A/S NYT. Vi bliver i Danmark Side 4. Nr. 2 - Oktober A/S NYT nr. 2,

Transkript

1 Nr. 2 - Oktober 2011 A/S NYT Vi bliver i Danmark Side 4 A/S NYT nr. 2,

2 Indhold Leder...side 3 Vi kan arbejde selvstændigt Novo Nordisk...side 4-6 Kom til Topmøde...side 7 EU kræver kvinder...side 8-10 Kvoter er en succes i Norge...side Vi laver alliancer Cheminova...side Fra advokatbistand til årsregnskab Ny håndbog for medarbejdervalgte...side Ændringer Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data, så giv os besked. Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi også gerne vide det, evt. med oplysning om, hvem der har afløst dig. Mail til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og virksomhed) 2 A/S NYT nr. 2, 2011

3 I gang med vækst I den nu overståede valgkamp blev vækst et centralt tema. Hvad skal der til? Der kom flere bud og nogle var helt forudsigelige: skattelettelser, offentlige investeringer, bedre rammevilkår og meget andet. Det er godt, at der er fokus på emnet. Vi skal have gang i væksten, vi skal også arbejde med produktiviteten i virksomhederne, og der er nok at tage fat på i forhold til at øge uddannelsesindsatsen i virksomhederne. Øget forskning og mere innovation er også påkrævet. Noget skal gøres og stimuleres nationalt og andet skal der arbejdes med i den enkelte virksomhed, og mange virksomheder er klar. Vi må sætte vores lid til, at en ny regering får taget fat på de væsentligste problemer og medvirker til løsninger, der kan omsættes til realiteter i virksomhederne, og her tænkes specielt på de virksomheder, der skal bære vores eksport og indtjening til samfundet. Som vi tidligere har skrevet om, er den danske selskabslovgivning nu ændret, så vi nu har en mindre bureaukratisk lov, der formodentlig kan holde i rum tid fremover. Også reglerne for valg af medarbejderrepræsentanter i virksomhedernes øverste ledelse er på plads. I relation til det har vi nu i kartellerne en ny udgave af håndbogen klar. Den er sendt til alle, vi har registreret se nærmere herom inde i A/S Nyt. Med den nye håndbog har vi et godt værktøj og på hjemmesiden vil vi yderligere lægge relevant materiale ind, så man som medarbejdervalgt er så godt rustet som muligt. Derudover er alle naturligvis fortsat velkommen til at bruge karteller og forbund, når der er spørgsmål der skal besvares eller hjælp er nødvendig. Der vil hele tiden være ændringer og nye initiativer på vej. Det ser ud til, at vi kan forvente en revision af reglerne for Det europæiske Selskab og medarbejdernes muligheder for valg til ledelsen. Når det sker, vil vi naturligvis sørge for en gennemgang af de nye regler. En ny europæisk selskabstype (SPE) drøftes også, og her gælder naturligvis også, at vi følger udviklingen og vil sikre viden herom, hvis nye regler indføres. Spørgsmålet om kønskvotering i virksomhedernes ledelse popper ofte op. I EU arbejdes der med et initiativ, som endnu ikke er helt konkret, og en ny regering vil måske også tage et initiativ. Det er endnu uvist, men fører det til konkrete ændringer, vil vi naturligvis sikre viden herom. Vi ser nu frem til A/S Topmødet og ser frem til at møde mange deltagere, der bl.a. diskuterer, hvordan vi får gang i væksten igen. A/S NYT nr. 2,

4 Vi kan arbejde selvstændigt En veluddannet arbejdskraft, der selv kan tage initiativ, er en af forklaringerne på, at Novo Nordisk investerer i Danmark Af Ingrid Pedersen Foto Novo Nordisk og Berit Hvassum Traditionen for at kunne tage et initiativ og for at kunne arbejde selvstændigt er en af forklaringerne på, at Novo Nordisk fastholder produktion i Danmark. Stig Strøbæk, tillidsrepræsentant for de faglærte grupper og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem af Novo Nordisk A/S siger, at ganske vist vokser Novo Nordisk hurtigere i udlandet end i Danmark, men ved at sørge for, at han og kollegerne er en attraktiv arbejdsstyrke, sker der også en udvikling i Danmark, og en del af kvalifikationerne er, at danskerne helt fra folkeskolen er opdraget til at tænke selv og arbejde sammen i grupper eller arbejde projektorienteret. - Alle kan jo lære en kongerække udenad. Men selv om vi kun er håndværkere eller ufaglærte, kan vi tænke selv og planlægge vores arbejde, erklærer han. 4 A/S NYT nr. 2, 2011

5 De ansatte er også fleksible og villige til at flytte mellem forskellige arbejdsopgaver. - Vi har en tryghed i ansættelsen, som gør, at vi indgår konstruktivt i for eksempel lean-projekter. Det kan godt være, at man er med til at effektivisere og overflødiggøre sit eget job til gengæld ved man, at der vil være et andet, siger han. Kun ganske få procent af Novo Nordisks produktion sælges i Danmark, og der er ikke udsigt til, at salget stiger nævneværdigt i Danmark og Europa, for her har Novo allerede en meget stor markedsandel, og her får alle diabetespatienter tilbud om behandling. Prisen stiger i Kina Når der skal udvides, er alle lande i konkurrence om at få den nye fabrik. Stig Strøbæk: - Vi er fleksible og veluddannede. Det er vores bedste argument. - Og det er da ofte lykkedes at få udvidelser i Danmark, siger Stig Strøbæk og fortæller, at han og de øvrige medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer finder alle deres bedste argumenter frem og blandt de bedste er den veluddannede og fleksible arbejdskraft. - Vi har også i Danmark en større base af eksperter både inden for håndværkere, akademikere og ingeniører, der kender til den type produktion, vi har i Novo Nordisk, siger han. - Som medarbejdervalgt skal man konstant stille spørgsmål og komme med gode argumenter, siger han, men han indrømmer også, at det er en balancegang, for der er jo også stor fortrolighed om den slags diskussioner i bestyrelsen. Et af de andre gode argumenter er, at ganske vist er omkostningerne lavere i Kina, men de stiger meget hurtigere end de gør i Danmark og når man investerer flere milliarder i en fabrik, er der tale om en investering, der rækker mange år frem i tiden. Nye produkter Det er især nye produkter, der produceres og testes i Danmark, mens mere rutinepræget produktion er flyttet til Kina og Sydamerika. - Vi kæmper hele tiden for at fastholde de nye produktioner her i Danmark, for der findes jo også dygtige medarbejdere i Beijing, siger Stig Strøbæk. Han mener også, at det har en betydning, at Novo Nordisk har en etisk profil, som er vigtig. Man producerer medicin til at afhjælpe en dødelig sygdom og vil ikke forbindes med social dumping eller andre uetiske handlinger. A/S NYT nr. 2,

6 - Under valgkampen var bevarelsen af arbejdspladser jo også et stort emne, men for Novo Nordisk er der ingen tvivl om, at en veluddannet, fleksibel arbejdsstyrke er vigtigere end eksempelvis størrelsen af selskabsskatten, siger han. Stig Strøbæk fortæller mere om sin indsats for at beholde arbejdspladser i Danmark på A/S Topmødet i Odense Congress Center den 1. november. Ejgil Hvid Jørgensen: - Kvaliteten er altafgørende, for store værdier kan gå tabt, hvis emballagen har fejl. Det er en af forklaringerne på, at vi stadig producerer her i Rønne. Store værdier kan gå tabt Beck Pack System A/S i Rønne på Bornholm har i løbet af året udvidet antallet af medarbejdere i produktionen fra 23 til 29. Fabrikken har gennem mere end 50 år produceret en unik kasse til transport og opbevaring af frossen fisk. Kassen, der sælges under navnet The Beck Liner, består af tyndt pap, der er voksbehandlet på både inder- og ydersiden. Den bruges til nedfrysning af fisk i blokke på cirka otte kilo på store trawlere, og fabrikken sidder på over 50 procent af verdensmarkedet for den type emballage. Ejgil Hvid Jørgensen, tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt i bestyrelsen, er selvsagt glad for, at produktionen har givet arbejde til flere kolleger. Forklaringen er, at kvaliteten af kasserne bare skal være i orden. - Selve kassen koster ikke ret meget, men indholdet er dyrt. Der går store værdier tabt, hvis en kasse har en fejl, så fisk må kasseres, siger han og tilføjer, at der er meget fokus på kvaliteten af kasserne. Beck har en afdeling i USA, men der er ingen overhængende risiko for, at produktionen flyttes til eksempelvis Kina. Opfindelsen er nemlig mere end 50 år gammel og kan ikke patenteres. Derfor er der risiko for, at den vil blive kopieret. Vindmøller og fiskeolie Også en række andre virksomheder udvider produktionen i Danmark. Den sydfynske virksomhed SSP Technology, der producerer dele til vindmøllevinger, har for nylig udvidet med omkring 50 ansatte, NKT har lige fået en ordre på 10 milliarder kroner til Brasilien og siger, at ganske vist finder investeringerne sted der, hvor væksten er, men at der også sker investeringer i Danmark. NKT har stadig 1500 danske arbejdspladser og i alt 9000 på verdensplan. Også LEGO har flyttet en del af produktionen tilbage til Danmark, og den norske Pronova Biopharma etablerede for tre år siden en fabrik med omkring 100 ansatte i Kalundborg. Her produceres fiskeolieprodukter. 6 A/S NYT nr. 2, 2011

7 A/S Topmøde 2011 Tilmeld dig nu! CO-industris A/S Topmøde afholdes i år tirsdag d. 1. november 2011 i Odense Congress Center. Hovedtemaet for årets topmøde er investeringer i danske arbejdspladser. Hvordan skaber danske virksomheder et alternativ til outsourcing og tab af arbejdspladser? Hvad betyder krisen i Grækenland og i andre EU-lande for vores mulighed for at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse? Topmødet indledes med en præsentation af det vækstudspil, som COindustri har lavet sammen med DI. Vækstudspillet blev afleveret til politikere og pressen på en fælles konference i september. Konsulent i Dansk Metals formandssekretariat Thomas Gyldal Petersen fortæller om forslagene samt om, hvordan de blev modtaget af politikerne. Stig Strøbæk, der er medarbejderrepræsentant i Novo Holding A/S, fortæller herefter om, hvordan Novos bestyrelse arbejder for, at Novo investerer i arbejdspladser i Danmark. Jørn Sand og Gunnar Andersen, der er medarbejdervalgte på Cheminova, præsenterer herefter eksempler på det gode samarbejde mellem medarbejderrepræsentanter og generalforsamlingsvalgte i bestyrelsen. Om eftermiddagen afholdes tre workshops med hver deres tema: Juridisk spørgehjørne bl.a. om ændringerne i den nye selskabslovgivning; hvordan får man mere personlig gennemslagskraft i bestyrelsen og endelig erfaringer med indførelse af whistleblower-ordninger i virksomheder. Topmødet afrundes med et indlæg fra Christen Sørensen, der er tidligere overvismand og bestyrelsesformand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Christen sætter fokus på udfordringerne for investeringer i danske og europæiske arbejdspladser set i lyset af den økonomiske krise, vi endnu ikke er kommet ud af. Deltagelse i topmødet er gratis. Du tilmelder dig ved at indsende den tilmeldingsblanket, du allerede har modtaget sammen med en invitation til topmødet. Har du ikke modtaget en invitation og er medarbejdervalgt eller suppleant, bedes du kontakte su@co-industri.dk. A/S NYT nr. 2,

8 EU kræver kvinder Flere kvinder betyder bedre bestyrelser, siger medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen Af Ingrid Pedersen Foto Europa-Parlamentet Frivillighedens vej er for lang. I juli måned vedtog Europa-Parlamentet, at mindst 30 procent af et aktieselskabs bestyrelsesmedlemmer senest i 2015 skal være kvinder, og i 2020 skal kvinderne udgøre 40 procent. Men det går langsomt ad frivillighedens vej, Kvoter Norge var det første land til i 2003 at true med at tvangsopløse aktieselskaber, der ikke har mindst 40 procent kvinder i deres bestyrelse. På det tidspunkt udgjorde kvinder under 7 procent. Allerede i januar fem år senere var målet nået. 40 pct. af bestyrelsespladserne var besat af kvinder. Efterfølgende har Spanien, Frankrig og Holland lavet kvoteordninger, og Belgien, Italien og Tyskland arbejder på at gøre det. I spanske virksomheders bestyrelser skal 40 procent være kvinder i 2015, og bestyrelserne i de 2000 største virksomheder i Frankrig er truet med, at de får frataget deres bestyrelseshonorar, hvis ikke 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder i A/S NYT nr. 2, 2011

9 Emnet blev en lille del af valgkampen, hvor rød blok var tilhænger af kvoter, mens blå blok var imod. Spørgsmålet indgik bl.a. i den quiz om valget, Danmarks Radio havde på sin hjemmeside for at hjælpe folk med at tage stilling til, hvilket parti de var mest enige med. Spørgsmål 7: Folketinget skal fastsætte kvoter, så der altid er mindst 40 procent kvinder i bestyrelser for børsnoterede virksomheder. Hvor enig eller uenig er du i ovenstående? Helt enig Delvist enig Uenig og derfor er parlamentet parat til at presse EU-Kommissionen til at fremsætte et forslag til et direktiv, der når det er vedtaget efterfølgende kræver national lovgivning. Med den udvikling, der er i dag, vil det vare 50 år, før 40 procent af medlemmerne i virksomhedsbestyrelser er kvinder. Det vil EU ikke vente på. - Der går en trend hen over Europa, siger medlem af Europa-Parlamentet, socialdemokraten Britta Thomsen, der er en varm fortaler for kvoter ikke bare for at fremme ligestillingen, men også fordi forskellige undersøgelser peger på, at mangfoldighed i bestyrelsens sammensætning styrker virksomhederne. Trenden drejer sig om mangfoldighed. - Det er dumt på forhånd at udelukke halvdelen af potentialet, fordi man ikke har kvinder i bestyrelsen, siger Britta Thomsen. Hvis virksomhederne var mere åbne over for kvinder, ville man få bedre uddannede bestyrelser og talentmassen ville blive udnyttet bedre. Mænd tager da ikke kurser Hun fremhæver, at det har været brugt som argument, at kvinder ikke er kvalificerede og at det er uvant for kvinder at sidde i bestyrelser. Men hun Kvinfo har i 2009 opgjort, hvor lang vej de forskellige lande har igen, før 40 procents kvoten er opfyldt: I EU: 9,7 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer USA: 15 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer (Fortune 500) Kina og Indien: 5 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer Japan: 1,4 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer De nordiske lande ligger i front: Norge 44,2 pct., Sverige 26,9 pct., Finland 25,7 pct. og Danmark 18,1 pct. Lande i Europa med den laveste andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer: Portugal 0,8 %, Italien 2,1 %, Grækenland 6 %, Spanien og Schweiz med 6,6 procent. Kilde: Kvinfo.dk A/S NYT nr. 2,

10 Britta Thomsen: - Jeg har da aldrig hørt om mænd, der går på kursus for at kvalificere sig til bestyrelsesposter, før de får dem. I naturen taler vi om biodiversitet og det samme gælder her. mener ikke, det er specielt anderledes at være medlem af en virksomhedsbestyrelse end af at være i en boligforenings eller en børnehaves bestyrelse, og at bestyrelsesarbejde er noget, der kan læres af både mænd og kvinder. - Jeg har da aldrig hørt om mænd, der går på kursus for at kvalificere sig til bestyrelsesposter, før de får dem, siger hun. Britta Thomsen er ikke i tvivl om, at der findes kvalificerede kvinder til bestyrelsesarbejdet men de bliver overset, når posterne skal besættes. - Og det er alvorligt, for vi får bedre bestyrelser, hvis alle talenter kommer i spil. Hun understreger, at kvinder oftere handler lidt mere velovervejet end mænd gør, og at de ofte er mere økonomisk ansvarlige. - Det er blevet fremhævet, at den europæiske krise ikke ville være opstået, hvis der havde været flere kvinder i bankernes bestyrelser. Og jeg tror, det er rigtigt, siger hun. EU-justitskommissær Viviane Redding siger, at et direktiv om kvoter vil komme på tale i 2012, hvis ikke virksomhederne selv sørger for flere kvinder i deres bestyrelser. Flere kvinder blandt medarbejdervalgte Andelen af kvinder i danske selskabers bestyrelser er steget lidt siden Kvinfos opgørelse. Ifølge den nye Håndbog for medarbejderrepræsentanter var kvindernes andel i januar 2011 på 19,21 procent. Blandt de medarbejdervalgte var den lidt højere nemlig 21,39 procent. I de store børsnoterede selskaber sidder kvinderne på næsten hver tredje af de medarbejdervalgtes pladser. 30,04 procent af de medarbejdervalgte i disse selskaber er kvinder og i statslige aktieselskaber når de næsten op på 40 procent, idet deres andel er på 39,13 procent. Men der er tale om en ganske lille gruppe, da der kun er 23 medarbejdervalgte i alt. 10 A/S NYT nr. 2, 2011

11 Kvoter er en succes i Norge I Norge er dygtige, kvindelige bestyrelsesmedlemmer efterspurgte, for mangfoldighed i bestyrelsen er godt for bundlinjen Af Ingrid Pedersen I Norge vakte det ramaskrig, da industriminister Ansgar Gabrielsen i 2002 forlangte, at de almene aktieselskaber inden 2008 skulle have mindst 40 procent kvinder i deres bestyrelser ellers ville de blive tvangslukket. I dag er målet nået. Norges og virksomhedernes økonomi er stærk, og resten af verden er i gang med at kopiere Norges indsats. Når den internationale presse skriver om den norske succes, nævner de først og fremmest den danske økonom og feminist Benja Stig Fagerland. Da den norske arbejdsgiverorganisation NHO, der svarer til det danske DI, forstod, at regeringens trussel om tvangslukning var alvorligt ment, blev hun hentet til NHO for at lave et projekt, der skulle mobilisere og uddanne kvinder til at fungere i virksomhedsbestyrelser. Hun tog initiativ til projektet Female Future, der medførte, at antallet af kvinder i de norske virksomheders bestyrelser steg fra 6,3 procent til 20,8 procent på tre år. Siden er tallet steget endnu mere. Ud med uduelige mænd Benja Stig Fagerland glæder sig over, at fagbevægelsen i Danmark arbejder med det problem, at der er for få kvinder i virksomhedsbestyrelserne også blandt de medarbejdervalgte, og hun undrer sig over, at nogle tror, de får mindre kvalificerede bestyrelsesmedlemmer, fordi et bestemt antal skal være kvinder. - Kvinder er den største oversete ressource, de er bedre uddannede end mænd og de udgør et stort flertal på de videregående uddannelser, minder hun om. Hun er ikke specielt tilhænger af kvoter, for hun så hellere, at arbejdsgiverne og de, der rekrutterer talent til bestyrelserne, helt automatisk overvejer både mandlige og kvindelige kandidater. Men hun har siden indset, at kvoter er det mest effektive værktøj for at sikre, at man kommer fra mål til resultater, for der er en tilbøjelighed til, at de mænd, der sidder i bestyrelserne i forvejen, forsøger at rekruttere nogle, der ligner dem selv. - Det giver tryghed. Men vi er på vej til, at bestyrelser går væk fra at være relationsfokuserede til at være kvalifikationsorienterede, siger hun. Det betyder, at velkvalificerede kvinder får en chance, selv om de ikke tilhører det traditionelle old-boys-network. Hun mener, at mange virksomheder skal være glade for kvoteordningen, fordi det giver dem en mulighed for at skaffe sig af med de mest uduelige mænd i bestyrelserne og i stedet få nogle veluddannede og topkvalificerede kvinder ind. A/S NYT nr. 2,

12 Benja Fagerland: Bestyrelsesarbejde minder mere om fodbold end om synkronsvømning. Det nytter som regel ikke, hvis der kun er en enkelt kvinde i bestyrelsen. Der skal helst være mindst 30 procent for at de kan gøre en forskel. Strategi og innovation Kvinder bringer andre kompetencer ind i bestyrelsesarbejdet. De er ofte bedre til at udvikle strategier og innovationsfremmende ændringer og ofte mere fokuseret på corporate governance, etik og CSR (virksomhedens sociale ansvar) alt sammen emner, som der er stor opmærksomhed om i disse år, og de dygtige kvindelige bestyrelsesmedlemmer er efterspurgte i Norge. - Man taler om, at kvoter er det nye sort, for de fleste lande har indset, at det handler om god business at få flere kvinder ind i bestyrelsen, siger Benja Fagerland. Hun opfordrer de kvinder, der gerne vil ind i virksomhedsbestyrelser til at gøre sig synlige og til at skaffe sig den rigtige viden. De skal tage ordet, deltage i debatten og være klar over, at det har konsekvenser at bringe sig selv i spil. Hun har selv oplevet at blive skældt ud og kaldt ukvemsord på grund af arbejdet med Female Future. Det må man ignorere. - Det er mænd nok bedre til. De er vant til at være en del af magten, de ved, det har omkostninger, og tager ikke kritik så alvorligt, siger hun og beklager, at det virker så skræmmende for mange kvinder at skulle kandidere til en bestyrelsespost. 12 A/S NYT nr. 2, 2011

13 - Man skal være villig til at løbe en risiko for at få succes, og det er mange kvinder ikke, siger hun. - Stiller man op til en bestyrelsespost i erhvervslivet, må man nok sige farvel til flinkeskolen. Kvinder er jo så flinke og ordentlige, og vi stiller kun op til noget, hvis vi kan opfylde mindst 80 procent af kravene. Mænd stiller op, hvis de føler, de opfylder 20 procent og går ud fra, at de kan lære resten, siger hun. Specialisering Benja Fagerland opfordrer kvinder til at se på, hvilke kompetencer der mangler i bestyrelsen, og byde ind, hvis de besidder dem. Alle skal ikke kunne alt i en bestyrelse. Medlemmerne skal komplementere hinanden. Hun sammenligner en bestyrelse med et fodboldhold, der først og fremmest skal kunne fungere som et team og være fokuseret på et fælles mål. - Jeg plejer at sige, at bestyrelsesarbejde minder om fodbold ikke om synkronsvømning, siger hun. Hun opfordrer kvinderne til at specialisere sig inden for et bestemt område, så de kan levere de kompetencer, der er efterspurgt i bestyrelserne. - Man skal netop ikke kunne det hele. Man skal sørge for at brande sig selv som en, der har en speciel viden og særlige kompetencer, som man kan bidrage med i bestyrelsesarbejdet. Og så skal man turde løbe en risiko også risikoen for at fejle, fremhæver hun. Læs mere om Benja Stig Fagerland og Female Future på Også flere medarbejdervalgte Medarbejderne i de danske virksomheder vælger flere kvinder til bestyrelsen end generalforsamlingerne gør. I de danske aktieselskabers bestyrelser var 21,39 procent af de medarbejdervalgte kvinder, men kun 19,21 procent af de generalforsamlingsvalgte. I de børsnoterede selskaber udgør kvindeandelen 30,4 procent blandt de medarbejdervalgte og kun 5,66 procent blandt de generalforsamlingsvalgte. Men der er behov for at forberede tillidsrepræsentanter på, at der skal være større mangfoldighed i bestyrelserne og at flere kvinder bør stille op til bestyrelsesposterne. FIU er i gang med et udviklingsprojekt, der skal motivere kvinder til at stille op, og projektet resulterer i en konference på LO-skolen i begyndelsen af december. En del af projektet er desuden at give både kvinder og mænd større gennemslagskraft i bestyrelsen, for det savner mange af dem både mænd og kvinder. Det fremgår af professor på CBS Caspar Roses undersøgelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra 2004, at 35 procent af mændene følte, at de i høj grad havde indflydelse på bestyrelsesarbejdet, men kun 15 procent af kvinderne følte det samme. A/S NYT nr. 2,

14 Vi laver alliancer Der er ikke noget naturligt modsætningsforhold i Cheminovas bestyrelse. Men når det er nødvendigt, finder de medarbejdervalgte sammen med andre bestyrelsesmedlemmer Af Ingrid Pedersen Foto Jens Bach Cheminova har som bekendt flere gange været ude i stormvejr, når aviser og tv-programmer har kritiseret den måde, virksomheden arbejder på i udlandet. - I den slags situationer står vi last og brast med hele bestyrelsen, siger Jørn Sand, elektriker og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Hans kollega Gunnar Andersen, 3F, der netop er udtrådt af bestyrelsen og nu er suppleant, understreger, at der ikke er noget naturligt modsætningsforhold mellem de generalforsamlings- og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De er enige om, at når det drejer sig om at bevare arbejdspladser, står bestyrelsen sammen. - Vi har nogenlunde de samme synspunkter, siger Jørn Sand og understreger, at efter pressens kritik i 2006/07 gik bestyrelsen aktivt ind i arbejdet med CSR. - Det var vi nødt til. Ellers ville virksomheden nok ikke have haft samme udseende i dag, mener han. Samtidig var der tilfældigvis en større udskiftning i ledelsen, både i direktionen og bestyrelsen. Den nye ledelse afsatte penge til forskning i nye produkter, der skulle erstatte dem, virksomheden blev kritiseret for at producere og sælge i bl.a. Indien og Brasilien. - Desuden blev der afsat penge til landsbyprojekter i de to lande. Bl.a. bliver ejere af små brasilianske bananfarme uddannet til selv at sprøjte planterne. Det er bedre for miljøet end sprøjtning fra flyvemaskine, som de tidligere har gjort, siger Gunnar Andersen. Til kolleger i Brasilien Cheminova har fabrikker i Indien og Danmark og handelsselskaber i en række andre lande, for sprøjtemidlerne bruges i både Asien og Sydamerika. Nu skal bestyrelsesmedlemmerne med egne øjne se, hvordan fabrikkens midler bliver brugt af bønder i Sydamerika. - Vi foreslog, at bestyrelsen skulle besøge datterselskaber for at møde vore kolleger og se, hvordan midlerne bliver brugt, siger Jørn Sand, og bestyrelsen tager af sted senere på året til Brasilien. Det er de medarbejdervalgte, der har foreslået at se mere til kolleger rundt omkring i verden, fordi de gerne vil se, hvordan midlerne bliver anvendt. 14 A/S NYT nr. 2, 2011

15 Jørn Sand og Gunnar Andersen er ikke altid enige med den øvrige bestyrelse for eksempel ikke, når det handler om overskudsdeling. A/S NYT nr. 2,

16 Bevar investeringer De var også med, da samarbejdsudvalget besøgte Folketingets Miljøudvalg for at fortælle, hvad Cheminova gjorde for at forbedre de forhold, som virksomheden blev kritiseret for i pressen. - Vi tog også personligt kontakt til LO og 3F for at fortælle, hvad Cheminova gør i udlandet, siger Gunnar Andersen. Overskudsdeling Men det sker også, at der er uenighed blandt bestyrelsesmedlemmerne. Siden 1970 erne har der været overskudsdeling på Cheminova, men ledelsen syntes fordelingsnøglen skulle ændres. Det betyder, at medarbejderne i fremtiden vil få langt mindre af overskuddet. De har tidligere fået op til kroner hver. - Bestyrelsen ville simpelt hen have flere parametre for overskudsdelingen, og det syntes vi var en dårlig idé, siger Jørn Sand. Tillidsrepræsentanterne lavede et alternativt forslag til fordeling, som de to medarbejdervalgte der også er tillidsrepræsentanter kalder både seriøst og realistisk. - Desværre blev det ikke vedtaget, så i fremtiden får aktionærerne en større del af overskuddet og medarbejderne en mindre del, siger han. Der har været andre situationer, hvor der ikke har været enighed i bestyrelsen. - Det kan være situationer, hvor vi har diskuteret reduktion af medarbejdere, goder eller personaleforhold, nævner Gunnar Andersen og fortæller, at de i en sag for et par år siden kunne danne alliance med nogle af de generalforsamlingsvalgte, der var indbyrdes uenige, for at få flertal i en sag, der handlede om at bevare arbejdspladser. Der har også været en situation, hvor de henvendte sig direkte til bestyrelsesformanden med et konkret problem. Det kom den daværende direktør for øre, og det var ikke så heldigt, er de enige om. Uddannelse og dresscode De er begge garvede bestyrelsesmedlemmer, der sørger for at deltage i kurser for at dygtiggøre sig, så de kan deltage i diskussionerne i bestyrelsen procent af diskussionerne handler om økonomi, så man skal kunne forstå nøgletallene, siger Jørn Sand. Han nævner også, at de netværk med andre bestyrelsesvalgte, der er opstået efterfølgende, er en god inspiration. - Vi har blandt andet lært, hvordan man får emner på dagsordenen og hvordan man planlægger kalendere, og ideen om at besøge vort datterselskab i Brasilien stammer også herfra, siger Jørn Sand ligesom inspirationen til, hvordan man arbejder med CSR, kommer fra kolleger i andre virksomheder. I øvrigt har den megen kritik i pressen medført, at de mest farlige midler, som WHO kalder klasse1-midler, er blevet forbudt i Indien og udfaset i alle ulandene. Midler som monocrotophos og methyl parathion er blevet erstattet af uskadelige midler. 16 A/S NYT nr. 2, 2011

17 Jørn Sand: - Da Indien forbød monocrotophos, var vi klar med en erstatning, og det betyder faktisk, at vi har fået større markedsandele. A/S NYT nr. 2,

18 Den nye selskabslov og den nye bekendtgørelse om medarbejdernes repræsentation betyder, at håndbogen er udvidet fra 274 til 333 emner. Ny håndbog Fra Advokatbistand til Årsregnskab Alt det du har brug for at vide som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er samlet i den nye Håndbog for medarbejderrepræsentanter Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen Hvad gør jeg som medarbejderrepræsentant, hvis der har været holdt et bestyrelsesmøde, som jeg ikke har været indkaldt til? Jeg har fundet ud af, at det er besluttet at udskyde indbetalingen af forfaldne A-skatter. Skal jeg gøre noget? Hvad gør jeg, hvis det på et bestyrelsesmøde bliver oplyst, at den eneste måde at redde firmaet på er, at medarbejderne tegner aktier? Det er nogle af de spørgsmål, de medarbejdervalgte i industrivirksomheder ringer til advokat og juridisk konsulent i CO-industri Jesper Kragh-Stetting for at få svar på. Sammen med advokat Martin Lavesen, der er partner på et advokatkontor, har han skrevet en ny version af håndbogen for medarbejdervalgte. Bogen er på 680 sider og 18 A/S NYT nr. 2, 2011

19 bliver udsendt gratis til alle de medarbejdervalgte, der er registreret på de fire kartellers (CO-industri, BATkartellet, HANDELSKARTEL- LET og GIMK) område. Her er svar på de allerfleste af de spørgsmål, man bakser med som medarbejderrepræsentant. Fra virkeligheden Håndbogen er en grundig revidering af den forrige håndbog, der udkom for fire år siden, og der er mange ændringer, fordi selskabsloven blev ændret i 2009 og fordi bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation er blevet ændret. Det er dog ikke nødvendigt at læse sig gennem samtlige 680 sider, for der er tale om en opslagsbog opbygget som et leksikon. - Vi har lavet et praktisk stykke værktøj, som forhåbentlig er nemt at bruge, siger Jesper Kragh-Stetting. At der er tale om mange forandringer afspejles blandt Jesper Kragh-Stetting: - Alle eksemplerne stammer fra spørgsmål, vi har fået fra de medarbejdervalgte i virksomhederne.. andet i, at antallet af opslagsord er udvidet fra 274 til 333, og bogens eksempler er hentet direkte fra virkeligheden. - Både fra det Juridiske Spørgehjørne på A/S Topmødet og fra de mellem fem og 25 ugentlige henvendelser fra medarbejdervalgte ved jeg, hvilke spørgsmål der oftest er brug for at få svar på, siger han. Det er tit spørgsmål om tavshedspligten, honorarer og habilitet og spørgsmål om, hvordan man får valgt medarbejdere ind i bestyrelsen, som man har ret til. Håndbogen kommer også med en forklaring på nye ledelsesformer, der blandt andet gør det muligt at have en direktion og et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse. Et tilsynsråd skal føre opsyn med direktionen, men ikke være med til at lægge strategi for virksomheden. Håndbog for medarbejderrepræsentanter af Martin Lavesen og Jesper Kragh- Stetting, 680 sider. Bogen koster 415 kr. dog kun 265 kr. for karteller og forbund. Udkommet på Erhvervsskolernes Forlag og sælges via A/S NYT nr. 2,

20 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@handelskartellet.org Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Fotograf: Novo Nordisk, Berit Hvassum, Europa-Parlamentet, Jens Bach og Harry Nielsen Layout/tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk/ Oktober 2011 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2011/029 ISSN: A/S NYT nr. 2, 2011