BETÆNKNING OM SKIFTE AF DØDSBOER. Afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg BETÆNKNING NR. 1270

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING OM SKIFTE AF DØDSBOER. Afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg BETÆNKNING NR. 1270"

Transkript

1 BETÆNKNING OM SKIFTE AF DØDSBOER Afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg BETÆNKNING NR KØBENHAVN 1994

2 Købes hos boghandleren eller hos Statens Information, INFOservice Postboks 1103, 1009 København K Telf , Fax ISBN Ju OO-249-bet. Notex - Tryk & Design, Kbh.

3 Indholdsfortegnelse I. INDLEDNING 9 1. Udvalgets sammensætning 9 2. Udvalgets nedsættelse og kommissorium Udvalgets arbejde 16 II. UDVALGETS HOVEDSYNSPUNKTER Offentlig kontrol Gældende ret Behovet for offentlig kontrol Udvalgets overvejelser og forslag om den nødvendige offentlige kontrol Revision og tilsyn Behandlingen af småboer Skifteværger Udlæg til en efterlevende ægtefælle Privat skifte ' Præklusivt proklama Offentlige boer. Bobestyrerbehandling Boernes afslutning Brugerbetaling og skifteafgift Arveafgiftsberegningen Forbigåede arvinger Andre spørgsmål Administrative og økonomiske konsekvenser 34 III. DANSK RET 35 A. Den historiske udvikling Tiden indtil skifteloven af Skifteloven af

4 Indhold 3. Senere lovændringer 39 B. Hovedpunkter af gældende ret og skifteretspraksis Skifteretternes organisation og personale Anmeldelse af dødsfald Skifteretternes kompetence Fra dødsfaldet til boernes berigtigelse De enkelte skifteformer Boer, der sluttes uden egentlig skiftebehandling Intet efterladt Begravelsesudlæg Udvidet begravelsesudlæg Udlæg til ægtefælle ( kr.'s udlæg) Uskiftet bo Skiftede boer Privat skifte, Offentligt skifte 54 a. Skifteretsbehandling: Gældsfragåelsesboer b. Skifteretsbehandling: Gældsvedgåelsesboer.. 60 c. Eksekutorboer 60 d. Konkursbehandling Rigsrevisionen 63 IV. SKIFTELOVGIVNINGEN I ANDRE LANDE 65 A. Sverige Hovedtræk af den svenske skifteordning Boets forvaltning og afvikling Bouppteckning Dödsboanmälan Afdødes gæld Arvskiftet Aftale om sammenlevnad i oskiftat dödsbo Ægtefællens arveretlige stilling Boer med en efterlevende samlever Arvskatt 76 B. Norge Hovedtræk af den norske skifteordning De enkelte skifteformer Privat skifte Offentligt skifte Behandling ved testamentsfullbyrder Uskiftet bo 84 4

5 Indhold 2.5. Skifte af uskiftet bo, mens ægtefællen lever Behandlingen af småboer 85 V. UDVALGETS LOVUDKAST Udkast til lov om skifte af dødsboer 87 Kapitel 1: Kompetenceregler 87 Kapitel 2: Anmeldelse af dødsfald til skifteretten 88 Kapitel 3: Kendelse om dødsfald 88 Kapitel 4: Indkaldelse til møde i skifteretten 88 Kapitel 5: Sikring af boets aktiver 89 Kapitel 6: Søgsmål og retsforfølgning 89 Kapitel 7: Autorisation og virksomhed som bobestyrer 90 Kapitel 8: Midlertidige foranstaltninger 91 Kapitel 9: Legatarer 91 Kapitel 10: Skifteværger 92 Kapitel 11: Boudlæg uden skiftebehandling 93 Kapitel 12: Udlæg til en efterlevende ægtefælle 94 Kapitel 13: Uskiftet bo 94 Kapitel 14: Privat skifte 95 Kapitel 15: Behandling ved bobestyrer 97 Udpegning af bobestyrer 97 Boets udlevering 99 Tegningsret 100 Søgsmål og retsforfølgning 100 Åbningsstatus 100 Bostyret 101 Skiftesamlinger 101 Prøvelse af fordringer og andre krav 101 Dækning af godkendte fordringer og andre krav Salg af boets aktiver 102 Inddrivelse af fordringer og andre krav 103 A conto udlodninger 103 Udlevering af boet til anden behandlingsmåde 104 Boopgørelse 104 Insolvente boer 105 Kapitel 16: Skifte af en efterlevende ægtefælles aktiver og passiver 106 Kapitel 17: Skifte af uskiftet bo medens den efterlevende ægtefælle er i live 107 Kapitel 18: Boets afslutning 107 Kapitel 19: Proklama 108 5

6 Indhold Kapitel 20: Uprækluderede rettigheder 110 Kapitel 21: Opsigelse af gæld og betaling af morarenter 111 Kapitel 22: Skifterettens kompetence 111 Kapitel 23: Skifterettens vejledningspligt 112 Kapitel 24: Oplysningspligt over for skifteretten 112 Kapitel 25: Sagkyndig vurdering 112 Kapitel 26: Klage over bobestyrere 113 Kapitel 27: Skifterettens behandling af tvister 114 Kapitel 28: Retsmidler mod trufne afgørelser 115 Omgørelse og genoptagelse 115 Anke og kære 116 Kapitel 29: Retssager ved de almindelige domstole 116 Kapitel 30: Forskellige bestemmelser 117 Kapitel 31: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Udkast til lov om ændring af arveloven Udkast til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, ægteskabsretsvirkningsloven samt forskellige andre love 125 VI. BEMÆRKNINGER TIL UDVALGETS LOVUDKAST Bemærkninger til udkast til lov om skifte af dødsboer 131 Bemærkninger til kapitel 1: Kompetenceregler 131 Bemærkninger til kapitel 2: Anmeldelse af dødsfald til skifteretten 137 Bemærkninger til kapitel 3: Kendelse om dødsfald 139 Bemærkninger til kapitel 4: Indkaldelse til møde i skifteretten 141 Bemærkninger til kapitel 5: Sikring af boets aktiver 145 Bemærkninger til kapitel 6: Søgsmål og retsforfølgning 147 Bemærkninger til kapitel 7: Autorisation og virksomhed som bobestyrer 149 Bemærkninger til kapitel 8: Midlertidige foranstaltninger 152 6

7 Indhold Bemærkninger til kapitel 9: Legatarer 158 Bemærkninger til kapitel 10: Skifteværger 162 Bemærkninger til kapitel 11: Boudlæg uden skiftebehandling 172 Bemærkninger til kapitel 12: Udlæg til en efterlevende ægtefælle 184 Bemærkninger til kapitel 13: Uskiftet bo 185 Bemærkninger til kapitel 14: Privat skifte 186 Bemærkninger til kapitel 15: Behandling ved bobestyrer 205 Insolvente boer 245 Bemærkninger til kapitel 16: Skifte af en efterlevende ægtefælles aktiver og passiver 262 Bemærkninger til kapitel 17: Skifte af uskiftet bo medens den efterlevende ægtefælle er i live. 266 Bemærkninger til kapitel 18: Boets afslutning 270 Bemærkninger til kapitel 19: Proklama 273 Bemærkninger til kapitel 20: Uprækluderede rettigheder 286 Bemærkninger til kapitel 21: Opsigelse af gæld og betaling af morarenter 291 Til udkastets processuelle bestemmelser i kapitlerne Bemærkninger til kapitel 22: Skifterettens kompetence. 296 Bemærkninger til kapitel 23: Skifterettens vejledningspligt 300 Bemærkninger til kapitel 24: Oplysningspligt m.v. over for skifteretten 300 Bemærkninger til kapitel 25: Sagkyndig vurdering 301 Bemærkninger til kapitel 26: Klage over bobestyrere 306 Bemærkninger til kapitel 27: Skifterettens behandling af tvister 309 7

8 Indhold Bemærkninger til kapitel 28: Retsmidler mod trufne afgørelser. 311 Bemærkninger til kapitel 29: Retssager ved de almindelige domstole 318 Bemærkninger til kapitel 30: Forskellige bestemmelser 320 Bemærkninger til kapitel 31: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v Bemærkninger til udkast til lov om ændring af arveloven Bemærkninger til udkast til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love 332 VIL Bilag: 1. Statistisk oversigt over behandlingen af dødsboer fra Finansrådets skrivelse af 8. oktober Den gældende skiftelov Betænkningens udkast til ændringer i forskellige love sammenholdt med nugældende lovgivning 373 8

9 I. Indledning 1. Udvalgets sammensætning Udvalget havde ved afslutningen af sit arbejde følgende sammensætning: Formand: Medlemmer: Sekretærer: Professor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen. Retsassessor Dorte Grønvald (Dommerfuldmægtigforeningen). Advokat Per Harder (Advokatrådet). Kontorchef Kaspar Linkis (Justitsministeriet). Dommer Jytte Scharling (Den Danske Dommerforening). Fuldmægtig i Justitsministeriet Mogens Kjærgaard Møller. Dommer Arne Brandt. Justitsministeriet var ved udvalgsarbejdets begyndelse og indtil den 6. december 1989 repræsenteret af daværende fuldmægtig i Justitsministeriet nu byretsdommer Steen Taber Rasmussen, der tillige fungerede som den ene af udvalgets to sekretærer. Som nyt medlem af udvalget indtrådte derefter daværende fuldmægtig i Justitsministeriet nu advokat Christian Sinding. Samtidig beskikkedes fuldmægtig i Justitsministeriet Mogens Kjærgaard Møller som sekretær for udvalget. På grund af overgang til anden ansættelse fratrådte Christian Sinding som medlem af udvalget ultimo marts Der var herefter ikke beskikket noget medlem for Justitsministeriet indtil ultimo september denne periode repræsenteredes ministeriet af fuldmægtig Mogens Kjærgaard Møller. Som nyt medlem af udvalget indtrådte da daværende kontorchef, nu kommitteret i Justitsministeriet Michael Elmer. Som suppleant for denne beskikkedes samtidig fuldmægtig i Justitsministeriet Marianne Lund Larsen. Michael Elmer fratrådte som medlem af udvalget ultimo april 1991, og ministeriet var indtil beskikkelsen af kontorchef Kas- 9

10 I.2. par Linkis den 1. juli 1991 repræsenteret af fuldmægtig Marianne Lund Larsen. Daværende retsassessor Niels V. Larsen bistod fra udvalgets nedsættelse i meget væsentligt omfang med varetagelsen af sekretariatsarbejdet, indtil Niels V. Larsens udnævnelse til dommer i Hvidovre den 1. august Fra denne dato og indtil hans død den 8. april 1994 var Niels V. Larsen medlem af udvalget. Fra den 1. august 1992 har retsassessor nu dommer Arne Brandt bistået med varetagelsen af sekretariatsarbejdet. Tekstbehandlingsopgaverne ved betænkningens udarbejdelse er hovedsagelig varetaget af kontorleder Lisa Weidick og overassistent Grethe Kishore, Justitsministeriet. 2. Nedsættelse og kommissorium Den 1. april 1989 nedsatte Justitsministeriet Skiftelovsudvalget med den opgave at foretage en gennemgribende revision af reglerne om skifte. Udvalgets kommissorium var affattet således:»1. Udvalget skal foretage en fuldstændig revision af reglerne om skifte af dødsboer. Hovedsigtet med udvalgets arbejde skal være at skabe grundlag for en gennemgribende forenkling og modernisering af behandlingen af sådanne boer, navnlig ved at flytte bobehandlingen fra skifteretterne og over til advokater med særlig beskikkelse til at behandle boer, således at domstolenes opgaver på dette område begrænses til at træffe afgørelse i tvister. 2. Den gældende skiftelov er fra 1874 og bygger trods visse senere ændringer i alt væsentligt på principper og vurderinger fra forrige århundrede. Navnlig må det fremhæves, at skifteloven ikke blev ændret i forbindelse med retsplejereformerne i 1916 og 1979 og derfor fortsat bygger på forudsætninger fra midten af 1800-tallet med hensyn til uddannelses- og personalemæssige forhold hos advokatstanden, henholdsvis hos domstolene. I dag er disse forhold helt forandrede. Men også lovens øvrige indhold og udformning gør, at man i dag må betragte denne vigtige lov som helt forældet. Lovens udgangspunkt er, at det er domstolene, der forestår skiftebehandlingen og herigennem sikrer, at boerne bliver behandlet på en måde, som tilgodeser navnlig umyndige og fraværende arvingers interesser. Skifterettens arbejdsopgaver er lige omfattende i små og store boer. Også ved boer, der udleveres til privat skifte på grundlag af arvingernes gældsvedgåelse, føres der en vis kontrol fra skifterettens side, bl.a. i forbindelse med beregningen af afgifter. 10

11 Indledning Advokater kan bistå skifteretten som medhjælpere i boerne, men det egentlige ansvar for skiftet ligger uanset antagelsen af en medhjælper fortsat i skifteretten. Boet kan dog, når særlige betingelser er opfyldt, behandles efter reglerne om eksekutorboer med den virkning, at bobehandlingen forestås af den eller de pågældende eksekutorer, til hvis fagkundskab på skifteområdet der i øvrigt ikke stilles store krav, idet også andre end advokater kan få bevilling som eksekutorer. Skifteretten fører imidlertid også ved eksekutorboerne tilsyn med bobehandlingen og reviderer boopgørelsen. Loven bygger endvidere på en sondring efter, om arvingerne har vedgået gældsansvaret efter afdøde, eller om dette ikke er tilfældet. Konkurslovens regler finder i vidt omfang anvendelse på gældsfragåelsesboer, men de behandles i modsætning til konkursboer af skifteretten, selvom man ved konkursloven af 1977 gennemførte en omlægning af bobehandlingen ved konkursboerne. Systemet kompliceres yderligere ved, at gældsfragåelsesboer kan erklæres konkurs. Skifte af gældsvedgåelsesboer kan foregå ved skifteretten eller som privat skifte, men kreditorerne indkaldes normalt ikke, selvom det kun er ved at anmelde deres krav i boet, at de kan hindre, at afdødes aktiver deles mellem arvingerne uden, at kreditorerne fyldestgøres. Til gengæld hæfter arvingerne i et vedgåelsesbo for afdødes gæld, uanset om der er udstedt proklama, og uanset om arvingerne har haft kendskab til eller i øvrigt har kunnet overskue afdødes gældsforpligtelser. 3. Et hovedspørgsmål i forbindelse med skiftelovsudvalgets arbejde skal være at udarbejde forslag til en ordning, hvor bobehandlingen flyttes væk fra skifteretterne og over til advokater med en særlig beskikkelse (autorisation) til at behandle boer. En sådan ordning skal befri domstolene og dermed det offentlige for en række opgaver af mere praktisk og administrativ karakter, som lige så godt kan udføres af advokaterne. Domstolenes opgaver på dette område skal i hovedsagen begrænses til at træffe afgørelse i tvister. I forbindelse med den nærmere udformning af denne»privatisering«af bobehandlingen er der en række spørgsmål, som der skal tages stilling til. Der må således bl.a. tages stilling til, hvordan en ordning med særlig autorisation af advokater til at behandle boer nærmere skal gennemføres i praksis. Der må skabes en ordning, som f.eks. gennem de særligt beskikkede advokaters tegning af fælles forsikring giver fuld sikkerhed for de aktiver, der betros de pågældende i forbindelse med bobehandling, men som er generel og ikke kræver nogen form for administration for skifteretterne. Der må også skabes grundlag for, at de beskikkede advokater kan anvende moderne administrative systemer uden besværlige protokoller og lignende. Udvalget må særlig drøfte, hvordan man i fremtiden kan give arvinger 11

12 I.2 m.v. i mindre boer den vejledning og praktiske bistand, som i dag i vidt omfang ydes af skifteretterne. Udvalget bør være særlig opmærksom på, om det er muligt at yde denne vejledning gennem de almindelige retshjælpsordninger, og om ordningen eventuelt kan finansieres via retshjælpsforsikringerne. Udvalget kan i den forbindelse også drøfte, på hvilken måde de særligt beskikkede advokater kan få praktisk bistand fra pengeinstitutterne. Behovet for offentlig kontrol med bobehandlingen og herunder boopgørelserne må også gøres til genstand for drøftelse. Skattevæsenet gennemgår i forvejen boregnskaberne, og Justitsministeriet har derfor den foreløbige opfattelse, at der næppe er behov for, at også domstolene gennemgår disse, idet kontrollen med arveafgifterne kan foretages af skattevæsenet. Derimod kan der eventuelt være et vist behov for regelmæssige indberetninger om bobehandlingen, svarende til de indberetninger, der i dag kendes ved eksekutorboerne. Det bemærkes, at Justitsministeriets konkurslovsudvalg for tiden overvejer forskellige muligheder for yderligere at lægge behandlingen af konkursboer ud til advokaterne. 4. Justitsministeriet finder, at adgangen til eksekutorbehandling af boer bør ophæves. I den forbindelse må udvalget overveje, hvordan man i fremtiden bør kunne tage hensyn til afdødes og arvingers ønsker om, hvem der skal forestå bobehandlingen, og Justitsministeriet forudsætter, at ordningen med særligt beskikkede advokater udformes med en vis smidighed, således at der er mulighed for efter omstændighederne at tage hensyn til sådanne ønsker. Udvalget må endvidere tage stilling til spørgsmålet om udformningen af overgangsregler. 5. Det nuværende komplicerede system med flere forskellige skifteformer må underkastes indgående overvejelser med henblik på at finde frem til et enklere system. Det bør således overvejes, om man kan finde frem til en ny bobehandlingsform, der ikke gør det nødvendigt at sondre mellem gældsfragåelsesboer og gældsvedgåelsesboer, og hvor der altid sker en indkaldelse af kreditorerne, men med en kortere frist end i dag. Det er fremhævet ovenfor, at reglerne om vedgåelsesboer giver anledning til problemer både med hensyn til manglende sikring af kreditorerne og med hensyn til arvingernes hæftelse for afdødes gældsforpligtelser. Gældsfragåelsesboer behandles i forvejen i væsentlig grad efter konkurslovens regler og kan endog erklæres konkurs, således at der også er spørgsmål om helt at afskaffe denne behandlingsform. 12

13 Indledning 6. Det er ønskeligt, at der ved udformningen af de nærmere regler i den ny skiftelov tages hensyn til de enkelte boers størrelse. Det er derfor ønskeligt, at reglerne udformes således, at der gælder en enklere behandlingsform for mindre boer end for større. Udvalget bør også udforme rummelige regler om begravelsesudlæg m.v., som holder små boer uden for skiftebehandling, og som samtidig indeholder en reguleringsmekanisme, således at værdigrænser kan reguleres administrativt. 7. De omfattende ændringer i familiemønstret, som har vist sig i de senere år, rejser nogle særlige spørgsmål. Navnlig bør udvalget overveje, hvordan man kan skabe grundlag for en mere smidig håndtering af boer, hvori der er umyndige eller fraværende arvinger. Spørgsmålet har nær sammenhæng med de under nr. 5 nævnte spørgsmål om forskellige skifteformer. 8. Udvalget forudsættes ikke at skulle foretage nogen egentlig behandling af reglerne om dødsbobeskatning, arveafgift m.v. Udvalget kan dog i forbindelse med behandlingen af de øvrige spørgsmål pege på eventuelle behov for ændringer i disse regler. Justitsministeriet vil, når udvalgets betænkning foreligger, drøfte spørgsmålet om en reform af reglerne om dødsbobeskatningen m.v. med Ministeriet for skatter og afgifter. Det forudsættes, at udvalget indkalder en repræsentant for Skatteministeriet til at deltage i drøftelser vedrørende skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål. 9. Justitsministeriet er indforstået med løbende at drøfte udvalgets arbejde med udvalgets formand og sekretariat. Herunder vil der kunne ske en drøftelse af eventuelle tvivlsspørgsmål om afgrænsningen af udvalgets opgaver, f.eks. spørgsmål om, i hvilket omfang udvalget skal komme ind på spørgsmål om uskiftet bo og om skifte af fællesboer. 10. Udvalget kan efter aftale med Justitsministeriet holde møder med berørte myndigheder og organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget.«under udvalgets arbejde i foråret og sommeren 1989 viste det sig, at der var bred enighed om, at alle bobehandlingsfunktioner, der ligger efter boernes berigtigelse, dvs. efter beslutningen om, hvilken behandlingsmåde boet skal skiftes efter, bør udlægges fra skifteretterne til advokater og/eller andre private bobehandlere. Derimod var der fra udvalgets praktikere massiv modstand mod at lade den del af bobehandlingen, der vedrører boernes berigtigelse, udlægge til private. Som led i drøftelserne om dette spørgsmål afholdt udvalget efter af- 13

14 u. tale med Justitsministeriet den 17. august 1989 et møde med repræsentanter for Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, nu Finansrådet. På mødet gav pengeinstitutterne udtryk for, at de ønskede at blive inddraget i udvalgsarbejdet. Der opstod derefter i udvalget spørgsmål om, hvorvidt kommissoriets forudsætning om, at bérigtigelsesfunktionerne eventuelt alene skulle lægges ud til advokater, burde fastholdes, og om hvorvidt udvalgets sammensætning burde ændres. Af hensyn til udvalgets videre arbejde besluttedes det at forelægge de nævnte spørgsmål for Justitsministeriet. Ved skrivelse af 6. december 1989 svarede Justitsministeriet udvalget bl.a. således:»ved skrivelse af 5. september 1989 har Skiftelovsudvalget rejst forskellige spørgsmål om udvalgets videre arbejde med spørgsmålet om udlægning af skifteretternes kompetence i dødsboer til private. Justitsministeriet har endvidere modtaget henvendelse fra tre af udvalgets medlemmer om disse spørgsmål. Udvalget har ønsket en tilkendegivelse af, om der efter Justitsministeriets opfattelse bør arbejdes videre med spørgsmålet om at udlægge arbejdet med berigtigelsen af boerne, herunder første skiftemøde, fra skifteretterne. Baggrunden herfor er, at der i udvalget har vist sig betydelig modstand mod en sådan ordning. Vedrørende dette spørgsmål skal Justitsministeriet udtale, at det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal drøfte og udarbejde forslag til en ordning, hvor bobehandlingen flyttes væk fra skifteretterne. Udvalget skal herunder drøfte, hvordan man i fremtiden kan give arvinger m.v. i mindre boer den vejledning og praktiske bistand, som i dag i vidt omfang ydes af skifteretterne. Justitsministeriet har herved forudsat, at udvalget skal behandle hele spørgsmålet om bobehandlingens overflytning fra skifteretterne, herunder det nævnte spørgsmål om overflytning af berigtigelsesfasen. Justitsministeriet har endvidere forudsat, at udvalgets udkast til nye regler på området indeholder forslag til, hvorledes berigtigelsen af boer kan udføres af andre end skifteretterne. Hvis et eller flere af udvalgets medlemmer finder at måtte tage afstand fra udkastet på dette punkt, vil der i lighed med almindelig praksis med hensyn til udvalgsarbejde kunne udarbejdes mindretalsudtalelser og -indstillinger. Der vil tillige i forbindelse hermed kunne formuleres alternativer til udvalgets udkast. Skiftelovsudvalget har endvidere bedt om at få oplyst, om Justitsministeriet ønsker at udvide kommissoriet, således at udvalget kan behandle spørgsmålet, om bobehandlingsarbejdet kan overlades til andre end særligt 14

15 Indledning autoriserede advokater, navnlig således at dette arbejde tillige kan overlades til pengeinstitutter. Vedrørende dette spørgsmål skal Justitsministeriet udtale, at det i udvalgets kommissorium er forudsat, at det alene er advokater, som i givet fald kan autoriseres som bobehandlere. Der er dog i kommissoriet lagt op til, at visse opgaver i forbindelse med bobehandlingen kan delegeres fra de autoriserede advokater til pengeinstitutter. Justitsministeriet er bekendt med, at udvalget har afholdt møde med repræsentanter for pengeinstitutterne, og at der herunder er fremkommet forslag om, at også disse skal kunne autoriseres som bobehandlere. Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode udvalget om at overveje, hvilke dele af bobehandlingsarbejder der med fordel kan overlades til pengeinstitutterne. Såfremt et eller flere af udvalgets medlemmer finder, at også pengeinstitutter bør kunne autoriseres som bobehandlere, vil der i lighed med det ovenfor anførte kunne afgives flertalseller mindretalsudtalelser herom, ligesom der vil kunne udarbejdes alternative lovudkast. Skiftelovsudvalget har endelig rejst spørgsmål om, hvorvidt udvalgets sammensætning skal ændres. I det omfang, udvalgets arbejde berører forhold med speciel tilknytning til pengeinstitutterne, finder Justitsministeriet, at repræsentanter herfor bør inddrages i udvalgets arbejde med adgang til at tilkendegive deres opfattelse på sådanne punkter i udvalgets betænkning.«finansrådet meddelte ved skrivelse af 8. oktober 1991, optrykt som bilag 2 i betænkningen, at pengeinstitutterne i givet fald var villige til at gå ind i en nærmere drøftelse af vilkårene for overtagelse af en del af berigtigelsesarbejdet. I januar 1993 tiltrådte Justitsministeriet efter indstilling fra udvalget, jf. nærmere neden for i betænkningens afsnit II. 1.3., at betænkningen alene skrives ud fra den forudsætning, at berigtigelsesfasen forbliver ved skifteretterne. Spørgsmålet om inddragelse af pengeinstitutterne i berigtigelsesfasen bortfaldt herefter. Justitsministeriet tiltrådte endvidere, at udvalget udarbejder en betænkning med forslag til en selvstændig lov om skifte af dødsbo og indtil videre ikke behandler reglerne om skifte af fællesboer og andre boer end dødsboer. Endelig tilkendegav Justitsministeriet, at udvalget har kommissorium til at foreslå nødvendige ændringer i arveloven og ægteskabsretsvirkningsloven, således at rent processuelle regler vedrørende bobehandlingen kan samles i skifteloven, og kvalitative og kvantitative arveretlige regler kan samles i arveloven og i ægteskabsretsvirkningsloven. Fra juni 1992 har udvalgets formand drøftet spørgsmålet om overførsel af arveafgiftsberegningen og opkrævningen fra domstolene til skattemyndig- 15

16 LI hederne med repræsentanter for Skatteministeriet. Skatteministeriet modsatte sig en sådan overførsel og fremhævede dels, at den kommunale skattemyndighed, som under alle omstændigheder skal godkende værdiansættelserne i boopgørelserne, ikke har den fornødne faglige indsigt i familie-, arveog skifteretlige spørgsmål samt i spørgsmål af arveafgiftsmæssig karakter, dels at den tillid, der omgærder domstolenes arbejde med afgiftsberegningen m.v., ikke kan forventes bevaret, hvis arbejdsopgaverne overføres til skattemyndighederne. Da det historisk betingede system, hvorefter domstolenes afgørelser om arveafgiftsspørgsmål ved rekurs kan indbringes til fornyet prøvelse for skattemyndighederne, er så utidssvarende, at det fra alle sider erkendes, at det ikke bør opretholdes, foreslog udvalgets formand i december 1993, at arveafgiftsberegningen kan forblive ved domstolene men således, at domstolenes afgørelser derom gøres judicielle med mulighed for appel til højere ret. Et sådant nyt system er derefter tiltrådt såvel af Justitsministeriet som af Skatteministeriet og indarbejdet i udvalgets lovudkast. 3. Udvalgets arbejde Som nævnt har Justitsministeriet tiltrådt, at der alene udarbejdes betænkning med forslag til en selvstændig lov om skifte af dødsboer. Skiftelovens regler om skifte af fællesboer er forholdsvis nyaffattede ved lov nr. 412 af 18. december 1963, hvortil kommer, at det ikke påtænkes uden videre at lægge behandlingen af disse boer og andre boer end dødsboer, jf. skiftelovens 82, ud fra skifteretterne. Det er udvalgets opfattelse, at et regelsæt om skifte af fællesboer bør samles i en særlig lov om skifte af fællesboer m.m., der bør udarbejdes i forbindelse med en revision af ægteskabs- og arvelovgivningen. Efter aftale med Justitsministeriet har udvalget ikke udarbejdet forslag til de ændringer i den nordiske konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte med senere ændring af 9. december 1975, som en gennemførelse af udkastet vil foranledige. Udvalget har som led i sit arbejde foretaget undersøgelser af retstilstanden i Sverige og Norge, men efter ønske fra Justitsministeriet ikke i andre lande. Udvalgets daværende sekretær, retsassessor Niels V. Larsen har foretaget en studietur til Malmø, hvor han besøgte Malmø Tingsrätt og Skandinaviska Enskilda Banken. Betænkningens afsnit om gældende dansk ret er udarbejdet som en bredere beskrivelse, fordi skiftelovens regulering i praksis er blevet afløst af væsentligt anderledes behandlingsregler. 16

17 Indledning Udvalget har som nævnt afholdt møder med repræsentanter for Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, nu Finansrådet, samt tillige med repræsentanter for Bedemændenes Landsforening. Udvalgets formand og sekretariat har endvidere afholdt møder med Myndighedslovsudvalgets sekretariat og repræsentanter for Konkurslovsudvalget samt med CPR-kontoret under Indenrigsministeriet. Skatteministeriet og domstolenes personaleorganisationer HK, Landsklubben Dommer kontorerne (HK) og Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforeninger (PDT) har løbende modtaget kopier af udvalgets mødereferater og de af udvalgets sekretariat udarbejdede notater m.v. samt af udkast til betænkningen. En repræsentant for Skatteministeriet har endvidere deltaget i en række af udvalgets møder. Udvalget har endvidere afholdt 3 møder med repræsentanter for HK og PDT. Udvalget har afholdt 71 udvalgsmøder. Under udvalget nedsattes i foråret 1991 et underudvalg, Justitsministeriets og Skatteministeriets Dødsboskatte- og Arveafgiftsudvalg med en række repræsentanter for Skatteministeriet samt kontorchef Kaspar Linkis og dommer Jytte Scharling som medlemmer. Underudvalgets formand er professor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen. Underudvalget har afholdt 14 udvalgsmøder og forventer at udarbejde lovudkast til en selvstændig ny lov om beskatning ved død samt til ændringer i loven om arve- og gaveafgift, således at disse lovudkast vil kunne fremsættes samtidigt med udvalgets udkast til lov om skifte af dødsboer. Efter anmodning fra Justitsministeriet har udvalget den 4. november 1993 afgivet en udtalelse om mulighederne for at tilbageholde arv i forbindelse med skifte af dødsboer, i hvilke arvinger er i restance til det offentlige. København, den 21. april Finn Taksøe-Jensen (formand) Dorte Grønvald Per Harder Kaspar Linkis Jytte Scharling Mogens Kjærgaard Møller Arne Brandt 17

18 /

19 II. Udvalgets Hovedsynspunkter 1. Offentlig kontrol 1.1. Gældende ret Den gældende danske skifteordning hviler, som det fremgår af det historiske afsnit III A, på et fundament, der blev til for mere end 120 år siden under ganske andre samfundsforhold end nutidens. En vidtgående offentlig kontrol ansås dengang for nødvendig, for at retsstillingen for arvinger og kreditorer kunne sikres på passende måde. Skiftelovens regler foreskriver derfor, at boerne fra dødsfaldet skal bestyres af det offentlige, og det er tillige lovens teoretiske hovedsystem, at også selve bobehandlingen og udfærdigelsen af boopgørelserne skal udføres af skifteretten eller af en eventuel eksekutor. Boerne kan dog udleveres til privat skifte, når alle arvinger er myndige, og alle arvinger påtager sig at hæfte for boets gæld. I så fald skal arvingerne senest 15 måneder efter dødsfaldet indlevere en boopgørelse, der underkastes en indgående revision. Revisionen foretages dels af den kommunale skattemyndighed, der skal kontrollere, at boets beholdning svarer til den afdødes formueforhold, og at værdiansættelserne i opgørelsen er korrekte, dels af skifteretten, der skal kontrollere, at posterne i opgørelsen er korrekt opgjort og sammentalt, samt at arvingerne har delt boet mellem sig på en måde, der er i overensstemmelse med arvelovens regler eller afdødes testamente. I eksekutorboer føres dels via indberetninger en løbende kontrol fra skifteretternes side, dels foretages der af skifteretterne m.fl. en indgående revision af boopgørelserne. Endelig har boopgørelserne med bilagsmateriale i alle boer efter boernes afslutning skullet indsendes til yderligere kontrol ved Rigsrevisionen. Denne efterfølgende kontrol er nu blevet begrænset og føres af Justitsministeriet. 19

20 Behovet for offentlig kontrol Udvalget har i sine overvejelser taget udgangspunkt i, at denne vidtgående offentlige styring og indgående kontrol, herunder også i boer, hvor myndige personer deler arven mellem sig, er utidssvarende. En ordning af skiftevæsenet, der uden tilsyn fra skifteretternes side og uden anden offentlig kontrol helt overlader behandlingen af dødsboer til vedkommende private, kan udvalget imidlertid af mange grunde ikke gå ind for: 20 - hvor et dødsbo er insolvent, idet værdien af boets aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække gælden, skal aktivmassen realiseres og anvendes til dækning af kreditorerne efter et bestemt system, konkursordenen, jf. konkurslovens kap. 10. Sådanne opgør mellem kreditorerne kan ikke overlades til private, men må forestås af kvalificerede bobehandlere. Der må derfor fra begyndelsen være en kontrol af, om boerne er solvente eller insolvente, - er der blandt et solvent dødsbos arvinger mindreårige, umyndiggjorte eller personer, der på grund af psykisk svækkelse m.v. ikke selv på betryggende måde kan varetage deres interesser, eller personer, man ikke kan komme i forbindelse med, kræver hensynet til deres ret, at det sikres, at de bliver repræsenteret under boets behandling, og at de ved bodelingen får deres ret til arv opfyldt. Der må derfor være kontrol med, at der fra begyndelsen findes en værge eller anden repræsentant, som kan varetage behovet for repræsentation af den eller de pågældende og med, at bodelingen er blevet gennemført på en måde, som ikke tilsidesætter den eller de pågældendes arveret, - i en del dødsboer vil der fra begyndelsen være usikkerhed om, hvem der er arvinger, eller om, hvordan arven skal deles mellem arvingerne. Dette sidste gælder ikke blot, hvor der kan være tvivl om den rette forståelse af et testamente, men også, hvor de arveretlige regler er indviklede, f.eks. vedrørende adoptivbørns arveret, eller hvor der kan være tvivl om, hvem der er fader til et barn. Der må derfor fra begyndelsen være kontrol med, at boer, der udleveres til privat skifte, udleveres til den rigtige personkreds. Endvidere må det, hvor der er uafklarede arveforhold, sikres, at de rigtige arveforhold bliver oplyst og afklaret, - hensynet til at skattemyndighederne skal kunne føre kontrol med, at boets formueforhold svarer til de oplysninger, der er registreret om den afdødes

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld - 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig

Læs mere

Privat skifte og bobestyrerbehandling

Privat skifte og bobestyrerbehandling - 1 Privat skifte og bobestyrerbehandling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De færreste mennesker kommer gennem livet uden at stifte bekendtskab med håndteringen af et dødsbo. To centrale

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Dødsboskifteloven. med kommentarer. Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen, Jytte Scharling og Finn Taksøe-Jensen

Dødsboskifteloven. med kommentarer. Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen, Jytte Scharling og Finn Taksøe-Jensen Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen, Jytte Scharling og Finn Taksøe-Jensen Dødsboskifteloven med kommentarer 8 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998 Forord 5 Kommentar. Dødsboskifteloven 23 Lov

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Forslag til ændringer af dødsboskiftelovens regler

Forslag til ændringer af dødsboskiftelovens regler Forslag til ændringer af dødsboskiftelovens regler Januar 2006 I 2003 tog Advokatrådet initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til ændringer af dødsboskifteloven, der trådte

Læs mere

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR - 1 06.11.2015-10 (20150303) Dødsbobeskatning Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR Af advokat (L) Bodil Christiansen

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Dødsboskifte...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer

Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer LBK nr 1335 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-4000-0135 Senere ændringer til forskriften LOV nr 447 af 09/06/2004

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2010-11 OMTRYK Ministernavn rettet Fremsat den 24. november 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre

Læs mere

Dødsboskifte April 2016

Dødsboskifte April 2016 Dødsboskifte April 2016 Indholdsfortegnelse Når der sker et dødsfald i familien, melder der sig mange spørgsmål om, hvordan dødsboet behandles. I denne folder har vi nogle gode råd om dødsbobehandling.

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte BEK nr 976 af 26/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-773-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte I LANDBRUGET til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte At blive enke eller enkemand rejser en række vigtige spørgsmål Vores liv består af forskellige livsfaser, som hver

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER

DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Den Nordiske Dødsbokonvention

Den Nordiske Dødsbokonvention Den Nordiske Dødsbokonvention Som affattet ved bekendtgørelse nr. 976 af 26/08/2015 Den nye BEK 976/2015 Den gamle BEK 348/1976 Artikel 1 ændret helt Bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse

Læs mere

ÆNDRING AF SKIFTELOVGIVNINGEN

ÆNDRING AF SKIFTELOVGIVNINGEN BETÆNKNING OM ÆNDRING AF SKIFTELOVGIVNINGEN Afgivet af det af justitsministeriet den 30. september 1963 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 684 KØBENHAVN 1973 ISBN 87 503 1398 3 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Læs mere

Revision af dødsboskifteloven

Revision af dødsboskifteloven Revision af dødsboskifteloven Betænkning nr. 1519 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager København, juni 2013 Side 2/33 Indholdsfortegnelse Side 3/33 Arbejdsgruppen blev nedsat ved

Læs mere

Dødsboer med aktiver i udlandet

Dødsboer med aktiver i udlandet - 1 Dødsboer med aktiver i udlandet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere danskere end tidligere har formue ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Det kan give problemer ved dødsfald,

Læs mere

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer 1 Skifte af dødsboer Skifte af dødsboer Information til arvinger 2013 Skifte af dødsboer 2 Indhold Generelt 3 Formålet med denne vejledning 3 Bobestyrerboer 3 Privatskiftede boer 3 Hvor lang tid tager

Læs mere

DANSKE DØDSBOADVOKATER

DANSKE DØDSBOADVOKATER DANSKE DØDSBOADVOKATER Justitsministeriet Lovafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V Telefon 33 43 70 00 service@danskeadvokater.dk www.danskeadvokater.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 Sag 240/2014 Boet efter Erik Møller (advokat Lars Grøngaard) mod SKAT (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen) BEK nr 781 af 10/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016603

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Autorisationsordningen for bobestyrere. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02

Autorisationsordningen for bobestyrere. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02 Autorisationsordningen for bobestyrere Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02 2012 Autorisationsordning for bobestyrere Konkurrence- og Forbrugeranslyse 02 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

FOKUS SKIFTE AF DØDSBOER. Information til arvinger om skifte af dødsboer

FOKUS SKIFTE AF DØDSBOER. Information til arvinger om skifte af dødsboer FOKUS SKIFTE AF DØDSBOER Information til arvinger om skifte af dødsboer 2008 INDHOLD Den sikrende og afklarende fase 3 Den udførende fase 5 Den afsluttende fase 6 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence 1. Skifteretten

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005 Side 1 af 5 Den fulde tekst Lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer Information til arvinger om skifte af dødsboer indhold Generelt 3 Den sikrende og afklarende fase 5 Den udførende fase 9 Den afsluttende fase 10 Boer, hvor der er en

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Beskikkelse af ad hoc værge for myndige

Beskikkelse af ad hoc værge for myndige Beskikkelse af ad hoc værge for myndige Overfor Familieretsdirektoratet rejst spørgsmålet om lovligheden af direktoratets cirkulærskrivelse af 18. november 1987 om beskikkelse af ad hoc værge for myndige.

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde BEK nr 1064 af 17/11/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2011-0025602

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver Når arver Indhold Orden i tingene. Tingene i orden. Hvert år vælger rigtig mange mennesker at testamentere til. Så mange at indtægterne fra arv i dag er den største indtægtskilde overhovedet for foreningen.

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. 2010/1 LSF 193 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2010-710-0038 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Hvem skal bestyre mit dødsbo?

Hvem skal bestyre mit dødsbo? - 1 Hvem skal bestyre mit dødsbo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I et testamente kan man træffe beslutning om, hvem der skal forestå behandlingen af ens eget dødsbo, når den tid kommer.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten BEK nr 1428 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om forretningsorden

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

HYPPIGE SPØRGSMÅL VED TILMELDING

HYPPIGE SPØRGSMÅL VED TILMELDING HYPPIGE SPØRGSMÅL VED TILMELDING Hvem kan være medlem af foreningen? Kun investorer i Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer (JIHMO) kan være medlem af foreningen. Kan man være medlem selv om

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 22 Offentligt J.nr. 2007-711-0001 Dato: 10. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Cirkulæreskrivelse nr januar 2010

Cirkulæreskrivelse nr januar 2010 Jørgen Holst Partner jho@holst-law.com T +45 8934 1155 J.nr. 039560-0002 JHO/JGE Cirkulæreskrivelse nr. 7 6. januar 2010 SKS 21-354/2009 Selskabet af 1. september 2008 A/S under konkurs CVR nr. 50020010

Læs mere

Nye regler om ægtefælleskifte

Nye regler om ægtefælleskifte Nye regler om ægtefælleskifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Det har fra forskellig side været kritiseret, at det var urimeligt dyrt at få gennemført et skifte mellem ægtefæller som et offentligt skifte

Læs mere

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager København, juni 2013 Side 2/33 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? - 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg

Læs mere

N O T A T om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

N O T A T om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 364 Offentligt Lovafdelingen Dato: 19. april 2012 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsbeh: Michelle Argir Simonsen Sagsnr.: 2011-773-0001 Dok.: 362819 N O T A T om undertegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald Ved dødsfald Få et overblik over situationen efter et dødsfald Indhold Nogle ord om denne folder Nogle ord om denne folder 3 Forløbet med skifteretten 4 Hos advokaten 5 Hvilke oplysninger er nødvendige?

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Til lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2011 Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN Tingvej 31 8543 Hornslet Tlf. 8699 4444 Fax 8699 6644 E-mail: adv@soelgaard-knudsen.dk VÆRGEMÅL Værgemål for børn og unge: For mindreårige er indehaveren af forældemyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed,

Læs mere

Lov om inkassovirksomhed

Lov om inkassovirksomhed Lov om inkassovirksomhed Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Med undtagelse af 9-11, 12, stk. 1-3, 13 og 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 83 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere