HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje"

Transkript

1 HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

2 Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Frederik Mühldorff Sigurd, projektleder Louise Glerup Aner Stine Zoffmann Bisgaard Nikolaj Avlund Michelsen 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Indledning 4 Indledning 5 Puljens formål 5 Baggrund for indsatsen 5 Evalueringsklargørelse 6 Kriminalitets- og tryghedsmåling 9 Introduktion til kriminalitets- og tryghedsmålingen 10 Beskrivelse af hotspotområdernes beboersammensætning 13 Hotspot Højvangen, Skanderborg Kommune 16 Hotspot Løvvangen, Aalborg Kommune 19 Hotspot på det gode børne- og ungeliv, Vejle Kommune 22 Hotspot Kolding Nord, Kolding Kommune 25 Hotspot Viby Syd, Aarhus Kommune 28 Hotspot Brøndby, Brøndby Kommune 31 Hotspot Ydre Nørrebro, Københavns Kommune 34 Hotspot Indre Nørrebro, Københavns Kommune 37 Forandringsteorier og dokumentationsplaner 39 Introduktion til forandringsteorier og dokumentationsplaner 40 Fællestræk ved projekternes aktiviteter og forandringsteorier 42 Hotspot Højvangen i Skanderborg 45 Hotspot Løvvangen i Aalborg 51 Hotspot på det gode børne- og ungeliv i Vejle 56 Hotspot Kolding Nord 62 Hotspot Viby Syd i Aarhus 68 Hotspot Brøndby 74 Hotspot Ydre Nørrebro, København 81 Hotspot Indre Nørrebro, København 88 Litteratur 95 Litteratur 96 Bilag 97 Interviewpersoner 98

4 Indledning Center for Boligsocial Udvikling har foretaget en nulpunktsmåling og udarbejdet forandringsteorier for projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

5 Indledning Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har i perioden august 2010 til marts 2011 foretaget en nulpunktsmåling, udarbejdet forandringsteorier, samt evalueringsklargjort projekter finansieret af Integrationsministeriets pulje: Integrationsindsats over for nydanske børn og unge i udsatte boligområder ( Hotspotpuljen ). Nærværende rapport indeholder en nulpunktsmåling af det aktuelle kriminalitetsog tryghedsniveau i hotspotområderne, forandringsteorier og dokumentationsplaner for samtlige af puljens hotspotområder, samt et forslag til et design for evalueringen af hotspotprojekterne. Puljens formål Integrationsministeriet har i 2010 bevilliget 30,5 mio. kr. til pilotforsøg med hotspotprojekter i udsatte boligområder. Midlerne er blevet fordelt til otte projekter i boligområder, der alle har kriminalitets- og tryghedsproblemer samt en høj andel af nydanske beboere. Hotspotindsatsen er et pilotprojekt, hvor de enkelte kommuner har mulighed for at tilrettelægge indsatsens indhold efter de lokale forhold. De otte hotspotområder er: Kolding Nord i Kolding Kommune Brøndby Strand i Brøndby Kommune Viby Syd i Aarhus Kommune Løvvangen i Aalborg Kommune (Nørresundby) Nørremarken i Vejle Kommune Højvangen i Skanderborg Kommune Indre Nørrebro i Københavns Kommune Ydre Nørrebro i Københavns Kommune Puljens formål er dels at bidrage til at øge trygheden i udsatte boligområder gennem en reduktion af kriminalitet og utryghedsskabende handlinger begået af især nydanske børn og unge, dels at medvirke til, at disse børn og unges livssituation og integration i det danske samfund forbedres. Derudover ønsker ministeriet at understøtte indsamling og formidling af viden om hotspot- og gadeplansarbejde. Det er således hensigten, at erfaringerne fra hotspotprojekterne skal være med til at understøtte udviklingen af en dansk model for hotspotindsatser. Baggrund for indsatsen I Danmark er hotspotindsatsen tidligere blevet afprøvet i to boligområder i Valby i Københavns Kommune i De danske projekter har hentet inspiration fra et lignende projekt i Rotterdam, hvor indsatsen har kørt i de sidste 10 år og bidraget til en øget oplevelse af tryghed og en reduktion af den synlige kriminalitet (Larsen et al, 2010). Integrationsministeriets hotspotindsats er ligeledes inspireret af erfaringerne fra Rotterdam. Et hotspot er et fysisk afgrænset område, der har betydelige kriminalitets- og tryghedsproblemer. Gennem en intensiveret og synlig social- og gadeplansindsats forsøger hotspotindsatsen at reducere kriminaliteten og øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere. Hotspotindsatsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem offentlige, semioffentlige og private aktører i området. Samarbejdet skal dels sikre en tæt koordinering af områdets tryghedsskabende og kriminalitetsreducerende aktiviteter, dels sikre hurtig handling ved at overkomme administrative barrierer. Hotspotindsatsen bygger på en grundantagelse om at kriminaliteten i en by fordeler sig ujævnt, og nogle områder har betydeligt mere kriminalitet end andre (Braga, 2007; Weisburd, 1997). Den ujævne fordeling af kriminalitet er ikke tilfældig, men hænger sammen med de særlige karakteristika, der kendetegner forskellige områder: byrummets fysiske udformning, sociale forhold og institutionelle forhold i lokalområdet (Sherman, Gartin, & Buerger, 1989). De tre faktorer spiller sammen og påvirker de mennesker, der bevæger sig i området. Et område kan således enten virke fremmende eller Hotspot Indledning 5

6 hæmmende på kriminalitet (Weisburd, 1997; Sampson, Morenoff, & Raudenbush, 2005; Ærø & Christensen, 2003). Sådan forholder det sig også med utryghed. Utrygheden i en by fordeler sig ujævnt. Såvel Københavns Kommune som Rotterdam har i forbindelse med deres hotspotprojekter undersøgt borgernes tryghedsfølelse og resultatet af disse undersøgelser viser tydeligt, at nogle områder i byen opleves mere utrygge end andre (Københavns Kommune, 2009; Directie Veiligheid, 2009). Fælles for hotspotprojekterne i Rotterdam og Valby er ligeledes at kriminalitets- og tryghedsniveauet i hotspotområderne er blevet nøje overvåget og dokumenteret. Især i Rotterdam, hvor indsatsen har kørt i knap 10 år har overvågningen gjort det muligt at dokumentere indsatsens effekt samt at justere indsatsen efter behov. Evalueringsklargørelse Nulpunktsmålingen og udarbejdelsen af forandringteorier er sket som et led i en evalueringsklargørelse af projekterne til en eventuel senere evaluering. Som en del af denne evalueringsklargørelse har CFBU udarbejdet et forslag til et design for evalueringen, herunder evalueringens fomål, faser og datagrundlag. Evalueringens formål Evalueringens design knytter sig til evalueringens formål. CFBU anbefaler, at formålet med evalueringen af projekter finansieret af hotspotpuljen er: for det første at anskueliggøre om hotspotindsatsen bidrager til en målbar ændring i kriminaliteten og trygheden i de involverede boligområder, for det andet at give fremadrettede anbefalinger om, hvilke aktiviteter, kombinationer af aktiviteter eller organisationsformer, der er særligt effektive. Evalueringen bør undersøge: om hotspotprojekterne har opnået de ønskede effekter processerne i indsatsens implementering, herunder fremdrift og sammenhænge mellem aktiviteter og effekter sammenhænge mellem projekternes organisering og effekter, samt metoder og indsatser i gadeplansarbejdet For at afdække disse punkter bør evalueringen deles op i to dele: en overordnet kriminalitets- og tryghedsmåling og en undersøgelse af de enkelte projekters resultater, konkrete aktiviteter og organisering. Evalueringens faser CFBU anbefaler at opdele evalueringen i tre faser: en evalueringsklargørelse, en midtvejsevaluering og en slutevaluering. Evalueringsklargørelsen har til formål at forberede hotspotprojekterne på en fremtidig evaluering og foretage en nulpunktsmåling af kriminalitet- og tryghedsniveauet i de involverede boligområder. Evalueringsklargørelsen har desuden til formål at inspirere de enkelte hotspotprojekter til at udvikle målbare delmål, således at det er muligt at måle resultaterne undervejs i projektforløbet. I midtvejsevalueringen er det CFBU s anbefaling, at der sættes fokus på hotspotprojekternes umiddelbare erfaringer med henblik på at identificere best practices og understøtte vidensdelingen projekterne imellem, og at midtvejsevalueringen desuden indeholder en vurdering af projekternes foreløbige resultater. Evalueringsklargørelsen muliggør, at slutevalueringen kan fokusere på effekterne af hotspotindsatsen og på, hvilke aktiviteter og måder at organisere indsatserne på, der er særligt effektive. Det er CFBU s anbefaling, at slutevalueringen munder ud i en række anbefalinger til det videre arbejde. Hotspot Indledning 6

7 Måling af kriminalitet og tryghed For at man i senere faser af evalueringen kan belyse hotspotprojekternes effekt ift. at reducere kriminalitet og øge trygheden i de involverede boligområder foretages i klargørelsen en måling af områdernes kriminalitets- og tryghedssituation. Ved at sammenligne startmålingen med en slutmåling bliver det muligt at se, om der er sket en ændring i kriminalitets- og tryghedssituationen i løbet af indsatsperioden. Kriminalitets- og tryghedsmålingen fokuserer på hotspotindsatsens endemål, nemlig et fald i kriminalitet begået i området og af områdets beboere og en øget tryghed blandt beboere i området. I målingen undersøger vi en række parametre, der dels siger noget om kriminaliteten i hotspotområdet og omfanget af kriminelle beboere, dels noget om omfanget af utryghedsskabende hændelser. Kriminalitets- og tryghedsmålingen er en kvantitativ og direkte sammenlignelig måling i det den er sammensat på samme måde for alle hotspotområderne. Det betyder at alle hotspotområder bliver vurderet ud fra de samme kriterier, og at det med slutmålingen bliver muligt at sammenligne kriminalitets- og tryghedsudviklingen på tværs af områderne med henblik på at fremhæve best practices. I denne undersøgelse er det først og fremmest sideeffekterne af kriminalitet, der er i fokus. I områder med en høj kriminalitetsrate er der større risiko for, at den enkelte beboer udsættes for kriminalitet. Meget kriminalitet bidrager ligeledes til utryghed blandt beboerne (Christensen et al, 2011). Der er imidlertid nogle typer kriminalitet, der er mere relevante at se på end andre, og den kriminalitet, der er direkte rettet mod eller synlig for beboerne, har størst indvirkning på boligområdet og beboernes tryghedsfølelse. Det er derfor relevant at se på anmeldelser af det, der af Rigspolitiet betegnes som borgervendt kriminalitet (Rigsplitiet, u.å.). Det omfatter hærværk, indbrud i beboelse mv., personfarlig kriminalitet (primært vold), røveri, sædelighedsforbrydelser, tyveri fra borger og tyveri fra personbil mv.. Denne kategori af kriminalitet kan potentielt have stor indvirkning på livet i boligområdet, fordi sådanne lovovertrædelser kan være rettet mod tilfældige beboere eller fælles inventar i områderne. Det er hændelser, der tales om eller hvis resultat kan ses med det blotte øje hændelser, der skaber usikkerhed og utryghed (Christensen et al, 2011). Det er en grundantagelse i undersøgelsen, at en reduktion i kriminaliteten medfører en reduktion i utrygheden. I undersøgelsen fokuserer vi på den utryghed, der relaterer sig til bekymring eller angst for at blive udsat for vold eller kriminalitet. Sammenhængen mellem kriminalitet og utryghed er sandsynligvis ikke én til én og der er en række andre faktorer, der spiller ind på følelsen af tryghed ud over kriminalitet. For at imødekomme dette, undersøger vi en række forhold, der kan virke utryghedsskabende på beboerne i hotspotområderne. Det er fx hærværk, brandudrykninger samt personer med truende eller antisocial adfærd i lokalområdet. Disse forhold kan ligeledes afdække mørketal i anmeldelsesstatistikken. Litteraturen på området peger på, at utryghed øges ved mødet med tegn på kriminalitet såsom graffiti eller hærværk, ligesom mødet med personer i det offentlige rum, der udviser antisocial adfærd kan være utryghedsskabende (Ærø & Christensen, 2003; Nørgaard & Børresen, 2007). Vi undersøger således en række objektive forhold der, ifølge litteraturen, virker utryghedsskabende. I denne undersøgelse undersøger vi derimod ikke beboernes subjektive tryghedsfølelse. Nedenfor er en oversigt over de data vi inddrager i kriminalitets- og tryghedsmålingen. I afsnittet Kriminalitets- og tryghedsmåling er der en mere detaljeret beskrivelse af de anvendte data. Hotspot Indledning 7

8 Hvad måler vi? Antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet i hotspotområderne Antallet af sigtelser og sigtede personer bosat i hotspotområderne Antallet af udrykninger fra brandvæsenet i hotspotområderne Omfanget af hærværk, beboerklager og utryghedsskabende hændelser i hotspotområderne Evaluering af processer, organisationsformer og årsags- virkningssammenhængene Kriminalitets- og tryghedsmålingen belyser, om der sker en kriminalitets- og tryghedsudvikling i de berørte boligområder. Kriminalitets- og tryghedsmålingen kan imidlertid ikke belyse de processer, der ligger bagved denne udvikling. Til at uddybe forståelsen af sammenhænge mellem de enkelte aktiviteter og effekterne benyttes en forandringsteori, hvor årsags- virkningssammenhængene klarlægges. Med forandringsteorien sættes der fokus på sammenhænge mellem de enkelte aktiviteter og de ønskede resultater, og det klarlægges hvilke trin der skal tages i processen for at nå til de endelige mål. Til forandringsteorien knyttes en dokumentationsplan, som er en plan over hvilken dokumentation af resultater de enkelte projekter løbende skal indsamle og indsende til evaluator. Dette skal gøre det muligt løbende at følge fremdriften i projekterne og at opnå en dybere indsigt i aktiviteterne. Forandringsteorien har flere formål: Forandringsteorien og den dertilhørende dokumentationsplan skal synliggøre de resultater, der skabes undervejs og dermed om projekterne bevæger sig i den ønskede retning. Forandringsteorien skal gå bagom årsagerne til effekterne og gøre det muligt at undersøge hvilke aktiviteter, der fører til effekten og hvordan. Endelig skal forandringsteorien være med til at sikre, at der er en god sammenhæng mellem de aktiviteter, der sættes i gang, og det projekterne ønsker at opnå Til at supplere forandringsteorierne og dokumentationsplanerne anbefaler CFBU, at der foretages kvalitative interviews med nøglepersoner i hotspotprojekterne i midtvejs- og slutevalueringen. Interviewene kan bruges til at belyse organisationsformer og særligt gode erfaringer. Hotspot Indledning 8

9 Kriminalitets- og tryghedsmåling Center for Boligsocial Udvikling har foretaget en nulpunktsmåling af hotspotområdernes aktuelle kriminalitets- og tryghedssiutation

10 Introduktion til kriminalitets- og tryghedsmålingen Som beskrevet i evalueringens design foretages en kriminalitets- og tryghedsmåling af samtlige hotspotområder ved indsatsens begyndelse og slutning. Denne måling skal bruges til at vurdere effekten af indsatsen i forhold til at reducere kriminalitet og øge trygheden. I det følgende afsnit præsenteres resultaterne af nulpunktsmålingen. Indledningsvis beskrives de data, der ligger til grundlag for målingen. Kriminalitets- og tryghedsmålingen er sammensat af en række forskellige indikatorer, der hver især giver et indblik i kriminaliteten, eller forhold der har indflydelse på beboernes tryghed. Det er hensigten med nulpunktsog slutmålingen at se på udviklingen af de enkelte indikatorer. Anmeldelser Vi har indhentet data om anmeldelser af borgervendt kriminalitet i hotspotområderne. Data er indhentet fra politiets online statistiksystem (politistatistik.dk), hvor der er zoomet ind på de enkelte nærområder og optalt antallet af anmeldelser for hele Politiet har i deres statistik opdelt hele landet i en række kvadrater på 1 x 1 km. Denne afgrænsning stemmer ikke fuldstændig overens med hotspotområdernes afgrænsning. Der skal derfor tages forbehold for, at de angivne data ikke udelukkende indeholder anmeldelser fra hotspotområderne, men også kan omfatte anmeldelser fra områder i umiddelbar tilknytning til hotspotområderne. I nulpunktsmålingen for de enkelte områder er hhv. hotspotområdernes og politistatistikkens grænser angivet. For den borgervendte kriminalitet ser vi på, hvordan anmeldelserne fordeler sig på kategorierne: hærværk, indbrud i beboelse mv., personfarlig kriminalitet, røveri, sædelighed, tyveri fra borger og tyveri fra personbil mv. Som undtagelse opgøres Københavns to hotspotprojekter, Ydre Nørrebro og Indre Nørrebro vha. data fra Københavns Kommunes Tryghedsindeks. Brandudrykninger Noget af den kriminalitet eller antisociale adfærd, der foregår i hotspotområderne, udløser en udrykning fra brandvæsenet. Fx afbrændning af containere eller biler. Udover at give et indblik i kriminaliteten eller den antisociale adfærd, er udrykninger til brandalarmer valgt som en indikator på utryghed, da brande kan være påsat og utryghedsskabende. Selvom folk i visse tilfælde ikke anmelder en kriminel hændelse, må de forventes at være langt mere tilbøjelige til at tilkalde brandvæsenet i tilfælde af brand. Omfanget af brandudrykninger kan derved bidrage til at afdække en del af det mørketal, der må formodes at være i anmeldelsesstatistikken. Fra Beredskabsstyrelsen er der indhentet statistik på udrykninger til hotspotområderne i Data er her afgrænset til de præcise områder. Ud fra en antagelse om at det især er brand i container, bil og bygninger, som er utryghedsskabende, har vi sammenfattet antallet af brandudrykninger på tre kategorier: brand i container eller affald, brand i køretøj eller brand i bygning. Derudover opgøres antal brandudrykninger pr beboere i hhv. området og på kommunalt plan for at give et indtryk af, om niveauet i området adskiller sig væsentligt fra kommunen. Sigtelser og sigtede Kendskab til, at der bor kriminelle beboere i ens nærområde, kan formodes at skabe utryghed. Derfor medtages antallet af sigtede i hotspotområdet som et parameter for utryghed. Det er desuden interessant, om der er tale om nogle få hårdkogte gengangere eller mange førstegangs kriminelle, og derfor ses der også på antallet af sigtelser og antallet af sigtede, der tidligere er dømt for kriminalitet. At en Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 10

11 person er sigtet er naturligvis ikke det samme som, at personen har begået en kriminel handling. Dette fastslås først ved en domsfældelse. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt at anvende domme eftersom der er en forsinkelse fra personen bliver sigtet til domsfældelsen falder. Data over domme vil derfor omhandle sager, der kan være flere år gamle og giver dermed ikke et aktuelt billede. Der er indhentet data fra Danmarks Statistik over antal sigtede og antal sigtede i 2009 i hotspotområderne. Disse forhold er desuden opgjort på aldersfordelingen på kategorierne: årige, årige og over 25-årige. Der er fokuseret på en opdeling i forhold til de unge, da det netop er børn og unge som er i fokus i projekterne. Sigtelser vedr. personer under 15 år er hentet i et særskilt register med kriminelle mindreårige. Data på sigtelser er endvidere opgjort på kriminalitetstyperne: mindre alvorlig kriminalitet, alvorlig kriminalitet og personfarlig kriminalitet, for at få et overblik over hvilken form for kriminalitet, der er tale om. For hvert område/kommune optælles hhv. antal sigtelser og antal sigtede personer. Hvis en person indgår i mere end én af de tre grupper, så indplaceres personen i den gruppe med den alvorligste kriminalitet. Hvor det er relevant i forhold til det enkelte hotspotområde, kommenteres denne opgørelse i teksten. Hærværk og graffiti Det kan som sagt formodes, at det ikke er alle kriminelle hændelser i et boligområde, der anmeldes til politiet. Derfor er der indhentet opgørelser fra boligforeningerne over omfanget af hærværk og graffiti i området. Hærværk og graffiti er valgt ud fra en antagelse om, at det i mange tilfælde vil være synligt for beboere og kan være utryghedsskabende Der er indhentet opgørelser over hærværk og graffiti i 2010 fra boligforeningerne, enten i form af udgifter til udbedring af hærværk og graffiti eller som antal hærværks- og graffitirelaterede hændelser. Enkelte boligforeninger har indsendt begge opgørelsestyper. Flere har også givet en kort beskrivelse af, hvilke former for hærværk det primært har omhandlet. Det er ikke alle boligforeninger der opgør hærværk og graffiti. Her har vi forsøgt at indgå aftaler om, at disse boligforeninger fra 2011 og frem påbegynder en registrering. Beboerklager For at få et indblik i den utryghedsskabende adfærd i hotspotområderne, som ikke indfanges af de øvrige indikatorer, er der indsamlet opgørelser over beboerklager til boligforeningerne. Beboerklager kan være udtryk for, at visse beboere har en adfærd, som ikke nødvendigvis er kriminel, men som gør de andre beboere utrygge. Det interessante er derfor især klager, der omhandler fx utryghedsskabende grupper, chikane, trusler og lignende generende adfærd. Der er indhentet opgørelser over beboerklager fra boligforeningerne i 2010, som både viser det samlede antal og fordelingen på kategorier. Det er forskelligt, hvilke kategorier de enkelte boligforeninger anvender, men det drejer sig typisk om støj, husdyr, udsættelse, uhensigtsmæssig placering af effekter, chikane, generende adfærd og en andet kategori. Der er nogle boligforeninger, som enten ikke registrerer beboerklager, eller som ikke differentierer ud på kategorier. Her er der forsøgt at opnå en aftale om, at de fra 2011 og frem registrerer disse forhold. Den manglende registrering af hærværk og beboerklager har den konsekvens, at der er en række huller i den indsamlede data. Disse huller bliver udfyldt når boligforeningerne fremadrettet begynder at registrere hærværk og beboerklager. Nøglepersoners vurdering af utryghed Som et supplement til de øvrige data i kriminalitets- og tryghedsmålingen er der foretaget strukturerede telefoninterviews Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 11

12 med nøglepersoner fra hotspotområderne i perioden februar-marts Tilsvarende interviews bør foretages i forbindelse med slutevalueringen. Hensigten med interviewene er at få et indblik i nøglepersonernes vurdering af omfanget af utryghedsskabende adfærd i hotspotområderne, som ikke indfanges af de øvrige data. Det kan være svært at lave en direkte sammenligning mellem nøglepersonernes vurderinger i en nulpunkts- og slutmåling. Interviewene skal derfor ses som et supplement til og en nuancering af de mere hårde data i kriminalitets- og tryghedsmålingen. Nøglepersonerne er udpeget af de enkelte hotspotprojekter ud fra et kriterium om, at det er personer, der har et godt kendskab til boligområdet. De interviewede personer er bl.a. formænd for afdelingsbestyrelser, gårdmænd, inspektører eller boligsociale medarbejdere. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 12

13 Beskrivelse af hotspotområdernes beboersammensætning Indledningsvis vil vi give en kort beskrivelse af de udvalgte områder med hotspotprojekter. For at beskrive hvad der kendetegner områderne, har vi valgt at fokusere på en række parametre for områdets udsathed. Det drejer sig om andelen af børn og unge i alderen 0-24 år, andelen af årige, andelen af65-årige og ældre, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst, andelen af børn med enlige forsørgere, andelen af ikke-europæiske indvandrere og efterkommere og fraflytning 1. For at undersøge om områderne adskiller sig på disse parametre, sammenlignes de hver især med det kommunale gennemsnit. Vi præsenterer her de overordnede resultater, mens de præcise tal for hvert område er beskrevet i nulpunktsmålingen for de enkelte områder. Der er ikke nødvendigvis nogen direkte sammenhæng mellem områdets udsathed (forstået ud fra ovenstående parametre) og omfanget af kriminalitet. Den kriminologiske litteratur giver dog en række indikationer på, at et områdes socioøkonomiske sammensætning kan forklare omfanget af kriminalitet eller udsatheden for at ende i kriminalitet (se fx Det kriminalpræventive Råd, 2008; O Mahony, 2009). Beskrivelserne af områdernes udsathed skal derfor ses som et supplement til kriminalitets- og tryghedsmålingen, udsatheden skal ikke i sig selv ses som en forklaring på kriminalitets- og utryghedsproblemer. 1 Der anvendes Statistiske Nøgletal på boligområder Aldersfordeling: befolkningen pr fordelt på aldersgrupper. - Arbejdsmarkedstilknytning: personer over 15 år pr fordelt efter arbejdsstilling. Opgjort sidste uge i november måned. - Indkomst: gennemsnitlig bruttoindkomst i 2008 fordelt på befolkningen og til- og fraflyttede. Opgjort i kr. pr Børn med enlige forsørgere: børn pr fordelt efter antal forsørgere - Ikke-europæiske indvandrere og efterkommere: indvandrere/efterkommere pr fordelt på oprindelseslandegrupper. Tallet er sammensat af grupperne: Øvrige Europa, Afrika, Nord-, Syd, og Mellemamerika og Asien, Statsløse samt uoplyst. - Fraflytning: personer af dansk oprindelse samt indvandrere/efterkommere fraflyttet i 2009, fordelt på husstandstyper. Ændringer i beboersammensætningen kan desudover være med til at forklare eventuelle ændringer i kriminaliteten og trygheden. Samlet set scorer områderne højere på de udvalgte parametre end deres kommunale gennemsnit. De kan derfor karakteriseres som udsatte områder. Der er dog ikke tale om et helt ensartet billede. Indre og Ydre Nørrebro og Brøndby ligger på stort set samtlige parametre tættere på de kommunale gennemsnit end de øvrige fem områder. Aldersfordeling Hvad angår børn og unge har de otte områder alle en højere andel af 0-24-årige set i forhold til det kommunale gennemsnit. Seks af områderne ligger tydeligt højere, med ca. 40 % børn og unge sammenlignet med kommunens ca. 30 %. For Indre Nørrebro og Brøndby er forskellen mindre. Områderne har en lavere andel af både årige og 65-årige og ældre end kommunen, med undtagelse af Indre Nørrebro hvor andelen af årige er 0,3 procentpoint højere end det kommunale gennemsnit. Arbejdsmarkedstilknytning I syv af områderne er andelen af personer over 15 år som er i arbejdsstyrken lavere end det kommunale gennemsnit. Fem af disse områder ligger ca. 16 procentpoint lavere, mens forskellen for de sidste to områder, Ydre Nørrebro og Brøndby, drejer sig om ca. 4 procentpoint. Indre Nørrebro ligger meget tæt på kommunens gennemsnit, og dens andel i arbejdsstyrken er 0,3 procentpoint højere. For alle områder er andelen af personer over 15 år, som er i kategorien øvrige udenfor erhverv, der omfatter bl.a. uddannelsessøgende, hjemmegående mødre og kontanthjælpsmodtagere, større end kommunens. Andelen af pensionister, der indeholder fx førtids- og folkepensionister, er for tre områder større end kommunen: Viby Syd, Kolding Nord, Løvvangen, og for fem områder lave- Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 13

14 re: Indre og Ydre Nørrebro, Højvangen, hotspot i Vejle og Brøndby. Indkomst Indkomstniveauet er for alle områder lavere end det kommunale gennemsnit. I fem områder er den gennemsnitlige bruttoindkomst ca kr. lavere end de kommunale gennemsnit. For Ydre Nørrebro og Brøndby er forskellen ca kr., og på Indre Nørrebro er indkomstniveauet ca kr. lavere end i kommunen som helhed. Børn med enlige forsørgere Alle områder har en højere andel af børn med enlige forsørgere end kommunen som helhed. I fire områder er forskellen på ca procentpoint, mens der for de sidste områder, Indre og Ydre Nørrebro, Brøndby og Viby Syd, er en mindre forskel på ca procentpoint. Indvandrere og efterkommere Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke EU-lande er i samtlige områder højere set i forhold til det kommunale gennemsnit. Fire af områderne ligger markant højere end kommunen som helhed med ca procentpoint til forskel. I tre af områderne, Ydre Nørrebro, Højvangen og Brøndby, er forskellen på ca. 24 procentpoint, mens Indre Nørrebro ligger tættest på det kommunale gennemsnit med ca. 10 procentpoints forskel. Fraflytning Områdernes fraflytningsprocent sammenlignes ikke med det kommunale gennemsnit, da det kommunale tal kun indeholder fraflytning til andre kommuner, mens fraflytning fra boligområdet også kan være til andre dele af kommunen. Det kan i sig selv betyde, at boligområdets fraflytning er højere end kommunens. Fraflytningen ligger mellem yderpunkterne ca. 9 % i Brøndby og ca. 19 % i Højvangen. For de øvrige seks områder er fraflytningsprocenten på nogenlunde samme niveau mellem de ca. 12 og 16 %. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 14

15 Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 15

16 Hotspot Højvangen, Skanderborg Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Højvangen Skanderborg Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,4 65 årige og ældre 70 5, ,3 Arbejdsstyrken i alt , ,4 Pensionister , ,0 Øvrige uden for erhverv , ,6 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,4 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,2 Beboere fraflyttet , Anmeldelser af borgervendt kriminalitet Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 3 Brand køretøj 1 Brand bygning 3 Brandudrykninger pr beboere 5,94 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan 2,15 Størstedelen af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Højvangen i 2010 vedrørte indbrud i beboelse. Herudover var det primært hærværk og tyveri fra borger, der blev anmeldt i området. Højvangen havde i 2010 syv brandudrykninger, svarende til knap seks udrykninger pr beborere. Det kommunale niveau for brandudrykninger pr. borger var dog under det halve af Højvangens. 61 Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. Sigtelser 2009 Antal sigtede Antal sigtelser årige årige 9 21 Over 25-årige Niveau pr beboere 27,1 65,3 Niveau pr beboere på kommunalt plan 4,5 13,0 Højvangens niveau af sigtede og antal sigtelser lå betragteligt over det kommunale gennemsnit. De under 26-årige udgjorde ca. 1/3 af de sigtede. Af de i alt 32 sigtede i 2009 var de 10 tidligere dømte. 39 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 16

17 Beboerklager og hærværk I hotspotområdet er der to boligselskaber med i alt beboere (Danmarks Statistik, 2010). De to boligselskaber er Midtjysk boligforening og SAB. Boligselskaberne opgør ikke hærværk særskilt for 2010, men iværksætter registrering fra De to boligselskaber opgør antallet af beboerklager, der ender i beboerklagenævnet, og opdeler dem i kategorier, og denne opgørelse eftersendes. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at det der skaber utryghed blandt beboerne i området er bl.a. grupper af unge i området, der udviser truende adfærd overfor de øvrige beboere. Disse grupper af unge fremhæves som de mest kriminalitetsudøvende i området. Derudover har enkelte beboere oplevet ildspåsættelser af deres biler. Der foregår samtidig synlig handel af narko og hash. Det er vurderingen, at der foregår kriminalitet i området, som beboerne ikke tør anmelde i frygt for følgerne, eller at de direkte bliver truet til at holde mund. De hyppigste årsager til, at folk flytter fra området er, at der ikke er præstige i at bo ser, der bor for mange nydanskere og/ eller lejlighederne imødekommer ikke lejernes behov. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 17

18 Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 18

19 Hotspot Løvvangen, Aalborg Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Løvvangen Aalborg Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt , ,0 Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,6 65 årige og ældre , ,8 Arbejdsstyrken i alt , ,3 Pensionister , ,0 Øvrige uden for erhverv , ,6 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,5 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,7 Beboere fraflyttet ,8 - - Anmeldelser af borgervendt kriminalitet 2010 Brandudrykninger 2010 Brand container/affald Brand køretøj 3 Brand bygning Brandudrykninger pr beboere 3,79 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan 2, Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. Næsten halvdelen af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Løvvangen i 2010 vedrørte indbrud i beboelse. Herudover var det primært hærværk, tyveri fra borger el. personbil mv., der blev anmeldt i området. Løvvangen havde i 2010 syv brandudrykninger. Løvvangens niveau for brandudrykninger lå lidt over det kommunale gennemsnit. Sigtelser 2009 Antal sigtede Antal sigtelser årige årige 7 12 Over 25-årige Niveau pr beboere 12,4 19,5 Niveau pr beboere på kommunalt plan 9,2 20,3 Løvvangens niveau af sigtede og antal sigtelser lå tæt på det kommunale gennemsnit, og lidt under halvdelen af sigtelserne var mod personer under 26 år. Af de i alt 23 sigtede i 2009 var de 12 tidligere dømte. 61 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 19

20 Beboerklager og hærværk Hotspotområdet Løvvangen inkluderer Nørresundby Boligselskab (afd. 12) med beboere (Danmarks Statistik, 2010). Boligselskabet har ikke opgørelser over hærværk for 2010, og vi afventer svar på om de fremadrettet kan opgøre det. Hærværk kan fra 2011 opgøres vha. politiets statistikker, da der er indgået aftale om at tre af de fire vigtigste institutioner i hotspotområdet: skolen, børn- og ungehuset Løvbakken og Løvvangscenteret, melder hærværk, graffiti, tyveri mv. til politiet. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at det største problem som skaber utryghed er konflikter mellem grupper af nydanske og danske unge. Beboerne er bange for at blive involveret i disse konflikter. De interviewede nøglepersoner angiver derudover at der kun er begrænsede utryghedsskabende problemer vedr. hærværk, hash- og narkohandel, alkoholikere og chikane af beboerne. Der har i 2010 været 11 beboerklager, hvoraf seks handler om støj, én handler om husdyr og fem hører til kategorien andet 2. 2 Beboerklager er kun opgjort til og med d grundet nyt edb-system. To af beboerklagerne handler både om musik og anden støj samt andet, og tæller med i hver kategori. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 20

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Højvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT BRØNDBY Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT BRØNDBY Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT BRØNDBY Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Brøndby Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotsp t tryghed i nærmiljøet CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING HOTSPOT Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotspot Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Løvvangen

Handleplan for Hotspot på Løvvangen på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 2015 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 0 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats Motalavej

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet - Nøgletal Indhold Alderssammensætningen... 1 Indvandrere og efterkommere... 3 Børnefamilier... 6 Kontanthjælpsmodtagere... 8 SU-modtagere... 9 Fraflytning...11 Udsættelser...11 Alderssammensætningen Beboerantal

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder

HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Hotspotmodellen - Fælles fodslag for tryggere boligområder Majken Rhod Larsen, projektleder

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

ET ARBEJDE MED TRYGHED. Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård

ET ARBEJDE MED TRYGHED. Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård ET ARBEJDE MED TRYGHED Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård Indhold 05 Indledning 06 Nytten af et Tryghedsnetværk 08 Utryghed i Gadehavegård

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation

Ansøgning om prækvalifikation Ansøgning om prækvalifikation Højvangen i Skanderborg Grønnedalsparken/ Poul La Cours Vej Skanderborg Andelsboligforening & Midtjysk Boligselskab Ansøgning til Landsbyggefonden - oktober 2011 - Udarbejdet

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen

Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til ØU Nøgletal for kriminalitet i København, 1. halvår 2013 samt oversigt over udvalgte udrykninger fra Københavns Brandvæsen Borgerrepræsentationen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Nørremarken

Handleplan for Hotspot på Nørremarken Emne: Handleplan for på Nørremarken Handleplan for på Nørremarken Indholdsfortegnelse: Intro til Nørremarken Side 2 Tidsperiode Side 2 Formål med projektet Side 2 Målgruppe Side 3 Fysisk placering samt

Læs mere

Statusopgørelse 2016 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Statusopgørelse 2016 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 2016 Statusopgørelse 2016 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 0 Statusopgørelse 2016 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats Motalavej

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. februar 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Områdeprofil: Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken

Områdeprofil: Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken Indhold Demografi... 2 Familier... 2 Børn per husstand... 2 Enlige forsørgere... 3 Børn- og ungesager... 3 Indvandrere og efterkommere... 4 Fraflytning... 4 Arbejdsmarked... 5 Uden for arbejdsmarkedet...

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Kapitel 1 beskrivelse af området Udvalget skal beskæftige sig med den umiddelbare forvaltning af de boligsociale opgaver. Driftsopgaverne i den sammenhæng

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Kapitel 1 Beskrivelse af området Udvalget beskæftiger sig med en række overordnede politiske og strategiske opgaver i relation til integration og

Læs mere

HOTSPOT. Slutevaluering af hotspotpuljen. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet

HOTSPOT. Slutevaluering af hotspotpuljen. Hotsp t. tryghed i nærmiljøet HOTSPOT Slutevaluering af hotspotpuljen Hotsp t tryghed i nærmiljøet SLUTEVALUERING AF HOTSPOTPULJEN HOTSPOT Slutevaluering af hotspotpuljen Lasse Kjeldsen, projektleder Anne Marie Foldgast Astrid Marie

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE CFBU EFFEKTMÅLING06 PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE Metode til kriminalprævention i udsatte boligområder 1 1 I mere end 10 år har politiassistent Henning Bøtcher Jensen arbejdet med børn og unge i boligområdet

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Geografi Befolkning Vollsmose er en bydel i den nordøstlige del af Odense, som udelukkende udgøres af almene boliger. Bygningsmassen er både høje etagebyggerier

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Handleplan. Hotspot Højvangen 2011-2013

Handleplan. Hotspot Højvangen 2011-2013 Handleplan Hotspot Højvangen 2011-2013 maj-juni 2011 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Baggrund om Højvangen... 5 Hotspot området... 6 Vision, mål og midler... 7 Overordnede principper... 8 Forandringsteori...

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

BEREDSKABET I GELLERUP. En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde. Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc.

BEREDSKABET I GELLERUP. En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde. Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. BEREDSKABET I GELLERUP En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Beredskabet i Gellerup En effektiv strategi mod kriminalitet

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Farum Midtpunkt - statistisk analyse -

Farum Midtpunkt - statistisk analyse - - statistisk analyse - Udarbejdet med puljemidler fra Landsbyggefonden af Rasmus Tyrri Nielsen Farum april 2010 Indholdsfortegnelse Introduktion til 1 Introduktion til den statistiske analyse 2 Præsentation

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere

Læs mere

Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015

Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Den gode historie fra et socialt boligområde Udlejningschef Tommy Mølgaard, AAB Vejle Kort om AAB Vejle Baggrunddata hvem bor alment Hvad er et udsat boligområde Tal

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere