Beskæftigelse til de allermest udsatte - hvordan giver det mening? Maja Tommerup Kleiner Fuldmægtig Center for udsatte voksne

Transkript

1 Beskæftigelse til de allermest udsatte - hvordan giver det mening? Maja Tommerup Kleiner Fuldmægtig Center for udsatte voksne

2 Hovedbudskaber 1. Vi skal blive bedre til at anvende den viden, som vi allerede har Anvende dokumenterede metoder, som kan kvalificere den sociale støtte til udsatte ledige i overgangen til job eller uddannelse 2. Vi skal sikre mål og indsats giver mening for den enkelte borger Tage udgangspunkt i borgerens perspektiv 3. Vi skal tilbyde udsatte ledige en helhedsorienteret og koordineret indsats Samarbejde systematisk om at skabe sammenhæng i indsatsen 4. Vi skal kunne identificere relevante samarbejdspartnere Kende den fælles målgruppe

3 Nuværende situation Beskæftigelsesandelen er 43 pct. for mennesker med funktionsnedsættelser eller længerevarende helbredsproblem (25 pct. for personer med psykiske lidelser), mens den er 77 pct. for andre (Det Nationale forskningscenter for Velfærd, 2014). Færre får førtidspension, men der er fortsat mange på langvarig offentlig forsørgelse ( ca på uddannelsesydelse er vurderet ikke-parat til uddannelse ca på kontanthjælp er vurderet ikke-parat til job ca personer i ressourceforløb En stor del af målgruppen får ikke en aktiv beskæftigelsesrettet indsats og mange profiterer ikke af den indsats, som de får ( Ifølge jobcentrene er en stor del af målgruppen ikke motiverede for at komme i job (Kommunernes Landsforening 2015; Damvad 2014).

4 Målgruppeanalyser blandt 1823 langvarige kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb (Empowerment af borgere, Statusrapport sep. 2015, STAR)

5 Hvilken type indsats får de udsatte ledige? (Empowerment af borgere, Statusrapport sep. 2015, STAR)

6 Gennemgang af 150 sagsindstillinger fra de kommunale rehabiliteringsteams til ressourceforløb (Tættere på job og Uddannelse, STAR 2015)

7 Giver målet om beskæftigelse mening for denne målgruppe? Langvarig ledighed er forbundet med store omkostninger for samfundet, herunder udgifter til offentlig forsørgelse, sociale ydelser og produktionstab. Mange kommer sig af en psykisk lidelse og erfaringer med bl.a. IPS viser, at det kan lykkedes for nogle. Der er mulighed for fleksjobs på få timer. Et handicap eller sociale problemer er ikke nødvendigvis uforeneligt med at arbejde, hvis arbejdsmarkedet er rummeligt og jobåbningerne er der. Længerevarende arbejdsløshed kan føre til sundhedsproblemer som stress, depression og angst, mens beskæftigelse kan forebygge forværring af psykiske lidelser, sociale problemer og marginalisering. Beskæftigelse kan under de rette forudsætninger opfylde grundlæggende personlige og sociale behov og dermed bidrage til sundhed og trivsel. Kilder: SFI Det nationale Forskningscenter for velfærd, Det Nationale Center Forskningscenter for Arbejdsmiljø, KORA Det nationale Institut for Kommunernes og Regioners Analyse og Forskning, Statens Institut for Folkesundhed.

8 Giver det mening for borgeren? Arbejde Uddannelse Økonomi Fritid Borger Familieliv Hverdagsliv Sociale netværk Sundhed og trivsel

9 Hvilke udfordringer skal der tages hensyn hos målgruppen? En stor del af målgruppen har sammensatte og komplekse problemer udover ledighed. Målgruppen har derfor brug for en helhedsorienteret indsats for at kunne fastholde et job eller en uddannelse. Indsatsen skal matche borgerens behov, og det er vigtigt borgeren oplever en sammenhæng i indsatsen. Der skal være relevante tilbud tilgængelig for borgeren, og de skal understøtte hinanden i praksis. Oplevede krav og forventninger kan overstige borgerens ressourcer særligt i kritiske overgangsfaser. Målgruppen kan have brug for opsøgende og intensiv social støtte forud for og i overgang til job eller uddannelse. Manglende motivation for at komme i job eller uddannelse kan hænge sammen med borgerens forventninger, borgerens tro på egne evner, personlige ressourcer og støtte fra familie og netværk.

10 Et fælles fagligt grundlag for en helhedsorienteret indsats til udsatte ledige Recovery. Udvise tro på, at borgeren kan komme sig og ændre sin situation. Borgeren støttes i at identificere og udvikle sine ressourcer. Borgerperspektiv. Borgerens behov og ønsker for fremtiden skal være styrende for indsatsen. Borgeren støttes i selv at sætte mål, vælge fokusområder og tilbud. Empowerment. Borgerens støttes i at opnå kontrol over og tage ansvar for sit eget liv. Borgerens ret til selvbestemmelse respekteres. Rehabilitering. Fokuserede og tidsafgrænsede forløb med fokus på det langsigtede perspektiv. Borgeren støttes i at kunne leve et selvstændigt liv med job eller uddannelse frem for tildeling af varig støtte. Progression. Fokus på de små skridt og dokumentation af resultater.

11 Hvordan kan den sociale indsats understøtte en beskæftigelsesrettet indsats? En effektiv og vidensbaseret social indsats kan styrke borgerens forudsætninger for at kunne profitere af en beskæftigeslesrettet indsats. Socialstyrelsen arbejder for, at de metoder og indsatser, som kommunerne og tilbud benytter, bidrager til progression og rehabilitering for borgerne. Eksempler på virksomme sociale indsatser og metoder, som særligt anvendes til personer med psykiske lidelser: Social færdighedstræning Åben Dialog Sociale akuttilbud Peer to peer-støtte ACT (Assertive Community Treatment) CTI (Critical Time Intervention) Se mere på

12 Intensiv social støtte i overgang til job eller uddannelse Social støtte udført af en bostøtte (SEL 85) eller mentor (LAB) kan have relevans for en bred målgruppe af udsatte ledige. En gennemgående støtteperson kan f.eks. ved brug af CTI-metoden være med til at sikre det helhedsorienterede perspektiv og binde indsatsen sammen i praksis. En intensiv social støtte kan f.eks. understøtte: Afklaring af fremtidsønsker herunder ønsker om job og uddannelse Motivere og mobilisere borgerens ressourcer Identificere og opbygge et varigt støttenetværk Udvikling af personlige kompetencer herunder udvikling af mestringsstrategier Udvikling af sociale kompetencer herunder evnen til at kunne fungere på en arbejdsplads med kollegaer Strukturere en hverdag med job eller uddannelse Match mellem borger og arbejdsplads herunder tilpasning af arbejdsforhold i samarbejde med borger, arbejdsgiver og jobkonsulent

13 Tværgående samarbejde om udsatte ledige Vi skal kende den fælles målgruppe og identificere relevante samarbejdspartnere. Rehabiliteringsteamet udgør i dag den organisatoriske ramme for det tværsektorielle samarbejdet omkring målgruppen for ressourceforløb. Forløbsprogrammer kan være et redskab til at udvide det tværsektorielle samarbejde om specifikke målgrupper, fx personer med psykiske lidelser. Se puljeudmelding på: Et systematisk samarbejde internt i kommunen kan være relevant for målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: Dele viden om lovgivning, målgrupper og tilbud Fælles forståelse af borgerens problemområder og ressourcer Fælles mål og retning i indsatsen Fælles ansvar for at borgeren oplever sammenhæng i indsatsen Fælles ansvar for at fastholde fokus på fremdrift og effekt af indsatsen

14 Hvad kræver det, hvis det skal fungere i praksis? De økonomiske rammer skal være på plads Eksisterende tilbud skal gøres tilgængelig på tværs af forvaltninger Politisk opbakning til at investere i indsatser Ledelsesmæssig opbakning og fokus på medarbejderkompetencer Opbakning til tværgående samarbejde på alle niveauer Fælles kompetenceudvikling kan understøtte et fælles sprog Dele og anvende den viden, som vi allerede har om målgrupper og virksomme metoder og indsatser. Fælles redskaber (afklaring, planer, progressionsmålinger) Dokumentere effekterne af indsatsen og det tværgående samarbejde herunder tydeliggøre investeringspotentialet

15 SLUT

16 Serviceloven Formål at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Tilbud efter SEL tilbydes til alle borgere, som har behov for støtte på grund af et socialt problem eller en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Hjælpen efter serviceloven skal ydes i et tæt samarbejde med den enkelte borger ud fra grundlæggende principper om frivillighed og retssikkerhed. Serviceloven giver mulighed for at: tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer tilbyde en række forskellige ydelser, der kan have et forebyggende og/eller kompenserende sigte tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

17 Hvad ved vi om de udsatte ledige? Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015: 90 % har modtaget offentlig forsørgelse i 80 % af tiden de seneste fem år 33 % har et dårligt fysisk helbred 43 % har et dårligt selvvurderet mentalt helbred 36 % modtager psykofarmaka 58 % har gæld til det offentlige og de skylder i gennemsnit kr. 21 % har haft et misbrug af alkohol, stoffer eller lign. 17 % har været anbragt som barn 8 % har afsonet en dom indenfor de seneste 5 år 46 % har mindst to af disse udfordringer: ingen kompetencegivende uddannelse, dårligt fysisk helbred, dårligt mentalt helbred, kriminel og/eller anbragt som barn.

18 Critical Time Intervention Kontaktskabelse 1. CTI-fase 2. CTI-fase 3. CTI-fase Overgang til fx egen bolig Afprøvning af forløb Ansvars-overdragelse Planlægning og igangsættelse af forløb Tilpasning af forløb Forankring af forløb

19 Effekt af CTI Metoden er oprindeligt udviklet til at støtte hjemløse i overgang til liv i egen bolig, men kan anvendes til at yde intensiv social støtte i andre kritiske overgangsfaser i en borgers liv. Amerikanske studier viser, at CTI har en markant positiv effekt også efter afsluttet indsats i forhold til at fastholde egen bolig, og undgå eller mindske indlæggelser på psykiatriske afdelinger (Hermann, D, 2011). I Danmark er CTI afprøvet i hjemløsestrategien (evalueret af Rambøll) 89 % af de personer, som modtog CTI-forløbet har fastholdt egen bolig CTI-indsatsen er forbundet med en samfundsøkonomisk gevinst på knap ,- kr. pr. borger det første år efter indsatsen CTI-metoden viser foreløbig gode resultater i projektet Exit-prostitution, og de første erfaringer fra projekt Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen er gode.