Indhold. Forord...3. Politiske sigtelinjer for en voksenvejledningsreform...4. Fagbevægelsens rolle og ansvar...8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord...3. Politiske sigtelinjer for en voksenvejledningsreform...4. Fagbevægelsens rolle og ansvar...8"

Transkript

1 Indhold Forord Politiske sigtelinjer for en voksenvejledningsreform Fagbevægelsens rolle og ansvar SiD i Danmarks største vejledningsprojekt Staten satser individuelt KAD i vejledningshjørnet HKs store spring fremad El-Forbundet vejleder på nettet Metal vejleder i afdelingerne FOA-medlemmer bliver kompetente Redaktør: Lars Bøgeskov, Citat Layout: Rikke Skovgaard, Citat Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S 2

2 Forord Voksenvejledningen Arbejdsmarkedet ændrer sig drastisk i disse år, hvilket har store konsekvenser for de erhvervsrettede uddannelser på grund-, efter- og videreuddannelsesniveauerne. Det slår igennem både på det private og det offentlige arbejdsmarked, og det slår igennem i alle brancher. Stadig flere lønmodtagere er nødt til løbende at orientere sig i forhold til de ændringer, der sker på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet. Og man må hele tiden vurdere, hvordan ens kvalifikationer passer til dagens og morgendagens arbejde. Derfor bliver voksenvejledning i bredeste forstand stadig mere central som et af elementerne til at sætte den enkelte i stand til at håndtere disse udfordringer. Fagbevægelsen har gennem årtier beskæftiget sig med voksenvejledning. I forbindelse med ledighedsperioder, kriser i virksomheder og brancher, og omkring personlige forhold, har medlemmerne henvendt sig i deres fagforening og hørt om kursusmuligheder, og om mulighederne på arbejdsmarkedet i det hele taget. Fagbevægelsens arbejde med bl.a. efter- og videreuddannelse har også ofte inddraget spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at de rette mennesker finder de rette udbud. Derfor er fagbevægelsen stærkt optaget af det lovgivningsinitiativ, som Undervisningsministeriet har lovet her i Vi har i denne pjece sammenfattet LO-fagbevægelsens principielle holdning til voksenvejledningen, og samlet et bredt udsnit af de erfaringer fagbevægelsen aktuelt gør med voksenvejledning i praksis. Fagbevægelsen har en dobbeltinteresse dels at sikre et fornuftigt offentligt system, dels at betingelserne for vores egen indsats bliver så god som muligt. Det er med dette dobbelte formål, LO udsender denne publikation, som vi håber kan bidrage til den videre diskussion. Tine Aurvig-Huggenberger 3

3 Politiske sigtelinjer for en voksenvejledningsreform Hvad skal formålet være? Som nævnt i forordet er de stadige ændringer på arbejdsmarkedet blevet et vilkår for alle. Derfor vil alle danskere i deres erhvervskarriere have brug for at orientere sig om, hvilke muligheder de har i forhold til den udvikling, deres arbejdssituation er inde i. Det kan være spørgsmål om, hvordan man følger med udviklingen på den nuværende arbejdsplads, og om hvordan man sikrer sig at være i stand til at få ny beskæftigelse umiddelbart eller senere, hvis man skulle få behov for det. Derfor er voksenvejledning et meget bredt begreb, der dækker aktiviteter lige fra procesorienteret støtte til at orientere sig om, hvordan kravene i ens arbejde udvikler sig, til hvordan man konkret kan gennemføre en given voksenuddannelse. Derfor må formålet med at styrke voksenvejledningen være flerdelt. Vejledningen skal: - forbedre den enkeltes muligheder for at få kompetenceudvikling med udgangspunkt både i de beskæftigelsesmæssige og de personlige forudsætninger. - fremme indsatsen for at sikre fortsat beskæftigelse for voksne beskæftigede under fremtidige forandringer på arbejdsmarkedet. - styrke et fleksibelt arbejdsmarked, hvor den enkelte bedre kan orientere sig om fremtidige beskæftigelsesmuligheder og mulighederne for at erhverve sig de nødvendige kvalifikationer. Hvem er målgruppen? Vi har defineret begrebet voksenvejledning med en meget bred vifte af aktiviteter. Dermed er alle voksne med i målgruppen. Alle voksne vil ikke til stadighed efterspørge eller have behov for voksenvejledning men alle vil på givne tidspunkter i deres arbejdsliv få brug for støtte til at orientere sig i forhold til arbejdsmarkedskrav og muligheder for at dygtiggøre sig. Det betyder, at der er uendelig mange forskellige konkrete vejledningsbehov og situationer, hvor voksenvejledningen bør indgå som støtte for den enkeltes afklaring. Man kan opstille en række meget forskellige typer af vejledningsbehov. Nogle af disse behov kan skitseres således: Voksne, der ønsker at videreuddanne sig - af egen motivation og typisk for at skifte arbejde. Denne målgruppe har et erkendt behov og vil selv være motiveret for at søge vejledning. Vejledningsbehovet er typisk at finde det rigtige udbud og finde ud af hvilke vilkår, der er for deltagelse. Voksne, der har behov for vejledning om eftereller videreuddannelse i forhold til et bestemt kompetence/jobkrav i virksomheden - i forståelse med virksomheden og med et fortsat arbejde i virksomheden for øje. Denne målgruppe vil i en række tilfælde også være motiveret for at søge den vejledning, som nogen gange kan søges i samarbejde med virksomheden. Voksne, der ikke umiddelbart søger uddannelse - enten fordi arbejdspladsen ikke efterspørger det, eller fordi de ikke personligt er motiveret. Her er der ofte lige så meget tale om en motiveringsopgave som en vejledningsopgave. I forhold til at nå målgrupperne er det tydeligt, at der vil være meget forskellige forudsætninger, der skal tages hensyn til. I den første gruppe vil en stor del af vejledningen kunne foregå net-baseret via en portal eller via en telefon-service, men mange i denne gruppe vil også have brug for en egentlig vejledningssamtale med henblik på støtte til jobudvikling og efter/videreuddannelse etc. I den sidste gruppe vil personlig kontakt - og dermed den opsøgende vejledning - være helt afgørende. Hvem giver vejledning i dag? Det meget brede voksenvejledningsbegreb betyder, at der gives voksenvejledning mange forskellige steder. Nogle af hovedaktørerne er: Arbejdsformidlingen (AF) skal ifølge den eksisterende lov yde vejledning om erhverv og uddannelse (lov 416 og 419 om aktiv beskæftigelsespolitik). Denne forpligtelse gælder både i forhold til enkelt personer og virksomheder. 4

4 Hvordan AF løfter opgaven er meget afhængigt af de regionale forhold. F.eks. har AF-København et selvstændigt karrierecenter. De regionale arbejdsmarkedsråd har ofte været den formelle ramme om lokale og regionale vejledningssamarbejder der så oftest har bestået af samarbejde mellem de regionale/ lokale uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne yder vejledning typisk til enkeltpersoner, der henvender sig om de uddannelser, der er på den enkelte skole. I forbindelse med f.eks. AMU er der flere steder en del opsøgende arbejde, hvor der hjælpes med uddannelsesplanlægning etc. Det ligger også som en del af aktiviteten eksempelvis af Individuel Kompetenceafklaring at der er en høj grad af vejledning i voksenuddannelsesudbuddet Kommunerne har et ansvar for vejledning og rådgivning i forbindelse med aktiv socialpolitik, dagpenge ved sygdom, sociale pensioner, mv. Kommunerne har i mange tilfælde et ret stort antal medarbejdere, der arbejder på dette felt. Arbejdsdelingen med AF er uafklaret fremover jf. diskussionerne om det enstrengede system i forbindelse med Strukturkommissionens arbejde. Private konsulentfirmaer, der yder rådgivning til firmaer om bl.a. medarbejderuddannelse og kompetenceudvikling. F.eks. i forbindelse med konkrete udviklingsprojekter på virksomheder og i forbindelse med nye opgaver indenfor beskæftigelsesindsatsen er der en række konsulentvirksomheder, der har opbyg get erfaring og viden på voksenvejledningsfeltet. Forbund, a-kasser og lokale fagforeninger har mange aktiviteter på området. Mængden af aktiviteter afhænger meget af såvel forbund som lokalområde. I den sidste del af dette hæfte viser vi eksempler på det meget omfattende arbejde, de forskellige forbund har iværksat på voksenvejledningsfeltet. Hvad er problemet i dag og hvad ønsker fagbevægelsen? Set fra fagbevægelsens synspunkt må det konstateres, at der er mange gode initiativer, der har som mål at understøtte den enkeltes kompetenceudvikling. Det må også konstateres, at voksenvejledning er så bred en størrelse, at den nødvendigvis må have meget forskellig karakter og gives af forskellige instanser afhængig af konkrete behov, person og situation. Derfor er hovedopgaven ikke at investere mange ressourcer i et nyt, samlet system, der med helt andre mål og midler overtager de eksisterende aktiviteter. For fagbevægelsen er hovedmålsætningen for en reform af voksenvejledningen: - at få skabt sammenhæng og overblik over de nuværende aktiviteter med henblik på at styrke kvalitet, synlighed og brugbarhed for den enkelte. - at få styrket tilbuddene, således at den enkelte lønmodtager oplever, at uanset hvilken indfaldsvinkel, der er til overvejelserne om fremtidig arbejdsmarkedstilknytning og/eller kompetenceudvikling, oplever han eller hun et godt voksenvejledningstilbud. - at få brugt voksenvejledningen aktivt, så den bliver et centralt element i en bred kompetenceudviklingsstrategi på det danske arbejdsmarked. Med disse tre hovedmålsætninger kan man opstille følgende seks krav, som fagbevægelsen vil fremsætte i den kommende debat om voksenvejledningen: 1. Bedre vejledning Den meget spredte og til dels ukoordinerede vejledning, der i dag foregår i de enkelte systemer, betyder, at vejledningen ikke hænger sammen, og at kvaliteten af vejledningen er meget uensartet. Der er behov for en bedre vejledning i de enkelte delsystemer og for en bedre sammenhæng på tværs. Det bør bl.a. dreje sig om, at: - der skal arbejdes på at sikre den tværgående sammenhæng i vejledningen (så der f.eks. ikke sker, uhensigtsmæssig snæver sektorafgrænset vejledning). - der skal udvikles fælles forståelse af, hvad kvalitet i vejledning er, og hvordan den udvikles. - der skal skabes et fælles rum for opbygning af viden om voksenvejledning som professionelt område. 5

5 Politiske sigtelinjer for en voksenvejledningsreform 2. En mere målrettet og opsøgende indsats Den nævnte meget brede definition af voksenvejledning og den omfattende målgruppe betyder, at det umiddelbart kan være svært at målrette indsatsen. Men det er ikke desto mindre nødvendigt at identificere nogle kerneproblemstillinger og at målrette indsatsen i forhold til disse. I særlig grad bør der gøres en indsats i forhold til de grupper på arbejdsmarkedet, der ikke af sig selv eller via deres arbejdsplads bliver motiveret til at gøre sig overvejelser om fremtiden på arbejdsmarkedet og de dermed forbundne udviklingsbehov. Det drejer sig især om de kortuddannede, men derudover også om en meget bred gruppe af lønmodtagere f.eks. beskæftiget på områder, der i sig selv har meget lille udviklingsorientering, men som kan blive udsat for store strukturelle ændringer. Dette vil typisk kræve opsøgende virksomhed. Der bør også udvikles et mere sammenhængende tilbud til øvrige målgrupper - f.eks. gennem etablering af et bedre overblik over de eksisterende videreuddannelsesmuligheder på diplom- og masterniveau, hvor den enkelte kan orientere sig. Det kan eksempelvis ske gennem udvikling af net-portaler, gennem tilbud om telefonisk rådgivning og gennem sikring af muligheder for en vejledningssamtale. 3. Voksenvejledning er knyttet til beskæftigelsesindsatsen men er meget mere end det. Voksenvejledning sker ikke i et vakuum. For langt de fleste vil deres nuværende situation på arbejdsmarkedet i høj grad være med til at bestemme mulighederne og ønskerne til deres fremtidige placering og være med til at bestemme deres behov for og formål med kompetenceudviklingen. Samtidig har voksenvejledningen generelt det formål at styrke et fleksibelt arbejdsmarked, hvor den enkelte til stadighed kan være sikker på god beskæftigelse. Derfor er det nødvendigt med en stærk forankring i arbejdsmarkedet. Det betyder, at arbejdsmarkedets parter skal spille en central rolle, og det betyder, at voksenvejledningen skal have en tæt forbindelse til beskæftigelsespolitikken. Den meget store del af arbejdsstyrken, der i dag i kortere eller længere perioder kommer i kontakt med arbejdsløshedssystemet, er en væsentlig målgruppe for voksenvejledningsindsatsen uanset den enkeltes uddannelsesbaggrund i øvrigt. Det betyder ikke, at vejledningsindsatsen entydigt skal være knyttet til det helt umiddelbare beskæftigelsesperspektiv. Der skal tværtimod i høj grad satses på at motivere og stimulere til kompetenceudvikling også ud fra personlige og sociale behov og ønsker. 4. En samlet struktur med flere, gode muligheder I dag er der som nævnt mange aktører. Helt fra ministerieniveau er der i princippet et delt ansvar, hvor noget af vejledningen som anført har påhvilet Beskæftigelsesministeriet (fordi vejledning handler meget om mulighederne på arbejdsmarkedet), mens det meste vejledning faktisk er foregået på institutioner knyttet til Undervisningsministeriet. Vi skal som nævnt sikre, at vejledningen ikke kommer til alene at tilgodese snævre skoleinteresser (med f.eks. at få fyldt egne hold), snævre virksomhedsinteresser eller kortsigtede arbejdsmarkedsbehov for her og nu - jobåbninger. Der skal sikres en styringsstruktur, hvor den nødvendige viden fra såvel arbejdsmarkedet som uddannelsessystemet tilvejebringes, samles og anvendes. Den konkrete udformning af denne styringsstruktur vil blive påvirket af den fremtidige regionale struktur. Det bør ske efter resultaterne af strukturkommissionens udspil er på plads. Fagbevægelsen vil i den diskussion have som udgangspunkt, at der under alle omstændigheder vil være mange aktører, og at voksenvejledningen ikke udelukkende kan ligge et sted. Det er f.eks. oplagt, at erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner stadig vil have kontakt med virksomhederne, at de faglige organisationer og tillidsrepræsentanter vil skulle vejlede medlemmer, og at AF har en vejledningsrolle i forhold til de ledige. Alle skal de ind i en samlet struktur for voksenvejledningen. 6

6 5. Flere rettigheder til den enkelte må være udgangspunktet Mange LO-medlemmer ikke mindst blandt dem, der ikke i dag deltager i uddannelse er i arbejdssituationer, hvor uddannelse ikke understøttes af ledelsen. Derfor er en af nøglerne til øget motivation og deltagelse i efteruddannelse at sikre rettigheder til den enkelte. Rettigheder gør det naturligvis ikke alene. Og fagbevægelsen er, som det fremgår af eksemplerne i dette hæfte, meget engageret i at motivere og tilskynde medlemmerne til at gå ind i kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling foregår generelt set bedst, når den er baseret på egen lyst og motivation og ikke på tvang eller frygt. Det er derfor vigtigt, at voksenvejledningen kan være med til at understøtte en mere udviklingsbaseret kultur på arbejdsmarkedet, hvor løbende overvejelser om kompetenceudvikling indgår som en naturlig del af arbejdslivet, og hvor dygtiggørelse af forskellig art falder naturligt for arbejdstagerne. Der skal være en gensidig, positiv vekselvirkning mellem rettigheder, der skal være med til at sikre den brede forankring af vejledningen, og omvendt en vejledning, der skal være med til at sikre, at opnåede rettigheder understøttes og bruges. Derfor skal den enkelte have ret til at modtage uafhængig vejledning og til eventuelt efterfølgende at deltage i uddannelse. For at understøtte dette, skal voksenvejledningen sikres udbredelse og en bred forankring. stærkt advare mod, at man med den ene hånd udbygger og styrker voksenvejledningen, mens man med den anden hånd fjerner de faktiske muligheder for voksenuddannelse. Voksenvejledningen skal ses som et hjælpemiddel til at styrke den livslange læring. Det kræver en indsats fra alle - fra den enkelte, der skal være kernen i denne udvikling, fra virksomhederne, der har et stort ansvar med at støtte den enkeltes kompetenceudvikling, fra parterne, der skal skabe rammer og understøtte processen, og ikke mindst fra det offentlige, hvor der bør satses på netop at understøtte dem, der bliver motiveret for en udviklingsindsats. Voksenvejledningen må ikke blive et element i en faktisk nedprioritering af det offentliges rolle i forbindelse med de voksnes kompetenceløft for herefter at overlade ansvaret til den enkelte. Voksenvejledningen skal ses som en del af en større satsning på voksen- og efteruddannelse med henblik på at sikre den enkelte beskæftigelse og at sikre arbejdsmarkedet de nødvendige kompetencer ikke mindst i et internationaliseringsperspektiv. 6. Vejledningen må ikke stå alene livslang læring som reel mulighed Voksenvejledningen handler om at støtte kompetenceudvikling i bred forstand. For de fleste vil det på givne tidspunkter også handle om formaliserede uddannelsesforløb, og derfor er en styrket voksenvejledning kun interessant, hvis der er et uddannelsestilbud til alle. Det nytter derfor ikke, at uddannelsesaktiviteterne drosles ned, så folk ikke kan finde tilbud, når de bl.a. på basis af vejledning bliver motiveret til uddannelse. Derfor må fagbevægelsen 7

7 8

8 Fagbevægelsens særlige rolle og ansvar Vi har i det foregående beskæftiget os med nogle pejlemærker for den samlede udvikling af voksenvejledningsindsatsen. Som det har fremgået, ser vi det som en indsats, der varetages af mange forskellige aktører, herunder også fagbevægelsen. Det er derfor vor opfattelse, at vi også bør klargøre, hvad der er fagbevægelsens ansvar og opgaver i forhold til voksenvejledningen. Fagbevægelsens mest betydningsfulde opgaver i forbindelse med voksenvejledning knytter sig til en række af de forskellige opgaver, fagbevægelsen i øvrigt har. Det gælder: Kompetenceudvikling som grundlæggende strategi for en god løn og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen har en central opgave med at sikre medlemmernes beskæftigelse og med at skabe så gode jobs som muligt. Derfor er både grundlæggende uddannelse og efter- og videreuddannelse et af de vigtige arbejdsfelter for fagbevægelsen. Herunder naturligvis også at hjælpe de enkelte medlemmer konkret, når det handler om medlemmernes ønsker til videreuddannelse. Blandt andet derfor har fagbevægelsen også, som det ses i de efterfølgende eksempler, gennem FKC (Fagbevægelsens Kompetence Center) arbejdet med vejlederuddannelse Overenskomsternes bestemmelser om efteruddannelse. Konkret er opgaven med kompetenceudvikling også en del af overenskomsterne og dermed er dette felt også formelt et samarbejdsfelt mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne (såvel den enkelte som arbejdsgivernesorganisationer). Uddannelsesplanlægning indgår i mange af aftalerne ud over de konkrete aftaler om kursusdeltagelse, elevlønninger, mv. Kassernes og afdelingernes rådgivning til ledige. I forbindelse med medlemmernes ledighedsperioder yder a-kasser og fagforeninger en stor rådgivning om uddannelse. Det gælder både rådgivning til enkeltmedlemmer og i forbindelse med f.eks. større virksomhedslukninger, hvor der i mange tilfælde etableres store uddannelsesprojekter med fagforeningen som central aktør. Konkrete udviklingsprojekter sammen med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner. Fagbevægelsen har presset på for at få etableret branche- eller virksomhedsspecifikke udviklingsprojekter, hvor medlemmernes kompetenceudvikling og motivation har været centrale elementer. Det har drejet sig om både private og offentlige virksomheder. Det lokale/regionale arbejde i RAR, uddannelsesinstitutioner, mv. På lokalt og regionalt niveau samarbejder fagbevægelsen med arbejdsgiverne og de offentlige systemer om at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer. Der har i forskelligt omfang været inddraget voksenvejledning som et element i dette arbejde, og det er et af de punkter, hvor samarbejdet kan styrkes og udbygges. Eksempler på voksenvejledning i fagbevægelsen. Vi har samlet en række konkrete eksempler på den brede vifte af aktiviteter med voksenvejledningsindhold, der i dag foregår i fagbevægelsens regi. SID s Med på holdet STK og kompetencepakkens vejledningselementer KAD s vejledningshjørner HK s karrierecentre El-Forbundets IKA portal DM s uddannelsesvejledning i afdelingerne FOA kompetenceudviklingsprojekter 9

9 SiD i Danmarks største vejledningsprojekt SiDs vejledningsprojekt, Med På Holdet, har på tre år skaffet arbejde eller uddannelse til 840 af 1600 arbejdsløse deltagere, der ellers var på vej ud i langtidsledighed. En succes, som SiD ikke vil tabe på gulvet, når projektet slutter til marts Tyge Groes, SiD Ikke blot danske fagforeninger, kommuner, virksomheder, arbejdsformidlinger, arbejdsministeren og uddannelser reagerede positivt. Da SiD for tre år siden foreslog et tæt samarbejde for at vejlede og efteruddanne de mest udsatte på arbejdsmarkedet fik en international konference også EU til at støtte initiativet. Og EU endte med at blive hovedinvestor i SiDs forsøg på få nogle af arbejdsmarkedets svageste ufaglærte med på holdet igen. I projekt Med På Holdet har vi fat i den gruppe, som både er sværest at nå og har mest brug for vejledning. Uden personlig, social og faglig udvikling risikerer de langtidsledighed, siger Tyge Groes, som er projektleder på Med På Holdet. Tyge Groes sidder midt i landet, i Odense, hvor han prøver at koordinere de 25 styregrupper for ledige og 11 lokale virksomhedsnetværk for ansatte, som gennemfører lokale projektaktiviteter i tolv amter. Med På Holdet består af to projekter. Et for ledige, som kommer på et 20 ugers vejledningskursus med indlagt praktik. Og et andet for ansatte, som på deres virksomheder får tilbud om personlig vejledning og udarbejdelse af individuel handlingsplan ledige og foreløbig 1550 ansatte har deltaget i Med På Holdet. Tillidspagt Basis for forløbene og deres succes er et godt samarbejde mellem fagforeninger, kommuner, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og virksomhederne i hvert projektområde. Et netværk, der ikke er let, men nødvendigt at etablere for ikke at tabe især gruppen af ledige på gulvet. Vi har med nogle af de mest sårbare mennesker på arbejdsmarkedet at gøre, og det er nødvendigt, at vi kommer ud til dem. Det kan SiD aldrig klare alene. Desuden viste et af vores tidligere forløb, kaldet I Arbejde, at der ligger enorme ressourcer i at samle alle de kræfter, som har med ledige at gøre, fortæller Tyge Groes. De 36 lokale netværk og styregrupper bag projekterne måtte finde frem til fælles lokale mål med udgangspunkt i hvert enkelt menneske. Og så skulle virksomhederne knyttes tæt til projektet, som bygger på stor tillid og troværdig- hed mellem alle parter. På den internationale konference om Med På Holdet kaldte daværende formand for EU-kommissionen, Jacques Santer, projektet for en tillidspagt. Lidt højstemt, men et godt udtryk for, at alle parter måtte tage ejerskab for projektet, for at det kunne lykkes. Hvis blot en enkelt i netværket sprang fra, så kunne alt falde på gulvet, siger Tyge Groes. Afklaring før kursus Det er indtil nu blevet til 81 forløb for ledige. Kurset begynder med en personlig samtale, som klarlægger, hvad vil jeg, og hvor står jeg. Hvis vedkommende stadig efter samtalen satser på at komme med på holdet, så fortsætter kurset med otte ugers forberedelse til praktiktiden. Otte uger hvor de ledige bliver menneskeligt opbygget og fagligt afklaret. Typisk er SID-medlemmerne ikke bevidste om de personlige kvalifikationer, som de har fået gennem både arbejde og fritidsliv. Derfor bruger vi vejledning til at afdække såvel deres formelle som deres uformelle ressourcer, hvorefter vi analyserer de konkrete muligheder i lokalområdet for sluttelig at opfordre den enkelte til selv at handle. Denne proces bruger vi meget tid og mange ressourcer på i de første otte uger, siger Tyge Groes. 10

10 Med På Holdet: Projektet består af to dele. Ufaglærte ledige på randen af langtidsledighed får et 20 ugers kursus med indlagt praktik og faglig og personlig afklaring og udvikling som mål. De ansatte deltagere får en individuel handlingsplan med efteruddannelse som mål. Efter praktiktiden på fire uger fortsætter afklaringsfasen, og til sidst får hver enkelt lagt sin handlingsplan. I hele processen er netværket af fagforeningen, arbejdsformidlingen, kommunen og uddannelsesinstitutioner velvillige medspillere, der bøjer sig for, at hver enkelt kan få opfyldt sine planer. Og til sidst komme i arbejde eller på den uddannelse, som den ledige er nået frem til i den personlige handlingsplan. Deltagerne er mennesker, som er vant til at møde lukkede døre nu møder de kun åbne døre, siger Tyge Groes. Effekten af kurset er god. Ved at bruge den nyvundne uddannelse, selvtillid og netværket med de andre ledige stiger job-effekten i året efter det afsluttende forløb. Dem, som begynder på et kursus for ledige, er meget forskellige. Men oftest ensomme. Netværket har på den baggrund fået meget ud af at dele de ledige op i rene mande- og kvindegrupper og en enkelt gang i en ren indvandrergruppe. Især har de rene mandegrupper, som eksempelvis Ribe Amt har prøvet, giver meget positive resultater. Den direkte og hjertevarme tone mellem mændene har skabt et godt netværk, og faktisk har indvandrermænd haft stor glæde af rene mandegrupper, siger Tyge Groes. De ansatte Med På Holdet-projektet for de ansatte SiDere foregår mest på små og mellemstore virksomheder, som generelt har budt hjælp til kompetenceløft velkommen. Nye arbejdsmetoder i teams og netværk samt ny teknologi og udflytning af det ensidige gentagne arbejde til østen skaber behov for opkvalificering. Vejledningen foregår på virksomhederne. Men af de 1550 ansatte i projektet har for få hidtil fået den nødvendige efteruddannelse. Det er nemlig i for høj grad de store virksomheder, som kan samle medarbejdere nok til at etablere et hold på eksempelvis en erhvervsskole. Men nu er små og mellemstore virksomheder heldigvis begyndt at Som en del af deres handlingsplan fra Med På Holdet-projektet kom Mogens Videbæk Nielsensamle fælles hold, så de kan få flere og Lars Ulrich på kloakkursus på AMU-Center København. til at sætte et kursus i gang. Det er en af de store gevinster ved projektet, siger Tyge Groes. Fra 2004 er EU-pengene væk. Men Med På Holdet er et stort anlagt projekt, hvor erfaringsopsamlingen har været seriøs og omfattende, og derfor vil Tyge Groes og de hårdtarbejdende projektledere være meget kede af det, hvis det hele falder sammen nu. Derfor kommer der, ud over en samlende rapport, en række konferencer, som skal ruste netværksaktørerne til at samarbejde endnu bedre fremover. I foreløbig seks amter er fagforeningsfolk fra Med På Holdet i gang med at samle penge ind til at fortsætte det netværksarbejde, som er bygget op gennem tre år. Ildsjæle er jo ikke til at stoppe, siger Tyge Groes. 11

11 Staten satser individuelt Statsansattes Kartel arbejder på at udvikle arbejdspladsernes årlige udviklingssamtale, så alle medlemmer får en nedskrevet personlig kompetenceudviklingsplan. Målet er faglig og social udvikling til alle. Karin Bäck og Jens Henning Ravnsmed, StK Nye arbejdsmetoder, udvidelse af arbejdsområderne og en rivende teknologisk udvikling gør efteruddannelse og medarbejderudvikling nødvendig for alle statsansatte. Reaktionen fra Statsansattes Kartel, StK, er en strategi, der skal sikre tre ting. At alle får den årlige medarbejder udviklings-samtale, MUS, at alle får lagt en individuel plan for egen kompetenceudvikling og sidst, men ikke mindst, at planen bliver overholdt. Som første mål skal vi nå frem til, at alle medlemmer får en udviklingssamtale. Samtalen skal ikke blot være for dem, som er tæt på ledelsen, men for alle medarbejdere. Man har glæde af en samtale, uanset, om man er ældre eller yngre, frontpersonale eller ej. Dernæst er målet, at der i udviklingssamtalerne for alle medarbejdere bliver lagt en konkret plan for, hvordan de vil udvikle sig både fagligt og personligt, siger souschef i StK, Jens Henning Ravnsmed. StKs arbejde er en udmøntning af overenskomstaftalerne fra 1999 og 2002 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Her fik medlemmerne blandt andet gennemført, at de årlige udviklingssamtaler mellem medarbejderen og lederen skulle ende i en skriftlig kompetenceudviklingsplan. Det betyder, at udviklingssamtalerne ikke længere er noget, som arbejdspladserne kan gennemføre for sjov. Medlemmerne har nu både ret og pligt til en årlig samtale og en kompetenceudviklingsplan, siger Jens Henning Ravnsmed. Kompetencepakken Vi forhold til overenskomsten fra 1999 tog partierne ved overenskomsten i 2002 det næste skridt i retning af bedre kompetenceudvikling med Kompetencepakken. Den indeholder seks punkter, som sætter medlemmernes kompetenceudvikling i system. Blandt andet er Kompetencefonden, der uddeler de 40 millioner kroner, som før blev brugt på den nu forsvundne uddannelsesorlov, en del af Kompetencepakken. Fonden blev evalueret i 2003 med gode resultater. Evalueringen viser klart, at det er lykkedes fonden at sætte fokus på kompetenceudvikling ude på arbejdspladserne. Arbejdspladserne skal jo opfylde forudsætningerne for at få penge fra fonden, siger konsulent i StK, Karin Bäck, som især beskæftiger sig med arbejdsmarkedsspørgsmål. Også Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, SCKK, er et resultat af arbejdet efter overenskomstaftalerne. SCKKs konsulenter giver gratis råd og skubber blidt på processen mod mere kompetenceudvikling på statslige arbejdspladser. I samarbejde med SCKK har Kriminalforsorgen blandt andet for ledere og medarbejdere udviklet MUS-seminarer, som fokuserer på strategiske kompetenceudviklingsplaner for institutionerne og individuelle udviklingsplaner for den enkelte medarbejder. Endvidere har Kriminalforsorgen med konsulentbistand fra SCKK brugt målinger fra et såkaldt kompetencebarometer til at udarbejde udviklingsønsker for hver enkelt enhed med ønsker om, hvordan medarbejderne skal løfte sig kompetencemæssigt. Manglende opfølgning Problemet er, at der for ofte ikke bliver fulgt op på udviklingssamtalernes planer for hver enkelt medarbejders udvikling. I 2004 vil vi sammen med Finansministeriet evaluere Kompetencepakken og herunder undersøge, om der bliver fulgt godt nok op på MUS-aftalerne. Hvis ikke, så vil vi 12

12 Kompetencepakken: Vejledningsdelen af Kompetencepakken fra overenskomstaftalen 2002 består af to dele. Alle statsansatte skal have en medarbejder-udviklingssamtale, MUS. Og alle skal have en individuel kompetenceudviklingsplan. naleledelse som særlig kvalifikation, siger Karin Bäck. Bred efteruddannelse Da StK i slutningen af 80erne beskæftigede sig med medarbejdernes kvalificering, var arbejdspladserne mest optaget af efteruddannelse, enten som kurser eller i det etablerede uddannelsessystem. Men fra begyndelsen af 90erne begyndte StK i samarbejde med de øvrige organisationer at tale bredere om kompetenceudvikling og læring på jobbet. Vi var optaget af det udviklende arbejde, og kurserne blev suppleret med intern forfølge sagen, og det bliver et sandsynligt tema ved overenskomstforhandlin-gerne for statens ansatte i 2005, siger Jens Henning Ravnsmed, der opfordrer alle statsansatte til ikke blot at tænke i løn og pension, men også i kompetenceudvikling. Heller ikke på de bløde områder er medlemmerne ifølge de to medarbejdere fra StKs sekretariat rustet til fremtiden uden kompetenceudvikling. Arbejde i netværk vinder frem Det gør også samarbejde i forskellige teams og samarbejde fra projekt til projekt. De nye arbejdsmetoder kræver nye bløde sociale og personlige kvalifikationer hos medlemmerne. For at sikre, at kompetenceudviklingen bliver ført ud i livet fokuserer StK ikke blot på arbejdstagerne blandt medlemmerne, men også på de statslige ledere en del af StKs medlemmer er ledere. I samarbejde med de andre statslige lønmodtagerorganisationer i CFU og Finans-ministeriet har StK to projekter i gang. Dels byder en række konsulentfirmaer i øjeblikket ind på at lave en undersøgelse af, hvordan personalelederen via arbejdsorganisering fremmer god kompetenceudvikling af medarbejderne. Dels undersøger et andet projekt, hvordan god personaleledelse kan blive et parameter på linie med resultatet på bundlinien, når de statslige ledere vurderes og honoreres. Lederen skal blandt andet udvikle sig fra at være den fagligt dygtigste på sit område til at beherske perso- uddannelse. Nu taler vi om, hvor vigtigt det er at udvikle interne læringsmiljøer som basis for skabelse af attraktive arbejdspladser og udvikling af ledere og medarbejdere. Efteruddannelse, interne kurser osv. bruges stadig, men feltet er blevet langt bredere. Sidemandsoplæring og videndeling er eksempler på, at man gennem samarbejde kan lære internt på virksomheden. Medlemmerne lærer gennem de opgaver, som de har på arbejdspladsen, siger Karin Bäck, som bliver suppleret af Jens Henning Ravnsmed: Man lærer af at gå på arbejde. Udviklingen på IT-området alle erhvervsgrupper hos StK også politibetjentene på Station City i København. 13

13 KAD i vejledningshjørnet KADs medlemmer opsøger sjældent voksenvejledning selv. Så KAD har erkendt, at de må ud på arbejdspladserne for at vejlede medlemmerne til efteruddannelse. På flere store virksomheder har KAD derfor etableret et vejledningshjørne. Birte Kastoft, KAD KAD er et af de forbund, som bruger mest energi på voksenvejledning. Det har de simple årsager, at medlemmerne har stor brug for vejledning og at de oftest ikke opsøger vejledningen af sig selv - især ikke, mens de er i beskæftigelse. Vejledningshjørner er seneste eksempel på, at en vejledningssucces overfor KADs medlemmer afhænger af, om forbundet formår at komme ud og kontakte medlemmerne personligt. Pjecer, hjemmesider og telefonisk vejledningskontorer er godt, hvis man bare skal have en enkelt oplysning. Men det er ikke tilstrækkeligt, hvis der er brug for en afklaring af ønsker og muligheder. Kun omkring ti procent af medlemmerne opsøger selv vejledning, og de foretrækker alle den personlige kontakt. Efteruddannelse er et stort skridt for de fleste medlemmer, og vi er nødt til at opsøge dem. Derfor er vejledningshjørnerne en stor succes, siger uddannelseskonsulent i KAD, Birte Kastoft, der samarbejder med KADs 13 uddannelseskonsulenter landet over. Et vejledningshjørne bliver efter aftale med virksomheden oftest stillet op i et hjørne af kantinen. Her sidder vejlederen, typisk en KAD-uddannelseskonsulent, et par timer om ugen og tager imod. Vejledere fra uddannelsesinstitutioner kan også være en del af bemandingen. Alle ansatte kan besøge hjørnet, hvor der er brochurer og en computer, hvor medlemmerne alene eller sammen med vejlederen kan søge oplysninger. Stor interesse Målet er, at alle KADere på virksomheden skal besøge vejledningshjørnet, hvor de f.eks. kan få bistand til at udarbejde en uddannelsesplan. Med tillidsrepræsentanten som ambassadør, så bliver der på arbejdspladsen hurtigt nysgerrighed overfor vejledningshjørnet. Det betyder, at de fleste bliver lokket til. Når den personlige kontakt og tillid er etableret, så begynder den virkelige vejledning, siger Birte Kastoft. Vejledningen er bred. Vejlederne tager fat i at afklare medlemmets ønsker og drømme, de prøver via en kompetenceafklaring at opgøre behovet for efteruddannelse, og de ser på mulighederne for jobudvikling og karriereplanlægning. Ledelsen er dog oftest skeptisk, hvorfor det?, er deres typiske reaktion. Men mange virksomheder får hurtigt øjnene op for, at uddannelse for de ufaglærte medarbejdere gavner virksomheden, og når først vejledningshjørnet er opstillet, så oplever forbundet næsten altid stor interesse. Sværest på små virksomheder At komme ud og vejlede KADerne på de små og mellemstore virksomheder er det største ressourcetræk. Mange mindre virksomheder planlægger kun få måneder frem. Nogle vil hellere hyre en ny medar- 14

14 Vejledningshjørner: Et vejledningshjørne vil oftest placeres i et hjørne af en større virksomhed. Her kan alle medarbejdere ikke kun KADs medlemmer komme på gentagne besøg og få personlig vejledning, der typisk munder ud i en uddannelsesplan. bejder end efteruddanne deres gamle. Det kan vi få vendt op og ned på ved at opsøge virksomheden og måske e-tablere et vejledningshjørne, men hvis vi skulle ud på alle arbejdspladser, ville det være et uendeligt arbejde, siger Birte Kastoft. For alligevel at nå ud til flere virksomheder gennemførte KAD og SiD i fællesskab en kampagne, hvor en såkaldt vejledningsbus kørte rundt i landet. Den begyndte Danmarks-turen i Nordjylland og stoppede på vejen rundt i landet ved udvalgte virksomheder. Og i Sønderjylland kører VUC og KAD rundt med en FVU-undervisningstrailer til virksomhederne. For de små og mellemstore virksomheder tror jeg meget på en mobil løsning, siger Birte Kastoft. Men det er jo en opgave, som KAD slet ikke kan klare alene. Her må staten træde til. Og så er det fint for os, hvis den mobile vejledning bliver en del af det nye vejledningssystem for voksne. Vi vil arbejde hårdt for at vejledning bliver et tilbud til alle i den nye lov siger Birte Kastoft. Ny tanke For de fleste af KADs medlemmer er det en ny tanke at gå efter, hvad jeg har lyst til. De har ofte valgt arbejde efter, hvad der er muligt. At sætte sig selv i centrum og vurdere om det nu er en serviceassistent, industrioperatør eller en pædagogisk grunduddannelse, som har interesse, er for mange noget nyt. Men efteruddannelse og dermed også vejledning er for den kortuddannede gruppe vigtigere end nogensinde før. De er på vej til at bliver overflødige. Maskiner overtager funktionerne, fabrikkerne flytter til udlandet og sammen med lavkonjunkturen, ser det skidt ud siger Birte Kastoft, som meget gerne ser, at medlemmerne uddanner sig ud af KAD. Ja, vi er nok det eneste forbund, som opfordrer medlemmerne til at efteruddanne sig i en grad, så de naturligt hører til i et andet forbund. Vi ser eksempelvis gerne, at et medlem tager social- og sundhedsuddannelsen, hvis det er hendes ønske, og så ryger hun oftest over i FOA, siger Birte Kastoft. Når først et medlem er blevet ledig, så er det meget sværere at motivere til efteruddannelse, og uddannelsesmulighederne bliver færre. De lediges perspektiv er at få arbejde, og de søger den efteruddannelse, der måske kan give dem job, siger Birte Kastoft. Men for alle grupper i forbundet gælder det, at hvis det lykkes vejlederne at få de ufaglærte kvinder på deres første uddannelse, så er erfaringerne gode. Medlemmerne er ikke til at stoppe igen. Ofte opdager de, at de lærer bedre, end de troede. Og de opdager, at de faktisk får meget ud af uddannelse, både på det faglige og på det personlige plan. Det giver et mentalt løft. Og så vil de have mere efteruddannelse, siger Birte Kastoft. KAD vil gerne, men magter ikke at opsøge medarbejdere på de små arbejdspladser, som rengøringsassistenten på Skolen på Duevej på Frederiksberg.

15 HKs store spring fremad 2004 bliver året, hvor alle HKs 41 afdelinger vil tilbyde individuelle samtaler om uddannelse og fremtid til hvert enkelt medlem. Dette og tre andre større tiltag er kulminationen på ti års målrettet efteruddannelses- og vejledningsarbejde. Tove Toft, HK Markedsføringen begynder i foråret. Når september 2004 kommer skal alle HK-medlemmer gerne have forstået, at de i deres lokalafdeling kan få en personlig vejlednings-samtale. Her kan de forberede sig til fremtidens arbejdsmarked. Satsningen er et led i en ny offensiv og mere individuel strategi fra HK. Medlemmernes arbejde ændrer sig dramatisk i disse år, så det er nødvendigt for alle HKere at reflektere over, hvordan de bedst får et godt arbejdsliv. Alle er nødt til at være udfarende selv for at få sine håb og drømme opfyldt. Men det er vanskeligt at få overblik over, hvad der er muligt, og hvad der skal til det kan en personlig samtale hjælpe med, siger vejledningskonsulent i HK, Tove Toft, der var med til at etablere HKs satsning på vejledning midt i 90erne. Udfordringerne for medarbejderne på handel- og kontorområdet bliver markant større i de kommende år, hvor HKernes stillinger er under pres især fra de mange arbejdsløse akademikere. En rapport med navnet Fremtidens kontorarbejde, som HK bestilte hos Teknologisk Institut, fortæller om den nære fremtids udfordringer for ti jobprofiler på HK-området fra job med receptions- og skrankearbejde over sagsbehandlerjob til distancearbejde. Mere ansvar Mere fremmedsprog, IT-kendskab, omstillingsevne og større kendskab til virksomheden går igen hos alle profiler. Og så forudser Teknologisk Institut en markant udvikling imod, at HKere skal tage mere ansvar. HKere vil i fremtiden i højere grad blive sagsbehandlere. De skal tage selvstændige beslutninger og bære ansvaret selv. Det gælder sekretæren på advokatkontoret, der skal til selv at klare de mere simple juridiske sager, for andre gælder det udarbejdelsen af regnskaber, det gælder salg og indkøb og så videre. Det er der faktisk mange HKere, som allerede gør i dag, men i fremtiden må alle turde profilere sig selv. Det kræver også en udvikling på det personlige plan, siger Tove Toft. Uddannelseskonsulenter i afdelingerne, faglige medarbejdere og a- kassemedarbejdere får i løbet af foråret et kursus af tre gange en uge, hvor de lærer at gennemføre den svære vejledningssamtale. For den skal være en ligeværdig dialog, som afdækker, hvordan hver enkelt kommer videre på arbejdsmarkedet. Og så er der også en del psykologiske elementer som stress- og krisehåndtering, som skal læres inden samtalerne kan udføres. Ud over tilbuddet om en personlig samtale, så besluttede HKs hovedbestyrelse den 9. april sidste år tre andre vejledningstiltag i 2004: HK vil yde konsulentbistand til virksomheder, der ønsker at afklare mål og strategi for virksomheden og de efterfølgende uddannelsesplaner for medarbejderne. HK vil uddanne medlemmer med interesse for kompetenceudvikling til at blive uddannelsesambassadører på arbejdspladsen. HK vil udvikle et værktøj, en personlig test, der for hvert medlem kan afdække udviklingsbehov og opstille en karriereplan. HKs vejledningssatsning begyndte med de såkaldte Karrierecentre midt i 90erne. Arbejdsmarkedsreformen i 1994 øgede med sine tilbud om uddannelsesorlov muligheden for efteruddannelse kraftigt, og HK responderede blandt andet 16

16 Karrierecentre: I hver af HKs 41 afdelinger er der nu etableret et karrierecenter med en uddannelseskonsulent ansat. Som det største ud af fire vejledningstiltag i 2004 kan alle HKere fra efteråret gå ind og få en personlig samtale og en individuel handlingsplan. ved at ansætte Tove Toft, som fik en pose penge og et tomt skrivebord. Vi etablerede karrierecentre med en uddannelseskonsulent i alle afdelinger. Uddannelseskonsulenten havde ret frie tøjler til, hvordan vedkommende ville udvikle voksenvejledningen. Derfor har hver afdeling hidtil haft en individuel blanding af uddannelsesplanlægning, virksomhedsudvikling og medarbejderudvikling. Men i dag er vi gået over til kerneprincippet. Nu vil vi gerne have, at alle medlemmer, fra Frederikshavn til Nakskov, får de samme tilbud, siger Tove Toft. For lidt efteruddannelse En ny undersøgelse, som HK/ Privat har fået lavet hos Oxford Research fortæller, at hver tredje kontoransatte ikke får de to ugers efteruddannelse, som medlemmerne har krav på. Det er dels medlemmerne selv, som ikke er gode nok til at forlange efteruddannelse, dels virksomhederne, som ikke bruger muligheden. Nogle arbejdspladser vil hellere ansætte nye medarbejdere end Anette Andersen er i gang med HKs personlige vejledning i HK Nordsjælland. efteruddanne de gamle. Det er en holdning, som vi skal være med til at ændre, Tove Toft. Og det er i 2004 netop et af HKs satsninger, at være med til at kortlægge virksomhedernes behov, mål og strategi og holde resultatet op mod medarbejdernes kvalifikationer, siger Tove Toft. Den offensive strategi skal også være med til at vejlede og motivere de HKere, som ikke træder frem og selv sørger for, at de får deres efteruddannelse. Det er en meget sårbar gruppe, fordi den ikke opkvalificerer sig. De er i fare for at blive fyret, siger Tove Toft. Voksenvejledningsindsatsen i 2004 er en nyorientering af HKs faglige indsats. Fagforeningen satser hårdt på at opkvalificere hvert enkelt medlem, og behandle alle individuelt. Det er en erkendelse af, at fællesskabet kun bliver stærkt, hvis det består af stærke enkeltindivider. Vi barberer slet ikke indsatsen for fælles gode løn- og arbejdsvilkår væk. Vejlednings-satsningen er blot en erkendelse af, at HKarbejdsmarkedet er blevet så fragmenteret, at alle har brug for en individuel indsats og vejledning, for at klare sig godt både i sit nuværende arbejde og i fremtidige job, siger Tove Toft, der ikke er i tvivl om, hvor den største usikkerhedsfaktor ligger i vejledningssatsningen. Nu drejer det sig om, at HKerne og virksomhederne får øje på vejledningstilbuddet og bruger det. 17

17 El-Forbundet vejleder på nettet Den 1. januar 2004 åbnede Dansk El-Forbund den vejledningsportal, som alle medlemmer gerne skulle igennem for at være klar til fremtiden. Udviklingen indenfor el-faget går nemlig så hurtigt, at medlemmerne kun hænger på i neglene. Flemming Warth, El-Forbundet Egentlig er IKV-portalen en 100 års jubilæumsgave til medlemmerne. I stedet for et halbal med fri bar får El-Forbundets medlemmer nu en portal på nettet. IKV-portalen giver hvert medlem mulighed for dels at få vurderet sine kompetencer, dels at få gode råd til, hvordan de uddanner sig til fremtiden. I formand Erik Anderssons velkomsttekst på El-Forbundets hjemmeside siger han, at individuel rådgivning om uddannelse, kompetenceudvikling og karriereudvikling vil fylde stadig mere i forbundets tilbud til sine medlemmer. Det er en af de tre uddannelsesmedarbejdere i El-Forbundets hovedkvarter i København, Flemming Warth, fuldstændig enig i. El-Forbundet er jo et uddannelsesforbund, siger Flemming Warth. Det er ikke uden grund, at El- Forbundet i 60erne var det første forbund, som arrangerede efteruddannelse for sine medlemmer. Udviklingen på el-området har altid haft fart på. Faktisk kunne man indenfor nogle el-områder begynde på efteruddannelse i det øjeblik man bliver udlært, siger Flemming Warth. Intelligente systemer Det er især udviklingen indenfor intelligente og trådløse el-installationer, som får El-Forbundet til at se på fremtiden med stor alvor. Alle systemer fra lysstyring, alarm og overvågning til energi-optimering, besparelse, komfort, tele/data vil fremover ligge i et fælles bussystem. Det betyder, at alle informationer bliver centralt styret og sendes rundt i et fælles kabel, eksempelvis en lysleder. I hele den ny DR-by er varme, lys, solskærme, aircondition og så videre styret intelligent. Også boliger bliver mere og mere intelligente. Sydkorea er ved at installere intelligente såkaldte IBI-systemer i ti millioner boliger. Begge dele fortæller, at medlemmerne må sætte sig ind i disse systemer nu, siger Flemming Warth. Hvis man har et antennekursus fra 1975 som seneste efteruddannelse, så skal IKV-portalen nok fortælle en, at det er tid til at få kompetencerne opgraderet. Det er ikke blot for at klare sit job, at efteruddannelse er nødvendig. Skulle man blive fyret, så står medlemmet meget dårligt, hvis kompetencerne er forældede, siger Flemming Warth. På IKV-portalen kan medlemmerne endvidere se, hvilke kurser som passer til ens kompetencer og ønsker. Alle skal med El-Forbundet ønsker at få alle medlemmer til at benytte siden i løbet af Afdelingerne, fagbladet og uddannelsesafdelingen skubber på, men Flemming Warth erkender, at kun hvis det rygtes ude på arbejdspladserne, at IKV er et meget nyttigt redskab, vil størstedelen gå ind og sørge for sin egen voksenvejledning. Derfor har vi gjort meget ud af, at IKV er let at bruge. Og heldigvis er tilbagemeldingerne positive, siger Flemming Warth. El-Forbundet skal nemlig bruge medlemmernes test og uddannelsesønsker til at arbejde for bedre efteruddannelse. Hvis forbundet eksempelvis kan se, at der opstår et behov for kurser i en ny teknologi, så kan de skubbe på AMU og de tekniske skoler for at etablere kurset. Med overblikket over medlemmernes kompetencer kan forbundet også hjælpe med at styre ledige medlemmer i job. Hvis en virksomhed har specielle ønsker til en medarbejderprofil, så kan forbundet 18

18 IKA-portalen: Alle El-Forbundets medlemmer kan fra 1. januar 2004 gå ind på IKV-portalen og få afklaret sine kompetencer og efteruddannelsesbehov. El-Forbundet kan bruge portalen til at få et overblik over medlemmernes kompetencer til brug for etablering af kurser og formidling af job. hurtigt overskue, hvem der kan leve op til kravene. Ofte er det en fordel for virksomhederne at henvende sig direkte til forbundet i stedet for til AF. Fagmand til fagmand har ofte lettere ved præcist at forstå hinanden, siger Flemming Warth. Varsling IKV-portalen burde egentlig hedde IKVVVV-portalen. Hvor IK står for Individuel Kompetence, så står det enkelte V faktisk for Varsling, Vurdering Vejledning og Visitering. Vurdering, Vejledning og Visitering giver sig selv, men Varsling er en nyskabelse. For udviklingen på el-området går så hurtigt, at forbundet løbende samler informationer om, hvordan fremtiden ser ud. Ellers risikerer medlemmerne at efteruddanne sig til fortiden. I varslings-systemet kan vi se de nyeste tendenser. Det kan godt være, at et styresystem til en maskine er meget populært netop nu, men hvis leverandører og fabrikanter kan meddele, at noget nyt er på vej, så er der ingen grund til en stor efteruddannelsesindsats i det system, siger Flemming Warth. IKV indeholder en varslings-grup- pe for hver af de otte faggrupper, som IKV-portalen er delt op i. Hver gruppe får meldinger fra leverandører, grossister og producenter og melder løbende den seneste udvikling videre til El- Forbundet, som implementerer oplysningerne på databasen. På den måde bliver fremtiden lidt mindre overraskende, siger Flemming Warth. Et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) giver yder-ligere informationer om fremtiden. DTU har på nettet udviklet et søgeværktøj, som scanner markedet for nye tendenser. I DRs ny hovedsæde skal alt styres intelligent. Noget der kræver den seneste viden fra El-Forbundets medlemmer. 19

19 Metal vejleder i afdelingerne Dansk Metal vil fortsat presse virksomheder, tillidsmænd og de enkelte afdelinger til at have fokus på vejledning og efteruddannelse. Der er dog ikke planer om konkrete tiltag for at få mere voksenvejledning. Bent Egelund, Dansk Metal Ingen i Dansk Metal er i tvivl om, at metalarbejdere må have mere efteruddannelse i fremtiden for at klare sig på arbejdsmarkedet. Uden efteruddannelse kan du hurtigt være på gaden, advarer sekretær i uddannelsessekretariatet Bendt Egelund sine medlemmer. Men mange overhører advarslen, og andre kan ikke få den efteruddannelse, som de behøver. Det er dog ikke igennem endnu mere voksenvejledning, at Dansk Metal vil skaffe flere på efteruddannelse. Voksenvejledningen foregår i afdelingerne og gennem tillidsmændene, og her bliver gjort en god indsats, som vi satser på. Centralt prøver vi hele tiden at gøre opmærksom på, at efteruddannelse er en god ide. Men opgaven er hovedsageligt at klæde afdelingerne og tillidsmændene på, og så sørge for at så mange virksomheder som muligt får lagt en uddannelsesplan. Vi har ikke planer om at føre flere ressourcer til voksenvejledningen, siger Bendt Egelund. Den faglærte metalarbejder er sårbar i disse år. Mange virksomheder flytter til udlandet, og det er en udvikling, som ifølge Bendt Egelund bliver forstærket af, at de østeuropæiske lande i foråret kommer med i EU. Desuden flyver den tekniske udvikling af sted som aldrig før. Efteruddannelse er nødvendig for at følge med eksempelvis i udviklingen indenfor hydraulik, køleteknik og IT. Vores undersøgelser viser klart, at de højest uddannede - der også er dem, der efteruddanner sig mest - klarer sig bedst på arbejdsmarkedet. Hvis dit firma flytter til Polen, og dine kvalifikationer er forældede, så står du uden ret mange muligheder, siger Bendt Egelund. Ikke overenskomstkrav Bendt Egelund beklager, at kun få medlemmer får de to ugers efteruddannelse, som loven giver mulighed for metalarbejdere ud af er hvert år på kursus i en uge i gennemsnit. Mere efteruddannelse er dog ikke et overenskomstkrav fra Dansk Metal. Forbundet har først som ambition at få udnyttet de to uger, som allerede ligger i seneste overenskomst. Lad os nu først udnytte de rettigheder, som vi allerede har, inden vi forlanger mere, siger Bendt Egelund. På nuværende tidspunkt går Metals medlemmer også mere op i pension, løn og ferie end i efteruddannelse. Metalarbejderne består hovedsageligt af to kategorier. De første er dem, som er ambitiøse, har en høj uddannelse, og som efteruddanner sig flittigt. De klarer sig godt bliver ofte selvstændige eller får lederstillinger. Og så er der den anden gruppe, som mener, at de har uddannet sig én gang og ikke behøver mere. De er sårbare, de er svære at motivere, og desværre er de flest, siger Bendt Egelund. Hvad angår virksomhederne, så fortæller en undersøgelse fra Aalborg Universitet, at de virksomheder, der investerer i efteruddannelse og kompetenceudvikling, samtidig er dem, som har vækst i beskæftigelsen. Virksomheder uden strategi Alligevel har kun de færreste virksomheder en uddannelsesstrategi. Så Dansk Metal med Bendt Egelund i spidsen prøver til stadighed at presse tillidsmænd, virksomheder og medarbejderne i Metals afdelinger til at satse på uddannelsesplaner. Voksenvejledningen skal foregå i de enkelte afdelinger og fra tillidsmændene og virksomhederne. Jeg skubber hele tiden på, for at få virksomhederne og tillidsmændene til at klargøre hver enkelt medarbejders kompetencer og uddannel- 20

20 Afdelingernes vejledning: I Dansk Metals afdelinger kan medlemmerne aftale et personligt vejledningsmøde. Og Dansk Metal opfordrer tillidsmænd, virksomheder og medarbejdere til at sørge for uddannelsesplaner til alle. sesbehov. Det sker blandt andet, når jeg har tillidsmændene på kursus, siger Bendt Egelund. Ude i Dansk Metals 93 afdelinger tager en enkelt medarbejder sig af efteruddannelse og voksenvejledning. Kun i de største afdelinger har uddannelsesmedarbejderen ikke andre opgaver. En af dem sidder i København. Jeg svarer på spørgsmål om uddannelse fra medlemmerne hver dag. Mange kommer ind og fortæller om deres situation og ønsker. Så kan jeg fortælle dem om deres muligheder, siger uddannelseskonsulent i København, Bjarne Kristensen, der i store træk har tid til alle de medlemmer, som henvender sig. Nu består arbejdsmarkedet hovedsageligt af mindre virksomheder med meget forskellige uddannelsesbehov. Så opgaven er helt anderledes i dag, siger Bjarne Kristensen, der ikke mener, at der er brug for mere vejledning. Der er i stedet brug for flere penge til kurser, for politikerne styrer økonomien benhårdt, siger Bjarne Kristensen. Uddannelseskonsulenten vurderer, at antallet af metalarbejdere på efteruddannelse falder i øjeblikket. Det skyldes ifølge Bjarne Kristensen nedskæringer, og at kurserne ikke kan følge med. Udviklingen på arbejdsmarkedet går simpelthen for hurtigt til efteruddannelserne de kan ikke følge med. Et eksempel er autoelektronikkurser, som virkelig mange behøvede for få år siden. Nu en det en del af lærlingeuddannelsen og kurset er ikke søgt i så høj grad mere, siger Bjarne Kristensen. Bjarne Kristensen, uddannelseskonsulent i København, vejleder korttidsledige på et af de såkaldte Bjarne-kurser. Bliv ved din læst Langt de fleste kommer til Bjarne Kristensen med håb om at blive omkvalificeret inden for deres eget fag. Andre vil høre, om det er en god ide at skifte spor inden for metal-området. Og så er der en del, som er blevet uarbejdsdygtige. Der er også nogle, som er helt uafklarede. Til dem siger jeg altid, at de skal efteruddanne sig til noget, som ligger tæt på, hvad de kan i forvejen. De kan lige så godt bruge det, som de kan, for det er svært at klare sig som omskolet i dag, siger Bjarne Kristensen. Tidligere brugte Bjarne Kristensen over halvdelen af sin tid ude på virksomhederne. Det var da han kunne hjælpe store virksomheder som B&W med en stor fælles uddannelsesplanlægning. 21

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Udbudspolitik for VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område 1. udgave - Juni 2009 Forord Er du omfattet af en overenskomst med tilknytning til en af de kompetenceudviklingsfonde, der er etableret indenfor det maritime

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Økonomisk støtte til kompetence- og jobudvikling på statslige arbejdspladser målrettet CLOPU målgruppen

Økonomisk støtte til kompetence- og jobudvikling på statslige arbejdspladser målrettet CLOPU målgruppen Økonomisk støtte til kompetence- og jobudvikling på statslige arbejdspladser målrettet CLOPU målgruppen CLOPU er et partssammensat udvalg bestående af medlemmer fra COII, LC og OC samt Personalestyrelsen.

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Udbudspolitik for Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere