TEORI OG ANALYSE...46

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEORI OG ANALYSE...46"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMFELT OG -STILLING...2 Problemformulering...6 Afgrænsning...6 Arbejdsspørgsmål...8 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER...10 PROJEKTETS VIDENSKABELIGE KONTEKST...15 KAPITELGENNEMGANG...20 METODE...22 METODOLOGI OG EMPIRI...22 INDLEDENDE KVANTITATIVE UNDERSØGELSE...23 Metodologi...23 Udformning...24 Gennemførelse og forbehold...25 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen...26 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS...30 Metodologi...30 Fokusgruppeinterview som metode...31 Fokusgruppeinterviews i projektet...34 OBSERVATIONER...37 Metodologi...37 Observationer som metode...38 Observationer i projektet...40 Observationernes konkrete anvendelse...43 TEORI OG ANALYSE...46 OBSERVATIONER AF CYKLISTERNES SOCIALE INTERAKTION...47 SELVOPFATTELSE OG SELVISCENESÆTTELSE...51 Teoretisk inspiration...51 Signal gennem fremtoning...54 Kommunikation mellem cyklister...60 Sammenfatning...62 MORAL- OG RETSFORHOLD...64 Teoretisk inspiration...65 Opfattelser af færdselsloven...70 Uskrevne regler...78 Sammenfatning...80 MOBILITET I RELATION TIL TID OG RUM...83 Teoretisk inspiration...84 Tidsopfattelser og fremkommelighed...89 Byens rum og det personlige rum...98 Sammenfatning SAMMENFATNING SAMMENFATTENDE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT

2 Indledning Problemfelt og -stilling København er cyklernes by. Det vil enhver turist, der besøger den danske hovedstad med det samme opdage, overalt ser man de tohjulede fare frem og tilbage; kontorfolk, hjemmehjælpere, småbørnsforældre, cykelbude og studerende. Alle sammen ser man cyklende i det københavnske gadebillede. København er en af de storbyer i verden, hvor flest mennesker kører på cykel og hvor den største procentdel af indbyggerne bruger cyklen til at opfylde deres daglige transportbehov (Københavns Kommune, 2002: 10). På et tidspunkt hvor man overalt på kloden, også i København, kæmper med den stigende bilisme og dens følgevirkninger, såsom forurening, støj og trafikpropper, er cyklen således blevet en vigtig del af kampen for at holde disse problemer fra døren. Problemer som ikke bliver mindre i takt med fortsatte velstandsstigninger i den vestlige verden, som gør flere og flere i stand til at anskaffe sig egen bil. Men trafiktæthed og forurening er ikke de eneste trusler mod storbyboernes velfærd. Omstillingen til stillesiddende arbejde og transport vil med stor sandsynlig resultere i alvorlige sundhedsmæssige problemer med uoverskuelige samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Statistikker over udviklingen indenfor overvægt og relaterede livsstilssygdomme taler deres eget tydelige sprog (Sundhedsstyrelsen, 2003: 44). Også på dette område kan en øget anvendelse af cyklen som dagligt transportmiddel således have en forebyggende effekt. Disse kendsgerninger gør det klart, at tiltag, som tilstræber transportvane-ændringer til fordel for cyklismen, bør støttes. I København gør en sådan prioritering sig allerede gældende i dag, i hvert fald set i relation til situationen i lignende storbyer, og byen har da også gennem en længere årrække oplevet fremgang i antallet af cyklister. Således bruger 34% af københavnerne cyklen til arbejde, og transportvane- 2

3 undersøgelsen viser, at over halvdelen af husstandene i de større danske byer lever uden bilrådighed, og dermed er afhængige af cykel eller kollektiv transport i forbindelse med arbejde og øvrige aktiviteter (Københavns Kommune, 2002: 10; Transportrådet, 2000: 20). Ikke desto mindre er cyklisterne som gruppe, trods dens anselige størrelse, forholdsvis ubelyst i sociologiske og adfærdspsykologiske sammenhænge. Det kan skyldes flere forhold: For det første er Danmarks position som cykelland nærmest unik, hvorfor der stort set ikke findes brugbare udenlandske undersøgelser på området. For det andet er cyklister ikke skyld i nær så mange alvorlige ulykker som bilister, og påkalder sig derfor ikke umiddelbart samme opmærksomhed. For det tredje kan det forekomme vanskeligt at definere cyklisterne som gruppe. Mange danskere har en cykel, som de anvender mere eller mindre regelmæssigt, og uden at de af den grund opfatter sig selv som cyklister. Cyklen er på mange måder et mere uforpligtende og let tilgængeligt transportmiddel end eksempelvis bilen, hvorfor brugeren måske heller ikke er lige så passioneret i forhold til anvendelsen af den. Uanset, hvad årsagen måtte være, optræder cyklister primært som sekundær trafikantgruppe i forbindelse med undersøgelser af bilisme eller kollektiv trafik, og det eksisterende statistiske materiale begrænser sig i hovedsagen til transportvaneundersøgelser og opgørelser over trafikuheld med implicerede cyklister. Der er altså mange cyklister, hvilket på mange måder er rigtig godt, men de fleste, der bare ind imellem færdes på cykel i København vil dog være enige i, at der er problemer med de københavnske cyklisters opførsel i trafikken. Med udtrykket opførsel ønsker vi at understrege at det ikke kun er et spørgsmål om at en del cyklister i København ikke overholder diverse færdselsregler, som fx at holde for rødt lys, ikke køre på fortovet osv. Der handler i lige så høj grad om et mere svævende begreb om det at vise hensyn til andre trafikanter. Opfattelsen af visse cyklistgrupper som værende lov- og hensynsløse i trafikken bunder primært i vores 3

4 egne subjektive oplevelser som cyklister i København, og er således, udfra en videnskabelig betragtning, udokumenterede påstande og fordomme. Flere undersøgelser peger imidlertid i retning af, at der eksisterer et reelt problem med trafikkulturen hos de københavnske cyklister. I en pilotundersøgelse foretaget af Dansk Cyklist Forbund (DCF) viser det sig, at cyklister generelt opfattes som den mest irriterende trafikantgruppe, og at cyklisterne også selv føler sig generede af cyklister (Krag, 1995). Tendensen bekræftes af Københavns Kommunes cykelregnskab, På bare to år ( ) er opfattelsen steget fra at omfatte 11% til 20% af de adspurgte cyklister. Cykelregnskabet viser videre, at ca. trefjerdedele af bilister, fodgængere og brugere af kollektiv trafik mener, at cyklister sjældent overholder færdselsreglerne (Københavns kommune, 2001). En udvikling, hvor cyklister får et dårligt ry, som værende uberegnelige og dårlige til at overholde færdselsregler, og hvor det måske endda opfattes som farligt eller ubehageligt at cykle på cykelstierne, er selvfølgelig på ingen måde ønskværdig. En sådan udvikling skader udbredelsen af cyklen som transportmiddel og som kilde til fornøjelser for den enkelte. Derfor mener vi, at der er tale om et problem, som fortjener nærmere belysning. Det skorter for så vidt ikke på undersøgelser af transportvaner, trafiksammensætning osv., men for en stor del af rapporternes vedkommende er vi uenige i de metodiske tilgange til området. For det første er hovedparten af undersøgelserne baseret på meget omfattende, men også simplificerende, kvantitative undersøgelser, som kun i ringe grad tager hensyn til trafikanternes egne oplevelser. For det andet resulterer transportforskningens tilbøjelighed til kvantificering af problemerne ofte i en uhensigtsmæssig fokusering på målbare fysiske størrelser, f.eks. cyklisternes rent fysiske rammer (Zeitler, 1998: 10). 4

5 På trods af, eller måske netop på grund af, den manglende interesse for kvalitativ transportforskning, som yderligere forstærkes af den borgerlige regerings beslutning om at nedlægge Transportrådet, er det således helt nødvendigt at gennemføre en undersøgelse med fokus på cyklisternes egne oplevelser, erfaringer og fortolkninger. Til det formål synes den fænomenologisk tilgang oplagt. Fænomenologien skaber mulighed for at gennemføre en undersøgelse med omdrejningspunkt i cyklisternes hverdag for derigennem at forstå cyklisternes egne virkeligheder. Vi vender tilbage til fænomenologien i projektets videnskabsteoretiske afsnit. Her skal blot nævnes, at projektets fænomenologiske orientering betyder, at vi snarere end at udvikle makroorienterede forståelser omkring cyklens rolle i samfundet, koncentrerer os om cyklisternes selvopfattelser og interaktionen på mikroniveau. I den forbindelse tillægger vi færdselsloven, og ikke mindst bagvedliggende moralog retsopfattelser, central betydning. F.eks. vil det være relevant at undersøge, hvilke forhold der gør sig gældende når en person eller en gruppe overtræder færdselslovgivningen. I senmoderne 1 samfund, hvor stadigt flere fasttømrede principper dekonstrueres og gøres til genstand for forhandlinger er det måske ikke usandsynligt, at også færdselslovens moralske legitimitet undermineres. Det er derfor ikke på forhånd givet, at borgerne per definition vil overholde lovene, der måske snarere vil blive opfattet som oplæg til forhandlinger ud fra en vurdering af rimelighed og anvendelighed. I den forbindelse vil det være oplagt at undersøge spørgsmål om, hvorfor visse cyklister vælger at overtræde færdselslovgivningen, og hvilke aspekter af lovgivningen, eller af cyklisternes opfattelse af mål, middel og moral, der motiverer dette valg. Ændrede moral- og retsopfattelser er imidlertid kun den ene af to væsentlige faktorer, der kan påvirke cyklistadfærden. Den anden relaterer sig til de seneste årtiers 1 Når vi her introducerer begrebet senmoderne er vi bevidste om, at vi placerer os i en teoretisk kontekst mellem de moderne og post-moderne sociologiske traditioner. Det betyder, at vi er enige med flere post-moderne skoler i, at der ikke findes en absolut viden, men samtidig uenig med f.eks. 5

6 eksplosive teknologiske udvikling som fuldstændig har forandret vilkårene får fysisk og virtuel mobilitet. Der er måske ingen åbenlys forbindelse mellem den lokale cyklistadfærd og mulighederne for hurtigt og billigt at rejse og kommunikere på tværs af kloden. Men udviklingen har betydet, at mobilitet og fleksibilitet opfattes som væsentlige kvaliteter hos det senmoderne menneske, og det har utvivlsomt betydning for også den lokale transportanvendelse. Mobilitet er et bredt og diffust begreb, men vi opfatter særligt to aspekter som centrale for cyklistadfærden. Det drejer sig dels om tid forstået som cyklisternes opfattelse af transportiden, og om rum forstået både som det byrum de bevæger sig i, og som det mere personlig rum omkring transportmidlet. Opsummerende handler projektet således om, fra cyklisternes perspektiv, at undersøge de virkelighedsforståelser og selvopfattelser der motiverer den tilsyneladende hensynsløse adfærd på de københavnske veje. Konkret gøres dette ved at analysere disse virkelighedsforståelser og selvopfattelser udfra moral- og retsteoretiske begreber, og ud fra en forestilling om mobilitetens stigende betydning i senmoderne samfund. På denne baggrund er vi nået frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke holdninger og forestillinger om det at køre på cykel præger de københavnske cyklister? Og hvorledes relaterer cyklisternes moral- og mobilitetsopfattelser sig til egne og andre cyklisters trafikale adfærd? Afgrænsning Vi har, som vi senere skal diskutere, valgt en fænomenologisk tilgang til undersøgelsen, og vi har valgt at fokusere på problematikker omkring selvopfattelser, mobilitet og moralretslige forhold. Men det betyder samtidig, at vi har fravalgt en række dimensioner, som vi her skal forsøge at redegøre for. diskursteoretikerne, som hævder, at der ikke findes en virkelighed uden for sproget og begreberne 6

7 Først og fremmest har vi, som det allerede er fremgået, valgt at koncentrere analysen om København, og det er der flere grunde til. For det første er koncentrationen af cyklister i København, måske med undtagelse af visse hollandske byer, langt større end i nogen anden vestlig storby, hvorfor de problematikker vi her beskæftiger os med kun i begrænset omfang vil være relevante for andre geografiske lokaliteter. Dermed ikke sagt at undersøgelsen kun er interessant for københavnere, tværtimod kan den måske bidrage til en bedre trafikpolitisk planlægning i de storbyer, der i fremtiden måtte satse på cyklen som transportmiddel. For det andet er projektets problem netop udsprunget af vores egne oplevelser som cyklister i København. Og for det tredje inkluderer undersøgelsen omfattende empiriindsamling, hvorfor der er en række praktiske fordele forbundet med valget af København, hvor vi alle er bosiddende. Et andet væsentligt valg/fravalg knytter sig i højere grad til projektets videnskabsteoretiske position. I kraft af vores fænomenologiske tilgang til problemstillingen bliver brugernes, altså cyklisternes, oplevelser af de trafikale fænomener sat i centrum for analysen. Det betyder, at den politisk institutionelle håndtering af cyklismen kun sekundært tillægges betydning. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt indgående at beskæftige os med nationale og kommunale trafikpolitiske handlingsplaner eller med forvaltningens håndtering af disse. Denne del af cyklismeproblematikken berøres kun i det omfang cyklisterne selv, f.eks. i forbindelse med fokusgruppeinterviews, giver udtryk for at deres oplevelser og holdninger er påvirket af det politisk institutionelle system. Et tredje fravalg knytter sig til cyklismens historiske udvikling. Som udgangspunkt baserer projektets problem sig på en implicit undren over ændringer i cyklisternes trafikale adfærd, og forandringer må nødvendigvis indebærer et tidsmæssigt forløb. Derfor kan den historiske udvikling ikke uden videre affejes som irrelevant. Det er derfor benytter vi begrebet senmoderne. 7

8 imidlertid problematisk, at der stort set ikke eksisterer ældre undersøgelser omkring cyklisme, hvorfor vi i realiteten kun har begrænset og fragmenteret statistisk materiale til vores rådighed. Statistisk materiale som kun i meget ringe grad kan kaste lys over opfattelsen af hensynsløshed, moral og mobilitet. Fravalget at historiske perspektiver i projektet kan således primært tilskrives praktiske problemer, som har medført, at vi har valgt at bruge projektgruppens ressourcer andetsteds. Samtidig bør det dog tilføjes, at det historiske perspektiv, i lighed med det politisk institutionelle system, tillægges betydning i det omfang cyklisterne selv gør sig overvejelser om den historiske udvikling. Det fjerde og sidste aspekt af problemstillingen, som vi bevidst har valgt ikke at inddrage i analysen, relaterer sig til færdselslovgivningen, og dermed til den del af analysen, der beskæftiger sig med moral- og retsforhold. Færdselsloven forekommer, i kraft af dens nærmest universelle gyldighed på tværs af tid og sted, som en slag naturlov, der ikke grundlæggende stilles spørgsmåltegn ved. Ikke desto mindre må den, som alle andre love, betragtes som en social konstruktion og en praktisk realisering af samfundets basale demokratiske værdier. Færdselsloven har ikke, til trods for voldsomme forøgelser af transportmængde og hastighed, undergået radikale forandringer i det forgangne århundrede. Derfor kunne det være i relevant, i forbindelse med moral- og retsdiskussionerne, at undersøge, hvordan denne historiske udvikling afspejles i forholdet mellem færdselsloven og begreber som tolerance, hensyn og sikkerhed. Vi har imidlertid valgt, i kraft af fravalget af den historiske dimension, ikke at gå ind i en sådan analyse. Ikke desto mindre tillægges færdselsloven væsentlig betydning i projektet, og vi opfatter den på sin vis som et udtryk for samfundets normative stillingtagen til trafikpolitisk spørgsmål. Arbejdsspørgsmål Med udgangspunkt i projektets problemstilling, problemformulering og afgrænsning har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål, som også afspejles i projektets metodeog analyseafsnit: 8

9 - Hvilke undersøgelser/videnskabeligt arbejde er tidligere foretaget på området, og hvorledes kan dette hjælpe med at definere problemfeltet nærmere? - Hvordan kan vi definere cyklistgruppen nærmere, og hvorledes kan vi sammensætte en passende fokusgruppe til belysning af problemstillingens forskellige aspekter? - Hvordan kan observationsstudier bidrage til at belyse problemstillingen? - Hvilken opfattelse af det at køre på cykel og være cyklist præger de københavnske cyklister? Hvilke centrale elementer bygger denne selvopfattelse på, og hvilke opfattelser og handlinger er dermed henholdsvis accepterede og ikke almindeligt accepterede? - I hvilket omfang bruges cykel, påklædning, kørestile, attitude osv. som middel til selviscenesættelse og positionering? - Hvordan forholder de københavnske cyklister sig til færdselsloven? Hvilke opfattelser har de af loven og den hensigt, der ligger bag? Hvordan kan man forstå disse opfattelser udfra retssociologiske teorier og teorier om moralsk handlen? - I hvor høj grad opfattes brud på færdselsreglerne som acceptable? Kan der udpeges en eller flere grupper, hvor dette fænomen er mere udtalt end andre? - Hvordan kan teorier om mobilitet og tid/rum hjælpe os med at forstå den kvalitative empiri om københavnske cyklister? 9

10 Videnskabsteoretiske overvejelser Det er projektets sigte at undersøge de holdninger og forestillinger, der motiverer cyklisternes trafikale adfærd, og vi har valgt at tage udgangspunkt i cyklisternes virkelighed og forståelse af denne. Det kan imidlertid være problematisk at tale om én virkelighed for en større sammensat gruppe af mennesker, som f.eks. de københavnske cyklister. Derfor må virkeligheden snarere forstås med udgangspunkt i det enkelte individ, og det er disse subjektive virkelighedsopfattelser, som bør undersøges. På baggrund af denne erkendelse har vi valgt videnskabsteoretisk at arbejde ud fra en fænomenologisk tilgang til problemstillingen. Fænomenologien er, som navnet antyder, en videnskab om fænomener, der sætter subjektet i centrum. Fænomener skal iagttages som de umiddelbart viser sig, og de skal forstås i relation til den kontekst de indgår i. (Zahavi, 2003: 13). Man kan derfor sige, at fænomenologien analyserer genstandens fremtrædelsesform. Fremtrædelsen er dog ikke en statisk størrelse, hvorfor man i sit analytiske arbejde må være bevidst om genstandens forskellige fremtrædelsesformer, som kan variere afhængig af dets karakter og de omgivelser det opstår i. F.eks. kan der være store forskelle på fremtrædelsesformen hos fysiske og sociale fænomener, ligesom oplevelsen af fænomenet kan variere afhængig af eksempelvis belysning og især af iagttagerens perspektiv, fantasier og erindringer (Zahavi, 2003: 17). Fænomenologien vil hævde, at den verden der fremtræder for os, i vores opfattelse og praktiske omgang med den, er den eneste virkelige verden. At påstå, at der derudover eksisterer en bagvedliggende verden, en verden som rækker udover vores oplevelser og erfaringer, er i den forstand absurd. Fænomenologien forkaster derfor, hvad man kan kalde en to-verdens lære, altså en skelnen mellem verden som den fremtræder for os og verden som den er i sig selv (Zahavi, 2003:14-15). Genstandens virkelige natur er ikke gemt bag fænomenet, men udfolder sig tværtimod i kraft af fænomenet. Dette 10

11 skal dog ikke forstås sådan, at det umiddelbart fremtrædende er lig det virkelige. En genstand som umiddelbart opfattes på én måde kan nemlig ændre fremtrædelsesform efter længere tids bekendtskab. Derfor er det vigtigt i videnskabelige undersøgelser, at give genstanden de bedst mulige betingelser for at fremtræde så nuanceret som muligt. (Zahavi, 2003: 17). Det er netop dette videnskabsideal vi forsøger at efterleve ved at inddrage forskellige former for empiri i projektet. Fænomenologiens opfattelse af, at mennesket ikke styres af anonyme kræfter (det være sig guddommelige, politiske mm.), der virker bag om ryggen, eller at der findes to verdener understreges også i, hvad der kaldes Thomas teorem. Denne siger, at hvis mennesker definerer situationer som virkelige, er de virkelige, hvad angår deres konsekvenser. Ud fra denne betragtning er det ikke vores opgave som forskere at vurdere sandhedsværdien af cyklisternes virkelighedsopfattelser, men i højere grad at forstå, hvorfor og hvordan disse opfattelser er blevet til (Kristiansen & Krogstrup, 2002: 14-15). Hvis Thomas teorem stilles til grund for tilgangen til genstandsfeltet bliver det altså forskerens opgave at forstå den virkelighedsopfattelse, der ligger til grund for fortolkningerne. Vejen til denne forståelse må gå gennem, hvad Max Weber har kaldt verstehen. Begrebet udtrykker nødvendigheden af at opnå indblik i de motiver, tanker og følelser, der ligger til grund for menneskelig adfærd (Kristiansen & Krogstrup, 2002:16). Den fænomenologiske undersøgelse skal derfor forsøge at forstå forståelsen, altså helt konkret, hvordan mennesker forstår verden og hvordan denne forståelse kommer til udtryk i deres handlinger. Kritikken af fænomenologien går ofte på, at et sådan udgangspunkt ikke kommer tættere på virkeligheden, og at forskeren ikke kan opleve verden på samme måde, som de mennesker hun prøver at forstå (Kristiansen & Krogstrup, 2002:175). Vi er enige i, at forskeren i kraft af sin særlige position som forsker og i kraft af teoretiske forforståelser, ikke kan opnå den fuldstændige indlevelse. På den anden side, mener 11

12 vi ikke, at disse forbehold berettiger en forkastelse af fænomenologiske tilgange til fordel for alternative idealer om kontekstuafhængig forskning, som er behæftede med andre og alvorligere problemer. Subjektets betydning Fænomenologien fremhæver vigtigheden af første-persons-perspektivet, som referer til subjektivitetens centrale betydning. Genstande og fænomener er ikke i sig selv de opstår først i mødet med det subjekt, der iagttager dem. Den måde, hvorpå vi opfatter dagligdagens fysiske genstande, det kunne i vores tilfælde være cyklen, kan bruges til at illustrere pointen. Cyklen vil uundgåeligt fremtræde forskelligt afhængig af personen, der ser, f.eks. kan man uanset placering aldrig se cyklen fra mere end en vinkel. Endvidere vil cyklen fremtræde i en bestemt belysning, på en bestemt baggrund og i en bestemt kontekst. Og oplevelsen af den vil desuden afhænge af iagttagerens tidligere erfaringer og forståelser. Fremtrædelsen opstår således i et samspil mellem genstand og subjekt, og dermed bevæger fænomenologien sig udover den klassiske dikotomi mellem subjekt og objekt (Zahavi, 2003: 16-17). Fænomenologiens opgave Fænomenologien vil udforske grundspørgsmålene vedrørende verden og virkelighedens beskaffenhed. Men dette kan ikke gøres, hvis man uden videre overtager og accepterer de traditionelle grundantagelser af metafysisk og erkendelsesteoretisk karakter. Første og fremmest kan man ikke, ud fra en fænomenologisk metode, uden videre godtage, at der findes en virkelighed som vi selv og andre er en del af, og at denne virkelighed har en selvstændig karakter og eksistens uafhængigt af os. Vi må derfor vende blikket mod opfattelserne af virkeligheden og undersøge disse. (Zahavi 2003: 20). Dette er dog lettere sagt end gjort, men først og fremmest må vi søge at undgå opfattelsen af verden, som et sted, der eksisterer uafhængigt af individerne. Eller rettere, vi må bibeholde opfattelsen, men sætte parentes om dens gyldighed, for at kunne undersøge den. Det betyder dog ikke, at vi tilsidesætter eller udelukker virkeligheden, men snarere at vi søger at 12

13 ophæve en til tider noget dogmatisk opfattelse af verden. Vi behandler ikke en anden verden end den vi lever i, men derimod den verden vi kender. Vi gør det blot ud fra en ny metode, som gør os i stand til at erhverve mere nuanceret viden. Eftersom alle projektgruppens medlemmer er cyklister i København, og således har forholdsvis faste forestillinger om, hvilke forhold, der gør sig gældende i den københavnske trafik, er denne problemstilling særlig relevant for os (Zahavi 2003: 20). Den sociologiske fænomenologi, som vi lader os inspirere af, påpeger, at man må tage udgangspunkt i livsverdenen. Livsverdenen skal forstås som den verden vi lever i den vi tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved. Den traditionelle eksakte videnskab har i en vis forstand fortrængt livsverden, fordi sidstnævntes sanselige og praktiske erfaringsgrundlag ikke harmonerer med de traditionelle videnskabelige idealer. I den forbindelse påpeger fænomenologien imidlertid, at de to verdner ikke er modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger, fordi al videnskab er funderet på livsverdenen (Zahavi, 2003: 33). Når den sociologiske fænomenologi således tager udgangspunkt i livsverdenen skyldes det, at denne virkelighed udgør rammen for individernes handlinger og sociale relationer. Livsverdenens sociale aktører er involveret i et væld af sociale relationer, de har interesser og motiver, og de har en selvforståelse og en forståelse af den verden de lever i. Alle disse aspekter må man tage højde for i forsøget på at forstå individernes sociale virkeligheder (Zahavi 2003:81-83). Det er således dette begreb om livsverdenen vi refererer til når vi i projektet taler om cyklisternes verden, og det er også på den baggrund, vi gennem empiri- og metodevalg i vidt omfang lader cyklisterne komme til orde. (se næste kapitel om metodevalg). Etnometodologien Inden for den fænomenologiske sociologi optræder traditionelt to teoretiske retninger, nemlig videnssociologien og etnometodologien, hvor vi især er inspirerede af sidstnævnte. Kort fortalt er det etnometodologiens ambition at undersøge, hvordan sociale aktører strukturerer deres sociale verden på en meningsfyldt måde, altså 13

14 hvordan de finder mening i de situationer de befinder sig i. Det er på den baggrund vi har valgt at undersøge, hvordan de københavnske cyklister finder mening i f.eks. overtrædelser af færdselsloven og dannelsen af uskrevne regler. Etnometodologien interesserer sig endvidere for, hvordan livsformer skabes gennem individernes interaktion. Som hos den øvrige fænomenologi handler etnometodologien også om at forstå, hvordan individerne er kommet i besiddelse af de forståelser, der styrer deres handlinger (Zahavi 2003:86-87). I henhold til den etnometodologiske metode kan forskeren benytte sig af en række teknikker, som kan afsløre hverdagens rutiner, og derved tvinge individerne til at forholde sig til deres sociale virkelighed. Forskeren kan f.eks. vælge at gøre ting, som falder uden for normen, for at iagttage reaktionerne på den uventede adfærd. (Zahavi 2003:87). Som nævnt er vi inspirerede af netop denne fænomenologiske retning, og anvender således også denne etnometodologiske metode i forsøget på at afsløre de rutiner og vaner, der kendetegner cyklisternes adfærd i trafikken (se evt. afsnittet om Observationer i metodekapitlet). 14

15 Projektets videnskabelige kontekst Inden vi i næste kapitel bevæger os ind i vores egne empiriske undersøgelser må vi lige kaste et blik på relaterede videnskabelige undersøgelser om cyklistkulturen. Ved at inddrage relateret transportforskning kan vi nemlig bedre designe vores egen empiriindsamling og placere undersøgelsen i dens rette videnskabelige kontekst. Vi har tidligere nævnt, at København er en af få vestlige storbyer, som har oplevet fortsatte stigninger i antallet af cyklister gennem de seneste 20 år, og denne udvikling beror naturligvis ikke på rene tilfældigheder. Tværtimod, de mange cykler i gadebilledet er resultatet af årtiers trafikpolitiske prioriteringer, som igen baserer sig på omfattende videnskabelig dokumentation. Derfor kan det måske forekomme paradoksalt når vi samtidig hævder, at cykelkultur og cyklistadfærd er underbelyste områder i sociologisk henseende. Når vi holder fast i denne påstand skyldes det imidlertid, at langt de fleste undersøgelser arbejder udfra nogle præmisser og kategoriseringer, som gør dem uegnede i forhold til problemstillingen i dette projekt. Først og fremmest består problemet deri, at de fleste rapporter anlægger et planlægnings- eller regulationsteoretisk perspektiv, med den implicitte målsætning at få så mange som muligt til at vælge cyklen. Det betyder, at undersøgelserne ikke fokuserer på cyklisterne men i stedet koncentrerer analysen om de befolkningsgrupper, der ikke normalt cykler. Og det har den uheldige konsekvens, at selve cyklistoplevelsen og de positive aspekter ved det at cykle ofte reduceres til noget med motion, miljø, økonomi og fleksibilitet, uden at dette gøres til genstand for selvstændige analyser. For det andet har de humanistiske videnskaber haft svært ved, eller ikke forsøgt på, at trænge ind i transportforskningen og gøre sig gældende her. Det betyder, at store dele af transportforskningen stadigt bevæger sig indenfor de naturvidenskabelige og positivistiske traditioner, som inden for andre grene af samfundsvidenskaben for længst er blevet udfordret. Problemet med disse traditioner består primært i, at undersøgelserne ofte fokuserer på målelige og kvantificerbare størrelser, som cyklisterne ikke nødvendigvis selv tillægger stor betydning. For det 15

16 tredje bliver problematikken omkring hensynsfuldhed og tolerance ikke i nævneværdigt omfang behandlet som et selvstændigt problem i de eksisterende rapporter. Og i det omfang problematikken rent faktisk optræder, antydes det ofte, at der er tale om utryghed og irritation, der kan afhjælpes gennem vedligeholdelse og udbygning af cykelstierne eller lignende forbedringer af rent fysisk karakter. Disse forhold betyder naturligvis ikke, at vi med denne undersøgelse starter helt forfra. Vi indgår i en samfundsvidenskabelig forskningstradition på transportområdet, og afsnittet her tjener dels til at tydeliggøre, hvilken empirisk forskning vi lægger til grund for udformningen af vores egen undersøgelse, og dels som argumentation for, hvorfor vi ikke finder eksisterende undersøgelser tilstrækkelige. Helt overordnet kan de eksisterende undersøgelser om cyklisme og trafikale forhold inddeles i tre kategorier. Den første af disse kategorier indeholder det man kunne kalde de politisk strategiske rapporter, som udtrykker politiske strategier og handlingsplaner for cyklens fremtidige rolle. Her har vi beskæftiget os med rapporter fra trafikpolitiske organer på snart sagt alle institutionelle niveauer fra kommunale og bydelsbaserede udviklingsstrategier til nationalt komparative undersøgelser på EU-niveau. Disse undersøgelser giver et interessant blik på den institutionelle og politiske håndtering af cyklismeproblematikken, men rapporterne får kun perifer betydning for dette projekt. Det skyldes, at vi i kraft af projektets fænomenologiske tilgang har valgt ikke at inddrage den politisk institutionelle håndtering af cyklisterne for udelukkende at fokusere på brugerperspektivet. Den anden kategori indeholder undersøgelser, der ved hjælp af omfattende kvantitative undersøgelser prøver at levere et videnskabeligt statistisk overblik over danskernes transportvaner. Undersøgelserne er primært er udarbejdet af kommunale og statslige instanser eller af uafhængige råd og nævn. Jvf. afsnittet om metodologi og empiri vil vi imidlertid hævde, at når projektets udgangspunkt er oplevelser og 16

17 forestillinger om det at cykle, er det ikke afgørende, hvis overhovedet muligt, at klarlægge den faktiske cyklistsammensætning og adfærd. Af samme årsag har vi valgt kun i begrænset omfang at inddrage dette kvantitative materiale i undersøgelsen. At vi i det hele taget inddrager det skyldes, at cyklistgruppen er så stor og udefinerbar en størrelse, at statistiske oplysninger kan skabe det overblik, som er forudsætningen for at gå i dybden. Den tredje gruppe undersøgelser beskæftiger sig mere indgående og kvalitativt med cyklisternes holdninger til transport og til det at cykle. Vi er dels interesserede i indholdet af de kvalitative interviews, som rapporterne rummer, og dels er vi inspirerede af deres metodiske gennemførsel og teoretiske fundering. På trods af forskelle i problemstilling og teoretisk perspektiv, opfatter vi vores eget projekt som nært beslægtet med disse former for undersøgelser. Vi er her stødt på tre undersøgelser, som vi mener direkte eller indirekte at kunne anvende som baggrund for empiriindsamling og analyse. Det drejer sig om Billøs i Bilsamfundet fra Transportrådet, Livsstil og trafikale handlinger fra Danmarks Transportforskning og Hvad er en cykel? fra Danmarks Tekniske Universitet. Vi gennemgår ikke rapporternes indhold her, men diskuterer dem i det omfang de inddrages. Cyklistsammensætning og fysiske rammer Københavns Kommune Inden vi i næste kapitel går videre med projektets metodiske og empiriske dele vil vi i dette afsnit forsøge at skabe et overskueligt, om end forenklet, billede af cyklistsammensætningen og cyklisternes fysiske omgivelser. Det gøres primært ved hjælp af statistisk materiale om cykeltrafikken i Københavns kommune. Afsnittet skal først og fremmest opfattes som en indledende beskrivelse af feltet, og som udgangspunkt for den introduktion til projektets primære empiri, som følger i næste kapitel. På landsplan har cykeltrafikken gennem 20 år været støt faldende, men dette fald dækker over en skæv udvikling, da antallet af cyklister i en 6-årig periode i 17

18 København er steget med hele 31%, hvoraf 14% af stigningen er sket fra (Københavns Kommune, 2001:4). København har, i modsætning til mange andre europæiske storbyer, en meget lang cykeltradition og cyklisterne kommer fra alle befolkningsgrupper og fordeler sig jævnt på alle indkomstgrupper. Cyklister har oftere en længere uddannelse end bilister og kollektivt rejsende. De københavnske cyklister er forholdsvis unge, dog med en tendens til, at flere og flere ældre vælger at cykle. Det ses bl.a. ved, at andelen af cyklister over 40 år er steget fra 25% til 38% i perioden (Københavns Kommune, :9-10). Desuden er der en lidt flere kvinder end mænd på de københavnske cykelstier. Med hensyn til cykelturenes formål viser det sig, at 34% af cykelturene i København foregår mellem hjem og arbejde, men cyklen anvendes også hyppigt til indkøb og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Omkring halvdelen vælger cyklen fordi den er hurtig og nem og næsten lige så mange siger, at de cykler pga. motionen. Desuden betyder økonomien, og det faktum at cyklen er bekvem, også meget for en stor del af cyklisterne (Københavns Kommune, 2001:14). At antallet af cyklister i København er fordoblet over de seneste 20 år, har naturligvis haft betydning for tætheden på cykelstierne, men det har også haft konsekvenser for byens fysiske udformning, primært i form af nye cykelstier. I januar 1997 vedtog Københavns kommune en plan for anlæg af cykelstier. Denne plan omfatter 54 km. cykelsti som skulle anlægges inden 15 år. Det blev dog klart, at det kunne knibe med at overholde planens tidsfrister. Dette førte til, at man i år 2000 valgte at gennemføre et forsøg med cykelbaner, hvor der i stedet for rigtige cykelstier med kantsten blev afstribet et areal til cyklister. Med denne modificering var en 1/3 af planen, altså etableringen af ca. 18 km. nye cykelstier, gennemført ved udgangen af (Københavns Kommune, 2001: 7). Cyklisterne cykler gennemsnitlig 5-7 km. hver vej mellem arbejde og hjem. Københavns kommune ønsker, at flere skal benytte cyklen og over længere afstande 18

19 og har derfor også planlagt at gennemføre, hvad de kalder, grønne cykelruter den samlede længde for disse ruter er ca. 100 km., hvoraf 62 km. skal ny-anlægges. Cyklisterne selv ønsker, når de spørges: flere, bedre og bredere cykelstier som skal være bedre vedligeholdt. Der er temmelig stor tilfredshed med antallet af cykelstier, men stor utilfredshed med vedligeholdelsen af dem. 13% af cyklisterne føler sig generede af ujævne cykelstier, og 44% er bare utilfredse (Københavns Kommune, 2001:10). Udviklingen i antallet af uheld med involverede cyklister har været negativ de seneste år. Det var målsætningen at nedbringe ulykkestallet med 40% fra , men i cykelregnskabet for år 2000 er denne ambition dog endnu ikke nået. Hertil skal dog bemærkes, at antallet af cyklister er steget tilsvarende i perioden. Bemærkelsesværdigt er det dog, at cyklisterne selv føler sig trygge i trafikken. Omkring en tre fjerdedele af cyklisterne føler sig trygge eller delvist trygge, mens det kun er ca. halvdelen af de øvrige trafikanter der føler sig trygge ved at cykle (Københavns Kommune, 2001:12). De vigtigste årsager til, at nogle cyklister føler sig utrygge, er bilerne. Flere fremhæver dog, også de andre cyklister (38%), busserne (36%) og forholdene i vejkryds (13%) (Københavns Kommune, 2001:16). Parkering er en anden fysisk faktor, som har betydning for de københavnske cyklister. Tilfredsheden med cykelparkering er dog ikke voldsom, kun 38% af cyklisterne var i 1998 tilfredse med mulighederne for at stille cyklen fra sig (Københavns Kommune, 2001:17). Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvad denne utilfredshed dækker over, fordi antallet af, og forholdene omkring, cykelparkeringerne varierer. 19

20 Kapitelgennemgang I det følgende skitserer vi projektets opbygning for derved at skabe klarhed om kapitlernes indhold. På den måde håber vi at kunne hjælpe læseren til en bedre forståelse af relationen mellem projektets forskellige dele. Kapitel 2: Metode I metodekapitlet diskuterer vi først og fremmest en række metodiske og metodologiske overvejelser omkring valget af de empiriindsamlingsmetoder, som ligger til grund for projektets primære empiri. De tre metoder er henholdsvis kvantitative spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og observationsstudier. Med undtagelse af spørgeskemaundersøgelsen, som anvendes i forbindelse med designet af de øvrige undersøgelser, præsenterer vi ingen empiriske resultater i kapitlet. Kapitler er af rent metodisk karakter og vil således primært beskæftige sig med metodiske overvejelser, konkrete anvendelsesmuligheder og problemer i forbindelse med den praktiske gennemførelse. Kapitel 3: Teori og analyse Vi har valgt ikke at foretage en skarp opdeling mellem teoripræsentation og analyse, som i stedet integreres i dette kapitel. På den baggrund kan vi nemlig undgå lange teoretisk redegørelser inden selve analysen påbegyndes. For at skabe et overblik over feltet har vi valgt, med inspiration fra Erving Goffmans observationsbeskrivelser, at indlede kapitlet med et afsnit, hvor vi på baggrund af observationsstudierne tegner et billede at forholdende på de københavnske cykelstier. Efter denne introduktion indleder vi projektets analyse, der falder i tre hoveddele. Disse tre dele beskæftiger sig med henholdsvis cyklisternes selvopfattelser og selviscenesættelse, moral- og retsforhold samt mobilitet i relation til tid og rum. Første delanalyse, om selvopfattelser og selviscenesættelse er primært inspireret af Goffmans dramaturgisk inspirerede begreber, hvor hverdagens rollespil betragtes som et middel til undgåelse af pinlige situationer. 20

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere