Webtilgængelighed for læsesvage døve. Projektbeskrivelse

Transkript

1 Projektbeskrivelse

2 1 Indhold 1 Indhold Formål Baggrund Problemets omfang Udbytte Kortsigtet Langsigtet Målsætning Proces Prototypeudvikling Tegnsprogsfagligt materiale Test Projektplan Leverancer Projekt organisation Omkostninger og finansiering Projektledelse Prototypeudvikling Udbygning af videodatabase Finansiering Risici

3 2 Formål At udvikle og teste en prototype på en løsning der kan gøre nettet mere tilgængeligt for personer med høretab og læsevanskeligheder. 3 Baggrund Det offentlige har indført en række digitale selvbetjeningsløsninger for borgerne i Danmark. I dag foregår bl.a. anmeldelse af flytning, ansøgning af plads i daginstitution, indskrivning i folkeskolen, tilbagebetaling af SU lån, ansøgning af sundhedskort og meget andet på nettet, og i årene fremover vil der komme endnu flere digitale selvbetjeningsløsninger til. Planen er, at 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og kommuner, regioner og stat skal foregå på nettet inden udgangen af Den udvikling stiller en gruppe af voksne med høretab i en svær situation. Mange voksne døve har store læsevanskeligheder, og deres læseevne kan sammenlignes med ordblindes. Det giver store problemer, bl.a. på hjemmesider, som de har svært ved at bruge uden andres hjælp. I dag findes der en kompenserende løsning for hørende ordblinde ( der læser webtekster højt, og på den måde gør dem tilgængelige. Den mulighed gavner selvsagt ikke læsesvage døve, og der findes faktisk ikke nogen løsninger, som letter webtilgængeligheden for denne gruppe. I samarbejde med Aalborg Universitet har Center for Døvblindhed og Høretab tidligere lavet et miniprojekt om webtilgængelighed for borgere med høretab og læsevanskeligheder. Projektet var baseret på eyetrackingundersøgelser, og viste at borgere med høretab, har langt lettere ved at forstå tekster på nettet, når de får meningsbærende ord/begreber oversat med tegn. Vi ønsker at bygge videre på projektet med et pilotprojekt, hvor vi udvikler en prototype på et system, der skal gøre nettet tilgængeligt for døve. Altså en slags adgang-for-alle til borgere med høretab, der kan gøre dem selvhjulpne på nettet. 3.1 Problemets omfang Der findes ikke nogen undersøgelser, som præcist opgør, hvor mange døve, der også har læsevanskeligheder eller hvor mange, der har behov for øget tilgængelighed på nettet. Men erfaringen fra praksis er, at en meget stor andel af Danmarks døve kunne profitere af det. Desuden peger de undersøgelser og optællinger, der er lavet om døves læsefærdigheder og IT-kundskaber, på, at mange døve oplever store vanskeligheder på begge områder. 1 Undersøgelsen af den digitale ødegård: Status for digitaliseringen i den kommunale borgerservice medio 2012, Aalborg Universitet. 3

4 Det gælder bl.a. en optælling fra skoletilbuddene for døve i Danmark 2, der er lavet i forbindelse med denne projektbeskrivelse. Optællingen viser, at det gennem de seneste 11 år blot er 40 procent af afgangseleverne, der har valgt at gå op til folkeskolens afgangseksamen i dansk. Resten har droppet eksamen. Tilbuddenes vurdering er, at læsevanskeligheder er en af væsentligste årsager til, at flertallet dropper eksamen. Det er også relevant at pege på en landsdækkende undersøgelse 3 om døves uddannelses- og arbejdsforhold fra 2006 har bl.a. undersøgt, hvordan døve danskere vurderer deres egne it-kundskaber. Undersøgelsen konkluderede at: 35 procent af døve i undersøgelsen vurderer, at de har dårlige eller meget dårlige IT-kundskaber. 39 procent vurderer, at der ikke er tilfredsstillende sammenhæng eller overhovedet ikke sammenhæng mellem deres IT-kundskaber og de udfordringer, de møder i hverdagen. I undersøgelsen er der ikke spurgt ind til, hvor og hvorfor så mange døve har svært ved at bruge computeren. Men erfaringen fra bl.a. undervisningen af voksne døve på Center for Døvblindhed og Høretab er, at det er svært for mange døve at bruge hjemmesider, fordi de læser dårligt. Summa summarum: Der findes ikke nogen undersøgelse, der dokumenterer problemets omfang, men erfaringen fra praksis samt en række indikatorer peger på, at en stor del af landets døve har behov for større tilgængelighed, hvis de skal forstå og bruge bl.a. digitale selvbetjeningsløsninger på nettet. 4 Udbytte 4.1 Kortsigtet Gennemførelsen af et mindre pilotprojekt vil sikre det fornødne grundlag for beslutningen om igangsættelsen af større projekt, med henblik på udviklingen af en fuldbyrdet løsning, som kan implementeres på offentlige såvel som private hjemmesider. 4.2 Langsigtet En fuldbyrdet løsning der uden større omkostninger kunne implementeres på eksisterende hjemmesider, ville medføre at: Borgere med høretab i højere grad ville kunne klare sig selv, uden hjælp fra f.eks. pårørende, service personale, tolke eller lign. Dette ville ikke alene have en positiv praktisk betydning, men må ligeledes forventes at have en værdi for den enkelte borger i form af øget selvværd/selvtillid og følelse af selvstændighed. Desuden vil 2 Tallene er baseret på en sammentælling fra Center for Høretab (tidl. Fredericiaskolen og Nyborgskolen), fra Center for Døvblindhed og Høretab (tidl. Aalborgskolen) og fra Langelinieskolen (tidl. Skolen på Kastelsvej). 3 Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, Epinion, 2006 ( ) 4

5 det tråd med FN s handicapkonvention 4, som Danmark ratificerede i Gøre det muligt for Staten, KL og Danske Regioner at gennemføre hensigterne i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi hvori der blandt andet står: De digitale tilbud til borgere og virksomheder skal være relevante, brugervenlige, skrevet i et letforståeligt sprog og let tilgængelige for fx personer med handicap. 4 Desuden er det for mange personer med handicap muligt at anvende de digitale løsninger uden at skulle have personlig assistance. 5 Mindske de offentlige udgifter i forbindelse med tolkning/personlig assistance til personer med høretab. Det har ikke været muligt at estimere, hvor meget der kan spares, men den normale timepris for en tolk er kroner. 6 5 Målsætning Målet for pilotprojektet er overordnet: 1. At udvikle en velfungerende prototype på en løsning der: a. Genkender og markerer meningsbærende ord. b. Gør det muligt for den hørehæmmede at få vist en tegnsprogsvideo af det markerede ord. c. Kan integreres på eksisterende hjemmesider. 2. At gennemføre en valid test af løsningen, som kan afgøre i hvor høj grad løsningen vil kunne gøre de læsesvage døve mere selvhjulpne på nettet. 6 Proces Pilotprojektet skal gennemføres på en eksisterende hjemmeside, som danskerne skal bruge til digitale selvbetjeningsløsninger. Vi har valgt som drives af Digitaliseringsstyrelsen i et samarbejde mellem Staten, KL og Danske Regioner. På hjemmesiden kan man anmelde flytning, søge om dagpenge, se sin egen patientjournal og gøre brug af en lang række andre selvbetjeningsløsninger. I pilotprojektet laver vi en spejling af ca. fem områder på og områdernes undersider, og tester på dem. På den måde har vi mulighed for at lave pilotprojektet i et fuldstændig realistisk miljø både hvad angår sidernes struktur, sprog og de udfordringer, som døve med læsevanskeligheder står over for på nettet. 4 Handicapkonventionen bygger bl.a. på generelle principper om lige muligheder for alle samt fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet (FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, artikel 3). 5 Den digitale vej til velfærd, Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Regering / KL / Danske Regioner, August 2011, 6 Baseret på CFD s aktuelle timepriser: 5

6 6.1 Prototypeudvikling På hjemmesiden, som ønsker at implementere løsningen, tilføjes et JavaScript til HTML koden. JavaScriptet implementeres med få linjers kode, hvor der bl.a. angives hvilket område på hjemmesiden som indeholder artiklen. JavaScriptet gennemgår artiklen for kendte ord, og markerer, evt. med en stiplet linje under, de ord som løsningen omfatter og gør dem aktive for klik, som viser den tilhørende video med tegnsprog. 6.2 Tegnsprogsfagligt materiale I forbindelse med projektet bør der nedsættes en arbejdsgruppe, som udvælger de konkrete ord/begreber, der skal oversættes med tegn. Herefter optages de små videosekvenser der viser tegnsprogsoversættelsen i CDHs eksisterende AV lokale. Der vil især være fokus på sammensatte ord samt specifikke faglige udtryk, da det er vores erfaring, at voksne med høretab har størst udfordringer indenfor disse områder. 6.3 Test Løsningen vil blive testet at en række brugere som er voksne med høretab og som har læsevanskeligheder. Denne gruppe sammensættes ud fra forskellige geografiske såvel som uddannelsesmæssige forskelle og for at gøre afprøvning mest valid, nedsættes en kontrolgruppe, som består af voksne med høretab uden nævneværdige læsevanskeligheder. 7 Projektplan Projektet vil blive gennemført i fem faser: Fase 1 Udvælgelse af testsider på og indsamling af ord, der skal laves tegnvideoer til. Fase 2 Optagelse og redigering af tegnvideoer Fase 3 Udvikling og implementering af prototype Fase 4 Test af prototypen blandt målgrupper og kontrolgruppe Fase 5 Opsamling, rapportskrivning og afrapportering. 6

7 Fra start til slut vil pilotprojektet tage ca. 12 måneder at gennemføre. 8 Leverancer 1. En prototype på en webbaseret løsning, der kan genkende og markere meningsbærende ord, og efterfølgende afspille en tilhørende tegnsprogsvideo når brugeren klikker på ordet. 2. Videomateriale der understøtter ovenstående. 3. Testresultater der angiver løsningens effekt. 9 Projekt organisation CDH Center for Døvblindhed og Høretab er projektejer og står for den daglige projektledelse, samt at levere det tegnsprogsfaglige indhold, f.eks. videomateriale, til løsningen. CDH har ligeledes ansvaret for koordinering og afvikling af prototypetesten. Efaktum Repræsenterer den teknisk faglige kompetence og står får udviklingen prototypen som kort er beskrevet i punkt Omkostninger og finansiering 10.1 Projektledelse Projektledelsen varetages af CDH, og det er nødvendigt at frikøbe en medarbejder til at varetage denne opgave som vurderes til i alt 300 timer Prototypeudvikling Erik Aaskoven, ejer af Efaktum, vurderer at det vil tage ca. 200 timer at udvikle prototypen Udbygning af videodatabase CHDs eksisterende videodatabase skal udbygges så den indeholder de ord der er nødvendige for at teste prototypen på en udvalgt side. CDH har allerede eget studie med alt det nødvendige udstyr til at optage tegnsprogssekvenserne, og der vil derfor ikke være udgifter til indkøb af foto/av udstyr. Opgaven vurderes at tage 50 timer i alt (30 timer til tegnsprogstolke og 20 timer for en tv-fotograf) Samlet budgetoverslag Projektledelse, 300 timer a 270 kroner: Prototypeudvikling, 200 timer a 850 kroner: Tolketimer til tegnvideoer, 30 timer a 710 kroner: TV-fotograf til videooptagelser, 20 timer a 300 kroner: Overhead (10 procent): I alt kroner kroner kroner kroner kroner kroner 7

8 10.5 Finansiering Projektet skal finansieres vha. fondsmidler, som kan søges ved f.eks. Oticon fonden, C. V. Obels fond eller trygfonden. 11 Risici - Manglende finansiering Projektet er afhængigt af eksterne midler til både prototypeudvikling samt projektledelse og administration. Hvis ikke der kan skaffes midler til pilotprojektet, kan dette ikke gennemføres. 8