Analyse // 10/05/06. DEN PRIVATE EJENDOMSRET SOM MENNESKERETTIGHED Jacob Mchangama 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse // 10/05/06. DEN PRIVATE EJENDOMSRET SOM MENNESKERETTIGHED Jacob Mchangama 1"

Transkript

1 DEN PRIVATE EJENDOMSRET SOM MENNESKERETTIGHED Jacob Mchangama 1 Den private ejendomsret yder det enkelte menneske en beskyttende sfære fra tvungen statslig indgreb, og udgør dermed en forudsætning for en effektiv beskyttelse af det enkelte menneskes frihed. Den private ejendomsret er dog i sin moderne fortolkning og modsat andre menneskerettigheder ikke mere ukrænkelig, end hvad det til enhver tid siddende flertal i Folketinget anser som i almenvellets interesse. Denne analyse påviser, at rettighedens sårbarhed hænger sammen med den private ejendomsrets ordlyd i Grundlovens 73, stk. 1 samt en svag domstolsbeskyttelse. Analysen fastslår, at en regel, der indskrænker en menneskerettighed som den private ejendomsret, altid bør være den absolutte undtagelse ellers risikerer menneskerettigheder at blive meningsløse og statens potentielle magt total. En styrkelse af Grundlovens 73 er den nødvendige forudsætning for at forstærke den private ejendomsrets beskyttelse i Danmark. Det kan gøres ved i højere grad at håndhæve Grundlovens materielle frihedsrettigheder, herunder den private ejendomsret. Den mest effektive styrkelse af 73 kræver dog en egentlig revision af denne bestemmelse. En sådan revision skulle kvalificere, hvilke hensyn der rettelig kan henføres under almenvellet. Dertil kommer, at man konkret kunne lade erstatningsfrie reguleringer være omfattet af 73, samt lade bevisbyrden for nødvendigheden af en ekspropriation påhvile staten. Det er imidlertid muligt i dag at forstærke den private ejendomsret uden en ændring af Grundloven. Proportionalitetsprincippet findes allerede i Grl. 73, og det anbefales, at man styrker proportionalitetsprincippet gennem ændret retspraksis, således at det offentlige skal sandsynliggøre, at en evt. ekspropriation er bydende nødvendig, ligesom en ekspropriation til enhver tid skal være så lidt indgribende som overhovedet muligt. Ligesom enhver anden menneskeret er den private ejendomsret både moralsk og funktionelt funderet. Retten til privat ejendom som menneskeret findes da også i langt de fleste, hvis ikke alle, demokratiske staters forfatning, herunder Den Danske Grundlov, samt i en række internationale menneskerettighedstraktater. Den moralske dimension af den private ejendomsret demonstreres måske klarest ved forholdet individ og individ imellem. De fleste mennesker anser det utvivlsomt og instinktivt for moralsk forkasteligt at stjæle en andens retmæssige ejendom, og finder det berettiget, at tyven straffes for sin gerning. Den private ejendoms praktiske funktion har mange facetter, og afgørende betydning for både det enkelte menneskes og samfundets velstand, men også for det enkelte menneskes frihed og de principper, samfundet er opbygget omkring. 2 Ejendomsretten giver mennesker et 1 Jacob Mchangama (1978) er cand. jur. fra Københavns Universitet. Han har en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter-University Centre of Human Rights and Democratization i Venedig. Han er ansat ved et advokatkontor i København og kursuslektor og undervisningsassistent ved Københavns Universitet. Nærværende analyse er udarbejdet af Jacob Mchangama for tænketanken CEPOS. 2 For en mere indgående diskussion heraf se Randy Barnett: The Function of Several Property and Freedom of Contract i "Symposium on Economic Rights" 9 Social Philosophy and Policy 62 (1992) og Karol Boudreaux: The Role of Property Rights as an Institution: Implications for Development Policy tilgængelig på 1

2 incitament til at skabe værdi, fordi ejendomsretten tillader mennesket den fulde rådighed over frugten af egen produktivitet. Der er således en markant sammenhæng mellem en veldefineret ejendomsret, og hvor rigt et land og dets indbyggere er. 3 Den private ejendomsret er væsentlig for det enkelte menneskes frihed. Ejendomsretten udgør den praktiske forudsætning for de øvrige personlige friheders beståen. Det er således svært at forestille sig, at ytringsfriheden ville kunne udøves effektivt, hvis staten ejede al ejendom og dermed stod for al nyhedsformidling eller uden videre kunne konfiskere alternative nyhedsmediers computere, trykkerier og bygninger. Ejendomsretten kan i det hele taget siges at udgøre en sfære, indenfor hvilken det enkelte menneske er frit til at leve sit liv uden tvangsmæssig indblanding fra staten eller andre mennesker. Jo stærkere beskyttelse den private ejendomsret ydes, jo stærkere er det enkelte menneskes beskyttende sfære. Indskrænkes den private ejendomsret derimod, indskrænkes tillige den beskyttende sfære, mennesket bliver afhængig af staten for sin overlevelse og staten får derved i sidste ende uindskrænket magt over mennesket. Da den private ejendomsret blev afskaffet som led i tvangskollektiviseringer af landbruget i Sovjetunionen medførte det således ikke bare massiv fattigdom men også udbredt hungersnød og brutal undertrykkelse med millioner af dødsfald til følge. 4 Under Sydafrikas apartheid blev den sorte befolknings ret til ejendom systematisk ophævet, mens den hvide befolkning i vidt omfang kunne regne med den private ejendomsrets beskyttelse. Den hvide befolkning havde derved gode muligheder for at skabe velstand for sig selv og mindske apartheidstyrets bestemmende indflydelse på egne liv. Den sorte befolkning derimod fik fjernet eksistensgrundlaget under sig og kunne bl.a. frit tvangsforflyttes til slumområder som apartheidstyret udpegede. Uden den private ejendomsret var den sorte befolkning i stort set alle tilværelsens forhold undergivet apartheidstyrets vilkårlige undertrykkelse. Ejendomsrettens moralske og praktiske funktion er dog med tiden blevet opfattet som kontroversiel, idet en stærk ejendomsret nødvendigvis sætter grænser for den demokratiske stat og dermed politiske flertals magtbeføjelser. Endvidere er der en vis tradition for at anse ejendomsretten for en rettighed, der tilskynder til egoisme og fastholder skellet mellem rige og fattige. Ejendomsretten er derfor ikke længere særligt påskønnet som individuel rettighed og regnes ikke blandt de mest fundamentale menneskerettigheder. Eksempelvis figurerede den private ejendomsret ikke i den oprindelige udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), men blev i særdeles udvandet form tilføjet ved en såkaldt tillægsprotokol. 5 I Den Universelle Menneskerettighedserklæring er ejendomsretten beskyttet i artikel 17. Men da man i FN regi skulle udforme en retligt bindende 3 Se f.eks. Hernando De Soto, The Mystery of Capital: Why Capitalism Triumphs in the West and Fails Everywhere Else (2000), samt Kurrild-Klitgaard, Peter & Niclas Berggren (2004). "Economic consequences of constitutions: A theory and survey", Journal des Economistes et des Etudes Humaines 14(1), pp Bent Jensen: Gulag og glemsel Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede, Gyldendal, 2002, p Der foreligger efterhånden en lang række afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende den private ejendomsret. Disse afgørelser udvider dog, endnu, ikke den private ejendomsrets beskyttelse udover hvad der følger af Grundlovens 73, hvis beskyttelse således kan rummes indenfor den private ejendomsrets beskyttelse i EMRK, hvilket dog kan ændre sig ved fremtidige afgørelser. Om den private ejendomsret i EMRK se Lorenzeen m.fl. EMRK-kommentar Art samt Tillægsprotokollerne, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2004) pp

3 traktat, gled den private ejendomsret ud, hvorfor denne rettighed ikke findes i FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Den private ejendomsrets svage beskyttelse i internationale menneskerettighedstraktater forværres af en række af disse indeholder økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse rettigheder kræver, at staten positivt opfylder en lang række menneskelige behov, såsom retten til en rimelig levefod, retten til en bolig, retten til arbejde m.v. Disse rettigheder kan staten i praksis kun opfylde ved omfattende omfordeling og dermed systematisk indgriben i den private ejendomsret. Ligeledes er Grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret med tiden blevet svagere end beskyttelsen af de øvrige personlige frihedsrettigheder. Dette skyldes dels en tværpolitisk konsensus om en stadig større rolle for staten i mange samfundsforhold, dels en svag domstolsbeskyttelse. Den private ejendomsret i tidlig menneskerettighedsfilosofi Denne udvikling står i stærk kontrast til den filosofi og de forfatninger, som de internationale menneskerettigheder udspringer fra. Den private ejendomsret er således i sit udspring langt mere omfattende end den mere afgrænsede betydning, som rettigheden har fået i internationale menneskerettighedstraktater og nationale forfatninger såsom den danske, hvor ejendomsretten som udgangspunkt er snævert afgrænset og nyder en ringe grad af retlig beskyttelse. Den private ejendomsret har i dens menneskeretlige forstand udgangspunkt i englænderen John Lockes idé om selvejerskab. At ethvert menneske er født med ejerskabet over eget liv 6. Af denne tanke følger det, at mennesket tillige har frihed til at disponere over de frembringelser mennesket ved sine udfoldelser (og intellekt) skaber. Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte i 1993 Lockes idé på følgende måde: Den grundlæggende rettighed er ejendomsretten til sin egen person. For det er selvejerskabet, som avler retten til livet, retten til at være fri for tvang og retten til personlig ejendom[..] Retten til liv, frihed og ejendom er en så fundamental forudsætning for, at mennesket kan leve som menneske, at vi kan kalde de tre rettigheder for naturlige rettigheder. De er naturlige rettigheder, fordi de følger af menneskets natur. De naturlige rettigheder gælder for ethvert menneske alene i kraft af at være menneske, de eksisterer uafhængigt af konventioner og aftaler, de er absolutte og ukrænkelige. 7 Før man med den amerikanske konstitutionalisme begyndte at kodificere forskellige frihedsrettigheder, blev retten til frihed altså opfattet som værende af en generel natur, hvis præcise afgrænsning ikke lod sig definere, idet det enkelte menneskes frihed var det styrende princip for samfundet. Da staten ikke var tillagt nogen ret til at krænke det enkelte menneskes 6 Beskyttelsen af privat ejendom som en forudsætning for frihed fravær var dog anerkendt helt tilbage i det gamle Grækenland (se F.A. Hayek Law, Legislation and Liberty vol. 1, kapitel 4) og fremgår også af det engelske Magna Carta fra Anders Fogh Rasmussen, fra online versionen af Fra socialstat til minimalstat, en liberal udfordring tilgængelig på 3

4 frihed, var der ikke nogen grund til at formulere enkelte rettigheder, der kun ville kunne tegne et ufuldstændigt billede af menneskets totale frihedssfære 8. Filosoffer såsom John Locke og David Hume skelnede derfor ikke mellem retten til privat ejendom og retten til frit at ytre sig. Disse rettigheder var begge manifestationer af individets medfødte og generelle ret til frihed, som var gældende i både den politiske og økonomiske sfære. Da man i Amerika og senere Frankrig alligevel begyndte at kodificere enkelte rettigheder, var selvejerskabet og den private ejendomsret helt centrale for ophavsmændene. I den amerikanske delstat Virginias forfatning fra 1776 hed det f.eks., " all men are born equally free and independant [ ], and have certain inherent natural Rights... among which are the Enjoyment of Life and Liberty, with the Means of acquiring and possessing property, and pursuing [ ] and obtaining Happiness and Safety". Arkitekten bag den amerikanske forfatning og dennes rettighedskatalog James Madison skrev: Government is instituted to protect property of every sort; as well that which lies in the various rights of individuals, as that which the term particularly expresses. This being the end of government, that alone is a just government, which impartially secures to every man, whatever is his own. 9 Den franske menneskerettighedserklæring fra 1789 erklærede, at menneskenes naturlige og umistelige rettigheder er til "frihed, ejendom, sikkerhed og modstand imod undertrykkelse. Disse idéer og dokumenter der gav fødsel til menneskerettighederne, var altså kompromisløse i deres insisteren på, at den private ejendomsret var fundamentet for frihed, og at det var statens fornemmeste opgave at beskytte og respektere denne rettighed. 10 Grundloven Grl. 73, stk. 1 lyder: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Set i lyset af tanken om selvejerskab, hvor menneskets medfødte frihed udstrækker sig til alle sfærer af det menneskelige liv, er Grundlovens struktur interessant. Det er næppe tilfældigt, at den placerer den personlige frihed, boligens ukrænkelighed og den private ejendomsret i umiddelbar rækkefølge. I Den Danske Statsforfatningsret fra 1909 skriver H. Matzen da også ganske sigende, at disse rettigheder er sammenknyttede ved en særlig indre Sammenhæng, for saa vidt som de samtlige tilsigte at sætte Grænser for Statsmagtens Beføjelse til Indgreb i Undersaaternes private Retsomraade. Om end Grundloven næppe kan siges at være eksplicit baseret på tanken om selvejerskab, var dens ophavsmænd dog stadig bevidste om den intime sammenhæng imellem den private ejendomsret og den personlige frihed. Grundlovens fædre, herunder særligt de nationalliberale 8 Se også. Alexander Hamiltons kritik af tilføjelsen af et rettighedskatalog til den amerikanske forfatning, Federalist, no. 84, James Madison, Property 29 Mar Papers 14: Et faktum der ikke gik Karl Marx næse forbi, hvorfor han i sit essay On the Jewish Question fra 1844 hånligt affærdigede menneskerettighederne som udgørende borgerskabets grundpiller. 4

5 Orla Lehman og D.G. Monrad, der skrev udkastet til 1849 Grundloven, havde med Michael Borring Andersens ord: et særdeles godt kendskab til de kilder i oplysningstidens samfundsfilosofi, hvorfra de øvrige europæiske revolutioner hentede en væsentlig del af deres inspiration. Ligeledes udgjordes en betydelig del af i hvert fald den nationalliberale gruppe af unge borgersønner, der havde deres rødder i et intellektuelt miljø med en stærk samfundsinteresse- og indsigt, og for hvem Locke og Montesquieu udgjorde apoteosen af god samfundstænkning. At man har haft disse filosoffer, der stod som tidlige eksponenter for et materielt lovsbegreb, i tankerne ved grundlovens givelse, er utvivlsomt. 11 Der er derfor næppe tvivl om, at man ved 1849 Grundlovens affattelse i langt højere grad end i dag rent faktisk opfattede den private ejendomsret som ukrænkelig. Frihedsrettighedernes adskillelse Det må dog medgives, at der i visse tilfælde kan fremføres argumenter for en opsplitning af det enkelte menneskes frihed i forskellige menneskerettigheder, som det er sket med Grundloven. Dette kan være nødvendigt på grund af de forskellige kriterier, som domstolene skal tage hensyn til ved den konkrete retsanvendelse af rettighederne. Skal man f.eks. anlægge en motorvej eller en lufthavn, kan det forsvares at ekspropriere ejendom i form af en privatejet grund på det projekterede område. Det kan derimod ikke forsvares at tvangsudskrive de lokale beboere til at bygge motorvejen eller lufthavnen. Men opdelingen af den generelle ret til frihed i personlige frihedsrettigheder og såkaldte økonomiske rettigheder, som den private ejendomsret nogle gange benævnes, har medført, at disse kategorier af rettigheder systematisk behandles vidt forskelligt. Denne forskelsbehandling har fået som konsekvens, at den private ejendomsret i praksis ikke beskyttes som en fundamental menneskerettighed. 12 De klassiske personlige frihedsrettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfriheden begrænses kun undtagelsesvist og kun efter på forhånd fastlagte procedurer med lovhjemmel. Den private ejendomsret er derimod blevet systematisk indskrænket. Den særlige indre sammenhæng med de øvrige personlige frihedsrettigheder er således blevet udvisket og bortfortolket i takt med, at staten har overtaget ansvaret for stadig flere samfundsområder, der førhen var overladt til borgerne. Denne udvikling i forståelsen af den private ejendomsret bekræftes af teorien. Professor og tidligere Højesteretsdommer Henrik Zahle skriver i den ledende lærebog i Dansk Statsforfatningsret fra 2003 at Grl 73 beskytter den økonomiske udfoldelse, mens den personlige frihed og fred beskyttes af Grl. 71 og Michael Borring Andersen, De forfatningsretlige grænser ved singulær lovgivning p.90, i Rettid, 1. årgang 2001 pp Se også Ditlev Tamm, Domstolenes uafhængighed historisk og aktuelt, i Festskrift i anledning af Grundlovens 150 års fødselsdag (1999), p og Ditlev Tamm, Dansk Retshistorie, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1996, p Økonomiske rettigheder skal i denne forbindelse ikke forveksles med økonomiske og sociale rettigheder som indeholdt i FNs Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og Europarådets Europæiske Sociale Charter. Disse rettigheder er overvejende af positiv karakter, og deres opfyldelse vil ofte forudsætte begrænsninger i den private ejendomsret. 5

6 Ifølge den gængse fortolkning af vores grundlov kan menneskets økonomiske udfoldelse tilsyneladende uden videre adskilles fra menneskets personlige frihed og fred. Også tidligere Højesteretspræsident Niels Pontoppidan adskiller økonomiske rettigheder, som f.eks. den private ejendomsret fra, hvad han i et interview med Weekendavisen kalder de centrale frihedsrettigheder, såsom ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. 13 Pontoppidan er således sympatisk indstillet overfor, at Højesteret i stigende grad skal håndhæve de sidstnævnte rettigheder, mens han afviser en mere indgående prøvelse af førstnævnte. Pontoppidans opdeling er dog svær at forene med en effektiv beskyttelse af borgernes fulde frihedssfære, og det er med Matzens ord og Grundlovens struktur in mente tvivlsomt, hvorvidt Grundlovens ophavsmænd havde forestillet sig en sådan opdeling imellem de deri indeholdte (negative) frihedsrettigheder. De praktiske eksempler på eroderingen af den private ejendomsret er mangfoldige. Rettighedens sårbarhed overfor offentlige indgreb hænger sammen med den private ejendomsrets ordlyd, der erklærer den private ejendomsret ukrænkelig, men samtidig tillader ekspropriation i almenvellets interesse. Grundloven definerer dog ikke, hvordan almenvellet skal forstås. Der er, jf. det ovenfor anførte, solid grund til antage, at almenvellet på tidspunktet for Grundlovens affattelse blev opfattet snævrere end hvad der følger af den herskende opfattelse i dag. Af den nuværende fortolkning af 73 følger det således, at ejendomsretten ikke er mere ukrænkelig, end hvad det til enhver tid siddende flertal i Folketinget anser som i almenvellets interesse. Det er fast antaget i teorien og fastslået i praksis, at domstolene ikke kan tilsidesætte den lovgivende magts skøn mht. almenvellets nærmere indhold. 14 Orla Friis Jørgensen skriver f.eks., at bestemmelsen om, at ejendomsretten er ukrænkelig, har karakter af en programerklæring, hvoraf ingen særlige retsvirkninger kan udledes. 15 Højesteret har endvidere konkluderet, at en ekspropriation kunne fremskyndes under hensyn til, at staten i så fald ville kunne spare udgifter, da der måtte forventes en prisstigning på en del af det pågældende areal, der dog ikke blev taget i brug før godt 20 år senere end ekspropriationen fandt sted. 16 Kun i tilfælde af klar magtfordrejning kan det tænkes, at domstolene vil nå frem til, at ekspropriation ikke er krævet af almenvellet. Denne retstilstand er selvsagt stærkt undergravende for den private ejendomsret, idet skiftende politiske flertal ud fra disses holdning til forholdet mellem stat og individ kan have vidt forskellige opfattelser af, i hvilken grad almenvellet kræver ekspropriation af privat ejendom. Dermed kan borgerne ikke forudse under hvilke omstændigheder deres private ejendom kan indskrænkes. Disse vide offentlige magtbeføjelser skaber fare for en vilkårlig retstilstand, hvor borgernes ret til deres ejendom i sidste ende afhænger af et politisk flertals velvilje. Zahle går endda så langt som at antage, at staten (mod erstatning) kan ekspropriere al privat ejendom, såfremt (de lempelige) kriterier herfor er opfyldt. 13 Interview i Weekendavisen 28. juni Henrik Zahle, Dansk Statsforfatningsret 3 Menneskerettigheder 3. udgave (2003) p. 206, Jørgen Trolle i UfR.1967B.77 samt, UfR H. 15 Orla Friis Jørgensen, om Grundlovewns 73 i Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med kommentarer. Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1999). 16 UfR H. 6

7 Grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret beskytter med andre ord ikke mod rettighedens egen afskaffelse, det kræver alene et politisk flertal. 17 Delegation Med hjemmel i planlovens 47 er ekspropriationsadgangen blevet uddelegeret til landets kommuner. En kommunalbestyrelses flertal kan således ekspropriere privat ejendom, såfremt ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. En kommune kan derfor vedtage en kommuneplan der bestemmer, at der skal opføres (private som offentlige) golfbaner, varehuse, nye villaer etc., som næppe altid opfylder et objektivt nødvendighedskrav og alene med henvisning hertil ekspropriere privat ejendom. Dermed bliver planloven et vilkårligt styringsinstrument for kommunerne, og borgerne prisgivet kommunalbestyrelsens luner. Erstatningsfri reguleringer Endnu mere indgribende i praksis er dog de indskrænkninger af den private ejendomsret, der via en politisk konsensus og de danske domstoles traditionelt tilbageholdende praksis end ikke kategoriseres som ekspropriation, hvorfor der ikke ydes erstatning. Pligten til at yde fuldstændig erstatning udgør ellers et sidste om end ufuldstændigt præventivt værn mod ekspropriation, idet erstatningspligten tvinger det offentlige til at vurdere, om det er økonomisk forsvarligt at realisere en påtænkt ekspropriation. Endvidere sikres, at ekspropriaten i det mindste stilles på samme økonomiske niveau som før ekspropriationen. 18 Når pligten til at yde erstatning for indskrænkning af den private ejendomsret fjernes, mister den private ejendomsret de facto sin mening. Ikke desto mindre er der juridisk set ikke tale om ekspropriation, når f.eks. planloven bestemmer, at der i visse zoner kun må bygges sommerhuse eller landbrugsejendomme, eller når lokalplaner fastsætter rammerne for bebyggelse af fast ejendom. Højesteret har således fastslået, at der ikke var tale om ekspropriation da man med Vandløbsloven besluttede, at der ikke på ejendom i landzoner må dyrkes jord i en 2 meters bræmme fra visse vandløb og søer. 19 Disse tiltag benævnes i stedet erstatningsfri reguleringer. Der er typisk heller ikke tale om ekspropriation, såfremt et lovindgreb ikke vurderes at være intensivt i forhold til ekspropriaten, eller hvis det rammer en lang række af ekspropriater. Zahle skriver om disse typer indgreb, at Er der på den anden side mange, der rammes af loven, kan man trøste hinanden med fælles skæbne, det er ikke længere nogle enkelte, der skal ofre sig for fællesskabets skyld, og en erstatningspligt kan være samfundsmæssig uoverkommelig eller komme til at fungere mere som social omfordeling end til udligning af opståede tab. Det bør naturligvis være en forudsætning, at en regel, der indskrænker en menneskerettighed som den private ejendomsret, er generel af natur og ikke stilet mod et enkelt identificerbart individ. Men en indskrænkende regels generelle natur diskulperer ikke automatisk for den 17 Zahle op.cit note 15 p Se i denne retning tillige Orla Friis Jørgensen op.cit p Denne beskyttelse undermineres dog af, at domstolene, på trods af en udvikling i praksis der i højere grad end før tilgodeser ekspropriaten, tildeler erstatninger der ofte ikke kan siges at være fuldstændige som 73 ellers kræver. Se Uffe Baller i UfR.2002B UfR H 7

8 indskrænkende regels indgribende natur. Sådanne indskrænkninger bør derfor være den absolutte undtagelse. Man kunne næppe forestille sig, at den danske befolkning (eller domstolene) ville acceptere, at det blev forbudt at ytre sig offentligt under hensyn til, at borgerne jo kunne trøste sig med, at også den øvrige befolkning blev udsat for samme begrænsning. Accepteres en sådan logik, bliver menneskerettigheder meningsløse og statens potentielle magt total. I de erstatningsfrie situationer nævnt ovenfor bliver både ejendomsrettens praktiske og moralske fundament tydeliggjort. Når staten fratager det enkelte menneske hele eller en del af rådigheden over egen ejendom, er det underforstået, at statens brug deraf har en større samfundsmæssig værdi end det enkelte menneskes. Fra et praktisk synspunkt er denne antagelse højst problematisk, idet samfundets ressourceallokering er langt mere effektiv, såfremt det enkelte menneske tillades at råde over sin ejendom frem for ved statens centrale styring. Fra et moralsk synspunkt er en sådan antagelse også problematisk. Hvordan måles det, hvor stor værdi det enkelte menneske tillægger sin ejendom, og hvordan vejes dette overfor samfundets interesser? Her er naturligvis tale om en ganske subjektiv vurdering. Det er både indgribende og umyndiggørende overfor det enkelte menneske at tillade det offentlige at overtage eller indskrænke et menneskes ejendom imod dets vilje og uden erstatning på denne vilkårlige baggrund. Hermed fjernes menneskets effektive værn mod statslige indgreb, og dets autonomi og selvstændige handleevne sættes ud af spil. Sociale ydelser Det har i teorien været diskuteret, hvorvidt Grl. 73 beskytter sociale ydelser såsom efterløn og skattefinansierede pensioner. Tidligere statsretlige fremstillinger har taget afstand fra en grundlovsmæssig beskyttelse af sådanne rettigheder, idet det antoges, at [ejendomsretten] kun rettede sig mod det, den enkelte havde opsamlet ved egen flid og initiativ. 20 Der synes dog nu at være en vis enighed i teorien om, at sociale ydelser falder ind under 73s beskyttelse. 21 Skulle domstolene bekræfte denne antagelse, ville det betyde, at visse grupper af mennesker har et menneskeretligt krav på andre menneskers ejendom, da de sociale ydelser jo forudsætter omfordeling. Dette krav på andres ejendom vil disse grupper ved domstolenes hjælp og i sidste ende med statens tvang kunne forlange sig tildelt. Det er bemærkelsesværdigt, at diskussionen af, hvorvidt sociale ydelser er omfattet af 73, helt undlader at inddrage, hvorvidt de indkomster opsamlet ved egen flid og initiativ og som nødvendigvis må beskattes, ikke har et mere legitimt krav på ejendomsretlig beskyttelse end sådanne sociale ydelser. 20 Kirsten Ketscher, Efterløn og Grundlovens 73 ejendomsret til sociale ydelser, i Retsvidenskabeligt Institut B Årsberetning 1998 Grundlovens nutid og fremtid (1999). Poul Andersen og Max Sørensen afviste således at 73 beskyttede sociale ydelser. 21 Kirsten Ketscher op.cit note 20, samt Zahle op.cit p

9 Nødvendige tiltag for at styrke beskyttelsen af den private ejendomsret. Som nævnt ovenfor kan en styrkelse af den private ejendomsret ikke begrundes i Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser. Men som vi har set, ovenfor udgør den private ejendomsret en væsentlig og uadskillelig del af de grundlæggende tanker som danner fundamentet for vestlig konstitutionalisme og frihedsbegrebet indeholdt heri. En styrkelse af den private ejendomsret og dermed borgeren og civilsamfundet frem for staten har endvidere støtte i og kan bygges på tanker og strømninger, som har solid rod i dansk historie og tankerne hos nogle af vores største kulturpersonligheder. Da den private ejendomsret blev gjort til genstand for behandling i den grundlovsgivende forsamling, udtalte N.F.S. Grundtvig angiveligt ekspropriation, dette ord, der til sprogets ære ikke findes på dansk. Grundtvig var i det hele taget en stærk modstander af at give staten adgang til at blande sig i borgernes personlige frihed via lovgivning og tvang, hvorfor han hyldede den private ejendomsret. 22 Søren Kierkegaard er en anden dansk kulturpersonlighed, som anså den personlige frihed for uangribelig, og som frygtede, at demokratiske flertalsbeslutninger ville undergrave den personlige frihedssfære. 23 Styrkelsen af den private ejendomsret vil således ikke være en historieløs revolution eller udtryk for et socialt eksperiment uden forankring i det danske samfunds historie og kultur. Konkrete tiltag At styrke Grundlovens 73 er den nødvendige forudsætning for at styrke den private ejendomsrets beskyttelse i Danmark. En sådan styrkelse vil til en vis grad kunne opnås ved at fortolke Grundloven som forudsat af dens ophavsmænd, altså som udgørende et reelt værn mod det offentliges adgang til at inddrage og indskrænke borgernes private ejendom. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Højesteret i 1921 var meget tæt på at erklære en lov vedrørende fæstegodsets overgang til selveje for stridende mod Grundlovens 73 (daværende 80). 24 Kun fordi en dommer i sidste øjeblik ændrede mening blev det med dommerstemmerne 6-5 fastslået, at loven ikke udgjorde en krænkelse af den private ejendomsret. 25 Den dramatiske afgørelse viser, at Højesteret tidligere har været indstillet på at afprøve den lovgivende magts kompetence, også når det gjaldt den private ejendomsret. Når henses til, at Højesteret i 1999 i den såkaldte Tvindsag for første gang erklærede en lov for grundlovsstridig og dermed for alvor markerede viljen til at håndhæve Grundlovens retsgarantier, kan man nære et håb om, at Højesteret tillige i højere grad vil håndhæve Grundlovens frihedsrettigheder herunder den private ejendomsret. Det kan ikke udelukkes, at Højesteret vil blive tvunget til en sådan håndhævelse, såfremt den Europæiske Menneskerettighedsdomstol via sin dynamiske fortolkningsstil skulle udvide den 22 Henrik Gade Jensen, Tilblivelsen af Grundlovens frihedsrettigheder, Libertas nr Ibid. Hermed ikke sagt, at Søren Kierkegaard i øvrigt delte opfattelse med Grundlovens ophavsmænd. Kierkegaard nærede ikke varme følelser for de nationalliberale, herunder særligt ikke Orla Lehmann med hvem han havde en disputs offentlig i dagbladene Københavnsposten og Københavns flyvende post. Kierkegaard var tillige modstander af Grundloven og indførelsen af folkesuverænitet. 24 Ufr H. Spørgsmålet var, for Højesteret, ikke hvorvidt almenvellet kunne kræve ekspropriation men hvorvidt der med loven var ydet fuld erstatning. 25 Se Ditlev Tamm, Domstolenes uafhængighed m.v. op.cit. p.19f. 9

10 private ejendomsrets beskyttelsesområde i EMRK til f.eks. at inkludere en reel prøvelse af national lovgivning vedrørende ekspropriation. EN udvikling der dog ikke forekommer sandsynlig. Med den af de danske domstole udviklede retspraksis vedrørende den private ejendomsret in mente, er den sikreste måde at styrke 73 på dog ved en revision af denne bestemmelse. 26 En sådan revision skulle udvide 73s anvendelsesområde således, at f.eks. erstatningsfri reguleringer også er omfattet af bestemmelsens beskyttelse. Endvidere burde en revideret 73 kvalificere, hvilke hensyn, der rettelig kan henføres under almenvellet. Dette kan ske ved en udtømmende opregning af de hensyn, der kan medføre ekspropriation, f.eks. konstruktion af nødvendig offentlig infrastruktur, militære installationer, m.v. Ved en sådan opregning af de tilladelige ekspropriationshensyn sikres en større grad af gennemskuelighed i det offentliges anvendelse af ekspropriationsadgangen. Det enkelte menneske kan dermed i højere grad forudse, under hvilke omstændigheder deres ejendom pligtmæssigt må afstås til det offentlige. Endvidere sikres mod magtfordrejning, idet det offentlige ikke ville kunne ekspropriere på andet grundlag end det eksplicit tilladte, ligesom faren for kommunalt misbrug ved delegation af ekspropriationsadgangen væsentlig formindskes. De ovennævnte kriterier kan suppleres af en styrkelse af proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet findes allerede i Grl. 73, hvilket da også har fundet støtte i teori og retspraksis, men anvendes noget tilbageholdende af domstolene. 27 En styrkelse af proportionalitetsprincippet vil medføre, at det offentlige skal sandsynliggøre, at den påtænkte ekspropriation rent faktisk er nødvendig til opnåelsen af det lovlige hensyn, ekspropriationen er begrundet i. Samtidig vil et styrket proportionalitetsprincip sikre, at den konkrete ekspropriation til enhver tid er så lidt indgribende som muligt. Som følge heraf ville f.eks. ekspropriation som følge af forventede værdistigninger givetvis være udelukket. En styrkelse af proportionalitetsprincippet vil kunne ske gennem retspraksis uden en ændring af Grundloven. Bevisbyrden for, at en påtænkt ekspropriation er begrundet i et lovligt hensyn og er proportionelt med dette, bør påhvile det offentlige. En sådan bevisbyrde vil styrke det enkelte menneskes retsstilling væsentligt, idet det dermed anerkendes, at borgernes private ejendom er en konkret rettighed, og at der skal faste holdepunkter til, før denne rettighed kan tilsidesættes. Endvidere stiller bevisbyrdereglen borgeren langt stærkere i forhold til et evt. retsligt opgør med det offentlige, der vil have langt flere ressourcer og ekspertise til rådighed end den almindelige borger. Disse indbyggede retlige sikkerhedsgarantier og fortolkningsprincipper ville ikke være fremmede for dansk retskultur, idet de i vidt omfang genfindes i EU-retten og særligt i fortolkningen af den EMRK. 26 Hvilket i praksis er yderst vanskeligt at gennemføre jf. Grundlovens 88, der kræver, at grundlovsændringer skal vedtages af det siddende folketing, hvorpå der så skal udskrives nyvalg. Såfremt grundlovsforslaget også vedtages i det nyvalgte folketing skal grundlovforslaget sendes til folkeafstemning. 27 Ekspropriation og proportionalitet af lektor, ph.d. Michael Hansen Jensen i UfR.2000B.435 og Orla Friis Jørgensen op.cit. p og 400 samt UfR H, UfR Ø og Vestre Landsrets nyere domme i UfR Vog UfR V. 10

11 Skulle en grundlovsrevision som skitseret ovenfor blive en realitet, vil det være hensigtsmæssigt at nedsætte et udvalg med henblik på at identificere eksisterende lovgivning stridende mod den reviderede grundlov. Sådan lovgivning ville derefter skulle ændres af Folketinget således, at al lovgivning på området blev grundlovskonform. Styrkelsen af den private ejendomsret som en fundamental menneskerettighed ville medføre mærkbare konsekvenser for det danske samfund, som vi kender det i dag, særskilt for forholdet mellem det offentlige og det enkelte menneske. Zahle har således utvivlsomt ret, når han skriver, at præciseringen af indholdet af Grl. 73 rejser nogle politisk og socialt meget kontroversielle spørgsmål om forholdet mellem det private og det offentlige i hvilket omfang bør den samfundsmæssige udvikling styres gennem lov eller på anden centraliseret måde, i hvilket omfang bør udviklingen styres af private? Hvis det anerkendes, at mennesket har umistelige rettigheder, at disse rettigheder kun undtagelsesvist kan begrænses, og at hensynet til det enkelte menneske og dettes frie udfoldelse derfor går forud for hensynet til samfundet, er svaret på Zahles spørgsmål klart, at det offentliges styringsmuligheder overfor det enkelte menneske må effektivt begrænses. Den nuværende retstilstand, hvor Grundloven og EMRK yder en kvalificeret beskyttelse af en række (vigtige) menneskerettigheder, men i praksis negligerer beskyttelsen af den private ejendomsret, er ikke tilstrækkelig til at udgøre en sådan effektiv begrænsning. Konsekvensen af dette er nemlig, at staten må foretage sig alt, hvad der ikke er den udtrykkeligt forbudt. Kun såfremt det enkelte menneskes fulde frihedssfære får en effektiv retlig beskyttelse, kan rammerne skabes for et samfund, hvor det enkelte menneskes ret til eget liv respekteres, et samfund, hvor staten kun må foretage sig, hvad den udtrykkeligt er blevet påbudt. Dertil er en effektiv beskyttelse af den private ejendomsret påkrævet. 11

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Eksamensnummer: 143028 Statsforfatningsret Opgave 2

Eksamensnummer: 143028 Statsforfatningsret Opgave 2 1 Indledning og problemafgrænsning Ejendomsretten er beskyttet efter GL 73, og borgeren har dermed et værn imod statslig magtfordrejning. Beskyttelsen gælder for visse indgreb, som ellers kunne være foretaget

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL VIGTIGERE END DEN PRIVATE EJENDOMSRET?

ROSKILDE FESTIVAL VIGTIGERE END DEN PRIVATE EJENDOMSRET? Af chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45 24 66 42 20 12. december 2011 ROSKILDE FESTIVAL VIGTIGERE END DEN PRIVATE EJENDOMSRET? Ifølge grundlovens 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Alligevel har

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

VURDERING AF HVORVIDT UDBUD AF FORSYNINGSPLIGTBEVILLINGER SKULLE HAVE KARAKTER AF EKSPROPRIATION

VURDERING AF HVORVIDT UDBUD AF FORSYNINGSPLIGTBEVILLINGER SKULLE HAVE KARAKTER AF EKSPROPRIATION NOTAT ADVOKATPARTNERSELSKAB WWW.NNLAW.DK FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K CVR. NR. 32 30 33 74 TEL +45 33 11 45 45 FAX +45 33 11 80 81 8. OKTOBER 2012 REF. 59.049 VURDERING AF HVORVIDT UDBUD AF FORSYNINGSPLIGTBEVILLINGER

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 22664220 11. oktober 2010 LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Ifølge et nyt lovforslag vil SKAT få hjemmel til

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Notat om påtænkt ændring af beskatningsreglerne for kultbrinteindvinding og visse grundlovsmæssige spørgsmål i forhold til Bayerngas

Notat om påtænkt ændring af beskatningsreglerne for kultbrinteindvinding og visse grundlovsmæssige spørgsmål i forhold til Bayerngas Notat om påtænkt ændring af beskatningsreglerne for kultbrinteindvinding og visse grundlovsmæssige spørgsmål i forhold til Bayerngas Bayerngas har anmodet mig om en vurdering af, om de i rapporten Serviceeftersynet

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Udbudsstrategi Salg af fast ejendom med henblik på opførelse af almene boliger

Udbudsstrategi Salg af fast ejendom med henblik på opførelse af almene boliger Aarhus 28. august 2014 Torben Brøgger Partner T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com Sagsnr. 029774-0318 tb/hps/kkp Notat Udbudsstrategi Salg af fast ejendom med henblik på opførelse af almene boliger 1. Indledning

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Ekspropriation til byudvikling på grundlag af kommuneplaner

Ekspropriation til byudvikling på grundlag af kommuneplaner Ekspropriation til byudvikling på grundlag af kommuneplaner Expropriation for urban development on the basis of municipal plans Af SOFIE AAGAARD FAARUP Denne fremstilling beskriver lov om ekspropriation

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen

forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen FORSLAG TIL STYRKELSE AF DEN PRIVATE EJENDOMSRET OG RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE FORBEDRINGER VED EKSPROPRIATION Den private

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift.

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift. NOTAT Størrelsen på kolonihavehuse Strategi & Udvikling, Jura Iben Brinkland isbri@slagelse.dk 24. februar 2012 Notatet er udarbejdet efter ønske fra Udviklingsdirektøren med baggrund i de forespørgsler

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4 NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 ERHVERVSEJENDOMME Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4 Bopælspligt Af advokat Peter Ledager En bolig uden bopælspligt vil typisk have en

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008. Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift...

NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008. Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift... NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008 ERHVERVSEJENDOMME Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift... 4 Kravene til specifikation af driftsudgifter

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

De politiske partier i retlig belysning

De politiske partier i retlig belysning Jørgen Albæk Jensen De politiske partier i retlig belysning Studier i den retlige regulering af de politiske partiers forhold Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Albæk Jensen De politiske partier

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere