Optag Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Transkript

1 Optag 2016 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner

2 Optag 2016, nr Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2016 på studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende til en vækst på personer. Siden 2009 er optaget på de videregående uddannelser øget med , svarende til 43 pct. Væksten har været størst på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, hvor optaget er steget med hhv. 48 og 45 pct. fra 2009 til 2016, mens optaget på bacheloruddannelserne er vokset med 39 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Antal optagne på de videregående uddannelser Ændring antal procent Erhvervsakademiudd % Professionsbachelorudd % Bachelorudd % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor), er placeret under de uddannelser, som har samme længde. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fra 2015 til 2016 er der et mindre fald i optaget på erhvervsakademiuddannelserne (fald på 298 personer), mens optaget i samme periode er steget med 5 pct. på professionsbacheloruddannelserne, svarende til personer. Optaget på bacheloruddannelserne ligger på næsten samme niveau som året før med en beskeden stigning på 115 personer, svarende til mindre end et halvt procentpoint. Af de studerende, der er tilbudt optag, er tilbudt en erhvervsakademiuddannelse, svarende til 17 pct. af det samlede optag er tilbudt optag på en professionsbacheloruddannelse, svarende til 39 pct. af optaget, mens , svarende til 44 pct., er tilbudt optag på en bacheloruddannelse. I tabel 1.2 ses optaget på 24 udvalgte uddannelser. 15 af disse uddannelser har haft vækst i optaget fra 2015 til har haft et mindre optag i 2016 end i Størst relativ vækst har der været på datamatiker (15 pct.), folkeskolelærer (14 pct.) samt diplomingeniør (12 pct.). Den største reduktion i optaget findes hos handelsøkonom (25 pct.) og laborant (11 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

3 Optag 2016, nr. 1 Tabel 1.2 Udvikling i optaget på 24 udvalgte uddannelser Ændring antal procent Arkitekt % Bioanalytiker % Bygningskonstruktør % Civilingeniør % Datamatiker % Designer % Designteknolog % Diplomingeniør % Ergoterapeut % Ernæring og sundhed % Finansøkonom % Folkeskolelærer % Fysioterapeut % Handelsøkonom % Jura % Laborant % Markedsføringsøkonom % Medicin % Multimediedesigner % Pædagog % Serviceøkonom % Socialrådgiver % Sygeplejerske % Veterinærmedicin % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

4 Optag 2016, nr Optaget fordelt på uddannelsesgrupper Blandt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 for syv ud af ti uddannelsesgrupper. Det samfundsfaglige område (9 pct.) og det IT-faglige område og det tekniske område (begge 7 pct.) har oplevet størst vækst jf. tabel 2.1. Tre uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med Reduktion i optaget ses på det medie- og kommunikationsfaglige område (6 pct.), det bio- og laboratorietekniske område (4 pct.) samt det økonomisk- merkantile område (4 pct.). Blandt bacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 på fem ud af syv uddannelsesgrupper. Størst vækst er der inden for teologi (10 pct.) og teknisk videnskab (9 pct.). To uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med 2015, hvor størst reduktion ses på humaniora (3 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

5 Optag 2016, nr. 1 Tabel 2.1 Udvikling i optaget fordelt på uddannelsesgrupper Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Ændring antal procent % Det bio- og laboratorietekniske område % Det designfaglige område % Det It- faglige område % Det maritime område % Det medie- og kommunikationsfaglige område % Det pædagogiske område % Det samfundsfaglige område % Det sundhedsfaglige område % Det tekniske område % Det økonomisk- merkantile område % Bacheloruddannelser % Humaniora % Kunstnerisk uddannelse % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk Videnskab % Teologi % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Anm.: De kunstneriske uddannelser omfatter arkitekt, designer og konservator. Konservatoruddannelsen har kun optag hver tredje år (senest i 2013). De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

6 Optag 2016, nr Optaget fordelt på institutioner De fire uddannelsesinstitutioner med det største optag er Aarhus Universitet (7.369 optagne svarende til 11 pct. af optaget), Københavns Universitet (7.293 optagne svarende til 11 pct. af alle optagne), PH VIA University College (5.829 optagne svarende til 9 pct. af alle optagne) og Syddansk Universitet (5.628 optagne svarende til 8 pct. af alle optagne). Næsten 4 ud af 10 optagne er optaget på en af disse fire uddannelsesinstitutioner. Tabel 3.1 Udvikling i optaget fordelt på institution Ændring antal procent Erhvervsakademi % EA CBA % EA Dania % EA Kolding % EA Lillebælt % EA MidtVest % EA Sjælland % EA SydVest % EA Aarhus % Københavns EA % Kultur % Arkitektskolen Aarhus % Designskolen Kolding % Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering % Maritim % Fredericia Maskinmesterskole % MARTEC % Maskinmesterskolen København % SIMAC % Århus Maskinmesterskole % Professionshøjskole % DK Medie og Journalisthøjskole % PH Lillebælt University College % PH Metropol % PH Sjælland University College % Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

7 Optag 2016, nr. 1 Ændring antal procent PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev % PH University College Capital % PH University College Nordjylland % PH VIA University College % Universitet % Copenhagen Business School - Handelshøjskolen % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet % Københavns Universitet % Roskilde Universitet % Syddansk Universitet % Aalborg Universitet % Aarhus Universitet % Øvrige institutioner % Den Frie Lærerskole % Københavns Maskinmester- og elinstallatørskole I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Nogle institutioner udbyder uddannelser på flere niveauer, f.eks. udbyder nogle universiteter også uddannelser på professionsbachelorniveau. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fire ud af ni erhvervsakademier har et større optag i 2016 end i Væksten er størst på Københavns Erhvervsakademi (8 pct.) og EA Lillebælt (7 pct.). Fem ud af ni erhvervsakademier har et lavere optag i 2016 end i Størst er reduktionen i optaget på EA Kolding (14 pct.), på EA Dania og EA SydVest (begge 7 pct.). På de kunstneriske institutioner har en ud af tre et højere optag i 2016 end 2015, nemlig Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (16 pct.). Optaget i 2016 er lavere end i 2015 på Arkitektskolen Aarhus (7 pct.) og Designskolen Kolding (15 pct.). Alle fem maritime institutioner på nær én har større optag i 2016 end i Væksten er størst på Maskinmesterskolen København (9 pct.). På MARTEC er optaget faldet med 3 pct. Blandt de otte professionshøjskoler har seks et større optag i 2016 end i Væksten er størst på PH Sjælland University College (8 pct.). To ud af otte professionshøjskoler har i 2016 et lavere optag end i Sammenlignet med 2015 har PH University College Nordjylland i 2016 et fald i optaget på 5 pct. og Danmarks Medie og Journalisthøjskole et fald i optaget på 2 pct. Blandt de otte universiteter har fem et højere optag i 2016 end i Væksten er størst på IT- Universitetet (27 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet (begge 7 pct.). Tre universiteter har et mindre optag i 2016 end i Reduktionen er størst på Københavns Universitet (4 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

8 Optag 2016, nr. 1 FAKTABOKS: OM OPTAGELSESTALLENE En ansøger kan enten blive tilbudt optag, få en standby-plads (garanteret optagelse senest næste år) eller ikke blive optaget. Grundlaget for optagelsesnotaterne er de ansøgere, der er blevet tilbudt optag. Ansøgere, der har fået en standby-plads i år, er ikke medtaget. Ansøgere, der sidste år blev tilbudt en standby-plads, og som er blevet tilbudt en plads i år, indgår i året optagelsestal. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2016 taget et nyt it-system i brug, og arbejder med at etablere et datavarehus. Begge dele øger datakvaliteten om de optagne. Justeringer i dataudtræksmetoder og definitioner er ført tilbage også på de historiske år, så muligheden for analyser over tid fastholdes var første år, hvor optagelsen på de maritime uddannelser foregik fuldstændigt via Den Koordinerede Tilmelding. For ikke at beskrive en forkert udvikling på de maritime uddannelser er de historiske tal fra de maritime uddannelser derfor fjernet og alene med fra og med Farmakonomuddannelsen er udgået af Den Koordinerede Tilmelding i For ikke at beskrive en forkert udvikling på erhvervsakademiuddannelserne er de historiske tal for farmakonomuddannelsen fjernet fra opgørelserne. En række institutioner har optag til uddannelser (f.eks. erhvervsuddannelser) uden om Den Koordinerede Tilmelding. Det gælder blandt andet enkelte maritime uddannelsesinstitutioner. Optaget til disse institutioner kan derfor være højere end angivet i notatet. De udenlandske ansøgere, der selv skal betale for studiepladsen også kaldet kvote 3-ansøgere er ikke medtaget i opgørelsen. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

9 Optag 2016 Nr. 2 Alder

10 Optag 2016, nr Optaget fordelt på alder I 2016 er 36 pct. af de studerende, der optages på de videregående uddannelser, yngre end 21 år. Det er sket et mindre fald i andelen af yngre studerende siden 2015 (2 procentpoint) på alle uddannelseskategorier. På erhvervsakademiuddannelserne er 31 pct. af de optagne yngre end 21 år, mens andelen af optagne, der er yngre end 21 år, er 26 pct. på professionsbacheloruddannelserne og 46 pct. på bacheloruddannelserne, jf. tabel 1.1. Andelen af yngre studerende er således klart størst på bacheloruddannelserne. Tabel 1.1 Andel optagne, der er yngre end 21 år (procent) Pct. point Pct. point Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. I tabel 1.2 til 1.4 vises aldersfordelingen i absolutte og relative tal for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

11 Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.2 Aldersfordeling på erhvervsakademiuddannelser < > I alt Antal Procent < > I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 32 pct. i 2009 til 31 pct i Samtidig er andelen af de optagne, der er over 30 år, dog faldet fra 11 pct. i 2009 til 10 pct. i Tabel 1.3 Aldersfordeling på professionsbacheloruddannelser < > I alt Antal Procent < > I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på professionsbacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 29 pct. i 2009 til 26 pct. i Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 14 pct. i 2009 til 13 pct. i Andelen af de optagne, der er over 30 år, er størst på professionsbacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

12 Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.4 Aldersfordeling på bacheloruddannelser < > I alt Antal Procent < > I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på bacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 48 pct. i 2009 til 46 pct. i Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 4 pct. i 2009 til 3 pct. i Andelen af de optagne, der er under 21 år er størst på bacheloruddannelserne, og andelen af de optagne, der er over 30 år, er mindst på bacheloruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

13 Optag 2016 Nr. 3 Alder på adgangsgivende eksamen

14 Optag 2016, nr Alder på adgangsgivende eksamen Andelen af optagne, der har en adgangsgivende eksamen, der er højst 2 år gammel (0-2 år), udgør i pct. Det er et mindre fald i forhold til 2015, jf. tabel 1.1. Andelen, der påbegynder uddannelsen direkte efter deres adgangsgivende eksamen (0 år), er faldet med 2 procentpoint fra 24 pct. i 2015 til 22 pct. i år. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er højest to år gammel, er i 2016 den samme som i 2009 (71 pct.). Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er steget svagt fra 21 pct. til 22 pct.. Tabel 1.1 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på de videregående uddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. I tabel 1.2 til 1.4 vises alderen for adgangsgivende eksamen for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Tabel 1.2 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på erhvervsakademiuddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

15 Optag 2016, nr. 3 Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelser er andelen, der går direkte i gang, faldet med 3 procentpoint til 25 pct. fra 2015 til Andelen er i procentpoint højere end i 2009 og den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 38 pct. fra 2015 til Andelen er i procentpoint højere end i Tabel 1.3 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på professionsbacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. 65 pct. af de optagne på professionsbacheloruddannelser i 2016 har en adgangsgivende eksamen, der er højst to år gammel, hvilket er to procentpoint mindre end i Andelen er 1 procentpoint højere end i Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 35 pct. mellem 2015 og 2016, jf. tabel 1.3. Denne andel er faldet med 1 procentpoint fra 2009 til Andelen, der går direkte i gang, er faldet med 1 procentpoint fra 2015 til Andelen, der går direkte i gang, var i 2016 den samme i Tabel 1.4 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på bacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andelen af optagne på bacheloruddannelser, der har en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel, er i pct., hvilket er 2 procentpoint mindre i forhold til Andelen er 1 procentpoint mindre end i 2009, men er den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er faldet med 2 procentpoint til 21 pct. mellem 2015 til I perioden fra 2009 til 2016 er andelen, der går direkte i gang, steget med 1 procentpoint, jf. tabel 1.4. Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget 2 procentpoint mellem 2015 til Denne andel er steget med 1 procentpoint mellem 2009 til Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

16 Optag 2016, nr. 3 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

17 Optag 2016 Nr. 4 Nye uddannelsesudbud

18 Optag 2016, nr Optaget på nye uddannelsesudbud Der er i år optaget 195 studerende på otte nye uddannelsesudbud inden for de videregående uddannelser. Optaget blandt de nye uddannelsesudbud er størst inden for erhvervsakademiuddannelserne, hvor 95 studerende er blevet optaget på de fire nye udbud. På professionsbacheloruddannelsernes to nye udbud er der optaget 20 studerende, og på de to nye udbud af bacheloruddannelser er der optaget 80 studerende, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antal optagne på nye videregående uddannelser 2016 Type Uddannelse Institution Optagne Erhvervsakademiuddannelse Administrationsøkonom, Horsens EA Dania 36 Professionsbacheloruddannelse Bacheloruddannelse Finansøkonom, Rønne EA CBA 17 Laborant, Esbjerg PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Produktionsteknolog, Aarhus EA Aarhus 25 Diplomingeniør, forsyningsteknik i vand, spildevand og fjernvarme, Horsens Maskinmester, Rønne Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering) Teknisk videnskab (civilingeniør) Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering 17 PH VIA University College 9 Maskinmesterskolen København Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet I alt 195 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Et udbud, der udbydes både med sommer- og vinterstart er lagt sammen FAKTABOKS: NYE UDDANNELSESUDBUD Nye uddannelsesudbud er akkrediteret siden optaget 30/ Da samme uddannelse kan udbydes af flere uddannelsesinstitutioner, opgøres her begrebet uddannelsesudbud fremfor uddannelse. Nye uddannelsesudbud omfatter også tidligere udbudte uddannelser, hvor der optages studerende for første gang i Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

19 Optag 2016, nr. 4 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

20 Optag 2016 Nr. 5 Ingeniøruddannelser

21 Optag 2016, nr Optaget på ingeniøruddannelser Optaget på både civil- og diplomingeniøruddannelserne steg fra 2015 til 2016, som det ses af tabel 1.1. Den største stigning ses på diplomingeniøruddannelserne, hvor 345 flere studerende er optaget i år end i 2015, svarende til en stigning på 12 pct. Optaget på civilingeniøruddannelser er steget med 211 personer, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2009 er optaget på diplomingeniøruddannelserne steget med personer, svarende til en vækst på 91 pct. På civilingeniøruddannelserne er optaget i samme periode steget med personer, svarende til en stigning på 85 pct. Væksten i optaget på ingeniøruddannelserne er hermed markant højere end væksten i optaget til alle de videregående uddannelser, da det samlede optag er steget med 43 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Optag på civil- og diplomingeniøruddannelserne Ændring Antal Pct. Civilingeniør Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Diplomingeniør Danmarks Tekniske Universitet PH VIA University College Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Optaget på civilingeniøruddannelserne er fra 2015 til 2016 steget mest på Syddansk Universitet (15 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet (13 pct.). Diplomingeniøroptaget er steget mest på PH VIA University College (33 pct.), og på Aalborg Universitet (23 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

22 Optag 2016, nr. 5 Andelen af kvinder, der er optaget på diplomingeniøruddannelsen (24 pct. kvinder) eller en civilingeniøruddannelse (30 pct. kvinder), er uændret i 2016 sammenlignet med 2015, jf. tabel 1.2. Kønsfordelingen på optaget til samtlige videregående uddannelser i 2016 er også den samme som i 2015 med en kvindeandel på 56 pct. Tabel 1.2 Kønsfordeling på civilingeniør, diplomingeniør og øvrige videregående uddannelser i alt Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Civilingeniør Diplomingeniør Erhvervsakademiudd Professionsbachelorudd Bacheloruddannelser I alt Antal Procent Civilingeniør Diplomingeniør Erhvervsakademiudd Professionsbachelorudd Bacheloruddannelser I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Tallene for professionsbacheloruddannelser er inkl. Diplomingeniøruddannelser, og tallene for bacheloruddannelserne er inkl. Civilingeniøruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

23 Optag 2016 Nr. 6 It-uddannelser

24 Optag 2016, nr Optaget på it-uddannelser Optaget på it-uddannelserne er steget med 325 personer fra 2015 til 2016, svarende til en stigning på 6 pct., jf. tabel 1.1. Fra 2009 til 2016 er optaget på it-uddannelserne steget med personer eller 49 pct., mens optaget på de videregående uddannelser i samme periode steg med 43 pct. Af de 18 uddannelsesinstitutioner med optag på videregående it-uddannelser gennem Den Koordinerede Tilmelding har de 12 et højere optag i 2016 end i 2015, mens 5 har et lavere optag. Institutionen med den største relative vækst i optaget er PH VIA University College (30 pct.), men væksten er også høj på IT-Universitet (27 pct.), Københavns Erhvervsakademi (25 pct.), Syddansk Universitet (19 pct.) og EA Sjælland (14 pct.). Det største relative fald i optag på ituddannelser fra 2015 til 2016 ses på EA Kolding (23 pct.) samt EA Dania (14 pct.). Der er også faldende optag på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, begge med 8 procent. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

25 Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.1 Optaget på it-uddannelser fordelt på institutioner Ændring antal procent Erhvervsakademi % EA CBA % EA Dania % EA Kolding % EA Lillebælt % EA MidtVest % EA Sjælland % EA SydVest % EA Aarhus % Københavns EA % Professionshøjskole % PH University College Nordjylland % PH VIA University College % Universitet % Copenhagen Business School - Handelshøjskolen % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet % Københavns Universitet % Syddansk Universitet % Aalborg Universitet % Aarhus Universitet % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af It-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Den største relative stigning i optaget er sket blandt it-professionsbacheloruddannelserne, der samlet har haft en stigning på 10 pct., jf. tabel 1.2. It-erhvervsakademiuddannelserne er steget med 7 pct., mens it-bacheloruddannelserne er steget med 5 pct. Blandt itbacheloruddannelserne bemærkes det, at der er vækst i optaget på civilingeniør (17 pct.) mens optaget på datalogi er faldet med 6 pct. fra 2015 til Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

26 Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.2 Optaget på it-uddannelser fordelt på uddannelser Ændring antal procent Erhvervsakademiudd % Datamatiker % It-teknolog % Multimediedesigner % Professionsbachelorudd % Diplomingeniør % Bachelorudd % Bibliotekskundskab og videnskommunikation % Civilingeniør % Datalogi % Dig.des-IT,æst.&interaktion % Digitale medier og design % Erhv.øk.-datalogi HA(dat.)/HA (it.) % Global Business Informatics % Informatik % Information Management % Informationsteknologi % Informationsvidenskab % Informationsvidenskab og kulturformidling % Int.virk.komm./IT.webkomm % IT % IT og sundhed % Kommunikation og digitale medier % Kommunikation og it % Medialogi % Naturvidenskab og it Softwareudvikling % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af it-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Tabel 1.3 viser kønsfordelingen på it-uddannelserne sammenholdt med de øvrige uddannelser. Andelen af kvinder blandt de optagne i 2016 (27 pct.) er faldet i forhold til 2015 (28 pct.). Der er dermed en betydelige overvægt af mænd blandt de optagne på it-uddannelserne (73 pct.) i modsætning til de videregående uddannelser generelt, hvor andelen af mænd udgør 44 pct. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

27 Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.3 Optaget på it-uddannelser og øvrige uddannelser fordelt på køn Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder ITuddannelser Øvrige uddannelser I alt Procent ITuddannelser Øvrige uddannelser 71% 29% 71% 29% 72% 28% 72% 28% 73% 27% 37% 63% 40% 60% 41% 59% 41% 59% 41% 59% I alt 40% 60% 43% 57% 44% 56% 44% 56% 44% 56% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af Ituniversitetsbacheloruddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af It-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. FAKTABOKS: DEFINITION AF IT-UDDANNELSER Der findes ikke umiddelbart en entydig måde at opgøre hvilke uddannelser, der har så stort et It-indhold, at de bør regnes som it-uddannelser. Resultaterne af analyserne kan variere efter hvilke uddannelser, der regnes som it-uddannelser. Blandt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser medtages uddannelserne under det It-faglige område som it-uddannelser samt enkelte diplomingeniøruddannelser. På universiteterne medtages de uddannelser, som universiteterne i fællesskab har klassificeret som it-uddannelser se evt. I forhold til It-uddannelser er det i øvrigt væsentligt at være opmærksom på, at en del It-uddannelser udelukkende udbydes som kandidat- eller masteruddannelser. Optaget på disse uddannelser fremgår ikke af tallene fra Den Koordinerede Tilmelding. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

28 Optag 2016 Nr. 7 Læreruddannelsen

29 Optag 2016, nr Optaget på læreruddannelsen Ved årets optag har ansøgere fået tilbudt optag på læreruddannelsen, som det ses af tabel Det er en stigning på 14 pct. i forhold til optaget i Stigningen ses på samtlige institutioner, men den største procentvise stigning ses på Lillebælt University College (39 pct.) og University College Capital (30 pct.). Læreruddannelsen i Jelling er det udbudssted, som har oplevet den største procentvise stigning fra 2015 til Med en stigning på 138 pct. har læreruddannelsen i Jelling mere end fordoblet sit optag. Trods stigningen fra 2015 til 2016 er årets optag stadig væsentlig lavere (23 pct.) end det sidste optag på den tidligere læreruddannelse i 2012, hvor blev optaget (se evt. faktaboks). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

30 Optag 2016, nr. 7 Tabel 1.1 Antal optagne på læreruddannelsen Ændring Antal pct. PH Lillebælt University College Jelling Odense PH Metropol Frederiksberg PH Sjælland University College Holbæk Roskilde Vordingborg PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Esbjerg Haderslev PH University College Capital København V Bornholm PH University College Nordjylland Hjørring Aalborg PH VIA University College Nr. Nissum Silkeborg Skive Århus I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Anm.: På PH University College Capital er læreruddannelsen Blaagard/KDAS og Zahle blevet samlet i København V. Af tabel 1.2 ses kønsfordelingen blandt de optagne på læreruddannelsen. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på køn Antal Procent Mænd Kvinder I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

31 Optag 2016, nr. 7 Som det ses af tabellen, er andelen af mænd blandt de optagne steget med 1 procentpoint fra 2015 til 2016 og udgør dermed 41 pct. af alle optagne. Kønsfordelingen på optaget til samtlige uddannelser i 2016 er 44 pct. mænd og 56 pct. kvinder. Tabel 1.3 Antallet af optagne på læreruddannelsen fordelt på alder Antal Procent Alder < > I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Andelen af optagne på læreruddannelsen, der er yngre end 21 år, er faldet fra 25 pct. i 2015 til 23 pct. i 2016, jf. tabel 1.3. Andelen af årige er til gengæld steget med 2 procentpoint fra 2015 til Tabel 1.4 Fordelingen af optagne baseret på karaktergennemsnit (i pct.) Gnm ,9 3-3,9 4-4,9 5-5,9 6-6,9 7-7,9 8,-8,9 9-9, , , , ,6 3,5 11,3 16,2 17,9 15,9 14,0 10,1 6,3 2,8 1,2 0,4 0, ,0 6,1 6,6 11,2 15, ,5 12,9 9,4 4,5 1,3 0,3 0, ,0 4,9 5,5 9,8 13,2 12,8 19,9 14,7 10,8 5,4 2,4 0,6 0, ,0 4,9 6,6 9,2 14,1 12,2 19,1 15,4 9,5 5,8 2,8 0,6 0, ,4 4,2 6,1 10,1 12,3 13,1 18,6 15,7 9,7 6,0 2,9 0,9 0,0 Diff ,4-0,7-0,5 0,9-1,8 0,9-0,5 0,3 0,2 0,2 0,1 0,3 - Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Tabel 1.4 viser, at andelen af optagne med 7,0 eller derover er stort set uændret fra sidste år. I 2016 var andelen 53,7 pct., mens andelen i 2015 var 53,2 pct. Dermed fastholdes udviklingen fra de seneste par år, som har betydet, at andelen af studerende med et gymnasialt gennemsnit på mere end 7 er steget ganske betydeligt under den nye læreruddannelse. Til sammenligning var andelen af optagne med 7,0 eller derover 46,9 pct. i 2013 og blot 34,8 pct. i Karaktergennemsnittet er steget marginalt i forhold til sidste år. I 2016 er det således 7,0, mens det i 2015 var på 6,9. Det svarer til, at de lærerstuderende på den nye uddannelse har et karaktergennemsnit, der ligger 0,8 over karaktergennemsnittet for den tidligere læreruddannelse (karaktergennemsnittet var 6,2 i 2012). Gennemsnittet på 7,0 svarer ca. til landsgennemsnittet for gymnasieårgangen i 2015 (inkl. bonus for A-niveau). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

32 Optag 2016, nr. 7 FAKTABOKS: SKÆRPEDE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSEN Den 1. juni 2012 indgik den daværende regering sammen forligspartierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti aftale om reform af læreruddannelsen. Aftalen indebærer blandt andet, at adgangskravene til læreruddannelsen er blevet skærpet fra og med optaget De nye regler betyder, at for at blive optaget på læreruddannelsen skal ansøgeren som udgangspunkt have mindst 7,0 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Tidligere var kravet udelukkende en bestået gymnasial uddannelse, forudsat at der ikke var en adgangskvotient på det ansøgte læreruddannelsessted. Hvis ansøgeren efter de nye regler ikke opfylder karakterkravet, skal vedkommende søge inden udløbet af ansøgningsfristen for kvote 2 med henblik på at komme til optagelsessamtale. Yderligere information om læreruddannelsens optagelsesprøver kan findes på denne hjemmeside: For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

33 Optag 2016 Nr. 8 Regionale fordelinger

34 Optag 2016, nr Optaget fordelt på regioner og kommuner Der er i 2016 optaget studerende flere end i 2015 svarende til 2 pct. flere. Den samlede vækst dækker over, at en del uddannelsesinstitutioner har øget optaget, mens det er reduceret på andre. Der er en stigning i optaget i alle fem regioner, og den største vækst ses i Region Sjælland med en stigning på 4 pct., jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antallet af optagne fordelt på regioner Ændring Antal Procent Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.2 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på institutioner inden for de enkelte regioner. Bemærk, at en række institutioner har udbudssteder i flere regioner. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på regioner og institutioner Ændring Antal Procent Region Hovedstaden Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

35 Optag 2016, nr. 8 Ændring Antal Procent DK Medie og Journalisthøjskole EA CBA IT-Universitetet Københavns EA Københavns Maskinmester- og elintallatørskole 19 Københavns Universitet Maskinmesterskolen København PH Metropol PH University College Capital Aalborg Universitet Aarhus Universitet Region Midtjylland Arkitektskolen Aarhus DK Medie og Journalisthøjskole EA Dania EA MidtVest EA Aarhus PH University College Capital PH VIA University College Århus Maskinmesterskole Aarhus Universitet Region Nordjylland EA Dania Københavns Universitet MARTEC PH University College Nordjylland PH VIA University College Aalborg Universitet Region Sjælland EA Sjælland PH Sjælland University College Roskilde Universitet Syddansk Universitet Region Syddanmark Den Frie Lærerskole Designskolen Kolding EA Kolding EA Lillebælt EA SydVest Fredericia Maskinmesterskole Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

36 Optag 2016, nr. 8 Ændring Antal Procent PH Lillebælt University College PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev SIMAC Syddansk Universitet Aalborg Universitet I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.3 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på kommuner. Tabel 1.3 Antal optagne fordelt på kommuner Ændring Antal Procent Region Hovedstaden Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune 221 Hillerød Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Region Midtjylland Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune Region Nordjylland Frederikshavn Kommune Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

37 Optag 2016, nr. 8 Ændring Antal Procent Hjørring Kommune Mariagerfjord Kommune Thisted Kommune Aalborg Kommune Region Sjælland Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Køge Kommune Næstved Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Faldet på 57 pct. i Ballerup Kommune skyldes en flytning af UCC s pædagoguddannelse i Ballerup til Campus Carlsberg. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

38 Optag 2016 Nr. 9 Optagnes mobilitet

39 Optag 2016, nr Mobilitet Blandt de optagne fra Region Hovedstaden boede 79 pct. også i Region Hovedstaden, da de søgte uddannelsen. Det gør de bosiddende i Region Hovedstaden til de mindst mobile, jf. tabel 1.1. De mest mobile studerende kommer fra Region Sjælland, hvor 40 pct. af ansøgerne er tilbudt optag i egen region. Kun 6 pct. af de optagne fra Region Nordjylland skal krydse Storebælt. 10 pct. krydser Storebælt fra Region Hovedstaden. Tabel 1.1 Hvor tilbydes ansøgerene optag, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt (pct.) I alt (antal) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udelagt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i notat 1 ( optagne i stedet for ). Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden rekrutterer flest optagne fra deres egen region med hhv. 74, 72 og 71 pct., jf. tabel 1.2. Region Syddanmark optager en nogenlunde lige stor andel fra Region Midtjylland (9 pct.) og Region Hovedstaden (8 pct.). Region Sjælland er den region, der optager flest fra en naboregion, idet 38 pct. af de optagne i Region Sjælland kommer fra Region Hovedstaden. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

40 Optag 2016, nr. 9 Tabel 1.2 Hvor kommer de optagne fra, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt (pct.) I alt (antal) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udeladt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i hovedtallene ( optagne i stedet for ). FAKTABOKS: BOPÆL OG UDDANNELSESINSTITUTIONERNES REGIO- NALE TILHØRSFORHOLD Bopæl Bopæl er baseret på, hvor ansøgeren, der efterfølgende er optaget, boede på ansøgningstidspunktet. Nogle ansøgere er erfaringsmæssigt flyttet til den kommende studieby allerede på ansøgningstidspunktet, og opgørelsen underestimerer derfor mobiliteten. Uddannelsesinstitutionernes regionale tilhørsforhold Nedenfor oplistes de uddannelsesinstitutioner, der via den koordinerede tilmelding udbyder videregående uddannelser i de forskellige regioner. Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering DK Medie og Journalisthøjskole EA CBA IT-Universitetet Københavns EA Københavns Universitet PH University College Capital Aalborg Universitet Aarhus Universitet PH Metropol Maskinmesterskolen København Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

41 Optag 2016, nr. 9 Region Midtjylland Arkitektskolen Aarhus DK Medie og Journalisthøjskole EA Dania EA MidtVest PH University College Capital PH VIA University College Århus Maskinmesterskole Aarhus Universitet EA Aarhus Region Nordjylland EA Dania Københavns Universitet MARTEC PH University College Nordjylland PH VIA University College Aalborg Universitet Region Sjælland EA Sjælland PH Sjælland University College Roskilde Universitet Syddansk Universitet Region Syddanmark Den Frie Lærerskole Designskolen Kolding EA Kolding EA Lillebælt EA SydVest Fredericia Maskinmesterskole PH Lillebælt University College PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Syddansk Universitet Aalborg Universitet SIMAC For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: jst@uds.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

42 Optag 2016 Nr. 10 Demografisk udvikling

43 Optag 2016, nr Demografisk udvikling Hvor mange, der søger optagelse på en videregående uddannelse, og dermed potentielt kan optages, afhænger blandt andet af, hvordan ungdomsårgangenes størrelse udvikler sig og ikke mindst af, hvor mange unge der tager en gymnasial eksamen. Tabel 1.1 Udviklingen i ungdomsårgang og optag på de videregående uddannelser (2015 = indeks 100) årige i befolkningen Studenter Optag År Antal Indekseret Antal Indekseret Antal Indekseret * Kilder: Befolkningstal og studenter: Beregninger baseret på Danmarks Statistik (*2016 er et prognosetal). Optag: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Antallet af årige i befolkningen er steget med 2 pct. fra 2015 til Til gengæld er antallet af studenter i 2016 faldet 2 pct. i forhold til 2015 (indeks 100). Antal optagne på de videregående uddannelser fra 2015 til 2016 er steget med 2 pct. Antal optagne er altså steget mere end antallet af studenter, mens udviklingen i optaget svarer til udviklingen i antallet af årige i befolkningen fra 2015 til Det fremgår af tabel 1.1, at ungdomsårgangens størrelse (estimeret via antal årige i befolkningen) forventes at stige frem mod Således forventes der at være flere årige i 2018 sammenlignet med I perioden fra 2018 til 2035 falder det forventede antal årige i befolkningen igen. Fra 2035 til 2050 forventes antallet af årige igen at stige, hvorefter det falder igen frem mod 2060, ifølge Danmarks Statistiks prognoser. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

44 Optag 2016, nr. 10 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

45 Optag 2016 Nr. 11 Ikke-optagne ansøgere (afviste og afmeldte)

46 Optag 2016, nr Ikke-optagne I 2016 er ansøgere ikke blevet optaget på den ønskede 1. prioritetsuddannelse eller en anden af de uddannelser, som vedkommende har søgt optagelse på. Det dækker over afviste og afmeldte, jf. tabel 1.1. Andelen af ansøgere i 2016, der ikke er blevet optaget, er konstant i forhold til 2015 på 25 pct. Andelen af ikke-optagne er højere end i 00-erne, men lavere end i midten af 90 erne. De ikke-optagne kan opdeles i de ansøgere, der er afvist, og de ansøgere, der er afmeldt. De afviste ansøgere har ikke en adgangsgivende eksamen med et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at sikre optagelse på 1. prioritetsuddannelsen eller en evt. lavere prioritet, som de måtte være kvalificerede til at blive optaget på. De afmeldte ansøgere er bl.a. ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene til de søgte uddannelser eller ansøgere, der har trukket deres ansøgning tilbage. Afviste ansøgere ville være blevet optaget, hvis der havde været flere uddannelsespladser, mens de afmeldte ikke ville blive optaget uanset antallet af studiepladser. Muligheden for statistisk at sondre mellem om en ansøger er afvist eller afmeldt, er pga. institutionernes administrative praksis særlig vanskelig for uddannelser med optagelsesprøver, jf. afsluttende faktaboks. Figur 1.1 Ikke-optagne (afviste+afmeldte) som procent af antal ansøgere Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings hovedtal (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tallene er beregnet ud fra KOT hovedtal, og er ikke konsistent med tallene i de nedenstående tabeller. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2