HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje"

Transkript

1 HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

2 Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Frederik Mühldorff Sigurd, projektleder Louise Glerup Aner Stine Zoffmann Bisgaard Nikolaj Avlund Michelsen 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Indledning 4 Indledning 5 Puljens formål 5 Baggrund for indsatsen 5 Evalueringsklargørelse 6 Kriminalitets- og tryghedsmåling 9 Introduktion til kriminalitets- og tryghedsmålingen 10 Beskrivelse af hotspotområdernes beboersammensætning 13 Hotspot Højvangen, Skanderborg Kommune 16 Hotspot Løvvangen, Aalborg Kommune 19 Hotspot på det gode børne- og ungeliv, Vejle Kommune 22 Hotspot Kolding Nord, Kolding Kommune 25 Hotspot Viby Syd, Aarhus Kommune 28 Hotspot Brøndby, Brøndby Kommune 31 Hotspot Ydre Nørrebro, Københavns Kommune 34 Hotspot Indre Nørrebro, Københavns Kommune 37 Forandringsteorier og dokumentationsplaner 39 Introduktion til forandringsteorier og dokumentationsplaner 40 Fællestræk ved projekternes aktiviteter og forandringsteorier 42 Hotspot Højvangen i Skanderborg 45 Hotspot Løvvangen i Aalborg 51 Hotspot på det gode børne- og ungeliv i Vejle 56 Hotspot Kolding Nord 62 Hotspot Viby Syd i Aarhus 68 Hotspot Brøndby 74 Hotspot Ydre Nørrebro, København 81 Hotspot Indre Nørrebro, København 88 Litteratur 95 Litteratur 96 Bilag 97 Interviewpersoner 98

4 Indledning Center for Boligsocial Udvikling har foretaget en nulpunktsmåling og udarbejdet forandringsteorier for projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

5 Indledning Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har i perioden august 2010 til marts 2011 foretaget en nulpunktsmåling, udarbejdet forandringsteorier, samt evalueringsklargjort projekter finansieret af Integrationsministeriets pulje: Integrationsindsats over for nydanske børn og unge i udsatte boligområder ( Hotspotpuljen ). Nærværende rapport indeholder en nulpunktsmåling af det aktuelle kriminalitetsog tryghedsniveau i hotspotområderne, forandringsteorier og dokumentationsplaner for samtlige af puljens hotspotområder, samt et forslag til et design for evalueringen af hotspotprojekterne. Puljens formål Integrationsministeriet har i 2010 bevilliget 30,5 mio. kr. til pilotforsøg med hotspotprojekter i udsatte boligområder. Midlerne er blevet fordelt til otte projekter i boligområder, der alle har kriminalitets- og tryghedsproblemer samt en høj andel af nydanske beboere. Hotspotindsatsen er et pilotprojekt, hvor de enkelte kommuner har mulighed for at tilrettelægge indsatsens indhold efter de lokale forhold. De otte hotspotområder er: Kolding Nord i Kolding Kommune Brøndby Strand i Brøndby Kommune Viby Syd i Aarhus Kommune Løvvangen i Aalborg Kommune (Nørresundby) Nørremarken i Vejle Kommune Højvangen i Skanderborg Kommune Indre Nørrebro i Københavns Kommune Ydre Nørrebro i Københavns Kommune Puljens formål er dels at bidrage til at øge trygheden i udsatte boligområder gennem en reduktion af kriminalitet og utryghedsskabende handlinger begået af især nydanske børn og unge, dels at medvirke til, at disse børn og unges livssituation og integration i det danske samfund forbedres. Derudover ønsker ministeriet at understøtte indsamling og formidling af viden om hotspot- og gadeplansarbejde. Det er således hensigten, at erfaringerne fra hotspotprojekterne skal være med til at understøtte udviklingen af en dansk model for hotspotindsatser. Baggrund for indsatsen I Danmark er hotspotindsatsen tidligere blevet afprøvet i to boligområder i Valby i Københavns Kommune i De danske projekter har hentet inspiration fra et lignende projekt i Rotterdam, hvor indsatsen har kørt i de sidste 10 år og bidraget til en øget oplevelse af tryghed og en reduktion af den synlige kriminalitet (Larsen et al, 2010). Integrationsministeriets hotspotindsats er ligeledes inspireret af erfaringerne fra Rotterdam. Et hotspot er et fysisk afgrænset område, der har betydelige kriminalitets- og tryghedsproblemer. Gennem en intensiveret og synlig social- og gadeplansindsats forsøger hotspotindsatsen at reducere kriminaliteten og øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere. Hotspotindsatsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem offentlige, semioffentlige og private aktører i området. Samarbejdet skal dels sikre en tæt koordinering af områdets tryghedsskabende og kriminalitetsreducerende aktiviteter, dels sikre hurtig handling ved at overkomme administrative barrierer. Hotspotindsatsen bygger på en grundantagelse om at kriminaliteten i en by fordeler sig ujævnt, og nogle områder har betydeligt mere kriminalitet end andre (Braga, 2007; Weisburd, 1997). Den ujævne fordeling af kriminalitet er ikke tilfældig, men hænger sammen med de særlige karakteristika, der kendetegner forskellige områder: byrummets fysiske udformning, sociale forhold og institutionelle forhold i lokalområdet (Sherman, Gartin, & Buerger, 1989). De tre faktorer spiller sammen og påvirker de mennesker, der bevæger sig i området. Et område kan således enten virke fremmende eller Hotspot Indledning 5

6 hæmmende på kriminalitet (Weisburd, 1997; Sampson, Morenoff, & Raudenbush, 2005; Ærø & Christensen, 2003). Sådan forholder det sig også med utryghed. Utrygheden i en by fordeler sig ujævnt. Såvel Københavns Kommune som Rotterdam har i forbindelse med deres hotspotprojekter undersøgt borgernes tryghedsfølelse og resultatet af disse undersøgelser viser tydeligt, at nogle områder i byen opleves mere utrygge end andre (Københavns Kommune, 2009; Directie Veiligheid, 2009). Fælles for hotspotprojekterne i Rotterdam og Valby er ligeledes at kriminalitets- og tryghedsniveauet i hotspotområderne er blevet nøje overvåget og dokumenteret. Især i Rotterdam, hvor indsatsen har kørt i knap 10 år har overvågningen gjort det muligt at dokumentere indsatsens effekt samt at justere indsatsen efter behov. Evalueringsklargørelse Nulpunktsmålingen og udarbejdelsen af forandringteorier er sket som et led i en evalueringsklargørelse af projekterne til en eventuel senere evaluering. Som en del af denne evalueringsklargørelse har CFBU udarbejdet et forslag til et design for evalueringen, herunder evalueringens fomål, faser og datagrundlag. Evalueringens formål Evalueringens design knytter sig til evalueringens formål. CFBU anbefaler, at formålet med evalueringen af projekter finansieret af hotspotpuljen er: for det første at anskueliggøre om hotspotindsatsen bidrager til en målbar ændring i kriminaliteten og trygheden i de involverede boligområder, for det andet at give fremadrettede anbefalinger om, hvilke aktiviteter, kombinationer af aktiviteter eller organisationsformer, der er særligt effektive. Evalueringen bør undersøge: om hotspotprojekterne har opnået de ønskede effekter processerne i indsatsens implementering, herunder fremdrift og sammenhænge mellem aktiviteter og effekter sammenhænge mellem projekternes organisering og effekter, samt metoder og indsatser i gadeplansarbejdet For at afdække disse punkter bør evalueringen deles op i to dele: en overordnet kriminalitets- og tryghedsmåling og en undersøgelse af de enkelte projekters resultater, konkrete aktiviteter og organisering. Evalueringens faser CFBU anbefaler at opdele evalueringen i tre faser: en evalueringsklargørelse, en midtvejsevaluering og en slutevaluering. Evalueringsklargørelsen har til formål at forberede hotspotprojekterne på en fremtidig evaluering og foretage en nulpunktsmåling af kriminalitet- og tryghedsniveauet i de involverede boligområder. Evalueringsklargørelsen har desuden til formål at inspirere de enkelte hotspotprojekter til at udvikle målbare delmål, således at det er muligt at måle resultaterne undervejs i projektforløbet. I midtvejsevalueringen er det CFBU s anbefaling, at der sættes fokus på hotspotprojekternes umiddelbare erfaringer med henblik på at identificere best practices og understøtte vidensdelingen projekterne imellem, og at midtvejsevalueringen desuden indeholder en vurdering af projekternes foreløbige resultater. Evalueringsklargørelsen muliggør, at slutevalueringen kan fokusere på effekterne af hotspotindsatsen og på, hvilke aktiviteter og måder at organisere indsatserne på, der er særligt effektive. Det er CFBU s anbefaling, at slutevalueringen munder ud i en række anbefalinger til det videre arbejde. Hotspot Indledning 6

7 Måling af kriminalitet og tryghed For at man i senere faser af evalueringen kan belyse hotspotprojekternes effekt ift. at reducere kriminalitet og øge trygheden i de involverede boligområder foretages i klargørelsen en måling af områdernes kriminalitets- og tryghedssituation. Ved at sammenligne startmålingen med en slutmåling bliver det muligt at se, om der er sket en ændring i kriminalitets- og tryghedssituationen i løbet af indsatsperioden. Kriminalitets- og tryghedsmålingen fokuserer på hotspotindsatsens endemål, nemlig et fald i kriminalitet begået i området og af områdets beboere og en øget tryghed blandt beboere i området. I målingen undersøger vi en række parametre, der dels siger noget om kriminaliteten i hotspotområdet og omfanget af kriminelle beboere, dels noget om omfanget af utryghedsskabende hændelser. Kriminalitets- og tryghedsmålingen er en kvantitativ og direkte sammenlignelig måling i det den er sammensat på samme måde for alle hotspotområderne. Det betyder at alle hotspotområder bliver vurderet ud fra de samme kriterier, og at det med slutmålingen bliver muligt at sammenligne kriminalitets- og tryghedsudviklingen på tværs af områderne med henblik på at fremhæve best practices. I denne undersøgelse er det først og fremmest sideeffekterne af kriminalitet, der er i fokus. I områder med en høj kriminalitetsrate er der større risiko for, at den enkelte beboer udsættes for kriminalitet. Meget kriminalitet bidrager ligeledes til utryghed blandt beboerne (Christensen et al, 2011). Der er imidlertid nogle typer kriminalitet, der er mere relevante at se på end andre, og den kriminalitet, der er direkte rettet mod eller synlig for beboerne, har størst indvirkning på boligområdet og beboernes tryghedsfølelse. Det er derfor relevant at se på anmeldelser af det, der af Rigspolitiet betegnes som borgervendt kriminalitet (Rigsplitiet, u.å.). Det omfatter hærværk, indbrud i beboelse mv., personfarlig kriminalitet (primært vold), røveri, sædelighedsforbrydelser, tyveri fra borger og tyveri fra personbil mv.. Denne kategori af kriminalitet kan potentielt have stor indvirkning på livet i boligområdet, fordi sådanne lovovertrædelser kan være rettet mod tilfældige beboere eller fælles inventar i områderne. Det er hændelser, der tales om eller hvis resultat kan ses med det blotte øje hændelser, der skaber usikkerhed og utryghed (Christensen et al, 2011). Det er en grundantagelse i undersøgelsen, at en reduktion i kriminaliteten medfører en reduktion i utrygheden. I undersøgelsen fokuserer vi på den utryghed, der relaterer sig til bekymring eller angst for at blive udsat for vold eller kriminalitet. Sammenhængen mellem kriminalitet og utryghed er sandsynligvis ikke én til én og der er en række andre faktorer, der spiller ind på følelsen af tryghed ud over kriminalitet. For at imødekomme dette, undersøger vi en række forhold, der kan virke utryghedsskabende på beboerne i hotspotområderne. Det er fx hærværk, brandudrykninger samt personer med truende eller antisocial adfærd i lokalområdet. Disse forhold kan ligeledes afdække mørketal i anmeldelsesstatistikken. Litteraturen på området peger på, at utryghed øges ved mødet med tegn på kriminalitet såsom graffiti eller hærværk, ligesom mødet med personer i det offentlige rum, der udviser antisocial adfærd kan være utryghedsskabende (Ærø & Christensen, 2003; Nørgaard & Børresen, 2007). Vi undersøger således en række objektive forhold der, ifølge litteraturen, virker utryghedsskabende. I denne undersøgelse undersøger vi derimod ikke beboernes subjektive tryghedsfølelse. Nedenfor er en oversigt over de data vi inddrager i kriminalitets- og tryghedsmålingen. I afsnittet Kriminalitets- og tryghedsmåling er der en mere detaljeret beskrivelse af de anvendte data. Hotspot Indledning 7

8 Hvad måler vi? Antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet i hotspotområderne Antallet af sigtelser og sigtede personer bosat i hotspotområderne Antallet af udrykninger fra brandvæsenet i hotspotområderne Omfanget af hærværk, beboerklager og utryghedsskabende hændelser i hotspotområderne Evaluering af processer, organisationsformer og årsags- virkningssammenhængene Kriminalitets- og tryghedsmålingen belyser, om der sker en kriminalitets- og tryghedsudvikling i de berørte boligområder. Kriminalitets- og tryghedsmålingen kan imidlertid ikke belyse de processer, der ligger bagved denne udvikling. Til at uddybe forståelsen af sammenhænge mellem de enkelte aktiviteter og effekterne benyttes en forandringsteori, hvor årsags- virkningssammenhængene klarlægges. Med forandringsteorien sættes der fokus på sammenhænge mellem de enkelte aktiviteter og de ønskede resultater, og det klarlægges hvilke trin der skal tages i processen for at nå til de endelige mål. Til forandringsteorien knyttes en dokumentationsplan, som er en plan over hvilken dokumentation af resultater de enkelte projekter løbende skal indsamle og indsende til evaluator. Dette skal gøre det muligt løbende at følge fremdriften i projekterne og at opnå en dybere indsigt i aktiviteterne. Forandringsteorien har flere formål: Forandringsteorien og den dertilhørende dokumentationsplan skal synliggøre de resultater, der skabes undervejs og dermed om projekterne bevæger sig i den ønskede retning. Forandringsteorien skal gå bagom årsagerne til effekterne og gøre det muligt at undersøge hvilke aktiviteter, der fører til effekten og hvordan. Endelig skal forandringsteorien være med til at sikre, at der er en god sammenhæng mellem de aktiviteter, der sættes i gang, og det projekterne ønsker at opnå Til at supplere forandringsteorierne og dokumentationsplanerne anbefaler CFBU, at der foretages kvalitative interviews med nøglepersoner i hotspotprojekterne i midtvejs- og slutevalueringen. Interviewene kan bruges til at belyse organisationsformer og særligt gode erfaringer. Hotspot Indledning 8

9 Kriminalitets- og tryghedsmåling Center for Boligsocial Udvikling har foretaget en nulpunktsmåling af hotspotområdernes aktuelle kriminalitets- og tryghedssiutation

10 Introduktion til kriminalitets- og tryghedsmålingen Som beskrevet i evalueringens design foretages en kriminalitets- og tryghedsmåling af samtlige hotspotområder ved indsatsens begyndelse og slutning. Denne måling skal bruges til at vurdere effekten af indsatsen i forhold til at reducere kriminalitet og øge trygheden. I det følgende afsnit præsenteres resultaterne af nulpunktsmålingen. Indledningsvis beskrives de data, der ligger til grundlag for målingen. Kriminalitets- og tryghedsmålingen er sammensat af en række forskellige indikatorer, der hver især giver et indblik i kriminaliteten, eller forhold der har indflydelse på beboernes tryghed. Det er hensigten med nulpunktsog slutmålingen at se på udviklingen af de enkelte indikatorer. Anmeldelser Vi har indhentet data om anmeldelser af borgervendt kriminalitet i hotspotområderne. Data er indhentet fra politiets online statistiksystem (politistatistik.dk), hvor der er zoomet ind på de enkelte nærområder og optalt antallet af anmeldelser for hele Politiet har i deres statistik opdelt hele landet i en række kvadrater på 1 x 1 km. Denne afgrænsning stemmer ikke fuldstændig overens med hotspotområdernes afgrænsning. Der skal derfor tages forbehold for, at de angivne data ikke udelukkende indeholder anmeldelser fra hotspotområderne, men også kan omfatte anmeldelser fra områder i umiddelbar tilknytning til hotspotområderne. I nulpunktsmålingen for de enkelte områder er hhv. hotspotområdernes og politistatistikkens grænser angivet. For den borgervendte kriminalitet ser vi på, hvordan anmeldelserne fordeler sig på kategorierne: hærværk, indbrud i beboelse mv., personfarlig kriminalitet, røveri, sædelighed, tyveri fra borger og tyveri fra personbil mv. Som undtagelse opgøres Københavns to hotspotprojekter, Ydre Nørrebro og Indre Nørrebro vha. data fra Københavns Kommunes Tryghedsindeks. Brandudrykninger Noget af den kriminalitet eller antisociale adfærd, der foregår i hotspotområderne, udløser en udrykning fra brandvæsenet. Fx afbrændning af containere eller biler. Udover at give et indblik i kriminaliteten eller den antisociale adfærd, er udrykninger til brandalarmer valgt som en indikator på utryghed, da brande kan være påsat og utryghedsskabende. Selvom folk i visse tilfælde ikke anmelder en kriminel hændelse, må de forventes at være langt mere tilbøjelige til at tilkalde brandvæsenet i tilfælde af brand. Omfanget af brandudrykninger kan derved bidrage til at afdække en del af det mørketal, der må formodes at være i anmeldelsesstatistikken. Fra Beredskabsstyrelsen er der indhentet statistik på udrykninger til hotspotområderne i Data er her afgrænset til de præcise områder. Ud fra en antagelse om at det især er brand i container, bil og bygninger, som er utryghedsskabende, har vi sammenfattet antallet af brandudrykninger på tre kategorier: brand i container eller affald, brand i køretøj eller brand i bygning. Derudover opgøres antal brandudrykninger pr beboere i hhv. området og på kommunalt plan for at give et indtryk af, om niveauet i området adskiller sig væsentligt fra kommunen. Sigtelser og sigtede Kendskab til, at der bor kriminelle beboere i ens nærområde, kan formodes at skabe utryghed. Derfor medtages antallet af sigtede i hotspotområdet som et parameter for utryghed. Det er desuden interessant, om der er tale om nogle få hårdkogte gengangere eller mange førstegangs kriminelle, og derfor ses der også på antallet af sigtelser og antallet af sigtede, der tidligere er dømt for kriminalitet. At en Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 10

11 person er sigtet er naturligvis ikke det samme som, at personen har begået en kriminel handling. Dette fastslås først ved en domsfældelse. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt at anvende domme eftersom der er en forsinkelse fra personen bliver sigtet til domsfældelsen falder. Data over domme vil derfor omhandle sager, der kan være flere år gamle og giver dermed ikke et aktuelt billede. Der er indhentet data fra Danmarks Statistik over antal sigtede og antal sigtede i 2009 i hotspotområderne. Disse forhold er desuden opgjort på aldersfordelingen på kategorierne: årige, årige og over 25-årige. Der er fokuseret på en opdeling i forhold til de unge, da det netop er børn og unge som er i fokus i projekterne. Sigtelser vedr. personer under 15 år er hentet i et særskilt register med kriminelle mindreårige. Data på sigtelser er endvidere opgjort på kriminalitetstyperne: mindre alvorlig kriminalitet, alvorlig kriminalitet og personfarlig kriminalitet, for at få et overblik over hvilken form for kriminalitet, der er tale om. For hvert område/kommune optælles hhv. antal sigtelser og antal sigtede personer. Hvis en person indgår i mere end én af de tre grupper, så indplaceres personen i den gruppe med den alvorligste kriminalitet. Hvor det er relevant i forhold til det enkelte hotspotområde, kommenteres denne opgørelse i teksten. Hærværk og graffiti Det kan som sagt formodes, at det ikke er alle kriminelle hændelser i et boligområde, der anmeldes til politiet. Derfor er der indhentet opgørelser fra boligforeningerne over omfanget af hærværk og graffiti i området. Hærværk og graffiti er valgt ud fra en antagelse om, at det i mange tilfælde vil være synligt for beboere og kan være utryghedsskabende Der er indhentet opgørelser over hærværk og graffiti i 2010 fra boligforeningerne, enten i form af udgifter til udbedring af hærværk og graffiti eller som antal hærværks- og graffitirelaterede hændelser. Enkelte boligforeninger har indsendt begge opgørelsestyper. Flere har også givet en kort beskrivelse af, hvilke former for hærværk det primært har omhandlet. Det er ikke alle boligforeninger der opgør hærværk og graffiti. Her har vi forsøgt at indgå aftaler om, at disse boligforeninger fra 2011 og frem påbegynder en registrering. Beboerklager For at få et indblik i den utryghedsskabende adfærd i hotspotområderne, som ikke indfanges af de øvrige indikatorer, er der indsamlet opgørelser over beboerklager til boligforeningerne. Beboerklager kan være udtryk for, at visse beboere har en adfærd, som ikke nødvendigvis er kriminel, men som gør de andre beboere utrygge. Det interessante er derfor især klager, der omhandler fx utryghedsskabende grupper, chikane, trusler og lignende generende adfærd. Der er indhentet opgørelser over beboerklager fra boligforeningerne i 2010, som både viser det samlede antal og fordelingen på kategorier. Det er forskelligt, hvilke kategorier de enkelte boligforeninger anvender, men det drejer sig typisk om støj, husdyr, udsættelse, uhensigtsmæssig placering af effekter, chikane, generende adfærd og en andet kategori. Der er nogle boligforeninger, som enten ikke registrerer beboerklager, eller som ikke differentierer ud på kategorier. Her er der forsøgt at opnå en aftale om, at de fra 2011 og frem registrerer disse forhold. Den manglende registrering af hærværk og beboerklager har den konsekvens, at der er en række huller i den indsamlede data. Disse huller bliver udfyldt når boligforeningerne fremadrettet begynder at registrere hærværk og beboerklager. Nøglepersoners vurdering af utryghed Som et supplement til de øvrige data i kriminalitets- og tryghedsmålingen er der foretaget strukturerede telefoninterviews Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 11

12 med nøglepersoner fra hotspotområderne i perioden februar-marts Tilsvarende interviews bør foretages i forbindelse med slutevalueringen. Hensigten med interviewene er at få et indblik i nøglepersonernes vurdering af omfanget af utryghedsskabende adfærd i hotspotområderne, som ikke indfanges af de øvrige data. Det kan være svært at lave en direkte sammenligning mellem nøglepersonernes vurderinger i en nulpunkts- og slutmåling. Interviewene skal derfor ses som et supplement til og en nuancering af de mere hårde data i kriminalitets- og tryghedsmålingen. Nøglepersonerne er udpeget af de enkelte hotspotprojekter ud fra et kriterium om, at det er personer, der har et godt kendskab til boligområdet. De interviewede personer er bl.a. formænd for afdelingsbestyrelser, gårdmænd, inspektører eller boligsociale medarbejdere. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 12

13 Beskrivelse af hotspotområdernes beboersammensætning Indledningsvis vil vi give en kort beskrivelse af de udvalgte områder med hotspotprojekter. For at beskrive hvad der kendetegner områderne, har vi valgt at fokusere på en række parametre for områdets udsathed. Det drejer sig om andelen af børn og unge i alderen 0-24 år, andelen af årige, andelen af65-årige og ældre, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst, andelen af børn med enlige forsørgere, andelen af ikke-europæiske indvandrere og efterkommere og fraflytning 1. For at undersøge om områderne adskiller sig på disse parametre, sammenlignes de hver især med det kommunale gennemsnit. Vi præsenterer her de overordnede resultater, mens de præcise tal for hvert område er beskrevet i nulpunktsmålingen for de enkelte områder. Der er ikke nødvendigvis nogen direkte sammenhæng mellem områdets udsathed (forstået ud fra ovenstående parametre) og omfanget af kriminalitet. Den kriminologiske litteratur giver dog en række indikationer på, at et områdes socioøkonomiske sammensætning kan forklare omfanget af kriminalitet eller udsatheden for at ende i kriminalitet (se fx Det kriminalpræventive Råd, 2008; O Mahony, 2009). Beskrivelserne af områdernes udsathed skal derfor ses som et supplement til kriminalitets- og tryghedsmålingen, udsatheden skal ikke i sig selv ses som en forklaring på kriminalitets- og utryghedsproblemer. 1 Der anvendes Statistiske Nøgletal på boligområder Aldersfordeling: befolkningen pr fordelt på aldersgrupper. - Arbejdsmarkedstilknytning: personer over 15 år pr fordelt efter arbejdsstilling. Opgjort sidste uge i november måned. - Indkomst: gennemsnitlig bruttoindkomst i 2008 fordelt på befolkningen og til- og fraflyttede. Opgjort i kr. pr Børn med enlige forsørgere: børn pr fordelt efter antal forsørgere - Ikke-europæiske indvandrere og efterkommere: indvandrere/efterkommere pr fordelt på oprindelseslandegrupper. Tallet er sammensat af grupperne: Øvrige Europa, Afrika, Nord-, Syd, og Mellemamerika og Asien, Statsløse samt uoplyst. - Fraflytning: personer af dansk oprindelse samt indvandrere/efterkommere fraflyttet i 2009, fordelt på husstandstyper. Ændringer i beboersammensætningen kan desudover være med til at forklare eventuelle ændringer i kriminaliteten og trygheden. Samlet set scorer områderne højere på de udvalgte parametre end deres kommunale gennemsnit. De kan derfor karakteriseres som udsatte områder. Der er dog ikke tale om et helt ensartet billede. Indre og Ydre Nørrebro og Brøndby ligger på stort set samtlige parametre tættere på de kommunale gennemsnit end de øvrige fem områder. Aldersfordeling Hvad angår børn og unge har de otte områder alle en højere andel af 0-24-årige set i forhold til det kommunale gennemsnit. Seks af områderne ligger tydeligt højere, med ca. 40 % børn og unge sammenlignet med kommunens ca. 30 %. For Indre Nørrebro og Brøndby er forskellen mindre. Områderne har en lavere andel af både årige og 65-årige og ældre end kommunen, med undtagelse af Indre Nørrebro hvor andelen af årige er 0,3 procentpoint højere end det kommunale gennemsnit. Arbejdsmarkedstilknytning I syv af områderne er andelen af personer over 15 år som er i arbejdsstyrken lavere end det kommunale gennemsnit. Fem af disse områder ligger ca. 16 procentpoint lavere, mens forskellen for de sidste to områder, Ydre Nørrebro og Brøndby, drejer sig om ca. 4 procentpoint. Indre Nørrebro ligger meget tæt på kommunens gennemsnit, og dens andel i arbejdsstyrken er 0,3 procentpoint højere. For alle områder er andelen af personer over 15 år, som er i kategorien øvrige udenfor erhverv, der omfatter bl.a. uddannelsessøgende, hjemmegående mødre og kontanthjælpsmodtagere, større end kommunens. Andelen af pensionister, der indeholder fx førtids- og folkepensionister, er for tre områder større end kommunen: Viby Syd, Kolding Nord, Løvvangen, og for fem områder lave- Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 13

14 re: Indre og Ydre Nørrebro, Højvangen, hotspot i Vejle og Brøndby. Indkomst Indkomstniveauet er for alle områder lavere end det kommunale gennemsnit. I fem områder er den gennemsnitlige bruttoindkomst ca kr. lavere end de kommunale gennemsnit. For Ydre Nørrebro og Brøndby er forskellen ca kr., og på Indre Nørrebro er indkomstniveauet ca kr. lavere end i kommunen som helhed. Børn med enlige forsørgere Alle områder har en højere andel af børn med enlige forsørgere end kommunen som helhed. I fire områder er forskellen på ca procentpoint, mens der for de sidste områder, Indre og Ydre Nørrebro, Brøndby og Viby Syd, er en mindre forskel på ca procentpoint. Indvandrere og efterkommere Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke EU-lande er i samtlige områder højere set i forhold til det kommunale gennemsnit. Fire af områderne ligger markant højere end kommunen som helhed med ca procentpoint til forskel. I tre af områderne, Ydre Nørrebro, Højvangen og Brøndby, er forskellen på ca. 24 procentpoint, mens Indre Nørrebro ligger tættest på det kommunale gennemsnit med ca. 10 procentpoints forskel. Fraflytning Områdernes fraflytningsprocent sammenlignes ikke med det kommunale gennemsnit, da det kommunale tal kun indeholder fraflytning til andre kommuner, mens fraflytning fra boligområdet også kan være til andre dele af kommunen. Det kan i sig selv betyde, at boligområdets fraflytning er højere end kommunens. Fraflytningen ligger mellem yderpunkterne ca. 9 % i Brøndby og ca. 19 % i Højvangen. For de øvrige seks områder er fraflytningsprocenten på nogenlunde samme niveau mellem de ca. 12 og 16 %. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 14

15 Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 15

16 Hotspot Højvangen, Skanderborg Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Højvangen Skanderborg Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,4 65 årige og ældre 70 5, ,3 Arbejdsstyrken i alt , ,4 Pensionister , ,0 Øvrige uden for erhverv , ,6 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,4 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,2 Beboere fraflyttet , Anmeldelser af borgervendt kriminalitet Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 3 Brand køretøj 1 Brand bygning 3 Brandudrykninger pr beboere 5,94 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan 2,15 Størstedelen af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Højvangen i 2010 vedrørte indbrud i beboelse. Herudover var det primært hærværk og tyveri fra borger, der blev anmeldt i området. Højvangen havde i 2010 syv brandudrykninger, svarende til knap seks udrykninger pr beborere. Det kommunale niveau for brandudrykninger pr. borger var dog under det halve af Højvangens. 61 Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. Sigtelser 2009 Antal sigtede Antal sigtelser årige årige 9 21 Over 25-årige Niveau pr beboere 27,1 65,3 Niveau pr beboere på kommunalt plan 4,5 13,0 Højvangens niveau af sigtede og antal sigtelser lå betragteligt over det kommunale gennemsnit. De under 26-årige udgjorde ca. 1/3 af de sigtede. Af de i alt 32 sigtede i 2009 var de 10 tidligere dømte. 39 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 16

17 Beboerklager og hærværk I hotspotområdet er der to boligselskaber med i alt beboere (Danmarks Statistik, 2010). De to boligselskaber er Midtjysk boligforening og SAB. Boligselskaberne opgør ikke hærværk særskilt for 2010, men iværksætter registrering fra De to boligselskaber opgør antallet af beboerklager, der ender i beboerklagenævnet, og opdeler dem i kategorier, og denne opgørelse eftersendes. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at det der skaber utryghed blandt beboerne i området er bl.a. grupper af unge i området, der udviser truende adfærd overfor de øvrige beboere. Disse grupper af unge fremhæves som de mest kriminalitetsudøvende i området. Derudover har enkelte beboere oplevet ildspåsættelser af deres biler. Der foregår samtidig synlig handel af narko og hash. Det er vurderingen, at der foregår kriminalitet i området, som beboerne ikke tør anmelde i frygt for følgerne, eller at de direkte bliver truet til at holde mund. De hyppigste årsager til, at folk flytter fra området er, at der ikke er præstige i at bo ser, der bor for mange nydanskere og/ eller lejlighederne imødekommer ikke lejernes behov. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 17

18 Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 18

19 Hotspot Løvvangen, Aalborg Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Løvvangen Aalborg Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt , ,0 Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,6 65 årige og ældre , ,8 Arbejdsstyrken i alt , ,3 Pensionister , ,0 Øvrige uden for erhverv , ,6 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,5 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,7 Beboere fraflyttet ,8 - - Anmeldelser af borgervendt kriminalitet 2010 Brandudrykninger 2010 Brand container/affald Brand køretøj 3 Brand bygning Brandudrykninger pr beboere 3,79 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan 2, Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. Næsten halvdelen af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Løvvangen i 2010 vedrørte indbrud i beboelse. Herudover var det primært hærværk, tyveri fra borger el. personbil mv., der blev anmeldt i området. Løvvangen havde i 2010 syv brandudrykninger. Løvvangens niveau for brandudrykninger lå lidt over det kommunale gennemsnit. Sigtelser 2009 Antal sigtede Antal sigtelser årige årige 7 12 Over 25-årige Niveau pr beboere 12,4 19,5 Niveau pr beboere på kommunalt plan 9,2 20,3 Løvvangens niveau af sigtede og antal sigtelser lå tæt på det kommunale gennemsnit, og lidt under halvdelen af sigtelserne var mod personer under 26 år. Af de i alt 23 sigtede i 2009 var de 12 tidligere dømte. 61 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 19

20 Beboerklager og hærværk Hotspotområdet Løvvangen inkluderer Nørresundby Boligselskab (afd. 12) med beboere (Danmarks Statistik, 2010). Boligselskabet har ikke opgørelser over hærværk for 2010, og vi afventer svar på om de fremadrettet kan opgøre det. Hærværk kan fra 2011 opgøres vha. politiets statistikker, da der er indgået aftale om at tre af de fire vigtigste institutioner i hotspotområdet: skolen, børn- og ungehuset Løvbakken og Løvvangscenteret, melder hærværk, graffiti, tyveri mv. til politiet. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at det største problem som skaber utryghed er konflikter mellem grupper af nydanske og danske unge. Beboerne er bange for at blive involveret i disse konflikter. De interviewede nøglepersoner angiver derudover at der kun er begrænsede utryghedsskabende problemer vedr. hærværk, hash- og narkohandel, alkoholikere og chikane af beboerne. Der har i 2010 været 11 beboerklager, hvoraf seks handler om støj, én handler om husdyr og fem hører til kategorien andet 2. 2 Beboerklager er kun opgjort til og med d grundet nyt edb-system. To af beboerklagerne handler både om musik og anden støj samt andet, og tæller med i hver kategori. Hotspot Kriminalitets- og tryghedsmåling 20

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje

BOLIGSOCIAL Hotsp tryghed i nærmiljøet t UDVIKLING Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotsp t tryghed i nærmiljøet CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING HOTSPOT Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hotspotpulje Hotspot Midtvejsevaluering af Ministeriet for By, Bolig

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder

HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Hotspotmodellen - Fælles fodslag for tryggere boligområder Majken Rhod Larsen, projektleder

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Procedure for behandling af klagesager

Procedure for behandling af klagesager Procedure for behandling af klagesager? Boligforeningen AlmenBo afd. 15 I AlmenBo modtages rigtig mange klager på årsbasis. Afdelingsbestyrelsen i AlmenBo s afdeling 15, Frydenlund, har derfor udarbejdet

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr. 2012-07, torsdag, den 9. august 2012 kl. 16.30 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr. 2012-07, torsdag, den 9. august 2012 kl. 16.30 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5. REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr. 2012-07, torsdag, den 9. august 2012 kl. 16.30 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5. sal Til stede: Fra foreningsbestyrelsen: Jackie Lauridsen, Mohamed

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Husorden afdeling 88 - Skæphøj

Husorden afdeling 88 - Skæphøj Nærværende husorden er udarbejdet af afdelingsbestyrelsen og vedtaget på det årlige afdelingsmøde. Denne reviderede udgave er vedtaget på afdelingsmødet den 27. september 2011. Vi lægger i husorden op

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39. Ranunkelvej 241-323

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39. Ranunkelvej 241-323 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39 Ranunkelvej 241-323 Hver boligorganisationsafdeling har sit eget husordensreglement. Det er beboerne der på et afdelingsmøde bestemmer hvad det skal indeholde, dog er

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. AFFALD FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER BIL- KNALLERTKØRSEL M.V.

GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. AFFALD FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING... 3

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

KRIMINALITETEN UD AF BOLIGOMRÅDERNE

KRIMINALITETEN UD AF BOLIGOMRÅDERNE CENTER FOR BOLIGSOC IAL UDVIKLING KRIMINALITETEN UD AF BOLIGOMRÅDERNE Effekten af boligsociale helhedsplaners arbejde med kriminelle og struede børn og unge KRIMINALITETEN UD AF BOLIGOMRÅDERNE Kriminaliteten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

1. INDLEDNING. AAB Vejle Side 1 Trivselsundersøgelse November 2007. fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen. NIRAS Konsulenterne A/S

1. INDLEDNING. AAB Vejle Side 1 Trivselsundersøgelse November 2007. fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen. NIRAS Konsulenterne A/S AAB Vejle Side 1 1. INDLEDNING NIRAS Konsulenterne har for Boligforeningen AAB - Vejle gennemført en trivselsundersøgelse blandt beboerne i Finlandsparken. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne

Læs mere

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE AFDELINGSMØDE JUNI 1997 REV. 13. FEBRUAR 2013 Et godt klima er meget værd! Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3

1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3 Københavns Kommune Side i 1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3 2. TRIVSEL I TINGBJERG... 4 2.1 Beboernes baggrund for at flytte til området... 4 2.2 Generel trivsel i boligområdet... 5 2.3 Beboernes

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 015 - Sprogøvej Godkendt på afdelingsmødet den 09.08.2012 RÆKKEHUSE Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2

Læs mere

Procedure for behandling af klagesager

Procedure for behandling af klagesager Procedure for behandling af klagesager I Ringgårdens administration modtager vi rigtig mange klager alt i alt behandler vi omkring 150 klagesager om året. Det er klager om emner, som hører under husordenen

Læs mere

VELKOMMEN TIL MIDTBYEN

VELKOMMEN TIL MIDTBYEN VELKOMMEN TIL MIDTBYEN Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling, dens muligheder og husorden. Hæftet er opdelt i tre afsnit: - DINE MULIGHEDER I MIDTBYEN - AFDELINGSBESTYRELSEN

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Medejerboliger i Kløvermarken

Medejerboliger i Kløvermarken Medejerboliger i Kløvermarken September 2013 Baggrund Den almene medejerbolig bygger dels på en filosofi om, at mange tiltales af tanken om et lokalt og et forpligtende fælleskab og naboskab, dels at ens

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Medejerboliger i Grønhøj

Medejerboliger i Grønhøj Medejerboliger i Grønhøj Oktober 2013 Baggrund Den almene medejerbolig bygger både på en filosofi om, at mange tiltales af tanken om et lokalt og et forpligtende fælles- og naboskab, og at ens bolig ikke

Læs mere

Medejerboliger i Seniorbofællesskabet i Druehaven

Medejerboliger i Seniorbofællesskabet i Druehaven Medejerboliger i Seniorbofællesskabet i Druehaven November 2013 Baggrund Den almene medejerbolig bygger dels på en filosofi om, at mange tiltales af tanken om et lokalt og et forpligtende fælleskab og

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Ordensregler. for. Ejerforeningen. Matr. Nr. 18 R. Sohngårdsholm

Ordensregler. for. Ejerforeningen. Matr. Nr. 18 R. Sohngårdsholm Ordensregler for Ejerforeningen Januar 2010 5. udgave Side 1 af 6 Ordensregler for Ejerforeningen Affald: Affald skal være forsvarligt indpakket og anbringes i de dertil indrettede containere. Flasker

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

DE UNGE VÆK FRA GADEN

DE UNGE VÆK FRA GADEN Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 46 Offentligt C ENT ER F OR B OL IG SO C I A L UDVI KLIN G DE UNGE VÆK FRA GADEN Effektive metoder i kriminalpræventivt arbejde

Læs mere