Stof 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stof 15 www.stofbladet.dk"

Transkript

1 minnesota Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) Hvad vil det sige at være AA-medlem? Hvordan opbygges identifikation og fællesskabsfølelse med andre AA-medlemmer, så en følelsesmæssig binding opstår? Og hvad har det med hjernen at gøre? AF TORBEN LINDBJERG Der er mange måder at være medlem af AA på. Nogle medlemmer udfører både sponsorarbejde for nye medlemmer (hjælper dem gennem trinarbejde og står til rådighed på telefonen døgnet rundt), er mødeleder i hjemmegruppen og/ eller påtager sig forskellige former for servicearbejde, mens andre kun går til ugentlige møder i deres faste hjemmegruppe og/eller sågar kun, når de føler et akut behov herfor. Samtidig er det eneste krav, at man har et ønske om at vil holde op med at drikke, og den enkelte definerer selv, hvad den Højere Magt står for (fx hjemmegruppen som et hele, universel kærlighed eller en udefinerlig åndelig størrelse). 1 Det er derfor vigtigt at påpege, at i AA er der ingen tvang og absolutter om, hvordan man skal indordne sig under faste procedurer. Man er fri til at vælge sin egen vej i AA ved fx at fravælge dimensionen vedr. gudsforholdet og/eller ikke gennemgå trinarbejde med en sponsor, og det kan altså derfor også være meget individuelt, hvordan den enkelte integrerer det at være et AA-medlem, ja, ofte er det et samspil i forhold til, hvad denne i øvrigt har af det, som Dorthe Hecksher kalder de identitetsrelaterede fænomener. 2 Samtidig er min opfattelse den, at de AA-medlemmer, som bedst lykkes med at fastholde sig i ædruelighed, anser det at være medlem af AA for at have stor betydning for dette resultat. Den dybereliggende årsag til, at jeg skriver denne artikel, er derfor også, at jeg mener, at jo mere kendskab der er blandt 81

2 ikke-alkoholikere om den basale medmenneskelige hjælp, aktive alkoholmisbrugere kan tilbydes i AA, jo flere af disse lidende mennesker kunne man måske også føle sig tilskyndet til at følge til et eller flere åbne AA-møder. For fem kroner til kaffen. Megen forskning 3 har peget på, at det at være medlem af AA kan være en brugbar metode til at komme ud af et aktivt alkoholmisbrug på, og i denne artikel anvendes den såkaldt neuroaffektive udviklingspsykologi 4 til at se på, hvordan ældre AA-medlemmers narrativer (fortællinger fra deres liv) får nye AA-medlemmers narrativer bragt ind i et nyt og mere positiv lys, og at en gennemgribende forandring fra det at være aktiv alkoholiker til ædru alkoholiker måske muliggøres pga. det, som kaldes følelsesmæssige spejlinger (her mellem de ældre og de nye AA-medlemmer). I artiklen fokuseres der på det nye AA-medlem, som i AA kaldes en nykommer, og på nykommermødet, fordi dette første møde for mange nykommere menes at være af stor betydning for, at de kan skabe sig et ædrueligt liv. De beskriver således ofte, hvordan de har oplevet de første hændelser i AA som en af de grundlæggende årsager til deres kvalitative udviklingsproces fra aktiv til ædru alkoholikere. At se på nykommerens mentale tilstand (hvordan han/hun har det følelses- og tankemæssigt), er derfor også metoden i artiklen. I AA s litteratur og i mange AAmedlemmers personlige narrativer fremstilles identifikationen og fællesskabsfølelsen med andre AA-medlemmer som ret afgørende for, hvordan de gennemfører det foreslåede tolv-trins-program bedst muligt, og artiklen her vil derfor undersøge, hvordan de specielle hjerneceller, kaldet spejlneuroner, kan have en betydning for, at der opstår denne følelsesmæssige binding mellem AA-medlemmerne. Disse ord (en lang proces) min- SPEJLNEURONER Neurale systemer udvikler sig gennem stimulering, som består af resonans og synkronicitetsfænomener. Resonans betyder, at nerveceller, der aktiveres, igangsætter medsvingninger i andre nerveceller, som forstærker aktiviteten, mens synkronicitet betyder, at aktiviteten i grupper af nerveceller aktiveres samtidig. 4 Italienske hjerneforskere har vha. abeforsøg lokaliseret nogle hjerneceller som de kalder spejlneuroner (mirror neurons), og det helt specielle ved disse hjerneceller er, at de ikke kun bliver aktiveret ved egen handling, men også ved at betragte andre udføre de samme handlinger. Når et udtryksfuldt ansigt bliver set af en anden, vil denne anden være i stand til at mærke den samme følelse, og de automatiske neurologiske processer gør det altså muligt, rent kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt, at kunne indgå i et umiddelbart samspil med hinanden. Sproget er endvidere en del af dette resonanssystem og indeholder derfor et handlingspotentiale, der betyder, at det både kan erstatte handlinger og udveksle forestillinger om handlinger og derved også kan bevæge og pirre, uden reelle handlinger er foregået. Er dette mon den enkle forklaring på, at når AA-medlemmer deler om deres livserfaringer på AA-møderne, så kan det have en meget betydningsfuld effekt på tilhørerne? der mig om, at jeg har andre problemer end alkohol, at alkohol kun er et symptom på en mere omfattende sygdom. Da jeg holdt op med at drikke, begyndte jeg på en livslang opgave med at blive kureret for uregerlige følelser, smertefulde forhold til andre og uhåndterlige situationer. Uden hjælp fra en Højere Magt og vore venner i Fællesskabet er denne opgave for stor for de fleste af os. Da jeg begyndte at praktisere Trinene i AA`s program, blev mange af disse indfiltrede tråde redt ud, og lidt efter lidt blev der rettet op på de mest ødelagte dele af mit liv. Næsten umærkeligt heledes jeg én dag ad gangen. Som en termostat, der bliver skruet ned, blev min frygt mindre. Jeg begyndte at opleve øjeblikke, hvor jeg var tilfreds. Mine følelser blev mindre flygtige. Jeg er igen en del af den menneskelige familie. 1 Alkoholikeren Den aktive alkoholiker kan ifølge litteraturen, og hvis man lytter med på de åbne AA-møder - ikke forlige sig med ro. Det følgende signalement gælder både for mænd og kvinder, men for at lette teksten omtaler jeg alkoholikeren som han : Han er plaget af rastløshed og intellektuel utålmodighed og er altid på jagt efter al muligt. Han skal ikke have mere end to meter snor, og så er han væk (i misbrug). Han skal billedlig talt altid lige prøve, om en tændt kogeplade nu også er varm, om man brænder sig på sådan en, og når han således vedvarende gentager de samme handlinger, med håb om at det kan afstedkomme forskellige resultater (at nu kan han drikke normalt), så er det jo, at han til sidst oplever det moralske sammenbrud. Ved samværet med andre alkoholikere under AA-møderne opstår den altafgørende benægtelsesbryder for denne urealistiske tankegang, og det bl.a., fordi han hører sig selv blive fortalt i de andres historier. Han begynder at turde se realiteterne i øjnene, for han er ikke mere alene med sin galskab, og han går fra en udegruppefølelse til en indegruppefølelse. Ligegyldigt hvor kugleskør han er i indegruppen, er det i en indegruppe, og han er ikke mere alene. Den identifikation, som en alkoholiker har med en anden, er mystisk, åndelig næsten uforståelig. Men den er der. Jeg kan mærke den. I dag føler jeg, at jeg kan hjælpe mennesker, og at de kan hjælpe mig. Det er en ny og spændende følelse for mig at bekymre mig om nogen; at bekymre mig om, hvad de føler, hvad de håber på, hvad de beder om; 82 Stof 15

3 at kende deres bedrøvelse, glæde, skræk, smerte, sorg; at ønske at dele disse følelser, så en eller anden kan finde lindring. Jeg havde aldrig anet, hvordan man bar sig ad med dette eller hvordan jeg kunne forsøge. Det interesserede mig ikke engang. AA`s fællesskab og Gud lærer mig at bekymre mig om andre. 1 Sindsrobønnen Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Ved at anvende sindsrobønnen dagligt lærer AA-medlemmet at være meget opmærksom på visse specifikke sociale situationer pågæl- dende bør indgå i på en anden måde end tidligere, da de tidligere måder, alkoholikeren indgik i disse på, ofte førte til, at vedkommende begyndte at drikke. Sindsrobønnen har også en præventiv effekt, da den generelt minimerer alkoholikerens oplevelse af stressfaktorer som overhovedet værende stressfaktorer. Alkoholikeren affektregulerer sig selv (følelsesmæssigt) ved at anvende sindsrobønnen, og der er mange udsagn om, at sindsrobønnen, som de siger det i AA, virker på mange planer. Sindsro er en yderst eftertragtet tilstand for mig som ædru alkoholiker.. Det er for mig blevet afgørende for min ædruelighed og dermed også min livskvalitet at have denne indre ro så stor en del af tiden som muligt. 1 AA s program er altså fokuseret på at reducere og imødegå de stressfremkaldende faktorer hos AA-medlemmet, som den enkelte har erfaring for kan være truende for den psykiske sundhed. Ved ikke at tage den første, at tænke 24 timer ad gangen, anvende sindsrobønnen jævnligt samt efterleve AA-slogans som fx: det vigtigste først, lev - og lad leve, en ting ad gangen og tag det roligt udtrykkes AA s opfattelse af, at hvis alkoholikeren holder sig til disse enkle forslag, opnås en optimal følelsesmæssig balance (benævnt sindsro) som igen øger sandsynligheden for at alkoholikeren kan bevare sin mentale ædruelighed. I AA skelnes der således i høj grad mellem det at være tørlagt alkoholiker og ædru alkoholiker: Er du tørlagt, eller har du sindsro? For har du ikke sindsro, opfører du dig som en aktiv alkoholiker, da du stadig er opfarende, kritisk, kontrollerende, dominerende og selvoptaget. Den samme vil altid drikke igen. AA går altså ikke i små sko, og overalt i litteraturen beskrives det, at gennemgår alkoholikeren ikke den totale forvandling (udstukket efter de tolv trin) vil personen, før eller siden drikke igen. Sloganet: 83

4 Har du lyst til at gå til et møde, så gå, har du ikke lyst - så løb! udtrykker præcis dette, at alkoholikerens mentale tilstand nu er i fare, da vedkommende ikke har den rette sindsro, men føler ulyst, og efter et tilbagefald er udsagnet oftest: Jeg troede igen, at jeg selv var Gud, at jeg ikke behøvede andre, og at jeg kunne styre alt og alle. Jeg ikke fik, men tog et tilbagefald. Affektregulering og mentalisering i AA Affektregulering er betegnelsen for menneskets evne til selv at kunne regulere dets indre fysiologiske processer, mens mentalisering er betegnelsen for den tankemæssige bearbejdelse af de heraf bevidst oplevede følelser. Da kvaliteten af både affektregulering og mentalisering kræver optimale tilknytningsrelationer, betragter mentaliseringspsykologien derfor også relationen i klinisk, terapeutisk arbejde som værende den centrale metode. 5 Mentaliseringspsykologiens basale metode bygger kort fortalt på at udvikle klientens mentaliseringskompetence, så denne bliver bedre til at forstå både egne synspunkter, mål, følelser og hensigter som grundlag for egne handlinger - og andres synspunkter, mål, følelser og hensigter som grundlaget for deres handlinger. Derved bibringes klienten en ny erkendelse af, at pågældendes version af virkeligheden kun er en ud af mange mulige måder at tænke og føle bevæggrunde for handlinger på. Begrebet mentalisering handler altså om sammenhængen mellem adfærd og mentale tilstande i selvet og i andre, men også om selvregulering, om social tilpasningsevne og om at kunne tilpasse sig de fælles normer for adfærd og forestillinger herom, hvilket er, hvad der lignende kan tolkes til at foregå ved nykommerens udviklingsproces fra at være en følelsesforstyrret aktiv alkoholiker til at blive en mental ædru alkoholiker. Spejlneuroner i AA Følgende er nogle bud på, hvad der måske binder AA-medlemmer sammen som mennesker: Medlemmernes følelsesmæssige interaktioner videreudvikler deres hjernemæssige netværk, for hjernen er skabt således, at stimuleres den, udvikler den sig, og jo mere spejlende og accepterende de sociale stimuli samtidig er, jo mere vil nykommeren også føle sig knyttet til det Martin Bauer kalder det mellemmenneskelige betydningsrum. AA s specielle sociale kontekst (fx den enkeltes hjemmegruppe) kan således tolkes som at skabe rum for videreudvikling af visse gensidigt påvirkende hjerneprocesser hos AA-medlemmerne, da hjernen formes i et tæt samspil mellem den de oplever den, ja, selv en forventning om en skuffelse/smerte og/eller sejr/ glæde i fortællingens kommende forløb vil aktivere en tilsvarende følelse hos tilhøreren. Efter et afholdt speak (narrativ) er kommentarerne fra andre AA-medlemmer således ofte noget om, hvor godt det var igen at huske, hvordan det var, hvad der skete, og hvordan det er nu, samt at mange nu også er blevet bedre til at sætte de rette ord på om, hvordan også dette AA-medlems narrativ relaterer sig til eget levet liv. AA-medlemmernes narrativer omkring, hvordan det var (da de drak), hvad der skete (da de mødte AA), og hvordan det er nu (som ædru alkoholiker) bliver således igen og igen følelsesmæssigt spejlet hos det enkelte AA-medlem, og samme Hvorfor kan man dårligt lade være at gengælde et charmerende smil? Hvorfor smitter et gab? Og hvorfor åbner man spontant munden, når man mader sit lille barn? Drejer resonans og intuition sig om indbildning, om uvidenskabelige fænomener? Nej, nu har opdagelsen af spejlneuroner gjort det muligt at forstå disse fænomener neurobiologisk. Uden spejlneuroner fandtes der ingen intuition og ingen empati... Bodil Claesson, privatpraktiserende psykolog, Formand for Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi, i PSYKOLOG NYT, Nr genetiske arvemasse og den miljømæssige stimulering og pga. nervesystemets formbarhed muliggøres denne udvikling hele livet igennem. Nervesystemets vigtigste opgave er altså gennem hele livet at kunne indgå i stadigt bredere, mere nuancerede og tættere samhørighedsbånd med andre mennesker, eller - som Susan Hart siger det - så kan følelser være som lim, der holder sociale forbindelser sammen. Ud fra målinger af spejlneuronernes aktivitet i hjernen kan den følelsesmæssige og tankemæssige effekt, som AA-medlemmernes narrativer indbyrdes har på hinanden, således forklares med, at de ikke bare hver især hører fortællingen, følelsesmæssige effekt opstår endog bare ved ordenes lyde, afstedkommende en som om oplevelse hos tilhøreren. Altså en medfølende genklang, der, i kraft af AA s mange spejlende praksisser (AA-møder, trinarbejde med erfarne AA-medlemmer, fællesarrangementer og konventer) til stadighed forstærker kvaliteten ved det udviklingsfremmende i at tilhøre et mellemmenneskeligt betydningsrum. Ved et tilbagefald i aktiv misbrug oplever AA-medlemmet sig selv som værende rodløs, ensom og angst, og først når alkoholikeren igen har fundet vej til et AA-møde, falder hvilen på. Den dyrebare sindsro breder sig igen i nervesystemet, alkoholikeren 84 Stof 15

5 TORBEN LINDBJERG CAND.PSYCH., SOUSCHEF PÅ UNGDOMSINSTITUTION bliver igen i stand til at sanse andre og kan, så at sige, igen være til stede i andres nervesystem, ja, i symbolsk forstand, deltage i det fælles neurale netværk. Spejling og medfølelse sikrer igen alkoholikerens grundlæggende biologiske behov for tilknytning og socialt tilhørsforhold samt indfrier (igen) forudsætningen for at kunne genoptage de følelsesmæssige- og sociale udviklingsprocesser, væk fra ensomhedens socialt isolerende og selvcentrerende misbrugsproblematikker. Spejlingsprocesserne muliggør gamle som nye relationer i AA, og de sociale omgivelser (AA) stiller de signaler til rådighed, som spejlsystemerne i hjernen næres af. De aktiveres spontant, de gør de sociale situationer forudsigelige og beregnelige, og de sikrer hermed også grundlaget for den nødvendige anonyme fortrolighed inden for AA. Beretningerne og møder med speakes gav mig noget at spejle mig i og sammenligne mig med. 1 Sociale møder former os psykologisk Det centrale i tilknytningsteorierne handler om tilknytningssystemets biologiske drift mod social interaktion og tilsvarende iboende evne til, alt efter den sociale situations beskaffenhed, at kunne selvregulere den fysiologiske tilstand herefter. For at mennesket kan indfri sit grundlæggende behov for at kunne blive som andre og føle sig knyttet til andre, samarbejder det således målsøgende fra begyndelsen, og ligeledes, målsøgende, kommer nykommeren ind til gentagende interaktioner/oplevelser. I form af strukturerede, genkendelige AA-møder lærer nykommeren her om, hvordan han/hun kan leve med følelsesmæssige smerter; at alkoholikeren ikke skal reddes fra de følelsesmæssige smerter (som da vedkommende tidligere flygtede ud i akut, lindrende alkoholmisbrug), og det bl.a. fordi tilknytningens sikre base (AA) nu fremover altid vil være der: AA er et fællesskab af mænd og kvinder, der står sammen imod en fælles, dødelig sygdom. Den enkeltes liv er knyttet til de andres, næsten ligesom de overlevende på en redningsflåde på havet. Hvis vi alle arbejder sammen, kommer vi velbeholdent i land. 1 Allerede i 1935 påviste socialpsykologien 7, at når et individ anbringes i en social situation, afstedkommer det 1) en informationssøgende proces, 2) en inddragelse af andres afgørelser, 3) en forhandling herom og 4) en integrering af den opnåede fælles norm - og AA s levevis, normer og moralbegreber kan tolkes til også på den måde at præge nykommerens udvikling i AA. Fælles oplevelser med andre AA-medlemmer opleves i stigende grad som nye muligheder for nykommerens måde at opleve verden på, og gradvis, som forhandlingerne undervejs foregår, integreres organisationens fælles sociale referenceramme i dennes personlighedsstruktur. Social struktur handler således om social sammenhængskraft og social sammenhængskraft handler om social udveksling. En social struktur som AA-gruppen bygger på disse elementære grundlæggende enheder, da den sociale udveksling foregår i form af gaven ædruelighed, som til stadighed forpligtiger til gengældelse om at give denne (ædrueligheden) videre. Et gensidighedens princip om at få og gengælde, og som man siger i AA: Her giver vi det videre, vi har fået gratis. Eller, for fem kroner til kaffen. REFERENCER 1 Anonyme Alkoholikere. Til daglig eftertanke. En bog med tanker fra AA-medlemmer til AAmedlemmer. Servicekontoret. København Anonyme Alkoholikere. Tolv trin og tolv traditioner. Hvordan medlemmer af Anonyme Alkoholikere bliver helbredt, og hvordan fællesskabet fungerer. Servicekontoret. København Anonyme Alkoholikere. BOX 334. Mødet mellem møderne (AA s danske medlemsblad). Servicekontoret. København Hecksher, Dorte: Tidligere misbrugeres fortællinger. Identitet, forandring og strategier. Aarhus Universitetsforlag. Århus Fx: Vaillant, George E.: Alcoholics Anonymous: Cult or Cure? In: Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 39, Hart, Susan: Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til neuroaffektiv udvikling. Hans Reitzels Forlag. København Bauer, Joachim: Hvorfor jeg føler det, du føler? Borgens Forlag. København Rizzolatti, Giacomo & Sinigaglia, Corrado. Mirrors in the Brain. How our minds share actions and emotions. Oxford University Press. UK Allen, Jon G, Bateman, Anthony & Fonagy, Peter: Mentalizing in Clinical Practice. American Psychiatric Publishing, Inc. Arlington Fonagy, Peter, Gergely, György, Jurist, Elliot L. & Target, Mary: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag. København Allan, Jon G.: Mentalizing as Common Ground for Psychotherapy. Papers given by Jon G. Allan from the Conference: Early development, Attachment, and Psychotherapy. Copenhagen University, Nov , Asch, Solomon: Group forces in the modification and distortion of judgements. In: Social Psychology. (pp ). Prentice-Hall, Inc. New York minnesotatemaet fortsættes... 85

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA)

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) STOF nr. 15, 2010 SPEJLNEURONER Neurale systemer udvikler sig gennem stimulering, som består af resonans og synkronicitetsfænomener. Resonans betyder, at nerveceller, der aktiveres, igangsætter medsvingninger

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N Emne: Service i og for AA Hvorfor er jeg medlem af AA? Stol på Gud Gør hovedrent Hjælp andre

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Temadag d. 22. april 2015 cand. mag. i musikterapi og psykologi Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Selvagens Min indflydelse på at det går, som det

Læs mere

Service. i og udenfor AA-gruppen

Service. i og udenfor AA-gruppen Service i og udenfor AA-gruppen Hvordan det var Hvad der skete Hvordan det er nu Min erfaring Selv om jeg har det elendigt efter mange års ædruelighed behøver jeg ikke at drikke. Jeg skal (blot) begynde

Læs mere

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup 01 Velkomst. Formanden bød velkommen, formålsparagraffen blev læst og der blev holdt et øjebliks

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Stræben efter ædruelighed

Stræben efter ædruelighed Under en debat om AAs program, AA eres rettigheder, ansvar og pligter i gruppen, kom der en henvisning til et engelsksproget skrift, skrevet af Cliff B., Primary Purpose Group, Dallas, Texas. Da jeg læste

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Al-Anon - er det noget for dig? Pris: kr. 2,00 Vare nr. 01 Produktkode: S-17. Blot for i dag. Pris: kr. 3,00 Vare nr. 02 Produktkode: M-10

Al-Anon - er det noget for dig? Pris: kr. 2,00 Vare nr. 01 Produktkode: S-17. Blot for i dag. Pris: kr. 3,00 Vare nr. 02 Produktkode: M-10 Foldere på dansk Al-Anon - er det noget for dig? Tyve personlige spørgsmål, som kan hjælpe dig til at finde ud af, om du har brug for Al-Anon. For eksempel: er du såret eller bekymret over en andens drikkeri?

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA.

Første Tradition: Vort fælles velfærd bør komme først; personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. Tjekliste omkring Traditionerne fra AA Grapevine (oversættelse ukendt) Disse spørgsmål blev udgivet første gang i AA Grapevine i forbindelse med en serie om de Tolv Traditioner, som startede i november

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vejle 21. Movember 2013

Vejle 21. Movember 2013 HÅNDTERING AF PROBLEMSKABENDE ADFÆRD LOS Vejle 21. Movember 2013 Leif Grieffelde Psykolog Bo Hejlskov Elvén & PsykologCompagniet Low- arousal Vlgang Hvad forstår vi ved problemskabende adfærd? Hvad er

Læs mere

Indholdsfortegnelse FLERSPROGET F.W.S. WEBSIDE-INFORMATION... 2

Indholdsfortegnelse FLERSPROGET F.W.S. WEBSIDE-INFORMATION... 2 Indholdsfortegnelse FLERSPROGET F.W.S. WEBSIDE-INFORMATION... 2 SLAA s Tolv Trin*... 3 SLAA s Tolv Traditioner **... 5 Formålsparagraf for SLAA... 7 Karakteristika ved afhængighed af sex og kærlighed...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 LIDT OM EMPATI OG EMPATITRÆNING Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 v. cand. psyk. Lisbeth Sommerbeck Carl Rogers definition af empati Den empatiske tilstand, eller

Læs mere

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE Visse aber reagerer neurologisk ens, uanset om de selv udfører en bestemt handling, eller om de ser andre gøre det. Kan opdagelsen af et sådant spejlsystem

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål. Revideret 02-09-07

Ofte stillede spørgsmål. Revideret 02-09-07 Ofte stillede spørgsmål Revideret 02-09-07 Ofte stillede spørgsmål og svar fra AA ere I mange skoler og undervisningsinstitutioner undervises der i samfundsforhold, hvor emnet alkoholisme ofte er på programmet,

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

FORORD TIL ANDEN UDGAVE

FORORD TIL ANDEN UDGAVE Forordet til anden udgave er en kort historie om de første 20 år efter dannelsen af Anonyme Alkoholikere. I dette forord fortæller Bill W., hvordan han igennem Dr. Silkworth og Oxford Gruppen fandt en

Læs mere

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere