten fire gange om året. Bladet er for alle, der elsker heste og ønsker dejlige fotos, underholdende og seriøs information om politihestene og andre heste. Pris minimum 150 kroner årligt. Større beløb modtages med glæde. Tegn en støtteannonce i bladet Politihesten. På den måde viser du din positive holdning, samtidig med at du gør opmærksom på din virksomhed. Din annonce bliver læst af ca politifolk og venner af foreningen. Den bliver også vist på Politihestens Venners hjemmeside i 3 måneder. Politihestens Venner modtager med taknemmelighed bidrag på Giro Jeg ønsker af blive medlem af Politihestens Venner og modtage medlemsbladet Politihesten - magasinet for hestevenner Navn Adresse Postnr. By Dato Underskrift eller tilmeld dig på vores hjemmeside 12

13 Konkurrence Vind en flaske vin. Hvad betyder følgende fem udtryk? 1. Skagle: A: En andefugl B: En del af kørehestens seletøj C: En jernbolt 2. Kapper: A: Hestens mælketænder B: Yderste mand i en klapjagt C: Øverste del af et isbjerg 3. Forsvidsel: A: Forårets første tidsel B: Hestens brystben C: Forreste og øverste del på en sadel 4. Ringøje: A: Et specielt type øje på en hest. B: Ringen i ringridning. C: En metalring i en grime. 5. Ganasche: A: En dressurøvelse. B: En gryderet fra Rumænien. C: Hestens store tyggemuskel. Send løsningen til politihesten@politihesten.dk eller i brev til Politihestens Venner. Artillerivej 129, 2300 København S. Løsning på konkurrencen i sidste nummer af Politihesten : 1. Volte: En cirkel som hest og rytter kan følge i et ridehus 2. Hovslag: Kanten/barrieren i f.eks. et ridehus. 3. Kode: En del af hestens ben/hov. Konkurrencen blev vundet af: Vibeke Lund-Hansen, Ved Sønderport 14, 2300 Kbh. S Vinderen kan hente sin præmie i Københavns Politis Rytteri, Artillerivej 129, København S. 4. Grimskaft: Et tov som man kan trække hesten med. 5. Kandar: Et specielt type bid til hesten. Ring Europadækning DinEkstraBil Frit værkstedsvalg i Danmark Afhjælpning på vejen Dansk Autohjælp A/S Tryghed på vejen 13

14 Husarer i Herning Af Ulla Skov Politihesten 1/2009 Hingstekåringen i Herning foregik i pomp og pragt med husarregimentet på trompeter og paukere. Garderhusarerne tog opstilling på banen, hver gang der skulle deles præmier ud til de smukke hingste i konkurrencen. Forrest red den flotte paukerhest Meindert, en sort frieser, med fejende man og hale. Den bar på de to store paukertrommer, som rytteren spillede på under ridningen. Derfor bliver den udelukkende redet og styret med sæde og ben. Bagved kom trompetererne, 2x3 skimler, med hver deres truttende rytter. De red ind og vendte rundt halvt inde på banen, for derefter at tage opstilling med front imod publikum i den ene ende med paukerekvipagen forrest. Her ventede de på, at de vindende ekvipager havde modtaget deres præmier og var redet ud, hvorefter de under bulder og trutten marcherede ud og videre ned til deres midlertidige stalde i den modsatte ende af halområdet. Tungt udstyr Her gik Meindert direkte hen til sin boks, for at blive sadlet af, mens resten af husarene skulle træde ordentlig af på militær vis. Ved boksen ventede en husar, der ikke var til hest, på at tage de store trommer af. Der sidder en tromme på hver side af hesten lige forrest på sadlen, de hænger sammen med en metalbøjle, der passer på sadlen. Men tunge er de, derfor går hesten heller ikke lige så langt som resten af regimentet, når de fx eskorterer de kongelige i København. Den venter på optoget ved Højbro Plads, halvvejs på ruten fra Amalienborg til Rådhuspladsen. Efter at have sluppet for den tunge bagage, trommer, sadel og hovedtøj var det tid til en mellemmad. Den rutinerede paukerhest klarede alle kåringer flot, lige indtil lørdagens sidste forestilling. Her meldte trætheden sig, og rytteren havde svært ved at drive Meindert frem. Under rytterens ivrige arbejde med hesten, hvor han samtidig skulle tromme en flot solo, tabte han den ene kølle. Det fik trommerne til at forstumme for en tid. Men det havde også været et hårdt program for heste og ryttere. Meindert og Faxe Meindert er som nævnt en flot frieser, som er en stor og stærk hest. Friesere har altid været brugt til paukerne, og hesten har altid heddet Meindert. Denne udgave af Meindert er født i Rytteren i Herning, en 20-årig værnepligtig ung mand, Faxe, fortalte at han ikke havde siddet på en hest indtil for fire måneder siden. Men han havde til gengæld altid spillet musik, bl.a. slagtøj. Så han var vel nærmest selvskrevet til at være paukerrytter ved Husarregimentet. Faxe hedder ikke sådan i virkeligheden, han hedder Kristen Hansen, men i Husarregimentet er det kotyme, at rytterne bliver opkaldt efter deres hjemby. Gad vide om de har haft nogen fra Lem eller Øm? 14

15 Faxe fortalte, at han under Forsvarets Dag, som alle våbenføre unge mænd over 18 år bliver indkaldt til, havde trukket frinummer, dvs. han ikke skulle aftjene sin værnepligt. Men han synes alligevel, at det var en udfordring at søge Husarregimentet, da han endnu ikke havde bestemt sig for, hvad han ville efter studentereksamen. Og han har ikke fortrudt. Regimentet levede op til hans forventninger. Husarerne i Slagelse Til daglig trænede han sammen med de andre husarer dressur på hestene i Slagelse, hvor regimentet nu hører til. Deres dagligdag består også i udmugning af staldene, pudsning af seletøj, sadel og uniform, med meget mere. Tidligere holdt regimentet til i Næstved, men i 2001 flyttede de til Antvorskov Kasserne ved Slagelse, hvor de blev lagt sammen med Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment. Gardehusarregimentet blev oprettet af kong Frederik V i 1762, for at have et let og bevægeligt regiment, der kunne forsvare sig mod kosakkerne i forbindelse med en forestående krig mod Rusland. Eskadronen består i dag af to delinger, hver med ca. 40 værnepligtige og befalingsmænd, officerer, konstabler samt civile såsom sadelmager, smed, dyrlæge og musiklærer. I alt ca. 107 personer. Farverige uniformer Husarernes flotte og farverige uniform har deres udseende fra ungarske folkedragter. De består af blå ridebukser, blå jakke og over den pelsen, som er en rød tyk ulden jakke med snorebesætning. Den hænger kun fast over den venstre skulder som et slag. Men paukerrytteren har den rigtigt på for at kunne betjene sine trommer. Alle bærer en flot hovedbeklædning med sort skygge og hestehale med hver deres farve, afhængig af hvilken plads man har. Paukerrytteren har en hvid, mens trompetererne har en rød. Alle er naturligvis iført sorte ridestøvler. Sadlen har også et anderledes udseende. Et rødt underlag med blå og hvid kant og dr. Margrethes monogram på hver side ligger oven på sadlen under rytteren. Hovedtøjet er pyntet med små hvide strandskaller på alle bånd. Garderhusarregimentet var med til at gøre hingstekåringen i Herning til en publikumsoplevelse, og var til stor hjælp for Dansk Rideheste Avlsforbund-Dansk Varmblod. 15

16 10 år med politiheste i København Af Kristian Madsen Den 16. til 19. september 2008 blev rytteriets 10 års jubilæum fejret, og ryttere og staldfolk fra Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Finland var inviteret til et Nordisk symposium for politiryttere. Jubilæet blev holdt på Antvorskov kaserne i Slagelse. Inden alle ryttere blev transporteret til Antvorskov kaserne, skulle rytterne deltage i et flagridt gennem København, hvorefter de skulle til en reception hos politidirektør Hanne Bech Hansen. Så blev alle ryttere og staldfolk kørt til Gardehusarkasernen, hvor de blev indkvarteret, og programmet med interessante indlæg og erfaringsudveksling kunne starte. Symposiet startede med et spændende foredrag af major P. Thuesen, som til daglig er chef for hesteeskadronen. Politirytterne blev bagefter vist rundt i husarernes flotte faciliteter, hvor der er plads til 75 heste. De har egen smedie, hvor smeden varmskoer hestene og de har også egen sadelmager til reparation af husarernes udstyr. De har en stort ridehus på 20 x 80 meter og en kæmpe udendørs ridebane på noget der ligner 80 x 100 meter. Der ud over har de meget fine græsningsmuligheder, og når hestene har en fridag bliver de lukket på fold. Opvisning i krigskunst Hele fremvisningen blev afsluttet med en forrygende og underholdende opvisning, hvor husarerne viste situationer på gammel krigskunst til hest. Det var tydeligt, at såvel heste som ryttere syntes det var sjovt. Ofte er marginalerne små, når ivrigheden overtager styringen, og dette var også tilfældet under denne opvisning, da to husarer valgte den samme bane rundt og bragede sammen. Der skete heldigvis ikke noget, det var bare at børste støvet af sig og fortsætte kampen. De efterfølgende dage blev der holdt foredrag af politiryttere fra Holland og Tyskland, hvor emnerne var brugen af heste, formål og træning, både generelt men også politifagligt. Der blev også talt om hestetyper, bl.a. hvilke racer og gemyt de forskellige rytterier foretrækker. Der blev vist flere videoer af demonstrationer og optøjer, hvor politiheste havde en central rolle i løsningen af opgaven, men også en yderst imponerende opvisning fra det tyske rytteri, hvor meget velredne heste gik på vippeplanker, sprang igennem papir og ild, og hvor rytterne skød på balloner mens de sprang over mindre forhindringer. Det hele blev efterfølgende krydret med udveksling af erfaringer og idéer, hvilket også gav anledning til en diskussion om fremtiden. Børn og dyr En gang om måneden i sommerhalvåret, besøger Københavns politis Rytteri- og politihundesektion børnene på Rigshospitalet, og de børn der er stærke nok, får en rigtig stor oplevelse, når de kommer ned og klapper en hest og en hund. Charlotte Brix fra Rigshospitalet børneprogram var inviteret til symposiet til at fortælle om alt det, der bliver gjort for de indlagte børn på RH og om vigtigheden i, at syge børn har kontakt med dyr. Rytterierne bidrager med meget for børnene ved at besøge hospitalerne. Politihesten 1/2009 Det gode hesteliv Sidste foredragsholder var Eva Søndergaard, der fortalte om hestes sociale instinkter og deres forudsætning for trivsel. Hun fortalte om fodring og stress, og hvad hun mente man kan gøre for at lette hestenes hverdag. Det satte tankerne i gang i forhold til måden at holde hest på i dag. Om der kan gøres noget ved det i rytteriernes stalde er nok tvivlsomt, men hvis bare det hele tiden ligger i baghovedet, kan der vel altid forbedres noget, så hestene får det endnu bedre. Seminariet bidrog til en følelse af fællesskab mellem rytteriafdelingerne på tværs af landegrænserne, og politifolkene i rytterierne fandt ud af, at på trods af forskelligheden, bliver tingene et langt stykke hen ad vejen alligevel gjort på samme måde. Også selvom der er stor forskel på økonomi og de faciliteter, der er stillet til rådighed for de forskellige rytterier. En stor tak til Gardehussarregimentets hesteeskadron for at stille indkvartering og faciliteter til rådighed for Nordisk Symposium

17 Absalon højt til hest Hvis folk går en tur i København og kommer forbi Højbro Plads, vil de kunne se en stor rytterstatue af ærkebiskop Absalon. Rytterstatuen blev indviet i 1901, 700 år efter Absalons død. Fra ryggen af sin hest skuer ærkebiskoppen over mod Slotsholmen, hvor han grundlagde sin borg. Statuen er udført af billedhuggeren Christian Gottlieb Vilhelm Bissen og viser Københavns grundlægger som hærfører. Den stejlende hest er et romantiserende træk, som udtrykker styrke og handlekraft, og statuen er en af ca. 14 stejlende rytterstatuer i Europa. Absalon blev født i 1128 og blev sammen med sin bror Espen Snare og fosterbror Valdemar (senere Valdemar den Store) opfostret i dannelse og våbenbrug som det passede sig for datidens drenge af høj herkomst. I en ung alder rejste Absalon til Paris, hvor han studerede teologi og kirkeret og da han vendte tilbage i 1156, blev han rådgiver for Valdemar. På det tidspunkt lå Valdemar i strid med Svend 3. Grathe om den danske trone. Striden blev i 1157 vundet af Valdemar med Absalon ved sin side, og 26 års ufred sluttede med Valdemar som ene konge over Danmark. Biskoppens Havn Absalon blev gjort til biskop i Roskilde i 1158, og han fik bl.a. overdraget et mindre fiskerleje ved Øresund, som på det tidspunkt blot hed Havn ved Øresund. Her fik han i 1167 færdigbygget en rundborg på det sted, hvor Christiansborg Slot ligger i dag. Dette sted skulle senere blive kendt som portus mercantorum - Købmændenes Havn, senere København. Allerede samme år forsvarede han med held stedet mod et angreb fra en norsk flåde, ligesom han senere forsvarede byen mod et angreb fra et sørøverskib. Sørøverskibet blev erobret, og Absalon lod sørøverne halshugge og deres hoveder sætte på stager på borgens mure langs stranden til skræk og advarsel. I 1177 blev Absalon ærkebiskop og fik sæde i Lund, den mest magtfulde stilling i datidens Danmark. Rytterstatuen Mere end 700 år senere blev Absalon så hyldet med rytterstatuen på Højbro Plads. Monumentet er skænket af Axel Heide, som dengang var direktør for Privatbanken. Han ønskede statuen afsløret på Absalons dødsdag den 21. marts. Kommunen kunne imidlertid ikke tillade dette, officielt med den begrundelse, at gavesagen ikke var færdigbehandlet. Det forholdt sig i virkeligheden sådan, at Borgerrepræsentationen på samme dato ønskede at afsløre en statue af Absalon opstillet på Rådhusets hovedfacade. Axel Heide havde også ønsket, at den radikale Georg Brandes holdt talen ved indvielsen på Højbro Plads, men det tillod man ikke i de finere kredse. Kronprinsesse Louise truede ligefrem med at trække sine penge ud af Privatbanken, og Heide måtte derfor bede Brandes om at blive hjemme. Brandes tale blev imidlertid trykt i Tilskueren. Her stod bl.a. om Absalon: Med mere Ret end Valdemar l. kunde han føre Tilnavnet den store. Hans Geniblik viser sig i hans Borgs Anlæggelse her. Man tænke sig: at have grundlagt noget, der har staaet i Aarhundreder, stedse voksende, og som i sit 8. Aarhundrede blomstrer som aldrig før! Mod, Kløgt og Herskeraand og Geniblik er Elementerne i hans Storhed. 17

18 To Af Ulla Skov meget forskellige Politihesten 1/2009 Falabella Den sjældne Falabella er fremavlet så den ligner en araberhest i miniaturestørrelse, og de mindste af slagsen er omkring 40 cm i højden. Minihesten Falabella stammer fra Argentina, hvor familien Falabella opdrættede den på deres ranch Recreo de Roca uden for Buenos Aires. Den er formentlig resultatet af en lille fuldblodshest og en lille shetlandspony. Måske har der også været en lille indianerhest med dværgesyge indblandet. Lille og ædel Idealet for en falabella er en miniaturehest med en krop som en araber, altså ikke en pony, men en minihest. Den har et fint og ædelt hoved, en spinke elegant krop, spinkle ben med smalle hove. Manen skal være glat og falde på begge sider af halsen, den må ikke være for lang. Pelsen skal være blank og silkeagtig som hos en fuldblod, i hvert fald om sommeren. En af de helt unikke ting hos Falabellaen er, at den kun har 17 ryghvirvler hvor andre hesteracer har 18. Den har derfor også et par ribben mindre. Racen er sjælden, og stambogen er lukket. Kun 100% rene Falabellaer kan registreres efter en DNA-test. Falabellaen må derfor ikke forveksles med andre miniature heste. God som kælehest Falabellaen er lille og hårdfør med et dejligt temperament. Den er især populær som kæledyr i USA, hvor den også bliver brugt som trækdyr i et mindre omfang. I avlen har man hovedsagelig koncentreret sig om at formindske dens størrelse, og det har medført, at den fysiske styrke er blevet svækket. Racen kan ikke bruges som ridehest, fordi dens ryg er for svag. Den er dog blevet populær som kæledyr eller kørehest til små vogne. Falabellaen må ikke være højere end 86 cm, målt i dens fjerde år. De ses dog helt ned til 40 cm. Den er meget intelligent og glad for mennesker og trives ved at lære. Falabellaer bliver ofte meget gamle, mellem 30 og 40 år. Falabellaen i Europa I 1977 overtaltes senor Falabella til at sælge fire hingste og nogle hopper til Lord og Lady Fisher, ejere af Kilverstone Wildlife Park. Parken blev grundlæggere af racen i Europa, og lord og lady Fisher var senere medstiftere af International Falabella Miniature Horse Society. Fjordhesten Fjordhesten kendes nok bedst som Nordbagge et kælenavn for heste af norsk fjordrace. Den er robust og rolig og er derfor vældig god som ridehest til begyndere. Fjordhesten stammer fra de vestnorske fjorddale, hvor den har levet siden vikingetiden, hvor den så ud næsten som den gør i dag. Den var og er en fortrinlig arbejdshest, som både bruges til ridehest inden for dressur og spring og som kørehest. Tidligere var den noget kraftigere og blev mest brugt som arbejdshest i landbruget. I Norge bliver den stadig brugt i de svært tilgængelige egne, hvor køretøjer har svært ved at komme frem. Allerede i det 16. og 17. århundrede er de første fjordheste blevet importeret til Danmark, men især i slutningen af 1800-tallet var der en stor import oftest som returgods til det nordlige Jylland (Jylland havde en stor 18

19 hesteracer eksport til Norge). Den blev primært brugt til at drive jorden på små landbrug, og den var populær pga. robusthed, arbejdsvilje, nøjsomhed og sit rolige væsen. Netop pga. disse egenskaber var der mange, der beholdte den lille gule pony efter maskinerne kom ind i landbruget. Dog blev den avlet til en lettere og mere elegant hest, der kunne bruges til det hele på gårdene. Mesterskaber for fjordheste Mange børn og unge får deres første rideerfaringer på en fjordhest, og dens gode temperament gør, at den også er særdeles velegnet til handicapridning og en god kammerat i fritiden. Hestene ses også på konkurrencebanerne. I dag er der Danmarksmesterskaber for fjordheste, der er Nordiske mesterskaber og Europamesterskaber. Stambogsføringen begyndte allerede i 1931, og siden er der kåret mere end hopper og 750 hingste. I det hele taget har racen fået stor udbredelse. Udover at vi finder den i mange europæiske lande, så er der også fjordheste så langt væk som i Nord- og sydamerika samt i Australien. Runde former og stærke muskler En velproportioneret fjordhest har et stangmål fra cm. Dog accepteres udsving til begge sider. Fjordhesten er en lille kæk hest med et kønt og udtryksfuldt hoved, Manen er klippet i bue, og derfor opretstående. Halsen er kort og kraftig, skulderen stejl og manken lav. Kroppen er muskuløs med en lang ryg og et rundet kryds. Benene er korte og stærke med hovskæg, korte piber og stærke, sunde hove. Fjordhesten er for det meste gul med ål ned langs ryggen, halefjer (mørke hår i halen), midtstol (mørke hår i manen) og i nogle tilfælde zebrastriber på benene. De findes dog i fem farver: rødlige hår, mørkegrå hår i pandelok, man og hale, og lyst gult hårlag og tilsvarende farve i pandelok, man og hale. CHARLOTTENLUND DYREHOSPITAL Helge Jacobsen Martin Bang Thøfner Lisa Holm Poul Hjort 19

20 Generalforsamling Politihestens venner holdt generalforsamling den 24. februar Politihesten 1/2009 Ikke mange medlemmer var mødt op - vi var tre bestyrelsesmedlemmer, en revisor og tre medlemmer. Men hyggeligt var det, og vi gennemførte generalforsamlingen som planlagt. Ad 1, valg af dirigent: Kim Bruun, som er vores revisor, blev valgt til dirigent, og han kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Han bad Michael Petersen om at fremlægge formandens beretning. Ad 2, formandens beretning: Michael bød velkommen til de fremmødte og fortalte, at det sidste år mest har drejet sig om bladet og hjemmesiden. Det er sædvanligvis svært at indhente artikler og få noget materiale til hjemmesiden. Vi fik en god aftale på plads sidste år med DPIF, Dansk Politi Idræts Forbunds forlag, som i forvejen udgiver Politihunden, International Police Association blad, IPA-bladet og en årlig bog med Nordiske Kriminalhistorier. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med dem og er meget tilfredse, både med forlaget og trykkeriet i Sverige. Det har også været med til at give os et overskud at arbejde med til fordel for de pensionerede heste og rytteriet. Men vi er lidt spændte på, om finanskrisen også her rammer, så der bliver problemer med at få nok annoncører i Ulla Skov har i årenes løb lagt mange kræfter i bladet og har nu trukket sig som egentlig redaktør, men fortsætter med at lave bladet. Kristian Madsen, Marianne Fich og formanden Michael Petersen har dannet en redaktionsgruppe, der vil indsamle materiale til de kommende blade. I foråret 2008 var bestyrelsen på studietur til London, hvor vi skulle besøge flere af det engelske politis rytterier. Kristian Madsen var inviteret med, da han har en del kontakter i Londons rytterier, og han havde arrangeret en masse gode besøg for os. Alt sammen noget man har kunnet læse om i årets blade. Der var tænkt meget over, om man kunne tillade sig at bruge foreningens penge til en sådan tur. Turens formål var at skrive om Londons rytterier for at give medlemmerne en ide om, hvordan de arbejder i London, og at indhente forskellige oplysninger til brug i Københavns rytteri. Det blev besluttet, at det godt kunne retfærdiggøre rejsens pris på knap for 5 deltagere. Også Herning fik besøg af os sammen med Rigspolitiets Færdselsafdeling under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herninghallerne. Det må betegnes som en succes, idet vi bagefter kunne konstatere, at mange nye medlemmer meldte sig ind via vores hjemmeside. Også vores pensionister har haft besøg af bestyrelsen og de medlemmer, der havde lyst. Det blev til Inge og en del af bestyrelsen, der havde en rigtig fin tur med frokost i det grønne. To af pensionisterne er gået til de evige græsmarker. Loke, der stod i Skibby og Hannibal, der i de senere år havde boet hos sin første ejer. Begge heste var oppe i en høj alder, hvor det var synd at holde liv i dem. Så dyrlægen blev i begge tilfælde tilkaldt til aflivning. Nu er der så kun fire pensionister tilbage, et historisk lavt antal. Men disse sidste heste kræver jo også, at vi fortsætter vores arbejde for at skabe gode forhold for dem og de kommende pensionerede politiheste. En tak til alle, der har lagt kræfter i PHV: Bestyrelsen: Ulla Skov, Ellis Overby, Camilla Taagerup og Michael Petersen. PHV s revisor, Kim Bruun. Alle, der deltog i PHV s stand i Herning, Tommi og Camilla Gilsgaard og Camilla Taagerups veninde. Vores pensionsfamilier, der alle lægger et stort arbejde i pasningen af vores pensionister. Til sidst en stor tak til alle vores medlemmer, der trofast støtter op om vores forening. Uden dem havde vi ikke Politihestens Venner. Ad 3, fremlæggelse af regnskab: Dirigenten gav derefter ordet til kassereren, der fremlagde årets regnskab. Årets resultat/overskud er på kr , og foreningens formue var pr. 31. dec på kr Der er styr på pengene, men revisoren havde en anmærkning vedr. studieturen til London. Han savnede en slags afrapportering om, hvad deltagerne havde fået ud af turen i henhold til 2 og 5, hvorefter foreningen skal arbejde for at skaffe information om rytterier mv. til foreningen. Efter en lille snak blev regnskabet godkendt. Ad 4, valg til bestyrelsen: Ved valget til bestyrelsen blev det klart, at Camilla Taagerup, der var på valg ikke genopstiller, da hun netop er blevet mor og har barselsorlov. Camilla var sekretær og skrev indkaldelser til bestyrelsesmøder, referater af samme, ligesom hun har styr på papirerne omkring vores pensionerede heste. I stedet for Camilla blev Ulla Bentzen valgt ind i bestyrelsen. Ulla Skov var på valg og hun blev genvalgt. Også Kim Bruun blev genvalgt som revisor. Ad 5, forslag: Der var ikke kommet nogen forslag til bestyrelsen. Ad 6, kontingent: Kontingentet forblev uændret. Ad 7, eventuelt: Intet under eventuelt. Ulla Skov referent 20