Nordisk golf forskning

Transkript

1 A r t i k e l Nordisk golf forskning årbog 2006 Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union en nordiske forskningsfond Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF), har for første gang udgivet en årbog med resultaterne fra de forskningsprojekter fonden har støttet, siden den blev stiftet i Nedenstående er en oversættelse af de centrale dele af årbogen, herunder resultaterne fra de afsluttede forskningsprojekter, samt en status for de igangværende projekter. 24 Baggrund De Nordiske golf unioner har ca medlemmer, som spiller golf på mere end 850 baner, der omfatter et samlet område på mere end ha. Enhver social aktivitet så signifikant som golf må tage ansvar for at opbygge viden gennem forskning og udvikling. Forskning er en forudsætning for golfbaner af høj kvalitet, der også kan sikre bæredygtig brug af naturens ressourcer. Det er derfor vigtigt, at forskning inden for græs håndtering og miljøemner fortsat udvikles i de nordiske lande. I de nordiske lande, er forskning inden for miljø og golf en relativt ny aktivitet, sammenlignet med den lange tradition inden for landbrug og naturvidenskab og den lange tradition for inden for golf og miljø i større golf nationer som USA, Storbritannien og Canada. Forskning er en nødvendig investering i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af økonomisk rentable golf baner af høj standard og for at gøre golf troværdig som en miljøvenlig sport. De finansielle ressourcer allokeret til forskning og udvikling i hvert land er meget begrænsede. Antallet af forskere, der aktivt arbejder inden for hvert prioriteret område er også ret begrænset, sammenlignet med landbrug og skovbrugsforskning. De finansielle ressourcer og disse forskeres indsats bør koordineres for at optimere forskningsindsatsen inden for golfsektoren. The Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) blev etableret i 2001 af Svenska Golfförbundet, sammen med golf unionerne i Danmark, Norge og Finland, og Swedish Greenkeepers Association (SGA), for at understøtte eksisterende og fremtidige forsknings indsatser. Der er adskillige vigtige grunde til at nordisk forskning er nødvendig. Det central Skandinavien, Oslo, Stockholm, Helsinki og Reykjavik ligger på samme breddegrad som den sydlige del af Grønland (ca. 60 o N). Dette giver et unikt klima, som er et resultat af en kombination af flere faktorer, så som lys, temperatur og nedbør, både under spillesæsonen og om vinteren. Det nordiske klima skaber forhold for plante vækst, konstruktionen og drift af golfbaner, der ikke findes andre steder i verden. Energibesparelse vil blive et vigtigt spørgsmål i fremtiden for den nordiske golf industri, både fra en økonomisk og en miljømæssig synsvinkel. Transport og energiforbrug baseret primært på fossilt brændstof er dyrt, både for golfklubberne og den individuelle golfspiller, og kan blive golfs vigtigste negative miljøeffekt. Golfsektoren er berørt både af kravene fra myndighederne og en voksende bevidsthed i offentligheden. Miljølovgivning i de nordiske lande er ofte strammer end i andre lande. F.eks. er der golfbaner i både Danmark og Sverige, hvor brugen af kemiske pesticider er forbudt og hvor muligheden for vanding er begrænset. I april 2006 præsenterede den Europæiske Kommission et forslag vedrørende direktiver for bæredygtig brug af pesticider, hvor golf er direkte nævnt med henblik på et forbud eller strengere begrænsning i brugen af pesticider. Kun ved kontinuerlig støtte af forskning og udvikling kan vi være foran udviklingen og øve indflydelse på ny lovgivning med konsekvenser for golf industrien. Prioriterede områder STERF har besluttet sig for følgende vigtige forskningsområder i en 5-årig periode: Dyrkning og evaluering af græsarter og sorter, Vinter stress styring, Bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt, Effektiv brug af vand og gødningsstoffer, Miljøvenlig banekonstruktion og energi besparelse. Biologisk diversitet i golfbane miljøet. De prioriterede områder vil løbende blive diskuteret og evalueret af STERF bestyrelsen og forskningsstyregruppen, og nye områder kan blive tilføjet i fremtiden.

2 Merit Turf Hvor der er problemer med Gåsebiller Ved at behandle græsset med Merit Turf i juni, vil græsset være fri for gåsebiller året ud. Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede Carl Peter Elgaard Mobil: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com

3 A r t i k e l Nordisk golf forskning 26 EFFEKTIV NITROGEN ANVENDELSE I FORSKELLIGE GOLF GREEN KONSTRUKTIONER Projekt periode: Fra november 2001-april 2004 Der er stadig meget begrænset erfaring med hvordan man vedligeholder golf greens således at man minimerer miljøbelastningen. En undersøgelse blev sat i værk hos Fullerö GK nær Västerås i det centrale Sverige for at undersøge nitrogens skæbne på en golf green. Beregninger af nitrogen udvaskning, nitrogen fjernelse med græs afklip og nitrogen lagring i jorden, nitrogen balancer og effektiv brug af nitrogen (NUE; nitrogen i græs afklip som procent af tilsat nitrogen via gødskning) blev foretaget. Der blev foretaget prøver over tre 14-dages gødsknings cyklusser i 2001, 2002 og Nitrogen fjernelse med græs afklip var generelt den vigtigste måling i nitrogen kredsløbet (Fig.1). Stort nitrogen tab og lav nitrogen udnyttelse blev fundet både tidligt og sent på sæsonen, når den potentielle biomasse produktion var begrænset af suboptimale temperaturer og lysforhold i foråret og efteråret (Fig.1). NUE varierer mellem 15 og 102% i løbet af undersøgelsesperioden. Udvaskningstab af mineral N svarede til mellem 0,3 og 15% af gødskningen. Som et resultat af denne undersøgelse, blev anbefalinger for N gødskning ændret, så den bedre harmonere med den potentielle biomasse produktion, der er et resultat af klimaforholdene. Fig. 1 EVALUERING AF AGROSTIS OG FESTUCA VARIANTER TIL BRUG PÅ SKANDIAVIENS GOLF GREENS Projekt periode: Januar 2003-December 2006 Det første testningsprojekt angående skandinaviske varianter under realistiske green forhold, blev gennemført fra 2003 til 2006 på USGA-specifikations greens på de norske forskningsstationer Landvik (58 N, 12 m a.s.l.) og Apelsvoll (61 N, 250 m a.s.l.). De to steder blev betragtet som repræsentative for det sydlige/kyst område og de nordlige/ kontinentale zoner i Skandinavien. Teststederne blev behandlet ligesom ordinære putting greens, herunder græsslåning tre gange om ugen til mm for Festuca og 3 mm for Agrostis og Poa. 43 sorter tilhørende seks forskellige arter/underarter blev testet. Gennemsnittet for variationer indenfor arterne viste, at Agrostis canina havde den højeste visuelle værdi scoring på begge de eksperimentelle steder. Poa annua True Putt var i bunden af listen og bør ikke sås på putting greens i nogen som helst del af Skandinavien. Indenfor de andre arter, anbefales variationer efter følgende rangordning: Klima Zone 1: Danmark, sydvestlige del af Sverige, kystområder i det sydlige Norge Klima Zone 2: Finland, central og nordlige del af Sverige, kontinental og nordlige del af Norge, Island Golfbaner med højt vedligeholdelsesbudget og medlemmer, der accepterer pesticid brug Agrostis canina: Villa Agrostis stolonifera: Independence, Nordlys, Penn G-1, Penn A-1, Penn G-2 Agrostis canina: Greenwich, Villa Agrostis stolonifera: Nordlys, Penncross, Bueno, Independence, Penn G-1 Golfbaner med moderate budgetter og/eller medlemmer, der ikke accepterer pesticid brug. F.rubra trichophylla: Cezanne, Barcrown F.rubra commutata: Center, Calliope, Kiruna, Blenheim Agrostis capillaris: Jorvik, Denso, Barking, Bardot F.rubra trichophylla: Baroyal, Cezanne F.rubra commutata: Kiruna, Soberana, Bargreen, Center Agrostis capillaris: Jorvik, Leirin, Bardot, Nor

4 G r e e n k e e p e r e n N o BEHOVSSTYRET GØDSKNINGS EFFEKT PÅ VÆKST, UDSEENDE OG NITROGEN BRUG Projekt periode: Januar 2003 December 2004 Græsvækst i et skandinavisk klima er primært styret af temperaturen og lyset. Om foråret, er temperaturen hovedfaktoren for begrænsning af væksten, men om efteråret er det de korte dage med lave sol vinkler, der begrænser lyset, som er den største begrænsning for vækst. Som følge af dette, er græsvæksten på golfbaner lav om foråret og om efteråret, og har sit højdepunkt midt om sommeren. En konsekvens af dette er, at næringsbehovet gennem vækstsæsonen også følger dette mønstre. Men der er dog ikke konsensus i dag vedrørende brugen af gødskning på golfbaner. Den største mængde næringsstoffer er ofte tilsat tidligt eller sent på sæsonen, og sammensætningen af gødningen varierer også meget. Som en konsekvens heraf er næringsstofforbrugets effektivitet generelt lav. Målet med dette projekt er at evaluere effekterne af behovsstyret gødskning på vækst, udseende og nitrogen effektivitet på kryb-hvene, `Penn A4. Behovsstyret gødskning betyder, at gødning anvendes jævnlig (en gang om ugen) og i doser, der er tilpasset vækstklimaet og den ønskede vækstrate for de pågældende græsarter. En ideel gødning bør indeholde alle essentielle næringsstoffer og proportionerne mellem næringsstoffer bør forblive faste gennem hele vækstsæsonen. Så der bør ikke gives ikke noget ekstra P eller K i henholdsvis foråret og efteråret. Vores resultater viser tydeligt, at behovsstyret gødskning giver store fordele sammenlignet med de nuværende teknikker. Gødskningsfrekvensen kan blive væsentligt reduceret uden negative effekter for græssets udseende. En høj spillekvalitet opretholdes gennem hele sæsonen, og ingen yderligere forholdsregler med hensyn til gødskning er nødvendige i forbindelse med større spille begivenheder. Græssets rodudvikling og kulhydrat status vil være optimal når næringsstoffer gives i begrænsende mængde i vækstsæsonen. Effektiv brug af gødning er meget forbedret når gødningsdoserne er tilpasset sæsonen og den ønskede vækstrate for græsset. Ingen ekstra K er nødvendig i efteråret for at forbedre frosttolerancen. Ingen ekstra P er nødvendig i foråret for at kompensere for dette stofs lave mobilitet når jordens temperatur er lav. En fuld gødskning anbefales stærkt til USGA greens for at undgå alvorlig næringsstof mangel og for at mindske behovet for gentagne jord analyser. Mere information vedrørende nitrogen og vækstforhold for de mest almindelige græsarter er nødvendig for fuldt at kunne implementere dette koncept, og for at identificere den lavest mulige gødskningsrate, som også fastholder spillekvaliteten. BERIGOLF: FORDELE OG MILJØ RICISI VED BRUG AF SVAMPEMIDDEL PÅ SKANDINAVISKE GOLF GREENS Projekt periode: Januar 2004-December Selvom det langsigtede mål for den skandinaviske golf sektor er at minimere brugen af sprøjtemidler, kan brugen af et eller to svampemidler mod vintersygdomme, dårligt undgås på putting greens med græs, der består af Agrostis stolonifera eller Poa annua. Så brug af svampemidler til dette formål bør kunne kombinere høj effektivitet mod sygdomme med lav risiko for udvaskning. Som tidligere projekter har vist, kan Iprodione udvaskes fra USGA greens. Målet med dette projekt var at evaluere tre andre svampemidler. Projektet blev gennemført på Bioforsk forskningsstationer i Landvik (58oN, 12 m.a.s.l.) og Apelsvoll (61oN, 250 m.a.s.l.) i Norge. To USGA-specificerede golf greens, en med lysimeter blev etableret uden organisk stof eller med 2 % (w/w) kompost (Green Mix) i rodzonen. Der er sprøjtet, to år i træk, med prochloraz (450 g a.i./ha), azoxystobin+propiconazole ( g a.i./ha), eller trifloxystrobin+propiconazole ( g a.i./ha). Iprodione(2250 g a.i./ha) blev sprøjtet uden for lysimeter på grund af pladsbegrænsninger. Sammenlignet med den ikke-sprøjtende kontrol behandling, så havde ingen af svampemidlerne effekt på Gaumannomyces graminis, men azoxystobin+propiconazole og trifloxystrobin+ propiconazole var mere effektive end prochloraz og iprodione i at kontrollere Microdochium nivale og Typhula incarnata. Organisk materiale i rodzonen forbedrede rodskudsdensiteten og den overordnede græs kvalitet. Hverken prochloraz eller trifloxystrobin blev fundet i vandprøver. Spor af propiconazol blev fundet i udvaskning, men koncentrationerne var for det meste mindre end miljø sikkerhedsgrænsen(esl). Derimod overskred azoxystrobin sin ESL (0.90µg/l) i fire tilfælde, den største værdi var 2.15 µg/l. Disse fund blev gjort i udvaskning fra rene sand rodzoner: Det større indhold af organisk materiale i jorden i Green mix et forhindrede effektivt udvaskning. Da azoxystrobin + propiconazole og trifloxystrobin+propiconazole udviste en lignende evne til forebyggelse af vinter sygdomme, bør det sidste være det foretrukne valg af forbyggende svampemiddel til anvendelse i det sene efterår. Brug af azoxystrobin+ propiconazole bør begrænses til greens med organisk materiale i rodzonen.

5 A r t i k e l NorDISK GoLf forskning UDVASKNING AF SVAMPEMIDDEL FRA GOLF GREENS: KVANTIFICERING OG RISIKO VURDERING Projekt periode: Maj 2004-Juni 2005 Målene med dette projekt var at; vurderer udvaskningsrisikoen i forbindelse med brug af svampemidler på golf greens i Skandinavien, ii.) opnå bedre forståelse for processerne, der afgør svampemiddel udvaskningen fra golf greens, og iii.) identificere, anbefale og opfordre til at anvende green konstruktioner og driftmetoder, der minimerer udvaskning. Udvaskning af Iprodione blev overvåget på en forskningsgreen hos Fullerö GK, Västerås, mens nedbrydning og sorptions egenskaber blev målt i laboratorieeksperimenter på rodzone materiale taget fra Fullerö. Disse data blev brugt til at kalibrere og validere pesticid udvaskningsmodellen MACRO. Den kalibrerede model blev derefter brugt som basis for udvaskningsrisikovurdering. Scenario simuleringer blev kørt for at demonstrere effekterne for udvaskningsrisikoen ved indhold af organisk materiale i rodzonen. Hovedresultaterne af anbefalingerne var følgende: Nedbrydning af Iprodione skete i begyndelsen meget hurtigt (halveringstid < 1 dag), hvilket blev tilskrevet mikrobiel tilpasning på grund af gentagen anvendelse af præparatet. Efter denne første fase, der varede ca. 5 dage, skete nedbrydningen langsommere (halveringstid 22-38d). Iprodione var moderat stærkere absorberende i green jord. Isothermen var lineært med en Koc værdi på 400 cm3 g-1. Trods den hurtige nedbrydning, blev der lejlighedsvis fundet koncentrationer, der oversteg spildevandet fra Fullerö green overfladevandets kvalitets vejledende værdi (0,2 µg L-1). Modellen svarede ret godt til de hydrologiske observationer, men viste ikke det højeste niveau for Iprodione koncentrationer fundet i spildevand. Dette blev tilskrevet vandets præference løb i greenen, på grund af vandafvisning. Simulationerne viste et højt potentiale for at minimere tab af svampemidler gennem en tilpasset green konstruktions praksis. Forøgelse af indholdet af organisk materiale i rodzonen fra 2 til 3% vil praktisk taget eliminere udvaskning, mens formindskelse til 1% forøger udvaskning med en faktor 20. OPTIMAL VEDLIGEHOLDELSE I DET TIDLIGE FORÅR MED HENBLIK PÅ HÆRDNING AF GRÆSSET VÆKST PÅ GREENS Projekt periode: Januar 2006-Juni Vinterskader på græs, specielt på putting greens, er et stort problem på golfbaner i Skandinavien. Omkring 70 % af Skandinaviens golfbaner plages af store vinterskader hvert år. Det øger omkostningerne til vedligeholdelse og rekonstruktion, og forsinker åbningen af banerne om foråret. Spilleforholdene er sommetider ikke tilfredsstillende før sidst i maj. Den første del af dette projekt omfattede bygningen af nye forskningsgreens i Fullerö GK. Efter nogle problemer med konstruktionsarbejdet i 2005, blev to meget gode forsknings- og spille greens nu etableret. En af disse greens er sået med rødsvingel og en med kryb-hvene. Greens blev tilsået i maj 2006 og åbnet for golfspil i august. En eksisterende green i Fullerö Gk er også inkluderet i projektet. Vinterhærdnings studier i oktober, angående gødskning og svampemiddelbehandling blev udført i henhold til forskningsplanen. De første analyser af planterprøve er blevet udført. I det kommende forår, vil effekterne af et beskyttende dækken ovenpå det tidlige forårs vækst blive undersøgt, og sommeren igennem vil der være fokus på effekterne for spilleegenskaber ved behovsstyret og traditionel gødskning. GOLFBANERS ROLLE I FORBINDELSE MED BEVARING AF VÅDOMRÅDE FAUNA I STORSTOCKHOLM Projekt periode: Maj 2006-December 2006 Målet med dette forskningsprojekt var at undersøge golfbaners rolle i forhold til at tilvejebringe levesteder for makrohvirvelløse dyr og amfibier i Storstockholm, Sverige. Tilstedeværelsen af makrohvirvelløse dyr og amfibier i golf vandhuller i Storstockholm, Sverige, blev vurderet for at kunne undersøge potentiel biodiversitets bevarelse, skabt af golfbaner i byområder.

6 G r e e n k e e p e r e n N o Til sammenligning, var denne fauna også undersøgt i reference vandhuller, herunder vandhuller, der var beskyttet af lovgivningen. 24 vandhuller blev udvalgt til denne analyse: 12 golf vandhuller og 12 reference vandhuller. En vilkårlig prøve af vandhuller blev undersøgt, og vandhuller i de seks mest centralt placerede 18-huls golfbaner i Stockholm. Faunaen blev undersøgt i foråret og den tidlige sommer i 2005 (4.maj til 7.juni). Vi forsøgte at afklare hvorvidt de undersøgte golfvandhuller og reference vandhullerne var forskellige med hensyn til fauna diversitet og vandhulsstatus, reflekteret i trofiske forhold. Forskelle mellem makrohvirvelløse dyr, amfibier og odonata blev testet statistisk ved brug af envejs analyse af lighedspunkter (ANOSIM) randomiseret test. Resultaterne viste, at forekomsten af arter, der var eutrofikationsfølsomme var signifikant højere i golfbane vandhuller sammenlignet med de undersøgte reference vandhuller. Både internationalt rødlistede og nationalt beskyttede amfibier og makrohvirvelløse dyr blev fundet på golfbaner. Endvidere fandt vi ud af, at mere end en fjerdedel af alle ferskvands vandhuller i region Storstockholm findes på golfbaner. Disse levesteder er fuldstændigt blevet overset i tidligere fauna evalueringer. Mens der har været et globalt fald i vådområder og ferskvandsorganismer, så viser denne undersøgelse, at golfbaner ikke bare positivt bidrager til oprettelsen af vådområder, men at de også giver egnede levesteder for mange arter, herunder truede arter. En vigtig konsekvens af denne undersøgelse er, at golfbaner udfylder vigtige biodiversitets/naturpleje funktioner, som i høj grad kan blive fremmet gennem aktiv styring og design af baner med specifikt henblik på at skabe levesteder på golfbaner. FORBEDRET STRATEGI TIL KONTROL AF MICRODOCHIUM NIVALE PÅ GOLFBANER Projekt periode: Januar 2006-December 2008 Den vigtigste og mest udbredte sygdom på golfbaner er Microdochium nivale. De fleste greenkeepers forsøger at kontrollere sygdommen med forebyggende sprøjtning med svampemidler i efteråret. Forebyggende behandling med svampemidler mod sneskimmel er afhængig af den faktiske risiko for en infektion og sygdomsudvikling, og derfor sandsynligvis ofte overflødig. Målet med dette projekt er at forstå hvordan inokulum af M. nivale overlever fra forår til efterår, hvordan klimatiske forhold influerer på potentielle inokulum og hvordan aggressiviteten varierer mellem forskellige afarter. Projektet vil også afklare hvorvidt svampemidler godkendt til kontrol af sneskimmel i de nordiske lande er effektive mod M. nivale. I april 2006 blev formodede M. nivale angreb registeret på golf greens på 3 Norske golfbaner. Græs fra samme steder var blevet undersøgt på 3-5 tidspunkter (april, maj, juni, september, november) for at isolere M. nivale. Ved Sorknes (Rena), M.nivale blev kun isoleret en gang (i maj). Ved Mørk og Bogstad blev M. nivale isoleret fra alle steder i april, men færre isolationer blev taget i sommeren og efteråret. Proceduren for testen og isolationen er meget tidskrævende, så færre tests vil blive udført i Effekten af 14 forskellige svampemidler på mycelial vækst af M. nivale blev testet in vitro, i 2 eksperimenter, hver med 3 koncentrationer. Ved høje koncentrationer havde alle svampemidler effekt sammenlignet med kontrollen. Ved lavere koncentrationer, blev der fundet store forskelle mellem svampemidlerne. Eksperimenterne vil blive gentaget i foråret Felt test af svampemidlernes effekter af blev foretaget af Mjøsen golfklub. Forsøgsstederne blev sprøjtet den 24. og 25. oktober. Behandlingerne var: 1) Kontrol, 2)Trifloxystrobin + Propiconazole, 3) Propiconazole, 4) Pyraclostrobin, 5) Picoksystrobin+cyprodinil. Hver behandling blev gentaget 3 gange. Resultaterne, med hensyn til vinter skade og forekomsten af M. nivale, vil blive registreret efter sne smeltning i foråret UNDERSØGELSE AF BIODIVERSITET OG NATURBESKYTTELSE PÅ GOLF BANER I SKANDINAVIEN Projekt periode: Februar 2006-Februar 2007 Gennem de sidste 10 år, har de Skandinaviske golfunioner fokuseret på bæredygtig udvikling, og forsøgt at finde flere miljøvenlige måder at etablere og styre golfbaner på. De forskellige lande har forskellige mål og ambitionsniveauer for udførslen af arbejdet. Denne undersøgelse vil vurdere; i.) den nuværende status for miljøstyring af golfbaner via interviews, ii.) de opnåede resultater, og iii.) en golfbanes indvirkning på biodiversitet, landskab og vandmiljø. Case studier beskriver det praktiske arbejde på 3 golf baner i Sverige, Norge og Danmark. Erfaringer fra arbejde med miljøledelse på disse golfbaner og i golf industrien som helhed, har ledt frem til forslag, anbefalinger og indikatorer, der vil hjælpe med at dokumentere resultater i fremtiden.

7 A r t i k e l Nordisk golf forskning EFFEKTER AF ORGANISKE ÆNDRINGER OG AFSPÆNDINGSMIDDEL PÅ HYDROFOBIEL- OG SVAMPEMIDDEL UDVASKNING FRA ÆLDRE GOLF GREENS Projekt periode: Januar 2006-December 2007 Svamp, specielt de typer, der giver vinter sygdomme, er et stort problem på golfbanernes putting greens i Skandinavien. Selvom sygdomme kan forebygges via dyrkningsudvælgelse og optimal vedligeholdelse, er det svært at styre kryb-hvene (Agrostis stolonifera) og enårig rapgræs (Poa annua) greens helt uden brug af svampemidler. Tidligere forskning betalt af STERF viste, at to af de mest almindelige svampemidler, iprodione (Rovral/ Chipco Green) og azoxystrobin (Amistar) formentlig vil udvaskes når de bruges på sandbaserede putting greens. En mulig årsag til udviklingen af hydrofobiske lag eller steder, der får vand til at sive ned i et fingerlignende mønster i stedet for lige ned igennem rodzonen undersøges. Målet med dette projekt er at undersøge effekten af tilsætning af organisk materiale og et afspændingsmiddel, på hydrofobisk- og svampemiddel udvaskning fra en USGA putting green. Et eksperiment er udført med kryb-hvene Penn A-4 i mark lysimeter faciliteten ved Landvik, Norge. Den eksperimentelle plan omfatter to rodzoner (rent sand vs. sand tilsat have kompost); to overfladebehandlinger (intet overflade aktivt stof vs. månedlig anvendelse af Primer 604); og to svampemidler (iprodione) vs. azoxystrobin + propiconazole) i en faktuel kombination. Græssets kvalitet og sygdomstilfælde, infiltration af vand vs. ethanol, vanddråbe penetrations tid og spredt variation i jordens vandindhold er blevet registreret og relateret til svampemiddel fund i udvaskningsvand. De foreløbige resultater fra det første års eksperiment har bekræftet vores hypotese, at svampemiddel udvaskning kan minimeres ved at tilføre organisk stof til rodzonen og/eller regelmæssig brug af overflade aktivt stof. Afspændingsmidlet forbedrer græskvaliteten på rodzonen af rent sand i den varme og tørre sommer i 2005, reducerer vanddråbe penetrations tiden i 1 og 2 cm dybde i jorden, og reducerer den spredte variabilitet i vandindholdet i jorden ved 4-10 cm dybde. Dette indikerer, at hydrofobi går langt dybere ind i profilen end bare strå lagene. Reduktionen af udvaskningen på grund af brug af afspændingsmiddel var mere udpræget for azoxystrobin og propiconazole end for iprodione. Samtidig var azoxystrobin og propiconazole mere effektivt end iprodione til at kontrollere græssets sygdomme i efteråret. POTENTIALE FOR HUNDE-HVENE (AGROSTIS CANINA) PÅ SKANDINAVISKE PUTTING GREENS Projekt periode: JANUAR 2006-DECEMBER I perioden viste hunde-hvene (Agrostis canina) bedre vinter overlevelse og græs kvalitet end nogen anden art i green forsøg ved Bioforsk Apelsvoll og Landvik, Norge. Seneste forskning i Nordamerika tyder på, at hunde-hvene er et godt alternative i forbindelse med integreret skadedyrskontrol, da det tolererer skygge, tørke, frost, sur jord og mange andre sygdomme bedre end andre opdyrkede kryb-hvener (A. stolonifera). Hovedbekymringerne ved brugen af hunde-hvene på Skandinavisk putting greens er: (1) hvorvidt nuværende opdyrket græs er tilstrækkeligt vinter hærdet; (2) om det er tolerant overfor slid (3) om det er muligt at kontrollere disse arters hurtige strådannelse. Eksistensen af græssorter til vinterhærdelse vil blive undersøgt i et kontrolleret miljø hos UMB gennem vinteren 2006/2007 og 2007/2008. Rodzone sammensætninger, gødskningsniveauer, vandingssystemer og metoder til stråkontrol vil blive evalueret fra maj 2007 til maj 2010 i feltforsøg på greens udsat for forskellige slid intensiteter på Bioforsk Apelsvoll og Landvik. Fra 2008 til 2010, vil eksperimentelle resultater blive implementeret på demonstrations greens på golfbaner, der repræsenterer forskellige klimatiske zoner. Projektet er et samarbejde mellem Bioforsk, UMB, Rutgers og Cornell Universiteterne, USA, og University of Guelph, Canada. I tillæg til bevillingen fra STERF, er der også givet bevilling fra Bioforsk og Det Norske Forskningsråd til at dække udgifter til en Ph.d. student som led i dette projekt. Ph.d. studenten vil få en del af sin træning i USA og Canada. Fra 1. januar 2007 begyndte forsøg, der sammenligner tolerance for frost, is indkapsling, lyserød sne mug (Microdochium nivale) i hærdet og ikkehærdede planter af cvs. Avalon, Villa, Legendary og Greenwich, men det er for tidligt at præsentere de foreløbige resultater. Græs demonstrations forsøg i dalarna Formålet med demonstrationsforsøget i Dalarna er at forbedre viden om græs til golf greens mellem medlemmer af bestyrelser og ansatte i regionen. Et andet mål er at illustrere arters tolerance overfor syg domme, specielt vinterskader og tolerance overfor slid. Forsøgsstederne blev konstrueret i henhold til USGA specifikationer med 30 cm af green mix ovenpå 10 cm grus. Såningen blev udført den 6. september Forsøget omfatter 16 varianter, som repræsenter fire forskellige arter. Foreløbige resultater af projektet tyder på, at hvene er mindre tolerant overfor sne skimmel end festuca arter. En anden observation er, at en såningsrate på 10 g/ m 2 syntes at være for meget for Agrostis canina (hunde-hvene) varianterne. Græs og miljø forskningsworkshop En græs- og miljø forskningsworkshop blev arrangeret af STERF i samarbejde med Dansk Golf Union og Skov & Landskab, den september 2006, i København, Danmark. Kun få mennesker er involveret i golfrelateret forskning i Skandinavien. En effektiv udveksling af viden er derfor nødvendig, hvis vi vil beholde og forbedre den udførte forsknings relevans og brugbarhed.

8 G r e e n k e e p e r e n N o Formålet med denne workshop var at styrke forskningssamarbejdet i Skandinavien, at generere nye ideer og give en indikation af hvilke forsknings- og fokus områder, der bør prioriteres af STERF i fremtiden. Et yderligere mål var at diskutere hvordan man sikrer en koordineret indsats i fremtiden og at identificere hvor vidensdeling og samarbejde henover grænserne kan styrke forskningen yderligere. Der blev stillet en række spørgsmål for at inspirere diskussionen. Nogle af konklusionerne fra workshoppen er nævnt i det følgende: Hvad er hovedproblemet i relation til golf baner i Skandinavien? Hovedproblemet for golf er det generelle synspunkt, at golf mest er en sport for rige mennesker, der ikke er miljøvenlige. Det er en misforståelse man ofte møder både i den offentlige sektor og fra forskellige organisationer. Alvorlige problemer: Vinter skader, global opvarmningseffekt, ukrudtsbekæmpelse. Hvad bør være fremtidens fokusområder i relation til golf forskning? Græs-relateret: Mangel på tilpassede græssorter, stress tolerance fysiologiske reaktioner, mikrobielle fællesskaber, spille kvalitet hvad er det? Brugen af pesticider og gødskning, vandforbrug, vinter stress/ vinter overlevelse, organisk materiale i greens, tolerante græsarter, strå kontrol. Golfbane relateret: Arkitektur og konstruktion, sundhedsfordele, landskabsemner, kulturarv Andet: Logistik og energiforbrug (trafik), information og kommunikation, golfbanedrifts image, dyreliv, miljø tilgang, økonomi ved forskellige typer golfbane drift, uddannelse af spillere, klubledere og greenkeepers Hvordan udvider vi samarbejdet mellem forskere i Skandinavien? Større informations strøm mellem universiteterne i Skandinavien. Flere workshops som denne og et struktureret og veldefineret netværk Ny forskning STERF besluttede i slutningen af 2006 at støtte følgende forskningsprojektet, der vil blive udført i de kommende år. Resultaterne fra disse vil således fremgå af de kommende årsrapporter fra STERF. Forædling af vinterresistente sorter for Central- og Nordskandinavien Evaluering af greengræsser til brug på putting greens Gødningsstrategier for golf græs Forudsigelser af græsvækst som funktion af lys og temperatur under nordiske forhold Evaluering af vækstregulatorer på nordiske golfbaner Udvikling, evaluering og implementering af parametre for spillekvalitet Demonstrationsområde med vinteroverdækning i Finland og Norge I slutningen af 2007 forventes der en ny ansøgningsrunde, hvor nye ansøgninger til STERF vil blive vurderet og fundet egnet til støtte. Hele den engelske årbog kan ses på hjemmesiden turfgrass.dk. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til miljøkonsulent Torben Kastrup Petersen på tlf el. via mail tkp@dgu.org Greenkeeper Hobro Golfklub 31 Etableringsselskabet påbegynder nu etableringen af Hobro Golfklub, en af Danmarks smukkeste golfbaner. Vi søger en helårs greenkeeper, der med stor lyst og energi kunne tænke sig at være med helt fra begyndelsen, til at præge udviklingen og få indsigt i banens etablering. Vi forventer at vor nye medarbejder har: Greenkeeperuddannelse, dog ingen betingelse. Fortrolighed med maskiner. Fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver. Ordenssans og en høj og positiv arbejdsmoral. Omgængelig og god til at arbejde i et team. Vi tilbyder: Helårsansættelse i en ny klub med gode muligheder for personlig udvikling. Eventuel efteruddannelse. Løn efter kvalifikationer. Er der yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Per Hammer på desim@desin.dk eller Hans Jacob Bæch baech@privat.dk Send snarest din skriftlige ansøgning til: Per Hammer Sørensen Tåsingevej Hobro Mrk. Greenkeeper