BETÆNKNING OM SKIFTE AF DØDSBOER. Afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg BETÆNKNING NR. 1270

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING OM SKIFTE AF DØDSBOER. Afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg BETÆNKNING NR. 1270"

Transkript

1 BETÆNKNING OM SKIFTE AF DØDSBOER Afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg BETÆNKNING NR KØBENHAVN 1994

2 Købes hos boghandleren eller hos Statens Information, INFOservice Postboks 1103, 1009 København K Telf , Fax ISBN Ju OO-249-bet. Notex - Tryk & Design, Kbh.

3 Indholdsfortegnelse I. INDLEDNING 9 1. Udvalgets sammensætning 9 2. Udvalgets nedsættelse og kommissorium Udvalgets arbejde 16 II. UDVALGETS HOVEDSYNSPUNKTER Offentlig kontrol Gældende ret Behovet for offentlig kontrol Udvalgets overvejelser og forslag om den nødvendige offentlige kontrol Revision og tilsyn Behandlingen af småboer Skifteværger Udlæg til en efterlevende ægtefælle Privat skifte ' Præklusivt proklama Offentlige boer. Bobestyrerbehandling Boernes afslutning Brugerbetaling og skifteafgift Arveafgiftsberegningen Forbigåede arvinger Andre spørgsmål Administrative og økonomiske konsekvenser 34 III. DANSK RET 35 A. Den historiske udvikling Tiden indtil skifteloven af Skifteloven af

4 Indhold 3. Senere lovændringer 39 B. Hovedpunkter af gældende ret og skifteretspraksis Skifteretternes organisation og personale Anmeldelse af dødsfald Skifteretternes kompetence Fra dødsfaldet til boernes berigtigelse De enkelte skifteformer Boer, der sluttes uden egentlig skiftebehandling Intet efterladt Begravelsesudlæg Udvidet begravelsesudlæg Udlæg til ægtefælle ( kr.'s udlæg) Uskiftet bo Skiftede boer Privat skifte, Offentligt skifte 54 a. Skifteretsbehandling: Gældsfragåelsesboer b. Skifteretsbehandling: Gældsvedgåelsesboer.. 60 c. Eksekutorboer 60 d. Konkursbehandling Rigsrevisionen 63 IV. SKIFTELOVGIVNINGEN I ANDRE LANDE 65 A. Sverige Hovedtræk af den svenske skifteordning Boets forvaltning og afvikling Bouppteckning Dödsboanmälan Afdødes gæld Arvskiftet Aftale om sammenlevnad i oskiftat dödsbo Ægtefællens arveretlige stilling Boer med en efterlevende samlever Arvskatt 76 B. Norge Hovedtræk af den norske skifteordning De enkelte skifteformer Privat skifte Offentligt skifte Behandling ved testamentsfullbyrder Uskiftet bo 84 4

5 Indhold 2.5. Skifte af uskiftet bo, mens ægtefællen lever Behandlingen af småboer 85 V. UDVALGETS LOVUDKAST Udkast til lov om skifte af dødsboer 87 Kapitel 1: Kompetenceregler 87 Kapitel 2: Anmeldelse af dødsfald til skifteretten 88 Kapitel 3: Kendelse om dødsfald 88 Kapitel 4: Indkaldelse til møde i skifteretten 88 Kapitel 5: Sikring af boets aktiver 89 Kapitel 6: Søgsmål og retsforfølgning 89 Kapitel 7: Autorisation og virksomhed som bobestyrer 90 Kapitel 8: Midlertidige foranstaltninger 91 Kapitel 9: Legatarer 91 Kapitel 10: Skifteværger 92 Kapitel 11: Boudlæg uden skiftebehandling 93 Kapitel 12: Udlæg til en efterlevende ægtefælle 94 Kapitel 13: Uskiftet bo 94 Kapitel 14: Privat skifte 95 Kapitel 15: Behandling ved bobestyrer 97 Udpegning af bobestyrer 97 Boets udlevering 99 Tegningsret 100 Søgsmål og retsforfølgning 100 Åbningsstatus 100 Bostyret 101 Skiftesamlinger 101 Prøvelse af fordringer og andre krav 101 Dækning af godkendte fordringer og andre krav Salg af boets aktiver 102 Inddrivelse af fordringer og andre krav 103 A conto udlodninger 103 Udlevering af boet til anden behandlingsmåde 104 Boopgørelse 104 Insolvente boer 105 Kapitel 16: Skifte af en efterlevende ægtefælles aktiver og passiver 106 Kapitel 17: Skifte af uskiftet bo medens den efterlevende ægtefælle er i live 107 Kapitel 18: Boets afslutning 107 Kapitel 19: Proklama 108 5

6 Indhold Kapitel 20: Uprækluderede rettigheder 110 Kapitel 21: Opsigelse af gæld og betaling af morarenter 111 Kapitel 22: Skifterettens kompetence 111 Kapitel 23: Skifterettens vejledningspligt 112 Kapitel 24: Oplysningspligt over for skifteretten 112 Kapitel 25: Sagkyndig vurdering 112 Kapitel 26: Klage over bobestyrere 113 Kapitel 27: Skifterettens behandling af tvister 114 Kapitel 28: Retsmidler mod trufne afgørelser 115 Omgørelse og genoptagelse 115 Anke og kære 116 Kapitel 29: Retssager ved de almindelige domstole 116 Kapitel 30: Forskellige bestemmelser 117 Kapitel 31: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Udkast til lov om ændring af arveloven Udkast til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, ægteskabsretsvirkningsloven samt forskellige andre love 125 VI. BEMÆRKNINGER TIL UDVALGETS LOVUDKAST Bemærkninger til udkast til lov om skifte af dødsboer 131 Bemærkninger til kapitel 1: Kompetenceregler 131 Bemærkninger til kapitel 2: Anmeldelse af dødsfald til skifteretten 137 Bemærkninger til kapitel 3: Kendelse om dødsfald 139 Bemærkninger til kapitel 4: Indkaldelse til møde i skifteretten 141 Bemærkninger til kapitel 5: Sikring af boets aktiver 145 Bemærkninger til kapitel 6: Søgsmål og retsforfølgning 147 Bemærkninger til kapitel 7: Autorisation og virksomhed som bobestyrer 149 Bemærkninger til kapitel 8: Midlertidige foranstaltninger 152 6

7 Indhold Bemærkninger til kapitel 9: Legatarer 158 Bemærkninger til kapitel 10: Skifteværger 162 Bemærkninger til kapitel 11: Boudlæg uden skiftebehandling 172 Bemærkninger til kapitel 12: Udlæg til en efterlevende ægtefælle 184 Bemærkninger til kapitel 13: Uskiftet bo 185 Bemærkninger til kapitel 14: Privat skifte 186 Bemærkninger til kapitel 15: Behandling ved bobestyrer 205 Insolvente boer 245 Bemærkninger til kapitel 16: Skifte af en efterlevende ægtefælles aktiver og passiver 262 Bemærkninger til kapitel 17: Skifte af uskiftet bo medens den efterlevende ægtefælle er i live. 266 Bemærkninger til kapitel 18: Boets afslutning 270 Bemærkninger til kapitel 19: Proklama 273 Bemærkninger til kapitel 20: Uprækluderede rettigheder 286 Bemærkninger til kapitel 21: Opsigelse af gæld og betaling af morarenter 291 Til udkastets processuelle bestemmelser i kapitlerne Bemærkninger til kapitel 22: Skifterettens kompetence. 296 Bemærkninger til kapitel 23: Skifterettens vejledningspligt 300 Bemærkninger til kapitel 24: Oplysningspligt m.v. over for skifteretten 300 Bemærkninger til kapitel 25: Sagkyndig vurdering 301 Bemærkninger til kapitel 26: Klage over bobestyrere 306 Bemærkninger til kapitel 27: Skifterettens behandling af tvister 309 7

8 Indhold Bemærkninger til kapitel 28: Retsmidler mod trufne afgørelser. 311 Bemærkninger til kapitel 29: Retssager ved de almindelige domstole 318 Bemærkninger til kapitel 30: Forskellige bestemmelser 320 Bemærkninger til kapitel 31: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v Bemærkninger til udkast til lov om ændring af arveloven Bemærkninger til udkast til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love 332 VIL Bilag: 1. Statistisk oversigt over behandlingen af dødsboer fra Finansrådets skrivelse af 8. oktober Den gældende skiftelov Betænkningens udkast til ændringer i forskellige love sammenholdt med nugældende lovgivning 373 8

9 I. Indledning 1. Udvalgets sammensætning Udvalget havde ved afslutningen af sit arbejde følgende sammensætning: Formand: Medlemmer: Sekretærer: Professor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen. Retsassessor Dorte Grønvald (Dommerfuldmægtigforeningen). Advokat Per Harder (Advokatrådet). Kontorchef Kaspar Linkis (Justitsministeriet). Dommer Jytte Scharling (Den Danske Dommerforening). Fuldmægtig i Justitsministeriet Mogens Kjærgaard Møller. Dommer Arne Brandt. Justitsministeriet var ved udvalgsarbejdets begyndelse og indtil den 6. december 1989 repræsenteret af daværende fuldmægtig i Justitsministeriet nu byretsdommer Steen Taber Rasmussen, der tillige fungerede som den ene af udvalgets to sekretærer. Som nyt medlem af udvalget indtrådte derefter daværende fuldmægtig i Justitsministeriet nu advokat Christian Sinding. Samtidig beskikkedes fuldmægtig i Justitsministeriet Mogens Kjærgaard Møller som sekretær for udvalget. På grund af overgang til anden ansættelse fratrådte Christian Sinding som medlem af udvalget ultimo marts Der var herefter ikke beskikket noget medlem for Justitsministeriet indtil ultimo september denne periode repræsenteredes ministeriet af fuldmægtig Mogens Kjærgaard Møller. Som nyt medlem af udvalget indtrådte da daværende kontorchef, nu kommitteret i Justitsministeriet Michael Elmer. Som suppleant for denne beskikkedes samtidig fuldmægtig i Justitsministeriet Marianne Lund Larsen. Michael Elmer fratrådte som medlem af udvalget ultimo april 1991, og ministeriet var indtil beskikkelsen af kontorchef Kas- 9

10 I.2. par Linkis den 1. juli 1991 repræsenteret af fuldmægtig Marianne Lund Larsen. Daværende retsassessor Niels V. Larsen bistod fra udvalgets nedsættelse i meget væsentligt omfang med varetagelsen af sekretariatsarbejdet, indtil Niels V. Larsens udnævnelse til dommer i Hvidovre den 1. august Fra denne dato og indtil hans død den 8. april 1994 var Niels V. Larsen medlem af udvalget. Fra den 1. august 1992 har retsassessor nu dommer Arne Brandt bistået med varetagelsen af sekretariatsarbejdet. Tekstbehandlingsopgaverne ved betænkningens udarbejdelse er hovedsagelig varetaget af kontorleder Lisa Weidick og overassistent Grethe Kishore, Justitsministeriet. 2. Nedsættelse og kommissorium Den 1. april 1989 nedsatte Justitsministeriet Skiftelovsudvalget med den opgave at foretage en gennemgribende revision af reglerne om skifte. Udvalgets kommissorium var affattet således:»1. Udvalget skal foretage en fuldstændig revision af reglerne om skifte af dødsboer. Hovedsigtet med udvalgets arbejde skal være at skabe grundlag for en gennemgribende forenkling og modernisering af behandlingen af sådanne boer, navnlig ved at flytte bobehandlingen fra skifteretterne og over til advokater med særlig beskikkelse til at behandle boer, således at domstolenes opgaver på dette område begrænses til at træffe afgørelse i tvister. 2. Den gældende skiftelov er fra 1874 og bygger trods visse senere ændringer i alt væsentligt på principper og vurderinger fra forrige århundrede. Navnlig må det fremhæves, at skifteloven ikke blev ændret i forbindelse med retsplejereformerne i 1916 og 1979 og derfor fortsat bygger på forudsætninger fra midten af 1800-tallet med hensyn til uddannelses- og personalemæssige forhold hos advokatstanden, henholdsvis hos domstolene. I dag er disse forhold helt forandrede. Men også lovens øvrige indhold og udformning gør, at man i dag må betragte denne vigtige lov som helt forældet. Lovens udgangspunkt er, at det er domstolene, der forestår skiftebehandlingen og herigennem sikrer, at boerne bliver behandlet på en måde, som tilgodeser navnlig umyndige og fraværende arvingers interesser. Skifterettens arbejdsopgaver er lige omfattende i små og store boer. Også ved boer, der udleveres til privat skifte på grundlag af arvingernes gældsvedgåelse, føres der en vis kontrol fra skifterettens side, bl.a. i forbindelse med beregningen af afgifter. 10

11 Indledning Advokater kan bistå skifteretten som medhjælpere i boerne, men det egentlige ansvar for skiftet ligger uanset antagelsen af en medhjælper fortsat i skifteretten. Boet kan dog, når særlige betingelser er opfyldt, behandles efter reglerne om eksekutorboer med den virkning, at bobehandlingen forestås af den eller de pågældende eksekutorer, til hvis fagkundskab på skifteområdet der i øvrigt ikke stilles store krav, idet også andre end advokater kan få bevilling som eksekutorer. Skifteretten fører imidlertid også ved eksekutorboerne tilsyn med bobehandlingen og reviderer boopgørelsen. Loven bygger endvidere på en sondring efter, om arvingerne har vedgået gældsansvaret efter afdøde, eller om dette ikke er tilfældet. Konkurslovens regler finder i vidt omfang anvendelse på gældsfragåelsesboer, men de behandles i modsætning til konkursboer af skifteretten, selvom man ved konkursloven af 1977 gennemførte en omlægning af bobehandlingen ved konkursboerne. Systemet kompliceres yderligere ved, at gældsfragåelsesboer kan erklæres konkurs. Skifte af gældsvedgåelsesboer kan foregå ved skifteretten eller som privat skifte, men kreditorerne indkaldes normalt ikke, selvom det kun er ved at anmelde deres krav i boet, at de kan hindre, at afdødes aktiver deles mellem arvingerne uden, at kreditorerne fyldestgøres. Til gengæld hæfter arvingerne i et vedgåelsesbo for afdødes gæld, uanset om der er udstedt proklama, og uanset om arvingerne har haft kendskab til eller i øvrigt har kunnet overskue afdødes gældsforpligtelser. 3. Et hovedspørgsmål i forbindelse med skiftelovsudvalgets arbejde skal være at udarbejde forslag til en ordning, hvor bobehandlingen flyttes væk fra skifteretterne og over til advokater med en særlig beskikkelse (autorisation) til at behandle boer. En sådan ordning skal befri domstolene og dermed det offentlige for en række opgaver af mere praktisk og administrativ karakter, som lige så godt kan udføres af advokaterne. Domstolenes opgaver på dette område skal i hovedsagen begrænses til at træffe afgørelse i tvister. I forbindelse med den nærmere udformning af denne»privatisering«af bobehandlingen er der en række spørgsmål, som der skal tages stilling til. Der må således bl.a. tages stilling til, hvordan en ordning med særlig autorisation af advokater til at behandle boer nærmere skal gennemføres i praksis. Der må skabes en ordning, som f.eks. gennem de særligt beskikkede advokaters tegning af fælles forsikring giver fuld sikkerhed for de aktiver, der betros de pågældende i forbindelse med bobehandling, men som er generel og ikke kræver nogen form for administration for skifteretterne. Der må også skabes grundlag for, at de beskikkede advokater kan anvende moderne administrative systemer uden besværlige protokoller og lignende. Udvalget må særlig drøfte, hvordan man i fremtiden kan give arvinger 11

12 I.2 m.v. i mindre boer den vejledning og praktiske bistand, som i dag i vidt omfang ydes af skifteretterne. Udvalget bør være særlig opmærksom på, om det er muligt at yde denne vejledning gennem de almindelige retshjælpsordninger, og om ordningen eventuelt kan finansieres via retshjælpsforsikringerne. Udvalget kan i den forbindelse også drøfte, på hvilken måde de særligt beskikkede advokater kan få praktisk bistand fra pengeinstitutterne. Behovet for offentlig kontrol med bobehandlingen og herunder boopgørelserne må også gøres til genstand for drøftelse. Skattevæsenet gennemgår i forvejen boregnskaberne, og Justitsministeriet har derfor den foreløbige opfattelse, at der næppe er behov for, at også domstolene gennemgår disse, idet kontrollen med arveafgifterne kan foretages af skattevæsenet. Derimod kan der eventuelt være et vist behov for regelmæssige indberetninger om bobehandlingen, svarende til de indberetninger, der i dag kendes ved eksekutorboerne. Det bemærkes, at Justitsministeriets konkurslovsudvalg for tiden overvejer forskellige muligheder for yderligere at lægge behandlingen af konkursboer ud til advokaterne. 4. Justitsministeriet finder, at adgangen til eksekutorbehandling af boer bør ophæves. I den forbindelse må udvalget overveje, hvordan man i fremtiden bør kunne tage hensyn til afdødes og arvingers ønsker om, hvem der skal forestå bobehandlingen, og Justitsministeriet forudsætter, at ordningen med særligt beskikkede advokater udformes med en vis smidighed, således at der er mulighed for efter omstændighederne at tage hensyn til sådanne ønsker. Udvalget må endvidere tage stilling til spørgsmålet om udformningen af overgangsregler. 5. Det nuværende komplicerede system med flere forskellige skifteformer må underkastes indgående overvejelser med henblik på at finde frem til et enklere system. Det bør således overvejes, om man kan finde frem til en ny bobehandlingsform, der ikke gør det nødvendigt at sondre mellem gældsfragåelsesboer og gældsvedgåelsesboer, og hvor der altid sker en indkaldelse af kreditorerne, men med en kortere frist end i dag. Det er fremhævet ovenfor, at reglerne om vedgåelsesboer giver anledning til problemer både med hensyn til manglende sikring af kreditorerne og med hensyn til arvingernes hæftelse for afdødes gældsforpligtelser. Gældsfragåelsesboer behandles i forvejen i væsentlig grad efter konkurslovens regler og kan endog erklæres konkurs, således at der også er spørgsmål om helt at afskaffe denne behandlingsform. 12

13 Indledning 6. Det er ønskeligt, at der ved udformningen af de nærmere regler i den ny skiftelov tages hensyn til de enkelte boers størrelse. Det er derfor ønskeligt, at reglerne udformes således, at der gælder en enklere behandlingsform for mindre boer end for større. Udvalget bør også udforme rummelige regler om begravelsesudlæg m.v., som holder små boer uden for skiftebehandling, og som samtidig indeholder en reguleringsmekanisme, således at værdigrænser kan reguleres administrativt. 7. De omfattende ændringer i familiemønstret, som har vist sig i de senere år, rejser nogle særlige spørgsmål. Navnlig bør udvalget overveje, hvordan man kan skabe grundlag for en mere smidig håndtering af boer, hvori der er umyndige eller fraværende arvinger. Spørgsmålet har nær sammenhæng med de under nr. 5 nævnte spørgsmål om forskellige skifteformer. 8. Udvalget forudsættes ikke at skulle foretage nogen egentlig behandling af reglerne om dødsbobeskatning, arveafgift m.v. Udvalget kan dog i forbindelse med behandlingen af de øvrige spørgsmål pege på eventuelle behov for ændringer i disse regler. Justitsministeriet vil, når udvalgets betænkning foreligger, drøfte spørgsmålet om en reform af reglerne om dødsbobeskatningen m.v. med Ministeriet for skatter og afgifter. Det forudsættes, at udvalget indkalder en repræsentant for Skatteministeriet til at deltage i drøftelser vedrørende skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål. 9. Justitsministeriet er indforstået med løbende at drøfte udvalgets arbejde med udvalgets formand og sekretariat. Herunder vil der kunne ske en drøftelse af eventuelle tvivlsspørgsmål om afgrænsningen af udvalgets opgaver, f.eks. spørgsmål om, i hvilket omfang udvalget skal komme ind på spørgsmål om uskiftet bo og om skifte af fællesboer. 10. Udvalget kan efter aftale med Justitsministeriet holde møder med berørte myndigheder og organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget.«under udvalgets arbejde i foråret og sommeren 1989 viste det sig, at der var bred enighed om, at alle bobehandlingsfunktioner, der ligger efter boernes berigtigelse, dvs. efter beslutningen om, hvilken behandlingsmåde boet skal skiftes efter, bør udlægges fra skifteretterne til advokater og/eller andre private bobehandlere. Derimod var der fra udvalgets praktikere massiv modstand mod at lade den del af bobehandlingen, der vedrører boernes berigtigelse, udlægge til private. Som led i drøftelserne om dette spørgsmål afholdt udvalget efter af- 13

14 u. tale med Justitsministeriet den 17. august 1989 et møde med repræsentanter for Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, nu Finansrådet. På mødet gav pengeinstitutterne udtryk for, at de ønskede at blive inddraget i udvalgsarbejdet. Der opstod derefter i udvalget spørgsmål om, hvorvidt kommissoriets forudsætning om, at bérigtigelsesfunktionerne eventuelt alene skulle lægges ud til advokater, burde fastholdes, og om hvorvidt udvalgets sammensætning burde ændres. Af hensyn til udvalgets videre arbejde besluttedes det at forelægge de nævnte spørgsmål for Justitsministeriet. Ved skrivelse af 6. december 1989 svarede Justitsministeriet udvalget bl.a. således:»ved skrivelse af 5. september 1989 har Skiftelovsudvalget rejst forskellige spørgsmål om udvalgets videre arbejde med spørgsmålet om udlægning af skifteretternes kompetence i dødsboer til private. Justitsministeriet har endvidere modtaget henvendelse fra tre af udvalgets medlemmer om disse spørgsmål. Udvalget har ønsket en tilkendegivelse af, om der efter Justitsministeriets opfattelse bør arbejdes videre med spørgsmålet om at udlægge arbejdet med berigtigelsen af boerne, herunder første skiftemøde, fra skifteretterne. Baggrunden herfor er, at der i udvalget har vist sig betydelig modstand mod en sådan ordning. Vedrørende dette spørgsmål skal Justitsministeriet udtale, at det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal drøfte og udarbejde forslag til en ordning, hvor bobehandlingen flyttes væk fra skifteretterne. Udvalget skal herunder drøfte, hvordan man i fremtiden kan give arvinger m.v. i mindre boer den vejledning og praktiske bistand, som i dag i vidt omfang ydes af skifteretterne. Justitsministeriet har herved forudsat, at udvalget skal behandle hele spørgsmålet om bobehandlingens overflytning fra skifteretterne, herunder det nævnte spørgsmål om overflytning af berigtigelsesfasen. Justitsministeriet har endvidere forudsat, at udvalgets udkast til nye regler på området indeholder forslag til, hvorledes berigtigelsen af boer kan udføres af andre end skifteretterne. Hvis et eller flere af udvalgets medlemmer finder at måtte tage afstand fra udkastet på dette punkt, vil der i lighed med almindelig praksis med hensyn til udvalgsarbejde kunne udarbejdes mindretalsudtalelser og -indstillinger. Der vil tillige i forbindelse hermed kunne formuleres alternativer til udvalgets udkast. Skiftelovsudvalget har endvidere bedt om at få oplyst, om Justitsministeriet ønsker at udvide kommissoriet, således at udvalget kan behandle spørgsmålet, om bobehandlingsarbejdet kan overlades til andre end særligt 14

15 Indledning autoriserede advokater, navnlig således at dette arbejde tillige kan overlades til pengeinstitutter. Vedrørende dette spørgsmål skal Justitsministeriet udtale, at det i udvalgets kommissorium er forudsat, at det alene er advokater, som i givet fald kan autoriseres som bobehandlere. Der er dog i kommissoriet lagt op til, at visse opgaver i forbindelse med bobehandlingen kan delegeres fra de autoriserede advokater til pengeinstitutter. Justitsministeriet er bekendt med, at udvalget har afholdt møde med repræsentanter for pengeinstitutterne, og at der herunder er fremkommet forslag om, at også disse skal kunne autoriseres som bobehandlere. Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode udvalget om at overveje, hvilke dele af bobehandlingsarbejder der med fordel kan overlades til pengeinstitutterne. Såfremt et eller flere af udvalgets medlemmer finder, at også pengeinstitutter bør kunne autoriseres som bobehandlere, vil der i lighed med det ovenfor anførte kunne afgives flertalseller mindretalsudtalelser herom, ligesom der vil kunne udarbejdes alternative lovudkast. Skiftelovsudvalget har endelig rejst spørgsmål om, hvorvidt udvalgets sammensætning skal ændres. I det omfang, udvalgets arbejde berører forhold med speciel tilknytning til pengeinstitutterne, finder Justitsministeriet, at repræsentanter herfor bør inddrages i udvalgets arbejde med adgang til at tilkendegive deres opfattelse på sådanne punkter i udvalgets betænkning.«finansrådet meddelte ved skrivelse af 8. oktober 1991, optrykt som bilag 2 i betænkningen, at pengeinstitutterne i givet fald var villige til at gå ind i en nærmere drøftelse af vilkårene for overtagelse af en del af berigtigelsesarbejdet. I januar 1993 tiltrådte Justitsministeriet efter indstilling fra udvalget, jf. nærmere neden for i betænkningens afsnit II. 1.3., at betænkningen alene skrives ud fra den forudsætning, at berigtigelsesfasen forbliver ved skifteretterne. Spørgsmålet om inddragelse af pengeinstitutterne i berigtigelsesfasen bortfaldt herefter. Justitsministeriet tiltrådte endvidere, at udvalget udarbejder en betænkning med forslag til en selvstændig lov om skifte af dødsbo og indtil videre ikke behandler reglerne om skifte af fællesboer og andre boer end dødsboer. Endelig tilkendegav Justitsministeriet, at udvalget har kommissorium til at foreslå nødvendige ændringer i arveloven og ægteskabsretsvirkningsloven, således at rent processuelle regler vedrørende bobehandlingen kan samles i skifteloven, og kvalitative og kvantitative arveretlige regler kan samles i arveloven og i ægteskabsretsvirkningsloven. Fra juni 1992 har udvalgets formand drøftet spørgsmålet om overførsel af arveafgiftsberegningen og opkrævningen fra domstolene til skattemyndig- 15

16 LI hederne med repræsentanter for Skatteministeriet. Skatteministeriet modsatte sig en sådan overførsel og fremhævede dels, at den kommunale skattemyndighed, som under alle omstændigheder skal godkende værdiansættelserne i boopgørelserne, ikke har den fornødne faglige indsigt i familie-, arveog skifteretlige spørgsmål samt i spørgsmål af arveafgiftsmæssig karakter, dels at den tillid, der omgærder domstolenes arbejde med afgiftsberegningen m.v., ikke kan forventes bevaret, hvis arbejdsopgaverne overføres til skattemyndighederne. Da det historisk betingede system, hvorefter domstolenes afgørelser om arveafgiftsspørgsmål ved rekurs kan indbringes til fornyet prøvelse for skattemyndighederne, er så utidssvarende, at det fra alle sider erkendes, at det ikke bør opretholdes, foreslog udvalgets formand i december 1993, at arveafgiftsberegningen kan forblive ved domstolene men således, at domstolenes afgørelser derom gøres judicielle med mulighed for appel til højere ret. Et sådant nyt system er derefter tiltrådt såvel af Justitsministeriet som af Skatteministeriet og indarbejdet i udvalgets lovudkast. 3. Udvalgets arbejde Som nævnt har Justitsministeriet tiltrådt, at der alene udarbejdes betænkning med forslag til en selvstændig lov om skifte af dødsboer. Skiftelovens regler om skifte af fællesboer er forholdsvis nyaffattede ved lov nr. 412 af 18. december 1963, hvortil kommer, at det ikke påtænkes uden videre at lægge behandlingen af disse boer og andre boer end dødsboer, jf. skiftelovens 82, ud fra skifteretterne. Det er udvalgets opfattelse, at et regelsæt om skifte af fællesboer bør samles i en særlig lov om skifte af fællesboer m.m., der bør udarbejdes i forbindelse med en revision af ægteskabs- og arvelovgivningen. Efter aftale med Justitsministeriet har udvalget ikke udarbejdet forslag til de ændringer i den nordiske konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte med senere ændring af 9. december 1975, som en gennemførelse af udkastet vil foranledige. Udvalget har som led i sit arbejde foretaget undersøgelser af retstilstanden i Sverige og Norge, men efter ønske fra Justitsministeriet ikke i andre lande. Udvalgets daværende sekretær, retsassessor Niels V. Larsen har foretaget en studietur til Malmø, hvor han besøgte Malmø Tingsrätt og Skandinaviska Enskilda Banken. Betænkningens afsnit om gældende dansk ret er udarbejdet som en bredere beskrivelse, fordi skiftelovens regulering i praksis er blevet afløst af væsentligt anderledes behandlingsregler. 16

17 Indledning Udvalget har som nævnt afholdt møder med repræsentanter for Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, nu Finansrådet, samt tillige med repræsentanter for Bedemændenes Landsforening. Udvalgets formand og sekretariat har endvidere afholdt møder med Myndighedslovsudvalgets sekretariat og repræsentanter for Konkurslovsudvalget samt med CPR-kontoret under Indenrigsministeriet. Skatteministeriet og domstolenes personaleorganisationer HK, Landsklubben Dommer kontorerne (HK) og Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforeninger (PDT) har løbende modtaget kopier af udvalgets mødereferater og de af udvalgets sekretariat udarbejdede notater m.v. samt af udkast til betænkningen. En repræsentant for Skatteministeriet har endvidere deltaget i en række af udvalgets møder. Udvalget har endvidere afholdt 3 møder med repræsentanter for HK og PDT. Udvalget har afholdt 71 udvalgsmøder. Under udvalget nedsattes i foråret 1991 et underudvalg, Justitsministeriets og Skatteministeriets Dødsboskatte- og Arveafgiftsudvalg med en række repræsentanter for Skatteministeriet samt kontorchef Kaspar Linkis og dommer Jytte Scharling som medlemmer. Underudvalgets formand er professor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen. Underudvalget har afholdt 14 udvalgsmøder og forventer at udarbejde lovudkast til en selvstændig ny lov om beskatning ved død samt til ændringer i loven om arve- og gaveafgift, således at disse lovudkast vil kunne fremsættes samtidigt med udvalgets udkast til lov om skifte af dødsboer. Efter anmodning fra Justitsministeriet har udvalget den 4. november 1993 afgivet en udtalelse om mulighederne for at tilbageholde arv i forbindelse med skifte af dødsboer, i hvilke arvinger er i restance til det offentlige. København, den 21. april Finn Taksøe-Jensen (formand) Dorte Grønvald Per Harder Kaspar Linkis Jytte Scharling Mogens Kjærgaard Møller Arne Brandt 17

18 /

19 II. Udvalgets Hovedsynspunkter 1. Offentlig kontrol 1.1. Gældende ret Den gældende danske skifteordning hviler, som det fremgår af det historiske afsnit III A, på et fundament, der blev til for mere end 120 år siden under ganske andre samfundsforhold end nutidens. En vidtgående offentlig kontrol ansås dengang for nødvendig, for at retsstillingen for arvinger og kreditorer kunne sikres på passende måde. Skiftelovens regler foreskriver derfor, at boerne fra dødsfaldet skal bestyres af det offentlige, og det er tillige lovens teoretiske hovedsystem, at også selve bobehandlingen og udfærdigelsen af boopgørelserne skal udføres af skifteretten eller af en eventuel eksekutor. Boerne kan dog udleveres til privat skifte, når alle arvinger er myndige, og alle arvinger påtager sig at hæfte for boets gæld. I så fald skal arvingerne senest 15 måneder efter dødsfaldet indlevere en boopgørelse, der underkastes en indgående revision. Revisionen foretages dels af den kommunale skattemyndighed, der skal kontrollere, at boets beholdning svarer til den afdødes formueforhold, og at værdiansættelserne i opgørelsen er korrekte, dels af skifteretten, der skal kontrollere, at posterne i opgørelsen er korrekt opgjort og sammentalt, samt at arvingerne har delt boet mellem sig på en måde, der er i overensstemmelse med arvelovens regler eller afdødes testamente. I eksekutorboer føres dels via indberetninger en løbende kontrol fra skifteretternes side, dels foretages der af skifteretterne m.fl. en indgående revision af boopgørelserne. Endelig har boopgørelserne med bilagsmateriale i alle boer efter boernes afslutning skullet indsendes til yderligere kontrol ved Rigsrevisionen. Denne efterfølgende kontrol er nu blevet begrænset og føres af Justitsministeriet. 19

20 Behovet for offentlig kontrol Udvalget har i sine overvejelser taget udgangspunkt i, at denne vidtgående offentlige styring og indgående kontrol, herunder også i boer, hvor myndige personer deler arven mellem sig, er utidssvarende. En ordning af skiftevæsenet, der uden tilsyn fra skifteretternes side og uden anden offentlig kontrol helt overlader behandlingen af dødsboer til vedkommende private, kan udvalget imidlertid af mange grunde ikke gå ind for: 20 - hvor et dødsbo er insolvent, idet værdien af boets aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække gælden, skal aktivmassen realiseres og anvendes til dækning af kreditorerne efter et bestemt system, konkursordenen, jf. konkurslovens kap. 10. Sådanne opgør mellem kreditorerne kan ikke overlades til private, men må forestås af kvalificerede bobehandlere. Der må derfor fra begyndelsen være en kontrol af, om boerne er solvente eller insolvente, - er der blandt et solvent dødsbos arvinger mindreårige, umyndiggjorte eller personer, der på grund af psykisk svækkelse m.v. ikke selv på betryggende måde kan varetage deres interesser, eller personer, man ikke kan komme i forbindelse med, kræver hensynet til deres ret, at det sikres, at de bliver repræsenteret under boets behandling, og at de ved bodelingen får deres ret til arv opfyldt. Der må derfor være kontrol med, at der fra begyndelsen findes en værge eller anden repræsentant, som kan varetage behovet for repræsentation af den eller de pågældende og med, at bodelingen er blevet gennemført på en måde, som ikke tilsidesætter den eller de pågældendes arveret, - i en del dødsboer vil der fra begyndelsen være usikkerhed om, hvem der er arvinger, eller om, hvordan arven skal deles mellem arvingerne. Dette sidste gælder ikke blot, hvor der kan være tvivl om den rette forståelse af et testamente, men også, hvor de arveretlige regler er indviklede, f.eks. vedrørende adoptivbørns arveret, eller hvor der kan være tvivl om, hvem der er fader til et barn. Der må derfor fra begyndelsen være kontrol med, at boer, der udleveres til privat skifte, udleveres til den rigtige personkreds. Endvidere må det, hvor der er uafklarede arveforhold, sikres, at de rigtige arveforhold bliver oplyst og afklaret, - hensynet til at skattemyndighederne skal kunne føre kontrol med, at boets formueforhold svarer til de oplysninger, der er registreret om den afdødes

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2010-11 OMTRYK Ministernavn rettet Fremsat den 24. november 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

Revision af dødsboskifteloven

Revision af dødsboskifteloven Revision af dødsboskifteloven Betænkning nr. 1519 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER

DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager København, juni 2013 Side 2/33 Indholdsfortegnelse Side 3/33 Arbejdsgruppen blev nedsat ved

Læs mere

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer 1 Skifte af dødsboer Skifte af dødsboer Information til arvinger 2013 Skifte af dødsboer 2 Indhold Generelt 3 Formålet med denne vejledning 3 Bobestyrerboer 3 Privatskiftede boer 3 Hvor lang tid tager

Læs mere

DANSKE DØDSBOADVOKATER

DANSKE DØDSBOADVOKATER DANSKE DØDSBOADVOKATER Justitsministeriet Lovafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V Telefon 33 43 70 00 service@danskeadvokater.dk www.danskeadvokater.dk

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Autorisationsordningen for bobestyrere. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02

Autorisationsordningen for bobestyrere. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02 Autorisationsordningen for bobestyrere Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02 2012 Autorisationsordning for bobestyrere Konkurrence- og Forbrugeranslyse 02 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer Information til arvinger om skifte af dødsboer indhold Generelt 3 Den sikrende og afklarende fase 5 Den udførende fase 9 Den afsluttende fase 10 Boer, hvor der er en

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver Når arver Indhold Orden i tingene. Tingene i orden. Hvert år vælger rigtig mange mennesker at testamentere til. Så mange at indtægterne fra arv i dag er den største indtægtskilde overhovedet for foreningen.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Domstolsstyrelsen Administrationskontoret KFJ12188/Sagsbeh. KFJ J.nr. 2205-2006-1.2 11. januar 2006 Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Indhold: Domstolsstyrelsens tilsynsopgave s.

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

HYPPIGE SPØRGSMÅL VED TILMELDING

HYPPIGE SPØRGSMÅL VED TILMELDING HYPPIGE SPØRGSMÅL VED TILMELDING Hvem kan være medlem af foreningen? Kun investorer i Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer (JIHMO) kan være medlem af foreningen. Kan man være medlem selv om

Læs mere

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation.

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation. Retshjælpsforsikring anmeldelse under den private retshjælpsforsikring (se forsikringsvilkår, herunder 12 om anmeldelse)? Som advokat for (Forsikringstagers navn og evt. CPR-nr.) anmoder jeg med henvisning

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Grundejerforeningen Lynge Nord

Grundejerforeningen Lynge Nord Love for Grundejerforeningen Lynge Nord som ændret på foreningens generalforsamling den 28. april 1977. Navn, hjemsted, omfang og formål. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Lynge Nord. Dens hjemsted

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND

F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND I FONDENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Fondens navn, hjemsted (1) Fonden er stiftet af Teknisk Forlag A/S den 1. januar 1962, og fondens navn er

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv 2 1 Forsikringsaftalen Forsikringen tegnes i henhold til aftale om gruppelivsforsikring mellem FOA Fag og Arbejde (FOA), kaldet forsikringstager - og PenSam Liv

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Forvaltningskapitaler

Forvaltningskapitaler Forvaltningskapitaler Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Toldbodgade 33 Postboks 9019 1022

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

WERLAUFF S. Arv & skifte. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

WERLAUFF S. Arv & skifte. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag WERLAUFF S ' Arv & skifte 8. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arv & skifte Erik Werlauff Arv & skifte med skiftereformen 2011 8. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Erik Werlauff Arv

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune.

2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. Vedtægter for Askø Strandvig Grundejerforening - udprint fra www.askoe-nyt.dk Navn, hjemsted og formål: 1: Foreningens navn er Askø Strandvig. 2: Foreningens hjemsted er Askø under Lolland Kommune. 3:

Læs mere