CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 Titel Indeksering Forfattergruppe Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere > 65 år med livstruende sygdom (kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kræft og/eller hjertesvigt), som bor i egen bolig Hovedsøgeord: Kommunikation Indeks søgeord: Palliativ Primær sektoren Kræft KOL Hjertesvigt Behovsvurdering Identifikation Arbejdsgruppe: Ingelise Bøggild Jensen, sygeplejerske, Palliativ Indsats i Gentofte Kommune, IBJ@gentofte.dk Ingrid Lysholdt, sygeplejefaglig udviklingskonsulent, M.LP., Sundhed og Omsorg, Århus Kommune, inl@aarhus.dk Lene Møller Schear Mikkelsen, fysioterapeut, Træningscenter Møllebo, Lyngby-Taarbæk kommune, leha@ltk.dk. (udtrådt af arbejdsgruppen d. 1/1-2013) Lis Andersen, sygeplejerske, leder af sygeplejegruppen i Valby, Københavns Kommune, YR73@suf.kk.dk Louise Laursen, ergoterapeut, faglig vejleder i hverdagsrehabilitering, Træningscenter indre by og Østerbro, København Kommune, a31d@suf.kk.dk Marianne Christiansen, sygeplejerske, cand.scient. biologi, deltid fordelt mellem Roskilde kommune og Hospice Sjælland, Mariannechristian@roskilde.dk Rikke Jørgensen, fysio- og ergoterapeut, terapifaglig vejleder, Træningscenter indre by og Østerbro, Københavns Kommune, Y67N@suf.kk.dk Tovholder og kontaktperson: Lene Herlev Vindeløv, sygeplejerske og MPH, konsulent, 1

2 DSR, tlf Godkendelse Dato Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Lægmandsresume I Danmark lever ca borgere med kræft, borgere har kronisk hjertesvigt og ca lever med KOL. Mange af patienterne oplever symptomer og problemer relateret til deres sygdom. Formålet med retningslinjen er, at anbefale et redskab til tidlig systematisk identificering af palliative behov hos patienter på > 65 år i egen bolig med livstruende kræft, KOL og/eller hjertesvigt, således at palliativ indsats kan tilbydes patienter med behov herfor allerede tidligt i det palliative forløb. Retningslinjen har med følgende anbefaling: 2

3 EORTC QLQ-C15-PAL anvendes i primærsektoren til at identificere palliative behov hos patienter på > 65 år med livstruende kræft, KOL og hjertesvigt, som bor i egen bolig (32, 40-42) (III) C (se bilag 6 for EORTC QLQ-C15-PAL skemaet). Målgruppe Baggrund Sundhedsprofessionelle (sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter) i primærsektoren, der arbejder med patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og/eller hjertesvigt. Mange danskere lever med livstruende kræft, hjertesvigt og KOL (1-3). I 2010 levede ca mennesker således med kræft (1), og det skønnes, at ca lever med kronisk hjertesvigt (2) og med KOL (3). I en opgørelse fra Hjerteforeningen estimeres det, at der er ca danskere, der lever med hjertesvigt, hvoraf ca har mange symptomer (4). Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle allerede tidligt i et patientforløb med livstruende sygdom er opmærksomme på, om patienten kan have palliative behov (5). Ifølge WHO er formålet med palliativ indsats: at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (5). Det palliative forløb inddeles i en tidlig, sen og terminal fase (6-7) (se definitioner s. 10). Palliativ indsats inddeles endvidere i basal og specialiseret indsats (5) (se definitioner s. 10). Denne kliniske retningslinje vedrører identificering af palliative behov i den basale palliative indsats, der varetages i kommunerne. Udækkede palliative behov Antallet af patienter, der har brug for basal eller specialiseret palliativ indsats kendes ikke (5). I 2011 var 37 % af de kræftpatienter, der døde af deres 3

4 kræftsygdom, forinden blevet modtaget til specialiseret palliativ indsats. Således fik langt de fleste kræftpatienter, som døde af deres kræftsygdom, ingen specialiseret palliativ behandling (8). Halvdelen af kræftpatienterne, som var modtaget til palliativ indsats, døde indenfor 31 dage fra henvisningen. Den sene henvisning var medvirkende til, at kun 72,5 % af de henviste patienter nåede at modtage palliativ indsats (8). Dette tyder på, at de patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats, bliver henvist for sent i deres sygdomsforløb. Ovennævnte tal er i god overensstemmelse med resultaterne i et dansk studie af patienter med fremskreden kræft. I studiet fandt man, at % af de patienter, der ikke modtog hjælp til oplevede sygdomsrelaterede symptomer, fx fatigue, faktisk ønskede at modtage hjælp. Desuden fandt man, at % af de patienter, der modtog hjælp, syntes at hjælpen var utilstrækkelig (9). Tilsvarende er der i andre studier fundet udækkede palliative behov hos patienter med hjertesvigt og KOL (10-11). Ikke ensartet palliativ indsats på tværs af Danmark Palliativt Videncenters (PAVIs) kortlægning af den palliative indsats i den kommunale pleje peger på, at der er en stor variation i den kommunale palliative indsats. Kortlægningen viser, at under halvdelen af landets kommuner har udarbejdet lokale nedskrevne retningslinjer for den palliative indsats. Dette betyder, at kommunernes fokus på den palliative indsats er forskellig (12). Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) kan hjælpe til at skabe en mere ensartet kvalitet i den palliative indsats på tværs af Danmark. DDKM anvendes i dag på hospitalerne, men det forventes, at kommunerne indenfor en kort tidshorisont også skal leve op til DDKM s standarder om palliation (13). Udarbejdelse af en landsdækkende klinisk retningslinje med anbefalinger om identifikation af palliative behov kan hjælpe til at opfylde DDKM s standarder om palliation: Symptomlindring og Livskvalitet (13) (se bilag 1). Patient- og pårørende perspektiv 4

5 Flere studier har fundet, at palliativ indsats har positiv effekt på patienter og pårørende (14-19). Et studie fandt, at ægtefæller til lungekræftpatienter i den terminale fase var mindre belastede, når en onkologisk gruppe var tilknyttet plejen i hjemmet sammenlignet med ægtefæller til patienter, der modtog vanlig indsats (14). Et andet studie har fundet, at både patienter og pårørende oplevede øget tryghed ved tilknytning til en palliativ udefunktion (15). Et tredje studie har fundet, at kræftpatienter oplevede signifikant mindre kvalme/opkast, smerte og dyspnø efter at de blev tilknyttet en palliativ hospitalsenhed. Symptomerne blev ligeledes reduceret (dog ikke signifikant) blandt patienter, der modtog palliativ indsats i hjemmet (16). Et fjerde studie fandt højere livskvalitet blandt kræftpatienter i eget hjem, der modtog palliativ indsats, sammenlignet med patienter, der ikke modtog en palliativ indsats (17). Dette er i god overensstemmelse med resultater fra et femte studie, der fandt, at tilknytning til et palliativt team reducerede angst og dyspnø blandt patienterne og gav dem øget velvære (18). Et sjette studie har fundet, at det er relevant at yde palliativ indsats på et tidligere tidspunkt end i den sidste del af patientens liv. Studiet fandt således, at lungekræftpatienter med metastaser, der modtog tidlig palliativ indsats, havde en bedre livskvalitet (P=0,03) og længere median overlevelse (P=0,02) end patienter, der ikke modtog palliativ indsats (19). Identificering af palliative behov Ifølge Sundhedsstyrelsen bør den palliative indsats igangsættes tidligt i patientforløbet, ikke først når den kurative behandling af grundsygdommen er opgivet. En forudsætning for at de sundhedsprofessionelle kan iværksætte palliativ indsats er, at patientens palliative behov identificeres (5). Tidligere studier har fundet at patientens symptomer i højere grad identificeres ved brug af redskaber til at identificere symptomer (20-21). Et studie har således fundet, at brug af et redskab (symptomtjekliste) i gennemsnit identificerede 8 gange så mange symptomer 5

6 som patienterne fortalte (20) mens et andet studie har fundet, at det mediane antal symptomer identificerede, var 10 gange højere ved brug af en tjekliste end når patienter mundtligt fortalte om deres symptomer (21). I de to studier var det selvudviklede og ikke-validerede symptomtjeklister man anvendte. I 2011 har Sundhedsstyrelsen bl.a. anbefalet, at der anvendes redskaber til behovsvurdering og at disse er validerede: Regioner og kommuner bør sikre, at der hos patienter med livstruende sygdom foretages en behovsvurdering ift. palliative behov. Behovsvurderingen foretages, når diagnosen stilles, ved forværring af sygdommen, ved sektorovergang samt ved andre væsentlige begivenheder (eksempelvis ved ændringer i den sociale situation) Der bør udarbejdes redskaber til brug for behovsvurderingen dette arbejde bør forankres nationalt Det bør tilstræbes, at der anvendes validerede redskaber til behovsvurdering og uddybende udredning (5). Sundhedsstyrelsen understreger, at der er et påtrængende behov for afdækning af, hvordan behovsvurdering bedst foretages, herunder hvilke redskaber, der fungerer bedst, og om der er behov for supplerende spørgeskemaer (22-24). Sundhedsstyrelsen fremhæver endvidere, at behovsvurderingen er en del af den bredere dialog med patienten og således ikke kan stå alene (23). Der findes flere redskaber til identificering af palliative behov (22-24). I dag anvender palliative afdelinger på specialiseret niveau EORTC QLQ-C15-PAL til behovsvurdering ved eventuel opstart af specialiseret palliativ indsats (22). En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen peger på EORTC QLQ-C15-PAL som et af flere mulige redskaber til overordnet behovsvurdering ved rehabilitering og palliation af patienter med kræft på sygehuse, i kommuner og almen praksis (22-23). Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppes forslag til anvendelsen af behovsvurderingen er ikke baseret på systematisk litteratursøgning, men alene på 6

7 arbejdsgruppemedlemmernes erfaringer og viden (23). Denne kliniske retningslinje er baseret på en systematisk litteratursøgning til at afdække evidensen for om anvendelse af et redskab i højere grad end intet redskab kan identificere palliative behov hos patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og/eller hjertesvigt, som bor i egen bolig. Redskaber til at identificere palliative behov En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har peget på en række mulige redskaber til vurdering af rehabiliteringseller palliative behov. De understreger at det er vigtigt at vælge et valideret redskab med en vis udbredelse (22-24). Der peges på følgende mulige redskaber: EORTC QLQ-C30 EORTC QLQ-C15-PAL ESAS Distress thermometer Supportive Care Needs Survey (SCNS-SF34) Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) Three-Levels-of-Needs-Questionnaire (3LNQ) The Canadian Occupational Performance Measure (COPM) Guide til samtale med mennesker med kronisk sygdom Vi har i denne kliniske retningslinje ikke fundet nedenstående seks redskaber relevante pga.: Distress Thermometer kun afdækker specifikke problemer (praktiske, følelsesmæssige, fysiske problemer mv.) ved ja/nej svar og skemaet er kun valideret i mindre grad Supportive Care Needs Survey (SCNS-SF34) ikke findes i en dansk version HADS kun afdækker angst og depression og således ikke dækker fysiske behov 3LNQ er et supplement til EORTC QLQ-C30 og er kun delvist valideret og kun anvendt i begrænset omfang COPM er et ergoterapeutisk redskab udviklet til at afdække rehabiliteringsbehov uafhængigt af diagnose - ikke til at afdække palliative behov Guide til samtale med mennesker med kronisk 7

8 sygdom anses af udviklerne af skemaet for bedst egnet som baggrundsmateriale til udvikling af andre redskaber i kronikerindsatsen. Desuden er redskabet ikke udviklet til at vurdere behov blandt palliative patienter (22-25). De resterende tre skemaer er EORTC-QLQ-C30, EORTC- QLQ-C15-PAL og ESAS. EORTC-QLQ-C30, EORTC-QLQ- C15-PAL og ESAS er alle validerede skemaer (22-24). EORTC-QLQ-C30 er det mest udbredte skema til at vurdere behov blandt kræftpatienter. Skemaet er valideret i adskillige studier (22-23, 26-31). Skemaet er bl.a. valideret i et dansk studie fra 1997, hvor patienters selvregistrerede udsagn på EORTC-QLQ-C30 blev sammenlignet med det patienten udtrykte i efterfølgende interviews, hvor patienten blev spurgt om de samme spørgsmål som i spørgeskemaet. I studiet var der en høj overensstemmelse mellem patientens svar på EORTC-QLQ- C30 og interview svarene som observatørerne nedskrev (median kappa=0,85, mellem 0,49 og 100,0) (31). EORTC-QLQ-C15-PAL er valideret op mod EORTC-QLQ-C30 i et dansk studie blandt palliative kræftpatienter. I studiet fandt man en høj korrelation mellem QLQ-C30 skalaer og tilsvarende EORTC QLQ-C15-PAL skalaer (87 % - 97 %) og EORTC QLQ-C15-PAL skalaernes evne til at prædikere tilsvarende EORTC QLQ-C30 score var gode (kappaværdier: 0,66-0,88) (32). I et spansk studie, hvor 83 patienter med uhelbredelig kræft udfyldte EORTC-QLQ- C15-PAL, har man desuden fundet at EORTC-QLQ-C15-PAL havde en god konvergent og diskriminant validitet (33). ESAS er det mest anvendte skema internationalt til at vurdere palliative behov og skemaet er valideret i mange studier, dog i forskellige udgaver, da ESAS ikke kun findes i én udgave (34-36). Et studie fra USA med 60 patienter fra en palliativ afdeling undersøgte bl.a. ESAS specificitet, sensitivitet og præcision, hvor patientens selvregistrerede besvarelse på ESAS blev sammenlignet med deres besvarelse efter eventuelle misforståelser af ESAS skalaerne var blevet afklaret sammen med en læge (gold standard). Når en score på 1 eller mere blev defineret som et symptom var sensitiviteten på 86,4-100 % og 8

9 specificiteten på 44,4-100 % afhængigt af symptom mens præcisionen var på 81,5-100 %. Når en score på 4 eller mere blev defineret som et symptom var sensitiviteten på 66,7-100 % og specificiteten på 63,3-95,6 % afhængigt af symptom mens præcisionen var på 73,6-90,7 %. Overensstemmelsen mellem patientens første svar og svaret efter evt. afklaring på fortolkning af ESAS skalaerne lå på % (37). I et canadisk studie sammenlignede man 400 patientens numeriske score (skala på 1-10) med deres ikke-numeriske symptombelastning dvs. intet, mildt, moderat eller alvorligt symptom (gold standard). Man fandt at et alvorligt symptom (7+ symptomscore) gav en sensitivitet på % afhængigt af symptom og en specificitet på 69,4-100 %. Et moderat/alvorligt symptom (4+ symptomscore) havde en sensitivitet på 89,0-95,1 % og specificitet på 53,0-93,0 % mens en anden definition på et moderat/alvorligt symptom (5+ symptomscore) havde en sensitivitet på 78,7-86,8 % og specificitet på 69,1-95,2 % (38). De 3 skemaer kan således betragtes som værende valide. Når dette er slået fast er det relevant at vurdere om disse (og eventuelt andre valide redskaber) har en effekt dvs. om de kan identificere flere palliative behov end når de ikke anvendes. Patientgruppen: Patienter med livstruende kræft, KOL eller hjertesvigt > 65 år i egen bolig. Definitioner: EORTC QLQ-C15-PAL (European Organization for Research and Treatment of Cancer - Quality of Life Questinaire C15-PAL): Et valideret vurderingsredskab til tidlig opsporing af palliative behov hos borgere/patienter med livstruende sygdom. C15 PAL består af 15 spørgsmål om borgerens palliative behov. Se bilag 1. Borgere eller patienter bruges synonymt Egen bolig: Selvstændig bolig eller plejebolig Palliative behov: Behov for lindrende pleje, behandling og 9

10 rehabilitering til at afhjælpe problemer og/eller symptomer relateret til den livstruende sygdom og/eller behandlingen af denne Basal og specialiseret palliativ indsats: Palliativ indsats inddeles i basal og specialiseret indsats. Den basale palliative indsats omfatter indsatsen på sygehuse, kommuner og almen praksis. Den specialiserede palliative indsats omfatter indsatsen fra palliative teams, palliative afdelinger og hospice og retter sig mod patienter med komplekse palliative behov, hvor behovene ikke kan varetages på det basale niveau (5). Faser i palliativ indsats: De tre faser i det palliative forløb er ifølge Dalgaard et al. (6): Tidlig palliativ fase: kan strække sig over flere år, hvor patienten typisk vil være i en livsforlængende, rehabiliterende og eventuelt helbredende behandling. Sen palliativ fase: varer typisk måneder, hvor en aktiv sygdomsrettet behandling er ophørt. Lindrende behandling og pleje gives. Terminal fase: kan strække sig over dage eller uger, hvor patienten er døende. Den tidlige palliative indsats er ofte en del af anden behandling og kan iværksættes fra diagnosetidspunktet. For patienter, der bliver helbredt, afsluttes den palliative indsats på dette tidspunkt. For patienter, der ikke bliver helbredt, kan der opstå flere og nye palliative behov, som der er brug for en palliativ indsats overfor. For patienter, der nærmer sig døden, vil målet med den palliative indsats være en så god livsafslutning som muligt for både patient og pårørende. Efter patientens død består eventuel palliativ indsats i støtte til de efterladte. (7). Formål At undersøge om brug af et redskab til systematisk identificering af palliative behov hos patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og/eller hjertesvigt, der bor i egen bolig, kan identificere palliative behov bedre end når der ikke anvendes et redskab. 10

11 Metode Fokuseret spørgsmål: Hvilken evidens er der for, at systematisk anvendelse af et behovsvurderingsredskab bedre kan identificere palliative behov blandt borgere >65 år med livstruende kræft, KOL og/eller hjertesvigt, sammenlignet med ingen brug af redskab? Søgestrategi Søgetermer Søgetermer er afgrænset og udvalgt i forhold til det fokuserede spørgsmål. Søgetermerne er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra PubMed databasen. Søgning i øvrige databaser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning i databaserne fremgår af bilag 2. MeSH-Termer fra PubMed ("Primary Health Care"[Mesh] OR Nursing Homes [MeSH Terms] OR home care [MeSH Terms] ) AND ("Palliative Care[Mesh] OR Terminal Care [MeSH Terms] ) AND ("Outcome Assessment (Health Care)[Mesh] OR "Needs Assessment[Mesh] OR "Geriatric Assessment[Mesh] ) Databaser Der er blevet foretaget systematisk søgning i følgende databaser: PubMed EMBASE COCHRANE CINAHL SveMed Afgrænsninger Litteratursøgningerne er ikke afgrænset på sprog, alder eller andet. Tidspunkt for litteratursøgning 11

12 Litteratursøgningerne blev foretaget i oktober til december Udvælgelse af litteratur Efter søgeprocessen blev de enkelte databasers søgelister med abstrakts udskrevet. Udvælgelsen af fuldtekstartikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af titler og abstrakts med afsæt i det fokuserede spørgsmål. Udvælgelsen er foretaget af to personer fra arbejdsgruppen. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Kriterier for inklusion af studier: Evidensniveau: Der er udvalgt studier med højest mulig evidens. Da der ikke er meget litteratur på området, har det været nødvendigt at inkludere undersøgelser med lavere evidensniveau Patientgruppen: Studier omhandlende patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og/eller hjertesvigt Intervention: Studier, der undersøger om patienter med palliative behov i højere grad får deres behov identificeret ved systematisk brug af et valideret behovsvurderingsredskab i forhold til ingen brug af behovsvurderingsredskab Behovsvurderingsredskaber der som minimum afdækker fysiske og psykiske behov hos patienten. Kriterier for eksklusion: Undersøgelser af ringe metodisk kvalitet og studier, der ikke opfylder inklusionskriterierne. Supplerende søgninger Da der ikke fremkom relevant litteratur ved at søge på ovenstående søgetermer blev der foretaget en fritekstsøgning i PubMed på sætningen: identifying palliative needs. Der blev også foretaget supplerende søgninger i PubMed på følgende skemaer i kombination med andre søgetermer (se bilag 2): EORTC QLQ-C15-PAL EORTC QLQ-C30 ESAS 12

13 Se bilag 3 for flowchart over funden og udvalgt litteratur. Vurdering af litteratur Den udvalgte litteratur er vurderet ved hjælp af checklister fra Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) (39). Se bilag 4 og 5 for evidenstabel og tjeklister på udvalgt litteratur. Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet af mindst to medlemmer af arbejdsgruppen. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Litteraturgennemgang I et amerikansk deskriptivt opfølgningsstudie med 118 patienter med uhelbredelig kræft indlagt på akut palliativ afdeling var formålet at undersøge om sygeplejerskens kliniske vurdering var i overensstemmelse med patientoplevede symptomer/problemer (40) (III). På 1. og 3. indlæggelsesdag udfyldte patienterne ESASskemaet. En sygeplejerske vurderede ligeledes på 1. og 3. indlæggelsesdag patientens fysiske og psykiske belastning (40) (III). I undersøgelsen fandt man, at der på 1. indlæggelsesdag ikke var en signifikant korrelation mellem den sygeplejerske-vurderede fysiske og psykiske belastning hos patienten og de patientoplevede symptomer/problemer. På 3. indlæggelsesdag var den sygeplejerske-vurderede fysiske belastning signifikant korreleret med patientvurderet smerte (r=0,32, p=0,001) og patientvurderet fysisk lidelsesscore (r=0,22, p = 0,02). Den sygeplejevurderede psykiske lidelse var på 3. dag signifikant korreleret med patientvurderet angst (r=0,30, p=0,001). I undersøgelsen konkluderes det, at der ikke er god overensstemmelse mellem patienternes og sygeplejerskernes vurdering. Det vurderes derfor relevant at anvende validerede symptomvurderingsskemaer til at supplere sygeplejerskens kliniske vurdering (40) (III). I et deskriptivt dansk studie med 58 patienter med uhelbredelig kræft indlagt på palliativ afdeling var formålet at afklare, hvor stor en andel af de symptomer/problemer, som patienterne oplevede, blev identificeret af personalet 13

14 og registreret i lægejournalen (41) (III). På 1. indlæggelsesdag optog lægen en journal, der havde fokus på at afdække patientens palliative behov. På 1. eller 2. indlæggelsesdag udfyldte patienten tre forskellige behovsvurderingsskemaer (EORTC QLQ-C30, ESAS og HADS). Efterfølgende blev det registreret, om der var overensstemmelse mellem patienternes svar i de tre skemaer og de symptomer/problemer, der var dokumenteret i lægejournalen (41) (III). Undersøgelsen fandt, at de fleste patientoplevede store eller forholdsvis store symptomer/problemer ofte ikke var angivet i lægejournalen. Andelen af symptomer/problemer, der blev registreret i journalen, varierede med symptomet/problemet. Lægens registrering i forhold til patientens selvvurderede symptomer/problemer viser fx, at lægen registrerede smerte hos 96%/98% af patienterne med selvvurderet (ifølge behovsvurderingsskemaerne EORTC QLQ-30/ESAS) betydelig smerte, kvalme/opkast hos 46%/52% af patienterne med selvvurderet betydelig kvalme, manglende appetit hos 44%/51% af patienter med selvvurderet betydelig manglende appetit, dyspnø hos 40%/42% patienter med selvvurderet betydelig dyspnø (41) (III). Undersøgelsen konkluderede således, at der i lægejournalen ikke blev registreret så mange symptomer/problemer, som patienterne angav i behovsvurderingsskemaerne. Det konkluderedes desuden, at lægens vurdering af patientens behov muligvis kan have gavn af at blive suppleret med systematiske behovsvurderingsredskaber (41) (III). I et andet deskriptivt dansk studie indgik 56 patienter med uhelbredelig kræft indlagt på palliativ afdeling. Studiet havde til formål at finde ud af, hvor stor en andel af de behov (symptomer/problemer), som patienter med uhelbredelig kræft oplevede, faktisk også blev registreret i sygeplejerskejournalen (42) (III). På 1. indlæggelsesdag optog sygeplejersken en journal, 14

15 der havde fokus på at afdække patientens palliative behov. På 1. eller 2. indlæggelsesdag blev patientoplevede behov vurderet ved, at patienterne udfyldte tre forskellige behovsvurderingsskemaer (EORTC QLQ-C30, ESAS og HADS). Efterfølgende blev det registreret, om der var overensstemmelse mellem patienternes svar i de tre skemaer og de symptomer/problemer, der var dokumenteret i sygeplejejournalen (42) (III). Undersøgelsen fandt, at de fleste patientoplevede store eller forholdsvis store symptomer/problemer ofte ikke var angivet i sygeplejerskejournalen. Andelen af symptomer/problemer, der blev registreret i journalen, varierede med symptomet/problemet. Fx havde sygeplejersken registreret smerte hos 84%/88% af patienterne med selvvurderet (via behovsvurderingsskemaerne EORTC QLQ-C30/ESAS) betydelig smerte, kvalme/opkast hos 64%/58% og manglende appetit hos 41%/41%, dyspnø hos 46%/41% (42) (III). I studiet konkluderedes det, at der i sygeplejerskejournalen ikke blev registreret lige så mange symptomer/problemer, som patienterne angav i behovsvurderingsskemaerne. Det konkluderedes desuden, at sygeplejerskens vurdering af patientens behov muligvis kan have gavn af at blive suppleret med systematisk brug af behovsvurderingsredskaber (42) (III). EORTC QLQ-C15-PAL er en forkortet udgave af EORT QLQ- C30. Skemaet er udviklet til kræftpatienter i palliativt forløb (32) (III). Resultaterne fra de to ovenfornævnte danske studier (41-42) er, at patienternes palliative behov bedre kan identificeres ved behovsvurderingsskemaer som EORTC QLQ-C30 end ved brug af læge- og sygeplejejournal. Spørgsmålene til at vurdere smerte, dyspnø, søvnbesvær, appetitløshed og forstoppelse er uændrede fra EORTC QLQ-C30 versionen til EORTC QLQ-C15-PAL versionen (32) (III). Derfor må studiernes fund, at patienternes udfyldelse af EORTC QLQ-C30 bedre end sundhedspersonalet 15

16 afdækker smerte, dyspnø, søvnbesvær, appetitløshed og forstoppelse, også være gældende ved anvendelse af EORTC QLQ-C15-PAL. Det er sandsynligt, at det samme vil være gældende ved fysiske og emotionelle funktioner, fatigue og kvalme, da der er god overensstemmelse mellem patienternes vurdering af disse symptomer/problemer på EORTC QLQ- C30 og EORTC QLQ-C15-PAL (32) (III). Opsummering På baggrund af de fire ovennævnte studier er der evidens for, at afdækning af palliative behov for uhelbredeligt syge indlagte kræftpatienter i højere grad finder sted ved anvendelse af systematiske behovsvurderingsskemaer som EORTC QLQ-C30, EORTC QLQ-C15-PAL, ESAS og HADS, end når disse behovsvurderingsskemaer ikke anvendes. Overvejelser om anvendelse af EORTC QLQ-C15-PAL, EORTC QLQ-C30, ESAS eller HADS til behovsvurdering HADS-skemaet vurderer kun psykosociale symptomer og problemer (angst og depression). Da en bredere behovsvurdering foretrækkes, tages dette skema ikke i betragtning. Som gennemgået i baggrundsafsnittet er ESAS, EORTC QLQ-C30 og EORTC QLQ-C15-PAL alle validerede skemaer, der er udbredte og nemme at anvende (22). I den systematiske litteratursøgning blev der dog fundet et studie, der fandt, at kræftpatienter henvist til palliativ afdeling, havde afkrydset 9,3 % -26,4 % (afhængigt af symptom/problem) af deres svar på ESAS-skemaet forkert (37). Derudover findes ESAS i forskellige udgaver, hvilket gør det vanskeligt at danne sig et overblik over, hvilken/hvilke udgaver, der er validerede og hvad udbyttet er ved at anvende et ESAS-skema (34-36). Eksempelvis består ESAS-skemaet af otte problemer/symptomer i to af studierne, der er refereret til i denne retningslinje (41-42), men af 10 symptomer/problemer (samt yderligere et symptom/problem som tilføjes i forbindelse med det pågældende studie) i det tredje studie, der refereres til (40). Både EORTC QLQ-C15-PAL og EORTC QLQ-C30 findes kun i 16

17 én udgave (22). EORTC QLQ-C15-PAL anvendes allerede i Danmark på det specialiserede palliative niveau og nogle steder på kommunalt niveau (22, 43). Det er derfor oplagt at anbefale EORTC QLQ-C15-PAL frem for EORTC QLQ-C30 eller ESAS, da et allerede bredt anvendt og valideret vurderingsredskab således vil udbredes til hele landet på både specialiseret og basalt niveau, herunder den kommunale indsats. EORTC QLQ-C15-PAL er desuden et kortere skema og hurtigere at udfylde end EORTC QLQ-C30-PAL, hvilket også vurderes at være en fordel (22). I EORTC QLQ-C15-PAL er der mulighed for, at patienten selv kan tilføje tre væsentlige symptomer/problemer, så eventuelle væsentlige behov ikke overses (32). EORTC QLQ-C15-PAL er valideret blandt kræftpatienter i palliativt forløb, der ikke modtog behandling for grundlidelsen (32). Arbejdsgruppen vurderer, at EORTC QLQ-C15-PAL også kan identificere behov hos kræftpatienter, der stadig modtager behandling for grundlidelsen, da skemaet indeholder problemer/symptomer, som kan forekomme hele vejen igennem et kræftforløb, uanset behandling eller ej (herunder fatigue, kvalme, smerte, dyspnø, søvnbesvær, appetitløshed og forstoppelse). Generaliserbarhed I den systematiske litteratursøgning blev der kun identificeret få studier (40-42) til at besvare det fokuserede spørgsmål. Alle studierne vedrører kræftpatienter (40-42). Det skal således overvejes, om man kan forvente at anvendelse af redskaberne vil have samme effekt ved anvendelse hos patienter med andre livstruende sygdomme end kræft. En tidligere undersøgelse har fundet, at symptomer som smerte, begrænset aktivitetsniveau, åndenød og fatigue, som patienter med fremskreden kronisk sygdom oplever, går på tværs af sygdomsdiagnoser (kræft, KOL, hjertesvigt) (10). Dette er et argument for, at skemaerne kan anvendes til at vurdere palliative behov hos patienter med livstruende sygdomme end kræft dvs. KOL og 17

18 hjertesvigt. Studiepopulationen i de refererede studier var indlagte patienter (40-42) og således ikke patienter i egen bolig som er fokus for denne retningslinje. Imidlertid forekommer symptomerne hos patienter i palliativt forløb både hos patienter i egen bolig og hos indlagte, hvorfor arbejdsgruppen vurderer, at dette er uden betydning. Symptomomfang og kompleksitet kan dog variere igennem sygdomsforløbet. Desuden mener arbejdsgruppen, at fundene fra de tidligere nævnte studier om omfanget af registrerede symptomer/problemer i sygepleje og lægejournal kan generaliseres til patienter i egen bolig, da der hos sundhedsprofessionelle i kommunalt regi må forventes en tilsvarende tendens til under-identifikation af symptomer/problemer, der opleves af den livstruende syge patient. Valg af redskab På baggrund af ovenstående evidens og overvejelser anbefaler arbejdsgruppen EORTC QLQ-C15-PAL til identificering af palliative behov hos borgere > 65 år med livstruende kræft, KOL og hjertesvigt, som bor i egen bolig. Udarbejdelse af anbefalinger Anbefalingen i denne retningslinje er udarbejdet ud fra evidensen på området (32, 40-42) samt arbejdsgruppens overvejelser som beskrevet ovenfor. Arbejdsgruppen er enige om anbefalingen. Da dette er første udgave af retningslinjen, så er retningslinjens anbefalinger ikke afprøvet i målgruppen. Fremtidigt arbejde og forskning Der er meget få studier om effekten for patienten ved anvendelse af systematisk behovsvurdering. I denne retningslinje fandt vi som nævnt kun få studier, der kunne belyse, om systematisk behovsvurdering havde en effekt i form af bedre behovsafdækning (40-42). Der er således behov for fremtidige studier, der kan bekræfte ovennævnte undersøgelsers fund. Der mangler desuden studier i primærsektoren og på andre sygdomsgrupper end kræft, herunder KOL og hjertesvigt. 18

19 Endelig er der behov for yderligere forskning i, hvor vidt vurdering af palliative behov ved systematisk brug af behovsvurderingsredskaber resulterer i bedre symptomlindring, livskvalitet mv. hos patienterne i forhold til, når der ikke anvendes et behovsvurderingsredskab. Sundhedsstyrelsen har i anbefaling påpeget behovet for yderligere forskning på området: For at sikre god kvalitet af den basale palliative indsats anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at der forskes i effekten af forskellige metoder til at foretage behovsvurdering af palliative behov for forskellige patientkategorier og effekten heraf (5). Anbefalinger EORTC QLQ-C15-PAL anvendes i primærsektoren mhp. tidligt at identificere palliative behov hos patienter > 65 år med livstruende kræft, KOL og hjertesvigt, som bor i egen bolig (32, 40-42) (III) C (se bilag 6 for EORTC QLQ-C15-PAL-skemaet). Konsekvenser ved at følge anbefalingen Økonomiske overvejelser ved indførelse af EORTC QLQ-C15-PAL til tidlig vurdering af palliative behov hos patienter > 65 år med livstruende kræft, hjertesvigt og KOL, der bor i egen bolig: Der vil være et øget ressourceforbrug, men også besparelser ved systematisk brug af behovsvurderingsskemaet EORTC QLQ-C 15-PAL. Ressourceforbrug EORTC QLQ-C 15-PAL er gratis at anvende (22). Der skal afsættes tid og ressourcer til implementering og anvendelse. Sundhedsprofessionelle skal: introduceres til skemaet uddele og instruere patienterne i, hvorledes skemaet udfyldes handle på informationerne i skemaet og iværksætte relevante indsatser. En konsekvens af at identificere udækkede palliative behov vil være et øget ressourceforbrug i form af indsatser, der kan afhjælpe de patientoplevede symptomer/problemer. 19

20 Ifølge anbefalinger fra sundhedsstyrelsen bør identificering af behov foretages af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter (5). Det er også relevant, at social- og sundhedsassistenter, der er i kontakt med patienten via hjemmeplejen eller i plejebolig, uddeler skemaerne til patienter, der kunne have behov for palliativ indsats. Herved sikres det, at patienter, der sjældent eller slet ikke er i kontakt med læge, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut, også tilbydes en behovsvurdering. Den tid og de ressourcer, der allokeres til anvendelse af EORTC QLQ-C15-PAL, forventes at gavne patienternes livskvalitet, da de uopfyldte palliative behov, som nogle af patienterne oplever (9-11, 44), identificeres og kan handles på. Besparelser Identificering af palliative behov hos patienter med kræft, KOL og/eller hjertesvigt forventes at kunne forebygge nogle af de mange årlige akutte indlæggelser patienter > 65 år. Blandt patienter > 65 var der i akutte indlæggelser af patienter med kræft, akutte indlæggelser af patienter med luftvejsinfektioner (herunder KOL) og akutte indlæggelser af patienter med andre hjertesygdomme (herunder hjertesvigt) (45-46). En hjertesvigtspatient er i gennemsnit indlagt 6,5 dage om året og hjertesvigt er i alt ansvarlig for ca sengedage årligt. Af de hjertesvigtspatienter, der indlægges, er ca. 83 % > 65 år (4). Ni procent af hjertesvigtspatienter genindlægges inden for fire uger efter udskrivelse fra indlæggelse eller efter første ambulante besøg/kontakt (47). En indlæggelse af en patient > 65 år kostede i gennemsnit en kommune kr. i 2011 (48). En opgørelse ift. KOL viser, at der i 2001 blev brugt 473 millioner kr. (estimeret) i Danmark på hospitalsbehandling af patienter med KOL, herunder indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg (3). Ved forebyggelse af nogle af disse hospitalsbesøg igennem identificering, vurdering og handlen på palliative behov hos 20

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Forfattergruppe Tidlig identificering ved hjælp af selvvurderingsskema af palliative problemer og symptomer hos borgere > 65 år i det kommunale sundhedsvæsen, som lever med livstruende

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark Årsmøde DSR FS Palliation Den 5.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard December 2011 http://www.sst.dk/publ/publ2011/syb/palli ation/palliativeindsats_anbef.pdf

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Kliniske Retningslinjer. Status

Kliniske Retningslinjer. Status Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor

Læs mere

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet

Læs mere

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO

Læs mere