Analyse // 10/05/06. DEN PRIVATE EJENDOMSRET SOM MENNESKERETTIGHED Jacob Mchangama 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse // 10/05/06. DEN PRIVATE EJENDOMSRET SOM MENNESKERETTIGHED Jacob Mchangama 1"

Transkript

1 DEN PRIVATE EJENDOMSRET SOM MENNESKERETTIGHED Jacob Mchangama 1 Den private ejendomsret yder det enkelte menneske en beskyttende sfære fra tvungen statslig indgreb, og udgør dermed en forudsætning for en effektiv beskyttelse af det enkelte menneskes frihed. Den private ejendomsret er dog i sin moderne fortolkning og modsat andre menneskerettigheder ikke mere ukrænkelig, end hvad det til enhver tid siddende flertal i Folketinget anser som i almenvellets interesse. Denne analyse påviser, at rettighedens sårbarhed hænger sammen med den private ejendomsrets ordlyd i Grundlovens 73, stk. 1 samt en svag domstolsbeskyttelse. Analysen fastslår, at en regel, der indskrænker en menneskerettighed som den private ejendomsret, altid bør være den absolutte undtagelse ellers risikerer menneskerettigheder at blive meningsløse og statens potentielle magt total. En styrkelse af Grundlovens 73 er den nødvendige forudsætning for at forstærke den private ejendomsrets beskyttelse i Danmark. Det kan gøres ved i højere grad at håndhæve Grundlovens materielle frihedsrettigheder, herunder den private ejendomsret. Den mest effektive styrkelse af 73 kræver dog en egentlig revision af denne bestemmelse. En sådan revision skulle kvalificere, hvilke hensyn der rettelig kan henføres under almenvellet. Dertil kommer, at man konkret kunne lade erstatningsfrie reguleringer være omfattet af 73, samt lade bevisbyrden for nødvendigheden af en ekspropriation påhvile staten. Det er imidlertid muligt i dag at forstærke den private ejendomsret uden en ændring af Grundloven. Proportionalitetsprincippet findes allerede i Grl. 73, og det anbefales, at man styrker proportionalitetsprincippet gennem ændret retspraksis, således at det offentlige skal sandsynliggøre, at en evt. ekspropriation er bydende nødvendig, ligesom en ekspropriation til enhver tid skal være så lidt indgribende som overhovedet muligt. Ligesom enhver anden menneskeret er den private ejendomsret både moralsk og funktionelt funderet. Retten til privat ejendom som menneskeret findes da også i langt de fleste, hvis ikke alle, demokratiske staters forfatning, herunder Den Danske Grundlov, samt i en række internationale menneskerettighedstraktater. Den moralske dimension af den private ejendomsret demonstreres måske klarest ved forholdet individ og individ imellem. De fleste mennesker anser det utvivlsomt og instinktivt for moralsk forkasteligt at stjæle en andens retmæssige ejendom, og finder det berettiget, at tyven straffes for sin gerning. Den private ejendoms praktiske funktion har mange facetter, og afgørende betydning for både det enkelte menneskes og samfundets velstand, men også for det enkelte menneskes frihed og de principper, samfundet er opbygget omkring. 2 Ejendomsretten giver mennesker et 1 Jacob Mchangama (1978) er cand. jur. fra Københavns Universitet. Han har en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter-University Centre of Human Rights and Democratization i Venedig. Han er ansat ved et advokatkontor i København og kursuslektor og undervisningsassistent ved Københavns Universitet. Nærværende analyse er udarbejdet af Jacob Mchangama for tænketanken CEPOS. 2 For en mere indgående diskussion heraf se Randy Barnett: The Function of Several Property and Freedom of Contract i "Symposium on Economic Rights" 9 Social Philosophy and Policy 62 (1992) og Karol Boudreaux: The Role of Property Rights as an Institution: Implications for Development Policy tilgængelig på 1

2 incitament til at skabe værdi, fordi ejendomsretten tillader mennesket den fulde rådighed over frugten af egen produktivitet. Der er således en markant sammenhæng mellem en veldefineret ejendomsret, og hvor rigt et land og dets indbyggere er. 3 Den private ejendomsret er væsentlig for det enkelte menneskes frihed. Ejendomsretten udgør den praktiske forudsætning for de øvrige personlige friheders beståen. Det er således svært at forestille sig, at ytringsfriheden ville kunne udøves effektivt, hvis staten ejede al ejendom og dermed stod for al nyhedsformidling eller uden videre kunne konfiskere alternative nyhedsmediers computere, trykkerier og bygninger. Ejendomsretten kan i det hele taget siges at udgøre en sfære, indenfor hvilken det enkelte menneske er frit til at leve sit liv uden tvangsmæssig indblanding fra staten eller andre mennesker. Jo stærkere beskyttelse den private ejendomsret ydes, jo stærkere er det enkelte menneskes beskyttende sfære. Indskrænkes den private ejendomsret derimod, indskrænkes tillige den beskyttende sfære, mennesket bliver afhængig af staten for sin overlevelse og staten får derved i sidste ende uindskrænket magt over mennesket. Da den private ejendomsret blev afskaffet som led i tvangskollektiviseringer af landbruget i Sovjetunionen medførte det således ikke bare massiv fattigdom men også udbredt hungersnød og brutal undertrykkelse med millioner af dødsfald til følge. 4 Under Sydafrikas apartheid blev den sorte befolknings ret til ejendom systematisk ophævet, mens den hvide befolkning i vidt omfang kunne regne med den private ejendomsrets beskyttelse. Den hvide befolkning havde derved gode muligheder for at skabe velstand for sig selv og mindske apartheidstyrets bestemmende indflydelse på egne liv. Den sorte befolkning derimod fik fjernet eksistensgrundlaget under sig og kunne bl.a. frit tvangsforflyttes til slumområder som apartheidstyret udpegede. Uden den private ejendomsret var den sorte befolkning i stort set alle tilværelsens forhold undergivet apartheidstyrets vilkårlige undertrykkelse. Ejendomsrettens moralske og praktiske funktion er dog med tiden blevet opfattet som kontroversiel, idet en stærk ejendomsret nødvendigvis sætter grænser for den demokratiske stat og dermed politiske flertals magtbeføjelser. Endvidere er der en vis tradition for at anse ejendomsretten for en rettighed, der tilskynder til egoisme og fastholder skellet mellem rige og fattige. Ejendomsretten er derfor ikke længere særligt påskønnet som individuel rettighed og regnes ikke blandt de mest fundamentale menneskerettigheder. Eksempelvis figurerede den private ejendomsret ikke i den oprindelige udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), men blev i særdeles udvandet form tilføjet ved en såkaldt tillægsprotokol. 5 I Den Universelle Menneskerettighedserklæring er ejendomsretten beskyttet i artikel 17. Men da man i FN regi skulle udforme en retligt bindende 3 Se f.eks. Hernando De Soto, The Mystery of Capital: Why Capitalism Triumphs in the West and Fails Everywhere Else (2000), samt Kurrild-Klitgaard, Peter & Niclas Berggren (2004). "Economic consequences of constitutions: A theory and survey", Journal des Economistes et des Etudes Humaines 14(1), pp Bent Jensen: Gulag og glemsel Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede, Gyldendal, 2002, p Der foreligger efterhånden en lang række afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende den private ejendomsret. Disse afgørelser udvider dog, endnu, ikke den private ejendomsrets beskyttelse udover hvad der følger af Grundlovens 73, hvis beskyttelse således kan rummes indenfor den private ejendomsrets beskyttelse i EMRK, hvilket dog kan ændre sig ved fremtidige afgørelser. Om den private ejendomsret i EMRK se Lorenzeen m.fl. EMRK-kommentar Art samt Tillægsprotokollerne, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2004) pp

3 traktat, gled den private ejendomsret ud, hvorfor denne rettighed ikke findes i FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Den private ejendomsrets svage beskyttelse i internationale menneskerettighedstraktater forværres af en række af disse indeholder økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse rettigheder kræver, at staten positivt opfylder en lang række menneskelige behov, såsom retten til en rimelig levefod, retten til en bolig, retten til arbejde m.v. Disse rettigheder kan staten i praksis kun opfylde ved omfattende omfordeling og dermed systematisk indgriben i den private ejendomsret. Ligeledes er Grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret med tiden blevet svagere end beskyttelsen af de øvrige personlige frihedsrettigheder. Dette skyldes dels en tværpolitisk konsensus om en stadig større rolle for staten i mange samfundsforhold, dels en svag domstolsbeskyttelse. Den private ejendomsret i tidlig menneskerettighedsfilosofi Denne udvikling står i stærk kontrast til den filosofi og de forfatninger, som de internationale menneskerettigheder udspringer fra. Den private ejendomsret er således i sit udspring langt mere omfattende end den mere afgrænsede betydning, som rettigheden har fået i internationale menneskerettighedstraktater og nationale forfatninger såsom den danske, hvor ejendomsretten som udgangspunkt er snævert afgrænset og nyder en ringe grad af retlig beskyttelse. Den private ejendomsret har i dens menneskeretlige forstand udgangspunkt i englænderen John Lockes idé om selvejerskab. At ethvert menneske er født med ejerskabet over eget liv 6. Af denne tanke følger det, at mennesket tillige har frihed til at disponere over de frembringelser mennesket ved sine udfoldelser (og intellekt) skaber. Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte i 1993 Lockes idé på følgende måde: Den grundlæggende rettighed er ejendomsretten til sin egen person. For det er selvejerskabet, som avler retten til livet, retten til at være fri for tvang og retten til personlig ejendom[..] Retten til liv, frihed og ejendom er en så fundamental forudsætning for, at mennesket kan leve som menneske, at vi kan kalde de tre rettigheder for naturlige rettigheder. De er naturlige rettigheder, fordi de følger af menneskets natur. De naturlige rettigheder gælder for ethvert menneske alene i kraft af at være menneske, de eksisterer uafhængigt af konventioner og aftaler, de er absolutte og ukrænkelige. 7 Før man med den amerikanske konstitutionalisme begyndte at kodificere forskellige frihedsrettigheder, blev retten til frihed altså opfattet som værende af en generel natur, hvis præcise afgrænsning ikke lod sig definere, idet det enkelte menneskes frihed var det styrende princip for samfundet. Da staten ikke var tillagt nogen ret til at krænke det enkelte menneskes 6 Beskyttelsen af privat ejendom som en forudsætning for frihed fravær var dog anerkendt helt tilbage i det gamle Grækenland (se F.A. Hayek Law, Legislation and Liberty vol. 1, kapitel 4) og fremgår også af det engelske Magna Carta fra Anders Fogh Rasmussen, fra online versionen af Fra socialstat til minimalstat, en liberal udfordring tilgængelig på 3

4 frihed, var der ikke nogen grund til at formulere enkelte rettigheder, der kun ville kunne tegne et ufuldstændigt billede af menneskets totale frihedssfære 8. Filosoffer såsom John Locke og David Hume skelnede derfor ikke mellem retten til privat ejendom og retten til frit at ytre sig. Disse rettigheder var begge manifestationer af individets medfødte og generelle ret til frihed, som var gældende i både den politiske og økonomiske sfære. Da man i Amerika og senere Frankrig alligevel begyndte at kodificere enkelte rettigheder, var selvejerskabet og den private ejendomsret helt centrale for ophavsmændene. I den amerikanske delstat Virginias forfatning fra 1776 hed det f.eks., " all men are born equally free and independant [ ], and have certain inherent natural Rights... among which are the Enjoyment of Life and Liberty, with the Means of acquiring and possessing property, and pursuing [ ] and obtaining Happiness and Safety". Arkitekten bag den amerikanske forfatning og dennes rettighedskatalog James Madison skrev: Government is instituted to protect property of every sort; as well that which lies in the various rights of individuals, as that which the term particularly expresses. This being the end of government, that alone is a just government, which impartially secures to every man, whatever is his own. 9 Den franske menneskerettighedserklæring fra 1789 erklærede, at menneskenes naturlige og umistelige rettigheder er til "frihed, ejendom, sikkerhed og modstand imod undertrykkelse. Disse idéer og dokumenter der gav fødsel til menneskerettighederne, var altså kompromisløse i deres insisteren på, at den private ejendomsret var fundamentet for frihed, og at det var statens fornemmeste opgave at beskytte og respektere denne rettighed. 10 Grundloven Grl. 73, stk. 1 lyder: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Set i lyset af tanken om selvejerskab, hvor menneskets medfødte frihed udstrækker sig til alle sfærer af det menneskelige liv, er Grundlovens struktur interessant. Det er næppe tilfældigt, at den placerer den personlige frihed, boligens ukrænkelighed og den private ejendomsret i umiddelbar rækkefølge. I Den Danske Statsforfatningsret fra 1909 skriver H. Matzen da også ganske sigende, at disse rettigheder er sammenknyttede ved en særlig indre Sammenhæng, for saa vidt som de samtlige tilsigte at sætte Grænser for Statsmagtens Beføjelse til Indgreb i Undersaaternes private Retsomraade. Om end Grundloven næppe kan siges at være eksplicit baseret på tanken om selvejerskab, var dens ophavsmænd dog stadig bevidste om den intime sammenhæng imellem den private ejendomsret og den personlige frihed. Grundlovens fædre, herunder særligt de nationalliberale 8 Se også. Alexander Hamiltons kritik af tilføjelsen af et rettighedskatalog til den amerikanske forfatning, Federalist, no. 84, James Madison, Property 29 Mar Papers 14: Et faktum der ikke gik Karl Marx næse forbi, hvorfor han i sit essay On the Jewish Question fra 1844 hånligt affærdigede menneskerettighederne som udgørende borgerskabets grundpiller. 4

5 Orla Lehman og D.G. Monrad, der skrev udkastet til 1849 Grundloven, havde med Michael Borring Andersens ord: et særdeles godt kendskab til de kilder i oplysningstidens samfundsfilosofi, hvorfra de øvrige europæiske revolutioner hentede en væsentlig del af deres inspiration. Ligeledes udgjordes en betydelig del af i hvert fald den nationalliberale gruppe af unge borgersønner, der havde deres rødder i et intellektuelt miljø med en stærk samfundsinteresse- og indsigt, og for hvem Locke og Montesquieu udgjorde apoteosen af god samfundstænkning. At man har haft disse filosoffer, der stod som tidlige eksponenter for et materielt lovsbegreb, i tankerne ved grundlovens givelse, er utvivlsomt. 11 Der er derfor næppe tvivl om, at man ved 1849 Grundlovens affattelse i langt højere grad end i dag rent faktisk opfattede den private ejendomsret som ukrænkelig. Frihedsrettighedernes adskillelse Det må dog medgives, at der i visse tilfælde kan fremføres argumenter for en opsplitning af det enkelte menneskes frihed i forskellige menneskerettigheder, som det er sket med Grundloven. Dette kan være nødvendigt på grund af de forskellige kriterier, som domstolene skal tage hensyn til ved den konkrete retsanvendelse af rettighederne. Skal man f.eks. anlægge en motorvej eller en lufthavn, kan det forsvares at ekspropriere ejendom i form af en privatejet grund på det projekterede område. Det kan derimod ikke forsvares at tvangsudskrive de lokale beboere til at bygge motorvejen eller lufthavnen. Men opdelingen af den generelle ret til frihed i personlige frihedsrettigheder og såkaldte økonomiske rettigheder, som den private ejendomsret nogle gange benævnes, har medført, at disse kategorier af rettigheder systematisk behandles vidt forskelligt. Denne forskelsbehandling har fået som konsekvens, at den private ejendomsret i praksis ikke beskyttes som en fundamental menneskerettighed. 12 De klassiske personlige frihedsrettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfriheden begrænses kun undtagelsesvist og kun efter på forhånd fastlagte procedurer med lovhjemmel. Den private ejendomsret er derimod blevet systematisk indskrænket. Den særlige indre sammenhæng med de øvrige personlige frihedsrettigheder er således blevet udvisket og bortfortolket i takt med, at staten har overtaget ansvaret for stadig flere samfundsområder, der førhen var overladt til borgerne. Denne udvikling i forståelsen af den private ejendomsret bekræftes af teorien. Professor og tidligere Højesteretsdommer Henrik Zahle skriver i den ledende lærebog i Dansk Statsforfatningsret fra 2003 at Grl 73 beskytter den økonomiske udfoldelse, mens den personlige frihed og fred beskyttes af Grl. 71 og Michael Borring Andersen, De forfatningsretlige grænser ved singulær lovgivning p.90, i Rettid, 1. årgang 2001 pp Se også Ditlev Tamm, Domstolenes uafhængighed historisk og aktuelt, i Festskrift i anledning af Grundlovens 150 års fødselsdag (1999), p og Ditlev Tamm, Dansk Retshistorie, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1996, p Økonomiske rettigheder skal i denne forbindelse ikke forveksles med økonomiske og sociale rettigheder som indeholdt i FNs Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og Europarådets Europæiske Sociale Charter. Disse rettigheder er overvejende af positiv karakter, og deres opfyldelse vil ofte forudsætte begrænsninger i den private ejendomsret. 5

6 Ifølge den gængse fortolkning af vores grundlov kan menneskets økonomiske udfoldelse tilsyneladende uden videre adskilles fra menneskets personlige frihed og fred. Også tidligere Højesteretspræsident Niels Pontoppidan adskiller økonomiske rettigheder, som f.eks. den private ejendomsret fra, hvad han i et interview med Weekendavisen kalder de centrale frihedsrettigheder, såsom ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. 13 Pontoppidan er således sympatisk indstillet overfor, at Højesteret i stigende grad skal håndhæve de sidstnævnte rettigheder, mens han afviser en mere indgående prøvelse af førstnævnte. Pontoppidans opdeling er dog svær at forene med en effektiv beskyttelse af borgernes fulde frihedssfære, og det er med Matzens ord og Grundlovens struktur in mente tvivlsomt, hvorvidt Grundlovens ophavsmænd havde forestillet sig en sådan opdeling imellem de deri indeholdte (negative) frihedsrettigheder. De praktiske eksempler på eroderingen af den private ejendomsret er mangfoldige. Rettighedens sårbarhed overfor offentlige indgreb hænger sammen med den private ejendomsrets ordlyd, der erklærer den private ejendomsret ukrænkelig, men samtidig tillader ekspropriation i almenvellets interesse. Grundloven definerer dog ikke, hvordan almenvellet skal forstås. Der er, jf. det ovenfor anførte, solid grund til antage, at almenvellet på tidspunktet for Grundlovens affattelse blev opfattet snævrere end hvad der følger af den herskende opfattelse i dag. Af den nuværende fortolkning af 73 følger det således, at ejendomsretten ikke er mere ukrænkelig, end hvad det til enhver tid siddende flertal i Folketinget anser som i almenvellets interesse. Det er fast antaget i teorien og fastslået i praksis, at domstolene ikke kan tilsidesætte den lovgivende magts skøn mht. almenvellets nærmere indhold. 14 Orla Friis Jørgensen skriver f.eks., at bestemmelsen om, at ejendomsretten er ukrænkelig, har karakter af en programerklæring, hvoraf ingen særlige retsvirkninger kan udledes. 15 Højesteret har endvidere konkluderet, at en ekspropriation kunne fremskyndes under hensyn til, at staten i så fald ville kunne spare udgifter, da der måtte forventes en prisstigning på en del af det pågældende areal, der dog ikke blev taget i brug før godt 20 år senere end ekspropriationen fandt sted. 16 Kun i tilfælde af klar magtfordrejning kan det tænkes, at domstolene vil nå frem til, at ekspropriation ikke er krævet af almenvellet. Denne retstilstand er selvsagt stærkt undergravende for den private ejendomsret, idet skiftende politiske flertal ud fra disses holdning til forholdet mellem stat og individ kan have vidt forskellige opfattelser af, i hvilken grad almenvellet kræver ekspropriation af privat ejendom. Dermed kan borgerne ikke forudse under hvilke omstændigheder deres private ejendom kan indskrænkes. Disse vide offentlige magtbeføjelser skaber fare for en vilkårlig retstilstand, hvor borgernes ret til deres ejendom i sidste ende afhænger af et politisk flertals velvilje. Zahle går endda så langt som at antage, at staten (mod erstatning) kan ekspropriere al privat ejendom, såfremt (de lempelige) kriterier herfor er opfyldt. 13 Interview i Weekendavisen 28. juni Henrik Zahle, Dansk Statsforfatningsret 3 Menneskerettigheder 3. udgave (2003) p. 206, Jørgen Trolle i UfR.1967B.77 samt, UfR H. 15 Orla Friis Jørgensen, om Grundlovewns 73 i Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med kommentarer. Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1999). 16 UfR H. 6

7 Grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret beskytter med andre ord ikke mod rettighedens egen afskaffelse, det kræver alene et politisk flertal. 17 Delegation Med hjemmel i planlovens 47 er ekspropriationsadgangen blevet uddelegeret til landets kommuner. En kommunalbestyrelses flertal kan således ekspropriere privat ejendom, såfremt ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. En kommune kan derfor vedtage en kommuneplan der bestemmer, at der skal opføres (private som offentlige) golfbaner, varehuse, nye villaer etc., som næppe altid opfylder et objektivt nødvendighedskrav og alene med henvisning hertil ekspropriere privat ejendom. Dermed bliver planloven et vilkårligt styringsinstrument for kommunerne, og borgerne prisgivet kommunalbestyrelsens luner. Erstatningsfri reguleringer Endnu mere indgribende i praksis er dog de indskrænkninger af den private ejendomsret, der via en politisk konsensus og de danske domstoles traditionelt tilbageholdende praksis end ikke kategoriseres som ekspropriation, hvorfor der ikke ydes erstatning. Pligten til at yde fuldstændig erstatning udgør ellers et sidste om end ufuldstændigt præventivt værn mod ekspropriation, idet erstatningspligten tvinger det offentlige til at vurdere, om det er økonomisk forsvarligt at realisere en påtænkt ekspropriation. Endvidere sikres, at ekspropriaten i det mindste stilles på samme økonomiske niveau som før ekspropriationen. 18 Når pligten til at yde erstatning for indskrænkning af den private ejendomsret fjernes, mister den private ejendomsret de facto sin mening. Ikke desto mindre er der juridisk set ikke tale om ekspropriation, når f.eks. planloven bestemmer, at der i visse zoner kun må bygges sommerhuse eller landbrugsejendomme, eller når lokalplaner fastsætter rammerne for bebyggelse af fast ejendom. Højesteret har således fastslået, at der ikke var tale om ekspropriation da man med Vandløbsloven besluttede, at der ikke på ejendom i landzoner må dyrkes jord i en 2 meters bræmme fra visse vandløb og søer. 19 Disse tiltag benævnes i stedet erstatningsfri reguleringer. Der er typisk heller ikke tale om ekspropriation, såfremt et lovindgreb ikke vurderes at være intensivt i forhold til ekspropriaten, eller hvis det rammer en lang række af ekspropriater. Zahle skriver om disse typer indgreb, at Er der på den anden side mange, der rammes af loven, kan man trøste hinanden med fælles skæbne, det er ikke længere nogle enkelte, der skal ofre sig for fællesskabets skyld, og en erstatningspligt kan være samfundsmæssig uoverkommelig eller komme til at fungere mere som social omfordeling end til udligning af opståede tab. Det bør naturligvis være en forudsætning, at en regel, der indskrænker en menneskerettighed som den private ejendomsret, er generel af natur og ikke stilet mod et enkelt identificerbart individ. Men en indskrænkende regels generelle natur diskulperer ikke automatisk for den 17 Zahle op.cit note 15 p Se i denne retning tillige Orla Friis Jørgensen op.cit p Denne beskyttelse undermineres dog af, at domstolene, på trods af en udvikling i praksis der i højere grad end før tilgodeser ekspropriaten, tildeler erstatninger der ofte ikke kan siges at være fuldstændige som 73 ellers kræver. Se Uffe Baller i UfR.2002B UfR H 7

8 indskrænkende regels indgribende natur. Sådanne indskrænkninger bør derfor være den absolutte undtagelse. Man kunne næppe forestille sig, at den danske befolkning (eller domstolene) ville acceptere, at det blev forbudt at ytre sig offentligt under hensyn til, at borgerne jo kunne trøste sig med, at også den øvrige befolkning blev udsat for samme begrænsning. Accepteres en sådan logik, bliver menneskerettigheder meningsløse og statens potentielle magt total. I de erstatningsfrie situationer nævnt ovenfor bliver både ejendomsrettens praktiske og moralske fundament tydeliggjort. Når staten fratager det enkelte menneske hele eller en del af rådigheden over egen ejendom, er det underforstået, at statens brug deraf har en større samfundsmæssig værdi end det enkelte menneskes. Fra et praktisk synspunkt er denne antagelse højst problematisk, idet samfundets ressourceallokering er langt mere effektiv, såfremt det enkelte menneske tillades at råde over sin ejendom frem for ved statens centrale styring. Fra et moralsk synspunkt er en sådan antagelse også problematisk. Hvordan måles det, hvor stor værdi det enkelte menneske tillægger sin ejendom, og hvordan vejes dette overfor samfundets interesser? Her er naturligvis tale om en ganske subjektiv vurdering. Det er både indgribende og umyndiggørende overfor det enkelte menneske at tillade det offentlige at overtage eller indskrænke et menneskes ejendom imod dets vilje og uden erstatning på denne vilkårlige baggrund. Hermed fjernes menneskets effektive værn mod statslige indgreb, og dets autonomi og selvstændige handleevne sættes ud af spil. Sociale ydelser Det har i teorien været diskuteret, hvorvidt Grl. 73 beskytter sociale ydelser såsom efterløn og skattefinansierede pensioner. Tidligere statsretlige fremstillinger har taget afstand fra en grundlovsmæssig beskyttelse af sådanne rettigheder, idet det antoges, at [ejendomsretten] kun rettede sig mod det, den enkelte havde opsamlet ved egen flid og initiativ. 20 Der synes dog nu at være en vis enighed i teorien om, at sociale ydelser falder ind under 73s beskyttelse. 21 Skulle domstolene bekræfte denne antagelse, ville det betyde, at visse grupper af mennesker har et menneskeretligt krav på andre menneskers ejendom, da de sociale ydelser jo forudsætter omfordeling. Dette krav på andres ejendom vil disse grupper ved domstolenes hjælp og i sidste ende med statens tvang kunne forlange sig tildelt. Det er bemærkelsesværdigt, at diskussionen af, hvorvidt sociale ydelser er omfattet af 73, helt undlader at inddrage, hvorvidt de indkomster opsamlet ved egen flid og initiativ og som nødvendigvis må beskattes, ikke har et mere legitimt krav på ejendomsretlig beskyttelse end sådanne sociale ydelser. 20 Kirsten Ketscher, Efterløn og Grundlovens 73 ejendomsret til sociale ydelser, i Retsvidenskabeligt Institut B Årsberetning 1998 Grundlovens nutid og fremtid (1999). Poul Andersen og Max Sørensen afviste således at 73 beskyttede sociale ydelser. 21 Kirsten Ketscher op.cit note 20, samt Zahle op.cit p

9 Nødvendige tiltag for at styrke beskyttelsen af den private ejendomsret. Som nævnt ovenfor kan en styrkelse af den private ejendomsret ikke begrundes i Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser. Men som vi har set, ovenfor udgør den private ejendomsret en væsentlig og uadskillelig del af de grundlæggende tanker som danner fundamentet for vestlig konstitutionalisme og frihedsbegrebet indeholdt heri. En styrkelse af den private ejendomsret og dermed borgeren og civilsamfundet frem for staten har endvidere støtte i og kan bygges på tanker og strømninger, som har solid rod i dansk historie og tankerne hos nogle af vores største kulturpersonligheder. Da den private ejendomsret blev gjort til genstand for behandling i den grundlovsgivende forsamling, udtalte N.F.S. Grundtvig angiveligt ekspropriation, dette ord, der til sprogets ære ikke findes på dansk. Grundtvig var i det hele taget en stærk modstander af at give staten adgang til at blande sig i borgernes personlige frihed via lovgivning og tvang, hvorfor han hyldede den private ejendomsret. 22 Søren Kierkegaard er en anden dansk kulturpersonlighed, som anså den personlige frihed for uangribelig, og som frygtede, at demokratiske flertalsbeslutninger ville undergrave den personlige frihedssfære. 23 Styrkelsen af den private ejendomsret vil således ikke være en historieløs revolution eller udtryk for et socialt eksperiment uden forankring i det danske samfunds historie og kultur. Konkrete tiltag At styrke Grundlovens 73 er den nødvendige forudsætning for at styrke den private ejendomsrets beskyttelse i Danmark. En sådan styrkelse vil til en vis grad kunne opnås ved at fortolke Grundloven som forudsat af dens ophavsmænd, altså som udgørende et reelt værn mod det offentliges adgang til at inddrage og indskrænke borgernes private ejendom. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Højesteret i 1921 var meget tæt på at erklære en lov vedrørende fæstegodsets overgang til selveje for stridende mod Grundlovens 73 (daværende 80). 24 Kun fordi en dommer i sidste øjeblik ændrede mening blev det med dommerstemmerne 6-5 fastslået, at loven ikke udgjorde en krænkelse af den private ejendomsret. 25 Den dramatiske afgørelse viser, at Højesteret tidligere har været indstillet på at afprøve den lovgivende magts kompetence, også når det gjaldt den private ejendomsret. Når henses til, at Højesteret i 1999 i den såkaldte Tvindsag for første gang erklærede en lov for grundlovsstridig og dermed for alvor markerede viljen til at håndhæve Grundlovens retsgarantier, kan man nære et håb om, at Højesteret tillige i højere grad vil håndhæve Grundlovens frihedsrettigheder herunder den private ejendomsret. Det kan ikke udelukkes, at Højesteret vil blive tvunget til en sådan håndhævelse, såfremt den Europæiske Menneskerettighedsdomstol via sin dynamiske fortolkningsstil skulle udvide den 22 Henrik Gade Jensen, Tilblivelsen af Grundlovens frihedsrettigheder, Libertas nr Ibid. Hermed ikke sagt, at Søren Kierkegaard i øvrigt delte opfattelse med Grundlovens ophavsmænd. Kierkegaard nærede ikke varme følelser for de nationalliberale, herunder særligt ikke Orla Lehmann med hvem han havde en disputs offentlig i dagbladene Københavnsposten og Københavns flyvende post. Kierkegaard var tillige modstander af Grundloven og indførelsen af folkesuverænitet. 24 Ufr H. Spørgsmålet var, for Højesteret, ikke hvorvidt almenvellet kunne kræve ekspropriation men hvorvidt der med loven var ydet fuld erstatning. 25 Se Ditlev Tamm, Domstolenes uafhængighed m.v. op.cit. p.19f. 9

10 private ejendomsrets beskyttelsesområde i EMRK til f.eks. at inkludere en reel prøvelse af national lovgivning vedrørende ekspropriation. EN udvikling der dog ikke forekommer sandsynlig. Med den af de danske domstole udviklede retspraksis vedrørende den private ejendomsret in mente, er den sikreste måde at styrke 73 på dog ved en revision af denne bestemmelse. 26 En sådan revision skulle udvide 73s anvendelsesområde således, at f.eks. erstatningsfri reguleringer også er omfattet af bestemmelsens beskyttelse. Endvidere burde en revideret 73 kvalificere, hvilke hensyn, der rettelig kan henføres under almenvellet. Dette kan ske ved en udtømmende opregning af de hensyn, der kan medføre ekspropriation, f.eks. konstruktion af nødvendig offentlig infrastruktur, militære installationer, m.v. Ved en sådan opregning af de tilladelige ekspropriationshensyn sikres en større grad af gennemskuelighed i det offentliges anvendelse af ekspropriationsadgangen. Det enkelte menneske kan dermed i højere grad forudse, under hvilke omstændigheder deres ejendom pligtmæssigt må afstås til det offentlige. Endvidere sikres mod magtfordrejning, idet det offentlige ikke ville kunne ekspropriere på andet grundlag end det eksplicit tilladte, ligesom faren for kommunalt misbrug ved delegation af ekspropriationsadgangen væsentlig formindskes. De ovennævnte kriterier kan suppleres af en styrkelse af proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet findes allerede i Grl. 73, hvilket da også har fundet støtte i teori og retspraksis, men anvendes noget tilbageholdende af domstolene. 27 En styrkelse af proportionalitetsprincippet vil medføre, at det offentlige skal sandsynliggøre, at den påtænkte ekspropriation rent faktisk er nødvendig til opnåelsen af det lovlige hensyn, ekspropriationen er begrundet i. Samtidig vil et styrket proportionalitetsprincip sikre, at den konkrete ekspropriation til enhver tid er så lidt indgribende som muligt. Som følge heraf ville f.eks. ekspropriation som følge af forventede værdistigninger givetvis være udelukket. En styrkelse af proportionalitetsprincippet vil kunne ske gennem retspraksis uden en ændring af Grundloven. Bevisbyrden for, at en påtænkt ekspropriation er begrundet i et lovligt hensyn og er proportionelt med dette, bør påhvile det offentlige. En sådan bevisbyrde vil styrke det enkelte menneskes retsstilling væsentligt, idet det dermed anerkendes, at borgernes private ejendom er en konkret rettighed, og at der skal faste holdepunkter til, før denne rettighed kan tilsidesættes. Endvidere stiller bevisbyrdereglen borgeren langt stærkere i forhold til et evt. retsligt opgør med det offentlige, der vil have langt flere ressourcer og ekspertise til rådighed end den almindelige borger. Disse indbyggede retlige sikkerhedsgarantier og fortolkningsprincipper ville ikke være fremmede for dansk retskultur, idet de i vidt omfang genfindes i EU-retten og særligt i fortolkningen af den EMRK. 26 Hvilket i praksis er yderst vanskeligt at gennemføre jf. Grundlovens 88, der kræver, at grundlovsændringer skal vedtages af det siddende folketing, hvorpå der så skal udskrives nyvalg. Såfremt grundlovsforslaget også vedtages i det nyvalgte folketing skal grundlovforslaget sendes til folkeafstemning. 27 Ekspropriation og proportionalitet af lektor, ph.d. Michael Hansen Jensen i UfR.2000B.435 og Orla Friis Jørgensen op.cit. p og 400 samt UfR H, UfR Ø og Vestre Landsrets nyere domme i UfR Vog UfR V. 10

11 Skulle en grundlovsrevision som skitseret ovenfor blive en realitet, vil det være hensigtsmæssigt at nedsætte et udvalg med henblik på at identificere eksisterende lovgivning stridende mod den reviderede grundlov. Sådan lovgivning ville derefter skulle ændres af Folketinget således, at al lovgivning på området blev grundlovskonform. Styrkelsen af den private ejendomsret som en fundamental menneskerettighed ville medføre mærkbare konsekvenser for det danske samfund, som vi kender det i dag, særskilt for forholdet mellem det offentlige og det enkelte menneske. Zahle har således utvivlsomt ret, når han skriver, at præciseringen af indholdet af Grl. 73 rejser nogle politisk og socialt meget kontroversielle spørgsmål om forholdet mellem det private og det offentlige i hvilket omfang bør den samfundsmæssige udvikling styres gennem lov eller på anden centraliseret måde, i hvilket omfang bør udviklingen styres af private? Hvis det anerkendes, at mennesket har umistelige rettigheder, at disse rettigheder kun undtagelsesvist kan begrænses, og at hensynet til det enkelte menneske og dettes frie udfoldelse derfor går forud for hensynet til samfundet, er svaret på Zahles spørgsmål klart, at det offentliges styringsmuligheder overfor det enkelte menneske må effektivt begrænses. Den nuværende retstilstand, hvor Grundloven og EMRK yder en kvalificeret beskyttelse af en række (vigtige) menneskerettigheder, men i praksis negligerer beskyttelsen af den private ejendomsret, er ikke tilstrækkelig til at udgøre en sådan effektiv begrænsning. Konsekvensen af dette er nemlig, at staten må foretage sig alt, hvad der ikke er den udtrykkeligt forbudt. Kun såfremt det enkelte menneskes fulde frihedssfære får en effektiv retlig beskyttelse, kan rammerne skabes for et samfund, hvor det enkelte menneskes ret til eget liv respekteres, et samfund, hvor staten kun må foretage sig, hvad den udtrykkeligt er blevet påbudt. Dertil er en effektiv beskyttelse af den private ejendomsret påkrævet. 11

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk

Læs mere

Grundlovens frihedsrettigheder og den offentlige forvaltning. Direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand.

Grundlovens frihedsrettigheder og den offentlige forvaltning. Direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand. 1 Grundlovens frihedsrettigheder og den offentlige forvaltning. Direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand. Indlæg ved CEPOS Grundlovskonference 3. juni 2013. Grundlovens regulering af frihedsrettigheder

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ministrenes nye magt RÆSON. Jacob Mchangama i RÆSON:

Ministrenes nye magt RÆSON. Jacob Mchangama i RÆSON: Jacob Mchangama i : Ministrenes nye magt N Y H E D S M A G A S I N E T Love som arbejdsmiljøloven, naturbeskyttelsesloven og ligestillingsloven giver ministrene vid adgang til at udstede regler, der fraviger

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

PENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI HELLE KRUNKE

PENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI HELLE KRUNKE HELLE KRUNKE PENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Pensionsreform. De retlige grænser og muligheder

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Nødvendighedskravet i grundlovens 73

Nødvendighedskravet i grundlovens 73 Nødvendighedskravet i grundlovens 73 Den offentlige uddannelsesdag 2013 Ved partner Hanne Mølbeck 2 Grundlovens 73, stk. 1 Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden,

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør!

Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Hundeloven 2010 - En fejltagelse af format - Med mine kommentarer i rødt. Jeg er ikke ekspert i jura, faktisk amatør! Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en ændring af Hundeloven. Med de nye bestemmelser

Læs mere

Eksamensnummer: 143028 Statsforfatningsret Opgave 2

Eksamensnummer: 143028 Statsforfatningsret Opgave 2 1 Indledning og problemafgrænsning Ejendomsretten er beskyttet efter GL 73, og borgeren har dermed et værn imod statslig magtfordrejning. Beskyttelsen gælder for visse indgreb, som ellers kunne være foretaget

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL

DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24 66 42 20 13. december 2011 DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Danskerne bakker i en ny meningsmåling op om behovet for at styrke

Læs mere

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Kommunerne og grundlovens 73. The municipalities and The Constitutional Act of Denmark 73

Kommunerne og grundlovens 73. The municipalities and The Constitutional Act of Denmark 73 Kommunerne og grundlovens 73 The municipalities and The Constitutional Act of Denmark 73 af PETER STOLTZ NIELSEN & ANDREAS LYSGAARD BØGH Nærværende speciale er udarbejdet i et samarbejde mellem Andreas

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Grundloven og den dømmende magt

Grundloven og den dømmende magt 1 Cepos 3. juni 2013 Grundloven og den dømmende magt (Torben Melchior) Jeg vil komme ind på 3 spørgsmål: 1. domstolenes forhold til grundrettigheder, herunder EMK. 2. Jeg vil også komme ind på domstolenes

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser

Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser Fortrinsadgang for handicappede ansøgere til taxitilladelser En borger klagede til ombudsmanden over at en kommune i to sager havde givet taxitilladelser til handicappede ansøgere uden at have vurderet

Læs mere

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER Advokat (H) Kim Trenskow Kromann Reumert ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag.

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag. Justitsministeriet Statsretskontoret jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni 2012 J.NR.

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom Notat Sagsansvarlig Jens Flensborg Advokat (H) Sagsbehandler Jens Flensborg Advokat (H) Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 48 J.nr. 11974 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk

Læs mere

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere