TEORI OG ANALYSE...46

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEORI OG ANALYSE...46"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMFELT OG -STILLING...2 Problemformulering...6 Afgrænsning...6 Arbejdsspørgsmål...8 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER...10 PROJEKTETS VIDENSKABELIGE KONTEKST...15 KAPITELGENNEMGANG...20 METODE...22 METODOLOGI OG EMPIRI...22 INDLEDENDE KVANTITATIVE UNDERSØGELSE...23 Metodologi...23 Udformning...24 Gennemførelse og forbehold...25 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen...26 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS...30 Metodologi...30 Fokusgruppeinterview som metode...31 Fokusgruppeinterviews i projektet...34 OBSERVATIONER...37 Metodologi...37 Observationer som metode...38 Observationer i projektet...40 Observationernes konkrete anvendelse...43 TEORI OG ANALYSE...46 OBSERVATIONER AF CYKLISTERNES SOCIALE INTERAKTION...47 SELVOPFATTELSE OG SELVISCENESÆTTELSE...51 Teoretisk inspiration...51 Signal gennem fremtoning...54 Kommunikation mellem cyklister...60 Sammenfatning...62 MORAL- OG RETSFORHOLD...64 Teoretisk inspiration...65 Opfattelser af færdselsloven...70 Uskrevne regler...78 Sammenfatning...80 MOBILITET I RELATION TIL TID OG RUM...83 Teoretisk inspiration...84 Tidsopfattelser og fremkommelighed...89 Byens rum og det personlige rum...98 Sammenfatning SAMMENFATNING SAMMENFATTENDE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT

2 Indledning Problemfelt og -stilling København er cyklernes by. Det vil enhver turist, der besøger den danske hovedstad med det samme opdage, overalt ser man de tohjulede fare frem og tilbage; kontorfolk, hjemmehjælpere, småbørnsforældre, cykelbude og studerende. Alle sammen ser man cyklende i det københavnske gadebillede. København er en af de storbyer i verden, hvor flest mennesker kører på cykel og hvor den største procentdel af indbyggerne bruger cyklen til at opfylde deres daglige transportbehov (Københavns Kommune, 2002: 10). På et tidspunkt hvor man overalt på kloden, også i København, kæmper med den stigende bilisme og dens følgevirkninger, såsom forurening, støj og trafikpropper, er cyklen således blevet en vigtig del af kampen for at holde disse problemer fra døren. Problemer som ikke bliver mindre i takt med fortsatte velstandsstigninger i den vestlige verden, som gør flere og flere i stand til at anskaffe sig egen bil. Men trafiktæthed og forurening er ikke de eneste trusler mod storbyboernes velfærd. Omstillingen til stillesiddende arbejde og transport vil med stor sandsynlig resultere i alvorlige sundhedsmæssige problemer med uoverskuelige samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Statistikker over udviklingen indenfor overvægt og relaterede livsstilssygdomme taler deres eget tydelige sprog (Sundhedsstyrelsen, 2003: 44). Også på dette område kan en øget anvendelse af cyklen som dagligt transportmiddel således have en forebyggende effekt. Disse kendsgerninger gør det klart, at tiltag, som tilstræber transportvane-ændringer til fordel for cyklismen, bør støttes. I København gør en sådan prioritering sig allerede gældende i dag, i hvert fald set i relation til situationen i lignende storbyer, og byen har da også gennem en længere årrække oplevet fremgang i antallet af cyklister. Således bruger 34% af københavnerne cyklen til arbejde, og transportvane- 2

3 undersøgelsen viser, at over halvdelen af husstandene i de større danske byer lever uden bilrådighed, og dermed er afhængige af cykel eller kollektiv transport i forbindelse med arbejde og øvrige aktiviteter (Københavns Kommune, 2002: 10; Transportrådet, 2000: 20). Ikke desto mindre er cyklisterne som gruppe, trods dens anselige størrelse, forholdsvis ubelyst i sociologiske og adfærdspsykologiske sammenhænge. Det kan skyldes flere forhold: For det første er Danmarks position som cykelland nærmest unik, hvorfor der stort set ikke findes brugbare udenlandske undersøgelser på området. For det andet er cyklister ikke skyld i nær så mange alvorlige ulykker som bilister, og påkalder sig derfor ikke umiddelbart samme opmærksomhed. For det tredje kan det forekomme vanskeligt at definere cyklisterne som gruppe. Mange danskere har en cykel, som de anvender mere eller mindre regelmæssigt, og uden at de af den grund opfatter sig selv som cyklister. Cyklen er på mange måder et mere uforpligtende og let tilgængeligt transportmiddel end eksempelvis bilen, hvorfor brugeren måske heller ikke er lige så passioneret i forhold til anvendelsen af den. Uanset, hvad årsagen måtte være, optræder cyklister primært som sekundær trafikantgruppe i forbindelse med undersøgelser af bilisme eller kollektiv trafik, og det eksisterende statistiske materiale begrænser sig i hovedsagen til transportvaneundersøgelser og opgørelser over trafikuheld med implicerede cyklister. Der er altså mange cyklister, hvilket på mange måder er rigtig godt, men de fleste, der bare ind imellem færdes på cykel i København vil dog være enige i, at der er problemer med de københavnske cyklisters opførsel i trafikken. Med udtrykket opførsel ønsker vi at understrege at det ikke kun er et spørgsmål om at en del cyklister i København ikke overholder diverse færdselsregler, som fx at holde for rødt lys, ikke køre på fortovet osv. Der handler i lige så høj grad om et mere svævende begreb om det at vise hensyn til andre trafikanter. Opfattelsen af visse cyklistgrupper som værende lov- og hensynsløse i trafikken bunder primært i vores 3

4 egne subjektive oplevelser som cyklister i København, og er således, udfra en videnskabelig betragtning, udokumenterede påstande og fordomme. Flere undersøgelser peger imidlertid i retning af, at der eksisterer et reelt problem med trafikkulturen hos de københavnske cyklister. I en pilotundersøgelse foretaget af Dansk Cyklist Forbund (DCF) viser det sig, at cyklister generelt opfattes som den mest irriterende trafikantgruppe, og at cyklisterne også selv føler sig generede af cyklister (Krag, 1995). Tendensen bekræftes af Københavns Kommunes cykelregnskab, På bare to år ( ) er opfattelsen steget fra at omfatte 11% til 20% af de adspurgte cyklister. Cykelregnskabet viser videre, at ca. trefjerdedele af bilister, fodgængere og brugere af kollektiv trafik mener, at cyklister sjældent overholder færdselsreglerne (Københavns kommune, 2001). En udvikling, hvor cyklister får et dårligt ry, som værende uberegnelige og dårlige til at overholde færdselsregler, og hvor det måske endda opfattes som farligt eller ubehageligt at cykle på cykelstierne, er selvfølgelig på ingen måde ønskværdig. En sådan udvikling skader udbredelsen af cyklen som transportmiddel og som kilde til fornøjelser for den enkelte. Derfor mener vi, at der er tale om et problem, som fortjener nærmere belysning. Det skorter for så vidt ikke på undersøgelser af transportvaner, trafiksammensætning osv., men for en stor del af rapporternes vedkommende er vi uenige i de metodiske tilgange til området. For det første er hovedparten af undersøgelserne baseret på meget omfattende, men også simplificerende, kvantitative undersøgelser, som kun i ringe grad tager hensyn til trafikanternes egne oplevelser. For det andet resulterer transportforskningens tilbøjelighed til kvantificering af problemerne ofte i en uhensigtsmæssig fokusering på målbare fysiske størrelser, f.eks. cyklisternes rent fysiske rammer (Zeitler, 1998: 10). 4

5 På trods af, eller måske netop på grund af, den manglende interesse for kvalitativ transportforskning, som yderligere forstærkes af den borgerlige regerings beslutning om at nedlægge Transportrådet, er det således helt nødvendigt at gennemføre en undersøgelse med fokus på cyklisternes egne oplevelser, erfaringer og fortolkninger. Til det formål synes den fænomenologisk tilgang oplagt. Fænomenologien skaber mulighed for at gennemføre en undersøgelse med omdrejningspunkt i cyklisternes hverdag for derigennem at forstå cyklisternes egne virkeligheder. Vi vender tilbage til fænomenologien i projektets videnskabsteoretiske afsnit. Her skal blot nævnes, at projektets fænomenologiske orientering betyder, at vi snarere end at udvikle makroorienterede forståelser omkring cyklens rolle i samfundet, koncentrerer os om cyklisternes selvopfattelser og interaktionen på mikroniveau. I den forbindelse tillægger vi færdselsloven, og ikke mindst bagvedliggende moralog retsopfattelser, central betydning. F.eks. vil det være relevant at undersøge, hvilke forhold der gør sig gældende når en person eller en gruppe overtræder færdselslovgivningen. I senmoderne 1 samfund, hvor stadigt flere fasttømrede principper dekonstrueres og gøres til genstand for forhandlinger er det måske ikke usandsynligt, at også færdselslovens moralske legitimitet undermineres. Det er derfor ikke på forhånd givet, at borgerne per definition vil overholde lovene, der måske snarere vil blive opfattet som oplæg til forhandlinger ud fra en vurdering af rimelighed og anvendelighed. I den forbindelse vil det være oplagt at undersøge spørgsmål om, hvorfor visse cyklister vælger at overtræde færdselslovgivningen, og hvilke aspekter af lovgivningen, eller af cyklisternes opfattelse af mål, middel og moral, der motiverer dette valg. Ændrede moral- og retsopfattelser er imidlertid kun den ene af to væsentlige faktorer, der kan påvirke cyklistadfærden. Den anden relaterer sig til de seneste årtiers 1 Når vi her introducerer begrebet senmoderne er vi bevidste om, at vi placerer os i en teoretisk kontekst mellem de moderne og post-moderne sociologiske traditioner. Det betyder, at vi er enige med flere post-moderne skoler i, at der ikke findes en absolut viden, men samtidig uenig med f.eks. 5

6 eksplosive teknologiske udvikling som fuldstændig har forandret vilkårene får fysisk og virtuel mobilitet. Der er måske ingen åbenlys forbindelse mellem den lokale cyklistadfærd og mulighederne for hurtigt og billigt at rejse og kommunikere på tværs af kloden. Men udviklingen har betydet, at mobilitet og fleksibilitet opfattes som væsentlige kvaliteter hos det senmoderne menneske, og det har utvivlsomt betydning for også den lokale transportanvendelse. Mobilitet er et bredt og diffust begreb, men vi opfatter særligt to aspekter som centrale for cyklistadfærden. Det drejer sig dels om tid forstået som cyklisternes opfattelse af transportiden, og om rum forstået både som det byrum de bevæger sig i, og som det mere personlig rum omkring transportmidlet. Opsummerende handler projektet således om, fra cyklisternes perspektiv, at undersøge de virkelighedsforståelser og selvopfattelser der motiverer den tilsyneladende hensynsløse adfærd på de københavnske veje. Konkret gøres dette ved at analysere disse virkelighedsforståelser og selvopfattelser udfra moral- og retsteoretiske begreber, og ud fra en forestilling om mobilitetens stigende betydning i senmoderne samfund. På denne baggrund er vi nået frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke holdninger og forestillinger om det at køre på cykel præger de københavnske cyklister? Og hvorledes relaterer cyklisternes moral- og mobilitetsopfattelser sig til egne og andre cyklisters trafikale adfærd? Afgrænsning Vi har, som vi senere skal diskutere, valgt en fænomenologisk tilgang til undersøgelsen, og vi har valgt at fokusere på problematikker omkring selvopfattelser, mobilitet og moralretslige forhold. Men det betyder samtidig, at vi har fravalgt en række dimensioner, som vi her skal forsøge at redegøre for. diskursteoretikerne, som hævder, at der ikke findes en virkelighed uden for sproget og begreberne 6

7 Først og fremmest har vi, som det allerede er fremgået, valgt at koncentrere analysen om København, og det er der flere grunde til. For det første er koncentrationen af cyklister i København, måske med undtagelse af visse hollandske byer, langt større end i nogen anden vestlig storby, hvorfor de problematikker vi her beskæftiger os med kun i begrænset omfang vil være relevante for andre geografiske lokaliteter. Dermed ikke sagt at undersøgelsen kun er interessant for københavnere, tværtimod kan den måske bidrage til en bedre trafikpolitisk planlægning i de storbyer, der i fremtiden måtte satse på cyklen som transportmiddel. For det andet er projektets problem netop udsprunget af vores egne oplevelser som cyklister i København. Og for det tredje inkluderer undersøgelsen omfattende empiriindsamling, hvorfor der er en række praktiske fordele forbundet med valget af København, hvor vi alle er bosiddende. Et andet væsentligt valg/fravalg knytter sig i højere grad til projektets videnskabsteoretiske position. I kraft af vores fænomenologiske tilgang til problemstillingen bliver brugernes, altså cyklisternes, oplevelser af de trafikale fænomener sat i centrum for analysen. Det betyder, at den politisk institutionelle håndtering af cyklismen kun sekundært tillægges betydning. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt indgående at beskæftige os med nationale og kommunale trafikpolitiske handlingsplaner eller med forvaltningens håndtering af disse. Denne del af cyklismeproblematikken berøres kun i det omfang cyklisterne selv, f.eks. i forbindelse med fokusgruppeinterviews, giver udtryk for at deres oplevelser og holdninger er påvirket af det politisk institutionelle system. Et tredje fravalg knytter sig til cyklismens historiske udvikling. Som udgangspunkt baserer projektets problem sig på en implicit undren over ændringer i cyklisternes trafikale adfærd, og forandringer må nødvendigvis indebærer et tidsmæssigt forløb. Derfor kan den historiske udvikling ikke uden videre affejes som irrelevant. Det er derfor benytter vi begrebet senmoderne. 7

8 imidlertid problematisk, at der stort set ikke eksisterer ældre undersøgelser omkring cyklisme, hvorfor vi i realiteten kun har begrænset og fragmenteret statistisk materiale til vores rådighed. Statistisk materiale som kun i meget ringe grad kan kaste lys over opfattelsen af hensynsløshed, moral og mobilitet. Fravalget at historiske perspektiver i projektet kan således primært tilskrives praktiske problemer, som har medført, at vi har valgt at bruge projektgruppens ressourcer andetsteds. Samtidig bør det dog tilføjes, at det historiske perspektiv, i lighed med det politisk institutionelle system, tillægges betydning i det omfang cyklisterne selv gør sig overvejelser om den historiske udvikling. Det fjerde og sidste aspekt af problemstillingen, som vi bevidst har valgt ikke at inddrage i analysen, relaterer sig til færdselslovgivningen, og dermed til den del af analysen, der beskæftiger sig med moral- og retsforhold. Færdselsloven forekommer, i kraft af dens nærmest universelle gyldighed på tværs af tid og sted, som en slag naturlov, der ikke grundlæggende stilles spørgsmåltegn ved. Ikke desto mindre må den, som alle andre love, betragtes som en social konstruktion og en praktisk realisering af samfundets basale demokratiske værdier. Færdselsloven har ikke, til trods for voldsomme forøgelser af transportmængde og hastighed, undergået radikale forandringer i det forgangne århundrede. Derfor kunne det være i relevant, i forbindelse med moral- og retsdiskussionerne, at undersøge, hvordan denne historiske udvikling afspejles i forholdet mellem færdselsloven og begreber som tolerance, hensyn og sikkerhed. Vi har imidlertid valgt, i kraft af fravalget af den historiske dimension, ikke at gå ind i en sådan analyse. Ikke desto mindre tillægges færdselsloven væsentlig betydning i projektet, og vi opfatter den på sin vis som et udtryk for samfundets normative stillingtagen til trafikpolitisk spørgsmål. Arbejdsspørgsmål Med udgangspunkt i projektets problemstilling, problemformulering og afgrænsning har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål, som også afspejles i projektets metodeog analyseafsnit: 8

9 - Hvilke undersøgelser/videnskabeligt arbejde er tidligere foretaget på området, og hvorledes kan dette hjælpe med at definere problemfeltet nærmere? - Hvordan kan vi definere cyklistgruppen nærmere, og hvorledes kan vi sammensætte en passende fokusgruppe til belysning af problemstillingens forskellige aspekter? - Hvordan kan observationsstudier bidrage til at belyse problemstillingen? - Hvilken opfattelse af det at køre på cykel og være cyklist præger de københavnske cyklister? Hvilke centrale elementer bygger denne selvopfattelse på, og hvilke opfattelser og handlinger er dermed henholdsvis accepterede og ikke almindeligt accepterede? - I hvilket omfang bruges cykel, påklædning, kørestile, attitude osv. som middel til selviscenesættelse og positionering? - Hvordan forholder de københavnske cyklister sig til færdselsloven? Hvilke opfattelser har de af loven og den hensigt, der ligger bag? Hvordan kan man forstå disse opfattelser udfra retssociologiske teorier og teorier om moralsk handlen? - I hvor høj grad opfattes brud på færdselsreglerne som acceptable? Kan der udpeges en eller flere grupper, hvor dette fænomen er mere udtalt end andre? - Hvordan kan teorier om mobilitet og tid/rum hjælpe os med at forstå den kvalitative empiri om københavnske cyklister? 9

10 Videnskabsteoretiske overvejelser Det er projektets sigte at undersøge de holdninger og forestillinger, der motiverer cyklisternes trafikale adfærd, og vi har valgt at tage udgangspunkt i cyklisternes virkelighed og forståelse af denne. Det kan imidlertid være problematisk at tale om én virkelighed for en større sammensat gruppe af mennesker, som f.eks. de københavnske cyklister. Derfor må virkeligheden snarere forstås med udgangspunkt i det enkelte individ, og det er disse subjektive virkelighedsopfattelser, som bør undersøges. På baggrund af denne erkendelse har vi valgt videnskabsteoretisk at arbejde ud fra en fænomenologisk tilgang til problemstillingen. Fænomenologien er, som navnet antyder, en videnskab om fænomener, der sætter subjektet i centrum. Fænomener skal iagttages som de umiddelbart viser sig, og de skal forstås i relation til den kontekst de indgår i. (Zahavi, 2003: 13). Man kan derfor sige, at fænomenologien analyserer genstandens fremtrædelsesform. Fremtrædelsen er dog ikke en statisk størrelse, hvorfor man i sit analytiske arbejde må være bevidst om genstandens forskellige fremtrædelsesformer, som kan variere afhængig af dets karakter og de omgivelser det opstår i. F.eks. kan der være store forskelle på fremtrædelsesformen hos fysiske og sociale fænomener, ligesom oplevelsen af fænomenet kan variere afhængig af eksempelvis belysning og især af iagttagerens perspektiv, fantasier og erindringer (Zahavi, 2003: 17). Fænomenologien vil hævde, at den verden der fremtræder for os, i vores opfattelse og praktiske omgang med den, er den eneste virkelige verden. At påstå, at der derudover eksisterer en bagvedliggende verden, en verden som rækker udover vores oplevelser og erfaringer, er i den forstand absurd. Fænomenologien forkaster derfor, hvad man kan kalde en to-verdens lære, altså en skelnen mellem verden som den fremtræder for os og verden som den er i sig selv (Zahavi, 2003:14-15). Genstandens virkelige natur er ikke gemt bag fænomenet, men udfolder sig tværtimod i kraft af fænomenet. Dette 10

11 skal dog ikke forstås sådan, at det umiddelbart fremtrædende er lig det virkelige. En genstand som umiddelbart opfattes på én måde kan nemlig ændre fremtrædelsesform efter længere tids bekendtskab. Derfor er det vigtigt i videnskabelige undersøgelser, at give genstanden de bedst mulige betingelser for at fremtræde så nuanceret som muligt. (Zahavi, 2003: 17). Det er netop dette videnskabsideal vi forsøger at efterleve ved at inddrage forskellige former for empiri i projektet. Fænomenologiens opfattelse af, at mennesket ikke styres af anonyme kræfter (det være sig guddommelige, politiske mm.), der virker bag om ryggen, eller at der findes to verdener understreges også i, hvad der kaldes Thomas teorem. Denne siger, at hvis mennesker definerer situationer som virkelige, er de virkelige, hvad angår deres konsekvenser. Ud fra denne betragtning er det ikke vores opgave som forskere at vurdere sandhedsværdien af cyklisternes virkelighedsopfattelser, men i højere grad at forstå, hvorfor og hvordan disse opfattelser er blevet til (Kristiansen & Krogstrup, 2002: 14-15). Hvis Thomas teorem stilles til grund for tilgangen til genstandsfeltet bliver det altså forskerens opgave at forstå den virkelighedsopfattelse, der ligger til grund for fortolkningerne. Vejen til denne forståelse må gå gennem, hvad Max Weber har kaldt verstehen. Begrebet udtrykker nødvendigheden af at opnå indblik i de motiver, tanker og følelser, der ligger til grund for menneskelig adfærd (Kristiansen & Krogstrup, 2002:16). Den fænomenologiske undersøgelse skal derfor forsøge at forstå forståelsen, altså helt konkret, hvordan mennesker forstår verden og hvordan denne forståelse kommer til udtryk i deres handlinger. Kritikken af fænomenologien går ofte på, at et sådan udgangspunkt ikke kommer tættere på virkeligheden, og at forskeren ikke kan opleve verden på samme måde, som de mennesker hun prøver at forstå (Kristiansen & Krogstrup, 2002:175). Vi er enige i, at forskeren i kraft af sin særlige position som forsker og i kraft af teoretiske forforståelser, ikke kan opnå den fuldstændige indlevelse. På den anden side, mener 11

12 vi ikke, at disse forbehold berettiger en forkastelse af fænomenologiske tilgange til fordel for alternative idealer om kontekstuafhængig forskning, som er behæftede med andre og alvorligere problemer. Subjektets betydning Fænomenologien fremhæver vigtigheden af første-persons-perspektivet, som referer til subjektivitetens centrale betydning. Genstande og fænomener er ikke i sig selv de opstår først i mødet med det subjekt, der iagttager dem. Den måde, hvorpå vi opfatter dagligdagens fysiske genstande, det kunne i vores tilfælde være cyklen, kan bruges til at illustrere pointen. Cyklen vil uundgåeligt fremtræde forskelligt afhængig af personen, der ser, f.eks. kan man uanset placering aldrig se cyklen fra mere end en vinkel. Endvidere vil cyklen fremtræde i en bestemt belysning, på en bestemt baggrund og i en bestemt kontekst. Og oplevelsen af den vil desuden afhænge af iagttagerens tidligere erfaringer og forståelser. Fremtrædelsen opstår således i et samspil mellem genstand og subjekt, og dermed bevæger fænomenologien sig udover den klassiske dikotomi mellem subjekt og objekt (Zahavi, 2003: 16-17). Fænomenologiens opgave Fænomenologien vil udforske grundspørgsmålene vedrørende verden og virkelighedens beskaffenhed. Men dette kan ikke gøres, hvis man uden videre overtager og accepterer de traditionelle grundantagelser af metafysisk og erkendelsesteoretisk karakter. Første og fremmest kan man ikke, ud fra en fænomenologisk metode, uden videre godtage, at der findes en virkelighed som vi selv og andre er en del af, og at denne virkelighed har en selvstændig karakter og eksistens uafhængigt af os. Vi må derfor vende blikket mod opfattelserne af virkeligheden og undersøge disse. (Zahavi 2003: 20). Dette er dog lettere sagt end gjort, men først og fremmest må vi søge at undgå opfattelsen af verden, som et sted, der eksisterer uafhængigt af individerne. Eller rettere, vi må bibeholde opfattelsen, men sætte parentes om dens gyldighed, for at kunne undersøge den. Det betyder dog ikke, at vi tilsidesætter eller udelukker virkeligheden, men snarere at vi søger at 12

13 ophæve en til tider noget dogmatisk opfattelse af verden. Vi behandler ikke en anden verden end den vi lever i, men derimod den verden vi kender. Vi gør det blot ud fra en ny metode, som gør os i stand til at erhverve mere nuanceret viden. Eftersom alle projektgruppens medlemmer er cyklister i København, og således har forholdsvis faste forestillinger om, hvilke forhold, der gør sig gældende i den københavnske trafik, er denne problemstilling særlig relevant for os (Zahavi 2003: 20). Den sociologiske fænomenologi, som vi lader os inspirere af, påpeger, at man må tage udgangspunkt i livsverdenen. Livsverdenen skal forstås som den verden vi lever i den vi tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved. Den traditionelle eksakte videnskab har i en vis forstand fortrængt livsverden, fordi sidstnævntes sanselige og praktiske erfaringsgrundlag ikke harmonerer med de traditionelle videnskabelige idealer. I den forbindelse påpeger fænomenologien imidlertid, at de to verdner ikke er modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger, fordi al videnskab er funderet på livsverdenen (Zahavi, 2003: 33). Når den sociologiske fænomenologi således tager udgangspunkt i livsverdenen skyldes det, at denne virkelighed udgør rammen for individernes handlinger og sociale relationer. Livsverdenens sociale aktører er involveret i et væld af sociale relationer, de har interesser og motiver, og de har en selvforståelse og en forståelse af den verden de lever i. Alle disse aspekter må man tage højde for i forsøget på at forstå individernes sociale virkeligheder (Zahavi 2003:81-83). Det er således dette begreb om livsverdenen vi refererer til når vi i projektet taler om cyklisternes verden, og det er også på den baggrund, vi gennem empiri- og metodevalg i vidt omfang lader cyklisterne komme til orde. (se næste kapitel om metodevalg). Etnometodologien Inden for den fænomenologiske sociologi optræder traditionelt to teoretiske retninger, nemlig videnssociologien og etnometodologien, hvor vi især er inspirerede af sidstnævnte. Kort fortalt er det etnometodologiens ambition at undersøge, hvordan sociale aktører strukturerer deres sociale verden på en meningsfyldt måde, altså 13

14 hvordan de finder mening i de situationer de befinder sig i. Det er på den baggrund vi har valgt at undersøge, hvordan de københavnske cyklister finder mening i f.eks. overtrædelser af færdselsloven og dannelsen af uskrevne regler. Etnometodologien interesserer sig endvidere for, hvordan livsformer skabes gennem individernes interaktion. Som hos den øvrige fænomenologi handler etnometodologien også om at forstå, hvordan individerne er kommet i besiddelse af de forståelser, der styrer deres handlinger (Zahavi 2003:86-87). I henhold til den etnometodologiske metode kan forskeren benytte sig af en række teknikker, som kan afsløre hverdagens rutiner, og derved tvinge individerne til at forholde sig til deres sociale virkelighed. Forskeren kan f.eks. vælge at gøre ting, som falder uden for normen, for at iagttage reaktionerne på den uventede adfærd. (Zahavi 2003:87). Som nævnt er vi inspirerede af netop denne fænomenologiske retning, og anvender således også denne etnometodologiske metode i forsøget på at afsløre de rutiner og vaner, der kendetegner cyklisternes adfærd i trafikken (se evt. afsnittet om Observationer i metodekapitlet). 14

15 Projektets videnskabelige kontekst Inden vi i næste kapitel bevæger os ind i vores egne empiriske undersøgelser må vi lige kaste et blik på relaterede videnskabelige undersøgelser om cyklistkulturen. Ved at inddrage relateret transportforskning kan vi nemlig bedre designe vores egen empiriindsamling og placere undersøgelsen i dens rette videnskabelige kontekst. Vi har tidligere nævnt, at København er en af få vestlige storbyer, som har oplevet fortsatte stigninger i antallet af cyklister gennem de seneste 20 år, og denne udvikling beror naturligvis ikke på rene tilfældigheder. Tværtimod, de mange cykler i gadebilledet er resultatet af årtiers trafikpolitiske prioriteringer, som igen baserer sig på omfattende videnskabelig dokumentation. Derfor kan det måske forekomme paradoksalt når vi samtidig hævder, at cykelkultur og cyklistadfærd er underbelyste områder i sociologisk henseende. Når vi holder fast i denne påstand skyldes det imidlertid, at langt de fleste undersøgelser arbejder udfra nogle præmisser og kategoriseringer, som gør dem uegnede i forhold til problemstillingen i dette projekt. Først og fremmest består problemet deri, at de fleste rapporter anlægger et planlægnings- eller regulationsteoretisk perspektiv, med den implicitte målsætning at få så mange som muligt til at vælge cyklen. Det betyder, at undersøgelserne ikke fokuserer på cyklisterne men i stedet koncentrerer analysen om de befolkningsgrupper, der ikke normalt cykler. Og det har den uheldige konsekvens, at selve cyklistoplevelsen og de positive aspekter ved det at cykle ofte reduceres til noget med motion, miljø, økonomi og fleksibilitet, uden at dette gøres til genstand for selvstændige analyser. For det andet har de humanistiske videnskaber haft svært ved, eller ikke forsøgt på, at trænge ind i transportforskningen og gøre sig gældende her. Det betyder, at store dele af transportforskningen stadigt bevæger sig indenfor de naturvidenskabelige og positivistiske traditioner, som inden for andre grene af samfundsvidenskaben for længst er blevet udfordret. Problemet med disse traditioner består primært i, at undersøgelserne ofte fokuserer på målelige og kvantificerbare størrelser, som cyklisterne ikke nødvendigvis selv tillægger stor betydning. For det 15

16 tredje bliver problematikken omkring hensynsfuldhed og tolerance ikke i nævneværdigt omfang behandlet som et selvstændigt problem i de eksisterende rapporter. Og i det omfang problematikken rent faktisk optræder, antydes det ofte, at der er tale om utryghed og irritation, der kan afhjælpes gennem vedligeholdelse og udbygning af cykelstierne eller lignende forbedringer af rent fysisk karakter. Disse forhold betyder naturligvis ikke, at vi med denne undersøgelse starter helt forfra. Vi indgår i en samfundsvidenskabelig forskningstradition på transportområdet, og afsnittet her tjener dels til at tydeliggøre, hvilken empirisk forskning vi lægger til grund for udformningen af vores egen undersøgelse, og dels som argumentation for, hvorfor vi ikke finder eksisterende undersøgelser tilstrækkelige. Helt overordnet kan de eksisterende undersøgelser om cyklisme og trafikale forhold inddeles i tre kategorier. Den første af disse kategorier indeholder det man kunne kalde de politisk strategiske rapporter, som udtrykker politiske strategier og handlingsplaner for cyklens fremtidige rolle. Her har vi beskæftiget os med rapporter fra trafikpolitiske organer på snart sagt alle institutionelle niveauer fra kommunale og bydelsbaserede udviklingsstrategier til nationalt komparative undersøgelser på EU-niveau. Disse undersøgelser giver et interessant blik på den institutionelle og politiske håndtering af cyklismeproblematikken, men rapporterne får kun perifer betydning for dette projekt. Det skyldes, at vi i kraft af projektets fænomenologiske tilgang har valgt ikke at inddrage den politisk institutionelle håndtering af cyklisterne for udelukkende at fokusere på brugerperspektivet. Den anden kategori indeholder undersøgelser, der ved hjælp af omfattende kvantitative undersøgelser prøver at levere et videnskabeligt statistisk overblik over danskernes transportvaner. Undersøgelserne er primært er udarbejdet af kommunale og statslige instanser eller af uafhængige råd og nævn. Jvf. afsnittet om metodologi og empiri vil vi imidlertid hævde, at når projektets udgangspunkt er oplevelser og 16

17 forestillinger om det at cykle, er det ikke afgørende, hvis overhovedet muligt, at klarlægge den faktiske cyklistsammensætning og adfærd. Af samme årsag har vi valgt kun i begrænset omfang at inddrage dette kvantitative materiale i undersøgelsen. At vi i det hele taget inddrager det skyldes, at cyklistgruppen er så stor og udefinerbar en størrelse, at statistiske oplysninger kan skabe det overblik, som er forudsætningen for at gå i dybden. Den tredje gruppe undersøgelser beskæftiger sig mere indgående og kvalitativt med cyklisternes holdninger til transport og til det at cykle. Vi er dels interesserede i indholdet af de kvalitative interviews, som rapporterne rummer, og dels er vi inspirerede af deres metodiske gennemførsel og teoretiske fundering. På trods af forskelle i problemstilling og teoretisk perspektiv, opfatter vi vores eget projekt som nært beslægtet med disse former for undersøgelser. Vi er her stødt på tre undersøgelser, som vi mener direkte eller indirekte at kunne anvende som baggrund for empiriindsamling og analyse. Det drejer sig om Billøs i Bilsamfundet fra Transportrådet, Livsstil og trafikale handlinger fra Danmarks Transportforskning og Hvad er en cykel? fra Danmarks Tekniske Universitet. Vi gennemgår ikke rapporternes indhold her, men diskuterer dem i det omfang de inddrages. Cyklistsammensætning og fysiske rammer Københavns Kommune Inden vi i næste kapitel går videre med projektets metodiske og empiriske dele vil vi i dette afsnit forsøge at skabe et overskueligt, om end forenklet, billede af cyklistsammensætningen og cyklisternes fysiske omgivelser. Det gøres primært ved hjælp af statistisk materiale om cykeltrafikken i Københavns kommune. Afsnittet skal først og fremmest opfattes som en indledende beskrivelse af feltet, og som udgangspunkt for den introduktion til projektets primære empiri, som følger i næste kapitel. På landsplan har cykeltrafikken gennem 20 år været støt faldende, men dette fald dækker over en skæv udvikling, da antallet af cyklister i en 6-årig periode i 17

18 København er steget med hele 31%, hvoraf 14% af stigningen er sket fra (Københavns Kommune, 2001:4). København har, i modsætning til mange andre europæiske storbyer, en meget lang cykeltradition og cyklisterne kommer fra alle befolkningsgrupper og fordeler sig jævnt på alle indkomstgrupper. Cyklister har oftere en længere uddannelse end bilister og kollektivt rejsende. De københavnske cyklister er forholdsvis unge, dog med en tendens til, at flere og flere ældre vælger at cykle. Det ses bl.a. ved, at andelen af cyklister over 40 år er steget fra 25% til 38% i perioden (Københavns Kommune, :9-10). Desuden er der en lidt flere kvinder end mænd på de københavnske cykelstier. Med hensyn til cykelturenes formål viser det sig, at 34% af cykelturene i København foregår mellem hjem og arbejde, men cyklen anvendes også hyppigt til indkøb og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Omkring halvdelen vælger cyklen fordi den er hurtig og nem og næsten lige så mange siger, at de cykler pga. motionen. Desuden betyder økonomien, og det faktum at cyklen er bekvem, også meget for en stor del af cyklisterne (Københavns Kommune, 2001:14). At antallet af cyklister i København er fordoblet over de seneste 20 år, har naturligvis haft betydning for tætheden på cykelstierne, men det har også haft konsekvenser for byens fysiske udformning, primært i form af nye cykelstier. I januar 1997 vedtog Københavns kommune en plan for anlæg af cykelstier. Denne plan omfatter 54 km. cykelsti som skulle anlægges inden 15 år. Det blev dog klart, at det kunne knibe med at overholde planens tidsfrister. Dette førte til, at man i år 2000 valgte at gennemføre et forsøg med cykelbaner, hvor der i stedet for rigtige cykelstier med kantsten blev afstribet et areal til cyklister. Med denne modificering var en 1/3 af planen, altså etableringen af ca. 18 km. nye cykelstier, gennemført ved udgangen af (Københavns Kommune, 2001: 7). Cyklisterne cykler gennemsnitlig 5-7 km. hver vej mellem arbejde og hjem. Københavns kommune ønsker, at flere skal benytte cyklen og over længere afstande 18

19 og har derfor også planlagt at gennemføre, hvad de kalder, grønne cykelruter den samlede længde for disse ruter er ca. 100 km., hvoraf 62 km. skal ny-anlægges. Cyklisterne selv ønsker, når de spørges: flere, bedre og bredere cykelstier som skal være bedre vedligeholdt. Der er temmelig stor tilfredshed med antallet af cykelstier, men stor utilfredshed med vedligeholdelsen af dem. 13% af cyklisterne føler sig generede af ujævne cykelstier, og 44% er bare utilfredse (Københavns Kommune, 2001:10). Udviklingen i antallet af uheld med involverede cyklister har været negativ de seneste år. Det var målsætningen at nedbringe ulykkestallet med 40% fra , men i cykelregnskabet for år 2000 er denne ambition dog endnu ikke nået. Hertil skal dog bemærkes, at antallet af cyklister er steget tilsvarende i perioden. Bemærkelsesværdigt er det dog, at cyklisterne selv føler sig trygge i trafikken. Omkring en tre fjerdedele af cyklisterne føler sig trygge eller delvist trygge, mens det kun er ca. halvdelen af de øvrige trafikanter der føler sig trygge ved at cykle (Københavns Kommune, 2001:12). De vigtigste årsager til, at nogle cyklister føler sig utrygge, er bilerne. Flere fremhæver dog, også de andre cyklister (38%), busserne (36%) og forholdene i vejkryds (13%) (Københavns Kommune, 2001:16). Parkering er en anden fysisk faktor, som har betydning for de københavnske cyklister. Tilfredsheden med cykelparkering er dog ikke voldsom, kun 38% af cyklisterne var i 1998 tilfredse med mulighederne for at stille cyklen fra sig (Københavns Kommune, 2001:17). Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvad denne utilfredshed dækker over, fordi antallet af, og forholdene omkring, cykelparkeringerne varierer. 19

20 Kapitelgennemgang I det følgende skitserer vi projektets opbygning for derved at skabe klarhed om kapitlernes indhold. På den måde håber vi at kunne hjælpe læseren til en bedre forståelse af relationen mellem projektets forskellige dele. Kapitel 2: Metode I metodekapitlet diskuterer vi først og fremmest en række metodiske og metodologiske overvejelser omkring valget af de empiriindsamlingsmetoder, som ligger til grund for projektets primære empiri. De tre metoder er henholdsvis kvantitative spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og observationsstudier. Med undtagelse af spørgeskemaundersøgelsen, som anvendes i forbindelse med designet af de øvrige undersøgelser, præsenterer vi ingen empiriske resultater i kapitlet. Kapitler er af rent metodisk karakter og vil således primært beskæftige sig med metodiske overvejelser, konkrete anvendelsesmuligheder og problemer i forbindelse med den praktiske gennemførelse. Kapitel 3: Teori og analyse Vi har valgt ikke at foretage en skarp opdeling mellem teoripræsentation og analyse, som i stedet integreres i dette kapitel. På den baggrund kan vi nemlig undgå lange teoretisk redegørelser inden selve analysen påbegyndes. For at skabe et overblik over feltet har vi valgt, med inspiration fra Erving Goffmans observationsbeskrivelser, at indlede kapitlet med et afsnit, hvor vi på baggrund af observationsstudierne tegner et billede at forholdende på de københavnske cykelstier. Efter denne introduktion indleder vi projektets analyse, der falder i tre hoveddele. Disse tre dele beskæftiger sig med henholdsvis cyklisternes selvopfattelser og selviscenesættelse, moral- og retsforhold samt mobilitet i relation til tid og rum. Første delanalyse, om selvopfattelser og selviscenesættelse er primært inspireret af Goffmans dramaturgisk inspirerede begreber, hvor hverdagens rollespil betragtes som et middel til undgåelse af pinlige situationer. 20

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister

Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Foto: Mikkel Østergaard Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister 1 Forord I de senere år har der i perioder været en hektisk debat på diverse medier om cyklisternes

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Københavns Kommune har en vision om at blive verdens bedste cykelby inden 2015. I den forbindelse indledte kommunen i sommeren 2009 et forsøg,

Læs mere