Vurdering af alternative metoder til beregning af indsatsbehov og målbelastning
|
|
- Carl Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af alternative metoder til beregning af indsatsbehov og målbelastning Notat fra DCE og DHI Dato: 5. november 2015 Forfattere: Karen Timmermann (AU) og Anders Chr. Erichsen (DHI) Kvalitetssikring DCE: Poul Nordemann Jensen DHI: Anne Middelboe, Andreas Brogaard Buhl 1
2 1 Baggrund DHI og DCE har for Naturstyrelsen beregnet indsatsbehov og målbelastning for alle danske vandrammedirektiv (VRD) vandområder i forbindelse med 2. generation af vandområdeplanerne, hvilket er beskrevet i rapportserien Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 1-3. I udviklingen af metodikken, der ligger til grund for beregningerne, er der foretaget en række faglige valg bl.a. med det formål at reducere usikkerheder og sikre, at den estimerede målbelastning netop vil resultere i at Danmark opfylder egne forpligtigelser i forhold til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Disse valg har ført til, at Miljø- og Fødevareministeriet har efterspurgt om der fagligt kan begrundes alternative valg samt en vurdering af betydningen af disse valg for fastlæggelsen af indsatsbehov og målbelastning. Dette notat opridser principperne i den grundlæggende metode og beskriver og vurderer resultaterne af de alternative beregningsmetoder. 2 Introduktion og metode Principperne i den grundlæggende metode til beregning af indsatsbehov er beskrevet i rapportserien Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 1-3. Kort skiteseret er metoden baseret på afstanden mellem den nuværende tilstand for indikatoren og miljømålet for indikatoren samt viden om hvordan indikatoren responderer på ændrede N tilførsler (hældning på indsatskurve). Indsatsbehovet i % af den nuværende tilstand (status ) for den enkelte indikator beregnes derefter på følgende vis: indsatsbehov = 100 ( Status Miljømål Status 1 ) ( ) (1) hældning hvor Status angiver den nuværende ( ) indikator værdi, Miljømål angiver den indikatorværdi som skal opnås og hældning (% ændring i indikator per % ændring i N tilførsel) beskriver, hvor meget indikatorværdien ændres som følge af ændringer i tilførslerne. Med den opstillede formel bliver det resulterende indsatsbehov udtrykt i % af den nuværende ( ) tilførsel. Denne metode har været benyttet for alle vandområder. I nogle specialtilfælde er der i udarbejdelsen af metoden truffet nogle valg: I de tilfælde hvor indikator-status er mindre end miljømålet (dvs. tilstand bestemt ud fra indikatoren klassificeres som værende god) beregnes ikke et indsatsbehov og indsatsbehovet sættes til 0. Således er der i delrapport 1-3 ikke regnet med negative indsatsbehov, svarende til øget N udledning i forhold til den nuværende udledning. I andre situationer, hvor indikatoren er langt fra miljømålet og/eller, der er en lille respons (lille hældning) mellem indikatoren og N tilførsler kan indsatsbehovet, med den benyttede meto- 2
3 de, resultere i et indsatsbehov som vil give en N tilførsel der er mindre end baggrundstilførslen. Dette har givet anledning til, at Miljø- og Fødevareministeriet har efterspurgt betydningen af disse valg og efterspurgt alternative beregninger. De to alternative beregningsmetoder, som MFVM har ønsket undersøgt, er: Der tillades negative indsatsbehov i de tilfælde hvor status værdien for en indikator er mindre end miljømålet (dvs. indikatoren har opnået god eller høj miljøtilstand). Dette inkluderer negative indsatsbehov, selv i de tilfælde hvor den anden indikator endnu ikke har opnået miljømålet. Der tillades ikke måltilførsler, som er mindre end baggrundstilførslen, dvs. indsatsbehovet trunkeres ved den nuværende belastning fratrukket baggrundsbelastningen. For metaområderne er der benyttet en maximal indsats på 70 % (svarende til den gennemsnitlige forskel der er mellem nutidstilførsler af N og baggrundsbelastning), hvorimod der for de resterende vandområder er benyttet oplandsspecifikke data for forskellen mellem nutidstilførslen og baggrundstilførslen. Udover ovenstående ønskede MFVM også en ændret vægtning af indikatorerne og støtteparametre (benyttet for de statistiske modeller se delrapport 2) baseret på den fagligt mest korrekte vægtning - uden hensyntagen til de VRD interkalibrerede indikatorer. Det vurderes imidlertid, at der ikke er en fagligt mere korrekt måde at beregne indsatsbehovet på i forhold til at opnå god økologisk tilstand (jf. vandrammedirektivet), end den, der allerede er anvendt, og derfor har vi ikke gennemført beregninger med ændret vægtning af indikatorer. 3 Resultater 3.1 Negative indsatsbehov Beregningerne viser, at der i 12 kystnære vandområder var mindst en (ud af de to mulige) af de benyttede indikatorer, som havde opnået miljømål og hvor indsatsbehovet for den enkelte indikator derfor bliver negativ, når trunkering ved 0 undlades. I hovedparten af de åbne vandområder (Lillebælt og sydfynske øhav undtaget) var der ligeledes én eller flere indikatorer, som havde opnået miljømål. Den alternative beregningsmetode betyder således, at indsatsbehovet i 42 vandområder bliver reduceret i forhold til den originale metode og den samlede målbelastning på landsplan øges med tons N/år fra tons N/år til tons N/år. I bilag 1 ses en oversigt over ændringerne for de enkelte vandområder. Med den alternative beregningsmetode bliver indsatsbehovet negativt for 16 vandområder (se bilag 1), hvilket kunne indikere, at der er et udledningspotentiale. Dette er f.eks. tilfældet for vandområderne 141, 145, 147 og 219, hvor der estimeres et merudledningspotentiale på 10% af den nu- 3
4 værende tilførsel (tabel 1). Disse vandområder er i beregningerne af målbelastning og indsatsbehov grupperet (jf. metodikken beskrevet i rapporter til Naturstyrelsen, Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 1-3 ), og fordi klorofylkoncentrationen i 3 ud af de 4 grupperede vandområder er lavere end miljømålet, bliver det samlede indsatsbehov altså negativt når vi tillader indregning af negative indsatsbehov på indikatorniveau. Ingen af de 4 vandområder i ovenstående eksempel har endnu opnået god økologisk tilstand. I område 141, 145, og 147 er lysforholdende (lyssvækkelse anvendes som proxy for ålegræs dybdegrænsen) i en tilstand så der ikke er målopfyldelse.for vandområde 219 er miljømålet for hverken klorofyl eller lys (proxy for ålegræs dybdegrænse) opnået. Eksemplet viser således, at ved at tillade negative indsatsbehov i beregningerne risikerer man at beregne et merudledningspotentiale til vandområder, hvor enten én eller begge indikatorerne i dag viser dårligere tilstand end godmoderat grænsen. Tabel 1: Eksempel på indsatsbehov beregnet med alternativ metode som tillader negative indsatsbehov for indikatorer, som har bedre tilstand end miljømålet. VANDOMRÅDE omrid % N-reduk % N-reduk % reduk Klorofyl Kd samlet Ebeltoft Vig Kalø Vig, indre Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav final-reduk % -10 Udover at der med negative indsatsbehov er risiko for merudledninger til vandområder, der endnu ikke har opnået god økologisk tilstand i hht. vandrammedirektivets definition, er der risiko for, at indikatorer falder til en dårligere tilstandsklasse, som følge af en mer-udledning. Risikoen er størst jo tættere den nuværende indikatorværdi er på grænsen til en dårligere tilstandsklasse. Et andet eksempel er vandområde 62, Lillestrand på Fyn nord for Kerteminde. Udfra målinger af ålegræssets dybdegrænse er vandområdet i moderat tilstand (se Naturstyrelsens tilstandsvurdering). Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt med data for klorofyl og Kd til at vi kunne beregne et indsatsbehov for vandområdet. I hht metodikken beskrevet i rapporter til Naturstyrelsen, Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 1-3 er vandområdet derfor tildelt samme indsatsbehov, som det tilstødende vandområde 219 jf. eksemplet ovenfor. I det givne eksempel er det samlede indsatsbehov for det tilstødende vandområde imidlertid negativt, og derfor får vandområde 62 også et negativt indsatsbehov. Konsekvensen er 4
5 altså, at der potentielt kan udledes mere N til vandområde 62, selvom naturstyrelsens tilstandsvurdering viser, at tilstanden er moderat (baseret på ålegræs). Derudover risikeres det, at en merudledning vil forringe tilstandsklassifikationen. 3.2 Trunkering af indsatsbehov ud fra baggrundsbelastning Beregningerne viser, at der i 18 kystnære vandområder var en eller flere indikatorer, som resulterede i en målbelastning, der var mindre end baggrundsbelastningen, se bilag 2. Trunkeringen ved baggrundsbelastning af indsatsbehovet for indikatorerne i disse vandområder betyder, at den samlede målbelastning på landsplan øges med 296 tons N/år fra tons N/år til tons N/år. I bilag 2 ses en oversigt over ændringerne for de enkelte vandområder. 4 Konklusion Den grundlæggende beregningsmetode til beregning af indsatsbehov er udviklet med det formål at miljøtilstanden rammer god-moderat grænsen. De i dette notat omhandlede undersøgte alternative metoder til beregning af målbelastning og indsatsbehov resulterer i relativt små (< 3%) stigninger i den samlede målbelastning i forhold til den oprindelige beregningsmetode, hvilket indikerer at den grundlæggende metode er robust. Efter DHIs og DCEs vurdering vil begge de alternative beregningsmetoder imidlertid øge risikoen for, at den estimerede målbelastning systematisk bliver for høj, således at der ikke opnås god økologisk tilstand. Dette er specielt udtalt ved den metode som tillader negative indsatsbehov, såfremt bare én indikator har opnået miljømål. Her kan en indikator, som i dag er i god eller bedre tilstand således resultere i at metoden tillader en øget N tilførsel til vandområdet, og dermed resultere i en forringelse af miljøtilstanden - også selvom andre indikatorer endnu ikke har opnået miljømålet, og vandområdet derfor endnu ikke har opnået god økologisk tilstand (jf. VRD definitionen på GØT). I vandområder, hvor det samlede indsatsbehov bliver negativt (merudledningspotentiale), vil der endvidere være risiko for, at indikatorerne falder til en dårligere tilstandsklasse såfremt det tilsyneladende merudledningspotentiale effektueres/indfries. Det skal dog bemærkes, at der også i den oprindelige metode er risiko for, at begge indikatorer ikke opnår miljømålet, idet den samlede målbelastning for et vandområde er baseret på et gennemsnit af flere indikatorer. 5
6 Bilag 1 Tabel med indsatsbehov og målbelastning beregnet med alternativ metode (turkis), som tillader negative indsatsbehov, såfremt en indikator har opnået miljømålet. Til sammenligning ses indsatsbehov og målbelastning beregnet med den originale metode (blå). Ændringer i forhold til den originale metode er markeret med gult. Omr ID 1 2 Alternativ beregningsmetode, der tillader negative indsatsbehov Original metode Vandområde navn Målbelastning Målbelastning Indstats % ton N/år Indstats % ton N/år Roskilde Fjord, ydre Roskilde Fjord, indre Nordlige Øresund København Havn Korsør Nor Basnæs Nor Holsteinsborg Nor Isefjord, ydre Skælskør Fjord og Nor Musholm Bugt, indre Sejerøbugt Kalundborg Fjord Smålandsfarvandet, 34 syd Karrebæk Fjord Dybsø Fjord Avnø Fjord Guldborgssund Langelandsbælt, 41 øst Hjelm Bugt Grønsund Fakse Bugt Præstø Fjord Stege Bugt Stege Nor Østersøen, Bornholm Østersøen, Christiansø
7 59 Nærå Strand Dalby Bugt Lillestrand Nakkebølle Fjord Skårupøre Sund Thurøbund Lindelse Nor Vejlen Salme Nor Tryggelev Nor Kløven Bredningen Emtekær Nor Orestrand Gamborg Nor Gamborg Fjord Bågø Nor Aborgminde Nor Holckenhavn Fjord Kerteminde Fjord Kertinge Nor Nyborg Fjord Helnæs Bugt Lunkebugten Langelandssund Odense Fjord, ydre Odense Fjord, indre Storebælt, SV Storebælt, NV Genner Bugt Åbenrå Fjord Als Fjord Als Sund Augustenborg 105 Fjord Haderslev Fjord Juvre Dyb, tidevandsområde Avnø Vig Hejlsminde Nor Nybøl Nor Lister Dyb
8 Flensborg Fjord, indre Flensborg Fjord, ydre Vesterhavet, syd Knudedyb tidevandsområde Grådyb tidevandsområde Vejle Fjord, ydre Vejle Fjord, indre Kolding Fjord, 124 indre Kolding Fjord, ydre Horsens Fjord, ydre Horsens Fjord, 128 indre Nissum Fjord, ydre Nissum Fjord, mellem Nissum Fjord, Felsted Kog Ringkøbing Fjord Vesterhavet, nord Randers Fjord, 135 Grund Fjord Randers Fjord, Randers-Mellerup Randers Fjord, ydre Hevring Bugt Anholt Djursland Øst Ebeltoft Vig Stavns Fjord Knebel Vig Kalø Vig, indre Norsminde Fjord Århus Bugt, Kalø 147 og Begtrup Vig Kattegat, Læsø Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak
9 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning Hjarbæk Fjord Mariager Fjord, indre Mariager Fjord, ydre Isefjord, indre Kattegat, Nordsjælland Køge Bugt Jammerland Bugt Kattegat, Nordsjælland >20 m Smålandsfarvandet, åbne del Nakskov Fjord Femerbælt Rødsand Faaborg Fjord Torø Vig og Torø Nor Det Sydfynske Øhav Lillebælt, syd Lillebælt, Bredningen Århus Bugt syd, 219 Samsø og Nordlige Bælthav Skagerrak Kattegat, Aalborg 222 Bugt Nordlige Lillebælt Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt Sum
10 Bilag 2 Tabel med indsatsbehov og målbelastning beregnet med alternativ metode (turkis), hvor indsatsbehovet på indikatorniveau er trunkeret, således at målbelastningen (på indikator niveau) ikke kan blive mindre end baggrundsbelastningen. Til sammenligning ses indsatsbehov og målbelastning beregnet med den originale metode (blå). Ændringer i forhold til den originale metode er markeret med gult. Omr ID 1 2 Alternativ beregningsmetode, med trunkering ved baggrundsbelastning Original metode Vandområde navn Målbelastning Målbelastning Indstats % ton N/år Indstats % ton N/år Roskilde Fjord, ydre Roskilde Fjord, indre Nordlige Øresund København Havn Korsør Nor Basnæs Nor Holsteinsborg Nor Isefjord, ydre Skælskør Fjord og Nor Musholm Bugt, indre Sejerøbugt Kalundborg Fjord Smålandsfarvandet, 34 syd Karrebæk Fjord Dybsø Fjord Avnø Fjord Guldborgssund Langelandsbælt, 41 øst Hjelm Bugt Grønsund Fakse Bugt Præstø Fjord Stege Bugt Stege Nor Østersøen, Bornholm Østersøen, Christiansø Nærå Strand
11 61 Dalby Bugt Lillestrand Nakkebølle Fjord Skårupøre Sund Thurøbund Lindelse Nor Vejlen Salme Nor Tryggelev Nor Kløven Bredningen Emtekær Nor Orestrand Gamborg Nor Gamborg Fjord Bågø Nor Aborgminde Nor Holckenhavn Fjord Kerteminde Fjord Kertinge Nor Nyborg Fjord Helnæs Bugt Lunkebugten Langelandssund Odense Fjord, ydre Odense Fjord, indre Storebælt, SV Storebælt, NV Genner Bugt Åbenrå Fjord Als Fjord Als Sund Augustenborg 105 Fjord Haderslev Fjord Juvre Dyb, tidevandsområde Avnø Vig Hejlsminde Nor Nybøl Nor Lister Dyb Flensborg Fjord, 113 indre
12 114 Flensborg Fjord, ydre Vesterhavet, syd Knudedyb tidevandsområde Grådyb tidevandsområde Vejle Fjord, ydre Vejle Fjord, indre Kolding Fjord, 124 indre Kolding Fjord, ydre Horsens Fjord, ydre Horsens Fjord, 128 indre Nissum Fjord, ydre Nissum Fjord, mellem Nissum Fjord, Felsted Kog Ringkøbing Fjord Vesterhavet, nord Randers Fjord, 135 Grund Fjord Randers Fjord, Randers-Mellerup Randers Fjord, ydre Hevring Bugt Anholt Djursland Øst Ebeltoft Vig Stavns Fjord Knebel Vig Kalø Vig, indre Norsminde Fjord Århus Bugt, Kalø 147 og Begtrup Vig Kattegat, Læsø Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak
13 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning Hjarbæk Fjord Mariager Fjord, indre Mariager Fjord, ydre Isefjord, indre Kattegat, Nordsjælland Køge Bugt Jammerland Bugt Kattegat, Nordsjælland >20 m Smålandsfarvandet, åbne del Nakskov Fjord Femerbælt Rødsand Faaborg Fjord Torø Vig og Torø Nor Det Sydfynske Øhav Lillebælt, syd Lillebælt, Bredningen Århus Bugt syd, 219 Samsø og Nordlige Bælthav Skagerrak Kattegat, Aalborg 222 Bugt Nordlige Lillebælt Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt Sum
14 14
Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017
Læs mereBeregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Notat fra DCE og DHI Dato: 24. januar
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Beregning af indsatsbehov og målbelastning iht kvælstof-tilførsler og miljøstatus
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
Læs mereDigitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital
Digitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital Verden omkring os er i udvikling Digitale megatrends: Mobility first Sociale medier Internet of Things Data i skyen Big Data Analytics IT omkostninger
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Beregning af indsatsbehov og målbelastning for de åbne farvande med udgangspunkt i
Læs mereUmulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsbehov og målbelastning under hensyntagen til 2030 WPE 2014 (NEC) Naturstyrelsen
Læs mereBestemmelser vedrørende DS turbøjer
Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Dansk sejlunions klubber har udlagt ca. 50 ankerbøjer på naturskønne og gode ankerpladser. Ankerbøjerne er gule og med sort mærket DS (Dansk Sejlunion). For benyttelse
Læs mereNotat om overvågningsresultater i Lillebælt efter gødningsudslip. J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Dato: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL
J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Do: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL Not om overvågningsresulter i Lillebælt efter gødningsudslip Overvågningsstioner i Lillebælt-området Den pelagiske del af NOVANA-overvågningsprogrammet
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVandrammedirektivet og Regeringens Fødevareog Landbrugspakke i en økonomisk udlægning
Vandrammedirektivet og Regeringens Fødevareog Landbrugspakke i en økonomisk udlægning Oplæg på IDA Miljø s møde d. 28/1-2016: Regeringens Fødevareog Landbrugspakke - hvad betyder det for miljøindsatsen?".
Læs mereSådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer
Læs mereBilag 2. Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand. Del A. Overvågningssystemer for overfladevand
Bilag 2 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand 1.1.
Læs mereUdkast til ny revideret bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
UDKAST Tilskud J.nr. SVANA-335-05415 Ref. MAKLA Den 8. juni 2017 Udkast til ny revideret bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1) I medfør
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereOversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort
Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Thyholm Thyholm Jegindø Jegindø A B B A 9 9 º, N 0º, Ø º, N º, Ø 0º, Ø 0º, Ø º, Ø 0º, Ø Strandbjerggård Strandbjerggård º, N 0º, Ø º, N
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1)
BEK nr 814 af 24/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00073 Senere ændringer
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder 1)
BEK nr 1600 af 14/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugsstyrelsen, j.nr. 18-23312-000015 Senere ændringer
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mereUdviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereAnvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Oversigt 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede... 7 3 Jerup Hede,
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereKommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland
Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Henrik Fossing &
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereTABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION
Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereØget forskel i indkomsterne deler de danske byer
Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj
Læs mereFastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer
Danske fjorde og kystnære havområder Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Rapport fra DHI og DCE Dato: 7. maj 2015 Forfattere: Hanne Kaas 1), Karen
Læs mereBilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2014. Infomedias analyseafdeling, september 2015
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, september 2015 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i maj ). Det er fortsat København
Læs mereNational rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud
National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud 1. december 2010-30. november 2011 Kvaliteten i behandlingen af hoftebrud er i denne rapport opgjort i forhold til følgende
Læs mereKommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere
Kommunernes implementering af National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere Baggrund Folketinget ønskede gennem en satspuljeaftale for 6 at øge den nationale indsats mod
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 621 1. januar 2014 Dato: 20. december 2013 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 621 1. januar 2014 Dato: 20. december 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereModelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande
Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger
Læs mereA. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007
VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 I. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. november 2007 KL. 12:44:14 II. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling på grundlag af foreløbigt fintællingsresultat
Læs mereLO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014
Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet
Læs mereANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk
Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mere1999 Retskreds Begæringer Gælden saneret Kerteminde - afd.kt. Åbenrå Ebeltoft - afd.kt. Viborg Gråsten Vordingborg Helsinge Tranebjerg - afd.kt.
År 1999 Bilag 2-1 Retskreds Begæringer Gælden saneret % Kerteminde - afd.kt. 10 0 0,00 Åbenrå 50 3 6,00 Ebeltoft - afd.kt. 16 1 6,25 Viborg 56 5 8,93 Gråsten 24 3 12,50 Vordingborg 57 8 14,04 Helsinge
Læs mereHolstebro Kommunes høringssvar til Vandområdeplan for Jylland og Fyn, 2015 2021.
Side 1/6 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 19-05-2015 Sagsnr.: 09.00.07-K04-1-15 Henv. til: Mads Nedergaard Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7822 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereDødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006
Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006 Palliativt Videncenter, Marts 2013 (LJ og RV) Officielle tal for, hvor danskerne dør, er ikke offentliggjort siden 1999. Dødssted fremgår af dødsattesten og
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereSammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt N O T A T Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt
Læs mereDet offentliges digitale kommunikation med ældre borgere
Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Uddrag af spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer September - November 2014 TOP 6 kommuner g tror, det kunne gøres lettere og mere
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereI medfør af 29, 29 a, 57, 59, 61, stk. 2, og 65, stk. 3, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 8. december 2015 fastsættes:
UDKAST til ny Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning Den 1. april 2016 Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1) I medfør af 29, 29 a, 57, 59, 61, stk. 2, og 65, stk. 3, i lov om
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereEmne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698. Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen
ORIENTERER Emne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698 Dato: 9. december 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen ophører. Antal ledige
Læs mereBekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse
Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse I medfør af skatteforvaltningslovens 8, stk., jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx x, fastsættes
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereMarkedspuls. Beliggenhed. MarkedsPULS. Markedsleje og afkastkrav. 4. kvartal 2010
Markedspuls 4. kvartal 2010 MarkedsPULS MarkedsPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne niveauer er baseret på Colliers
Læs mereAugust 2016. rækkehuse steget med 3 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder
August 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Ved udgangen af august 2016 var der på landsplan 59.057 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.688 parcel- og rækkehuse, 7.407
Læs mereDestinationsmonitor. Januar til maj 2016. VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse
Destinationsmonitor Januar til maj 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs merePriser på hotelværelser. Stikprøveundersøgelse af prisdannelsen pa hotelværelser solgt via bookingportaler
Priser på hotelværelser Stikprøveundersøgelse af prisdannelsen pa hotelværelser solgt via bookingportaler Juli 2016 Priser på hotelværelser Stikprøveundersøgelse af prisdannelsen på hotelværel-ser solgt
Læs mereAntal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller)
1 DKLS Indikator 2A Patobank udtrækket er dannet den 12.01.2012 for 24 mdr. siden og 12 mdr. frem Tabel 12A. Andelen af kvinder, der får taget celleprøve fra livmoderhalsen inden for 90 dage efter første
Læs mereApril 2008. Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år.
April 2008 Fortsat stigende boligudbud 58.257 boliger var til salg på internettet ved udgangen af april 2008. Udbuddet fordelte sig med 35.359 parcel- og rækkehuse, 13.351 ejerlejligheder og 9.547 fritidshuse.
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereBilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2013 og 2014. Bilaget indeholder 15 tabeller. Tabel
Læs mereFAKTA OM FLEKSJOB I KØBENHAVNS KOMMUNE
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen FAKTA OM FLEKSJOB I KØBENHAVNS KOMMUNE Negativt besparelsespotentiale på 404 mio. kr. i forhold til sammenlignelige kommuner Såfremt andelen af borgere i København
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt 2013 3,0 3,1 - samme periode sidste år 4.
Sygedagpenge Aktuel måling februar 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereTal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereMaj 2011. Flere nedtagne boliger Der blev i maj 2011 nedtaget 6.803 boliger fra internettet. Det er 5,7 pct. flere end maj 2010.
Maj 2011 2008 Stadig større boligudbud end sidste år 69.737 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af maj 2011. Udbuddet er fordelt på 46.380 parcel- og rækkehuse, 11.098 ejerlejligheder
Læs mereAPPENDIX 1: DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS),
APPENDIX 1: DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS), A1. DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS), sorteret dels efter DEA indeksenes
Læs mereFordeling af N- og P-vådområdeindsatsen indenfor hovedvandoplande, tons N og kg P
Bilag 1 Fordeling af N- og P-vådområdeindsatsen indenfor hovedvandoplande, tons N og kg P Revideret bilag 1 til bekendtgørelse nr. 575 af 2. juni 2016 om kriterier for vurdering af kommunale kvælstof-
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2002 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereTransportudvalget 2013-14. TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 850. Offentligt. Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget 2013-14
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 850 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 294 Offentligt Punkt 2: Antallet af kørte tog 1. kvartal 2014 Strækning Planlagt
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-maj 14 3,1 3,1 - samme periode sidste år Jan-maj 13 3,1 3,3
Sygedagpenge Aktuel måling maj 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling januar 2014 3,8 4,1 - samme periode sidste år januar 2013 5,2 5,5
A-Dagpenge Aktuel måling marts 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereAfstandsmærker på motorveje. april 2011
Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6
Læs mere