Hjemløse piger på landsholdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløse piger på landsholdet"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 11 november årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Hjemløse piger på landsholdet Kommunalvalg 2013 KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene Hjemløse og udsatte søger Christiania Mindeord: Hjemløsefotograf Holger E. Henriksen

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Finn John Carlsson KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jylland: John Hansen, tlf , og Jimmy Rohde, tlf , Fyn/Sjælland/Øerne: Morten Munk Hansen, tlf , ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på konto nummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 29. november 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Kæmp valgkampen for de udsatte Socialt udsatte er for en gangs skyld på dagsordenen før valget til kommuner og regioner i denne måned. I mainstream-medierne er fokus desværre ikke på, hvad der skal til for at gøre de udsatte grupper lidt mindre udsatte. I stedet er fokus på, om de nu stemmer til valget eller ej. En god sag for medierne, fordi det er lige så nemt at følge med i som Vild med dans. Det er en flot indsats i demokratiets navn, nogle af de største danske kommuner gør, når de virkelig sørger for at komme ud på gadeplan og gøre det nemmere at stemme, uanset om man har en adresse eller ej. Det gælder for eksempel den mobile stemmebus i København, som kommer der, hvor hjemløse og socialt udsatte holder til og udsteder billedlegitimation til de borgere, som ingen har, så de kan brevstemme. Men desværre er det, at socialt udsatte også kan stemme og have en politisk holdning nærmest blevet til en fortløbende realityserie, som kører i samtlige medier. Og målgruppen for udsendelserne er ikke de socialt udsatte borgere; det er alle andre. Det sociale område fortjener bedre end at være underholdning. Der bør sættes fokus på de sociale problemer, vi skal have løst. For uanset hvor mange stemmer, der kommer fra kanten, som det så populært hedder i disse dage, så flytter det ikke noget, når kommunalbestyrelser og regioner skal vælge, om de vil prioritere varmestuer eller børnehaver og hofteoperationer eller socialsygeplejersker. Selv hvis alle socialt udsatte stemmer, er der stadig kun de samme partier, og de vil stadig være i mindretal og uden samme adgang til magthaverne som de toneangivende repræsentanter fra middelklassen. Hus Forbi har måned efter måned dokumenteret, at der med enkelte undtagelser, som for eksempel Regions Hovedstadens investering i en tuberkulosebus, gælder et flertalstyranni, som holder udsatte udenfor. Hver gang staten i de forløbne fire år har støttet socialt udsatte, har kommunerne sparet endnu større beløb på dem. En undersøgelse blandt eleverne på Kofoeds Skole viser, at socialt udsatte mennesker faktisk er mere intelligente end gennemsnittet. Så de kan sagtens gennemskue flertalstyranniet. Hvis de ikke stemmer, er det for de flestes vedkommende et bevidst valg, der er lige så reelt som det, alle andre træffer. Så hvis du vil ændre noget, er du nødt til at se indad og overveje, hvad du selv kan gøre, i stedet for bare at se Stemmer på Kanten. Brug valget til at sætte de socialt udsatte på den lokalpolitiske dagsorden. Gå til valgmøderne og spørg ind til forholdene for de socialt udsatte. Skriv læserbreve om det. Tag det op i de sociale medier. Hvis en politiker skriver på Facebook, at han har skaffet fem millioner kroner til den lokale foldboldklub, så spørg på vedkommendes profil, hvad politikeren har gjort for de socialt udsatte. Spørg i det hele taget alle politikerne. Og hvis de ikke gør noget, så straf dem i stemmeboksen. Poul Struve Nielsen, redaktør 4 11 SKAT giver sig Endelig og efter en dom i landsskatteretten har Skat bøjet sig. Der trækkes ikke længere kroner fra kontanthjælpsmodtagere, når det betyder, at de har under kroner tilbage om måneden. På Christiania Flere og flere hjemløse og psykisk syge opholder sig på Christiania, fordi de føler sig bedre accepteret der. Hus Forbi sætter fokus på alternative samfund. Nu Christiania, i næste måned Thylejren. 5 Socialt udsatte er mere intelligente 18 Følg Hus Forbi-sælger Nikolajs kamp for at blive i sin lejlighed 20 Randi Marcussen vogtede målet, da Danmark i Polen for første gang stillede med et hjemløselandshold i fodbold for kvinder 28 Holger E. Henriksen mindes 31 x-ord og soduku 32 Ny hus forbi-sælger Kommunalvalg 2013 Steen Rosenquist er socialt udsat, tidligere stofbruger og aktiv i de hjemløses organisation, SAND. Han har altid stemt til kommunalvalget. I år slår han et slag for demokratiet. Hjemløse og deres hunde Hjemløsekalenderen 2014 handler om hjemløse og deres hunde. Læs mere om hjemløse og deres hunde her, og se et eksempel på, hvordan en måned i kalenderen tager sig ud. Det nytter jo bare ikke noget at vente til 2020 med at få et resultat. Hjemløsejournalist Elvis Odin Teddy Bjarne Rasmussen til socialminister Annette Vilhelmsen (SF) om de sociale 2020-mål. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte? Send en mail til Det koster kroner at få sit firmalogo med. v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 3

3 danmark lever ikke op til fn-mål FN s 2015-mål om bedre sanitære forhold gælder også hjemløse af Poul Struve Nielsen foto Poul Struve Nielsen 'Nåleparken' i Aarhus er et eksempel på, at stofbrugere og hjemløse ikke har ordentlige sanitære forhold. På selveste dagen for kommunalvalget i år, den 19. november, bliver de danske lokalpolitikere mindet om, at de ikke lever op til FN s 2015-mål overfor de hjemløse borgere. Kommunalvalget falder nemlig på FN s officielle toiletdag (World Toilet Day). Danmark har med sin tilslutning til FN's 2015-mål forpligtet sig til at halvere andelen af mennesker, der lever uden adgang til drikkevand og ordentlige sanitære forhold. Men det lever Danmark ikke op til, for toiletforholdene er blevet forringet for det stigende antal hjemløse mennesker, der lever i Danmark. Det er et alvorligt svigt, mener Nynne Nørup, civilingeniør i miljøteknologi og frivillig hos Ingeniører uden Grænser: - Vi arbejder normalt med projekter i udviklingslande eller i katastrofeområder, men ordentlige toiletforhold og i det hele taget adgang til et toilet er ikke kun noget, man har krav på, hvis man bor i et udviklingsland. Det har man også, hvis man bor i Danmark, siger Nynne Nørup. - Og det er ikke kun folk med en bolig, der har krav på ordentlige sanitære forhold, tilføjer hun. Fordi der er blevet færre offentlige toiletter, og adgangen til toiletterne er blevet sværere på grund af betaling, lever de danske politikere således ikke op til FN s 2015-mål, når det gælder behandlingen af de hjemløse borgere. Læs mere om dagen SKAT giver sig Slut med at tvangsindkræve skattegæld af Tine Sejbæk Snart vil det atter blive muligt for folk i økonomisk nød at få henstand med indregnet restskat. SKAT ændrer deres praksis efter en kendelse i Landsskatteretten, der underkender SKATs nuværende måde at gøre tingene på. Siden januar 2013 har SKAT tvangsindkrævet skattegæld hos kontanthjælpsmodtagere og andre økonomisk trængte uden at skele til, hvor lidt de derefter havde at leve for. Den gruppe mennesker har ellers før 2013 kunnet få henstand, men det var slut fra årsskiftet. Nu skulle alle, høj som lav, trækkes op til kroner om måneden. Og det har betydet, at folk, der i forvejen havde en yderst spinkel økonomi, ofte har siddet tilbage med rådighedsbeløb under kroner. Med deraf følgende risiko for hjemløshed og udstødelse. Skatteministeriet indførte den nye praksis, fordi man ikke mente, det var lovligt at give disse mennesker henstand trods deres trængte økonomi. Kendelse danner præcedens I september afsagde Landsskatteretten kendelse om, at det ikke passer - der ER faktisk hjemmel allerede nu i Kildeskatteloven til at give borgerne henstand. Retten omgjorde SKATs afgørelse i en konkret sag - og skrev, at den afgørelse skulle danne præcedens. Det skete efter, at socialrådgiver René Nielsen fra Missionen Blandt Hjemløse på vegne af en borger, Benjamin Candanell, klagede over skattepraksissen. Benjamin havde i perioder kun 36 kroner om dagen til rådighed til mad, tøj, transport og alle uforudsete udgifter, når SKAT havde trukket af hans kontanthjælp. Og det var selvfølgelig ikke holdbart. Landsskatteretten skyndte sig derfor at hastebehandle sagen. Og mange kunne ånde lettet op, da retten kom frem til, at SKATs praksis ikke havde bund i loven, og Landsskatteretten anså borgeren for velfærdstruet. Ny forskudsopgørelse på vej Spørgsmålet var så blot: Hvad nu? Ville SKAT øjeblikkeligt holde op med at trække restskat fra folk på overførselsindkomst? Eller skulle hver enkelt borger bruge måneder på at klage? Kort før Hus Forbis deadline kom det længe ventede svar: Hvis du er kontanthjælpsmodtager eller på anden måde har en meget lav indkomst, og hvis du allerede tidligere i år har ansøgt SKAT om at få henstand med restskat, så er der en løsning nu. Til de personer udsender SKAT automatisk en ny forskudsopgørelse. Det drejer sig ifølge SKAT om mennesker. De berørte skulle cirka medio oktober have fået tilsendt en ny forskudsopgørelse på papir, og den nye skatteprocent bliver automatisk meddelt den myndighed, der udbetaler personernes sociale ydelse. Man går altså ind og regulerer personernes skatteprocent, så de får mere end normalt udbetalt af for eksempel deres kontanthjælp. I nogle tilfælde vil det ikke være nok at efterregulere skatteprocenten resten af 2013, og så vil det beløb, som SKAT stadig skylder personen, blive udbetalt til borgerens NemKonto. SKAT lover, at der ikke vil ske modregning af anden gæld - så selvom man skulle skylde for togbøder eller andet, får man stadig sine penge tilbage. Personer, der ikke tidligere i 2013 har søgt om henstand, kan fortsat søge om henstand for Disse anmodninger om henstand vil blive behandlet efter de samme procedurer og principper, skriver Klaus Østergård Jensen, kontorchef i SKAT, til Hus Forbi. Det betyder altså, at hvis man endnu ikke har søgt henstand eller klaget, skal man gøre det nu. Og inden 31. december. - I Missionen Blandt Hjemløse er vi selvfølgelig glade for, at de borgere, der allerede har søgt om henstand, får den nu. Vi undrer os dog over, at borgere, der ikke har haft de nødvendige ressourcer til at søge denne meget udsatte gruppe stadig selv skal rette henvendelse for at få rettet op på den forkerte indregning. Vi ønsker, at SKAT på samme vis sender en korrigeret forskudsopgørelse til dem og at fristen for at søge henstand i øvrigt bliver længere end blot til den 31. december, siger René Nielsen. Tilbagebetaling er ikke formue Og hvem er så i tilstrækkelig økonomisk nød til, at de kan få henstand med restskat og gammel skattegæld? Anita Hørby Normann Rasmussen, kontorchef i SKAT, fortæller, at det af praktiske grunde vil være den persongruppe, som SKAT ikke kan indgå betalingsordninger med eller ikke kan foretage lønindeholdelse hos. Som udgangspunkt personer, der tjener under kr. for ikke-forsørgere og kr. for forsørgere. - Derudover kan der også foretages en konkret vurdering af den enkeltes situation, der kan bevirke, at der kan bevilges henstand, oplyser hun. Socialrådgiver René Nielsen er glad for, at pengene, der er trukket i år, vil blive betalt tilbage til borgerne. Han kunne dog ønske, at det ville ske med renter. Og så er der en ting, der bekymrer ham. Vil de ekstra penge, som nogle kontanthjælpsmodtagere får indsat på deres Nemkonto, blive betragtet som formue og derfor blive modregnet I borgernes ledighedsydelse? - Det må ikke ske. De mennesker har gennem 2013 været ude at låne til højre og venstre for at klare sig igennem på grund af SKATs praksis. Så i Missionen Blandt Hjemløse arbejder vi på, at tilbagebetalingen ikke vil blive betragtet som formue, siger han. sådan får en social udsat sine penge tilbage fra skat Hvis man er en af de ramte, der siden 1. januar 2013 har skullet leve af meget lidt på grund af SKATs praksis med at tvangsindkræve restskat, kan man nu søge om henstand. Det skal gøres inden 31. december Man kan ringe på tlf Har man i forvejen klaget/søgt henstand i år, skal man holde øje med, om man har fået tilsendt en ny forskudsopgørelse i oktober og at skatteprocenten er reguleret, så man får mere udbetalt resten af året. Er der tvivl om noget, kan man kontakte: Den Sociale Retshjælp har afdelinger både i København og Århus, tlf eller Missionen Blandt Hjemløse, tlf Socialt udsatte er mere intelligente Det viser undersøgelse blandt elever på Kofoeds Skole 11 hjemløse og udsatte borgere er nu parate til at flytte ind i en nyrenoveret, kommunal ejendom i midtbyen. Dermed er der taget endnu et skridt hen i mod en målsætning om at etablere flere små og billige boliger til udsatte grupper i Aarhus, skriver socialforvaltningen i Aarhus i en pressemeddelelse. Bag projektet står Ejendomme, der ejer bygningen, i samarbejde med Socialforvaltningen, som dermed får opfyldt en del af målsætningen fra Hjemløseplanen om at På baggrund af notater fra møder med omkring 600 elever har vejleder og konsulent på Kofoeds Skole, Claus Clausen, registreret, at 5-6 procent af skolens elever ville kunne indfri optagelseskravet til MENSA. Det er mere end dobbelt så mange som landsgennemsnittet, skriver Claus Clausen i en kommentar i det seneste nummer af Socialrådgiveren. I gennemsnit har cirka to procent af befolkningen en intelligenskvotient på over 130. Det er det, som skal til for at blive medlem af MENSA, som er en forening for højtbegavede mennesker. Kofoeds Skole er en skole for arbejdsløse og socialt udsatte mennesker. Umiddelbart skulle man ikke tro, at man blandt skolens elever skulle finde en høj repræsentation af højt intelligente mennesker, men det er ikke desto mindre den iagttagelse, som Claus Clausen altså nu har gjort. Intelligensressource - På baggrund af mine iagttagelser kan jeg sige, at det ser ud til, at der er en overhyppighed af usædvanligt begavede mennesker blandt Kofoeds Skoles elever. Hvis det ved nærmere undersøgelse viser sig at være rigtigt, står vi altså med en stor intelligensressource, der ikke bliver udnyttet, siger Claus Clausen. Kofoeds Skole er i gang med at undersøge mulighederne for at lave et projekt, der kan hjælpe højt begavede elever til at bruge deres intelligensressourcer bedre. Skæve boliger i Aarhus C Men der er stadig brug for små, billige boliger etablere små, billige såkaldte skæve boliger. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med i alt 4,4 millioner kroner. - Skæve boliger i Søgade er nok et lille men til gengæld meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Aarhus har desperat brug for små og billige boliger til et stigende antal hjemløse og udsatte borgere, siger socialog beskæftigelsesrådmand Hans Halvorsen i pressemeddelelsen. foto Mette Kramer Kristensen Hus Forbi samler ind til varmt tøj Nu bliver det koldt Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi-sælger er på gaden hver eneste dag. Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler. Britta og Allan er lunt klædt på takket være de bidrag, vi modtog sidste år. Men vi har også brug for at klæde de mange nye sælgere i varmt tøj for vinteren. Støt de hjemløse med et bidrag på konto i Arbejdernes Landsbank. 4 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 5

4 Høj af demokrati af Thilde Baden Rasmussen foto Lars Ertner - Hvis du ikke stemmer og tager stilling til samfundet og dit liv, så kan du heller ikke tillade dig at brokke dig, fastslår 59-årige Steen Rosenquist. Han er vokset op med dette mantra i en familie, hvor farfarens fortid som fagforeningsmand satte sine tydelige præg. Retten til at stemme ligger så dybt i Steen, at han, uanset hvor langt ude han har været i stofmisbrug, hjemløshed og kriminalitet, altid har sat sit kryds på stemmesedlen til kommunalvalget. - På nær én enkelt gang, hvor jeg simpelthen ikke havde kræfter nok og hverken kunne Alle stemmer er vigtige også dem fra hjemløse og socialt udsatte. Det mener eks-narkoman Steen Rosenquist, der får et kick af at slå et slag for demokratiet, når han forsøger at få de mest udsatte danskere til stemmeurnerne ved kommunalvalget - Krydset på stemmesedlen er en mulighed for at sige: Hallo, jeg er her også gå eller stå, husker Steen og slår nærmest skamfuldt blikket i bordet. - Krydset på stemmesedlen er en mulighed for at sige: Hallo, jeg er her også, tilføjer Steen bestemt, banker i bordet og fortsætter: - Men problemet er, at mange på bunden af samfundet har mistet troen på, at de også har noget at skulle have sagt. Derfor er Steen gået aktivt ind i kampagnen Stemmer på Kanten, som den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, er initiativtager til. Kampagnen vil forsøge at få bugt med den dårlige statistik fra sidste kommunalvalg, hvor kun hver tredje bistandsmodtager fandt vej til stemmeurnerne. Kommunen styrer dit liv - Det er en vigtig opgave at give de mest udsatte følelsen af, at det her rykker, og at de har en indflydelse på tingene omkring dem, siger Steen, der er førtidspensionist, men bestemt ikke sidder stille. Han er både formand for SVID (Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark) og aktiv i de hjemløses organisation, SAND. Steen pointerer, at det for netop denne målgruppe er vigtigt at stemme ved kommu- nalvalget. For den politik, der bliver ført i kommunen, er altafgørende, hvis du står på kanten af samfundet. Det er blandt andet kommunen, der afgør, hvem der er berettiget til bistands- og kontanthjælp. En anden væsentlig faktor er sagsbehandlingen, som Steen mener, er under al kritik mange steder. Det er meningen, at forskellige instanser som for eksempel jobcenter, misbrugscenter og bostøttetilbud skal arbejde sammen, men ofte sker det ikke. - Man føler sig som kastebold i systemet. Den ene sagsbehandler ved ikke, hvad den anden siger, og man får ikke svar på sine spørgsmål, fortæller Steen og ryster på hovedet. Han har svært ved at få øje på, at der skulle være sket væsentlige forbedringer i systemet siden dengang for 19 år siden, hvor han selv var misbruger og med egne ord rendte kommunerne på dørene. - Det er lige før, at hvis jeg skulle vælge mellem folketingsvalg og kommunalvalg hvilket heldigvis ikke er tilfældet så ville jeg vælge det kommunale. Ved folketingsvalg kan man godt føle, at ens stemme drukner lidt i det store demokrati, hvorimod det er - Det er som om, politikerne bliver mere forstående, når de hører historierne fra deres egne borgere. nemmere at mærke forandringerne i lokalsamfundet, vurderer Steen. Politikere positive og chokerede For at få de socialt udsatte til at sætte deres kryds på valgdagen vil Stemmer på Kanten blandt andet arrangere vælger- og debatmøder på væresteder, værtshuse og forsorgshjem, da det er her, målgruppen er. Indtil videre har det ikke været et problem at få politikerne til at bakke op om projektet. Og selvom Steen har bemærket, at repræsentanterne fra de politiske partier er påpasselige med at love noget, så synes han, at det virker til, at de rent faktisk lytter. - Det er som om, politikerne bliver mere forstående, når de hører historierne fra deres egne borgere. Ja, nogle bliver endda chokerede og undskylder, forklarer Steen. Han mener, det er sundt for politikerne at få sat ansigter på en vælgergruppe, som de sjældent er i kontakt med. Således kommer politikerne også til at stå til ansvar. For Steen tror, at en af årsagerne til den begrænsede fokus på de socialt udsatte og hjemløse, er, at det ikke er dem, der brokker sig, da de kæmper med så mange andre ting i livet. Hvorimod eksempelvis velhavende børnefamilier nok skal lade høre fra sig, hvis de ikke får vuggestueplads til tiden, eller undervisningen i børnenes skole ikke er god nok. Dertil kommer, at der heller ikke er mange stemmer at hente hos de socialt udsatte, når størstedelen undlader at bruge deres stemme. Væk med magtesløshed Steen mener, at politikerne har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at nedprioritere de socialt udsatte. For ifølge ham vil en indsats på området være en langsigtet investering, der i sidste ende sparer samfundet for bistandskroner, pladser på opholdssteder, tvangsfjernelser af børn og andre dyre indsatser. - Hvis de socialt udsatte bliver mere synlige i vælgerskaren, vil politikernes prioriteringer formentlig også ændre sig, gisner Steen optimistisk. - Hvis vi kan få 70 procent af denne målgruppe til stemmeurnerne, så er det rigtigt godt, og jeg tror, vi vil kunne mærke forandringerne. For det vil rykke noget i kommunalbestyrelserne, hvis denne befolkningsgruppe stemmer dem ind, der taler deres sag. Steen smiler ved tanken om den høje stemmeprocent, der svarer til den generelle opbakning ved et kommunalvalg. Men forude venter stadig et stort arbejde. - Det gælder om at få bugt med den magtesløshed, mange har. De føler, at de render hovedet mod en mur, hver gang de kommer i kontakt med systemet. Det er vigtigt, at de får følelsen af at være en del af samfundet. Hvis bare de kan finde lysten og overskuddet til at sætte et kryds, så er der forhåbentlig andre, der har kræfterne til at føre deres kamp videre, siger Steen. De udsatte bliver stemt ud Zornig om TUBA, fodbold og offentlige toiletter af Thilde Baden Rasmussen Den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, har stjålet mediebilledet i denne kommunale valgkamp. Hus Forbi får også lige stillet et par spørgsmål mellem tvinterviewene. Hvorfor har du valgt at gå ind i kampen for at få hjemløse og socialt udsatte til stemmeurnerne ved kommunalvalget? - Fordi jeg kan se, at hjemløse og socialt udsatte bliver nedprioriteret, når de politiske beslutninger skal tages om, hvordan vi bruger vores fælles penge. Når man for eksempel lukker et sted som TUBA i Guldborgsund (Lolland og Falster), der tilbyder hjælp til børn af alkoholikere, hvilket koster kroner om året, og i stedet bruger 15 millioner kroner på foldboldbaner, så er det de udsatte, der bliver stemt ud af politikerne. Når det er sådan, hænger det sammen med, at de socialt udsatte ikke stemmer, så det er politisk omkostningsfrit at vælge dem fra. Derfor er det så vigtigt, at hjemløse og socialt udsatte stemmer. Tænk på Københavns toiletpolitik. Det koster penge at forrette sin nødtørft. Hvis man har 20 kroner om dagen at leve for, så er det nok ikke der, man bruger mønterne. Var der mon hjemløse og socialt udsatte med til at træffe beslutningen om, at det skal koste penge at gå på offentlige toiletter i København? Det er enormt vigtigt, at man bruger sin stemme, også selvom man lever på kanten. Ellers bliver man hurtigt skubbet over den. Og jeg bryder mig ikke om et samfund, der ikke værner om de svageste. Heldigvis har vi et demokrati, der giver hver borger en stemme, uanset hvor man er i livet. Det er om at bruge den. I satser på, at 42 procent af kontanthjælpsmodtagerne vil stemme - flytter de stemmer reelt set noget politisk? - Ja, det er rigtigt, at vi har sagt 42 procent, altså 10 procent flere end ved sidste valg. Men det er ikke så vigtigt, hvad procentsatsen præcis bliver. Det vigtigste er, at vi får flyttet det politiske fokus mod de socialt udsatte. Politikerne skal blive mere opmærksomme på og gå i dialog med de udsatte, når de skal formulere politiske beslutninger - og det kan flere stemmer og en synlig kampagne som Stemmer på Kanten påvirke. Målet er, at vi får en bedre socialpolitik, som er indrettet efter og på de socialt udsattes vilkår og ønsker. Hvordan man måler, om det sker, er straks sværere. Kan Stemmer på Kanten også flytte stemmer hos den brede middelklasse? - Jeg er helt sikker på, at kampagnen Stemmer på Kanten skaber en større socialpolitisk bevidsthed i den brede middelklasse. Det hører og ser jeg hver dag. Om den flytter stemmer, ved jeg ikke. Det er heller ikke afgørende. Det afgørende er, om hvert enkelt parti får et stærkere fokus på socialpolitikken og prioriterer indsatsen over for de socialt udsatte højere og det mærker jeg, er et ønske hos mange af politikerne i alle partier. Den bevidsthed kan gøre det lettere at skabe brede flertal for socialpolitiske tiltag, der rent faktisk gør en positiv forskel for de socialt udsatte. Og det er måske det, jeg er mest spændt på at se, om vil ske, når valget er overstået. 6 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 7

5 Det betyder noget Danskere, Hus Forbi har mødt på gaden, vil støtte hjemløse og udsatte Tekst og foto Thilde Baden Rasmussen Birthe Bang, 76 år. Herlev. Hvad betyder hjemløse og socialt udsatte, når du sætter dit kryds til kommunalvalget? Jamen, det betyder noget. Jeg arbejder selv i en genbrugsbutik for Samvirkende Menighedsplejer for at hjælpe. Det er måske ikke lige hjemløse, der bliver støttet dér, men andre udsatte personer. Jeg er også socialt bevidst, når jeg sætter mit kryds. Hvad mener du, der er mest brug for i din kommune: En ny børnehave, varmestue eller plejehjem? Mine synspunkter og behov er rykket med alderen, så det er ikke så meget børnehaver, jeg har brug for. Jeg har gode erfaringer med plejehjem og ved ikke lige, om der er behov for varmestuer i Herlev. Det er måske mere i København, men jeg går da ind for, at der er nogle steder, hvor de hjemløse kan opholde sig. Helge Kromann, 53 år. Silkeborg. Hvad betyder hjemløse og socialt udsatte, når du sætter dit kryds til kommunalvalget? Jeg sætter jo mit kryds ved nogen, der fører en socialt ansvarlig politik, så det er noget, jeg tænker over. Vi er enormt heldige i Danmark. Jeg rejser lidt rundt i verden engang imellem og ser, at det ikke ser for godt ud alle steder. Herhjemme har vi noget et socialt sikkerhedsnet, og det skal vi huske at tænke på og holde fast i. Og maskerne i nettet må i hvert fald ikke blive større, for de er store nok. Hvad mener du, der er mest brug for i din kommune: En ny børnehave, varmestue eller plejehjem? Det ved jeg ikke, for jeg ved ikke engang, om vi har en varmestue eller har brug for det? Selvom vi da har nogen, der sælger Hus Forbi, men jeg ville nok sige en børnehave. Knud Ælmholt, 47 år. Århus. Hvad betyder hjemløse og socialt udsatte, når du sætter dit kryds til kommunalvalget? Det har ikke så stor en betydning, når jeg sætter mit kryds. For det er ikke noget, der er så meget fokus på for mit vedkommende. Det kan godt være, at jeg ville have lidt mere fokus på området, hvis der var mere oplysning om det, men som det er nu, er det er ikke lige det, jeg tænker over. Jeg går i stedet op i velfærd, børne- og ældrevilkår. Hvad mener du, der er mest brug for i din kommune: En ny børnehave, varmestue eller plejehjem? Jeg kunne såmænd godt finde på at sige en varmestue, for det er bestemt noget, der er super vigtigt. Jeg ser især mange Hus Forbi-sælgere rundt omkring. Johanne Hadsbjerg, 26 år. Vordingborg. Hvad betyder hjemløse og socialt udsatte, når du sætter dit kryds til kommunalvalget? Det betyder noget, for sådan helt generelt, synes jeg, at det er vigtigt at være socialt bevidst og tænke på andre. Hvad mener du, der er mest brug for i din kommune: En ny børnehave, varmestue eller plejehjem? Jeg ville umiddelbart sige en varmestue. For jeg ved faktisk ikke, om der findes én, og jeg ser i hvert fald nogen, der står på gaden, og det ligner, at de ikke har et sted at tage hen. Helle Danielsen, 42 år. Århus. Hvad betyder hjemløse og socialt udsatte, når du sætter dit kryds til kommunalvalget? Det betyder rigtig meget for mig. Fordi jeg er af den overbevisning, at vi lever i et land, hvor der skal være plads til alle, uanset hvor heldigt vi kommer fra start og at nogle er endt, hvor de er, det er langt fra deres egen skyld, så jeg vil gerne betale lidt mere i skat, for at vi alle sammen kan have det så godt, som jeg selv har det. Hvad mener du, der er mest brug for i din kommune: En ny børnehave, varmestue eller plejehjem? Jeg vil nok helst have alle tre ting, men det kan jeg selvfølgelig ikke få, fordi du stiller et ultimatum op. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke kender til, hvor meget der mangler af varmestuer og den slags i Århus og heller ikke plejehjem, for det er ikke noget, jeg har været i forbindelse med selv. Børnehaver tror jeg, at vi har okay af. Jeg ved da godt, at nogle synes, de er overfyldte og sådan, men de børn, der kommer der, skal nok klare sig. Det må derfor blive de to andre ting, jeg ville satse på. Hvis jeg skal sige én ting, så siger jeg varmestuer, fordi det her skal i Hus Forbi. Kasper Smed Hansen, 19 år. Esbjerg. Hvad betyder hjemløse og socialt udsatte, når du sætter dit kryds til kommunalvalget? Jeg er sømand og på vej ud at sejle, så jeg er ikke hjemme til at sætte mit kryds. Men altså, det er ikke noget, jeg tænker på til hverdag, så hvis jeg skulle stemme, ville det nok ikke betyde så meget. Hvad mener du, der er mest brug for i din kommune: En ny børnehave, varmestue eller plejehjem? Det, tror jeg, ville være en børnehave, for jeg tror ikke, at vi har så mange hjemløse i Esbjerg. Else Fabricius, 64 år. København. Hvad betyder hjemløse og socialt udsatte, når du sætter dit kryds til kommunalvalget? Det har jeg ikke sådan lige overvejet, så det kan jeg ikke sige noget om. Hvad mener du, der er mest brug for i din kommune: En ny børnehave, varmestue eller plejehjem? Det kommer vel an på, hvad der er mest behov for. Jeg går ud fra, at der ikke er så mange varmestuer, så det ville da være en god ting. Københavns Kommune har i forbindelse med kommunal- og regionsvalget den 19. november ansat 11 såkaldte demokratikonsulenter, som arbejder opsøgende for at nå ud til de befolkningsgrupper, der ikke brugte deres stemme ved valget i Det drejer sig om de unge førstegangsvælgere, borgere med en anden etnisk baggrund og de socialt udsatte. - I forhold til de socialt udsatte samarbejder vi med Socialforvaltningen, Center for Udsatte Voksne og Familier samt en lang række frivilligorganisationer, der driver Gennem årets første ti måneder har Hus Forbi bragt en borgmesterrunde, hvor hjemløsejournalister i samarbejde med professionelle journalister har interviewet borgmestre i ti danske kommuner. Som afrunding på Hus Forbis valgdækning i 2013 har en hjemløsejournalist været omkring socialministeriet for at interviewe socialminister Annette Vilhelmsen. Demokratikonsulenter og stemmebus Københavns Kommune hjælper udsatte med at stemme boformer, herberger og væresteder. Planen er, at disse steder arrangerer valgmøder, og at vi dagen efter kommer ud med kampagnebussen BRUG DIN STEMME, hvor de kan afgive deres stemme, eller arrangerer brevstemmevalg på stedet, hvor målgruppen rent fysisk er, fortæller Thomas Hye-Knudsen. Han er demokratikonsulent i Københavns Kommune og har ansvaret for at koordinere indsatsen i forhold til de udsatte borgere. Sit kendskab til gruppen har han blandt andet som tidligere redaktør af Hus Forbi. Thomas Hye-Knudsen fremhæver, at flere af disse vælgere måske ikke selv er opsøgende på selve valgdagen, hvorfor kommunen opfordrer til, at de socialt udsatte afgiver deres stemme allerede nu. - Det er vigtigt, at alle i samfundet stemmer. Socialt udsattes stemmer er mindst lige så vigtige som andres, fordi demokratiet bliver udfordret, hvis nogle befolkningsgrupper ikke deltager. Og så er et valg en oplagt mulighed for at understrege, at deres stemmer kan få indflydelse på deres hverdag og vilkår, mener han. Indtil videre er Thomas Hye- Knudsen meget optimistisk Vi skal have nogle resultater omkring den store interesse, han oplever i miljøet. Han håber, at kommunen med de nye muligheder for at lave mobile valgsteder, som eksempelvis stemmebussen, kan nå ud til endnu flere socialt udsatte. Pengene til socialt udsatte bruges uhensigtsmæssigt i dag, erkender socialminister Annette Vilhelmsen (SF) Københavns Kommune samarbejder og koordinerer med Stemmer på Kanten, for eksempel i forhold til hvilke væresteder, der besøges osv. Og selvom Stemmer på Kanten opfordrer folk til at stemme, så er det i sidste ende kommunens ansvar at indhente stemmerne. af Elvis Odin Teddy Bjarne Rasmussen og Peter Andersen foto Lars Ertner Odense Kommune har fået færre hjemløse de sidste to år ifølge den seneste officielle hjemløsetælling. Hjemløsejournalisten Elvis Odin Teddy Bjarne Rasmussen er en af de hjemløse, der har fået en bolig. Men som han siger: - Jeg er stavnsbundet, jeg sover der, det er det eneste. Jeg har posttraumatisk stress og er angst for at komme hjem i lejligheden. Jeg er sådan set stadig hjemløs. Som han konstaterer, er mange hjemløse slet ikke registreret. Andre vigtigere emner for Elvis er flere penge til, at udsatte børn kan komme på sommerferie, længere åbningstid i varmestuerne om vinteren, varmt tøj til de ældre hjemløse, en forstærket indsats for de psykisk syge, så de ikke bare får mere medicin og bliver sendt væk. Annette Vilhelmsen: Elvis, skal jeg nå at svare på noget af det der? Det er rigtig spændende at høre om, og jeg går ud fra, at du gerne vil høre, hvad jeg vil gøre som 8 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 9

6 minister. Du nævner flere ting. Elvis: Men det handler om det samme, det handler om at hjælpe de svage. Annette: Sådan hører jeg det også. Du får nævnt børn, som er nogle af de mest udsatte overhovedet. Og hvordan kan man sikre, at cafeerne har åbent, så man kan holde varmen og få noget at spise. Noget, som andre borgere ikke tænker over. Du påpeger noget basalt. At når vi har et velfærdssamfund, anvender vi så midlerne hensigtsmæssigt? Og hvis I fryser og bliver syge og skal i behandling, er det uhensigtsmæssigt. Du må hellere tale dansk Elvis: Hvis vi ikke kan hjælpe de udsatte i dag, kan vi heller ikke hjælpe deres børn. Det nytter ikke noget, vi bare tager børnene fra dem og sender dem i familiepleje. Annette: I forbindelse med de sociale 2020-mål. Elvis: Det ved jeg ikke, hvad er, så må du hellere tale dansk. Annette: Jeg vil forklare hvad det er. Jeg er langt hen ad vejen enig i dine betragtninger. Og hvad kan jeg så gøre som minister? Da jeg sad som kommunalpolitiker, kunne jeg sige, at andre burde gøre noget. Det kan jeg ikke længere. Så nu har vi lanceret de sociale 2020-mål. Vi skulle have styr på økonomien, så vi lavede nogle økonomiske 2020-mål, altså hvordan vi vil have, at økonomien ser ud frem til år Det har vi også gjort i forhold til miljøet. Og nu har vi så gjort det på det sociale område. Elvis: Det nytter jo bare ikke noget at vente til 2020 med at nå et resultat. Annette: Lad mig nu fortælle. I det finanslovsforslag, vi har lagt frem, er der sat 70 millioner kroner af til udsatte børn, for skal vi have gjort noget ved denne situation, skal vi have fat i børnene og de unge. Du siger det jo selv. Deres fritidsmuligheder, deres uddannelse, deres sundhedssituation er væsentligt dårligere end andres, og de kommer fra familier, som i forvejen er udsatte. Vi vil have, at anbringelser foregår ordentligt og at de får mulighed for at kunne klare sig i skolen. Det er noget af det, der ligger i 2020-målene. Men jeg skal kunne måles på det her om et år, hvis du spørger mig igen til den tid. Elvis: Hvad vil du gøre, så de 70 millioner kroner ikke bare går til administrativt arbejde? Jeg kender de unge Annette: Det er interessant, at vi har fået opbygget sådan en mistillid til, at velfærdssamfundet faktisk vil os det gode. Når jeg får afsat 70 millioner, er det min ambition, at de skal ud at arbejde for børn og unge. Det er ikke min ambition, at de skal bruges til administration. Elvis: Hvordan vil du undgå det? Annette: Jeg har arbejdet mange år med udsatte unge. Jeg kender dem godt. Jeg har hørt, hvad de efterspørger. Der skal være kvalitet i anbringelserne, medarbejderne skal være dygtige, og målet er, at de på lige vilkår med andre børn og unge får en fremtid. De skal kunne klare sig i skolen. Jeg kan spørge kommunerne, hvad de har tænkt sig at gøre, og jeg kan efterfølgende spørge, om de har gjort det. Elvis: Jeg kom på specialskole i 4. klasse, jeg kunne hverken regne, læse eller skrive, og uden specialskolen havde jeg aldrig lært at skrive mit eget navn. Annette: Men hvis skolen havde villet, havde de jo kunnet gribe ind før 4. klasse. Elvis: De vidste udmærket, hvordan der var hjemme hos os. Min storesøster, som er to år ældre end mig, var både min mor og min søster. Der var ingen i skolen, der sagde: Er der noget, vi kan gøre for at hjælpe dig? Nej, de sagde: Sæt dig ned bagved. Annette: Vi har fået en folkeskolereform, og nu vil jeg bruge 70 millioner. Vi er nogle i den her regering, der siger, nu må vi handle, og vi skal have nogle resultater. Alle kommuner har sparet Peter Andersen: Med hjemløsestrategien blev der delt en halv milliard kroner ud til kommunerne, men de sparede langt mere andre steder på det sociale område. Hvordan vil du sikre, at kommunerne ikke gør det samme igen? Annette: Vi skal huske, at hele Danmark har været i en svær økonomisk situation, så alle kommuner har sparet, og mange mennesker er blevet fyret. Det er ikke, fordi de sidder og tænker: Hvordan kan vi gøre det værst? Men når jeg bevilger penge, vil jeg sikre mig, at der sker noget. Med pengene til hjemløsestrategien har vi for første gang fået viden om, hvorfor hjemløshed vokser og hvorfor, det kan være så svært at fastholde en bolig. Og det er et stort skridt. Elvis: I Odense har der ligget 120 millioner i en pulje til at bygge boliger, hvorfor skal de penge gemmes væk? Annette: Det gode er, at vi nu ved, hvem der er hjemløs. De er ikke bare hjemløse, mange har fysiske problemer, misbrugsproblemer, får forkert medicin. Det vigtigste er, at man kan være i sin bolig, for så kan man begynde at tage sin medicin regelmæssigt og måske komme ud af misbruget. At kommunerne har svigtet, er jeg meget enig i, for det er en kommunal opgave at sørge for, at der er boliger. Men det er ikke kun boligen, hvis man er angst og ikke kan være i den, hjælper det jo ikke noget. Da Annette Vilhelmsen opfordrer til, at de socialt udsatte blander sig i kommunalvalget, siger Elvis: Ja, vi snakkede om muligheden for at kunne afgive vores stemme i Kirkens Korshærs varmestuen, hvor vi kommer. Men vi fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi vi skulle have en bås op at stå. Det kan jeg ikke forstå. Jeg har siddet i fængsel, hvor jeg kunne brevstemme. Vi burde kunne få Peter Præst, vores gadepræst, som kommer rundt til alle os udsatte i Odense, til at gå rundt og samle brevstemmer. Annette: Der er sat penge af til, at man kan stemme andre steder, så det burde I kunne. hus forbis team: Elvis Odin Teddy Bjarne Rasmussen er hjemløsejournalisten. Han har levet blandt gadens folk i Odense i mange år. Han har også boet på gaden, men har fået en akutlejlighed. Peter Andersen er journalist og har arbejdet for blandt andet 3F og FOA. Han har været tilknyttet Hus Forbi siden begyndelsen af THY Christiania og Thy-lejren er de to mest kendte alternative boformer i Danmark. De opstod begge i starten af 1970'erne og bygger på samme værdier nemlig at der skal være plads til at være anderledes og indrette sig på egne og ikke samfundets præmisser. Men de to steder er også meget forskellige. For mens Christiania ligger i Nutidens alternative boformer hovedstaden og er Danmarks fjerde største turistattraktion med et årligt besøgstal på en kvart million mennesker, ligger Thy-lejren fire kilometer uden for Frøstrup i Nordjylland og består af omkring 90 fastboende voksne og børn samt nogle få gæster om sommeren. Hus Forbi bringer i dette og næste nummer en Hjemløse og psykisk syge søger Christiania Flere og flere hjemløse og psykisk syge opholder sig på Christiania, fordi de der har et helle og føler sig accepteret af Birgitte Rørdam foto Mette Kramer Kristensen - Christiania har altid tiltrukket skæve eksistenser, også udover de fastboende. Men de senere år er antallet af hjemløse og psykisk syge i fristaden steget. Mange holder til herude i årevis. - De sover på voldene ned til Christianhavns kanaler, hænger ud på Café Månefiskeren, Café Nemo, værtshuset Woodstock, eller de sidder med ligesindede foran Indkøberen og drikker øl, fordi de her kan være i fred, uden, at der bliver set skævt til dem. Det betyder, at der i dag er mange flere, der har brug for række artikler fra henholdsvis Christiania og Thylejren for at sætte fokus på de sociale forhold de to steder. hjælp. Sådan lyder det fra Ulla Månsson, der er christianit og en af seks medarbejdere i beboerrådgivningen Herfra og Videre, som holder til på Christiania. Ifølge Ulla Månsson afspejler Christiania forholdene i samfundet. - De seneste år er der kommet mange flere hjemløse i Danmark. Der er flere psykisk syge på gaderne, og så kommer der flere herud, for her er trygt at være for folk, der er anderledes. Samtidig er Christiania blevet mere og mere kendt, så skæve eksistenser og socialt udsatte fra hele Danmark og de nordiske lande søger hertil. Når der for eksempel har været Roskilde Festival, er der altid en del festivaldeltagere, som slår vejen forbi os og ikke kommer herfra igen før mange måneder efter. I dag har vi omkring 900 fastboende voksne og børn på Christiania, og jeg vil tro, at der er ligeså mange socialt udsatte, som bruger Christiania som deres hjem, siger hun. Bygger bro til systemet Beboerrådgivningen Herfra og Videre startede i 1979 på initiativ af en gruppe christianitter og Kirkens Korshær i forbindelse med en antinarko kampagne på Christiania. Siden har rådgivningen udført socialt arbejde for fristadens beboere og brugere. Også Københavns Kommune bidrog med at løse de sociale problemer, 10 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 11

7 THY gebærde sig i samfundet, og derfor søger de til Christiania, hvor de kan være sammen med ligesindede, siger hun. En af de grupper, som præger gadebilledet på Christiania, er de psykisk syge. De kommer fra hele landet og fra de øvrige nordiske lande, fortæller Lena Petersen. - Psykisk syge, der søger herud, gør det ofte for at undgå behandling. Vi ser skizofrene og psykotiske mennesker, der har forladt deres familier eller er gået fra psykiatriske afdelinger. Mange sover i telte og soveposer på - De seneste år er der kommet mange flere hjemløse i Danmark, der er flere psykisk syge på gaderne, og så kommer der flere herud, for her er trygt at være for folk, der er anderledes. Ulla Månsson, Herfra og Videre. voldene, og det kan de gøre i flere år, selvom det ikke er tilladt, fordi det er svært at finde dem i krattet. Vi havde en psykisk syg finne, som var her i flere år, før vi en vinter fik gravet ham ud af sneen og indlagt. Andre sidder på værtshuset Woodstock, hvor de kan være sammen med andre uden at skulle snakke, siger hun og fortsætter: Bestod ikke prøven - Problemet med de psykisk syge er, at mange af dem bliver dårligere, når de kommer herud, fordi de ikke får behandling og ofte heller ikke mad, men ryger hash i stedet for. Det kan nemt forværre deres tilstand, og derfor sker det også, at vi må bede om hjælp til at tvangsindlægge folk, forklarer hun. Også de hjemløse fylder på Christiania. - De hjemløse, vi møder her, kommer fra hele landet, og mange har som andre hjemløse været udsat for en nedtur - de er blevet skilt, har mistet deres bolig, arbejde og kontakten til deres familier. De føler i den grad, at de ikke bestod prøven i samfundet, men her føler de sig accepteret. Og de føler sig langt bedre tilpas, når de sidder sammen med andre foran Indkøberen og hygger sig med en øl, end de ville gøre, hvis de sad på en bænk foran Sdr. Omme Station, siger hun. Det største problem er ifølge Lena Petersen imidlertid de mange unge mennesker på Christiania, som reelt står helt uden for samfundet. - Vi ved, at antallet af unge hjemløse er steget, og vi kan mærke det. De kommer til Christiania for at høre musik eller købe hash, og så lærer de nogen at kende og bliver hængende. De unge, jeg møder, har det ikke nemt. De har et problematisk forhold til deres familie, en del er vokset op på et børnehjem eller en institution, de har økonomiske problemer og meget få venner. Hvis de for eksempel starter på et arbejde eller på en uddannelse, vil de have svært ved at gennemføre det, fordi de lever under ustabile forhold og ikke altid ved, hvordan de skal skaffe næste måltid mad, eller hvor de skal sove næste nat, siger hun og tilføjer: Rummelighed er både godt og skidt - Det gode er, at de unge herude kan have glæde af at møde hinanden. Det kan godt være, at vi ikke synes, at det er fornuftige venskaber, men for dem kan det være meget værdifuldt. Her er altid nogen at snakke med, og her er forskellige aktiviteter for unge som Musikloppen, en sportsklub, og projekt Vilde Liv, som serverer mad for de unge et par gange om ugen. Jeg har set ensomme og vrede unge få det bedre, fordi de her har mødt ligesindede og i dag arbejder frivilligt herude, hvor de hjælper andre unge. Ifølge Lena Petersen er der ingen tvivl om, - De unge, jeg møder, har det ikke nemt. De har et problematisk forhold til deres familie, en del er vokset op på et børnehjem eller en institution, de har økonomiske problemer og meget få venner. Lena Petersen, Københavns Kommunes opsøgende team. at Christiania i mange situationer kan være med til at fastholde folks problemer, fordi der altid er øl og hash inden for rækkevidde, og fordi man kan få lov at være mærkelig i rigtig lang tid, uden at nogen griber ind. Men rummeligheden har også sine gode sider, påpeger hun. - Her er plads til dem, der ikke er plads til andre steder, og her er de en del af et fællesskab. Behovet for et sted som Christiania er for mig at se vokset i takt med, at samfundet er blevet mere strømlinjet, og stiller større krav til uddannelse, arbejde og materielle goder som biler og et godt sted at bo. Mange af dem, der søger herud, har drømt om at opnå de ting, men de har ikke magtet det, og derfor kan det være et plaster på såret at være på Christiania, hvor man bliver målt på andre ting end de ydre værdier, siger hun og fortsætter: - Havde vi ikke Christiania, ville de her mennesker stadig have problemer. Så ville mange bare sidde alene i en lejlighed, hvor de ikke ville trives, og have et stort forbrug af nervemedicin eller sidde på en bænk og drikke øl. Deres problemer var der, da de kom herud, men herude oplever de en accept og tolerance mellem folk, som de ikke vil kunne finde udenfor. men kommunen havde ind imellem vanskeligt ved at få kontakt til de mere udsatte personer, og blandt andet derfor etablerede kommunen i 2008 et opsøgende team på Christiania. Siden har beboerrådgivningen og det opsøgende team arbejdet tæt sammen for at afhjælpe fristadens sociale problemer. - Efter at vi har fået det opsøgende team herud, er der sket en udvikling i vores arbejde, så vi tager os mest af problemerne blandt beboere på Christiania, mens det opsøgende team især er rettet mod de socialt udsatte, der holder til herude. Men vi hjælper hinanden og fungerer som en bro til systemerne, som mange med sociale problemer jo vender ryggen. Vi hjælper blandt andet folk med at få lægehjælp, kontanthjælp, kontakt til jobcentre og misbrugsbehandling. Og selvom fremskridtene er små set fra samfundets perspektiv, så - I dag har vi omkring 900 fastboende voksne og børn på Christiania, og jeg vil tro, at der er ligeså mange socialt udsatte, som bruger Christiania som deres hjem. Ulla Månsson, Herfra og Videre. er det en succes for os, hver gang en person dropper hashen eller drikker to øl mindre, end vedkommende gjorde tidligere, forklarer Ulla Månsson. Kan ikke gebærde sig i samfundet Det opsøgende team består af tre medarbejdere, og en af dem er projektmedarbejder Lena Petersen, der har været med fra starten. Også hun oplever, at der er blevet flere hjemløse og psykisk syge på Christiania. - Der er stadig flere personer, som har brug for vores hjælp. En del har en bolig et sted, andre har ikke, og alle har meget omfattende sociale problemer: Mange har et massivt misbrug, de er uden arbejde og ofte også uden kontanthjælp, fordi de ikke har en adresse eller en NemKonto, og de har ikke kontakt til deres familie eller venner. De kan ikke christianias historie Fristaden Christiania har eksisteret, siden en gruppe slumstormere i 1971 besatte den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn. Målet var at skabe et sted, hvor folk kunne leve i frihed, og hvor beboerne selv kunne bestemme. Hurtigt flyttede omkring 150 hippier, kunstnere, narkomaner og hjemløse derud for at realisere den ny måde at leve på. Med årene kom der flere beboere, og trods gentagne trusler fra Folketinget om, at Christiania skulle ryddes, fik de lov til at blive. Samtidig udspillede der sig en årelang kamp mellem politi og pushere om hashandel i Pusher Street, som pusherne indtil nu har vundet. I 2012 tog Christiania hul på et nyt kapitel, da Fonden Christiania købte fristaden. Ulla Månsson og Lena Petersen er socialarbejdere på Christiania.. 12 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 13

8 THY Ny familie & selvtillid En barndom med svigt fik Eamon til at vende sin familie ryggen. I stedet fandt han en familie på Christiania, og det gav ham troen på sig selv af Birgitte Rørdam foto Mette Kramer Kristensen Han voksede op med en mor, der drak, og en far, der bankede ham. Han følte aldrig, at han fik kærlighed eller omsorg. Derfor blev mødet med Christiania et vendepunkt for 26-årige Eamon Ramstein. Her mødte han mennesker, som holdt af ham, som han var, og som han i dag betragter som sin familie. Eamon lider af Aspergers Syndrom, og det gør det svært for ham at fungere i sociale sammenhænge. Han har haft sin faste gang på Christiania, siden han i 2005 flyttede til København for at skabe sin egen tilværelse. - Min egen familie kunne jeg ikke bruge til noget, men på Christiania har jeg fået en kreds af mennesker, som står mig nær. Her kan jeg komme, uanset hvordan jeg har det. Der er ikke en bænk eller et værtshus, hvor jeg ikke kan slå mig ned og græde eller holde fest, og jeg føler mig altid tryg. Der er altid nogen at tale med, og folk herude dømmer mig ikke, og det gør det meget nemmere at være sig selv. Blev mere og mere aggressiv For Eamon Ramstein har det ikke altid været nemt at være sig selv. Han havde det dårligt hjemme som barn, blev mere og mere aggressiv, og var kun lige startet i 5. klasse, da han første gang blev anbragt på en institution. - Jeg råbte og slog både hjemme og i skolen, og i dag er jeg sikker på, at det var et råb om hjælp. Fra jeg var 12 år, var det forskellige behandlingshjem og min mormor, der tog sig af mig. Min far måtte ikke se mig, fordi Statsamtet havde set billeder af mine blå mærker, efter - Selvfølgelig er der også fantastiske mennesker udenfor, men jeg tror ikke, at man finder et sted, hvor der er så meget rummelighed og mangfoldighed som på Christiania. han havde smidt mig ned af en trappe. Og min mor havde på det tidspunkt fået sklerose og fik stærke piller, som sammen med al den alkohol, hun drak, gjorde hende helt apatisk. Da hun døde i 2009, havde jeg ikke set hende i to år, fordi jeg havde været nødt til at vælge hende fra. Eamon havde lige afsluttet HHX på en kostskole, da han i 2005 flyttede til København. Han havde på det tidspunkt røget hash i flere år, og derfor var Christiania et naturligt sted at søge hen. Men der var andet end Christiania i hans liv. Han havde arbejde som telefonsælger og fik efter noget tid en kæreste, som han flyttede sammen med, og de fik en datter. Forholdet fungerede imidlertid ikke, og Eamon Ramstein blev hjemløs og boede i to år rundt omkring på venners sofaer eller camperede i skove i Sverige, indtil han for tre år siden blev tilbudt et værelse via Kofoeds Skole. I dag bor han i en lejlighed, som er blevet en vigtig base for ham. Men det er Christiania også, og han bruger en del af sin tid på at arbejde frivilligt, blandt andet på værtshuset Woodstock. - Jeg kom herud med ingenting, fik de bedste venner, et tilhørsforhold, og en vished om, at jeg kan yde noget, som andre bliver glade for. Takket være Christiania er jeg begyndt at tro, at jeg duer til noget. Her er et højt til loftet, og det har betydet, at min mærkelighed med Aspergers Syndrom også er blevet min styrke. Her synes folk bare, at det er godt, at jeg har kant. Men ude i byen må jeg forklare om min lidelse, for ellers synes folk, at jeg er arrogant og bedrevidende, siger han og fortsætter: - Selvfølgelig er der også fantastiske mennesker udenfor, men jeg tror ikke, at man finder et sted, hvor der er så meget rummelighed og mangfoldighed som på Christiania. Og det er jo omvendt også det, der gør, at man skal passe på, for der er næsten altid øl og hash indblandet. Drak og røg meget Eamon Ramstein har selv måtte kæmpe for at holde sit forbrug af alkohol og hash nede. - Jeg har i perioder drukket meget. Sidst var før jeg fik min lejlighed og ikke kunne have samkvem med min datter. Jeg drak guldøl, vodka og shots og havde dage, hvor jeg drak op til 100 genstande på et døgn. I dag kan jeg godt feste igennem, når jeg for eksempel er på Roskilde Festival, men ellers drikker jeg kun et par gange om måneden. Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke skal udvikle mig som min mor, og at jeg skal kunne være noget for min datter, siger han og fortsætter: - Jeg har nok røget mere hash, end jeg har drukket, og jeg ryger stadig, men ikke længere dagligt og oftest kun i sociale sammenhænge. Min asperger gør, at jeg hele tiden tænker meget: Det er som at have en fem-sporet motorvej med masser af trafik inde i hovedet, men når jeg ryger, lukker et af sporene ned, og det giver mig mere ro. Samtidig gør hashen mig mindre nervøs, når jeg er sammen med andre mennesker. Blev en sovepude Eamon Ramstein er med årene blevet klar over, at Christiania i en periode har været en sovepude for ham. Der er rart og bekvemt, men det har også været med til at holde ham fast. - Den sociale accept er stor her, og det har gjort, at jeg har stået fuldstændig stille. Jeg havde et godt job som telefonsælger, som jeg droppede, og det synes folk herude var helt ok. Men fakta er, at jeg nu ikke har haft et job i fire år. Det ville have været bedre, hvis nogen havde skubbet til mig. Det sker bare ikke, fordi mange af de andre heller ikke arbejder, og man kan altid slå sig til tåls med, at der er nogen, der har det dårligere, end man selv har det. Alligevel er Eamon Ramstein ikke i tvivl om, at det er Christianias fortjeneste, at han i dag er i stand til at komme videre med sit liv. - Tidligere følte jeg mig kun godt tilpas på Christiania, men nu trives jeg også udenfor, fordi jeg har fået en ballast og ved, at der er ting, jeg kan. Og jeg har fundet ud af, at jeg skal bruge mine erfaringer til noget konstruktivt, siger han og forklarer: - Jeg har søgt kommunen om støtte til at tage en uddannelse som pædagog, fordi jeg gerne vil hjælpe socialt udsatte unge og unge med Aspergers Syndrom. Jeg regner med, at jeg starter til august. Og selvom jeg jo ikke ved, hvad der sker, når jeg bliver pædagog og får travlt med at arbejde, så kan jeg ikke forestille mig, at jeg ikke altid vil bevare kontakten til Christiania og den familie, jeg har fået herude. - Jeg kom herud med ingenting, fik de bedste venner, et tilhørsforhold, og en vished om, at jeg kan yde noget, som andre bliver glade for. Takket være Christiania er jeg begyndt at tro, at jeg duer til noget. 14 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 15

9 THY Han finder ro på Christiania Tonni Højby Pedersen er hjemløs og har i ni måneder sovet på Christiania. Her føler han sig hjemme, som han ikke har gjort andre steder af Birgitte Rørdam foto: Mette Kramer Kristensen - Når jeg nærmer mig Christiania og kan se de to palmer, der står foran Café Nemoland, kan jeg mærke roen brede sig i mig, og så føler jeg, at jeg er kommet hjem. Ordene kommer fra den 43-årige Tonni Højby Pedersen, der blev løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel i januar og siden har boet i en sovepose på voldene på Christiania. - Jeg har været misbruger, siden jeg var ung, jeg har ikke haft en familie, som tog sig af mig, og jeg har aldrig haft et arbejde. Den måde, jeg har levet mit liv på, er anderledes end den måde, de fleste andre lever på, og sådan er det for mange, der holder til på Christiania. Jeg tror, at det er derfor, jeg godt kan lide at være herude: Her er højt til loftet, og jeg skiller mig ikke ud. Var altid alene hjemme Det med at føle sig hjemme er ellers ikke noget, Tonni Højby Pedersen er forvænt med. En barndom med svigt har gjort det svært for ham at føle, at han hører til nogle steder. - Jeg har altid været overladt til mig selv. Min mor var narkoman og prostitueret, hun havde travlt med at tjene penge og skaffe stoffer og var sjældent hjemme, og det samme gjaldt min far. Han var hyret til at passe på de prostituerede, og når han ikke var på arbejde, - Det var naturligt for mig at rykke ud på Christiania, da jeg blev løsladt og ikke havde noget sted at bo. så sad han på en bodega og drak. Jeg var enebarn og stort set altid alene hjemme, fra jeg var helt lille, så da jeg var fire år, fik jeg en hund til at passe på mig, siger han. Tonni Højby Pedersen var ikke mere end 13 år, før han drak alkohol, tog amfetamin og sniffede lightergas. Hverken forældrene eller skolen blandede sig nogensinde i, hvad han foretog sig, og på kort tid udviklede han et egentligt misbrug og junkede heroin, og hele hans tilværelse kom til at handle om at lave hurtige penge, så han kunne få sine stoffer. - Jeg overvejede aldrig at få et arbejde. Jeg lavede indbrud og solgte stoffer. Og især i starten var det spændende at lave indbrud. Det var ligesom at deltage i et lotteri, fordi man måske fik den store gevinst, og det gav anerkendelse i miljøet. Det højeste, jeg har fået ved et indbrud er kroner. Men i dag, hvor jeg ikke ejer andet end min sovepose, et liggeunderlag og en plads i krattet på Christiania, kan jeg se, at det ikke bragte mig videre. - Jeg er kommet på Christiania i mange år og blev draget af stedet fra første gang, jeg var der. Folk forstod, hvad jeg sagde, og jeg forstod, hvad de sagde, så det var som at komme hjem for første gang i mit liv. Draget af Christiania Det bedste, der er sket i Tonni Højby Pedersens liv, var, da han flyttede sammen med en kæreste, og de fik en datter. Han holdt op med at tage stoffer, fik en næsten helt almindelig tilværelse, som han altid havde drømt om. Men han kunne ikke fungere i det almindelige liv, valgte familien fra og begyndte at tage stoffer igen. Og så fulgte mange år med kriminalitet og hjemløshed, når han da ikke var inde og afsone. Ti år blev det til i landets fængsler, og i januar 2013, mens han sad i Vridsløselille Statsfængsel, kom han i misbrugsbehandling, så han i dag ikke længere tager hårde stoffer, men kun ryger hash. En tilværelse, som er mere rolig, og som betyder, at han nu har etableret en tilværelse uden kriminalitet som Hus Forbi-sælger med base på Christiania. - Jeg er kommet på Christiania i mange år og blev draget af stedet fra første gang, jeg var der. Folk forstod, hvad jeg sagde, og jeg forstod, hvad de sagde, så det var som at komme hjem for første gang i mit liv. På Christiania går det hele ud på, at vi behandler hinanden godt, og det finder du ikke andre steder. Samtidig har jeg i dag mine venner derude. Derfor var det også naturligt for mig at rykke ud på Christiania, da jeg blev løsladt og ikke havde noget sted at bo, siger han og fortsætter: - De sidste ni måneder har jeg sovet på voldene tæt på vandet og i læ af træerne, hvor jeg kan være i fred. Men man skal passe på ikke at blive set, for man må egentlig ikke bo der. En gang havde jeg slået et telt op ned til vandet, men det er svært at gemme et telt, og efter få dage kom der en beboer og sagde, at det ikke var nogen campingplads. Siden har jeg valgt at ligge i sovepose og skifte plads hver nat, for så vækker jeg ikke så meget opmærksomhed. Der ligger mange folk og sover på voldene. Jeg vil tro, at vi lige nu er omkring 15 hjemløse herude, og dertil kommer dem, der bare overnatter her kortvarigt. Ryger hash for at falde til ro For Tonni Højby Pedersen har dagene fået en fast rutine. - Jeg står op klokken seks om morgenen, pakker mine ting sammen, og går over på varmestuen Fedtekælderen på Christianshavn og får havregrød med brød og kaffe. Derefter sælger jeg Hus Forbi det meste af dagen foran Nørrebrocentret og på Christiania. Ved 17- tiden er jeg færdig med dagens arbejde, og så ryger jeg noget hash for at falde til ro og hygger mig med mine venner til klokken 22, hvor jeg går ud på voldene og finder et sted at sove. Men selvom Christiania er som et hjem for Tonni Højby Pedersen, så slider det på ham at bo i det fri. - Det er anstrengende ikke at vide, hvor man skal sove, ikke at vide, om det kommer til at regne og altid at skulle gå med sine ting og holde ved tasken, så ingen tager den. Og problemerne bliver ikke mindre, når det bliver vinter. Det er umuligt at have et privatliv, og en kæreste er ikke engang noget, jeg orker at drømme om med det liv, jeg lever. Men omvendt slapper jeg jo rigtig godt af herude, jeg har ro i sindet, og jeg nyder at sove og vågne alene. Tonni Højby Pedersens drøm er at få sit eget sted at bo, nu hvor han er ude af kriminalitet og ikke længere tager stoffer, men Christiania tror han aldrig, at han slipper. - Jeg er skrevet op til en lejlighed, og får jeg mit eget sted at bo, vil jeg nok ikke være så meget på Christiania, som jeg er nu. Så vil jeg også være hjemme og se fjernsyn og have besøg af min datter, og det er mit mål at nå dertil. Men det bliver også svært at bo selv. Alle de små ting som at gøre rent, se efter post, betale regninger og hilse på naboen i opgangen har jeg aldrig prøvet før, og det er jeg nødt til at lære. Men en ting er jeg sikker på: Jeg vil altid blive ved med at komme på Christiania, for det er folk som mig, der holder til der, og den fællesskabsfølelse har jeg brug for. 16 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 17

10 Kampen for lejligheden Del 2 Hus Forbi følger i en periode Nikolaj Såro, som har været hjemløs i 20 år. Vi bragte det første afsnit i serien i juni. Desuden var der et portræt af ham som ny Hus Forbi-sælger på bagsiden i maj. I 2012 fik han en lejlighed, som han gerne vil være i stand til at sove i hver dag. Det har kostet Nikolaj mange menneskelige kræfter at nå så langt, og kommunen har brugt økonomiske og personalemæssige ressourcer på at få ham i den lejlighed. Siden har Nikolaj været i venteposition - først venter han på at få den endelige dom i en retssag om stofbesiddelse og siden på at få besked om, hvornår han skal i fængsel. Hus Forbi har henvendt sig til de to behandlingssteder, som har hjulpet Nikolaj i lejlighed, for at finde ud af, hvilke ressourcer der er blevet brugt på at fastholde ham i boligen. Under overdragelsen fra det ene til det andet center, viser det sig, at informationerne har været få. Venteposition Fra kontor til kontor til kontor til... af Birgitte Ellemann Höegh foto Jeppe Bøje Nielsen Efter Nikolaj har været i retten første gang og anket sin dom til Landsretten, er han fortsat med at sælge sine Hus Forbi-aviser. Han mødes, som han plejer, med sin søn hver onsdag for at gå med reklamer og forsøger at blive helt clean. Hverdagen kører, men han får hele tiden besked om, at datoen for hans retssag i Landsretten bliver rykket. - Det er irriterende at gå og vente så længe. Jeg fik at vide, at jeg ville komme i retten igen inden for en måned, men sådan gik det ikke. Jeg vil jo godt have det afgjort. Jens Duus (Nikolajs advokat, red.) ved ikke hvorfor. Der må være travlt i retten. Så jeg tager én dag ad gangen, siger Nikolaj, der er i tvivl om, hvem der egentlig holder styr på hans boligsituation. I mellemtiden går Hus Forbi tilbage i Nikolajs sag for at finde ud af, hvilke ressourcer der er blevet sat i spil for først at skaffe Nikolaj en bolig og siden fastholde ham i den efter 20 år på gaden. Kontaktperson Lejligheden på Nørrebro hjalp hans kontaktperson, Bjørn Lind Lynge, på Behandlingsenheden Nord et misbrugscenter på Ørnevej i København ham med at få. Men kort tid efter blev Nikolaj flyttet til et behandlingscenter ved Nørreport, fordi hans lejlighed lå i et andet behandlingsdistrikt. Bjørn Lind Lynge kan fortælle, at de i første omgang udarbejdede en boligansøgning uden at anmode om et botræningsforløb, da de vurderede, at Nikolaj virkede relativt velfungerende og var i stand til at flytte direkte fra gaden og ind i egen bolig uden yderligere hjælp. - Jeg kendte Nikolajs behov og formåen rigtig godt, fordi jeg havde været behandler for ham i et stykke tid, så da jeg skulle indstille ham til en bolig, krævede det ikke yderligere samtaler. Når Nikolaj siger, at han har været Vi overdrog bare sagen, og så blev det den nye kontaktpersons forretning. Dér sluttede min del af arbejdet. Men der burde have været udarbejdet en handleplan det kan jeg bare ikke længere se i vores journal Bjørn Lind Lynge, Behandlingsenheden Nord. gadehjemløs i 20 år, er det nok en sandhed med modifikationer. Som jeg husker det, har han også boet en del hos sin ekskæreste og i sin mors lejlighed i København, fortæller Bjørn Lind Lynge. Ansøgningen om en bolig var en beslutning, som Nikolaj traf sammen med sin kontaktperson, der vurderede, at det var vigtigt at få Nikolaj ind i en egen bolig, hvis Nikolaj skulle komme fri af sit misbrug af rygeheroin. - Det er svært at få styr på sine stofproblemer, når man lever på gaden. Så ud fra et behandlingssyn er det at foretrække at få folk i egen bolig. Som en del af den statslige satspuljefinansierede Hjemløsestrategi var der mulighed for at knytte blandt andet CTI-støtte til de hjemløse, der er kommet i bolig, velvidende at det for mange tidligere hjemløse er vanskeligt at fastholde sin bolig. CTI står for Critical Time Intervention og er en metode, der i praksis skal sikre sammenhæng i indsatsen i forbindelse med overgangen fra at bo på et herberg eller på gaden til egen bolig. Det er hensigten, at det skal ske i et kontinuerligt forløb, der får borgeren til at opleve en følelse af sammenhæng og overblik. Ny kontaktperson Vi overdrog bare sagen, og så blev det den nye kontaktpersons forretning. Dér sluttede min del af arbejdet. Men der burde have været udarbejdet en handleplan det kan jeg bare ikke længere se i vores journal, fortæller Bjørn Lind Lynge. På Nikolajs nye behandlingscenter, Modtageenhed Indre, har han været tilknyttet i flere omgange og har derfor også haft flere forskellige kontaktpersoner. Nikolaj er nemlig udeblevet fra en række møder, som har betydet, at han har været udskrevet fra centeret, men så er han dukket op igen og har fået en ny kontaktperson. På nuværende tidspunkt har han kontakt til Mark Kristensen. Hus Forbi har bedt Mark Kristensen om at se Nikolajs sag igennem for at finde ud af, om Modtageenhed Indre er blevet gjort opmærksom på, at Nikolaj igennem 20 år har stået uden bolig, og hvorvidt der er forslået CTI-støtte for at fastholde Nikolaj i sin bolig. - Det er et større spørgsmål, da Nicolai har haft mange behandlingsskift de seneste år, men mit mest præcise svar må være, at der ved overflytning fra Behandlingsenheden Nord til Behandlingsenheden Indre ikke fremgår af journalnotater, at der er særligt behov for støtte i egen bolig, lyder svaret. Sag uændret Efter vi har talt med Nikolajs tidligere kontaktpersoner, forsvinder Nikolaj for os i en periode. Han tager ikke telefonen, når vi ringer, og vi ser ham heller ikke i Hus Forbis café, hvor han ellers er kommet jævnligt for Nikolaj skal inden for en overskuelig fremtid rykke ind i en fængselscelle i ti måneder. - Det er svært at få styr på sine stofproblemer, når man lever på gaden, så ud fra et behandlingssyn er det at foretrække at få folk i egen bolig. Bjørn Lind Lynge, Behandlingsenheden Nord at købe aviser. Da Nikolaj har været i retten i begyndelsen af august, tager vi kontakt til hans advokat, Jens Duus, der kan fortælle, at Nikolajs sag fra retten på Frederiksberg forblev uændret i Landsretten. Nikolaj har haft et tilbagefald med sit stofindtag, så det var vanskeligt at få medhold i sagen om, at han skulle have strafnedsættelse, fordi han var på rette spor og ved at være klar til arbejdsmarkedet. Det vurderede retten, at han grundet sit misbrug ikke var! Det betyder, at Nikolaj inden for en overskuelig fremtid skal rykke ud af sin lejlighed og ind i en fængselscelle i ti måneder. En periode, hvor han skal have sin lejlighed stående på hold og forhåbentligt beholde den, til han er ude igen. Tre uger efter dukker Nikolaj op i Hus Forbis lokaler for at købe aviser. Han er blevet klippet korthåret, men ser træt og tyndslidt ud. Han forklarer, at det hele er gået i smadder for ham. Han er nu ude af sin lejlighed, tilbage på stofferne og har ikke magtet at tage sin telefon af alle mulige private grunde. Vi aftaler at mødes den efterfølgende uge, hvor han vil fortælle om den mellemliggende tid. 18 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 19

11 Krav og kærlighed på fodboldbanen Hanne fra Ombold har været en vigtig støtte for Randi, siden hun begyndte at spille fodbold. - Det var jo samvær på en sjov måde. Jeg hyggede mig på banen, og jeg hyggede mig med at spille. Her kunne jeg gå amok og råbe højt, og det var en god måde at afreagere på, fortæller Randi, der udover et sublimt talent for at brokke sig højlydt åbenbart også havde talent for selve fodbolden. - Jeg er sgu ikke vant til at få ros for noget af det, jeg gør, men nu kom det pludselig, og det gav en helvedes masse selvtillid, indrømmer Randi gerne. Og med ét blev hun bidt af gadefodbold. Hun begyndte at deltage i stævner rundt omkring i Danmark, hvor Hanne fra Ombold (gadefodbold for hjemløse og andre socialt udsatte, red.) fik øje på hende. Tæsk og gulerødder Hanne er misbrugskonsulent og fodboldtræner hos Ombold to funktioner, der tilsammen har givet hende en god fornemmelse for mennesker og for at samle et godt hold. - Randi var styret af impulsfølelser og opførte sig nogle gange som et lille barn, hvis hun ikke fik sin vilje. Jeg kæmpede for at få hende til at forstå, at det er holdet og ikke hende, der skaber resultaterne, siger Hanne. Randi nikker samtykkende. - Hun blev tæppebombet med krav og kærlighed, og efterhånden begyndte hendes talent at overskygge hendes egne problemer med at passe ind, fortæller Hanne. Og så var der jo også lige to gulerødder! - Tanken om at kunne komme på rette køl og måske få mine børn hjem igen, var min stærkeste motivator. Men Ombold udtager jo også hvert år et helt nyt hjemløselandshold - og i år var det første gang for både mænd og kvinder, og er man på holdet, får man lov til at forsvare sit lands farver, forklarer Randi. Efterhånden som hendes træningspas og talent blev mere og mere resultatorienteret, begyndte Hanne at lufte gulerødderne foran Randis snude. Det var sgu lige hvad både min egoisme OG mit nyvundne selvværd havde brug for, siger Randi og indrømmer, at hun herefter gik direkte efter gulerødderne. - Du får jo kun den slags chancer den ene gang, og dem ville jeg ikke misse, siger hun. Det gjorde hun heller ikke! Et nyt liv med i bagagen Randi er nu hjemvendt fra VM i gadefodbold i Polen med et par personlige souvenirs i form af nye venner verden over og sidder og reflekterer over sin skæbne. - Verden er meget større, end jeg opfattede den, da jeg var misbruger, og for mit vedkommende handler det om, at jeg har fået sat noget andet ind i stedet for mit misbrug, siger hun og vifter sejrssikkert med et bundt nøgler foran sig. - Slut med at sove på vennernes sofaer. Jeg har lige fået mig en treværelseslejlighed inde midt på gågaden, og om et par uger er jeg Hård træning og kærlige omfavnelser er Hannes opskrift på Randis succes færdig med at sætte den i stand, så mine børn også kan bo hos mig fremover. Randi rejser sig. Dagens træning har fremkaldt svedperler, som nu er tørret ind under træningsdragten. Randi giver Hanne et sidste kram, inden de siger farvel, og sætter kursen mod sin nye lejlighed. - Nu har jeg en masse i bagagen, som jeg skal videre med, slutter hun. Der var alkohol i hjemmet, hvor Randi Marcussen voksede op, og hun fulgte mønstret hele vejen, til hun endte på gaden. Nu har hun gjort op med de indre dæmoner. Alkohol og coke er erstattet af fodbold og masser af motion. Randi er netop kommet hjem fra verdensmesterskabet i foldbold for hjemløse i Polen og lægger målmandshandskerne på hylden, mens hun flytter ind i sin nye lejlighed af Margit Knoblauch foto Finn John Carlsson Randi Marcussen er i fodboldtøjet. Hun sidder på en bænk i et provinsomklædningsrum, der lugter af sved og jordslåede våde håndklæder. Hendes isblå øjne er rettet direkte mod Hanne Buhl, hvis drengeklippede hår og bodybuilderkrop taler sit eget sprog. Hanne er ikke til at løbe om hjørner med. Hun har været Randis træner, siden Randi som 34-årig og mor til to kom ud af sprittågerne og ind i en sportsforretning for første gang. Og med en overdosis af kærlighed og krav har Hanne forvandlet Randis manglende selvværd og enorme selvoptagethed til talent og holdånd. - Jeg syntes faktisk ikke selv, jeg havde et problem med sprutten, før jeg begyndte at tage coke for at holde mig vågen om natten, så jeg kunne drikke mere, indleder Randi, der til sidst endte med at blive smidt ud af sin lejlighed og blev hjemløs. - Jeg overnattede rundt omkring hos venner og bekendte, men de blev også hurtigt trætte af mit natteroderi, så jeg kan godt sige, at jeg nåede langt ned, før jeg fandt ud af at rejse mig, siger Randi, hvis søster var den direkte årsag til, at hun kom i gang med at vende skuden. Mange fodboldtosser - Min søster havde selv været gennem turen og slæbte mig med hen på værestedet Åndehullet i Vordingborg, hvor hun selv fik hjælp til at blive clean. Det var starten på min optur. På Åndehullet fik nogle af de andre brugere lokket Randi med til fodbold første gang. - Der var en del af gutterne, der spillede, og de forsøgte at lokke mig med flere gange, men det var ikke noget, der interesserede mig. Det hele var efterhånden kommet til at handle om at få sprut og coke. Jeg havde isoleret mig fra omverdenen, havde ingen venner, intet fællesskab, men til gengæld var jeg drøngod til at manipulere med folk, så jeg kunne få mine egne behov opfyldt, erkender Randi, der dengang ikke var i stand til at tage sig ordentligt af sine to børn på 6 og 11 år. - De flyttede sammen med deres far, og det var et nederlag, der bare sendte mig dybere ind i mig selv og mit misbrug. Men da det endelig lykkedes kammeraterne fra Åndehulet at få Randi med på stadion, skete der noget nyt. 20 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 21

12 I 'Trainspottings' fodspor Huset Teater tager fat i, hvad der sker, når arbejderklassen uddør men bliver ved at hygge sig Anna Bro og Moqi Simon Trolin arbejdede i længere tid på havnen for at lære miljøet at kende, før de gjorde stykket Varmestuen færdigt. Ny dokumentarfilm går bagom den verden, der inspirerede Trainspotting. Instruktøren mener, narkotika bør være lovligt af Poul Struve Nielsen I Edinburgh, hovedstaden i Skotland, kan man få en guidet 'Trainspotting Tour' - ligesom du kan få en guidet Poverty Walk med en hjemløs i København eller Aarhus. Edinburgh er den by, hvor figurerne i Irvine Welsh' roman 'Trainspotting' levede på heroin i firserne og gjorde karriere inden for narkohandel og anden småkriminalitet. Garry Fraser er en del af Trainspotting-generationen. Han var en ung mand i Edinburgh i begyndelsen af firserne og lige så dårligt stillet som de unge i 'Trainspotting'. I dag er han filminstruktør. Han har sin egen virksomhed, han klarer sig godt, og han har været clean i årevis. Da han gik til BBC Scotland for at præsentere ideen til en film, der hedder 'The Tiff behind Trainspotting' og handler om det kvarter, hvor han boede som ung gangster, heroinmisbruger og forhandler, fik han at vide, at han ville have en bedre chance, hvis han kom tilbage med et forslag til en film om sig selv. Resultatet er dokumentarfilmen 'Everybody's Child, som bliver vist på filmfestivalen CPH:DOX i København i denne måned. Ingen fremtid Garry Fraser har let ved at identificere sig med figurerne fra Trainspotting - unge mennesker, der efter skolen blev overladt til et liv i intetheden i Margaret Thatchers Storbritannien. De fik ingen uddannelse, der var ikke arbejde. De havde ingen fremtid i et samfund, der havde ændret sig fra et arbejderklassesamfund til et narko-samfund. Der var ingen anden karrierevej end en karriere inden for kriminalitet og narko. Og det er stadig særdeles ørkesløst. - Storbritannien er et klassesamfund. Garry Fraser er vokset op i Edinburgh som en del af Trainspotting-generationen. Vi har en overklasse, en middelklasse og en arbejderklasse. Men jeg tilhører underklassen, siger Garry Fraser. I sin introduktion i 'Everybody's Child' til byen Edinburgh og sit gamle kvarter, Muirhouse, fortæller han: 'Dette er Europas AIDShovedstad.' Sådan er den virkelighed, underklassen, der blev skabt under Thatcher, lever i. Og med det i bevidstheden bliver vi som seere taget med rundt i Garrys fortid, på besøg hos hans familie og venner. - Arbejderklassen går på arbejde. Underklassen består af gangstere, pushere, kriminelle eller folk, der tager stoffer, lovlige eller ulovlige. De gør det ikke, fordi de synes, det er et fedt liv. De gør det, fordi de ikke har noget valg. Jeg kender det fra mig selv. Jeg kunne enten være blevet junkie eller hjemløs. Jeg var junkie. Mange mennesker tager stoffer og er hjemløse. Det er usædvanligt, at du ser dette som modsætningsfyldt? - Jeg kan have været heldig. Men i begyndelsen handlede det for mig mest om at tjene penge. Det gjaldt om at være en dygtig gangster. Det var den eneste karrieremulighed, jeg havde. Kæmper mod spøgelser Et af de øjeblikke, enhver der har set Everybody s Child aldrig vil glemme, er Garrys besøg hos sin mor. Efter besøget kommer han ud af huset igen for at fortælle til kameraet, at moderen stadig synes, han bare var en skidt knægt, der ikke kunne opføre sig ordentligt, og derfor var det helt på sin plads, at han kom til at tilbringe det meste af sin opvækst hos plejefamilier og på institutioner. Garry kæmper stadig med spøgelser fra fortiden, selvom han har været clean i årevis. Han indså først for alvor betydningen af at skifte spor i livet, da han blev far for første gang. Det var det ansvar, der fik ham til at søge ind på filmskolen, holde fast ved sin drøm om at blive instruktør og gennemføre uddannelsen. Nu vises Everybody s Child vises på filmfestivaler i København, Bergen og Leipzig. Garry har netop fået barn nummer to, så han kommer ikke selv til København. Han vil ellers gerne følge forevisninger af filmen op med debatter om narkotikapolitik. Heroin og metadon - Underklassen bliver begrænset til en målgruppe for sagsbehandlere snarere end at blive hjulpet videre. Stofmisbrug er en del af det. Det får folk til at døse hen, og det er lige slemt, om det er heroin eller narkotika, som er fordelt lovligt som metadon af de store medicinselskaber, siger Garry Fraser. Han er ikke i tvivl, når det kommer til rusmiddelpolitikken: - Narkotika bør være lovligt. Gennem forbud giver vi gangstere og organiserede kriminelle et marked. Se bare den britiske regerings engagement i Afghanistan. Bønderne lever af at dyrke opium, og vi modarbejder dem. Vi kunne købe det lovligt fra dem og hjælpe os selv ud af en gevaldig knibe og give folk et værdigt liv i stedet for at skabe en kriminel underklasse, som ikke har andet valg end at købe og sælge de ulovlige stoffer. Og bønderne i Afghanistan kan lige så godt tjene på stofsalget som medicinalfirmaerne. Hvad skal der til, hvis de, der er børn i dag, skal vokse op til en bedre fremtid end at tilhøre en underklasse? - Et meget simpelt svar er uddannelse. Vi har brug for at gribe tidligt ind og få børnenes liv på rette spor. Det skal ske allerede i de små klasser. Der er stort behov for, at de beskæftiger sig med ting, der siger dem noget. Jeg prøver at skubbe udviklingen i den rigtige retning gennem en social organisation, jeg har startet. Den hedder Wideo Media. Vi forsøger at hjælpe børnene med at finde deres eget udtryk i den urbane kultur, som de kender. De kan spille musik, skrive sange og hvordan de ellers kan udtrykke sig, fortæller Garry Fraser. Læs mere på Foto fra filmen. Socialrealistisk feelgood af Poul Struve Nielsen foto Lars Ertner Hurra. Endelig får Danmark en socialrealistisk feelgood forestilling sådan kalder folkene bag forestillingen den i hvert fald gerne. Det er et teaterstykke, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem, men hvor der alligevel er varme, hygge og fællesskab. Stykket hedder Varmestuen, og det får premiere på Husets Teater på Halmtorvet i København den 23. november og går frem til den 20. december. Det udspiller sig på en restaurant et sted i en havn i Danmark, hvor gamle fiskere og andre eksistenser bliver ved med at dukke op hver morgen klokken fem, selvom der intet fiskeri er tilbage, og havnen er overtaget af moderne landkrabber. En dag forvilder den unge pige, Seba, og hendes kæreste, Arnold, sig tilfældigt ind fra kulden. De er egentlig på vej ud at rejse, men Seba får job på Varmestuen, og pludselig er det hendes nye hjem. Anna Bro og Moqi Simon Trolin arbejdede i længere tid på havnen for at lære miljøet at kende, før de gjorde stykket Varmestuen færdigt. På havnen I virkelighedens mødtes den prisbelønnede dramatiker, Anna Bro, og instruktør og tidligere chef for Mungo Park Kolding, Moqi Simon Trolin, i Aarhus for 10 år siden, hvor de tilfældigvis havnede på Fiskerihavnens Varmestue og tabte deres hjerter totalt til miljøet. Anna Bro arbejdede der som servitrice for at suge stemningen til sig, mens Moqi Simon Trolin var i praktik på en af de få arbejdspladser i havnen, der stadig lugter lidt af fisk, nemlig et af røgerierne. - Vi røgede fisk om natten og fik en øl ved to-tiden. Når vi var færdige klokken seks, gik vi på Varmestuen og fik en øl mere eller nogle stykker, fortæller han. Anna Bro understreger, at nok kommer inspirationen fra Fiskerihavnens varmestue, men det er vigtigt at skelne: Der er den virkelige varmestue, og der er den i stykket. Der er tale om fiktion. - Det er skåret ind til benet. I den virkelige verden sker der mange forskellige ting. Vi har bare taget lidt af den verden og skabt et teaterstykke. Vi har taget nogle ting ud og sat dem på spidsen. Men i stykket som i virkeligheden er stampublikummet fiskere, som havde kronede dage i 1980 erne, men som nu er arbejdsløse og ikke oplever, at samfundet uden for varmestuen kan bruge dem til noget, selvom de stadig er i den erhvervsdygtige alder. Fællesskabet - Der, hvor stykket ligger tæt på virkeligheden, er i beskrivelsen af fællesskabet. Selvom fiskerne ikke fisker mere, er der en plads til dem på varmestuen. Og det vidunderlige er, at der også kommer havnearbejdere. Der er plads til at være både i den ene og den anden ende af spektret. Der kommer folk, som har det socialt svært, og der kommer andre. Der er faktisk plads til alle, siger Anna Bro. Da hun, mens hun var tilknyttet Aarhus Teater, fortalte en kollega om stykket, sagde vedkommende: Tænk, hvis jeg holdt op med at arbejde på Aarhus Teater og blev ved med at komme i kantinen. De to teaterfolks fascination af miljøet hænger også sammen med, at det bidrager til at fortælle en almengyldig historie om samfundsudviklingen de seneste årtier. - Folk, som er arbejdsløse og går på druk, er ikke begrænset til et bestemt sted, siger Moqi Simon Trolin. Anna Bro tilføjer: - Stykket er en hyldest til det gode gamle værtshus. Det er en socialrealistisk feelgood forestilling. Den foregår også ved juletid. Det handler om menneskelige relationer og den menneskelige omkostning ved samfundsudviklingen. En stor del af karaktererne er på druk hele forestillingen igennem. Det er lidt tragisk, at alkohol er så vigtig en del af det. På den måde kommer der en dobbelthed omkring det. Der er en stor menneskelig varme omkring fællesskabet, men der går også druk i den, og det får sundhedsmæssige konsekvenser, siger hun. Udvikling Moqi Simon Trolin har konstateret den samme udvikling flere steder. Blandt andet i Kødbyen på Vesterbro lige ved siden af Husets Teater, hvor der ikke længere er arbejde til slagterne, eller på Gotland i Sverige, hvor en kæmpe cementfabrik lukkede. Arbejderklassen bliver fortrængt både fra værtshusene, som lukker, mens middelklassens cafeer skyder op, og fra byens rum. Varmestuen på havnen ligger jo netop på en adresse, som er rigtig attraktiv i disse år, hvor der bygges eksklusive boliger på kajen i stort set alle danske havnebyer. Så ud med dem, der plejer at komme der, og ind med dem, der har råd til udsigten. - Vi oplevede på Aarhus Havn, at der var kommet en helt ny gade med huse, siger Moqi Simon Trolin og tilføjer: - Vi ser mange eksempler i vores del af verden på, at folk bliver arbejdsløse, uden at der er andre jobs eller andet, som kan fylde deres tilværelse ud. Stykket er indirekte en fortælling om arbejderklassens død. Den vil måske slet ikke eksistere mere. Pludselig kigge man ud af vinduet, og så er der vokset et nyt kvarter op, siger han. Læs mere på: 22 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 23

13 Køb den af din hus forbi-sælger Sanger og sangskriver Natasja Dickinson er ved at være en kendt skikkelse blandt de hjemløse og socialt, som hun ofte frivilligt har optrådt for. sikke en herlig dag Sommeren 2013 sluttede på Hjemløsedagen Gode venner mødtes på Nytorv til hjemløsedag. Hjemløsedagen fik en fantastisk afrunding, da selveste Stig Møller lagde op til fællessang med sine smukke og velkendte sange om kærlighed, skønhed og dejlige dage som Hjemløsedagen. Temaet for Hjemløsedagen var unge hjemløse. I en sofa på Hus Forbis stand fortalte en af de unge Hus Forbi-sælgere, Anita, om at være ung og hjemløs. Socialminister Annette Vilhelmsen kom forbi. Også Stig Sonne, der er tidligere hjemløs Hus Forbi-sælger og nu i gang med en uddannelse, deltog i samtalen. Hjemløsedagen er dagen, hvor hjemløse kan mødes med helt tilfældige danskere, der kommer forbi og lærer nyt om de socialt udsattes verden. HJEMLØSEKALENDEREN 2014 er udkommet! Tema: Hjemløse og deres hunde. Pris 50 kroner, 30 kroner går til sælgeren. Kalenderen er udgivet af Hus Forbi og sælges i november, december og januar. foto Mette Kramer Kristensen af Poul Struve Nielsen foto Lars Ertner Sikke en dejlig dag det var den dag, da den legendariske sanger og sangskriver Stig Møller rundede det nationale arrangement i anledning af Hjemløsedagen den 17. oktober af på Nytorv i København. Kofoeds Skoles bod blev den mest populære på pladsen. Ikke fordi Kofoeds Skole fik hjemløseprisen. Men det var det eneste sted, der blev udleveret paraplyer, da den længste sommer i mands Kofoeds Skole fik årets hjemløsepris. Forstander Robert Olsen og leder af Kofoeds Kælders kontaktsted for unge hjemløse, Bent Kristensen, modtog prisen. minde endelig blev afbrudt af blæst og en regnbyge, så det blev åbenlyst for enhver, hvorfor Hus Forbi samler penge ind til vintertøj til sælgerne. Bredside Stig Møller, den gamle hippie, som var med i Steppeulvene og siden har haft en imponerende solokarriere, lagde ud med en ordentlig bredside til politikerne. - Dem kan man ikke regne med. Tro kun på jer selv, tag på en indre rejse, så kommer forandringerne, sagde han. Men de fleste håber nok, at man kan regne bare lidt med de politikere, der havde indtaget den samme scene et par timer før Stig Møller. For eksempel den socialdemokratiske politiker Sophie Hæstorp Andersen, som efter en årrække i Folketinget nu stiller op som kandidat til Regionsrådet i Region Hovedstaden. Hun kom med følgende budskab: - Ingen mennesker bør udskrives til hjemløshed fra hospitalet. Derfor skal samarbejdet mellem hospitaler og kommuner blive så godt, at der i fremtiden kofoeds skole fik årets hjemløsepris På Hjemløsedagen blev årets Hjemløsepris givet til Kofoeds Skole. Prisen blev givet for den sammenhængende indsats, som Kofoeds Skole i årenes løb har gjort til gavn for unge hjemløse. Kofoeds Skole har siden sin grundlæggelse for 85 år siden haft fokus på unge ledige og unge hjemløse. Grundlæggeren af Kofoeds Skole, Hans Christian Kofoed, var bekymret for unge menneskers fremtid med udsigt til arbejdsløshed og hjemløshed. Det første tilbud til hjemløse blev altid findes en hotline til kommunens sociale indsats, så ingen ender på gaden på krykker eller med stomipose efter en alvorlig operation. Håb Vi håber, at det også gælder den hjemløse stofbruger, der blev smidt ud fra sygehuset til gaden, fordi han fixede på toilettet på afdelingen. Hvis sådan en som ham kunne få en ordentlig behandling ved at ringe til en hotline, så vil der blive endnu mere grund til at synge med på omkvædet til Stig oprettet efter 2. verdenskrig. På Christianshavn og senere i lokalerne i Nyrnberggade på Amager var der både herberg, arbejdsstuer og fælleskøkken, hvor de hjemløse kunne komme og tjene til et måltid mad og noget nyt tøj. I 1959 blev den første ungdomsbolig oprettet, og i dag findes der 42 pladser fordelt på fem ungdomsboliger rundt omkring i København. Derudover er Kofoeds Kælder ved Kultorvet i år blevet indrettet som et kontaktsted, hvor unge hjemløse kan få akuthjælp og støtte til at etablere en social handleplan i samarbejde med det offentlige. Møllers Sikke'n dejlig dag, der er i dag. Socialminister Annette Vilhelmsen, som kort før Hjemløsedagen var blevet interviewet af en hjemløsejournalist til Hus Forbi, blev nok engang lidt klogere på den virkelige verden, da hun tog plads i sofaen hos Hus Forbi-sælger Anita, som sad hele dagen for at fortælle mennesker, der kom forbi, hvordan det er at være ung og hjemløs. Unge hjemløse var nemlig årets tema for Hjemløsedagen. Ifølge den seneste tælling er 25 Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, var glad for at modtage Hjemløseprisen: - Vi er glade for at få tildelt Hjemløseprisen især fordi det jo er de andre sociale aktører og organisationer, der uddeler den. Men baggrunden for de initiativer, vi har fået prisen for, er jo ret alvorlig. Kofoeds Skole, Kofoeds Kælder og ungdomsboligerne kan ikke alene løse de problemer, som procent af alle hjemløse mellem 18 og 29 år. Det skulle Hjemløsedagen 2013 være med til at sætte fokus på. - Med årets Hjemløsedag vil vi gerne gøre opmærksom på, at hjemløsheden er ved at få et endog meget ungt ansigt. Mange tror, at hjemløsegruppen kun består af voksne mennesker, men det er altså langt fra tilfældet, og det vil vi gerne synliggøre, sagde Dorte S. Andersen, formand for Hjemløsedagen. samfundet står overfor i forhold til marginaliserede unge. Hvis vi skal knække kurven for antallet af såvel unge som ældre hjemløse hjemløse, er samarbejde på alle niveauer og mellem alle aktører højst nødvendig, sagde Robert Olsen i forbindelse med modtagelsen af årets Hjemløsepris. Har du mod på frivilligt socialt arbejde? Kirkens Korshær København giver dig mange forskellige muligheder for at være med i arbejdsfællesskabet i vores varmestuer, samtaletjeneste, rådgivning, natcafe, tøjuddeling og genbrugsbutikker. Ung, gammel eller midt i mellem det er hverken alder, uddannelse eller sprogevner, der behøver at begrænse dit engagement. Vi ønsker at du er nærværende, rummelig og værdsætter samtale og samvær. Du får mulighed for at deltage i kurser glæde ved at være til gavn for andre mulighed for at præge Kirkens Korshærs sociale arbejde Ring og hør nærmere hos frivilligkoordinator Susannah L. Sønderlund, tlf ml eller læs videre på Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der har sit virkeområde blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper: ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 8000 frivillige medarbejdere. Arbejdet støttes af stat og kommuner, men drives hovedsaglig for privat indsamlede midler. Kirkens Korshærs samlede omsætning var i 2012 på ca. 226 mio. kr. Se yderligere oplysninger om organisationen på 24 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 25

14 Et herligt hundeliv Hundene lever som de er skabt, når de går rundt med deres hjemløse ejere. Og det er godt for dyrene, mener adfærdsforsker af Helle Horskjær Hansen De er ikke alene hjemme en hel arbejdsdag, og de bliver ikke kun luftet et par gange om dagen. Derimod er hjemløses hunde sammen med deres ejer fra morgen til aften. - På mange måder tror jeg, at mange af de hjemløses hunde har det bedre end familiehunde. De får masser af motion og nærvær i løbet af dagen. Og de er ikke spærret inde en hel dag, som mange andre kæledyr er, siger Jill Byrnit, som er adfærdsforsker på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, og har en ph.d. i evolutionær psykologi. Mange hjemløse og socialt udsatte passer som regel godt på deres hunde. Nogle gange passer de bedre på hundene, end de passer på dem selv. af Helle Horskjær Hansen foto Lars Ertner Systemet, der skal hjælpe hjemløse, er ikke til stor hjælp, hvis de hjemløse har hund. Det viser et speciale, der har undersøgt forholdet mellem hjemløse og deres dyr og konsekvenserne af, at systemet ikke kan rumme de firbenede dyr. For mange danskere er kæledyr en vigtig del af livet og deres familie. Tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring 40 procent af danske husstande har et eller flere kæledyr. Langt de fleste af dyrene er hunde. Hunde er også et hit blandt hjemløse. - Mange hjemløse har hund. Men på det sociale område og hjemløseområdet især er kæledyr ikke tænkt ind i arbejdet og den hjælp, der bliver ydet til udsatte, fortæller cand. scient. soc. Stine Juul Larsen, der arbejder som socialkonsulent på Værestedet Perronen i Nykøbing Falster. Hun har skrevet specialet Det er ikke bare en hund! på kandidatuddannelsen i socialt arbejde. Specialet undersøger relationen mellem hjemløse og deres dyr og hvilke konsekvenser, det har, at systemet ikke er gearet til udsattes kæledyr. Forskning på området viser, at kæledyr har en positiv virkning på mennesker både fysisk, psykisk og socialt. Kæledyr er blandt andet kilde til tryghed og tilknytning. - De hjemløse, jeg har talt med, beskriver dyrene som børn, søskende og makkere, de - Det er oftest hunden, der kommer i første række. Det er helt instinktivt, at hundens behov skal opfyldes, som med et lille spædbarn. Hundene bliver jo familie, fortæller Jill Byrnit. Skabt til livet på gaden Hun forstår godt, hvorfor så mange hjemløse netop vælger hunden som følgesvend. - Hunde er som det eneste dyr avlet til både adfærdsmæssigt og socialt at passe sammen med et menneske. En hund kan opfylde en masse behov, som man ellers ikke får dækket, og det gælder for alle mennesker. Mange hunde kommer til at fungere som erstatning for samvær med andre mennesker, forklarer Jill Byrnit. Mange hjemløse har et sparsomt eller slet ikke noget netværk. Det tomrum kan hunden Hvor må jeg stille hunden? Det er svært for hjemløse at have hund Hunden er der altid. Den dømmer ikke, stiller ingen spørgsmålstegn eller bliver såret, siger Stine Juul Larsen, som her i baggrunden henter noget til mennesket, mens kollega fra Hundeværkstedet Majken Christoffersen i forgrunden tager sig af hunden. udgør de nærmeste relationer for dem. Hunden kompenserer for manglende eller tabte nære menneskelige relationer og opfylder således behovet for kærlighed, forklarer hun. Nej tak til hund - Hunden er der altid. Den dømmer ikke, stiller ingen spørgsmålstegn eller bliver såret. Den giver kærlighed og vigtigst af alt, den tager fylde ud. Samtidig med, at den hjemløse har én at give sin kærlighed og opmærksomhed til. Jill Byrnit understreger, at hunden er et meget omgængeligt flokdyr, men også et flokdyr, der beskytter sin ejer. - Hjemløse lever nok et meget udsat liv. De lever et liv, som vi er skabt til. På godt og ondt. Bliver hundens ejer overfaldet eller chikaneret, vil hunden straks forsvare. Og for et dyr er det rart at udleve de instinktive programmer, det er udstyret med, fortæller adfærdsforskeren og understreger, at hunden sandsynligvis lever, som de er skabt til, når de går rundt med deres hjemløse ejere. - Jeg synes, det er herligt naturligt, når jeg ser hjemløse gå rundt i byen med deres hunde. Hundene er jo avlet til at leve på den måde, siger hun. imod kærlighed. Det er lige så vigtigt for de hjemløse, som for alle andre mennesker, både at give kærlighed og at modtage kærlighed, siger Stine Juul Larsen, som de sidste seks år har arbejdet som socialrådgiver på udsatteområdet både i forvaltningen og på gadeplan. Og det var netop det arbejde, der inspirerede hende til at skrive specialet. - Jeg stødte altid på den samme problemstilling. En borger med kæledyr, der enten skulle på forsorgshjem, krisecenter, indlægges på somatisk/psykiatrisk hospital eller afsone, og som ikke havde pårørende, der kunne tage sig af dyret, fortæller Stine Juul Larsen, som flere gange oplevede, at borgeren ikke tog imod hjælpen fra det offentlige, fordi kæledyret ikke var velkomment. - Konsekvenserne af ikke at blive forstået, accepteret eller at kunne modtage et samlet tilbud til både sig selv og dyret medfører, at de hjemløse vælger at klare sig selv. For de flestes vedkommende betyder det, at de bliver ekskluderet yderligere ved eksempelvis at blive gadehjemløse eller ikke få den nødvendige behandling, siger Stine Juul Larsen og fortsætter: - Det system, der er bygget med det formål at hjælpe de hjemløse, er således via den manglende anerkendelse over for deres livsstil med dyr med til at ekskludere dem yderligere. Det er et paradoks. Jeg håber, at vi kan få en debat på området blandt socialarbejdere og politikere og få pointeret, at det for nogle hjemløse i Ikke bare er en hund! Hjælp til hunde i hele landet Tilbud om dyrlæger på gaden begyndte i København i 2006 af Helle Horskjær Hansen Den Mobile Café PROJEKT UDENFOR tilbyder dyrlægetjek, og dyrlægerne vaccinerer og behandler de hjemløses hunde, når der er brug for det. Cirka hver tredje måned holder dyrlægerne åbent hus i Ørstedsparken. Projektet ser årligt omkring hunde, og langt de fleste af hundene har kun brug for forebyggende behandling. Sundhedstilstanden blandt de hunde, der kommer i projektet, er god. Værestedet i Jægergårdsgade får en gang om måneden besøg af en rullende dyrlægepraksis. Dyrlægen undersøger, vaccinerer og giver gode råd til brugernes hunde og katte. Siden projektet begyndte i juli 2013 har dyrlægen haft besøg af omkring 25 kæledyr. Foreningen Hjemløses Hunde har holdt en event i Aalborg, hvor de hjemløse kan komme ned til en af byens varmestuer og få hundene tilset af en dyrlæge. I Hus Forbis café i Bragesgade på Nørrebro i København er dyrlæge Thomas Evans lejlighedsvist kommet for at behandle sælgernes hunde. Hundeværkstedet på Værestedet Perronen i Nykøbing Falster har plejefamilieordninger til dyrene, gratis dyrlægedage, foder, trimning og en ansat, der både har fokus på mennesket og dyret som helhed. Ideen er, at den ansatte bliver en vigtig samarbejdspartner for mange medarbejdere på udsatteområdet i kommunen, når de står i situationer, hvor en borger med dyr har brug for hjælp. som smagsprøve på hus forbis hjemløsekalender 2014 får du her en ekstra historie om påske og hundene tøsen og samson. når du køber kalenderen af en hus forbi-sælger, får du 12 andre fine portrætter af hjemløse og deres hunde. Påske på 47 år, og hundene Samson på 13 år og Tøsen på halvandet år i Nykøbing Falster. påske og tøsen og samson af Helle Horskjær Hansen foto Mette Kramer Kristensen Kriminalitet og stoffer. Det bestod Påskes liv af, lige indtil han fik Samson. Det er 13 år siden. - Jeg kan takke ham for, at jeg ikke laver det lort længere. Påske havde haft nålen i armen i 20 år og stjålet sig gennem dagene for at få penge til sit misbrug. - Min indstilling til tilværelsen ændrede sig 100 procent, da jeg fik Samson. Jeg havde mistet tre hunde før, fordi jeg var røget i spjældet. Det er hårdere end at miste en kvinde. Det skulle ikke ske igen, og det er jeg godt nok taknemmelig for. Selvom Påske nu er en af de mest lovlydige borgere, som han selv udtrykker det, skal han alligevel en tur bag tremmer. Han blev taget med noget hash og en brevordner. Det er ulovligt og blev takseret til 70 dage i spjældet. - Samson er gammel, og jeg er ikke sikker på, at han har lang tid tilbage. Jeg skal have ham til dyrlæge. Han er ikke helt på toppen længere. Og hvis hun siger, at han godt kan leve et halvt år længere, så har jeg nogle venner, der kan passe ham og Tøsen. Ellers skal han aflives, inden jeg skal ind at sidde i næste måned. Påske bruger dyrlægen fra hundeværkstedet, som er tilknyttet værestedet Perronen, hvor han ofte kigger forbi. Tanken om, at Samson måske ikke har lang tid tilbage, gør ondt. - Jeg har det meget dårligt med det. Han har fulgt mig i op- og nedture, og han betyder mere for mig, end folk tror. Jeg har ikke lyst til at snakke om det. Det var også derfor, at Påske for et år siden fik Tøsen. Livet på landevejen kan nemlig blive ensomt. - Mine hunde holder mig med selskab. Vi sover altid udendørs, og hundene har aldrig prøvet andet. De foretrækker livet udendørs. Et liv på landevejen er også lig med masser af kilometer. Påske skyder på, at han og hundene får travet mindst 20 kilometer om dagen. - Men vi er ikke for fine til at tage IC3-toget også. Efterskrift: Kort tid efter vores møde med Påske, Samson og Tøsen blev Samson aflivet. 26 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 27

15 mindeord Holger E. Henriksen Hus Forbis legendariske fotograf Holger E. Henriksen er desværre ikke blandt os mere foto Ole Skou Holgers verden foto Holger E. Henriksen Hjemløsefotograf Holger E. Henriksen er den fotograf, der har sat det største præg på billedsiden i Hus Forbi. Han har i en periode af sit liv tilbragt de fleste vågne timer på gaden blandt de hjemløse. Han kom tæt på gadens folk, og han har i den grad bidraget til, at andre mennesker har fået et indblik i en side af tilværelsen i det danske samfund, som kun få ellers kender til. Han har skildret livet i Danmark, som de hjemløse og de socialt udsatte lever det. Han har skildret det i Hus Forbi, og han har efterladt et enestående vidnesbyrd i sin bog Gadens Konger. Nu er Holger død. Men hans billeder har vi endnu. Holger E. Henriksens bog, Gadens Konger, 159 kroner, kan købes ved henvendelse til de hjemløses landsorganisation SAND på tlf eller på mail til: Holger døde for kort tid siden, 74 år gammel, efter længere tids sygdom og er allerede dybt savnet af gadens folk, kolleger, venner og familie. Han har gennem årene været en meget væsentlig del af Hus Forbis sjæl og fundament. Holger var en fremragende hjemløsefotograf, der på sin helt egen måde har været pioner i processen med at sætte fokus på hjemløses vilkår på godt og ondt. En indsats, der blev anerkendt i den brede offentlighed, da Holger modtog Hjemløseprisen i 2011 på Hjemløsedagen den 17. oktober. I en årrække har Holger virket som næstformand for Hus Forbi, valgt direkte som sælgernes repræsentant i bestyrelsen. Lige til det sidste deltog han aktivt i styringen af Hus Forbi, hvor der næsten dagligt var kontakt med ham. Han har lagt billeder til den berømte billedbog om hjemløses liv på gaden, 'Gadens Konger', i tæt samarbejde med SAND de hjemløses landsorganisation. Holger ønskede, at overskuddet skulle anvendes til at hjælpe hjemløse i nød. Og Holger har gjort alt vederlagsfrit. Han nægtede stædigt at modtage én eneste krone for sit arbejde - selv når han efter fotografering af en hjemløs altid gav den portrætterede en lamineret farvekopi, betalte han selv omkostningerne. Derfor vil man rundt omkring i hjemløses rygsække og barnevogne samt på væggene på herberger og forsorgshjem finde tusindvis af laminerede fotos af hjemløse taget af netop Holger. Som han altid sagde: 'Jeg er nok den fotograf i Danmark, der oppebærer den største hyre. Når jeg har været ude og skyde, er lønningsposen fyldt op med en indre sindsro og en stor glæde ved at kunne rende rundt og lege på gaden sammen med Rødderne.' Holger havde en helt særlig måde at omgås de hjemløse på - eller 'rødderne', som han kaldte dem. Når Holger var på fotoopgave for Hus Forbi, var han i stand til at få samtlige hjemløse eller skæve eksistenser til at løfte sig i hans nærvær. Når Holger mødte en hjemløs, udbrød han som regel med den største hjertevarme: 'HEJ MIN DEJLGE DRENG...' Dels roste han dem alle sammen som værende det pæneste eller mest fotogene menneske, han nogen sinde havde mødt: 'Prøv og kom og se her', sagde han altid og viste billederne til den fotograferede frem i sit display, 'Se, hvor rasende godt du ser ud.' Og uanset om der manglede fire tænder i overmunden eller en portvinstud fyldte halvdelen af billedet, så følte den fotograferede sig set og ualmindeligt fint portrætteret. Og dels udviste Holger stor forståelse for de hjemløses handlinger i livet, hvad enten de fortalte om en hverdag bygget op på 40 øl eller et omvandrende liv med en barnevogn med en masse svigt i bagagen til venner, børn og tidligere ægtefæller. 'Selvfølgelig måtte du gøre, som du gjorde,' sagde han altid. Han har stort set aldrig fået et nej fra 'Rødderne', men derimod et ønske om, at han kom igen og tog nogle flere billeder en anden gang. Holger har uden tvivl haft en hård barndom, og han fortalte med et skævt smil om hans far, 'Sorte Holger som var herostratisk berømt for ikke at holde sig inden for lovens rammer. Han voksede op i familiepleje og koketterede ofte med, at han var blevet, den han var, ud fra alt, hvad der var muligt. Det blev til en lang erhvervskarriere som handelsmand og en direktørpost for Bladdistributionen, hvor han var chef for bude og 15 ansatte på kontoret. I 1985 solgte han firmaet og brændte symbolsk sit nålestribede jakkesæt. Derudover havde han været gift og fik to børn, Jakob og Søs, som han ofte tænkte på. Han levede i en årrække på en gård i Nordsjælland, hvor han opdrættede heste, men mistede desværre siden kontakten til sine børn og ekskone. På en fotoudstilling med billeder af stofmisbrugere fik Holger tanken at fotografere hjemløse, som han på mange måder følte sig beslægtet med, og han har indtil i dag taget op mod billeder af hjemløse. Holger var ubetinget de hjemløses frontkæmper. Han vil være dybt savnet, og vi vil takke ham for de dejlige billeder, der buldrer og brager af livsglæde, oprejsning og respekt for de skæve eksistenser samt for de mange gode timer i positivt smittende selskab. Ære være hans minde. Birgitte Elleman Höegh, journalist og nær ven Ole Skou, formand for Hus Forbi, hjemløsejurist i SAND og nær ven 28 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 29

16 off line En dag på torvet redaktionen har modtaget: En dag da jeg gik over Christianshavns Torv, da så jeg en ældre, koket udseende og velhavende dame stavre forbi en desperat avissælger fra Børsen. Avissælgeren styrtede nærmest frem i fuld galop og han kastede en avis op i hovedet på hende. Damen stoppede op og sagde højt og klart: Nej tak min gode mand. Hvis de vil være venlig at flytte dem. Jeg er på vej over til den herre og hans hund for at købe Hus Forbi! Oplevet og gengivet i streg af Elvira Fragola Tonny Rimsmeds hjørne Hus Forbi-sælger Tonny, nummer Venstre udtaler Lars Løkke galer Hvis vi laver nulvækst om til udgiftsstop så holder de ubehagelige spørgsmål måske op vi ændrer bare ordet så vi kan feje ubehageligheder under bordet vi laver holdning om til standpunkt så vejer det ikke så tungt med lidt held kan jeg undgå at snakke om mig selv for hvad jeg vil skal helst ikke i spil og så her om et par år så kan vi få tyske løn- og arbejdsvilkår ja det vil gi dansk industri kronede dage når vi får slaveriet tilbage Ps. Statskassen skal spare - så Løkke os kan narre. For det koster mange skejser - når Løkke han rejser. BOGSTAVSUDOKU Løses som en Sudoku, men med bogstaverne ABCDEFGHI i stedet for tal vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. X-ord og SoDuKu er kreeret af Hanne Reffelt, Opgavebureauet SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. december. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 11 november årgang HUS FORBI nr. 11 november årgang 31

17 3spørgsmål hvad fik du til aftensmad i går? - Lidt yoghurt. Det var det, der var, og jeg var helt bombet, da jeg kom hjem efter avissalg. Det er ikke godt, at jeg ikke får spist, for jeg skulle gerne tage ti kilo på, fordi jeg er for tynd. Jeg prøver med piskefløde og fede ting, men det er svært. hvad går pengene fra dit salg af hus forbi til? - Nye aviser, mad og drikke, når jeg sælger. Jeg drikker sodavand og slet ikke bajere for det siger mig ikke noget. hvad skal der til, for at din livssituation bliver nemmere? - Min boligsikring skal gå i orden, og så vil jeg gerne have hjælp til en billigere og mindre lejlighed. Jeg vil også selv starte med at søge på nettet. sælger nr Lisette Hansen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner I det sidste halvandet år har Lisette Hansen haft sin egen lejlighed. Før boede hun en tid på et herberg i København. Hun har været inde og ude af en del boliger gennem sit 42-årige liv, men mestendels kæmpet for at have en ramme, hvor hun kunne bo sammen med sine fire piger, der i dag er 17, 19, 21 og 23 år. Nu er den yngste på flyttet i en ungdomsbolig, og Lisette har svært ved at blive i sin lejlighed. - Jeg står med det ene ben ude, fordi huslejen stiger og stiger, og de har taget boligsikringen fra mig, fordi min datter er flyttet. Jeg har lavet en ordning, hvor huslejen bliver trukket før alle andre udgifter. Så hver måned er det som at håbe på at vinde i Lotto, når jeg går ned i banken, for der er stor forskel på, hvad der er tilbage. Én måned var der 388 kroner, en anden måned 500 kroner, fortæller Lisette. Da Lisette Hansen fik boligsikring, havde hun kroner at leve for om måneden nu ligger beløbet på cirka 700 kroner. - Det har jeg haft svært ved at klare mig for. Så jeg har gået i butikker og stjålet mad for at overleve. Jeg stjal kaffe, rugbrød, pålæg og oksekød for at give min yngste datter mad på bordet. Vi skulle jo have noget mad. Men det gik galt en del gange, for jeg brød mig ikke om at stjæle og var heller ikke særlig god til det, fortæller hun. Siden Lisette boede på herberg, er hun blevet opfordret til at gå i gang med at sælge Hus Forbi, men hun er meget genert og følte ikke, at hun kunne stå på gaden og udstille sin fattigdom. - Men jeg brød mig heller ikke om at stjæle mad, så det fik mig omsider i gang. Jeg er ikke mere så flov over at sælge. Min ekskæreste sælger også, og han lærte mig at snakke til folk, og så føles det ikke så pinligt. Det er lidt som om, jeg lærer folk bedre at kende, og der er mange, som er høflige og flinke. Nu sælger jeg næsten hver dag. Der skal virkelig være noget galt, før jeg ikke kommer af sted. Jobbet som avissælger er det første, Lisette har haft, siden hun fik sit første barn for 22 år siden. For Lisette er af natur meget tynd og fik problemer med sine graviditeter hver gang og måtte sygemelde sig. - Efter jeg har født mine børn, har jeg haft nok at se til, fordi jeg var alene med dem, og så kom jeg aldrig ud på arbejdsmarkedet igen. Jeg har ingen uddannelse, men arbejdede i sin tid som bogbinder. Derfor er det fedt at have fået et arbejde nu. Jeg har noget at stå op til og kan godt lide at sælge. Ud over Hus Forbi-salget har Lisette en fast rutine med at gå til samtaler i et familieambulatorium, hvor hun tidligere har været i metadonbehandling. - Jeg startede med at tage stoffer, da jeg var i starten af 30'erne. Jeg var uvenner med min familie, og der væltede problemer ned over mig, så jeg begyndte at tage stoffer for at glemme det hele. Men min ekskæreste fik mig ud af det, og nu har jeg ikke taget stoffer i seks år og heller ikke været på metadon det sidste halve år. Det går fint. Jeg ryger hash engang imellem, men jeg har ikke lyst til stoffer. Overhovedet ikke! Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 11 november årgang

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

På vej mod et bedre liv

På vej mod et bedre liv h u sfo r bi nr. 7 juli 2013 17. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort På vej mod et bedre liv KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op.

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. 1. Valg af dirigent Leif El Andersen vælges til dirigent. 2. Præsentation

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland,

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, hvor det er blevet sværere at være en familie med et barn med autisme eller at være voksen med autisme.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse KOPI Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader

gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse KOPI Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader h u sfo r bi nr. 3 marts 2013 17. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Min mor gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Britta lærte Danica at spille hjemløs

Britta lærte Danica at spille hjemløs h u sfo r bi nr. 10 0ktober 2014 18. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Britta lærte Danica at spille hjemløs Nu interviewer Hus Forbi-sælgeren stjernen fra Fasandræberne

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Sådan oplever hjemløse danskerne

Sådan oplever hjemløse danskerne h u sfo r bi nr. 1 januar 2014 18. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Sådan oplever hjemløse danskerne Snydt for boliger og tandpleje Kunst hjælper hjemløse Fra

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Tænk dig om før du IKKE stemmer

Tænk dig om før du IKKE stemmer Tænk dig om før du IKKE stemmer Landsdækkende kampagne ved Kommunal- og regionsvalget 2013 Udfordring: Faldende valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget er faldet gennem 35 år og nåede

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere