Guide til etablering af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til etablering af"

Transkript

1 Guide til etablering af 1

2 Om denne guide Guiden henvender sig til kommunernes erhvervsrådgivning og til beskæftigelsesforvaltninger og jobcentre og beskriver de særlige opmærksomhedspunkter vedrørende rådgivning af socialøkonomiske virksomheder i startfasen (socialøkonomiske virksomheder i vækstfasen henvises til væksthusene) Hvad virksomhedsdelen angår, er socialøkonomiske virksomheder ikke væsensforskellig fra alm. virksomheder: Der skal udarbejdes forretningsplan og model, budget, markedsanalyse osv. Men samtidigt er der den sociale dimension, der skal balancere med virksomhedsdelen. Guiden giver derfor indblik i de specielle overvejelser, problemstillinger og udfordringer, de sociale iværksættere kan stå over for. Pjecen er opbygget således, at der er først er en afgrænsning af, hvad en socialøkonomisk virksomhed er og derefter en gennemgang forskellige punkter, man specielt skal være opmærksom på i forbindelse med socialøkonomiske virksomheder. Afsnittene afsluttes med gode råd til den socialøkonomiske iværksætter. I den indledende samtale med en iværksætter bliver det formentlig ret hurtigt klart, om der er tale om en traditionel iværksætter eller en social iværksætter. Den sociale iværksætter vil typisk fortælle om hvorfor, det er vigtigt at gå i gang med denne idé. Motivationen er høj grad at skabe noget for eller sammen med andre. Se også Center for Socialøkonomis iværksætterguide, der retter sig direkte mod de socialøk onomiske virksomheder: 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning: Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?... 4 Socialøkonomisk forretningsidé:... 7 Organisering / virksomhedsform Medarbejdere & ledelse Inddragelse af frivillige Partnerskaber som strategisk valg Finansiering Salg af ydelser Udbud af opgaver

4 Indledning: Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? De socialøkonomiske virksomheder handler om at kombinere det økonomiske og sociale, så der etableres en virksomhed, der er bæredygtig på begge parametre. Der findes ikke en lovgivning, der tager særskilt hensyn til disse virksomheder, eller sætter en fast begrebsmæssig ramme. Der er således tale om almindelig virksomhed med den specialitet, at der skal geninvesteres i et socialt formål (herunder virksomhedes eget). Den socialøkonomiske virksomhed startes af den sociale iværksætter, måske en ildsjæl eller en forening, der får en vision om at skabe forandring på et område af betydning for samfundet. Det indebærer ofte nye løsninger og nye inddragelsesformer af både målgruppe og lokalsamfundet samt måske også andre virksomheder. 4 I Center for Socialøkonomi og i Civilsamfundsstrategien 1 1 defineres socialøkonomiske virksomheder således: Samfundsnyttigt formål Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål. Det kan være alt fra beskæftigelse af udsatte grupper, børnepasning, uddannelse, pleje af ældre og miljøfremmende formål. Egenindtjening Socialøkonomiske virksomheder får hele eller dele af deres indtjening gennem salg af Strategien kan downloades her: l-civilsamfundsstrategi-en-styrket-inddragelse-afcivilsamfundet-og-frivillige-organisationer-i-densociale-indsats.aspx

5 3. 4. produkter eller ydelser. Man kan dog supplere 5. CVR-nummer dette med tilskud fra puljer eller fonde. Den socialøkonomiske virksomhed skal have et CVR-nummer. Geninvestering Et eventuelt overskud geninvesteres i formålet Overordnet set er der to typer af eller i udvikling af virksomheden, og der er fuld socialøkonomiske virksomheder. gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten. Der udbetales således ikke Dem der arbejder: overskud til eksterne parter som fx aktionærer. For målgruppen - virksomheder, der tjener penge eller genererer viden for at gavne en Organisatorisk uafhængighed Socialøkonomiske virksomheder er sag. Med målgruppen virksomheder, der gavner organisatorisk uafhængige af den offentlige sagen i sig selv ved at arbejde direkte med sektor. Det betyder, at de har retten til at målgruppen. oprette og nedlægge sig selv. 5

6 Socialøkonomiske virksomheder kan Finde nye velfærdsløsninger: med deres iværksætter-ånd finder de nye muligheder Bidrage til billigere velfærd: kombinerer socialt arbejde og produktion (indtjening) Aflaste puljemidlerne ved at gå fra fundraising til forretning Arbejde not for profit (men det er ok. at tjene penge) Være en mulighed for at arbejde på tværs af de traditionelle sektorer Være med i arbejdet for sammenhængskraft og fællesskaber via lokale initiativer og lokal forankring Organisere velfærdsløsninger uden for det offentlige bureaukratis rammer 6

7 Socialøkonomisk forretningsidé: Problemstilling: Forretningsidéen for en socialøkonomisk virksomhed tænkes i to spor: der skal skabes både social værdi og økonomisk værdi og de to er indbyrdes afhængige. Fokus skal således både være på den sociale indsats og på at få et overskud at geninvestere. Uddybning: For socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe, er forskellen fra almindelige virksomheder, at et evt. overskud kommer målgruppen (eller det sociale formål) til gode. Der kan finansieringen være en udfordring, da investorerne således ikke får økonomisk afkast se nærmere i afsnittet om finansiering. For sociale økonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, kan produktion anskues dobbelt, idet der dels er tale om almindelig produktion på markedsvilkår; dels kan der være en produktion af beskæftigelsesforløb o. lign. Fordelen er, at disse to kan skabe gensidig værdi for hinanden: beskæftigelsesindsatsen foregår hér i en reel virksomhed med en reel produktion (altså ikke et som-om projekt) og produktionen får en socialt ansvarlig dimension. Den socialøkonomiske virksomhed kan således via sin produktion arbejde med målgruppen og tit nå ud til disse mennesker på en anden måde end kommunale aktiveringsprojekter. 7

8 Disse socialøkonomiske virksomheder har typisk forskellige kunder til hhv. deres beskæftigelsesindsats og deres egentlige produktion, hvilket kræver, at man skal afdække, opdyrke og pleje nogle ganske forskellige kundekredse. Der er stor forskel på om man kommunikerer med og/eller sælger til en kommune, en anden virksomhed eller en privatperson. - Og kundeporteføljens forskellige grupper har hver deres interesse i den socialøkonomiske virksomhed alt efter om det nu er en kommune eller målgruppen (visiteres som regel fra kommunerne) eller aftagere af produktionen. Og som noget specielt er de kunder, der køber beskæftigelsesindsatsen (fx Jobcentrene) også et led i processen. Gode råd generelt både når der arbejdes for og med målgruppen Gennem de indledende dialogmøder og idéudviklingsprocesser skal fokus være på nødvendigheden af at tænke i dobbelte formål den sociale værdi og den økonomiske værdi. Det vil være en fordel at lave to adskilte missioner for hhv. det sociale og det økonomiske aspekt og samkøre disse, så der bliver sammenhæng mellem det sociale og det virksomhedsmæssige, forstået på den måde, at det sociale bliver økonomisk bæredygtigt. Den socialøkonomiske iværksætter skal være tydelig i forhold til formål og økonomi, herunder hvordan der sikres en gennemsigtighed i regnskaberne. Det skal være klart, at overskuddet ikke går til enkeltpersoner, men geninvesteres i formålet Analysér interessenterne for at finde frem til det primære marked og prioriter dem derefter Find et produkt, der kan bære både ift. målgruppe, efterspørgsel og kvalitet 8

9 Specielt, når den socialøkonomiske virksomhed arbejder med målgruppen: Har skal den socialøkonomiske virksomhed sørge for at finde et koncept, der indebærer, udsatte ansat på særlige vilkår kan tjene penge (nok) til at dække deres løn, og giver sikkerhed for leverance af produkterne med en ustabil målgruppe for beskæftigelsesindsatsen, og sikrer en passende opgavemængde, når personalet er så ustabilt udvides til andre kommuner, som virksomheden ønsker at sælge ydelser til. På den måde opnår parterne et godt kendskab til hinanden, og iværksætteren får kendskab til praksis og lovgivning, så processen kommer til at gå nemmere. Det gælder om fra start at finde et fælles sprog og/eller en fælles platform, så der er sikkerhed for, at den socialøkonomiske forretningsidé matcher det kommunale udbud/ønske. Særligt om beskæftigelsesindsats som kan implementeres både i start- og udviklingsfasen Hvis produktet er en beskæftigelsesindsats (altså hvor der arbejdes med målgruppen), skal snitfalden mellem midler givet til social indsats og til beskæftigelsesindsats afklares. Den socialøkonomiske iværksætter, der arbejder med en beskæftigelsesindsats, kan med fordel gå i dialog med den kommune, hvor virksomheden skal ligge - allerede i udviklingsfasen. Dialogen kan 9

10 Organisering / virksomhedsform Problemstilling: Den socialøkonomiske virksomhed skal vælge en form og en organisation, der på samme tid kan rumme både ansatte og målgruppen. Uddybning: Der er ikke tale om en særskilt organisationseller selskabsform, der kendetegner socialøkonomiske virksomheder så de kan vælge den, der passer bedst til netop dem (og deres økonomiske formåen). Selvom socialøkonomiske virksomheder tit er små virksomheder, skal de i lighed med alle andre virksomheder overveje, om de vil organisere sig lineært, funktionelt, matrix mv. Uanset virksomhedsform er det afgørende, at det er let at se, hvordan evt. overskud genanvendes. Valg af virksomhedsform har en klar signalværdi overfor omverdenen. Hver form har sine specielle regler mht. ledelse, hæftelse, evt. startkapital, forhold til skattelovgivning osv. Det er væsentligt at vælge den form, der passer bedst til virksomheden i iværksætterfasen - herunder faktorer som fx risikovillighed, kapital-behov, regnskabskrav. Senere kan man vælge at ændre selskabsformen, hvis det fx bliver relevant gå fra personligt ejet til ApS eller erhvervsdrivende fond. Man skal dog være opmærksom på, en fond skal ved oprettelsen have aktiver for over kr. Og erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på mindst kr. (dvs. fonden først kan oprettes, når dette beløb er indbetalt jfr. fondsreglerne) 10

11 Fonde er en selvstændig juridisk enhed. Men Afknopning er også en mulighed. Det er et initiativ det specielle er, at ingen fysisk eller juridisk til offentligt-privat samarbejde og øget person uden for fonden har ejendomsretten til iværksætter-aktivitet, hvor kommunalt ansatte fondens formue. Det vil sige, at ejendomsretten overtager varetagelsen af kommunale til fondens formue tilkommer fonden som sådan. serviceopgaver. Det betyder, at driften af en Der er derfor ikke en ejerkreds, der kan få offentligt finansieret serviceopgave overgår fra udbetalt overskud eller overtage aktiverne, hvis kommunen til en privat virksomhed, som er virksomheden nedlægges. Det kan gøre fonden etableret med tidligere kommunalt ansatte som en attraktiv, fordi det er tydeligt, at overskuddet central del af firmaet. Men firmaet er herefter en havner det rigtige sted. rent privat virksomhed, som kan være en socialøkonomisk. Og det offentlige må ikke støtte Ifølge SFIs undersøgelse af socialøkonomiske en afknoppet virksomhed med startkapital. virksomheder, er der stor variation i, hvilken Initiativet til afknopning kommer typisk fra virksomhedsform, der gøres brug af, f.ex kommunen selv på baggrund af politisk ønske om 27% ejes af en forening 15% af en erhvervsdrivende fond at støtte private virksomheder eller fordi der er ønske om støtte socialøkonomisk aktivitet i 11% er enkeltmandsvirksomheder kommunen. 4% er interessentselskab eller ejes af en frivillig forening Kommunen bevarer det politiske ansvar for en lovbestemt kommunal opgave, selvom den Eksempler på socialøkonomiske virksomheder som overlades til anden aktør dvs. den har dels er organiseret i fonde: ansvar som myndighed og dels et ansvar for Allehånde: ydelsen, såfremt den vælger en socialøkonomisk Grantoftegård: virksomhed som (under-) leverandør. Kommunen TV-Glad: vil på sin side have sikkerhed for leverancen og Askovgården: askovfonden.dk den socialøkonomiske virksomhed vil på sin side Fountain House: 11

12 bevare autonomien. Gode råd: Ind imellem etableres virksomheden i regi af en forening, hvilket indebærer et stærkt frivilligt element i de demokratiske og driftsmæssige En socialøkonomisk virksomhed kan være enhver virksomhedsform. Læs mere om de forskellige virksomhedsformer her: sigt_virksomhedsformer_0.pdf strukturer. Det er ofte en del af foreningens kerne, Ved foreningskonstruktionen: afklar, om at det bygger på et frivilligt engagement, men stabiliteten kan være en udfordring, da fundamentet ikke altid er stærkt. Foreningen skal også forholde sig til, hvorvidt den arbejder for målgruppen: dvs. arbejder for den gode sag iflg. sit formål og/eller den arbejder med en målgruppe, altså ansætter udsatte. socialøkonomisk virksomhed og forening taler samme sprog og har de samme interesser. Husk at det er væsensforskelligt at arbejde for en målgruppe som mange foreninger gør til at arbejde med en målgruppe (ved at ansætte udsatte) Endvidere er det ikke sikkert, at den valgte bestyrelse har den fornødne forretningsmæssige kompetence og/eller interesse i virksomhedsdrift og udvikling. - som også kommer ind på, når foreningen skal fungere økonomisk. Center for frivilligt socialt arbejde har også lavet nogle gode foldere om at stifte forening) Det kan være vanskeligt at vise, hvorledes overskud geninvesteres i en 12

13 enkeltmandsvirksomhed, hvor der ikke eksisterer lovkrav om udarbejdelse af årsregnskab. Det samme gælder for et interessentskab (I/S) og et Kommanditselskab (K/S), så derfor er det bedre at satse på andre virksomhedsformer til socialøkonomi Husk at den socialøkonomiske virksomhed skal bevare organisatoriske uafhængighed af det offentlige uanset virksomhedsform. 13

14 Medarbejdere & ledelse Problemstilling: Der er i hovedtræk tre kompetencer som en socialøkonomisk virksomhed skal besidde, nemlig iværksætter, socialt engagement og branchekendskab. Iværksætteren for at få det i gang, det sociale engagement til at arbejde med målgruppen og branchekendskabet for at levere et ordentligt produkt, der kan stå sig i konkurrencen. Disse tre kompetencer skal varetages af en måske ret blandet - medarbejderstab og evt. frivillige. Medarbejderne består af flere grupper, nemlig ordinært ansatte (her ligger arbejdsgiver ansvaret), hvis der arbejdes med målgruppen: også udsatte ansat på særlige vilkår plus evt. frivillige. De vil ikke nødvendigvis have helt sammenfaldende interesser i firmaet, så der ligger en stor opgave i at finde en fælles korpsånd, samtidig med at behandle de involverede tilpas forskelligt. Der skal være plads til mangfoldighed uden at gå på kompromis med virksomhedens drift. Er der ansatte på særlige vilkår, skal de være indforstået med og i stand til både at arbejde med sig selv (recovery & empowerment) og yde et stykke arbejde for en arbejdsgiver. Ledelsen skal på sin side kunne rumme alle medarbejdergrupperne og endvidere besidde iværksætterånd, forretningssans, branchekendskab og socialt engagement. Da alle sjældent er til stede i en og samme person, 14

15 er det værd at overveje kollektiv ledelse, outsourcing og partnerskaber (se nedenfor) Ikke mindst i startfasen er en stabil og mangfoldig ledelse vigtig. Afhængig af virksomhedens art. kan der endvidere være socialt udsatte som brugere, hvilket der også skal tage hånd om på ledelsesniveau. Skal der ansættes personer med særlige (skåne-) behov, kræver det, at der kalkuleres med ekstra ressourcer til introduktion, mentor-/støtteordning o.lign. Ligeledes skal der tages højde for, at beskæftigelsesindsatsen som regel er af kortere varighed, hvilket kræver jævnlige introduktionsforløb, og det kan være en udfordring af sikre en ensartet kvalitet overfor kunderne. Gode råd: Balancér den sociale dimension og virksomhedsmæssige hensyn. Det ene må ikke gå ud over det andet Hvis der er tale om en forening, skal den overveje, hvor meget der kan drives af frivillige, og hvor meget der vil være brug for ansat personale for at sikre stabiliteten i de ydelser, der sælges En virksomhed må ikke have for mange ansat i job med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Der er faste regler for hvor mange (rimelighedskravet) se faktaboks nedenfor Ved ansættelse af personale, skal man gøre sig klart, hvordan personaleledelsen skal foregå, og hvordan det skal køre i praksis Ved ansættelse af udsatte: vær opmærksom på, om egen indtjening kan komme i konflikt med personlige offentlige ydelser (jfr. incitament og behov for tryghed) Søg juridisk bistand til etableringen af virksomheden 15

16 Hvor mange er for mange I virksomheder med op til 50 ansatte kan der maksimalt være ansat 1 person med løntilskud eller i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte (rimelighedskravet i beskæftigelseslovgivningen) Fx ved 0-5 ordinært ansatte = 1 person i virksomhedspraktik eller i løntilskud ved 6-9 ordinært ansatte = 1 person ved ordinært = 2 personer ved = 3 personer osv. I virksomheder med 50 eller flere medarbejdere kan der herudover kun ansættes 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte. Fx ved ordinært = 10 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud ved ordinært = 11 personer ved ordinært ansatte = 12 personer osv. Rimelighedskravet gælder ikke for borgere, der er i forløb med vejledning og opkvalificering eller borgere, der modtager støtte til beskæftigelse i.h.til lov om social bistand. 16

17 Inddragelse af frivillige Som nævnt ovenfor under medarbejdere & ledelse, kan frivillige indgå i ledelsen f.s.v. den socialøkonomiske virksomhed drives som en forening, men i dette afsnit behandles inddragelse af frivillige i selve virksomheden. Frivillig arbejdskraft kan indgå som et element i den socialøkonomiske virksomhed fx for at inddrage yderligere kompetencer til arbejde for det sociale formål (frivilligt advisory board el. lign.). Men jfr. definitionen af socialøkonomi er det ikke et krav, at der inddrages frivillige. Problemstilling: Fordele ved at inddrage frivillige ressourcer i virksomheden skal balancere med udfordringen i at inddrage frivillige i en kommerciel kontekst; samt at de frivillige skal fungere sammen med personale evt. ansat på forskellige vilkår. Uddybning: Ved inddragelse forstås, at den socialøkonomiske virksomhed inddrager frivillige, idet der skal være tale om en virksomhed med professionel organisering (læs: har lønnede medarbejdere og ikke er udelukkende baseret på frivillige) Socialøkonomisk virksomhed kan også blive en alternativ finansiering af frivillig aktivitet. I begge tilfælde kommer et ekstra formål ud over det oprindelige dobbelte (social og økonomi), nemlig inddragelse og fastholdelse af frivillige. Selvom der på nogle punkter er sammenfald mellem socialøkonomi og frivilligsektoren, kan der også være kulturforskelle ikke mindst i forhold til det at 17

18 drive virksomhed: de frivillige opfatter sig ikke primært som forretningsfolk. Her er det typisk den gode sag, der tæller. Den gode side ved at inddrage frivillige er, at man derved kan involvere engagerede mennesker fra lokalsamfundet. Den mindre gode er, at der ligger en potentiel konflikt, hvis der både er ansatte på særlige vilkår og frivillige, da begge kan komme fra samme målgruppe. Et andet spændingsfelt er kundernes krav til sikker levering contra flyvske frivillige: her skal enderne mødes, så der bliver plads til iværksætterånd og spontanitet på den ene side og på den anden den fornødne professionalisme. 18

19 Gode råd: Virksomheder, der inddrager frivillige, bør opstille klare opgave- og kompetenceafgrænsninger i samarbejdet mellem frivillige og professionelle. Man kan hente inspiration til rammer for samarbejde i publikationen om Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle (2011): B8861C00C9D62A309E.ashx Sørg for at få så klar kompetenceafgrænsning som muligt mellem de forskellige grupper (forventningsafstemning) Husk, at ledelse af frivillige er en disciplin for sig Hvor virksomheden inddrager frivillige, stiller det særlige krav til ledelsen, der både skal kunne håndtere almindeligt personale og frivillige, samt hvis man arbejder med målgruppen - også ansatte med særlige behov (evt. ansat på særlige vilkår) Ledelsen bør derfor have mangfoldighed som erklæreret og prioriteret værdi 19

20 Partnerskaber som strategisk valg De socialøkonomiske virksomheder kan samarbejde med almindelige for-profit virksomheder i form af CSR og/eller de kan samarbejde med det offentlige, typisk kommunerne. Uddybning: Der er to typer af værdiskabelse i partnerskaber: Uafhængig værdiskabelse, hvor parterne samarbejder om at tilgodese forskellige målsætninger. Problemstilling: Socialøkonomi er ikke stort i Danmark (endnu), så derfor skal den socialøkonomiske iværksætter være klar at til forklare fordelene ved et partnerskab både over for andre virksomheder og mulige offentlige partnere. Men på grund af det sociale element kan socialøkonomiske virksomheder ikke uden videre samarbejde med hvem som helst Mere bindende projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller bliver defineret i forbindelse med gennemførelse af et konkret projekt Socialøkonomiske virksomheder er oplagte til partnerskaber: mange sektorer kan indgå og bidrage. Da formålet med den socialøkonomiske virksomhed er almennyttigt, kan fokus udvides fra det økonomiske til vidensdeling, rådgivning, gratis hjælp fra lokalsamfundet til fx lokaler og forplejning mm. 20

21 Mange (større) virksomheder mangler ressourcer og erfaringer til at finde løsninger på sociale udfordringer og det kan derfor være særligt attraktivt at indgå i CSR-partnerskab med socialøkonomiske virksomheder, som er specialiserede i at skabe sociale forandringer. Omvendt oplever mange socialøkonomiske virksomheder udfordringer ved at tiltrække nødvendige ressourcer - menneskelige såvel som finansielle - til at opnå deres sociale formål. CSR-partnerskaber er således en måde, hvor alm. virksomheder og socialøkonomiske virksomheder kan samarbejde om at skabe social og økonomisk værdi. CSR - står for Corporate Social Responsibility. I den danske regerings handlingsplan på området fra maj 2008 og i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven i december 2008 anvendes begrebet virksomheders samfundsansvar som den danske oversættelse af begrebet. Grundlæggende handler CSR om at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. Fra 1/1-09 kræver årsregnskabsloven, at store børsnoterede virksomheder skal afrapportere deres CSR aktiviteter i årsregnskabet. CSR-partnerskaber udspringer af samarbejde mellem virksomheder og sociale organisationer, som kan være socialøkonomiske virksomheder eller frivillige organisationer eller NGO (Non Governmental Organisations) Grænsen mellem disse og frivillige organisationer kan være lidt flydende. CSR-partnerskaber kan give virksomheder og socialøkonomiske virksomheder mulighed for at samarbejde på tværs om at skabe social og økonomisk værdi. På Kooperationens hjemmeside findes der materialer og guides til CSR partnerskaber: 21

22 Den socialøkonomiske virksomhed, der får succes, har oftest denne lokale tilknytning, hvor man konkret kan vise sine effekter og inddrage kunder, beboere, andre lokale virksomheder mv. i indsatsen. Partnerskab med alm. virksomheder kan give en bedre forhandlingskapacitet for begge, idet de tilfører hinanden styrker fra hhv. det sociale og det økonomiske. En del af den socialøkonomiske virksomheds input til partnerskabet kan være det socialøkonomiske brand i form af at medvirke positivt til den etiske bundlinje: virksomheden hjælper gennem sit partnerskab med en socialøkonomiske virksomhed en udsat målgruppe og støtter måske i tilgift en bæredygtig produktion ( doing good while doing well ). Partnerskaber kan være Med andre virksomheder (CSR) Med kommuner: flere kommuner som aftagere. Eller flere forvaltninger i samme kommune Jobcentre, der visiterer, når en socialøkonomisk virksomhed arbejder med beskæftigelse af udsatte Andet offentlig-privat partnerskab (OPP) Aktiviteter i samarbejde med offentlige institutioner eller fonde Med frivillige organisationer: interessefællesskab vedr. det sociale Andre socialøkonomiske virksomheder: konkollegaer på området Netværk med andre brancher Mentorordninger (fx fra prof. erhvervsdrivende) (listen er naturligvis ikke udtømmende) 22

23 Gode råd: Den socialøkonomiske virksomhed skal afsøge markedet for partnere: hvem er de, hvad kan de, hvem kender de osv. Gruppen af partnere kan udbygges, efterhånden som virksomheden udvikler Men ikke mindst: hvordan kan de Afhængig af partnerskabets art, kan det bidrage til forretningskonceptet? Hvis et partnerskab skal fungere og bære frugt, skal alle parter have noget ud af det. Hvis partnerskabet er CSR: hvordan kan den socialøkonomiske virksomhed tale sig ind i relevante virksomheders CSR-strategi? sig være relevant at formalisere det med en kontrakt. Ved offentligt-privat partnerskab (OPP) er det en nødvendighed. Se vejledning her: ger/samlet-udbud/ Glem ikke den etiske dimension: hvem og hvad kan man stå inde for at arbejde med og for Branding: husk, at det er produktets kvalitet, der skal sælge ikke den sociale dimension alene 23

24 Finansiering Problemstilling For socialøkonomiske virksomheder er finansieringen tit en udfordring. Der er ikke mindst i startfasen - ofte tale om et kludetæppe af egen indtjening, lån, sponsorater, projektmidler mv. Springet fra at være et fundraiset projekt med en vis produktion til rendyrket virksomhed med en bæredygtig en produktion kan være (for) stort. Uddybning: Investorer giver typisk ikke til sociale formål, og fonde (se nedenfor) giver typisk ikke til drift, men kun til udvikling. Traditionelle investorer kan finde socialøkonomisk virksomhed for social og filantropisk (læs: intet afkast), mens fonde o. lign. kan synes der er for meget vægt på forretning og indtjening. Det placerer så socialøkonomiske virksomheder i et limbo, fordi det både kræver midler at etablere og udvikle virksomheden og sikre driften, når den er etableret. Som for virksomheder generelt, tager det i snit 3 år at få overskud, så det kræver det en god investor, som tror på socialøkonomi (jfr. ovenfor). En række socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, er etableret efter, at der er lavet kontrakter med en eller flere kommuner om køb af ydelser, så økonomien er sikret et stykke tid. Her er det vigtigt, at virksomheden ikke kun laver aftaler med en kommune, da de offentlige prioriteringer kan ændre sig. Kommuner har ofte brug for at effektuere deres evt. besparelser eller omlægninger hurtigt, hvilket ikke efterlader lang 24

25 tid til at omstille sig og opsøge et helt nyt kundegrundlag. Mange socialøkonomiske iværksættere afsøger mulighederne for at søge puljer og fonde. Socialøkonomisk virksomhed er ikke nødvendigvis til hinder for også at modtage puljemidler, forudsat der forsat er organisatorisk uafhængighed af det offentlige. Pulje- & fondsmidler forudsætter for det første ofte, at der er tale om udviklingsprojekter for at der tilkendes midler. For det andet tildeles midlerne for en afgrænset periode, hvilket kan betyde, at virksomheden ikke når at blive konsolideret i perioden, så den kan stå på egne ben. Det vil ofte være en konsekvens af, at den sociale idé har forrang frem for det mindst lige så væsentlige behov for den konsolidering af virksomheden, der skal sikre stabilitet og forhåbentligt også overskud, der kan medvirke til at kunne gøre en endnu større forskel. Som omtalt ovenfor er det vigtig at man tænker som en virksomhed, der skal afsætte et godt produkt og ikke (kun) sælger den social idé. Afhængigt af forretningsideen er det vigtigt, at iværksætteren overvejer, hvilke produkter der kan sælges og evt. udvides med. Gode råd: De socialøkonomiske virksomheder skal opfordres til at udarbejde en finansieringsmodel, der gør dem mindre sårbare ved, at de ikke hele tiden skal ud og rejse ny finansiering. Etablering kan ske ved hjælp af projektmidler og fonde, men der skal udarbejdes en klar strategi for det tiden derefter. Der skal opfordres til at undersøge muligheden for partnerskaber f.eks. med kommuner, men det kan også være privatøkonomiske virksomheder afhængig af forretningsideen. Vær opmærksom på, at puljebevillinger typisk løber kortere end de ca. tre år, man normalt forventer, der går, før en virksomhed er etableret 25

26 Er indtægt fra virksomheden forenelig med at modtage puljemidler? Og vice versa: kan puljeindtægter anses for konkurrenceforvridende i strid med EU-reglerne? Søg kun puljer, der er forenelige med virksomhedsdrift. Tænk langsigtet med hensyn til puljer: det er langtfra sikkert at ansøgning og udbetaling af puljer kører synkront med virksomhedens behov for startfinansiering. Overvej, hvilke produkter virksomheden kan sælge ud: produktion, beskæftigelse viden eller andet? Kan produkterne evt. kombineres? Tænk i mange forskellige aftagere: jo større og jo bredere kundegrundlag, jo mindre sårbarhed, hvis enkelte falder fra. Der er en række forskellige eksempler på, hvad de socialøkonomiske virksomheder har gjort for at løse denne udfordring. Skovsgaard Hotel i Jammerbugt Kommune blev etableret ved, at lokalbefolkningen købte andele i virksomheden. Grantoftegård i Ballerup Kommune er afknoppet fra kommunen som en fond, hvor kommunen er repræsenteret i bestyrelsen, men uden at have bestemmende indflydelse. Kommuner kan ifølge Indenrigsministeriet etablere fonde, såfremt fondens formål har sammenfald med opgaver, som kommunen også selv kan løse. 26

27 Salg af ydelser Problemstilling: De socialøkonomiske virksomheder kan sælge en lang række ydelser både til private, virksomheder, civilsamfundet og det offentlige. Men mange offentlige områder er detailreguleret af et komplekst sæt love, der kan gøre det svært at gennemskue konsekvenserne for den enkelte. arbejde med en målgruppe og sælge serviceydelser til f.eks. i form af kantinedrift, naturpleje mv, hvor målgruppen er ansat til at varetage opgaverne. Kunderne kan være private, andre virksomheder, det offentlige eller det kan være en del af et CSR-samarbejde. For de socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe, er der omfattende krav til dokumentation især af beskæftigelsesindsats, hvilket kan give en tung administration... Uddybning: Ud over salg af almindelige, direkte ydelser kan socialøkonomiske virksomheder vælge at 27

28 Gode råd: I startfasen skal den socialøkonomiske virksomhed tage stilling til, om det primære produkt er en egentlig produktion eller salg beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses det primære fokusområde, især da startfasen er meget ressourcekrævende. Man kan naturligvis også vælge at tilbyde beskæftigelsesindsatsen som et produkt. Ved salg af fysiske produkter: Husk at der kan være særlige krav om mærkning fx til økologi og varedeklarationer generelt Der er ikke en samlet oversigt over alle ordninger, så tal med Jobcenteret om hvilke ordninger, der kan være relevant for netop denne socialøkonomiske virksomheds målgruppe Salg skal altid ske på markedshvilkår, hvilket bl.a. betyder, at priserne ikke må sættes lavere fordi virksomheden har ansatte på særlige vilkår Leverandørforholdet skal give mening for begge parter Gode råd, når socialøkonomiske virksomheder udfører opgaver på vegne af kommunerne: Ved salg af beskæftigelsesindsats er der forskellige ordninger for forskellige målgrupper. Regelsættene er detaljerede, komplicerede, og så forgrenede, at det kan kræve bistand at gennemskue det både i start- og driftsfasen Der sker ofte ændringer i regelsættene, som især virksomheden skal være opmærksom på 28

29 Kommunernes prioritering både mellem og indenfor ydelserne kan ændre sig i samarbejdsperioden Brug dokumentationskravene offensivt til at dokumentere den socialøkonomiske virksomheds værdi 29

30 Udbud af opgaver Problemstilling: Kommunerne kan og skal i nogle tilfælde sende kontrakter med private virksomheder i udbud. Kravene er omfattende og specifikke, hvilket gør, at socialøkonomiske virksomheder kan have svært ved at byde ind på relevante udbud. Opgaveløsningen sker på den ene parts præmisser, nemlig det kommunale udbudsmateriale. Uddybning: Kommunen kan vælge at sende en opgave i udbud, dvs. konkurrenceudsætte opgaven. Den kommunale praksis er, at det ofte er aktiveringsindsatser, hjemmepleje og indkøb til ældre, der konkurrenceudsættes. Der er helt specifikke regler for, hvorledes det offentlige skal sende en opgave i udbud. Mange socialøkonomiske iværksættere og virksomheder kan have svært ved at afgive tilbud. Her er det vigtigt, at de holder sig for øje, at de hellere skal svare på for meget end for lidt. Og en kommune har ikke pligt til at acceptere et tilbud med forbehold. Ofte får tilbudsgiver svaret for kortfattet eller slet ikke på de opstillede spørgsmål og kriterier i udbudsmaterialet, og udbyder kan være forpligtet til at afvise et tilbud allerede fordi det ikke opfylder formalia uanset hvor godt det ellers måtte være. Kommunerne kan vælge at tildele kontrakten ud et af to overordnede kriterier: 1. Laveste pris, hvor de skal tage det billigste tilbud, der opfylder kravene 30

31 2. Økonomisk mest fordelagtige tilbud, Gode råd: hvor der er prioriteret andre kriterier end pris. Der skal være tale om en vægtning mellem kriterierne, der skal være umiddelbart forståelse for tilbudsgivere. Det kan f.eks. være kvalitet. Der kan ikke opstilles et kriterium om en bestemt virksomhedsform, f.eks. at der skal være tale om en socialøkonomisk virksomhed, da det vil stride imod ligebehandlings-princippet. Men fx organisatoriske og personalemæssige forhold kan godt være et kriterium. Endelig har kommunen i et vist omfang mulighed for at indlægge sociale klausuler i udbudsmaterialet. Det giver mulighed for at lægge vægt på praktikpladser og en rummelig arbejdsplads. Det kan være en fordel for socialøkonomiske virksomheder med de sociale klausuler, da disse virksomheder typisk har social ekspertise, men også her er der en række begrænsninger i de krav, som kommunen kan stille. De socialøkonomiske virksomheder skal være opmærksom på opgaver, der sendes i udbud. De skal hente den fornødne ekspertise til at afgive tilbuddet, så de ikke allerede falder på formalia. Hvis det er muligt, kan man forsøge sig med et samarbejde med ekstern ekspertise om at udarbejde ansøgningen fx som et CSR partnerskab eller donation (af arbejdstimer, også kendt som corporate volunteering ) Da der ofte er tale om et udbud med en stor volumen, kan det være en ide at indgå i et partnerskab med andre virksomheder socialøkonomiske eller almindelige Måske kan det være en fordel, at flere socialøkonomiske virksomheder byder ind sammen (altså etablere et samarbejde virksomhederne imellem om at løfte den udbudte opgave) 31

32 Kontrakter på baggrund af et udbud har en udløbsdato, og virksomheden skal derfor være klar, når kontrakten er ved at udløbe: enten til at lægge sin forretning om eller til at afgive et nyt tilbud. Husk at selskaber under stiftelse også kan byde ind 32

33 For mere information om udbud og om Offentlig-Privat Partnerskab - OPP - og servicepartnerskaber mellem kommuner og virksomheder, se og Klager over udbudsprocessen kan fremsendes til Konkurrencestyrelsen, der er myndighed på området. 33

34 34

35 35

36 Center for Socialøkonomi er en uafhængig, praksisnær og samlende platform for de eksisterende og kommende socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Vi arbejder ud fra tre ben: Viden Viden indsamler vi fra praksis gennem vores iværksætterrådgivning og socialøkonomiske netværk Analyse Analyser om tilstand og tendenser laver vi på baggrund af vores viden Perspektiv perspektiv for fremtiden til brug i vores policy arbejde og public affairs laver vi med afsæt i vores viden og analyser Center for Socialøkonomi yder rådgivning til sociale iværksættere men uddanner samtidig rådgivere i det kommunale erhvervsservicesystem, så man i stigende grad kan modtage denne rådgivning i hele landet. 36

Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed

Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed Guide til etablering af socialøkonomisk virksomhed 1 Om denne guide Guiden henvender sig til kommunernes erhvervsrådgivning og til beskæftigelsesforvaltninger og jobcentre og beskriver de særlige opmærksomhedspunkter

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord

Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord Udbud Udlicitering Kontroltilbud EU-udbud OPP Koncern-HR Sekretariatet INDHOLD Økonomien sætter rammerne....side 4 Ordbog Begrænset udbud...side 6 EU-udbud...side

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI Dagsorden Kort om rammeaftaler. SKI s rammeaftaler. Hvordan bliver man leverandør hos SKI? Opmærksomhedspunkter som leverandør. Gode råd til jer som leverandører.

Læs mere

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og

Læs mere

26-11-2015. Sagsnr. 2015-0009757. Dokumentnr. 2015-0009757-6. Sagsbehandler Kristine Rødgaard Andersen

26-11-2015. Sagsnr. 2015-0009757. Dokumentnr. 2015-0009757-6. Sagsbehandler Kristine Rødgaard Andersen KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration NOTAT 26-11-2015 Sagsnr. 2015-0009757 Social økonomi indenfor madserviceområdet Socialøkonomiske virksomheder harmonerer med

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Opsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

Opsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver

Læs mere

REFERAT FRA DIALOGMØDET D. 27.10.15

REFERAT FRA DIALOGMØDET D. 27.10.15 REFERAT FRA DIALOGMØDET D. 27.10.15 Muligheder og udfordringer i det generelle samarbejde mellem kommunen og det frivillige sociale arbejde Nedenstående temaer blev drøftet i grupper og herefter debatteret

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen

Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen 1 Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen Opdrift Puljens hovedformål Opdrift puljens hovedformål er at støtte innovative erhvervsdrivende i at afprøve og iværksætte socialt fokuserede initiativer,

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7

Læs mere

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

Erhvervs- og Turistpolitik

Erhvervs- og Turistpolitik Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

FrivillighedspolitikRetningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde for Køge Kommune

FrivillighedspolitikRetningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde for Køge Kommune FrivillighedspolitikRetningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde for Køge Kommune Formål og mål Køge Kommune ønsker med formuleringen af en frivillighedspolitik, at styrke, synliggøre

Læs mere

Vækstcentret arbejder med seks af de 10 anbefalinger og beskæftigelsesministeriet med de sidste fire.

Vækstcentret arbejder med seks af de 10 anbefalinger og beskæftigelsesministeriet med de sidste fire. Bilag 1 Spørgeskema til Charlotte Holmer fra vækstcentret Hvad er baggrunden for Socialøkonomisk virksomhed? De social økonomiske virksomheder kan være med til at arbejde med nogle af de udfordringer vi

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,

Læs mere

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Autismecenter Nord-Bo Autismecenter Nord-Bo ligger i Nordjylland og har afdelinger placeret i Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune. Autismecenter Nord-Bo

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Kvalitetsstandard for fleksjob

Kvalitetsstandard for fleksjob Kvalitetsstandard for fleksjob Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Ud fra en konkret, individuel vurdering kan Greve Kommune tilbyde fleksjob til borgere,

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Retningslinje om Frivilligt arbejde

Retningslinje om Frivilligt arbejde Inspirationsnotat nr. 21b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 18. september 2013 Retningslinje om Frivilligt arbejde Retningslinjen indeholder de overordnede personalepolitiske principper for Hovedudvalgets

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2014-2017

Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag

Læs mere

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017

Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...

Læs mere

Frivillighedspolitik 2013 2016. For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune

Frivillighedspolitik 2013 2016. For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune Frivillighedspolitik 2013 2016 For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune Frivillighedspolitik 2013 2016 Støtte og opbakning til det frivillige sociale

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

GUIDE. Skat og moms for frivillige og

GUIDE. Skat og moms for frivillige og GUIDE Skat og moms for frivillige og foreninger Udskrevet: 2016 Indhold Skat og moms for frivillige og foreninger............................................. 3 2 Guide Skat og moms for frivillige og foreninger

Læs mere

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Kompetencer i centrum

Kompetencer i centrum Kompetencer i centrum Virksomheds- 0g kompetencecenteret HK Hovedstaden tilbyder professionel hjælp, når du skal styrke dine kompetencer og komme videre i dit arbejdsliv. / / / Er du på jagt efter et nyt

Læs mere

A-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1

A-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation

Læs mere

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige GUIDE Regler for frivillige på offentlige ydelser Udskrevet: 2016 Indhold Regler for frivillige på offentlige ydelser.............................................. 3 Regler for frivillige på dagpenge og

Læs mere

INDHOLD. Forord. Formål

INDHOLD. Forord. Formål Indkøbspolitik INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper E-handel Udbud 3 4 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv

Læs mere

VELKOMMEN 18 INFOMØDE. 1. 18 ansøgninger v. Berit Yding Sørensen. 2. Præsentation af høringsoplæg v. Anne Grete Pilgaard

VELKOMMEN 18 INFOMØDE. 1. 18 ansøgninger v. Berit Yding Sørensen. 2. Præsentation af høringsoplæg v. Anne Grete Pilgaard VELKOMMEN 18 INFOMØDE 1. 18 ansøgninger v. Berit Yding Sørensen Målgrupper og tildelingskriterier Udviklingspuljen Den gode ansøgning Ansøgningsskema Spørgsmål 2. Præsentation af høringsoplæg v. Anne Grete

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Job- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune

Job- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune Job- og personprofil Jobcenterchef Greve Kommune Indledning Greve Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Jobcenterchef. Job- og personprofilen er udarbejdet

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel

Læs mere

Redskaber til bedre offentlig privat samarbejde Værdikæden afdækningsværktøj til udbudsprocessen

Redskaber til bedre offentlig privat samarbejde Værdikæden afdækningsværktøj til udbudsprocessen Redskaber til bedre offentlig privat samarbejde Værdikæden afdækningsværktøj til udbudsprocessen Når samarbejdet mellem det offentlige og det privat indimellem knirker eller ikke fungerer, er en af de

Læs mere

Løntilskud Privat virksomhed

Løntilskud Privat virksomhed Løntilskud Privat virksomhed Undgå misbrug af løntilskudsjob I denne pjece kan du læse mere om, hvad du som tillidsrepræsentant skal være opmærksom på, og hvor du kan søge mere information om løntilskudsjob.

Læs mere

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Har du forskningsideen?

Har du forskningsideen? det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Vejledning til skabelon for resultatlønskontrakt

Vejledning til skabelon for resultatlønskontrakt GODT I GANG Vejledning til skabelon for resultatlønskontrakt Fase 4: Kontrakten udformes Formål Vejledningen giver svar på mange af de praktiske og juridiske spørgsmål, som bliver aktuelle i arbejdet med

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

Marts 2009 AKTIVERING

Marts 2009 AKTIVERING Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Nedenfor er en kort guide til starten af strategiprocessen, venlig hilsen //Stig Nilsson

Nedenfor er en kort guide til starten af strategiprocessen, venlig hilsen //Stig Nilsson Med den tid vi står overfor i dag, hvor udvikling og hastighed sætter dagsordenen for virksomheders evne til at overleve på det turbulente marked, er det essentielt for alle virksomheder at være på forkant

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig

Læs mere

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 KULTUR & FRITID Hvorfor talentstrategi? Formålet med talentstrategien er at skabe de optimale vilkår for den enkelte, så talentet stimuleres

Læs mere

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010

Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse F O A F A G O G A R B E J D E Virksomhedsoverdragelse Hvad betyder det for dig? Hvad skal du være opmærksom på? GODE RÅD 2 www.foa.dk En virksomhedsoverdragelse kan have stor betydning for dine ansættelsesvilkår,

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Integrationspolitik for Morsø Kommune S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017 Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står

Læs mere

OFFENTLIGE UDBUD A D E N A

OFFENTLIGE UDBUD A D E N A OFFENTLIGE UDBUD HANDEL MED DET OFFENTLIGE Hvert år handles der for 100 milliarder kroner imellem den danske stat, regioner og kommuner og det private erhverv. Antallet af udbudsegnede opgaver vokser støt

Læs mere

Budgethøringssvar til TMU fra Center for Job & Socialservice Høringssvar fra Lokal Med 14. september 2015 i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) 6. Anlægsbudget a. Anlægskatalog inkl. investeringsoversigt

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

N O T A T. Spørgsmål og svar til pulje til JobFirst

N O T A T. Spørgsmål og svar til pulje til JobFirst N O T A T Spørgsmål og svar til pulje til JobFirst 21. oktober 2015 1. Visitation og deltagelse 1.1 Spørgsmål: Har kommunen mulighed for selv at fravælge målgrupper til JobFirst, så der eksempelvis alene

Læs mere

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen

Læs mere

Sammenhængen mellem virksomhedens størrelse og CSR-aktiviteter. 40% 28% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Sammenhængen mellem virksomhedens størrelse og CSR-aktiviteter. 40% 28% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Virksomhedens størrelse: antal ansatte Når din virksomhed vokser, vil CSR få større betydning for måden, du driver forretning. Dette skyldes, at virksomhedens samfundsmæssige engag e- ment i stigende grad

Læs mere

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab

Læs mere

AKTIVERING. for dig over 30

AKTIVERING. for dig over 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig over 30 3 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 4 Virksomhedspraktik side 4 Vejledning

Læs mere

Undersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle.

Undersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle. Fremtidens bank Undersøgelse af ønsker til den ideelle bank Internetbanken Nordnet har ved hjælp af Novus Opinion gennemført en undersøgelse af de nordiske forbrugeres ønsker til den ideelle bank i dag

Læs mere

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde

Læs mere