AFRAPPORTERING FRA UDREDNINGSPROJEKTET BYG- OG DRIFTSHERRERS DIGITALISERINGSBEHOV Et værdibaseret digitaliseringsperspektiv

Transkript

1 AFRAPPORTERING FRA UDREDNINGSPROJEKTET BYG- OG DRIFTSHERRERS DIGITALISERINGSBEHOV Et værdibaseret digitaliseringsperspektiv Del 2: Forslag til 11 strategiske projekter Juni 2011 side 1 af 39

2 Strategiske projekter om digitalisering med værdi for byg- og driftsherrer Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg har udarbejdet 11 forslag til projekter som opfølgning på rapporten Byg- og driftsherrers digitaliseringsbehov (maj 2010). Forslagene er udarbejdet gennem en brainstorm- og prioriteringsproces på tre workshops i efteråret Formålet er blandt andet at inspirere Videncenter for øget Produktivitet og Digitalisering i Byggeriet (Cuneco) til at gennemføre konkrete projekter, som er relevante og skaber værdi for byg- og driftsherrerne. Initiativet skal ses som et skridt på vejen til med udgangspunkt i erfaringerne fra Det Digitale Byggeri og med mulighederne for samspil med Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning at udnytte potentialet i bygningsinformationsmodeller (BIM) i byg- og driftsherrernes aktiviteter. Med projekterne sættes særligt fokus på at skabe grundlag for at udnytte potentialet ved objektorienterede modeller ved planlægning og programmering af byggeri samt i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter og facilities management (FM). Projektforslagene er udtryk for en markering af de særlige interesser, som byg- og driftsherrer har, og skal således ses som et oplæg til samarbejdet i byggesektoren om at drive digitaliseringen fremad med størst mulig værdiskabelse. Forslagene er blevet præsenteret og kommenteret i en foreløbig udgave på et gå-hjem-møde den 30. november Mødet var arrangeret i et samarbejde mellem Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri og Bygherreforeningen. Forslagene er senere drøftet i Digitaliseringsudvalget, bredt blandt foreningens medlemmer og med enkeltpersoner i branchens udviklingsmiljø. Forslag til strategiske udviklingsprojekter 1 Strategi 1.1 Byg- og driftsherrens strategiske værktøjskasse en ramme for udvikling 1.2 Startpakke til digitaliseringsstrategi for den mindre byg- og driftsherre (BIM-BAM-BOOM) 1.3 Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM 2 Implementering 2.1 BIM-støttet brugerinddragelse gennem hele bygningens livscyklus 2.2 Byg- og driftsherrers IKT-samspil med offentlige myndigheder 2.3 Forsyning, FM og BIM med fokus på økonomi og bæredygtighed 2.4 Husets hjemmeside 3 Udvikling 3.1 Veldefineret digital aflevering gennem information delivery manual (IDM) 3.2 Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering 3.3 BIM-understøttet standard for tilstandsvurdering 4 Kompetence 4.1 Uddannelse af projektledere, facility managers og driftsfolk side 2 af 39

3 Projektkategori 1, Strategi, indeholder projekter som tilsammen vil medvirke til at opruste bygherrer og især driftsherrer i forhold til Det Digitale Byggeri, og i højere grad sætte dem i stand til at agere som forandringsagenter og lokomotiver for digitaliseringen, og dermed medvirke til at realisere Domænebestyrelsens vision om digitalisering af hele bygge- og ejendomssektoren. Projekterne 1.1 og 1.2 er rene strategiprojekter rettet mod såvel byg- som driftsherrer, idet projekt 1.2 i særlig grad retter sig mod den tunge ende af bygningsejerne, nemlig de mindre byg- og driftsherrer, der primært ser sig selv som engangsbygherrer, og som ofte udliciterer bygningsdrift og FM til professionelle virksomheder på ejendomsdriftsområdet. Projekt 1.3, Modelstrategi for BIM, kan opfattes som en forudsætning for (eller fase ét i) gennemførelsen af projekt 3.1 vedr. IDM, men er udover at være et ret teknisk præget projekt, samtidig velegnet til at skabe opmærksomhed omkring potentialet ved BIM-baseret FM især på driftsområdet. Projektkategori 2, Implementering, indeholder projekter som tilsammen tænkes at skulle opruste bygherrer og især driftsherrer i forhold til Domænebestyrelsens vision om digitalisering af hele bygge og ejendomssektoren, og de hér planlagte og løbende projekter. Projekterne baserer sig i alt væsentlighed på kendte teknologier og løsninger, som er afprøvet hos andre parter f.eks. rådgivere og kommuner men som her implementeres i byg- og driftsherreorganisationerne, med det specifikke mål at tilpasse teknologierne til byg- og driftsherrernes behov og værdier. Projekterne har endvidere det formål at fremme Softwareudvikling til støtte for de primære og værdiskabende funktioner hos bygherrer og især driftsherrer. Projekt 2.3 har endvidere det specifikke sigte at bidrage til at afklare, hvilke objekter og egenskabsdata, der er specifikke for forbrugs- og servicefunktionerne og som spiller en afgørende rolle i forbindelse med simulering, opsamling, lagring og benchmarking på energi- og miljøområdet. Projektet hænger sammen med projekt 1.3. Projektkategori 3, Udvikling, indeholder projekter, som der har været udtrykt særlig interesse for gennemførelsen af på kort sigt blandt foreningens medlemmer. Især 3.1 og 3.2 er projekter, som der er et stort pres på at få gennemført snart. Det vurderes samtidig, at disse projekter er lige til at gå til idet der på begge områder foreligger et omfattende forberedelses- og erfaringsmateriale, som med en begrænset indsats vurderes at kunne give resultater med et stort økonomisk potentiale. Projektkategori 4, Kompetence, skal opfattes som et rammeprojekt som i et samvirke mellem Bygherreforeningen, Videncentret og BVU-Net (Netværk for Byggeriets Viden- og Uddannelsesinstitutioner) vil kunne udvikle målrettede kursusforløb for medarbejdere i bygherre- og driftsherrefunktionerne, som sætter dem i stand til at omsætte udviklingen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i potentialer hos de enkelte bygherre- og driftsherreorganisationer. Forudsætninger og baggrund Projekterne tænkes alle gennemført af grupper af bygherre- og driftsherrevirksomheder af forskellig type (private firmaer, almene boligselskaber samt statslige, regionale og kommunale byg- og driftsherrer), som vil indgå med deltagere i projektarbejdsgrupper sammen med deres interne eller eksterne ITog proceskonsulenter. Hver gruppe understøttes af faglige sekretærer (konsulenter) og suppleres med fagfolk på relevante områder. Den samlede projektportefølje tænkes koordineret gennem en mindre styregruppe udvalgt blandt Digitaliseringsudvalgets medlemmer. Den opmærksomme læser vil erfare, at projektbeskrivelsen for de tre nedennævnte projekter er mere gennemarbejdede end de øvrige: 1.3 Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM 3.1 Veldefineret digital aflevering gennem information delivery manual (IDM) 3.2 Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering. side 3 af 39

4 Dette skyldes, at der over årsskiftet har været ført konkret dialog om realiseringen af disse tre projekter med samarbejdspartnere ud fra deres særlige interesser. At netop disse projekter er mere detaljeret beskrevet skal ikke tolkes derhen, at Bygherreforeningen prioriterer disse tre projekter højere end de øvrige. Tværtimod lægges der op til en åben debat om prioritering mellem alle de foreslåede projekter dels i Bygherreforeningens medlemskreds og dels i en åben dialog med Cuneco (Videncenteret) og myndighederne på området (Erhvervs- og Byggestyrelsen mfl.). Bygherreforeningen forventer gennem en sådan proces at nå frem til en prioritering og vil dermed kunne arbejde målrettet på at fremme bestemte projekter, når der tegner sig et klart billede af, hvilke udfordringer Cuneco og myndighederne vil koncentrere sig om. Bygherreforeningen arbejder på at få mulighed for at igangsætte og gennemføre så mange som muligt af de foreslåede projekter enten som selvstændige projektaktiviteter eller som projektelementer, der helt eller delvist kan indgå i branchens fælles IKT-udvikling, som i de kommende år ser ud til primært at skulle ske inden for rammerne af Videncenteret. Bygherreforeningen sætter med disse projekter et særligt fokus på at udnytte potentialet ved objektorienterede modeller i forbindelse med planlægning og programmering samt drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter og facilities management, så det skaber værdi for byg- og driftsherrerne. Men at udnytte potentialet i BIM-modeller i byg- og driftsherrernes aktiviteter må nødvendigvis involvere alle byggebranchens aktører. Initiativet skal derfor i lige så høj grad ses som Bygherreforeningens bidrag til at tage det næste skridt på vejen til at realisere visionerne fra Det Digitale Byggeri, i Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning samt i Videncenter for øget Produktivitet og Digitalisering i Byggeriet (Cuneco). Henrik L. Bang, direktør Peter Hauch, formand for Digitaliseringsudvalget side 4 af 39

5 1.1. Byg- og driftsherrens strategiske værktøjskasse en ramme for udvikling Hvad er problemet der søges løst (hvilken udfordring adresseres)? Projektet skal gøre det muligt at komme i gang med en digitaliseringsindsats for de mange professionelle, byg- og driftsherrer, som endnu ikke har en strategisk ramme for udvikling på området. For at de kan komme i gang skal de have inspiration til og retningslinjer for, hvordan man arbejder strategisk mht. digitalisering og dermed selv søge svar på spørgsmål som: Hvorfor er det vigtigt? Hvad skal jeg gøre først? Hvordan skal jeg gøre det? Digitaliseringsstrategien formuleres med udgangspunkt i en strategi for byg-/driftsherreforretningen dvs. at man enten trækker på en overordnet strategi/vision i den enkelte virksomhed eller formulere forretningsstrategien ud fra praksis. I udmøntningen af digitaliseringsstrategien udgør det økonomiske potentiale et væsentligt argument. Hvad er indholdet i projektet (og hvorfor er det interessant)? Projektets formål er med udgangspunkt i en overordnet analyse af bygherre- og driftsherrefunktionerne at udarbejde en ramme for og en værktøjskasse til udviklingen af virksomhedsbaserede digitaliseringsstrategier baseret på virksomhedernes formulerede forretningsmodeller og egeninteresser. Rammen omfatter checklister for beskrivelsen af alle vigtige strategielementer for såvel bygherre- som driftsherrefunktionerne. Den skal give konkret vejledning i, hvordan en strategiproces kan gennemføres herunder hvilke parametre, der indgår i de strategiske valg, og hvordan der kan gennemføres økonomiske vurderinger af planlagte strategier og tiltag. Disse vurderinger baseres på resultaterne af forskningsprojektet Økonomiske Gevinster ved Det Digitale Byggeri (under udarbejdelse af blandt andre DTU/CBS/Teknologisk). Hvem retter projektet sig særligt mod (nøgleaktører)? Projektets primære målgruppe og nøgleaktører er ledere med fokus på den strategiske planlægning hos byg- og driftsherrer såvel på afdelings- som på virksomhedsniveau. Projektet retter sig både mod virksomheder som er egenudførende på området og mod dem, som udliciterer dele af eller alle bygherre-/driftsherrefunktioner. Udformningen af rammen og af værktøjskassen skal således både kunne anvendes som grundlag for egenproduktion og som grundlag for udliciteringsstrategier. Hvor i byggeprocessen passer projektet ind (program/projekt/udførelse/drift)? Projektet retter sig primært mod byg- og driftsherrers funktioner og med hovedvægten på: Løbende vurdering og kontrol af bygværkers egnethed til givne formål Programmering og værdiprocesser Overvågning og kontrol af kvalitet og økonomi i bygge- og driftsprocesser Løbende kontrol af portefølje, bygningsservice-, konsumption og vedligehold. Hvem skaber projektet værdi for (hvem og hvordan gavner det)? Projektet skaber primært værdi for byg- og driftsherrer, da det giver mulighed for en oprustning af virksomhedens og ledelsens forståelse af: Potentialet for værdiskabelse gennem digitalisering i forskellige led af virksomhedens aktiviteter At en forretningsstrategi konkret og med fordel kan understøttes af en modelbaseret digitalseringsstrategi Hvilke funktioner, der bedst og med størst værdi, kan understøttes gennem digitalisering og med brug af BIM-modelbaserede systemer side 5 af 39

6 Projektet skaber endvidere værdi i hele resten af værdikæden, fordi byg- og driftsherrer bliver mere konkrete og præcise om hvilke krav, der skal stilles internt og eksternt ifm. digitalisering. Hvordan kan projektet gennemføres mht. delaktiviteter (step-by-step)? Projektet har følgende hovedfaser: Fremfinding og analyse af strategielementer og forretningsstrategier Analyse og beskrivelse af bygherre- og driftsherrefunktioner Identifikation af strategielementer og vurderingsparametre Udformning af Strategiramme og guidelines for dens anvendelse Udformning af Værktøjskasse og guidelines for dens anvendelse samt dokumentmasker mv. Udarbejdelse af rapport med eksempler fra deltagervirksomhedernes strategiske udviklingsog implementeringsprocesser som formidling af værktøjskassens anvendelse i praksis. Hvem er samarbejdspartnere i projektet (hvem er nødvendige og interessante)? Bygherre- og driftsherrevirksomheder af forskellig type samt professionelt ejendomsforvaltningsselskab. Hvilke ressourcer kræver projektet (tid/penge/ressourcepersoner)? Projektet skønnes til et tilskudsvolumen på ca. 1,5 mkr, hvortil kommer en skønsmæssig tilsvarende egenfinansiering fra de deltagende 5-7 virksomheder i form af timer. side 6 af 39

7 1.2. Startpakke til digitaliseringsstrategi for den mindre byg- og driftsherre (BIM-BAM-BOOM) Hvad er problemet der søges løst (hvilken udfordring adresseres)? Projektet skal brede digitaliseringsindsatsen ud fra nogle få større til de mange mindre byg- og driftsherrer. Da mellemgruppen har stort volumen kan der dermed skabes markedsudvikling og en mere ensartet, kvalificeret efterspørgsel i markedet for digitaliseringsydelser. De mindre virksomheder har et stort behov for opkvalificering mht. digitalisering, da de mødes af krav og trues i relationer med offentlige myndigheder og byggeriets virksomheder og leverandører, som bevæger sig i takt med udviklingen på området. Kun ved at sikre en bred kreds af aktive og kvalificerede kravstillere blandt byg- og driftsherrer kan det store økonomiske potentiale realiseres. Der tages udgangspunkt i mindre virksomheders metoder, kompetenceudvikling og brug af konsulenter inden for generel forretningsudvikling. Hvad er indholdet i projektet (og hvorfor er det interessant)? Projektets formål er at udarbejde og beskrive realistiske udviklingsscenarier for, hvordan mindre byg- /driftsherrer kan arbejde med strategier for udvikling af en BIM-orienteret digitalisering som støtte til udarbejdelsen af en konkret strategi for den enkelte virksomhed. Strategien skal tage udgangspunkt i virksomhedens eksisterende forretningsmodeller og egeninteresser og have et praktisk/aktuelt formål. Projektet gennemføres i sammenhæng med projekt 1.1 om strategisk værktøjskasse for større virksomheder. Projektet vil med udgangspunkt i rammen og værktøjskassen for den mindre virksomhed beskrive de vigtigste strategielementer for såvel bygherre- som driftsherrefunktionerne. Projektet tager udgangspunkt i en konkret strategiproces, og tager stilling til de emner og parametre, der indgår i de strategiske valg, som virksomheden må træffe. Der redegøres for, hvordan der gennemføres økonomiske vurderinger af planlagte strategier og tiltag. Disse vurderinger baseres på resultaterne af forskningsprojektet Økonomiske Gevinster ved Det Digitale Byggeri (under udarbejdelse af blandt andre DTU/CBS/Teknologisk). Projektet gennemføres for at skabe opmærksomhed ( awareness ) om mulighederne og fordelene ved BIM-baseret digitalisering også for den mindre bygningsejer og give gode råd om, hvordan man kommer i gang med realiseringen af en digitaliseringsstrategi. Hvem retter projektet sig særligt mod (nøgleaktører)? Projektet retter sig mod bygningsejere og driftsherrer med mindre ejendomsporteføljer, som ikke har en udviklings- eller driftsorganisation med ekspertise til at gennemføre strategiprojekter. Projektet skal gennemføres, beskrives og formidles med udgangspunkt i den mindre byg- /driftsherres behov. Og i projektet fokuseres på den mindre virksomheds særlige kvalifikationsmæssige udfordringer med særligt fokus på organisatoriske og praktiske problemstillinger. Hvor i byggeprocessen passer projektet ind (program/projekt/udførelse/drift)? Projektet retter sig primært mod byg- og driftsherrers funktioner og med hovedvægten på: Planlægning, programmering og værdiprocesser Overvågning og kontrol af kvalitet og økonomi i bygge- og driftsprocesser Løbende kontrol af portefølje, bygningsservice, konsumption og vedligehold. Hvem skaber projektet værdi for (hvem og hvordan gavner det)? Projektet skaber primært værdi for små og mellemstore byg- og driftsherrer, da det giver mulighed for en oprustning af ejere og lederes forståelse af: side 7 af 39 At digitalisering har potentiale for værdiskabelse i mange af virksomhedens aktiviteter At en forretningsstrategi konkret og med fordel kan understøttes af en modelbaseret digitaliseringsstrategi

8 Hvilke funktioner, der bedst og med størst værdi kan understøttes med digitalisering og BIM-modelbaserede metoder og værktøjer Projektet skaber endvidere værdi i resten af værdikæden, fordi byg- og driftsherrer bliver mere konkrete og præcise om, hvilke krav der skal opstilles internt og eksternt. Hvordan kan projektet gennemføres mht. delaktiviteter (step-by-step)? Projektet gennemføres med deltagelse af en eller to mindre bygningsejere sammen med en faglig konsulent. Denne gruppe kan suppleres med fagfolk på relevante områder. Projektet har følgende hovedfaser: Fremfinding og analyse af strategielementer og forretningsstrategier hos den mindre bygningsejer Analyse og beskrivelse af bygherre- og driftsherrefunktioner hos en mindre bygningsejer med særligt fokus på udlicitering af opgaver Identifikation af strategielementer og vurderingsparametre hos en mindre bygningsejer Udformning af strategi på baggrund af værktøjskassens anvendelse i praksis Udarbejdelse af rapport fra deltagervirksomhedernes strategiske udviklings- og implementeringsproces. Udarbejdelse af formidlingsmateriale samt tilrettelægning af formidlingsaktiviteter i samarbejde med Bygherreforeningen, DFM-netværk, Ejendomsforeningen Danmark mv. Projektet bør samordnes med projekt 1.1. Hvem er samarbejdspartnere i projektet (hvem er nødvendige og interessante)? Små og mellemstore bygherre- og driftsherrevirksomheder af forskellig type samt professionelt ejendomsforvaltningsselskab. Der satses i særlig grad på små og mindre ejendomsejere bl.a. organiseret i Grundejernes Investeringsfond. Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg fungerer som overordnet styregruppe for projektet, som suppleres med repræsentanter fra Grundejernes Investeringsfond, DFM-netværk og Ejendomsforeningen Danmark. Hvilke ressourcer kræver projektet (tid/penge/ressourcepersoner)? Projektet skønnes at have et tilskudsvolumen på ca. 0,6 mkr, hvortil kommer en skønsmæssig tilsvarende egenfinansiering fra de deltagende 1-3 virksomheder i form af timer. side 8 af 39

9 1.3. Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM Projektets formål Projektets formål er at udarbejde en operationel specifikation af driftsobjekter og deres tilhørende egenskabsdatasæt, som kan udgøre grundstrukturen i en samlet bygningsinformationsmodel (BIM), til hvilken der kan tilknyttes FM-funktioner og FM-applikationer. Driftsobjekterne skal samlet set dække byg- og driftsherrens funktioner i såvel projektfasen som i driftsfasen. Objekterne og deres egenskabsdata skal således kunne håndtere krav, kvalitet og økonomi i projektfasen, og skal dække alle FM-områdets strategiske hovedområder og funktioner. Det skønnes at alene eksistensen af en sådan specifikation vil medføre en markant lettelse af bygherrernes arbejde med at specificere krav til IKT-anvendelsen og digital aflevering og dermed have en omkostningsreducerende virkning hos alle parter i alle projekter, der benytter IKT. Projektets sekundære formål er at medvirke til udviklingen af et marked for FM-orienterede BIMmodeller og BIM-baserede FM-applikationer. Ansøgeren, faglige og økonomiske interesser og kompetencer Projektets ansøger er Bygherreforeningen. Bygherreforeningens medlemskreds repræsenterer en markant kreds af professionelle byg- og driftsherrer, som gennem medlemmerne i Digitaliseringsudvalget med stor interesse og engagement har fulgt Det Digitale Byggeri (DDB). Flere medlemmer er på eget initiativ begyndt at implementere IKT-bekendtgørelsens bygherrekrav. Medlemskredsen har gennem et udvalgsarbejde i digitaliseringsudvalget se rapporten Værdibaseret digitalisering identificeret arbejdet med BIM-modelstrategi som helt centralt for byg- og driftsherrernes faglige og økonomiske interesser på IKT-området, og for værdiskabelsen i hele byggeriets værdikæde. Bygherreforeningen, Digitaliseringsudvalget og medlemsvirksomhederne har gennem nogle år arbejdet med IKT-udfordringerne og har gennemført såvel interne som eksterne projekter, som på forskellig måde adresserer projektets hovedproblemstilling: Indsigt i den FM-orienterede BIM-model, dens objekter og deres egenskabsdata. Medlemsvirksomhederne og deres fagspecialister og netværk repræsenterer en betydelig ekspertise både på FM-området og på IKT-området. Projektets baggrund Bygherreforeningens projekt Værdibaseret digitalisering og det efterfølgende workshopforløb har identificeret behovet for at gennemføre et referenceprojekt, som kan bidrage til at man kan komme ud af det nuværende dødvande omkring udviklingen af BIM og DBK. Det påpeges, at det er nødvendigt at konkretisere BIM mht. indhold set med byg- og driftsherrens øjne som forudsætning for udvikling af BIM og FM-systemer. Problemet er, at der ikke i dag findes koncept eller grundlag for at kunne modellere og klassificere entydigt på byg-/driftsherreområdet. Der skal udarbejdes svar på, hvilke data der er brug for ud fra byg- og driftsherrens objekter og processer og dermed hvilke tabeller, der skal udvikles i DBK udover hvad der findes i Forvaltningsklassifikation. Dette vil også skabe grundlag for en yderligere specifikation af digital aflevering, for udvikling af Information Delivery Manuals (IDM), samt for snitflader til rådgivere og udførende. (IDM er en international standard for specifikationen af data og proces ved aflevering af digitale data mellem byggeriets parter). Projektets fokus- og interesseområde Projektet skal med udgangspunkt i en analyse af bygherre- og driftsherrefunktionerne identificere og specificere driftsobjekter og deres tilhørende egenskabsdatasæt, som kan udgøre grundstrukturen i en FM-orienteret BIM-model. Objekterne skal dække byg- og driftsherrens funktioner i såvel projektfasen som i driftsfasen og skal således kunne håndtere krav, kvalitet og økonomi i projektfasen og skal dække alle FM-områdets strategiske hovedområder og funktioner, herunder: side 9 af 39

10 Styring af ejerskab (bl.a. porteføljestyring) Styring af anvendelse (bl.a. arealstyring) Styring af forsyning (bl.a. styring af forbrug og services) Styring af bygningskonsumptionen (bl.a. styring af vedligehold) Projektet skal udpege logiske og strategiske delområder, dvs. klynger af relaterede objekter med tilhørende specifikke funktionsområder, som kan danne grundlag for udvikling af en konkret, fasedelt BIM-udviklingsstrategi for den enkelte byg- og driftsherre, baseret på en konkret forretningsstrategi. Følgende funktioner og områder skal bl.a. dækkes: Benchmarking og nøgletal (via areal- og nøgletalsportal). Overblik og sammenhæng samt bedre anvendelse af ejendomsporteføljen. Synergi i vidensdeling vedr. ejendomsporteføljen. Service og overblik til ledelse/politikere, forvaltninger, medarbejdere og brugere/borgere. Optimering af arealudnyttelse på tværs af funktioner. Analyse af funktioner og arealbehov i forbindelse med udbygnings- og udviklingsplaner. Fastholde og løbende optimere driften. Udbud af vedligehold. Planlægning af rengøring. Projektet benytter Building Smart miljøets standarder, værktøjer og metoder: IFC og IDM. Projektet vil kunne medvirke til at konkretisere Digital Aflevering i form af IDM er, og vil kunne anspore til og danne grundlag for udvikling af BIM-baserede FM-applikationer. Projektets målgruppe Projektets primære målgruppe og nøgleaktører er ledere og andre involveret i den strategiske og tekniske planlægning hos såvel private som offentlige byg- og driftsherrer samt i de operationelle led af virksomheder med omfattende bygherre- og/eller driftsherrefunktioner. Projektet retter sig primært mod byg- og driftsherrers funktioner og med hovedvægten på: Identifikation af områder for BIM-udvikling Specifikation af metoder til digital aflevering Løbende vurdering og kontrol af bygværkers egnethed til givne formål Programmerings- og værdiprocesser Overvågning og kontrol af kvalitet og økonomi i bygge- og driftsprocesser Løbende kontrol af portefølje, bygningsservice, bygningskonsumption og vedligehold. Projektet retter sig både mod virksomheder som er egenudførende på området og mod de som udliciterer dele af eller alle bygherre- og driftsherrefunktioner til eksterne samarbejdspartnere - f.eks. til udførende virksomheder og bygherrerådgivere. Projektet retter sig endvidere mod softwareudviklere som på eget initiativ eller sammen med byg- og driftsherrer kan iværksætte udvikling af BIM-understøttede FM-applikationer. Projektets planlagte aktiviteter Projektet har følgende hovedfaser: Videnindsamling fra Building Smart miljøet med hovedvægt på Norden Analyse og beskrivelse af bygherre- og driftsherrefunktioner Identifikation af objekttyper og objekter bl.a. baseret på analyse af eksisterende FMsystemer manuelle som digitaliserede Identifikation af tilhørende egenskabsdatasæt (property sets) bl.a. baseret på analyse af eksisterende FM-systemer manuelle som digitaliserede samt mapping til IFC Udformning af foreløbige objektlister og egenskabsdatasæt pr. funktionsområde Udformning af en BIM-baseret FM-strategiramme og guidelines for dens anvendelse side 10 af 39

11 Udformning af how to do guidelines for implementering af delområder Udarbejdelse af rapport fra deltagervirksomhedernes strategiske pilot-, udviklings- og implementeringsprocesser Igangsættelse og gennemførelse af testimplementeringer Udarbejdelse af implementeringsplaner. Værdiskabelse og succeskriterier Projektet skaber primært værdi for byg- og driftsherrer, da det giver mulighed for: En oprustning af virksomhedens evne til at lægge en BIM-baseret FM-strategi Sikre valide og brugbare data i forbindelse med digital aflevering At gøre digitalisering værdiskabende i forskellige led af virksomheden At en forretningsstrategi konkretiseres, der med fordel kan understøttes af en modelbaseret digitaliseringsstrategi At sikre en BIM-modelstrategi som med størst mulig værdi kan understøttes af digitalisering og BIM-baserede FM-systemer Projektet skaber endvidere værdi i hele resten af værdikæden, fordi byg- og driftsherrer bliver mere konkrete og præcise om, hvilke krav der skal stilles til digitalisering. Projektets vigtigste succeskriterium er, at der inden projektets afslutning er etableret tre eller flere grupper af bygherre-/driftsherrevirksomheder, som sammen med deres FM-softwareleverandører arbejder på udvikling/implementering af BIM-baserede FM-løsninger. Projektets organisering Projektet gennemføres af en gruppe af bygherre- og driftsherrevirksomheder af forskellig type samt professionelle ejendomsforvaltningsselskaber. De indgår med deltagere i projektets arbejdsgruppe, samt deltagere fra bips/buildingsmart, Videncentret og deltagere fra udarbejdelsen af Forvaltningsklassifikation. Denne gruppe suppleres med konsulenter, faglige sekretærer og udvalgte fagfolk på relevante områder som IFC og IDM. Tillige tilknyttes softwareudviklere med speciale på FM-området. Projektets organisering fremgår herunder: Følgegruppe: Projektet tilknyttes et af de faglige fora, som evt. dannes inden for rammerne af Videncentret. Styregruppe: Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg fungerer som overordnet styregruppe for projektet. Denne gruppe suppleres med en deltager fra Videncentrets faglige ledelse, fra softwareudviklere samt fra BVU-Net (Byggeriets Viden- og Uddannelsesinstitutioner). Implementering: Der etableres en implementeringsgruppe bestående af virksomheder, helst blandt styregruppens deltagere. Arbejdsgruppe: Styregruppen nedsætter en arbejdsgruppe på op til fem deltagere, som er det daglige bindeled til det faglige sekretariat og projektlederen. Fagligt sekretariat: Der udpeges én eller flere faglige konsulenter/sekretærer med speciale på relevante områder som FM, BIM, IFC og IDM. Gruppen skifter sammensætning afhængigt af opgaverne. Projektleder: Bygherreforeningen udpeger en projektleder for projektet. side 11 af 39

12 Projektets overordnede tidsplan Projektets overordnede tidsplan har følgende delaktiviteter (skal justeres ift. faktisk igangsætning): Projektet starter med en planlægningsproces, hvor organisationen, finansieringen og bemandingen fastlægges, og hvor den nye projektorganisation gennemfører en detaljering af projektplanen. Anvendelsen og formidlingen af projektets resultater Formidling af projektresultaterne sker i et samarbejde og en arbejdsdeling mellem Bygherreforeningen, Videncentret og BVU-Net (Netværk af Byggeriets Videns- og Uddannelsesinstitutioner). Arbejdsdelingen mellem parterne kan i hovedtræk være: Bygherreforeningen forestår generel formidling blandt sin medlemskreds og iværksætter implementerings- og evt. softwareudviklingsaktiviteter. Videncentret forestår i samvirke med branchens organisationer generel formidling af projektet til branchens øvrige deltagere og tager initiativ til gennemførelse af implementeringsaktiviteter. BVU-Net forestår generel undervisning vedr. projektresultaterne i kandidatuddannelserne og planlægger og gennemfører efter- og videreuddannelsesaktiviteter på området. Ejendomsretten til projektets resultater Ejendomsretten til projektets resultater i form af objekt- og egenskabsdatasæt (property sets) og pligten til at vedligeholde dem overgår til Videncentret efter projektets afslutning. Projektets øvrige resultater i form af analyse og beskrivelse af bygherre- og driftsherrefunktioner, analyse af eksisterende FM-systemer, BIM-baseret FM-strategiramme og guidelines for dens anvendelse samt guidelines for implementering på delområder, står frit til rådighed for projektdeltagerne, herunder softwarehuse, og for Bygherreforeningens medlemsvirksomheder. Projektets budgetramme Projektet er planlagt at have et samlet budget på ca. 3,7 mio. kr. hvoraf 2,1 mio. påregnes at foreligge i form af tilskud. Dertil kommer en skønsmæssig tilsvarende egenfinansiering fra de deltagende 5-7 virksomheder. Denne finansiering vil have form af medarbejdertimer fra de deltagende virksomheder og vil andrage ca. 1,6 mio. kr. Budgettet vil fordele sig på delaktiviteterne på følgende måde: Planlægning og indledende værdianalyser (aktiviteter 1, 2 og 3) 12% Fagligt sekretariat og projektledelse (aktiviteter 3, 4, 5, 6, og 7) 55% Testimplementering (aktivitet 9) 10% Implementeringsguides (aktivitet 8) 15% Formidling og implementering (aktivitet 10 og 11) 8% side 12 af 39

13 2.1. BIM-støttet brugerinddragelse gennem hele bygningens livscyklus Hvad er problemet der søges løst (hvilken udfordring adresseres)? Der er et stort behov for at synliggøre brugeraspektet og dermed det uudnyttede potentiale som brugerinddragelse udgør i de forskellige faser af byggeriets faser og i hele bygningens livscyklus. Fokus på brugerne har primært været envejs i form af information fra digitale systemer men brugerne skal i højere grad kunne påvirke og levere information tilbage til systemer (datafangst). Der er behov for at knytte forbindelse ml. drifts- og programmeringsfasen for at opnå forbedringer ift. omsætte erfaringer og brugerdialog fra eksisterende bygninger til ny- og ombygninger samt optimeret drift med øget værdiskabelse. Der mangler værktøjer, metoder og eksempler til at understøtte en sådan udvikling mens en række af teknologierne allerede findes i eksisterende programmer. Der findes få værktøjer, som kan bygge bro mellem erfaringsopsamling og programmering fx drofus, som kan benyttes til at stille funktionsbaserede krav og følge disse gennem processen og understøtte løbende kontrol og benchmarking. Men kun få evner at inddrage totaløkonomiovervejelser i de tidlige faser i processen (fx energioptimering). Hvad er indholdet i projektet (og hvorfor er det interessant)? Projektets formål er med udgangspunkt i de øgede behov for brugerinddragelse i hele en bygnings livscyklus at demonstrere potentialet i at arbejde med BIM-modeller til støtte for brugerprocesser i bredeste forstand. Projektet vil bidrage til at identificere og specificere objekter og egenskaber ved BIM-modeller, så de kan fungere som bærere af driftserfaring og -information, som kan genbruges til monitorering af den løbende performance af en bygning i forhold til de oprindelige brugerkrav, til understøttelse af brugerdialog og/eller til at danne grundlag for programmering af renovering eller bygningsfornyelse. Projektet er et pilot-/demonstrationsprojekt, hvor BIM anvendes til at understøtte brugerinddragelse gennem hele bygningens livscyklus. Dvs. allerede fra driften, over tidlig programfase, behovsanalyse af f.eks. arealdisponering og til tidlig visualisering for brugerne herunder også 3D af terræn etc. Der gennemføres pilotprojekter, som demonstrerer fordelene ved modelunderstøttet brugerinddragelse samt digital bygherre-/driftsherreforvaltning mht. kvalitet og økonomi. Projektet omfatter såvel procesudvikling og udvikling af standarder som specifikation af softwareudvikling på specifikke funktionsområder samt implementering og udvikling af software. Konkret skal projektet afprøve drofus-værktøjet hos en eller flere bygherrer som støtte for brugerinddragelse i værdiproces samt tidlig programmeringsfase. Herunder afprøve systemet i hospitals- og plejesektor i form af demoprojekt eller demoprojekter. Gennem demoprojekterne vises det, hvordan modellen skabes og bruges fra start til slut og hvordan den skaber værdi gennem at give medindflydelse for brugerne. (se også Bygherreforeningens projekt Ide til Program, Projektet baserer sig på og skal benytte Building Smart miljøets værktøjer og metoder. Projektet er interessant fordi det vil kunne konkretisere og specificere form og indhold af programmeringen, og fordi det vil kunne anspore til og danne grundlag for udvikling af BIM-baserede FMapplikationer. Hvem retter projektet sig særligt mod (nøgleaktører)? Projektets primære målgruppe og nøgleaktører er ledere og andre med indflydelse på den strategiske og tekniske planlægning hos såvel private som offentlige byg- og driftsherrer samt i de operationelle led af virksomheder med omfattende bygherre-/driftsherrefunktioner. side 13 af 39

14 Projektet retter sig både mod virksomheder, som er egenudførende på området, og de som udliciterer dele af eller alle bygherre- og driftsherrefunktioner til eksterne samarbejdspartnere samt til proceskonsulenter inden for området brugerinddragelse, bygherrerådgivere, projekterende mv. Projektet retter sig endvidere mod softwareudviklere som på eget initiativ eller sammen med byg- og driftsherrer kan iværksætte udvikling af BIM-understøttede FM-applikationer, som understøtter brugerinddragelsen i alle bygningens livsfaser. Hvor i byggeprocessen passer projektet ind (program/projekt/udførelse/drift)? Projektet retter sig primært mod brugerinddragelsen i byg- og driftsherrers funktioner og med hovedvægten på: Identifikation af områder for BIM-udvikling mhp. brugerunderstøttelse fra vugge til grav Specifikation af objekter og egenskaber, som i særlig grad er bærere af brugerværdier og - krav gennem bygværkets livscyklus Identifikation af objekter og egenskaber som i særlig grad benyttes til løbende vurdering og kontrol af bygværkers egnethed til givne formål Programmerings- og værdiprocesser Overvågning og kontrol af kvalitet og økonomi i bygge- og driftsprocesser Løbende kontrol af bygningsservice, bygningskonsumption og vedligehold. Hvem skaber projektet værdi for (hvem og hvordan gavner det)? Projektet skaber primært værdi for byg- og driftsherrer og deres brugere/kunder, da det giver mulighed for: En oprustning af virksomhedens evne til at lægge en BIM-baseret FM-strategi, som løbende kan understøtte brugerværdier og brugerinddragelse Sikre valide og brugbare data i forbindelse med programmering At gøre digitalisering værdiskabende i forskellige led af virksomheden At brugerinddragelsen støttes gennem anvendelse af en modelbaseret IKT-strategi At sikre en udvidelse af forståelsen af anvendelsen af digitalisering og BIM-modelbaserede FM-systemer til også at inddrage brugerne og værdiprocesserne Projektet skaber endvidere værdi i hele resten af værdikæden, fordi bygherrer og driftsherrer bliver mere konkrete og præcise om, hvilke digitale krav der skal stilles. Projektet skaber endvidere værdi ved at danne platform for softwareudvikling på et område med stort potentiale. Hvordan kan projektet gennemføres mht. delaktiviteter (step-by-step)? Projektet gennemføres af en gruppe af bygherre- og driftsherrevirksomheder af forskellig type (privat, boligselskab, statslig, regional, kommunal) som indgår med deltagere i projektets arbejdsgruppe sammen med deres interne eller eksterne værdi- og proceskonsulenter. Denne gruppe suppleres med en faglig sekretær og med fagfolk på relevante områder. Projektet har følgende hovedfaser: Videnindsamling fra Building Smart miljøet med hovedvægt på Norden Prøveimplementering og afprøvning af drofus i forbindelse med hospitalsprojekt Analyse og beskrivelse af typiske brugerinddragelsesprocesser gennem hele en bygnings livsforløb Identifikation af objekttyper og egenskabstyper bl.a. baseret på analyse af typiske brugerinddragelsesprocesser, eksisterende brugerstøtte- og FM-systemer - manuelle som digitale Foreløbig beskrivelse af brugerprocesser for forskellige, udvalgte funktionsområder Udformning af foreløbige objektlister og egenskabsdatasæt for udvalgte funktionsområder Beskrivelse af scenarier for brugerinddragelse til støtte for softwareudvikling og forbedringer af brugerinterface Udformning af en BIM-baseret FM-Strategiramme for brugerinddragelse samt skitser til guidelines for dens anvendelse side 14 af 39

15 Beskrivelse af brugerperspektivets særlige krav til BIM-modellen, med særligt henblik på at identificere brugerrelaterede objekter og deres specifikke egenskaber Udarbejdelse af rapport fra deltagervirksomhedernes strategiske pilot-, udviklings- og implementeringsprocesser. Hvem er samarbejdspartnere i projektet (hvem er nødvendige og interessante)? Bygherre- og driftsherrevirksomheder af forskellig type samt professionelle ejendomsforvaltningsselskaber. Proces- og værdikonsulenter samt bygherrerådgivere og projekterende, der arbejder med programmering, skitsering og løsningskoncipering. Softwareudviklere. Tekniske specialister på IFC- BIM- og FM-området. Hvilke ressourcer kræver projektet (tid/penge/ressourcepersoner)? Projektet skønnes at have et tilskudsvolumen på ca. 1,5 mkr, hvortil kommer en skønsmæssig tilsvarende egenfinansiering fra de deltagende 5-7 virksomheder i form af timer. side 15 af 39

16 2.2. Byg- og driftsherrens IKT-samspil med offentlige myndigheder Hvad er problemet der søges løst (hvilken udfordring adresseres)? Projektet tager samspillet med offentlige systemer som fokus, idet det er et område i hastig udvikling og med et enormt potentiale for øget værdiskabelse. Med projektet bliver byg- og driftsherrer samtalepartnere ift. Domænebestyrelsen. Udfordringen er, at der mangler koordination med byg- og driftsherrers forretningsmodeller, og at der er behov for, at der i højere grad tages udgangspunkt i en samlet procesforståelse ift. interaktion med offentlige systemer. Et forbedret samspil kræver, at der kommer bedre styr på objekter og egenskaber med udgangspunkt i en forståelse af processerne i berøringsfladerne mellem byg-/driftsherrer og de offentlige systemer. Her kan kommunerne fremhæves som særligt interessante med optimering af aktiviteter i de tekniske forvaltninger som fx GIS, BBR og digital byggesagsbehandling. Projektet er interessant, fordi det vil kunne konkretisere og specificere form og indhold af dataudvekslingen med det offentlige, og fordi det vil kunne anspore til og danne grundlag for udvikling af software i form af BIM-baserede FM-applikationer. Projektet forventes at kunne effektivisere kommunikationen om bygningsdata og dermed føre til en billigere og hurtigere proces samt et bedre datagrundlag for alle involverede. Hvad er indholdet i projektet (og hvorfor er det interessant)? Projektets formål er at udvikle samspillet mellem offentlige myndigheder og byggeriets aktører og at demonstrere potentialet for byg- og driftsherrer i at udnytte eksisterende offentlige IKT- og dataservices sammen med BIM-modeller og FM-systemer. Dette til støtte for værdiskabelsen i byg- og driftsherrens processer i bredeste forstand fra forundersøgelser og byggeansøgning til byggetilladelse, energimærkning og ibrugtagningstilladelse mv. samt aflevering af BBR-oplysninger. Projektet skal endvidere medvirke til udviklingen af en fælles proces- og datastruktur for dataudveksling mellem byg- og driftsherrer og de offentlige systemer herunder digital byggesagsbehandling og geodata (GIS). Projektet skal endvidere bidrage til specifikationen af byg- og driftsherrernes objekter og egenskabsdatasæt i forbindelse med kommunikationen vedr. byggeri og bygningsdrift med det offentlige. Projektet vil således bidrage til at identificere og specificere objekter og egenskaber ved BIM-modeller, så de kan fungere som bærere af information under kommunikationen mellem byg- og driftsherrer og de offentlige systemer. Målet er at skabe værdi for begge parter især ved øget genbrug af udvekslede data med særligt fokus på datakvalitet i de offentlige systemer samt på energi- og miljøområdet. Konkret skal projektet afprøve/udnytte de offentlige datasamlinger i forskellige funktioner hos en eller flere bygherrer. Projektet gennemføres som flere, parallelle pilotprojekter, som demonstrerer mulighederne og potentialet ved modelunderstøttet anvendelse af offentlige data hos byg- og driftsherrer, samt aflevering af digitale data fra disse. Projektet fokuserer på de seneste offentlige tiltag fx digital byggesagsbehandling og omfatter såvel procesudvikling og udvikling af standarder som specifikation af softwareudvikling på specifikke funktionsområder samt implementering af software. Deltagelse af såvel offentlige som private softwareudviklere skal bidrage til at belyse BIM-modellens anvendelsesmuligheder og kan inspirere til udvikling af software på området. Projektet skal endvidere booste udviklingen af mere effektive kommunikationsprocesser mellem private bygningsejere og offentlige myndigheder, sikre bedre datakvalitet, effektivisere brugerinput og forbedre overblik over opfølgning mv. Projektet baseres på og skal benytte Building Smart miljøets værktøjer og metoder, hvor det er relevant. side 16 af 39

17 Hvem retter projektet sig særligt mod (nøgleaktører)? Projektets primære målgruppe og nøgleaktører er ledelserne og det tekniske personale hos bygherrer og driftsherrer samt relevante myndighedsenheder i stat, region og kommune. Projektet retter sig både mod virksomheder som er egenudførende på området og mod de som udliciterer dele af eller alle bygherre- og driftsherrefunktioner til eksterne samarbejdspartnere. Derudover omfatter målgruppen proceskonsulenter inden for området, bygherrerådgivere, projekterende mv. samt de offentlige myndigheder. Projektet retter sig endvidere mod softwareudviklere som på eget initiativ eller sammen med byg- og driftsherrer kan iværksætte udvikling af BIM-understøttede FM-applikationer, som i særlig grad understøtter kommunikationen med det offentlige i alle bygningens livsfaser. Hvor i byggeprocessen passer projektet ind (program/projekt/udførelse/drift)? Projektet retter sig primært mod byg- og driftsherrers funktioner i kommunikationen med offentlige myndigheder og med hovedvægten på: Identifikation af områder hvor BIM- og FM-systemer med fordel kan modtage og aflevere strukturerede data Specifikation af objekter og egenskaber, som i særlig grad er bærere af stam- og myndighedsdata samt energi- og miljødata gennem bygværkets livscyklus Identifikation af objekter og egenskaber som i særlig grad benyttes til løbende vurdering og kontrol af bygværkers lovlighed til givne formål Ansøgningsprocesser og tilladelser Overvågning og kontrol af kvalitet og økonomi i bygge- og driftsprocesser herunder bygningsservice, bygningskonsumption og vedligehold. Hvem skaber projektet værdi for (hvem og hvordan gavner det)? Projektet skaber primært værdi for bygherrer og driftsherrer og deres brugere, kunder og samarbejdspartnere samt for den offentlige sagsbehandling og de udførende, da det giver mulighed for: En oprustning af virksomhedernes evne til at udnytte offentlige, digitale data i BIM-baserede projekterings- og FM-systemer Sikre valide og brugbare data i forbindelse med programmering, udførelse og drift At sikre, at energi- og miljøinformationer samt driftserfaringer og nøgletal opsamles og formidles til nye projekter At sikre en udvidelse af forståelsen af anvendelsen af digitale og BIM-modelbaserede FMsystemer til også at inddrage offentlige data At øge produktivitet og kvalitet i kommunikationen mellem byggeriets parter og de offentlige myndighedsopgaver og datasamlinger Projektet skaber endvidere værdi i hele resten af værdikæden, fordi det offentlige samt byg- og driftsherrer bliver mere konkrete og præcise om hvilke digitale krav, der skal stilles internt og eksternt. Projektet skaber endvidere værdi ved at danne platform for softwareudvikling inden for et område med et enormt datapotentiale. Hvordan kan projektet gennemføres mht. delaktiviteter (step-by-step)? Projektet har følgende hovedfaser: Videnindsamling fra Domænebestyrelsens projekter, fra Building Smart miljøet med hovedvægt på Norden Analyse og beskrivelse af typiske kommunikationsprocesser mellem byg- og driftsherrer samt byggevirksomheder og offentlige myndigheder gennem hele en bygnings livsforløb Identifikation af objekttyper og egenskabstyper bl.a. baseret på analyse af typiske kommunikations- og samarbejdsprocesser, eksisterende projekterings- og FM-systemer manuelle som digitale Foreløbig beskrivelse af processer for forskellige, udvalgte funktions- og kommunikationsområder Udformning af foreløbige objektlister og egenskabsdatasæt for udvalgte funktionsområder side 17 af 39

18 Beskrivelse af scenarier for kommunikation og samarbejde til støtte for softwareudvikling og udvikling af brugerinterfaces Beskrivelse af myndighedskommunikationens særlige krav til BIM-modellen, med henblik på at identificere myndighedsobjekter og deres specifikke egenskaber Udarbejdelse af rapport fra deltagervirksomhedernes strategiske pilot-, udviklings- og implementeringsprocesser. Hvem er samarbejdspartnere i projektet (hvem er nødvendige og interessante)? Bygherre- og driftsherrevirksomheder af forskellig type, kommunal myndighed og dataleverandør samt udførende virksomheder og professionelle ejendomsforvaltningsselskaber. Bygherrerådgivere samt projekterende der arbejder med programmering, skitsering og løsningskoncipering, projektering. Udførende virksomheder involveret i nybyggeri, renovering og bygningsdrift Softwareudviklere som servicerer alle kommunikationsparter. Tekniske specialister på IFC- BIM- og FM-området samt på området offentlige databaser Hvilke ressourcer kræver projektet (tid/penge/ressourcepersoner)? Projektet skønnes at skulle have et tilskudsvolumen på ca. 2,5 mkr, hvortil kommer en skønsmæssig tilsvarende egenfinansiering fra de deltagende 7-9 virksomheder i form af timer. side 18 af 39

19 2.3. Forsyning, FM og BIM med fokus på økonomi og bæredygtighed Hvad er problemet der søges løst (hvilken udfordring adresseres)? Energi og andre former for forsyning som fx forbindelser til internet og anden elektronisk kommunikation er i stigende grad interessant ift. bygningers økonomi, bæredygtighed og serviceniveau. Her er det ofte data hos private aktører som bygningens anvendelse og drift skal spille op imod. Det er et område i hastig udvikling og med et enormt potentiale for øget værdiskabelse. Udfordringen er, at der mangler koordination med byg- og driftsherrers forretningsmodeller, og at der er behov for, at der i højere grad tages udgangspunkt i en samlet procesforståelse ift. interaktion med private systemer. Projektet er interessant, fordi det vil kunne konkretisere og specificere form og indhold af dataudvekslingen mellem byg-/driftsherrer og private som offentlige forsyningsvirksomheder, og fordi det vil kunne anspore til og danne grundlag for udvikling af BIM-baserede FM-applikationer og udbygning af allerede eksisterende websystemer hos forsyningsvirksomhederne. Projektet forventes at kunne forkorte og effektivisere kommunikationen om forbrugsdata og dermed føre til en billigere og hurtigere proces samt bedre datagrundlag for alle parter. Hvad er indholdet i projektet (og hvorfor er det interessant)? Projektets formål er at øge tilgængeligheden af forbrugsdata hos private og offentlige forsyningsvirksomheder (el, vand, varme, køling, olie, gas, telekommunikation mv.). Formålet er at demonstrere potentialet for byg- og driftsherrer i at kunne udnytte forbrugsdata sammen med BIM-modeller og FMsystemer til støtte for værdiskabelsen og bæredygtigheden i byg- og driftsherrens processer. Formålet er endvidere at afsøge og demonstrere potentialet for leverandørerne i form af bedre datakvalitet, statistik mv., herunder private og offentlige nøgletal. Projektet skal endvidere medvirke til udviklingen af en fælles proces- og datastruktur for dataudveksling mellem byg- og driftsherrer og leverandørernes systemer. Projektet skal endvidere bidrage til specifikationen af byg- og driftsherrernes objekter og egenskabsdatasæt i forbindelse med kommunikationen vedr. byggeri og bygningsdrift med forsyningsleverandørerne og det offentlige, og dermed medvirke til fastlæggelsen af objekter og egenskabsdatasæt tilknyttet denne kommunikation.. Projektet vil således bidrage til at identificere og specificere objekter og egenskaber ved BIM-modeller, så de kan fungere som bærere af driftsinformation på forbrugsområdet. Målet er at skabe værdi for begge parter især ved øget genbrug af udvekslede data med særligt fokus på forbedret datakvalitet i leverandørernes og forbrugernes systemer samt på energi- og miljøområdet. Projektet gennemføres som flere parallelle pilotprojekter, som dækker forskellige forbrugsområder, og med deltagelse af byg-/driftsherrer, som demonstrerer mulighederne og potentialet ved modelunderstøttet anvendelse af forsyningsdata, samt aflevering af digitale data fra byg-/driftsherrer om internt forbrug mv. Projektet skal ses i sammenhæng med de seneste offentlige tiltag fx digital byggesagsbehandling og ejendomsmæglersystemet og omfatter såvel procesudvikling og udvikling af standarder som specifikation af softwareudvikling på specifikke leveranceområder, statistik, nøgletal og benchmarking. Konkret skal projektet afprøve og udnytte de offentlige og private datasamlinger på forbrugs- og forsyningsområdet i forskellige funktioner hos en eller flere bygherrer. Projektet skal knytte softwareudviklere til sig - såvel offentlige som private - som kan bidrage med at belyse BIM-modellens anvendelsesmuligheder og som evt. kan lade sig inspirere til udvikling af software på området. side 19 af 39

20 Projektet skal endvidere tilstræbe udviklingen af mere effektive kommunikationsprocesser mellem private bygningsejere, forsyningsvirksomheder og offentlige myndigheder, sikring af bedre datakvalitet, effektivisering af brugerinput og forbedret overblik over opfølgning mv. Projektet benytter Building Smart miljøets værktøjer og metoder, hvor det er relevant. Projektet er interessant, fordi det vil kunne konkretisere og specificere form og indhold af dataudvekslingen mellem bygningsejere og offentlige og private leverandører af forbrugsvarer, og fordi det vil kunne anspore til og danne grundlag for udvikling af BIM-baserede FM-applikationer og udbygning af allerede eksisterende Web-systemer hos leverandører. Projektet forventes at kunne forkorte og effektivisere kommunikationen om forbrugsdata og dermed føre til en billigere og hurtigere proces samt bedre datagrundlag for alle parter. Hvem retter projektet sig særligt mod (nøgleaktører)? Projektets primære målgruppe og nøgleaktører er ledelserne og det tekniske personale hos byg- og driftsherrer, samt hos private og offentlige forsyningsvirksomheder (el, vand, varme, køling, olie, gas, telekommunikation mv.). Projektet retter sig både mod datamodtagere og dataleverandører på forsyningsområdet. Projektet retter sig endvidere mod softwareudviklere som på eget initiativ eller sammen med leverandører, udførende samt byg- og driftsherrer kan iværksætte udvikling af BIM-understøttede FMapplikationer, som i særlig grad understøtter kommunikationen af forbrugsdata mellem køber og sælger under alle bygningens livsfaser. Hvor i byggeprocessen passer projektet ind (program/projekt/udførelse/drift)? Projektet retter sig primært mod byg- og driftsherrers funktioner i kommunikationen med private og offentlige leverandører af bygningsrelateret forsyning med fokus på: Identifikation af områder hvor BIM og FM-systemer med fordel kan modtage og aflevere strukturerede leverancedata Specifikation af objekter og egenskaber, som i særlig grad er bærere af stam- og forbrugsdata samt energi- og miljødata gennem bygværkets livscyklus Identifikation af objekter og egenskaber som i særlig grad benyttes til løbende vurdering og kontrol af bygværkers energi- og miljøperformance til givne formål Statistik, nøgletal og benchmarking Overvågning og kontrol af kvalitet og økonomi i konsumptions- og driftsprocesser. Hvem skaber projektet værdi for (hvem og hvordan gavner det)? Projektet skaber primært værdi for byg- og driftsherrer og deres brugere, kunder og samarbejdspartnere samt for private og offentlige forsyningsvirksomheder, samt for bygherrens entreprenører, da det giver mulighed for: En oprustning af virksomhedernes evne til at udnytte tilgængelige, digitale forbrugsdata i BIM-baserede projekterings- og FM-systemer Sikre valide og brugbare data i forbindelse med programmering, simulering, udførelse og drift At sikre, at energi- og miljøinformationer samt driftserfaringer og nøgletal opsamles og formidles til leverandørerne og til nye projekter At sikre en udvidelse af forståelsen af anvendelsen af digitale og BIM-modelbaserede FMsystemer til også at inddrage leverancedata vedr. bygningsrelaterede forbrugsvarer At øge produktivitet og kvalitet i kommunikationen mellem byggeriets parter og de private og offentlige forsyningsvirksomheder Projektet skaber endvidere værdi ved at danne platform for softwareudvikling inden for et område med et enormt datapotentiale og en omfattende datakommunikation. Hvordan kan projektet gennemføres mht. delaktiviteter (step-by-step)? side 20 af 39