m a g a s i n j u n i Portræt Rabiha El-Jabri side 4 Chefer i praktik side 26 Kvalitet uden kontrol side 24 Tema alkohol

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g Å r h u s k o m m u n e m a g a s i n j u n i Portræt Rabiha El-Jabri side 4 Chefer i praktik side 26 Kvalitet uden kontrol side 24 Tema alkohol

2

3 indhold 4 Portræt af Rabiha El-Jabri side 4 Kolofon Oplag: 6500 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Telemedicin og sosu-profiler Tema: Alkohol Mellem omsorgssvigt og overgreb Jeg er ikke en typisk alkoholiker Billedserie: Kim leverer varerne Ældre og alkohol Selv om det er svært skal man gøre noget Jeg tror jeg drikker for meget Starthjælperen skaber tryghed side 10 Her bygger vi plejeboliger side 24 Chefer i praktik Arbejdsglæde: Milde Maren og roser Kvalitet uden kontrol side 34 Ligestillingsudvalget Vores sunde sider Redaktionsgruppe: Ansvarshavende: Ingrid Terkelsen Kommunikationschef Thune Korsager iot@aarhus.dk Helle Erenbjerg tko@aarhus.dk heer@aarhus.dk Adresse: Rådhuset 8100 Århus C. VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Kommikationschef Thune Korsager Kommunikationsstaben, tko@aarhus.dk Hjemmehjælper Tove Nielsen, Lokalcenter Marselis, ton@aarhus.dk Sygeplejerske Susanne Lindberg, Lokalcenter Møllestien, suli@aarhus.dk Områdechef Peter Kaas Lokalcenter Søholm, pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personale & Organisation, vis@aarhus.dk Karen Christensen: Pyt Vi ER ledetrådene side 36 Næste nr. udkommer medio september Deadline 20. august I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 Portræt Tekst Ingrid Terkelsen foto Sonnich Jensen Efter 25 år som hjemmehjælper: - Jeg nyder at gå på arbejde hver eneste dag I 1985 var Rabiha El-Jabri en af de allerførste; i dag er hun én af mange ansatte i ældreplejen med etnisk minoritetsbaggrund. Her fortæller hun om de 25 år, om forskelle på dengang og nu og om det der giver hendes liv mening. Torsdag den 29. april var der fest på Lokalcenter Toftegården. Dagens midtpunkt var sosuhjælper Rabiha El-Jabri, og anledningen var hendes 25 års jubilæum som ansat i Århus Kommune. Det var fantastisk! siger Rabiha med strålende øjne. De havde gjort så meget ud af det, jeg blev fejret og der blev holdt taler for mig det var bare en rigtig, rigtig god dag. Rabiha El-Jabri er født og opvokset i Jordan og kom til Danmark som 19- årig i slutningen af 1970 erne. Jeg kom herop fordi jeg blev gift, og min mand var allerede i Danmark for at studere. Det gik meget hurtigt det 4 vores magasin 03 juni 2010

5 Jytte Harpøth og Preben Græsdal sidder i tv stuen og snakker med Rabiha. Vi holdt et stort bryllup, og opholdstilladelsen fik jeg på en halv time på den danske ambassade i Jordan. I dag tager det vist lidt længere tid hele blev arrangeret på 14 dage, vi holdt et stort bryllup, og opholdstilladelsen fik jeg på en halv time på den danske ambassade i Jordan. I dag tager det vist lidt længere tid Lærte dansk via telefon Den første tid i Århus var svær. Ikke så meget på grund af sproget jeg havde en god skoleuddannelse med mig fra Jordan og kunne tale engelsk, så det var ikke så svært at gøre mig forståelig. Desuden blev jeg undervist i dansk af min svoger, som var gymnasielærer i Danmark. Nogle gange foregik det over telefonen, men jeg lærte hurtigt sproget. Nej, det svære var alt det nye et nyt land, en ny kultur, et helt nyt liv, langt væk fra min store familie. Men Rabiha og hendes mand slog rødder i Århus, og i dag kunne hun ikke forestille sig at bo andre steder. Jeg har altid boet i Århus nåja, også i Lystrup i en periode, men det er da i Århus Kommune. De sidste mange år har jeg boet på Trøjborg, og jeg elsker det! Der er så hyggeligt og så smukt, og jeg kender så mange mennesker. Trøjborg har også dannet rammen om størsteparten af Rabihas arbejdsliv. Da hun og hendes mand var blevet enige om at det var bedre for den lille familie som i mellemtiden var blevet forøget med to små drenge at hun kom ud på arbejdsmarkedet i stedet for at tage en længere uddannelse, blev hun hjemmehjælper, og efter en kort periode på Plejehjemmet Rosenvang i Viby startede hun i hjemmeplejen på Trøjborg. Forloren hare og stegte rødspætter Fra første dag syntes jeg det var et fantastisk arbejde. Det var skønt at komme ud til borgerne og møde så Rabiha besøger Dagny Skaarup der har fødselsdag og fylder 85 år. vores magasin 03 juni

6 Portræt Dengang fik folk meget mere rengøring. Nogle af dem var vi hos tre-fire timer hver dag, og vi hjalp dem med alting madlavning, indkøb, vask, rengøring mange forskellige gamle mennesker i deres eget hjem. Jeg hjalp dem, men de hjalp sandelig også mig! Jeg lærte at tale dansk i praksis, jeg lærte om danske traditioner og måder at gøre tingene på og ikke mindst lærte jeg at lave dansk mad. En gammel mand ville gerne have mig til at lave forloren hare. Jamen jeg ved ikke hvordan man laver det, sagde jeg. Det skal jeg nok lære dig!, sagde han, og så fortalte han mig det, trin for trin, og sammen fik vi lavet en lækker forloren hare. Jeg lærte også at stege rødspætter på dansk manér i Jordan tilbereder vi fisk på en helt anden måde og i det hele taget blev jeg så god til og så glad for dansk mad, at jeg også laver det derhjemme nu. For 25 år siden var hjemmehjælperens opgaver noget anderledes end i dag: Dengang fik folk meget mere rengøring. Nogle af dem var vi hos tre-fire timer hver dag, og vi hjalp dem med alting madlavning, indkøb, vask, rengøring nogle af de fine damer holdt jo øje med om vi nu også gjorde det ordentligt, og jeg har mange gange ligget på knæ og vasket gulv. Det skal vi heldigvis ikke i dag, for det kan man ikke holde til i længden. og én fra Sri Lanka Da Rabiha begyndte at arbejde, var der ikke mange udlændinge i hjemmeplejen. På Trøjborg var vi mig og en fra Sri Lanka. Og jo, man kunne da føle sig lidt speciel og anderledes; men heldigvis har jeg aldrig rigtig mærket racismen på min egen 6 vores magasin 03 juni 2010

7 Svend Erik Klüver har brug for hjælp til at få sine kvindefigurer ned fra hylden. "Kun én enkelt gang kom jeg ud til en borger der ikke kunne forstå at jeg kunne få arbejde når så mange danskere var arbejdsløse. Men ellers var folk venlige." krop. Kun én enkelt gang kom jeg ud til en borger der ikke kunne forstå at jeg kunne få arbejde når så mange danskere var arbejdsløse. Men ellers var folk venlige. Måske var det fordi jeg ikke gik med tørklæde. Det har jeg aldrig gjort, heller ikke i Jordan, og for 25 år siden tror jeg det betød noget for hvordan folk oplevede mig. I dag er tørklædet meget mere accepteret. Efter 23 år i hjemmeplejen på Trøjborg og på Plejehjemmet Bakkegården syntes Rabiha pludselig at der skulle ske noget nyt. Så hun kiggede sig lidt omkring og faldt for de nybyggede plejeboliger på Sandkåsvej 41 i Hasle. Jeg ved ikke rigtigt hvad det var, men teamlederen ville gerne ansætte mig, og selv om jeg stadig savner Trøjborg ind imellem, så har jeg ikke fortrudt at jeg flyttede hertil. Jeg har nogle meget søde kolleger, og der er ingen forskel på om man er sosu-hjælper eller sygeplejerske. Her er plads til alle. Desuden sker der så mange spændende ting her. Vi er ganske vist pressede på tid, men vi har hele tiden mulighed for at udvikle os, og vi har et stort ansvar i teamet. I gamle dage var det mest rengøring, madlavning og pleje, i dag er det meget mere varieret. Vi skal have mange forskellige kompetencer, og der er ikke så stor forskel på det vi laver og det sosu-assistenterne laver. Ingen dårlig samvittighed Efter 25 år som hjemmehjælper nyder Rabiha stadig at gå på arbej- vores magasin 03 juni

8 Portræt Rahiba sidder og snakker med Konny Ringtved i dagligstuen. de hver dag. Jeg elsker mit arbejde så højt. Det giver mit liv mening at kunne hjælpe de gamle og syge og gøre dem glade og tilfredse. Når borgerne har det godt, har jeg det også godt, og jeg er næsten altid glad når jeg går hjem fra arbejde. Jeg kan godt lide at bestille noget og bryder mig ikke om at tiden går til spilde. Det er borgernes penge der betaler min løn, og de skal da have noget for pengene! Arbejdet betyder også at jeg aldrig har haft dårlig samvittighed over for det danske samfund. Jeg står på mine egne ben og klarer mig selv, og jeg spejler min familie og er en god rollemodel for mine drenge. De er begge to i gang med en uddannelse, den ene som kok, den anden er eksportingeniør og i gang med en videregående lederuddannelse. Arbejdet hjalp igennem sorgen For 11 år siden havde Rabiha den sorg at miste sin mand; men også her hjalp arbejdet hende. Ikke sådan at jeg tog sorgen med på arbejde, jeg lader som regel det private blive hjemme, men selve arbejdet var den bedste medicin. Det kunne jo heller ikke nytte noget at sidde og græde. Der var ikke plads til at jeg knækkede ikke med to børn og et hjem der skulle hænge sammen. Rabiha synes det er en skam at ældreplejen har et dårligt ry i befolkningen, ikke mindst hos de unge. Man skal ikke være bange for at arbejde inden for plejen. Det er et skønt arbejde. De unge vil gerne have et arbejde hvor de kan udvikle sig og lære mere og det kan man bestemt også i ældreplejen. Livet i sig selv er en skole, hvor man tit lærer mere end på skolebænken. En høj uddannelse betyder ikke at man ved noget om alt det praktiske og omvendt. Man skal gøre sig sine erfaringer, de betyder meget i arbejdet. Nogle skal selv prøve tingene af, andre er gode til at trække på ældre kollegers viden og erfaringer. Jeg stiller mig i hvert fald til rådighed jeg vil gerne blive ved med at arbejde til jeg er 70! n 8 vores magasin 03 juni 2010

9 Telemedicin - et tydeligt fremskridt Sosu erne nu med synlig profil Medarbejdere og borgere har udsigt til mere effektiv behandling af komplicerede sår. Sundhed og Omsorg tager nu yderligere et megaskridt ind i den fagre nye verden, hvor målrettet anvendt kommunikationsog visualiseringsteknologi kan sikre hurtigere og bedre behandling af komplicerede sår. Et kortere og mere succesrigt behandlingsforløb. Det er hovedsigtet med det telemedicinske sårbehandlingsprojekt, som Sundhed og Omorg gennemfører i samarbejde med Sårcenteret på Århus Universitetshospital. Projektet skal afprøve en internetbaseret fælles sårjournal i forbindelse med behandling af sår i borgernes eget hjem. Den fælles journal skal give hjemmesygeplejerskerne mulighed for løbende at samarbejde med - og være i dialog med - speciallægen og sårsygeplejersken på Sårcenteret på hospitalet. Sårjournalen rummer både billeder og dokumentation. Det giver mulighed for sikker, hurtig og direkte visualisering og dialog og dermed mulighed for straks at ændre behandlingen når det er påkrævet. I de fleste tilfælde vil borgerne også kunne undgå lang og belastende befordring mellem hjem og hospital. Det telemedicinske sårbehandlingsprojekt betyder øget kvalitet i behandlingen og nedsat helingstid. Samlet set reduceres også medarbejdernes tidsforbrug, siger sygeplejefaglig udviklingskonsulent Ingrid Lysholdt, Sundheds- og omsorgsstaben. Det vurderes at den gennemsnitlige sårhelingstid kan reduceres fra 12 til otte uger. Den statslige fond til investering i arbejdskraftbesparende teknologi, ABT-fonden, har bevilget 1 million kroner til projektet. n Hjemmesygeplejerske Mette Riis sender her en optagelse af Max Nilssons sår til Sårcenteret på Århus Universitetshospital, så man hurtigt få fastlagt det videre behandlingsforløb Sundhed og Omsorg Fag- og personprofil Social- og sundhedshjælper Sundhed og Omsorg Fag- og personprofil Social- og sundhedsassistent Hver eneste dag året rundt varetager social- og sundhedsassistenterne og social- og sundhedshjælperne centrale opgaver hos borgerne. Nu er de særlige kompetencer, som sosu-medarbejderne bidrager med, blevet markant mere synlige. I tæt samarbejde med FOA har Sundhed og Omsorg udformet fag- og personprofiler for sosu-hjælpere og assistenter. Profilerne beskriver de opgaver og ansvarsområder som social- og sundhedsassistenten og social- og sundhedshjælperen varetager i Afdelingen for Sundhed og Omsorg. Profilerne: Fastslår hvad social- og sundhedsassistenten og social- og sundhedshjælperen bidrager med i et tværfagligt perspektiv i forhold til borgeren. Synliggør også i rekrutteringssammenhænge - arbejdet som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper som et job med attraktive udviklingsmuligheder. Indgår som en del af Medarbejder Udviklingssamtalen (MUS) i MSO. Fag- og personprofilerne, der forleden blev præsenteret ved at særligt arrangement på Århus Rådhus, vil yderligere styrke og udbygge det tværfaglige samarbejde omkring borgerne i kraft af at de to medarbejdergruppers særlige kompetencer nu er velbeskrevet. Projektleder Sussi Egelund Schmidt vil i de kommende måneder komme rundt på lokalcentrene for at drøfte hvordan profilerne bedst bruges i hverdagen. n vores magasin 03 juni

10 svigt og overg Tema: alkohol Mellem omsor Tekst Helle Erenbjerg Foto Kaare Viemose Forbruget af alkohol er et stigende problem blandt ældre. Derfor skal medarbejdere i Sundhed og Omsorg i højere grad end tidligere tage stilling til hvordan de vil gribe problemet an når der skal ydes passende pleje og omsorg til borgerne. I sengen midt i stuen på Lokalcenteret i Carl Blochs Gade ligger Henrik. Henrik er alkoholiker, og han har udviklet demens som følge af alkoholskader. Han er ikke længere i stand til selv at stå ud af sengen. Derfor får han bragt alle sine daglige fornødenheder. Det inkluderer også de 8 10 flasker whisky han drikker om ugen. Som teamleder i blok A, plejeboligerne i Carl Blochs Gade, har Marianne Weirauch det overordnede ansvar for at der sker en passende pleje af beboerne i de 27 boenheder, som rummer borgere med særlige behov - herunder også Henrik. Alkohol er klart et tema som vi skal forholde os til, og selv om Henriks tilfælde er meget ekstremt, så viser det vores dilemma; hvornår er det omsorgssvigt, og hvornår lever vi op til kvalitetsstandarderne, som siger at vi skal yde passende pleje, siger Marianne Weirauch. De fleste af beboerne i blok A bor her fordi de enten er skadet af et misbrug eller fordi de ikke kan opretholde en struktur på deres egen hverdag. Det handler om at få hjælp til helt almindelige ting som at få tøj på, at blive vasket Teamleder Marianne Weirauch: Alhohol er helt klart et tema som vi skal forholde os til i plejeboligerne. 10 vores magasin 03 juni 2010

11 gsreb Fakta Hver femte pensionist drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Antallet af mandlige pensionister, der jævnligt drikker mere end det anbefalede maksimum er tredoblet på 10 år. Mens antallet af kvindelige pensionister er fordoblet. og sørge for at der er frisk mad i køleskabet, siger Marianne Weirauch. Vi er ikke behandlere Ifølge loven skal vi yde passende pleje, og vi skal følge kvalitetsstandarderne. Men de siger netop ikke noget om vores særlige målgruppe, og det betyder at der ligger en stor opgave for os i at afklare hvor grænserne for en passende pleje går, siger Marianne Weirauch og fortæller historien om Jens - en tidligere beboer, som kunne finde på at sætte sig ud i en taxi kun iført sin bukseble, når han skulle hente spiritus. Det var ikke værdigt for ham, og for os lå der en meget stor pædagogisk opgave i at få ham til at forstå nødvendigheden af at tage sit tøj på inden man går ud af døren, siger Marianne Weirauch og understreger at medarbejderne på lokalcenteret ikke er behandlere, men netop plejepersonale. Som teamleder er hun derfor meget bevidst om at få skabt fælles retningslinjer i personalegruppen og at den enkelte medarbejder får afklaret sine grænser når det for eksempel drejer sig om alkohol. Når vi har alkohol med som ekstra problemstilling, er der basis for konflikter: Hvem vil udlevere, hvem problematiserer det, og hvem forsøger at trække i en anden retning. Det kan godt skabe splittelse i medarbejdergruppen, forklarer Marianne Weirauch. n vores magasin 03 juni

12 Tema: alkohol 12 vores magasin 03 juni 2010

13 Tekst Helle Erenbjerg foto Kaare Viemose Jeg er ikke en typisk alkoholiker Efter at levet 13 år på gaden og på et herberg i nordbyen rykkede Steen Bertelsen ind i lejligheden på lokalcentret i Carl Blochs Gade for 10 år siden. Her bor han godt, selv om han savner at personalet har mere tid til at snakke. Den røde pyntedug er lagt på bordet i stuen. Der er ryddet op. Bukserne er nyvaskede og lige lagt op her i formiddag. Steen byder på sodavand og øl til gæsterne på altanen ud for lejligheden på lokalcenteret i Carl Blochs Gade. Her har han boet siden 1999, hvor han blev henvist med diagnoserne skizofreni og alkoholisme. Inden jeg flyttede ind her, boede jeg en tid i en campingvogn med mine hunde og på herberget eller på gaden, fortæller Steen, som lige har fejret sin 60 års fødselsdag. Jeg er glad for at bo her, men jeg synes personalet har for lidt tid til at snakke. Sådan en som mig skal jo have nogen at snakke med, siger han og fortæller om sit liv og sine jobs som nattevagt, portør, gardinmontør og ejer af eget firma, indtil stemmerne tog over. Jeg hører stemmer, som fortæller mig hvad jeg skal og hvad jeg ikke skal, men nogle gange er de også nødt til at lytte til mig, fortæller Steen. Som for eksempel dengang de sagde til ham at han ikke måtte ryge i soveværelset : Nu har jeg bygget en sandkasse rundt om mit askebæger ved sengen, så sker der ikke noget, hvis jeg taber cigaretten, siger han. Ud over diagnosen skizofreni har Steen været alkoholiker i 38 år. Det startede i 1972, hvor jeg arbejdede som aftenvagt på en institution for voksne når min vagt sluttede, begyndte beboerne at hygge sig. Så blev jeg hængende. Jeg havde ikke nogen jeg skulle hjem til. Så jeg fik både øl og sprut hver dag. I dag drikker Steen et sted mellem øl om dagen og vin til maden. Jeg plejer at sige at jeg drikker en hylde om dagen plus/minus de løse. En hylde svarer til de 13 øl der kan pakkes på hylden i Steens køleskab for som han siger: jeg drikker sgu kun kolde bajere. Men selv om Steen drikker meget, betegner han ikke sig selv som en typisk alkoholiker. Jeg kan jo kontrollere det, siger han om sin hverdag, som starter med dagens første kop kaffe og en smøg ved 5-tiden om morgenen. Efter kaffen starter dagen med de første øl, en frokost ved 8-9 tiden, så en middagslur og senere på dagen skal der ryddes op og laves aftensmad: Jeg lever meget kontrolleret her, men jeg ville ikke kunne bo her hvis jeg ikke kunne drikke mine øl hver dag, siger Steen Bertelsen. n fakta Alkohol og helbred Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og en af de kendte enkeltfaktorer der har størst indflydelse på folkesundheden. Alkoholforbruget i Danmark medfører årligt dødsfald af skrumpelever, alkoholforgiftning, alkoholisme og betændelse i bugspytkirtlen. Det svarer til omkring hvert 20. af alle dødsfald (5 procent). Alkohol er en medvirkende årsag i udviklingen af en lang række dødelige sygdomme, herunder kræft i mundhule, spiserør, bryst og tyktarm. Dødsfaldene sker i en relativ tidlig alder. Alkoholmisbrug og afhængighed medfører desuden en lang række psykiske og sociale lidelser og tab. Alkohol historisk set Alkoholforbruget i Danmark har siden starten af 1970 erne konstant været omkring 11,5 12 liter ren alkohol pr. voksen dansker over 14 år. Der er de seneste 35 år sket ændringer i det individuelle drikkemønster. Nu drikkes hyppigere end før om aftenen og i weekenden, hvorimod alkoholforbruget på arbejdspladsen er faldet. vores magasin 03 juni

14 Tema: alkohol tekst Helle erenjberg billede Kaare Viemose Fakta Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne max. drikker 5 genstande ved en lejlighed, og at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen og mænd højst 21 genstande om ugen - mindre er bedre. Alkoholbehandlingen er et gratis tilbud om personlig rådgivning til alle i Århus Kommune. I alkoholbehandlingen er man anonym, ligesom pårørende også kan henvende sig anonymt. Alkoholbehandlingen kan kontaktes på telefon Du kan læse mere på Kim leverer varerne: 1 2 gange om ugen leverer købmand Kim Smedegaard dagligvarer til beboerne i Carl Blochs Gade. Han kommer med sodavand, pålæg, cornflakes, toiletpapir - alt hvad man har brug for af dagligvarer i en husholdning. Sammen med de øvrige dagligvarer kommer Kim Smedegaard også de faste leverancer af øl, cigaretter og whisky. Det er jo ikke alle der får leveret øl og spiritus, men de er Fast arbejde der selvfølgelig også. Her er leveringerne ret faste. Det spænder fra fire kasser øl om ugen og op til 8-10 flasker whisky men det er altså de færreste der får så meget spiritus. Beboerne her i blok A bor her fordi de har et problem, men derfor har de lige så meget ret til en ordentlig behandling der er jo som regel en god grund til at Jeppe drikker, siger Kim Smedegaard. n 14 vores magasin 03 juni 2010

15 Hvad siger loven? Har en medarbejder i Sundhed og Omsorg ret til at sige nej til at købe alkohol til en borger, hvis borger ønsker det? VORES har spurgt juridisk konsulent Jørn Nielsen fra sekretariatet i Sundhed og Omsorg. Det er som udgangspunkt en rigtig svær balancegang mellem omsorgspligten og den enkelte borgers ret til selvbestemmelse. Hvis borgeren er visiteret til indkøb (og det er jo alene i disse situationer vi handler for borgere) - så er det jo fordi borgeren ikke selv kan købe ind eller ikke selv kan ringe til en købmand og bestille varer. Og principielt skal vi så varetage den funktion som borgeren ikke selv kan varetage, uden at blande os i om borgeren nu vælger de pt. politisk korrekte varer. Det er borgeren der bestemmer hvad han / hun vil have købt ind. Det skal / kan vi ikke blande os i. Så hvis borgeren vil have købt snaps eller anden alkohol, ja så skal vi handle det ind for borgeren. Hertil kommer at vi jo som arbejdsgiver også er forpligtet til at sikre at arbejdsforholdene for vores medarbejdere er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Og får vores indkøb af alkohol og den deraf følgende konsumering af denne indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø (borgeren bliver ubehagelig, truende eller andet over for medarbejderne ), må vi nødvendigvis sige stop for at det er os der handler det ind. vores magasin 03 juni

16 Tema: alkohol ældre og alkohol Sundhed og Omsorg har en alkoholkoordinator. Hun hedder Bente Hvid, og en af hendes opgaver er at oplyse personalet om ældre og alkohol. Hun ser gerne at der udarbejdes politikker og handleplaner der gør det nemmere for personalet at hjælpe borgere med et for stort alkoholforbrug. Tekst Helle Erenbjerg foto Kaare Viemose Fakta Ved at nedsætte forbruget af alkohol vil der vise sig en bedring i både den fysiske og psykiske tilstand hos borgeren, og lysten til socialt samvær kan øges. Nogle af symptomerne vil forsvinde inden for kort tid. Det er derfor en god idé at reagere på eventuel dårlig trivsel og få afklaret om der står alkohol i vejen for en god tilværelse. Vær opmærksom på følgende signaler: Fysiske Lugter af alkohol Hovedpine, søvnproblemer Forhøjet blodtryk Symptomer på dårligt hjerte Diarré og inkontinens Dårlig ernæringstilstand Uventede reaktioner på medicin Faldulykker, uro i benene Psykiske Humørsvingninger Negative tanker Glemsomhed, forvirring Ligegyldighed også over for hygiejne Angst Lavt selvværd Depressiv tilstand 16 vores magasin 03 juni 2010

17 Alkohol er en naturlig del af de fleste danskeres liv. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at man med alderen bliver mere sårbar over for alkohol og ikke tåler de samme mængder som tidligere. Nogle ældre vil måske begynde at drikke mere som følge af forskellige ændringer i deres levevilkår. Et arbejdsliv bliver en pensionisttilværelse på godt og ondt, tab af venner og ægtefælle er smertefuldt, og helbredet skranter - ofte med et øget medicinforbrug til følge. Alkohol påvirker effekten af medicin enten forstærkende eller sløvende, det kan påvirke førligheden, foranledige faldulykker og i almindelighed påvirke ens velbefindende. Stigende alkoholforbrug Alkoholkoordinator Bente Hvid oplever at alkoholforbruget er stigende blandt ældre danskere. Det mærkes i form af flere henvendelser fra plejepersonalet på lokalcentrene og i hjemmeplejen. Fakta fra Sundhedsstyrelsen bekræfter tendensen: Fra 1994 til 2005 er antallet af mænd over 65, der overskrider genstandsgrænsen, steget fra 6 procent til 18 procent. For kvinder er der en stigning fra 5 procent til 10 procent i samme periode. Ifølge Bente Hvid kan stigningen forklares med at nutidens ældre har flere penge og et andet forhold til at drikke vin. Før drak man vin til fester, men nu er det blevet en hverdagsfornøjelse. Vi forbinder alkohol med noget socialt og noget der hører til en middag, forklarer hun. Viden om alkohol I juni har Bente Hvid arrangeret en temaeftermiddag for fem plejeteam, der har henvendt sig med problemer vedrørende alkohol og ældre borgere. Formålet med dagen er at give de enkelte team viden om alkohol, alkoholkulturen, arbejdsmiljø og få talt om hvordan fagpersonalet kan håndtere og hjælpe en borger med et problematisk alkoholforbrug. På sigt skal der udvikles handleplaner ud fra de erfa- Hvem skal jeg ringe til? Ønsker du mere viden om ældre og alkohol, kontakt Bente Hvid, tlf.: Ved mistanke om et overforbrug af alkohol, kontakt borgerens egen læge. Ønsker borgeren alkoholbehandling, kontakt Århus Kommunes Alkoholbehandling, tlf.: Tekst Anna Kathrine Jørgensen Sådan gør de i Silkeborg Som det første sted i landet har Silkeborg Kommune søsat et projekt der skal sætte fokus på ældre og alkohol. Projektet begyndte sidste år i august og løber over fire år. Projektmedarbejder Christina Kudsk Nielsen forklarer at et stigende alkoholforbrug blandt ældre og den aldrende befolkning i almindelighed er årsagerne til at Silkeborg Kommune har valgt at tage problematikken op. Medarbejderne skal have mere viden om ældre og alkohol, så de er bedre rustede i mødet med borgere med et alkoholproblem. Planen er at uddanne nøglepersoner: 50 sosu-ansatte fra hele kommunen følger et 10-dages forløb, hvor de lærer om alkohols virkning ringer der er gjort i plejeteamene, lover Bente Hvid. Der er brug for fælles, generelle retningslinjer på området, og personalet skal aldrig være i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til alkoholproblematikken. n på kroppen og psyken og introduceres til forskellige kommunikationsformer. I projektets første fase blev der foretaget en undersøgelse af ældre borgeres alkoholvaner og medarbejderens oplevelse af det. Undersøgelsen viste at for 11 procent af de ældre var alkoholforbruget på den eller anden måde problematisk. Der fokuseres ikke så meget på genstandsgrænsen, som på hvordan det påvirker ældre at drikke for meget. Ældre mennesker tåler ikke de samme mængder alkohol, de kan være dehydrerede, og de vil ofte indtage meget medicin, så effekten af en genstand vil være stærkere end hos et ungt menneske, fortæller Christina Kudsk Nielsen. vores magasin 03 juni

18 Tema: alkohol Fyringen af Tine de Places kollega var det skub kollegaen (ifølge hende selv) havde brug for. Men så galt behøver det slet ikke at gå. Både alkoholbehandlingen og FOA kan hjælpe, hvis du har en kollega der har brug for det. FOA: Alkoholikere har brug for hjælp Tekst Helle Erenbjerg foto Niels Åge Skovbo Som formand for FOA i Århus kender Kirsten Normann til problemer med alkohol på arbejdspladsen. Typisk bliver FOA først involveret i en medarbejders alkoholmisbrug ved en opsigelse. Det sker også at en kollega eller tillidsrepræsentant kontakter FOA inden det kommer så vidt. Når en medarbejder er blevet fyret som følge af en alkoholsag, griber FOA ind og kobler en af deres socialrådgivere på sagen. Sammen med en kommunal socialrådgiver udarbejdes efterfølgende en plan for den fyrede medarbejder. Som regel kommer personen på benene igen og finder et nyt job, og FOA hører ikke mere til medarbejderen, men det sker også at alkoholmisbruget fortsætter på den nye arbejdsplads. Alkohol fylder mindre på arbejdet Faktisk oplever Kirsten Norman at alkoholproblematikken fylder mindre på arbejdspladserne i dag. Det hænger givetvis sammen med at alkohol ikke længere er tilgængeligt og at det ikke er accepteret at drikke i arbejdstiden. Det betyder ikke nødvendigvis at medarbejderen ikke drikker. Problemet kan bare være flyttet et andet sted hen, siger Kirsten Normann. Arbejdspladsen kan hjælpe alkoholikere Alkoholisme skal betragtes som en sygdom, mener Kirsten Normann. Området er stadig tabubelagt, og den enkelte medarbejder er på mange måder alene med sit problem, 18 vores magasin 03 juni 2010

19 Selv om det er svært, skal man gøre noget Tine De Place fra Bjerggården har oplevet at en kollegas problemer med alkohol førte til en fyring. Resultatet blev at kollegaen to år senere mødte op på arbejdspladsen og sagde tak for hjælpen. Tekst Helle Erenbjerg mange år siden havde vi en hjælper som drak meget. Det For betød at hun mødte fuld på arbejde og talte usammenhængende, og det stod på i længere tid, hvor lederen forsøgte at konfrontere hende med problemet, fortæller teamleder Tine de Place, Bjerggården. Men på trods af flere samtaler med lederen insisterede kollegaen på at hun ikke havde et problem, indtil den dag hvor hun brød sammen på et fællesmøde. Hun eksploderede simpelthen for øjnene af os. Hun var fuld, snakkede usammenhængende, og hun var helt oppe i det røde felt, fortæller Tine de Place. Det endte med at kvinden blev sendt hjem, hvilket gjorde hende meget aggressiv. Hun råbte efter os. Vi var dumme, og hun ville slet ikke indrømme at der var noget problem og det endte med at hun blev fyret. Så gik der et par år hvor ingen af kollegerne hørte fra kvinden, men pludselig en dag mødte hun op på arbejdspladsen. Hun kom for at sige tak for hjælpen. Fyringen var det skub som hun havde brug for. Efter fyringen kom hun i behandling og var nu helt fri af alkohol, siger Tine de Place og fortsætter: Jeg synes historien viser at arbejdspladsen skal gribe ind. Selv om det var hårdt at blive konfronteret med hendes vrede og afvisning, så kom der noget godt ud af det til sidst. Hun fik hjælp, og det var det hun havde brug for. Set i bakspejlet mener Tine de Place at arbejdspladsen dengang gjorde hvad de kunne. Det kræver at man tager problemet op med den pågældende og at vi tilbyder behandling og snak. Men vi kan ikke komme nogen vegne hvis den anden ikke ønsker hjælpen, siger hun. Men hun mener godt at arbejdspladsen kan gå endnu videre. Som teamleder kunne jeg godt være med til at udlevere antabus som en del af et behandlingsforløb, hvis medarbejderen ønskede det. Og selv om det kræver mod at tage fat i problemet, så skal vi gøre det. Vi gør vores kolleger en kæmpe bjørnetjeneste, hvis vi bare lukker øjnene, siger Trine de Place. n hvilket har store konsekvenser - ikke bare for medarbejderen, men også for familien. Arbejdspladsen bør have en politik for hvordan man hjælper alkoholikere. Det indførte man bl.a. hos Aarhus Sporveje. Her betalte arbejdspladsen for behandlingen af medarbejdere med et misbrug, og det virkede, fortæller hun. Råd til kollegerne og ledelsen Når kolleger, tillidsvalgte eller en leder får en mistanke om at en medarbejder har et alkoholproblem, skal der laves en plan. Det kan være første gang man står i situationen, og man ved ikke hvordan reaktionerne vil være hos den anden eller hos en selv. Derfor er det en rigtig god idé at involvere den tillidsvalgte eller fagforeningen inden der gribes ind. Undersøg hvilke muligheder der er for at hjælpe, og fortæl så medarbejderen eller kollegaen hvordan man kan hjælpe dem. n Formand for FOA i Århus, Kirsten Normann vores magasin 03 juni

20 Tema: alkohol Jeg tror, jeg Hanne Margrethe Østergaard taler åbent med sine kolleger om sin fortid som alkoholiker, og hun har aldrig oplevet at blive behandlet anderledes end andre medarbejdere. tekst Helle Erenbjerg billede Kaare Viemose drikker for meget Hanne Margrethe Østergaard er tidligere alkoholiker. I dag er hun ansat som social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen på Lokalcenter Nordvest i plejeteam F2. Igennem flere år havde Hanne arbejdet som misbrugsbehandler, men manglede noget plejeerfaring og besluttede sig for at søge en praktikplads på et lokalcenter. Hun sendte fem ansøgninger, hvor hun ærligt fortalte at hun var tørlagt alkoholiker. Kun én teamleder reagerede på ansøgningen Ann Toustrup fra Lokalcenter Nordvest. Til samtalen spurgte teamlederen om hun kunne finde på at drikke igen, men Hanne var overbevist om at det ville hun aldrig komme til igen. Praktikperioden blev til et skoleophold på Social- og Sundhedsskolen, som blev til en fast stilling hos det gamle team. I behandling Siden 2002 har Hanne ikke rørt alkohol. En aften gjorde en veninde Hanne opmærksom på, hvilke konsekvenser hendes alkoholmisbrug havde for hendes søn. Det blev vendepunktet, og dagen efter henvendte Hanne sig til Alkoholrådgivningen med ordene Jeg tror, jeg drikker for meget. Herefter fulgte hun et dagtilbud igennem otte uger, hvorefter hun fortsatte i selvhjælpsgrupper. Det var hårdt især tiden i selvhjælpsgrupperne, hvor børnene af misbrugerne kunne deltage og fortælle om deres oplevelse af forældrenes alkoholmisbrug. Gode råd I dag fylder alkoholproblematikken ikke meget i Hannes liv. Hun er aldrig faldet i igen, men skulle det ske, har hun to flugtveje - en fysisk og en psykisk. Den fysiske er antabus og den psykiske er venner. Hendes råd til kolleger med alkoholproblemer lyder: vær afklaret, ærlig og åben. Man skal ikke dække over en kollegas problemer ved f.eks. at hjælpe med at udføre kollegaens opgaver. Den eneste måde at bekæmpe alkoholproblemet på er ved at konfrontere det, ellers bliver personen ved med at finde på undskyldninger for ikke at søge hjælp. Bruger sin historie Ingen af Hannes kolleger har nogensinde set skævt til hende, og hun er ikke bange for at tale om det. Gennemgående bruger hun sin fortid positivt. Ved at fortælle sin historie håber hun at kunne hjælpe andre i samme situation, og desuden kan hun bruge sine personlige erfaringer i sit arbejde: Når hun står over for en borger med et misbrug, ved hun præcis hvordan hun skal tale til dem, og hun er ikke bange for dem. n 20 vores magasin 03 juni 2010