Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet

Transkript

1 Afrapportering for fase 3 anden kvantitative test. i projektet Social kapital i boligområder, blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) August 2008 Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS Rådgivende Sociologer

2 Tak Stor tak skal endnu engang rettes til Marie Louise Widding, for at bistå ved skalavalideringerne samt tilretningen af spørgeskemaerne. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RAPPORTENS OPBYGNING... 4 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE... 6 FORMÅL MED PROJEKTET OG DET TEORETISKE AFSÆT... 9 TILRETNING AF SPØRGESKEMAER TEST AF SPØRGESKEMAER Trin Trin Trin MEDVIRKENDE BOLIGOMRÅDER KORT BESKRIVELSE AF DE FIRE BOLIGOMRÅDER BEBOERUDTRÆK OG UDVÆLGELSE AF SPROG TIL OVERSÆTTELSE SORTERING AF DATAUDTRÆK SORTERING I ALDER UDVÆLGELSE AF SPROG OVERSÆTTELSE + INDTALING DESIGN AF PAPIRSPØRGESKEMAER OG NETVERSION FORBEREDELSE TIL DATAINDSAMLINGEN INDSAMLINGSMETODE BOLIGOMRÅDERNES DELTAGELSE PRÆMIER UDSENDING AF SPØRGESKEMAER FORVARSEL FOLDERE/BREVENE TELEFONINTERVIEW OG TELEFONISKE RYKKERE RYKKERBREVE INTERVIEWERE VERSUS POSTVÆSEN INTERVIEWERKORPS SVARPROCENT

4 OPLÆSNINGSMODULET BØRNENES DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAVALIDERING HVAD ER EN SKALA SKALAERNE I BUE SKALAERNE NABOSKAB I BOLIGOMRÅDET KONTAKTER UDENFOR BOLIGOMRÅDET - DEN BROBYGGENDE SOCIALE KAPITAL DET FYSISKE MILJØ I BOLIGOMRÅDET TRYGHED I BOLIGOMRÅDET RESSOURCER I BOLIGOMRÅDET RUMMELIGHED I BOLIGOMRÅDET TILFREDSHEDSKALAEN HVOR KUNNE DER DANNES SKALAER AFSLUTNINGSVIST OM 2 KVANTITATIVE TEST BILAG 1 : SPØRGESKEMAER TIL PERSONER OVER 18 ÅR BILAG 2 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 3 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN ÅR BILAG 4 SPØRGESKEMAER TIL PERSONER I ALDEREN 6-11 ÅR

5 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget således: Oversigt over projektets faser frem til nu, herunder en tidslinie. Kort redegørelse for projektets formål generelt og formålet med denne fase specifikt. Beskrivelse af udvikling af de spørgeskemaer - til henholdsvis voksne, børn og unge - der er anvendt i den kvantitative dataindsamling. Beskrivelse af en række indsamlingsspecifikke emner såsom deltagende boligområder, udtræk af deltagere, oversættelser og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, samt svarprocenter på undersøgelsen. Skalavalideringer De tilrettede spørgeskemaer Mens denne første del af rapporten beskæftiger sig med udviklingen af spørgeskemaer, samt den praktiske udførelse af dataindsamlingen, beskæftiger anden del af rapporten sig med valideringen af spørgeskemaerne, i form af en række skalavalideringer. Dette beskrives i tabeller samlet for voksne, årige, årige samt 6-11-årige. Det er altså ikke muligt i denne rapport at se hvordan skalaerne har udviklet sig i forhold til sidste test, udover lidt kommentarer i teksten. For at sammenligne med sidst er det nødvendigt at se i forrige rapport Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) hvor skalaerne er tydeligt opstillet. På baggrund af skalavalideringerne har det været muligt at tilrette spørgeskemaerne endeligt, og de nye og endelige spørgeskemaer er sat ind i rapporten i forlængelse af skalavalideringerne. Det er de spørgeskemaer, der vil blive anvendt i fjerde fase, samt i redskabet fremover. 4

6 Vi har ikke medtaget analyser af data i denne rapport. I den næste rapport der samtidig afslutter hele projektet, vil der være en simpel afrapportering af resultaterne baseret på svarene fra anden og tredje kvantitative dataindsamling 1 1 Grunden til at data fra første kvantitative dataindsamling ikke er med, skyldes at der er sket så betydelige ændringer efter første kvantitative test, at det ikke er muligt at samanalysere data fra første test med data fra anden og tredje test. 5

7 PROJEKTETS FASER OG TIDSLINJE Denne rapport indeholder afrapporteringen fra tredje fase af projektet Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE). Første fase inkluderede en relativt omfattende kvalitativ dataindsamling gennemført i en lang række forskelligartede boligområder rundt i Danmark. Formålet med den kvalitative dataindsamling var, dels at afdække oplevelser af at bo i det boligområde man bor i, blandt børn og unge og en række personer med forskellig etnisk og kulturel baggrund. Dels at afdække, hvordan man bedst kan indfange den sociale kapital i boligområderne blandt forskellige grupper. Skal man spørge på meget forskellig vis og til meget forskellige ting for at indfange den sociale kapital, eller er det de samme oplevelser og forståelser og værdier, der kan genfindes hos alle uanset alder og kulturel baggrund. På baggrund af resultaterne i den første fase, blev det klart, at der kan udvikles et samlet spørgeskema til voksne. Det skulle ændres noget i forhold til det oprindelige redskab, men der var ikke grund til at opdele de voksne i flere grupper, med hvert deres spørgeskema. Til gengæld var forskellen blandt gruppen af personer i alderen 6-18 år så stor, at det var nødvendigt at udvikle tre forskellige skemaer for at indfange forskellene i måden at forstå og leve i sit boligområde. Det blev endvidere klart, at de temaer der oprindeligt var udvalgt til at være med i skemaerne var udmærkede, men skulle udvides indholdsmæssigt. Resultaterne fra første fase kan læses i rapporten Afrapportering for fase 1 kvalitativ del. Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) som kan findes på Anden fase inkluderede udviklingen af spørgeskemaer til henholdsvis voksne, årige, årige samt 6-11-årige, og herefter en omfattende kvantitativ dataindsamling. Den blev gennemført i 10 boligområder rundt i Danmark, med særligt fokus på personer i alderen 6-18 år, samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet var at teste om de udviklede spørgeskemaer var funktionelle, om de indfangede det, de skulle samt omvendt, om der manglede spørgsmål. På baggrund af de indsamlede svar blev der forsøgt udarbejdet en række skalaer indenfor alle de temaer, der var med i spørgeskema- 6

8 et, og indenfor hver enkelt aldersgruppe. Resultaterne viste, at spørgeskemaerne i det store hele er velfungerende, men at der var behov for justeringer og at i særlig grad spørgsmålene og ikke mindst svarene til de yngste - i alderen var unødigt forsimplede og skulle justeres. Desuden viste resultaterne, at det var rigtigt at fastholde ét skema til de voksne og tre skemaer til personer i alderen 6-18 år. Resultaterne af denne fase kan læses i Afrapportering for fase 2 første kvantitative test. Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) på Tredje fase. Denne rapport omhandler tredje fase, der har indbefattet en kvantitativ test i fire boligområder. I modsætning til fase to, hvor der i særlig grad var fokus på visse alders- og kulturgrupper i de udvalgte boligområder, har denne fase inddraget samtlige beboere i de fire udvalgte boligområder. Fase tre har - udover at teste spørgeskemaet haft til formål at teste det at indsamle på mange forskellige måder, at have en højtlæsningsfunktion af spørgeskemaet på nettet, at skemaerne var oversat, at der var udloddet præmier og at man forsøgte sig med forskellige indsamlingsstrategier m.m. Det skal kort nævnes at der vil komme en fjerde fase, der vil blive afrapporteret i efteråret Denne fase har til formål at teste brugervenligheden i det værktøj der er i færd med at blive udviklet. Derfor skal nogle boligområder selv forestå gennemførelsen af en dataindsamling i deres boligområde, hvor de bruger redskabet og kan komme med løbende kritik/ forslag til forbedringer. Denne rapport vil dog dreje sig om tredje fase og det arbejde, der har ført hen til dataindsamlingen, analyserne og den endelige tilretning af skalaerne og spørgeskemaerne samt initiativer i forhold til afvikling af fjerde fase. 7

9 NRO Figur 1: Tidslinie og indhold for projektet: Social kapital i boligområder blandt børn, unge og beboere med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk (BUE) 8

10 FORMÅL MED PROJEKTET OG DET TEORETISKE AFSÆT Projektet Social kapital blandt børn, unge og personer med anden sproglig eller kulturel baggrund er en videreudvikling af det projekt om social kapital i bolig områder, der blev afsluttet i sommeren Meget store dele af det teoretiske begrebsapparat er således fastlagt tidligere i projektet. I en rapport tilbage i 2004, vedrørende social kapital i boligområder og projektets teori, hypoteser og metodik 2 er formålet med projektet Social kapital i boligområder beskrevet således: At skabe større indsigt i den sociale kapitals betydning generelt, i forhold til det at bo (f.eks. adfærd og holdninger hertil, trivsel, oplevet boligværdi mv.) At udvikle et redskab, hvormed et boligområde, en boligforening m.m. løbende kan måle graden af social kapital. At redskabet kan anvise handlemuligheder, som kan bidrage til at højne den sociale kapital. Vi vil i nærværende rapport gerne have lov til at henvise til denne tidlige rapport, som det fortsatte teoretiske udgangspunkt for projektet. Det betyder ikke, at teorierne ikke hele tiden udfordres og afprøves. Men vi har fundet det væsentligt at fastholde det udgangspunkt, som det nuværende redskab også hviler på. Dels er der tale om nogle gennemarbejdede teorier, dels finder vi det forkert og unødvendigt at røre for meget ved selve grundlaget for redskabet i den videreudvikling der er tale om i dette projekt. Det er muligt at se samtlige tidligere rapporter på følgende hjemmeside: Her er rapporterne opdelt i henholdsvis rapporter vedrørende den første del af projektet - den del der indtil videre går under navnet Naboskabet.dk, og kun henvender sig til voksne personer på dansk. Og i rapporter vedrørende nærværende projekt (BUE) der henvender sig alle fra 6 år og opefter og er oversat til en række sprog. 2 Social kapital i boligområder. Projektets teori, hypoteser og metodik. Denne rapport kan downloades på 9

11 FORMÅL MED ANDEN KVANTITATIVE TEST Anden kvantitative test er noget anderledes end første kvantitative test. - Hvor vi i første test undersøgte mindre grupper i 10 boligområder, har vi i denne test i 4 boligområder inkluderet alle beboere i undersøgelsen fra 6 år og opefter. - Hvor vi i første kvantitative test kun gennemførte undersøgelsen som en telefonisk interviewundersøgelse, har vi i den anden kvantitative test benyttet os af flere forskellige indsamlingsmetoder. - Hvor vi i første kvantitative test primært fokuserede på at opnå en høj svarprocent, har vi i anden test fokuseret på, hvilke indsamlingsstrategier vi kunne benytte, der både kunne højne svarprocenten og være let anvendelige for den gruppe personer, der skal gennemføre en dataindsamling i et boligområde. Vi vil nedenfor gennemgå overvejelserne bag de forskellige elementer i anden kvantitative dataindsamling frem til de færdige skalaer og den endelige tilretning af spørgsmålene og reducering af spørgeskemaerne. Tilretning af spørgeskemaer Test af spørgeskemaer Medvirkende boligområder, beboerudtræk og udvælgelse af sprog til oversættelse Boligområderne Udtræk Oversættelse og indlæsning Forberedelse til dataindsamlingen Indsamlingsstrategi Varslingsstrategi 10

12 TILRETNING AF SPØRGESKEMAER TEST AF SPØRGESKEMAER Den forrige test og de efterfølgende skalavalideringer viste, at der i samtlige spørgeskemaer (voksne, årige, årige samt 6-11-årige) var grundlag for ændringer, udbygninger og nuanceringer. Det var dog i særlig grad børnenes spørgeskema, der skulle ændres, idet der i nogen grad manglede spørgsmål, men i særdeleshed mere nuancerede svar. Grundet de mange ændringer, var det nødvendigt at børnespørgeskemaet blev testet igen, men også spørgeskemaerne til unge i alderen og blev testet yderligere. Rekrutteringen af respondenter til test af spørgeskemaerne foregik flere måder: Via opslag i et par boligområder Kontakt til personer i boligområder formidlet gennem KAB Respondenter fra første kvantitative test På baggrund af henvendelserne valgte vi i alt 12 respondenter, med 4 repræsentanter fra hver af følgende 3 aldersgrupper. Børn(6-11år) Yngre unge(12-15år) Ældre unge(16-18år) Der blev ikke testet spørgsmål på voksne, da dette spørgeskema ikke var blevet ændret i nævneværdig grad. Testen af de nye spørgsmål var tænkt som en proces i tre dele: Trin 1. Respondenterne telefoninterviewes Trin 2. Respondenterne udfylder et testskema på nettet Trin 3. Respondenterne interviewes om oplevelsen af henholdsvis telefoninterview og Internetspørgeskema. 11

13 Trin 1 Spørgeskemaerne blev testet gennem telefoninterview i perioden 14/2 til 4/ Telefoninterviewet foregik således, at en række spørgsmål blev udvalgt fra spørgeskemaet, så svarkategorierne samt de nye spørgsmål kunne afprøves. Blandt testspørgsmålene var: - Åbne og lukkede spørgsmål - Holdningsspørgsmål Særlig var der som nævnt - i testen fokus på undersøgelsens yngste respondenter som var fra 6 til 11 år. I deres spørgeskema havde svarkategorierne ændret sig, og der var blevet mulighed for at svare mere nuanceret. Formålet var at undersøge, i hvilken grad denne gruppe af respondenter kunne bruge de mere differentierede svarmuligheder i spørgeskemaet, og det korte svar er, at børnene godt kunne finde ud af at differentiere deres svar og bruge bredden i svarmulighederne. Vi brugte også testene til at teste børnenes mere kognitive forståelse af spørgeskemaet, for at vurdere om børnene kunne forholde sig til noget så abstrakt som et spørgeskema. Spørgeskemaet spørger f.eks. til hvor længe har du boet her?. Dette spørgsmål er et eksempel på, hvordan børnene kan blive bedt om at forholde sig til ukonkrete og abstrakte størrelser, nemlig spørgsmålet om hvor længe er længe? Det kan være svært at forholde sig til det som barn. Det samme gælder ord som mange og på samme måde er det for et barn ikke givet, hvem der tænkes på, når et spørgeskema vil vide, om alle må være med. Er det alle i hele verden? Alle børnene som bor i nærheden? Alle børnene på legepladsen i den givne situation hvor nogen leger? For en voksen person er det også ofte svært at tage stilling hvem alle er, men for børn kan det volde endnu flere problemer. Derfor havde testningen af børneskemaerne særlig stor opmærksomhed. Nogle af generaliseringerne i spørgeskemaet til børn er blevet modereret, så man f.eks. spørger mindre alment og mindre abstrakt. De indledende test viste, at de fleste børn, forholdsvis problemfrit forholder sig til generaliseringer, omend de ofte svarer med konkrete ting i forhold til generaliserede spørgsmål, f.eks. Er der gode steder her hvor du bor, hvor man kan lege?. Her er svarmulighederne: Ja, mange - Ja, nogle stykker - Ikke så mange - Nej ingen. Der kan et svar fra de yngste være konkrete eksempler såsom: Vi har et blåt legestativ. Et andet eksempel på et ord der viste sig at volde nogen problemer er boligområdet. Jo ældre børnene er, jo større et område forholder de sig til. Det betyder, at de mindste 12

14 børn godt kan tænke på boligområdet som det der udgøres af deres blok og et lille areal rundt om denne, mens de ældre har en klarere fornemmelse af, at boligområdet som et større område. Men samtidig gælder det, at børnene forholder sig til nogle meget konkrete steder, og her er boligområdet som størrelse ikke præcist nok i deres hoved til at de nødvendigvis forholder sig til det, der officielt er defineret som boligområdet. Er der f.eks. et nærliggende område med en god legeplads, hvor de ofte opholder sig, kan det sagtens være en grund til at et barn siger, at boligområdet har en god legeplads, selvom det måske ikke er tilfældet, at boligområdet i sig selv har en god legeplads. På baggrunden af testen blev det diskuteret, om og hvad vi skulle gøre ved den erkendelse af børnene (og måske gælder det også for andre i boligområdet) ikke altid forholder sig til boligområdets fysiske afgrænsning, når de svarer? Det blev her besluttet, at såfremt disse udenfor liggende områder er med til at farve oplevelsen af boligområdet, og kompenserer/komplementerer boligområdets egne tilbud, er det ikke et problem vi i spørgeskemaet kan gøre noget ved. Men at det er nødvendigt i anbefalingerne at gøre opmærksom på, at svarene godt kan forholde sig i en vis grad til ting uden for boligområdet. Vi har visse steder forsøgt at få præciseret mere, hvor der tænkes på, for at få afgjort, om det er steder, området kan gøre noget ved. F.eks. spørges der i spørgeskemaet til steder i boligområdet der gør en utryg. Her kan det være rart at afgøre, om disse steder ligger indenfor eller udenfor området. Testen viste dog idet hele taget, at børnene godt forstod spørgsmålene, at de svarede relevant, omend dog også af og til meget konkret. Det viste også at åbne svarkategorier var gode til børnene. Det blev endvidere diskuteret, om spørgeskemaet til børn i alderen 6-11 år skulle gøres mere konkret for potentielt at nå de 6-årige endnu bedre, men vurderingen blev, at den gevinst der ville være i at gøre skemaet mere tilgængeligt for børn i alderen 6 år ville gøre skemaet mindre funktionelt (for barnligt) for de ældste af respondenterne i gruppen børn. Testpersonerne blev belønnet for deres deltagelse i form af gavekort på kr

15 Trin 2 Anden del af testen foregik ved, at testpersonerne fik tilsendt et link til spørgeskemaet pr. mail. Årsagen til at afprøve den elektroniske udgave var blandt andet at afklare, hvor meget den internetbaserede udgave måtte kræve af en respondents internetopkobling. Vi ønskede at sikre os, at den internetbaserede del af naboskabet ikke blev for krævende, til at man kan bruge internetversionen af spørgeskemaet uden at få problemer med at indlæse redskabets hjemmeside. Det bør nævnes, at vi gennemførte en rundspørge til de største internetudbydere for at høre, hvor mange mennesker der fortsat har en internetopkobling med lille kapacitet. Den viste, at det har kun en meget lille del af Danmarks befolkning, da mange teleselskaber af sig selv opgraderer folk. Det er altså kun få, og formentlig de der har lille interesse i Internettet som medie, der har en opkobling, der vil kunne give problemer for den hjemmeside, der er opbygget i forbindelse med udviklingen af redskabet. Testen viste da også, at der ingen problemer var med at komme ind på Det var en betydningsfuld tilbagemelding, da det generelt er vigtigt, at det er nemt at finde frem til hjemmesiden og komme ind på den, så man kan komme i gang ellers mister vi respondenternes interesse. Specielt er det vigtigt, at man ikke venter for længe på at få downloadet lydfilerne, da også det vil kunne få folk til at afbryde udfyldningen af spørgeskemaet. Trin 3 I denne fase testede vi endnu engang den kognitive forståelse af skemaet, samt det overordnede indtryk. Den respons som vi fik på vores telefonevalueringer var overvejende positiv. Dog fortalte nogle forældre, at deres børn svarer på en måde, som kan beskrives som humørafhængig, spontan og knap så reflekteret. Eksempelvis fortalte en forældre, at et barn var blevet ked af, at det havde svaret, at det kun havde en god ven, når det i virkeligheden havde mange gode venner i området. Dette svar var kommet fordi vedkommende forud for interviewet lige havde leget med en, og derfor stod denne ene ven særligt klart i hukommelsen. Nogle forældre syntes, at skemaet var for nemt for børnene, disse var dog forældre til ældste af børnene. Også fra de unge fik vi en fin tilbagemelding. 14

16 Medvirkende boligområder I første kvantitative test medvirkede i alt 10 boligområder spredt rundt i Danmark. Det var dog ikke alle beboerne der medvirkede, da det i første fase var meget væsentligt at få afgjort, hvordan spørgeskemaerne til de enkelte grupper fungerede. Derfor medtog man et stort antal boligområder, og udvalgte her børn og unge samt en række etniske grupper. Sidstnævnte blev udvalgt på baggrund af sprog idet følgende grupper indgik i testen: Tyrkere, somaliere, vietnamesere, irakere og personer fra vestlige Balkan. Dertil blev der udvalgt en kontrolgruppe af danskere for at sikre, at etnicitet ikke fejlagtigt blev tillagt betydning, når svarene skulle tolkes. I alt var der i første kvantitative test 2898 personer, der blev sendt breve ud til. I anden kvantitative test baggrunden for denne rapport er fokus mere nuanceret. Dels ønsker vi at vurdere spørgeskemaernes anvendelighed, dels ønsker vi at undersøge redskabets brugbarhed, når man skal gennemføre en totalundersøgelse i et område. Det var derfor nødvendigt at vælge færre områder i anden test, men til gengæld give samtlige beboere fra 6 år og opefter mulighed for at deltage. Der er derfor taget kontakt til en lang række boligområder, og på baggrund heraf blev fire boligområder medtaget. I udvælgelsen blev der taget hensyn til, at vi ønskede at områderne ikke lå for langt fra København. Årsagen hertil var blandt andet, at såfremt det i undersøgelsesperioden skulle vise sig nødvendigt at støtte meget op om et undersøgelsesområde, være til stede i området osv., ville det være problematisk, hvis for mange af boligområderne lå i Jylland. Derudover var årsagen, at ved at have områderne tæt på, kunne vi bedre tage metoder i brug, som også boligområderne kunne benytte sig af, f.eks. selv gå ud i området med spørgeskemaerne frem for at benytte postomdelte spørgeskemaer. Da metodeerfaring er en væsentlig del af anden test, anså vi det for at være en vigtig faktor i udvælgelsen. Så mens første test var geografisk meget spredt, lå tre af de fire boligområder i test 2 i nærheden af Storkøbenhavn, mens det fjerde til gengæld lå i det nordligste Jylland. Overvejelsen var her at få tilbagemelding på et redskab og en proces der gerne skal være national og ikke noget københavner noget. En anden overvejelse var, at vi gerne ville sikre, at vi havde områder med, der har en stor andel af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Dette er lykkedes med alle fire områder. 15

17 KORT BESKRIVELSE AF DE FIRE BOLIGOMRÅDER Boligområde 1 Samlet antal respondenter: 366 Voksne: 309 Ældre unge: 9 yngre unge: 20 Børn: 32 Antal respondenter vi sendte spørgeskema til på fremmedsprog: 42 Boligområde 1 er en mindre boligforening nord for København, som tæller ca. 250 lejemål. Foruden de almindelige boliglejemål er der nogle erhvervslejemål i Boligområde 1, det drejer sig om en købmand, en fastfoodrestaurant og en institution. Beboerne i boligområde 1 er overvejende ældre, og andelen af børn og unge er tilsvarende lav. Ca. 11 % af respondenterne i området blev tilsendt spørgeskemaer på fremmedsprog. Lejemålene er spredt over et relativt stort geografisk område. Folk flytter ikke fra området, som ligger op mod et smukt kuperet fredet område, foruden at huslejen er lav. Der har - bortset fra en renovering af de grønne områder - næsten ikke været foretaget nogen renovering af området. De ældste af boligområdets bygninger er fra midten af det tyvende århundrede, og de yngste fra starten af Der er ingen klubber eller frivillige beboerforeninger i området og ej heller noget fællesrum. Beboersammensætningen har været relativ homogen i mange år. I og med at folk ikke flytter, har området i perioder været præget af mange familier, i andre perioder af mange pensionister. I disse år, er der stigende tendens til flere familier. Samtidig er beboergruppen ved at blive lidt mere etnisk sammensat. Kommunens ret til at anvise boliger begynder at afspejle sig på beboersammensætningen. Der er fortsat en mindre del af beboerne, der har anden etnisk baggrund end dansk i området, end i andre af de områder, der er med i testen, men det optager til gengæld beboerne i området meget. De spørgsmål som boligforeningen selv formulerede til boligområde 1 drejede sig om 3 emner. Først en generel vurdering af det arbejde bestyrelsen lavede. Derpå et spørgsmål om, hvem beboeren regnede med dækkede forskellige udgifter i boligområdet i forhold til drift, da bestyrelsen mente, at der var en udbredt misforståelse blandt beboere i forhold til afholdelsen af disse udgifter. Slutteligt nogle spørgsmål om husordenen for området, da man var i tvivl om der var opbakning til reglerne og om folk forstod og kendte til reglerne i boligområde 1. 16

18 Boligområde 2 Samlet antal respondenter 409 Voksne 327 Ældre unge: 18 Yngre unge: 26 Børn: 41 Antal respondenter vi sendte spørgeskema til på fremmedsprog: 117 Boligområde 2 er en boligforening med ca. 350 lejligheder, som i ligger i udkanten af en nordjysk provinsby. Området har mange personer på overførselsindkomster og sammenlignet med andre bebyggelser i området, mange med anden etnisk baggrund. Det kæmper med et dårligt image og har en del ledige lejligheder. Der er tradition for mange frivillige aktiviteter i området. Af aktiviteter kan nævnes julefest, fastelavnsfest, høstfest, udflugter og beboerblad. Området har fået lovning på støtte fra Landsbyggefonden til både fysisk og social helhedsplan. Der er desuden også fra anden side bevilliget penge til et fælleshus. Der skal ansættes projektleder og aktivitetsmedarbejder til området, som skal arbejde med områdets image, beboermobilisering, børn og unge mv. Projektlederen forventes at starte 1. juni. Boligområde 2 ønsker i deres spørgsmål at få et indtryk af, hvad der betyder noget for beboerne i området mht. kvaliteten ved at bo i området. Sådanne oplysninger vil kunne danne udgangspunkt for prioriteringen af de midler som området får til helhedsplanen. 17

19 Boligområde 3 Samlet antal respondenter: 726 Voksne: 559 Ældre unge: 37 Yngre unge: 45 Børn: 88 Antal respondenter vi sendte spørgeskema til på fremmedsprog: 248 Boligområde 3 ligger i Storkøbenhavn. Her udgør børn og unge ca. en fjerdedel af beboerne. Ca. en tredjedel af de spørgeskemaer vi udsendte til de voksne i boligområdet, var på fremmedsprog. Boligområde 3 står over for en større og ganske gennemgribende renovering. I den forbindelse ville de gerne medvirke i en naboskabsundersøgelse. Der er en forventning om at kunne bruge undersøgelsen som en slags effekt måling af den renovering med videre som området skal gennemgå. Tanken er, at de om ca. 2-3 år vil få foretaget en ny undersøgelse med henblik på at vurdere om nogle af de tiltag, der har været, har gavnet. Der er mange af kommunen anbragte beboere i Boligområde 3. Disse beboere er for en stor dels vedkommende ressourcesvage, og der er da også tilknyttet en boligsocial medarbejder i Boligområde 3. Engagementet fra beboernes side i boligforeningens arbejde mv. er ikke så stort, som de der sidder i bestyrelsen kunne ønske sig. Dette afspejler sig også i de spørgsmål, som boligområdet selv har formuleret, idet de her spørger til interessen for at deltage i frivilligt arbejde, og om muligheden for fra bestyrelsens side at komme i kontakt med beboerne. 18

20 Boligområde 4 Samlet antal respondenter: 829 Voksne: 634 Ældre unge: 39 yngre unge: 60 Børn: 99 Antal respondenter vi sendte spørgeskema til på fremmedsprog: 275 Boligområde 4 ligger nord for København. Andelen af unge mennesker er relativt høj, idet den udgør omkring en fjerdedel af beboerne, og der blev udsendt spørgeskemaer på fremmedsprog til en tredjedel af de voksne. Området har en relativt høj fraflytningsprocent, hvilket bestyrelsen i området er uforstående overfor, da de syntes, at områdets kvaliteter burde resultere i en mindre fraflytningsprocent. Bestyrelsen fortæller, at boligområdet tidligere har haft problemer bl.a. med kriminalitet og graffiti, men at disse ting har forbedret sig. Området har politidistriktets laveste kriminalitetsrate. Der er desuden blevet renoveret grønne områder, og der er blevet lavet børnehus med lektiecafe. Området har fælles lokaler og klubaktivitet, bl.a. ældreklub, en etnisk klub, en etnisk kvindeklub og en bankoklub. Boligområdets bestyrelse har for ganske nylig udarbejdet et værdinotat, der angiver en række retningslinjer for bestyrelsens arbejde. Disse retningslinjer er i boligområdets egne spørgsmål (se mere herom senere) angivet som en række udsagn, man bedes tage stilling til. Dette for at få en vurdering af, om der er opbakning blandt beboerne i området til den linje, som bestyrelsen har lagt. 19

21 Beboerudtræk og udvælgelse af sprog til oversættelse Som nævnt, har vi i denne test behov for både at kende til hvad der metodemæssigt virker, og sikre en høj svarprocent og så mange svar, at materialet kan bruges til at validere det endelige spørgeskema. Vi har derfor ikke gennemført en undersøgelse fuldstændigt som boligområderne selv vil være i stand til. Vi har både brugt flere midler, mandetimer og også benyttet nogle metoder som boligområderne næppe vil kunne gøre brug af. En væsentlig metodeforskel er, at vi har valgt at få oplysninger om beboerne i områderne fra CPRregistret i Sundhedsstyrelsen. Ansøgningen til Sundhedsstyrelsen lød på at få oplysninger på alle beboere i alderen 6 år og opefter indenfor en række specificerede gader og husnumre. De modtagne data fra Sundhedsstyrelsen indeholdt oplysning om navn, køn, alder, adresse, historisk og nuværende statsborgerskab, fødselssted. Alle respondenter blev givet en kode, og ca. 3 uger inden undersøgelsen gik i gang blev data sendt til telefonmatch, for at sikre at de telefonnumre, vi har til respondenterne er så nye som muligt. Data er matchet med telefonnumrene på en måde, så vi får det maksimale antal telefonnumre på en adresse, og altså ikke kun på én person på én adresse. At vi har adgang til registerbaserede oplysninger om personerne i de udvalgte områder, giver os den fordel, at vi meget præcist ved, hvilke aldersgrupper der bor i husstanden, om der evt. er brug for oversatte spørgeskemaer og hvilke, hvor mange der bor i husstanden osv. Det er oplysninger, vi kan bruge i bortfaldsanalyserne og oplysninger, vi kan bruge til at målrette vores materiale til de enkelte husstande i områderne. Boligforeningerne vil ikke selv have mulighed for at få disse oplysninger, og vil derfor have færre muligheder for at lave så målrettet en dataindsamling, som vi i denne test kan gøre. I testen er det dog meget nødvendigt at have den viden. Der er valgt CPR-register data, da dette giver et meget nøjagtigt indblik i en boligforenings population og er meget nøjagtigt i forhold til at skaffe navn og adresse på respondenter. 20