BÆLGSÆD. Markært, sorter
|
|
- Frida Marianne Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Ny topscorer i markært Der har i år deltaget otte sorter i landsforsøgene med sorter af markært. Sorten Bluetooth, der er med i forsøgene for første gang, giver to procent mere end måleblandingen og dermed det største udbytte. Måleblandingen har i 2015 bestået af sorterne Alvesta, Equip, Eso og Ingrid, hvor Eqiup og Eso har afløst Audi og Casablanca i forhold til Et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg er vigtigt ved valg af markærksort. I tabel 1 ses forholdstal for udbytte i de seneste fem års landsforsøg. Der er i målesortsblandingen høstet 51,9, det er 4,8 mere end i 2014 og 1,8. mindre end i Markært trives således bedre i en fugtig og forholdsvis kølig sommer end i en varm og tør sommer. I 2015 er anlagt otte landsforsøg med sorter af markært. Der er kasseret to af forsøgene grundet usikre resultater. I tabel 2 ses resultaterne af de seks godkendte forsøg. Udbyttet i målesortsblandingen varierer fra 37,6 til 62,2. Gennemsnitsresultatet af årets landsforsøg fremgår af tabel 2. Indholdet af råprotein varierer fra 22,2 procent i Eso til 24,3 i Mineapoliss, niveauet er lidt højere end i Tusindkorvægten varierer fra 266 g i Eso til 325 g i Ingrid, det er også lidt højere end i Afgrødehøjde ved STRATEGI Vælg en sort af markært, der har > > givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > en stor afgrødehøjde ved høst > > en kraftig vækst, som giver god konkurrence over for ukrudt. TABEL 1. Forholdstal for udbytte i markærtsorter 2011 til 2015 Markært Blanding Eso Equip Ingrid Mythic Bluetooth 102 Avenger 100 Kareni 94 Mineapoliss : Alvesta, Casablanca, Exclusive, Hector; 2012: Alvesta, Casablanca, Rocket, Crackerjack; 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid. TABEL 2. Sorter af markært, landsforsøg (I Markært Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte råprotein TKV, gram Afgrødehøjde ved høst, cm Kar. for lejesæd Antal forsøg Blanding 2) 51, , Bluetooth 1, , Avenger 0, , Eso -0, , Ingrid -1, , Equip -1, , Kareni -3, , Mythic -3, , Mineapoliss -4, , Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Alvesta, Equip, Eso, Ingrid høst er en afgørende egekab, når ærterne skal høstes. En høj afgrøde tørrer hurtigere end en lav afgrøde, der ligger tæt på jorden, samtidig med at man kan køre med en lidt større stubhøjde, når ærterne ikke er sunket sammen ved høst. I årets forsøg varierer højden ved høst fra 34 cm i Equip og Bluetooth til 47 cm i Ingrid. Udbyttestabilitet er afgørende ved valg af markærtsort. I tabel 3 ses det gennemsnitlige forholdstal for udbytte gennem de seneste to til fem års landsforsøg. Sammenholdes resultaterne i tabel 1 og 3 får man et godt overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter. 134 BÆLGSÆD Markært, sorter
2 TABEL 3. Forholdstal for udbytte i sroter af markært, gennemsnit af to til fem år Markært Blanding Equip Eso Ingrid Mythic : Alvesta, Casablanca, Exclusive, Hector; 2012: Alvesta, Casablanca, Rocket, Crackerjack; 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid. STRATEGI Vælg en hestebønnesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > modner så tidligt som muligt > > kun er svagt modtagelig for blad- og chokoladeplet, sorter Boxer slår til igen I årets landsforsøg med hestebønnesorter er Boxer, der giver 3 procent mere end målesorten Fanfare, igen den højstydende. sorter bør vælges med fokus på udbyttestabilitet og tidlighed. De afprøvede hestebønnesorters forholdstal for udbytte i de seneste fem års landsforsøg fremgår af tabel 4. af årets fire landsforsøg med syv sorter af hestebønner fremgår af tabel 5. Råproteinindholdet er lidt lavere i 2015 end i Det højeste proteinindhold på 29,2 procent af tørstof er målt i sorten Amulet og det laveste på 27,3 procent er målt i sorten Fuego. Tusindkorvægten varierer fra 455 i Lynx til 560 i Vertigo og den ligger i de fleste sorter på samme niveau som i Tidligheden er en meget væsentlig faktor i hestebønner, den er kun registreret i to forsøg, hvor sorten Amulet i det ene forsøg er noget senere end de andre. Blomsterfarven er angivet i tabel 5, de to la- Fanfare har været målesort for andet år i 2015 og der er høstet 58,5. Det er 7,0 mere end i 2014, og 13,9 mere end i Resultaterne TABEL 4. Forholdstal for udbytte i hestebønnesorter 2011 til Fanfare Fuego Taifun Boxer Vertigo Lynx 98 Amulet Målesort: : Marcel, : Fanfare. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Vikkeskimmel var den mest udbredte sygdom i hestebønner i TABEL 5. Sorter af hestebønne, landsforsøg (I2) Udb. og merudb., Fht. for udbytte råprotein TKV, gram Afgrødehøjde ved høst, cm Dato for modenhed Blomsterfarve Antal forsøg Fanfare 58, , /9 Broget Boxer 1, , /9 Broget Fuego 0, , /9 Broget Lynx -1, , /9 Broget Vertigo -2, , /9 Broget Taifun -3, , /9 Hvid Amulet -9, , /9 Hvid 4,5 BÆLGSÆD, sorter 135
3 vestydende sorter Taifun og Amulet er hvidblomstrede, hvilket er koblet med, at de har et lavt indhold af tanniner. Tanniner har tidligere været tillagt stor betydning, når hestebønner skulle anvendes til fodring af svin. Forsøg med iblanding af hestebønner i foder til smågrise og slagtesvin over de seneste år har dog vist, at tanninindholdet ikke ser ud til at have nogen betydning i denne sammenhæng. Ukrudt kan også klares mekanisk I løbet af de seneste tre år er der gennemført 12 tofaktorielle forsøg, hvor radrening og kemisk ukrudtsbekæmpelse sammenlignes ved tre udsædsmængder. Forsøgene viser, at det er muligt også at håndtere ukrudtet ved radrening af hestebønnerne. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Der er ikke fundet signifikant vekselvirkning mellem udsædsmængde og ukrudtsbekæmpelse, derfor vises resultaterne af hver faktor for sig. Det er heller ikke i 2015 forsøgene lykkedes at komme helt ned på det økede plantetal, hvilket skyldes en højere markspiring end forventet. Resultaterne af forsøgene i 2015, der ses øverst i tabel 6 adskiller sig ikke fra de to foregående års. Der er høstet signifikant stigende udbytter ved stigende udsædsmængder og der er en tende til faldende mængder ukrudt med stigende udsædsmængde. Både i 2015 og i gennemsnit af alle tre forsøgsår er der høstet samme nettoudbytte ved 40 og 60 spiredygtige frø pr. m 2, når der korrigeres for prisen på udsæd. Forsøgsserien er hermed afsluttet. Sådybde og udsædsmængde, uden pløjning I foråret 2015 er der påbegyndt en ny forsøgsserie, med sådybder og udsædsmængder i hestebønner på arealer, der ikke pløjes. Resultaterne fremgår af tabel 7. Også i denne forsøgsserie er der opnået det højeste udbytte ved den højeste udsædsmængde, og næsten samme nettoudbytte ved de to højeste udsædsmængder. Procent knækkede planter ved høst stiger med stigende udsædsmængde. Der er høstet samme udbytte ved 6 og 9 cm sådybde. Ved 3 cm sådybde har udbyttet været lavere, men forskellen er ikke signifikant. Forsøgene er gennemført på arealer, hvor der ikke er pløjet gennem de seneste fem år, og de er anlagt med TABEL 6. Udsædsmængder og ukrudtsbekæmpelse i hestebønne.(i3 og I4) Planter pr. m 2 Tokimbl. ukrudtsbiomasse, 21 dage efter sidst behandling jord dækket af ukrudt v. høst Afgrøde højde v. høst, cm Tusindkorvægt, g, netto Antal forsøg spiredygtige frø pr. m ,7 37,8 40 spiredygtige frø pr. m ,3 41,3 60 spiredygtige frø pr. m ,9 41,0 2,2 25 cm rækkeafstand, 1-2 gange radrening ,8 42,7 Senest 3 dage efter såning, 0,2 l Command CS + 1 l Stomp ,2 42,0 St : 1 l Fenix ,7 42,2 Før fremspiring: 1 l Roundup Bio + st : 1 l Fenix ,1 42,7 2013, 2014 og 2015, antal forsøg spiredygtige frø pr. m ,1 40,1 40 spiredygtige frø pr. m ,2 45,3 60 spiredygtige frø pr. m ,3 45,4 1,3 25 cm rækkeafstand, 1-2 gange radrening ,8 46,7 Senest 3 dage efter såning, 0,2 l Command CS + 1 l Stomp ,7 44,5 St : 1 l Fenix ,9 46,4 Før fremspiring: 1 l Roundup Bio + st : 1 l Fenix ,7 46,3 1,5 korrigeret for forskelle i udsædsmængder eller forskelle i planteværindsats, 1,0 hkg udsæd: 340 kr., afgrødepris: 135 kr. pr. hkg. 136 BÆLGSÆD, sorter
4 TABEL 7. Sådybde og udsædsmængder i hestebønner, pløjefri dyrkning.(i5) Planter pr. m 2 Sådybde, cm knækkede planter v. høst Afgrøde højde v. høst, cm Tusindkorvægt, g, netto 3 forsøg 20 spiredygtige frø pr. m ,1 51,1 40 spiredygtige frø pr. m ,5 57,5 60 spiredygtige frø pr. m ,8 55,9 3,2 3 cm sådybde ,5 6 cm sådybde ,6 9 cm sådybde ,3 korrigeret for forskelle i udsædsmængder. 1,0 hkg udsæd: 340 kr., afgrødepris: 135 kr. pr. hkg. forsøgsværte såmaskine, med parcelbredder der svarer til såmaskinen. Forsøgene søges videreført i Sygdomme og skadedyr > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Der er udført forsøg efter en ny forsøgsplan med bekæmpelse af svampesygdomme og bladlus i hestebønner. Se tabel 8. Der er anlagt 6 forsøg, men kun i 4 forsøg er der opnået brugbare resultater. Af de afprøvede midler er bladlusmidlet Pirimor godkendt i hestebønner, me svampemidlerne Signum og Orius har en godkendelse til såkaldt mindre anvendelse til brug i hestebønner. Tilladelsen til mindre anvendelse af Orius er dog udløbet, og der skal igen søges om en ny. I et forsøg har der været angreb af chokoladeplet, hvorfor dette forsøg er vist for sig selv. I de øvrige tre forsøg har der været moderate angreb af svampesygdomme, og vikkeskimmel har været mest udbredt. Alle fire forsøg er udført i sorten Fuego. I forsøget med chokoladeplet er der opnået et sikkert nettomerudbytte for svampebekæmpelse. Det højeste nettomerudbytte på 11,4 er opnået i forsøgsled 4, hvor der er behandlet to gange med Orius. Der har ikke været sikre forskelle på merudbyttet for Signum og Orius i forsøgsled 2 og 3. I gennemsnit af de øvrige tre forsøg er der ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse, men i et af forsøgene er der opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse i forsøgsled 2 og 4, hvor der er opnået et nettomerudbytte på 2,3 hhv. 1,8. TABEL 8. Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner. (I6) r planter med dækning med rust Hkg kerne pr. ha bedebladlus chokoladeplet bladplet vikkeskimmel Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte planter med dækning med 27/7 27/7 10/8 10/8 Hkg kerne pr. ha forsøg 1 forsøg med chokoladeplet 1. Ubehandlet 0 0 0, , ,5 1 0,5 58,2-2. 0,5 kg Signum WG ,8 11 2,9 0, ,2 0,1 4,6 1,8 3. 0,625 l Orius 200 EW ,8 10 1,6 0, ,2 0,1 6,0 4,7 4. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW ,2-0, ,2 0,1 14,0 11,4 5. 0,2 kg Pirimor G 0 0 0, ,1-1, ,5 1 0,5-1,1-2,8 6. 0,2 kg Pirimor G 0 0 0, ,1-1, ,5 1 0,5 1,5-0, , Led 2, 3 og 5 behandlet i stadie 65. Led 4 behandlet i stadie 65 og igen 2 uger efter. Led 6 behandlet 2 uger efter stadie 65. rust bedebladlus chokoladeplet bladplet vikkeskimmel Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte BÆLGSÆD Sygdomme og skadedyr 137
5 FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Chokoladeplet i hestebønner trives under fugtige og forholdsvis lune forhold. Der har ikke været angreb af bedebladlus eller kun meget svage angreb i forsøgene, og der er ikke opnået sikre merudbytter for bladlusbekæmpelse i nogen af forsøgene. Forsøgene fortsætter. LandboSyd har udført et eget forsøg med 3 gentagelser, hvor der er opnået et bruttomerudbytte på 13,2 hkg pr. ha for behandling med 0,625 liter Orius og et bruttomerudbytte på 6,0 for behandling med 0,7 liter Amistar under fuld blomstring. Der optrådte relativ sene angreb (fra primo august) af chokoladeplet, vikkeskimmel og hestebønnerust. 138 BÆLGSÆD Sygdomme og skadedyr
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereBÆLGSÆD Markært, sorter
BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Kommende sorter med lovende udbytter I 2017 har der deltaget ni sorter i landssøgene med markært, det er tre mere end i 2016. Nummersorten NOS3009-052-039/1
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereRundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl
Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereHESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Læs mereMethionin g/kg Smalbladet lupin 32,3 13,4 2,0 Hestebønne 30,1 16,0 2,3 Markært 23,0 11,7 2,0
Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 9. juli 2003 Smalbladet lupin Produktionsmål Smalbladet lupin, der tidligere også blev kaldt blå lupin, kan dyrkes til modenhed eller til helsæd. I denne vejledning
Læs mereGLYPHOSAT. Roundup Max
GLYPHOSAT Middelnavn, pakningsstørrelse og firma Clinic 360 SL, 10 og 20 l, Nufarm Dan-Kvik 360, 5, 20, 200, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova 360, 5, 20, 60, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova Plus,
Læs mereAktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995
Velkommen Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995 Aktuelt i vinterrapsmarken Glimmerbøsser, under skadetærsklen Matrigon Forbudt efter st. 55. (første enkeltblomster synlige på hovedskud)
Læs mereHestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard
Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard Indhold Undgå tordenskraldet -Tænk dig om! Nogle bønner virker, andre gør ikke - Sådan dyrkes hestebønner! Indhold Undgå
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereDyrkning af kløvergræs
Dyrkning af kløvergræs v. Julia Gajo og Erik Mikkelsen Etablering Gødskning med gylle Kvælstof, kløverprocent og økonomi Nr. 1 Nr. 2 Etablering af Kløvergræs Farmtest med forskellig rækkeafstand ved etablering
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereVINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.
VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereVINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES
VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøgene KWS Serafino har et udbytte på 107,7 hkg pr. ha, svarende til forholdstal 107, det er det største udbytte i årets landsforsøg med rugsorter.
Læs mereBekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou Dahlgaard Bekæmpelsesstrategier
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs merePesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk
Læs mereDato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.
HJ 09-002 KVALITET Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Udsædsmængde (kg pr. ha): Plantetal/m 2 x TKV Spireevne
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereVÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed
VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering
Læs mereSprøjteteknik i planteværnsforsøg. Forsøgsseminar 10.marts 2010 Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Sprøjteteknik i planteværnsforsøg Forsøgsseminar 10.marts 2010 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Sprøjtning i forsøg Skal ligne praksis mest muligt. Den lave kørehastighed gør det dog ikke helt muligt.
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereHjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG
Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.
Læs mereØkologisk markært. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Økologisk markært Markært dyrkes til foder enten som modne frø eller helsæd, i blanding med vårbyg eller havre. Ærter dyrkes også som blandsæd med korn til modenhed. Ærter leverer protein til
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereVINTERRUG. Sorter. hybridsorter. Alle de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet, fremgår af tabel 2.
VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Rekordudbytte i landssøgene KWS Eterno KWS Binnto yder med 104,4 hkg pr. ha, svarende til holdstal 107, det største udbytte i årets landssøg. Det er ydermere
Læs mereNyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs
Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Ny vækstregulator Forventes godkendt til 2012 Aktive stoffer: prohexadione-ca (50 g/l) + mepiquat chlorid (300 g/l) Afgrøder: Dosering: vinterhvede,
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereTilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFacadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold: Buskfrugt... 1 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... 5
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 5 23. april 2015 nr. Blomstring kan ses overalt i naturen, og også buskene og sødkirsebær er begyndt. Surkirsebær træerne venter formodentlig mindst en uge endnu,
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereSalg af sprøjtemidler til brug i private haver 2014. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14, 2016
Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2014 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14, 2016 Titel: Salg af sprøjtemidler til brug i private haver 2014 Redaktion: Jesper Kjølholt, COWI A/S Henriette
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs mereYara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereVand majsen på de rigtige tidspunkter
Plantekongres Herning -- Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi Indhold Plantekongres Herning -- Resultater af vandingsforsøg - Udbytte-model til Vandregnskab Konklusion Forsøgsplan Plantekongres
Læs mere2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mereMARK. Indhold. Hvede. Rug. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni Af planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner omkring blomstring VANDING Vandbalancen ARRANGEMENTER OG KURSER SØRVAD - Markvandring
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereAGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereSvampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Svampebekæmpelse i vinterhvede Skadevolder Bekæmpelse Meldug Ved forekomst over 10
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereIPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL
IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereFigur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15
CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereHjemmedyrket protein til alle?
Hjemmedyrket protein til alle? Faglig Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter Billund d. 20. november 2012 Ved projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion Hjemmedyrket protein til
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereØkologisk vårbyg. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af vårbyg kan have flere formål:
Side 1 af 5g Økologisk vårbyg Dyrkning af vårbyg kan have flere formål: Produktion af foderkorn Produktion af maltbyg Dæksæd for udlæg Markplan/sædskifte Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Jorden må
Læs mereRevurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES
Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES Purløg Pesticider, hvorfor? Fordi vi skal have tiden til at gå? Fordi nu har vi investeret i en marksprøjte?
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereBegrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010
Begrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010 Denne udgave er opdateret i forhold til den, der blev udsendt sammen med efterårsudsendelsen i 2009. Opdateringen vedrører specielt datoer
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mere