Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere
|
|
- Egil Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Den 1. januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af opgaverne tager sit udgangspunkt i, om der er tale om et problem af en vis størrelse og betydning, og om der er dokumentation for, at en indsats virker. Ud fra disse betragtninger anbefaler rådet, at kommunerne prioriterer og har en plan for indsatsområderne Kost, Rygning, Alkohol og Motion i populær tale kaldet KRAM. Et fokus på elementerne i KRAM falder samtidig i tråd med, at Indenrigs- og sundhedsministeriet i samarbejde med TrygFonden iværksætter KRAM-undersøgelsen. KRAM-undersøgelsen er en landsdækkende undersøgelse, der har til formål at kortlægge danskernes sundhed vedrørende Kost, Rygning, Alkohol og Motion med særlig vægt på fysisk aktivitet og kondition. Undersøgelsen vil kunne bibringe kommunerne et videnskabeligt afsæt for det fremtidige lokale sundhedsarbejde. Ved at gøre en indsats på områderne KRAM er formålet, at en borgerrettet forebyggelse på sigt fører til, at færre borgere i kommunen overhovedet bliver syge. Et sundt liv starter allerede i barndommen og kommunalbestyrelsen har derfor i kommunens vision prioriteret, at der skal ydes en bred og aktiv indsats for sundhedsfremme og forebyggelse allerede fra småbørnsalderen. Derudover skal en patientrettet forebyggelse sikre de bedst mulige betingelser for, at borgere, der lider af en kronisk sygdom, kan håndtere deres sygdom, både i forhold til at sygdommen ikke udvikler sig yderligere og i forhold til, at en sygdoms komplikationer kan begrænses eller udskydes. Fakta Sundhedsaftale mellem kommune og region Kalundborg Kommune og Region Sjælland har indgået en sundhedsaftale. Dermed har parterne forpligtet sig i et samarbejde om sundhed. I aftalen er der fokuseret på, at sundhedstilbud arrangeres så borgerne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen med en høj kvalitet. Samtidig ønsker kommunalbestyrelsen, at Kalundborg Kommune skal være foregangskommune på sundhedsområdet, både når det gælder kommunens borgere generelt, og når det gælder virksomheden Kalundborg Kommune, der med ca medarbejdere er kommunens største arbejdsplads. Hermed går startskuddet til en debat med kommunens borgere, interesseorganisationer, sundhedsaktører m. fl. om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan og bør tilrettelægges og prioriteres. En landsdækkende undersøgelse 1 redegør for en række risikofaktorer, der påvirker borgernes middellevetid. Data bygger på landstal og skal forstås således, at hvis f.eks. alle rygere holdt op med at ryge, ville danskernes middellevetid stige med 3 år for kvinder og 3½ år for mænd. Kommunalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på den nye sundhedsopgave konkret ved at sundhed er et tværgående tema i den nye kommuneplan. 1 Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed i KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
3 Tab i middellevetid for Kvinder Mænd Tab i middellevetid for Rygning Kort uddannelse Rygning Alkohol Kort uddannelse Kvinder Mænd Fysisk inaktivitet Alkohol Forhøjet Fysisk inaktivitet blodtryk Psykisk arbejdsbelastning Forhøjet blodtryk Psykisk Arbejdsbetingede arbejdsbelastning lidelser Arbejdsbetingede Overvægt, lidelser samlet Overvægt, Passiv rygning samlet Passiv Stofmisbrug rygning For lidt Stofmisbrug frugt/grønt Hjemme- For og lidt fritidsulykker frugt/grønt Hjemme- For meget og fritidsulykker mættet fedt Træffer For meget sjældent mættet familie fedt Træffer sjældent Trafikulykker familie Ingen hjælp Trafikulykker fra andre Ingen hjælp Usikker fra andre sex Arbejdsulykker Usikker sex Arbejdsulykker Tabte år 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Tabte år 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Tabellen redegør for tabet i danskernes middellevetid relateret til disse risikofaktorer. Sund kost at fremme initiativer, der bidrager til, at der serveres sund kost baseret på økologiske råvarer i institutioner og kantiner. at der er en politik for børn og unges adgang til usund mad, slik og sukkerholdige drikkevarer i alle skoler og daginstitutioner samt ved haller og sportsanlæg, som kommunen har overenskomst eller aftale med. at arbejde for at gennemføre tilbud om et sundt måltid mad, gerne baseret på økologiske råvarer i kommunens daginstitutioner og skoler. at støtte familier med overvægtige børn eller børn, der har risiko for at blive overvægtige, gennem kontakt, rådgivning og opfølgning. at alle borgere har adgang til information og vejledning vedrørende kost. Kost En sund kost forebygger både udvikling af overvægt og udvikling af en række livsstilssygdomme, som kan forringe og forkorte livet. Gennem tiden er der udarbejdet en række officielle kostråd. Udfordringen er derfor ikke at fremskaffe viden om, hvad sund kost er, men derimod hvordan kommunen kan medvirke til at sikre den enkeltes adgang til information og viden og til at understøtte initiativer, der udbreder de gode kostvaner. Sådanne initiativer kunne være udvikling af skolemadsordninger, sunde kantiner og frugtordninger i institutioner og på arbejdspladser. Rygning Rygningens betydning for folkesundheden er et af de sundhedsforhold, som er bedst belyst. Undersøgelser dokumenterer, at rygning er en af de mest belastende risikofaktorer for folkesundheden i Danmark. Rygning medfører både, at sundheden forringes, og at levetiden nedsættes. Det gælder for rygeren selv, men også for dem, der udsættes for passiv rygning. Rygning er samtidig også den risikofaktor, der påvirker vores middellevetid mest. 44 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
4 Fakta Vidste du at? I en gennemsnitskommune på størrelse med Kalundborg dør ca. 135 mennesker hvert år på grund af rygning. Herudover dør ca. 20 mennesker hvert år på grund af passiv rygning. Personer, der dør på grund af rygning mister i gennemsnit 15 års levetid. For personer, der dør på grund af passiv rygning, er tabet i gennemsnit års levetid. Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark side 85 og 265 At rygning er skadeligt for helbredet, anerkender alle, men alligevel er der en stor del af befolkningen, der ryger, ligesom nye rygere stadig kommer til. Samtidig har det vist sig, at det er svært ikke at begynde igen, hvis man er holdt op med at ryge. Så ud over hjælp til rygestop er det vigtigt med en indsats for at vedligeholde rygestop. Et betydningsfuldt element i en sådan indsats er røgfrie omgivelser. Virksomheder og institutioner skal tilbydes rådgivning om en nutidig rygepolitik. Der skal opbygges en indsats, der forebygger rygestart og støtter røgfri miljøer, hvor de unge færdes. Kalundborg Kommune har sammen med Odsherred og Holbæk Kommuner besluttet, at projektet skal sætte fokus på virksomheder og ungdomsuddannelser. Projektet løber i perioden 1. januar juni Fakta Landspolitisk aftale om rygning Den 21. november 2006 blev der indgået en bred politisk aftale om, at der som hovedregel ikke må ryges på danske arbejdspladser. Aftalen indeholder også bestemmelser om rygning på arbejdspladser, der tillige udgør en bolig for borgere, idet der her ikke må ryges, mens ansatte er tilstede. Endvidere indeholder aftalen en regulering af rygning i kommunale dagplejehjem, udendørsarealer, hvor børn opholder sig, på skoler og i daginstitutioner, i offentlige rum i øvrigt og på serveringssteder. Rygningens store konsekvenser for folkesundheden har medført, at Kalundborg Kommune har besluttet at være med til at søsætte et tværkommunalt rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekt. Projektet har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen og er tænkt som en rollemodel for fremtidige kommunale projekter i Danmark. Projektet har flere formål: Kommunale rygestoptilbud skal udbredes og markedsføres. 45 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
5 Rygning Alkohol at kommunens rygepolitik understøtter, at der ikke ryges på kommunale arbejdspladser og i kommunale bygninger. at kommunens medarbejdere beskyttes mod passiv rygning. at alle borgere, virksomheder og institutioner har adgang til tilbud om rygestop og vedligeholdelse af rygestop. - at forebygge rygestart overfor alle børn og unge. at alle kommunalt ansatte er omfattet af en alkoholpolitik på arbejdspladsen. at der i tilknytning til alle foreninger, organisationer og institutioner, som kommunen har overenskomst med, er udarbejdet en politik, der regulerer rammerne for udskænkning og salg af alkohol. at gøre alkoholramte familier med børn til et særligt fokusområde. at alle borgere har adgang til information og vejledning vedrørende alkohol. Alkohol Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, der kan skabe afhængighed, og et højt forbrug kan medføre både psykiske, sociale og fysiske skader. Samtidig påvirker et misbrug ikke kun den enkeltes liv - også familien vil være udsat. En forebyggelse på dette område er derfor central. Imidlertid er det en stor udfordring i forhold til den kommunale indsats, at der ikke findes nogen entydige metoder til forebyggelse af alkoholproblemer. Der foreligger dog nogle umiddelbare muligheder, så som at indføre alkoholpolitikker i det kommunale rum f.eks. på arbejdspladser eller idrætshaller, der forbyder eller regulerer forbrug og salg af alkohol, ligesom oplysning om alkohol kan integreres i undervisningen i kommunens skoler. Motion Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet er sundt, og modsat at mangel på fysisk aktivitet kan øge risikoen for sygdom. Samtidig lever fysisk aktive personer gennemsnitligt længere og har mindre behov for hjælp. Det grundlæggende behov for fysisk aktivitet kan for de flestes vedkommende tilgodeses gennem almindelige aktiviteter som en rask daglig gå- eller cykeltur. At det er den enkeltes valg, om vedkommende ønsker at motionere, er indiskutabelt, men kommunen har mulighed for at yde en aktiv indsats for at understøtte lysten til og mulighederne for at være fysisk aktiv. En sådan indsats vil endvidere kunne have en positiv effekt overfor borgere med kroniske lidelser som diabetes, lunge- og hjertesygdomme m.fl., da motion er et vigtigt element i håndteringen af en række kroniske sygdomme. 46 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
6 Fakta Vidste du at? Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der i en gennemsnitskommune på Kalundborgs størrelse være voksne, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet 30 minutter om dagen. Derudover skønnes, at mellem halvdelen og to tredjedele af de 15-årige ikke lever op til anbefalingerne for børn og unge om at være fysisk aktive mindst 60 minutter. Kilde: Sundhedsstyrelsens udgivelse Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen side 19 Motion at udbrede kendskabet til betydningen af og mulighederne for at udøve motion, herunder kendskabet til foreninger for motion, idræt og friluftsliv. at kommunen i sin fysiske planlægning indtænker borgernes muligheder for fysisk udfoldelse f.eks. gennem etablering af rekreative stier og områder i forbindelse med nye boligudstykninger. at inddrage de frivillige organisationer i arbejdet med at skabe bedre rammer for fysisk aktivitet. at styrke mulighederne for fysisk aktivitet for borgere med særlige behov f.eks. kronikere og ældre. at understøtte et mangfoldigt foreningsliv for motion og idræt i hele kommunen. De otte folkesygdomme En række borgere lider af kroniske sygdomme, og de vil have gavn af en patientrettet forebyggelse. Her får kommunen en særlig opgave med at organisere en specifik indsats. At en borger lider af en sygdom, betyder ikke, at vedkommende ikke har mulighed for at være sund. De fleste kronisk syge vil med fordel også kunne profitere af generelle sundhedstiltag m.h.t. kost, rygning, alkohol og motion. Den kommunale indsats vil primært være koncentreret om de otte store folkesygdomme: Aldersdiabetes, de kræftformer, der kan forebygges, hjerte- og karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger. Folkesygdomme at borgere med kroniske sygdomme sikres tilbud, der giver dem mulighed for at mestre deres sygdom. at der opsættes mål og udarbejdes handleplaner, der reducerer indlæggelses frekvensen blandt borgere med kroniske sygdomme og dermed bidrager til, at unødige indlæggelser undgås. at sundheds- og forebyggelsestiltag er placeret så tæt på borgeren som muligt. at de generelle sundhedsfremmende tiltag i videst muligt omfang også tilgodeser borgere med kroniske sygdomme. 47 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
7 Sundhed som gennemgående tema Sundhed er kompliceret og afhænger af mange forhold, men tager vi KRAM til os, så vil vi få et sundere og længere liv. Men der er også en række andre faktorer, der påvirker vores sundhed. En persons sundhed er påvirket af livsstilen, som kan være relateret til levevilkår, eksempelvis uddannelse og arbejdsmiljø, der igen vil være påvirket af den måde, samfundet er organiseret på. Det er forhold, som kan medføre social ulighed i sundheden og det er forhold, som kræver en langt bredere indsats. Derfor er det besluttet, at sundhed skal være et gennemgående tema for hele den kommunale virksomhed. Sundhed som gennemgående tema Oplæg til debat Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan være relevant at tage op i debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op. Hvad er vigtigt, for at vi kan få et langt, godt og sundt liv? Hvad påvirker vores sundhed såvel positivt som negativt? Hvilke muligheder giver det, at ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse nu forankres lokalt? Hvordan indtænker vi bedst kommunens mange naturmæssige værdier i den sundhedsfremmende indsats? Hvad kan kommunen gøre for at fremme sundheden og hvad kan vi gøre som borgere? Hvor går grænsen for kommunes indsats i forhold til den enkeltes muligheder og ret til selv at tage hånd om sin egen og sin families sundhed? at alle tiltag og planer, der forelægges til politisk beslutning, vurderes i forhold til deres konsekvenser for sundhed. at alle kommunale institutioner og virksomheder gennem partnerskabsaftaler i 2007 forpligtes til at arbejde med sundhed som et indsatsområde og dermed bidrage til at udmønte de sundhedspolitiske mål. at der tilvejebringes lokale sundhedsdata og en lokal sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. 48 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
8 49 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSocial ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereRegnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230
Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDen nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Læs mereSundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi
Sundhed på arbejdspladsen Fra fryns til strategi Sundhed på arbejdspladsen Historien Begreberne Handleplan Sundhed på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen har fået en markant plads på det danske
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune
NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over
Læs mereSkanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013
Skanderborg Kommune Et sundt fællesskab VISION I Skanderborg Kommune er borgerne sunde og raske. Alle borgere er livsduelige, og der er lige muligheder for at leve et langt liv i trivsel. Der er rammer
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereHar du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune
Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune Hvordan arbejder vi hen imod Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune? Denne guide er
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereSundhedspolitikken i MSO
Sundhedspolitikken i MSO indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Annemarie Zacho Broe, sundhedschef i Sundhed og Omsorg og Otto Ohrt, leder af Sundhedsstrategisk Stab i Sundhed og Omsorg 1 Sundhedspolitikken
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mere08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereHjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018
Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes nye sundhedspolitik for perioden 2015 2018. S undhedspolitikken
Læs mereFritidspolitik Langeland Kommune
Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereHøring om lov om røgfri miljøer
Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vision. Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune.
Sundhedspolitik Indholdsfortegnelse Vision... 2 Forord... 3 Overordnede mål og principper... 4 Politiske strategier... 5 Politik er handling... 6 Kost... 6 Rygning... 7 Alkohol/stofmisbrug... 8 Fysisk
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereTrivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm
i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereHvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?
Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,
Læs mereSygefraværsspolitik. C:\polweb\bilag2-1.doc 1/ 5
Sygefraværsspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær. Kalundborg
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs merePartnerskabsaftaler en metode til implementering af Hjørring Kommunes sundhedspolitik. Mette Jakobsen, udviklingskonsulent, april 2010
Partnerskabsaftaler en metode til implementering af Hjørring Kommunes sundhedspolitik Mette Jakobsen, udviklingskonsulent, april 2010 Visionen i Hjørring Kommunes sundhedspolitik Sundhedspolitikken er
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereBilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mere18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSundheds- og forebyggelsespolitik
2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereNyhedsbrev september 2008
Nyhedsbrev september 2008 Tørre tal om alkoholbehandling i Danmark Mange danskere går meget længe med alkoholproblemer, før de søger behandling og kun en meget lille del af de mennesker, der har brug for
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Høringsudkast: Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord...1 Fra vision til virkelighed... 4 Sunde rammer... 6 Lighed i sundhed... 8 Mental sundhed... 9 Sundhed i fællesskab...10
Læs mereHelle Rasmussen, Sundhedschef Peter Nissen, HR chef
Samarbejde mellem HR og sundhedsfremme og forebyggelse om implementeringen af forebyggelsespakkerne Helle Rasmussen, Sundhedschef Peter Nissen, HR chef Implementering af Forebyggelsespakkerne i Udarbejdelse
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mere29.09.2010 Erik Schrøder
29.09.2010 Erik Schrøder Disposition Præsentation Baggrunden for reformerne Fraværsregler Ledelsens udfordringer Medarbejdernes udfordringer Forslag til konkrete handlinger Perspektiver for fremtidens
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012 2015 Januar 2012 2 Forord Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereSundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015
Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mere