Nu skal elmarkedet vurderes time for time. Kontrol med gassen Fra Vejen overvåger Energinet.dk gastransmissionsnettet døgnet rundt Læs reportagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nu skal elmarkedet vurderes time for time. Kontrol med gassen Fra Vejen overvåger Energinet.dk gastransmissionsnettet døgnet rundt Læs reportagen"

Transkript

1 1 05 Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen vandt første slag mod de store elproducenter: Nu skal elmarkedet vurderes time for time Kontrol med gassen Fra Vejen overvåger Energinet.dk gastransmissionsnettet døgnet rundt Læs reportagen

2 Hvis en liter benzin koster 10,20 kr. vil det være billigere at putte ethanol i benzintanken. AJOUR Professor Claus Felby, Landbohøjskolen, om gennembruddet med at fremstille miljøvenlig sprit af halm. Nyhedsmagasinet omenergi 2 Nye problemer for møllerne på Horns Rev VINDMØLLER: Det barske vejrlig i Nordsøen bevirker, at den uheldsramte havmøllepark på Horns Rev atter skal repareres for et ukendt tocifret millionbeløb, skriver bl.a. Ingeniøren. Bølgerne slår meget højere op ad mølletårnene end forventet. Resultatet er nye skader, der gør det nødvendigt at forny malingen på 75 fundamenter, mens samtlige 80 bådlandinger nu står foran at blive udskiftet. Vejrlig og saltvandssprøjt har allerede resulteret i ekstraregninger for 280 mio. kr. til Vestas, der har leveret møllerne til Elsams kun tre år gamle vindkraftværk. Nu har saltvandet fået stålfundamen terne til at ruste igennem beskyttelsen, ligesom bølgerne har slået de ni meter høje platforme til adgang fra havet så meget ud af form, at Elsam af hensyn til servicefolkenes sikkerhed har valgt at udskifte dem alle og placere store kegleformede bølgebrydere under platformene. Horns Rev blev sat i drift i 2002 som verdens største havmøllepark og den første herhjemme placeret i et så hårdt miljø som Nordsøen. Parken kostede 2 mia. kr. Halm i tanken har lange udsigter HALMBRÆNDSEL: Regeringen afviser at sænke energiafgiften, så bilis terne kan fylde tanken med miljøvenlig bioethanol i stedet for benzin, skriver Jyllands-Posten. Kritikerne frygter, at det, der kan blive et nyt dansk vindmølleeventyr, i stedet vil ende i udlandet. Forskere på Landbohøjskolen og hos Elsam har ellers udviklet en ny og revolutionerende teknologi til ved hjælp af halm at fremstille bioethernol, som er en form for miljøvenlig sprit. Men skatteminister Kristian Jensen (V) nægter at ændre energiafgiften, så det nye brændstof kan konkurrere med benzinen. Der er billigere måder at fortrænge CO 2 på, mener han. Hvis ikke amerikanerne skal løbe med markedet, skal vi have et hjemmemarked, så vi kan udvikle teknologien og ikke bare sælge licenser, så amerikanerne kan udnytte vores patent, siger professor Claus Felby fra Landbohøjskolen til bladet. VEJRLIG: Bådlandingerne på de 80 møller kan ikke klare det barske vejrlig og skal nu skiftes ud. EU lun på mere atomkraft og robust højspændingsnet KERNEKRAFT: Debatten på det uformelle EU-topmøde i London i november gav et klart fingerpeg om, at fællesskabet overvejer at satse stort på kernekraft som alternativ til en ellers uafvendelig afhængighed af energi fra Mellem østen og Rusland, skriver Berlingske Tidende. Det er klart, at ingen lande skal tvinges til at indføre atomkraft, sagde værten, premierminister Tony Blair, dog efter mødet. Men han konkluderede, at der er enighed om at begynde at føre en fælles europæisk energipolitik. EU-landene ventes i den forbindelse at kunne enes om et øget samarbejde om udbygningen af højspændings nettet over grænserne, så fællesskabet undgår mørke lægninger, som det har været tilfældet i Danmark, Italien og Storbritannien i de seneste år.

3 Energimarkederne i EU forbliver nationale i økonomisk forstand på nær det nordiske marked. INDHOLD EUs energikommissær, Andris Piebalgs, om bestræbelserne på at fjerne modstanden mod et frit marked for el og gas. LEDER: Velkommen til Nyhedsmagasinet OmEnergi 4 TIMEMARKED: Elsam taber konkurrencesag 5 REPORTAGE: Sådan holder Energinet.dk et vågent øje med gastransmissionsnettet 6 Nyhedsmagasinet omenergi 3 ELTRANSMISSION: Kongeåen bremser luftledning 13 KONKURRENCE: Elpriserne under lup 16 MILJØ: Solenergi højt på dagsordenen 21 MÆRKESAGER: Sikker forsyning og elpriserne vigtig for Energinet.dk s formand 22 DØGNKURVER: Elsystemet frygter juleanden 25 JOBSKIFTE: Fra Energistyrelsen til det frie marked 27 Udgives af Energinet.dk's kommunikationsafdeling Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf Fax Redaktion Journalist Torben Bülow tlf Kommunikationsmedarbejder Karin Tronbech Hansen tlf Kommunikationsdirektør Robert Neimanas (ansv.) tlf Sats og layout Grafiker Valdemar Legaard tlf og Datagraf Design, repro og tryk Datagraf Auning AS Distribution Afdelingssekretær Birte Rosa tlf Forsidefoto: Tao Lytzen Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir ISSN-nr Oplag:

4 LEDER Vi skal være klare i mælet og åbne for dialog Nyhedsmagasinet omenergi 4 Velkommen til Energinet.dk's nyhedsmagasin OmEnergi. Magasinet vil fremover være en fast bestanddel i Energinet.dk's kontakt til relevante interessenter og aktører i den danske energibranche. Med magasinet ønsker vi at sætte fokus på Energinet.dk's opgaver og aktiviteter, men også på den branchemæssige og markedsmæssige sammenhæng, som Energinet.dk er en del af. Vi håber, at magasinet vil være interessant og oplysende læsning, samt at det rammer et behov for relevant viden og information. FOTO: TAO LYTZEN Dialog og samarbejde Energinet.dk er en ny virksomhed, men også en virksomhed som står på skuldrene af de fusionerede selskaber Elkraft, Eltra og Gastra. Vi skal derfor både bygge nyt og bygge videre organisatorisk, for retningsmæssigt og samarbejdsmæssigt. Det er en spændende udfordring, som kræver, at vi både er klare i mælet og åbne for dialog. Derfor er det afgørende for os at pointere, at vi vil arbejde målrettet for at udfylde vores rolle, funktion og opgaver baseret på åbenhed og dialog med alle samarbejdspartnere og interessenter. Blandt andet har jeg inden for de seneste måneder haft stor fornøjelse og gavn af at besøge en lang række net- og transmissionsselskaber med henblik på at skabe rammerne for det fremtidige samarbejde. Ligeledes har kontakten til Energinet.dk's ejer, som er energiministeren, og det politiske system i øvrigt været præget af en fælles forståelse for nødvendigheden af en åben og ærlig dialog og for de fælles gevinster, det fører med sig. Der skal således ikke herske tvivl om, at Energinet.dk ønsker et godt og udbygget samarbejde med alle spillere i branchen. Det er en erklæret målsætning, som vi er klar over er af helt essentiel betydning for Energinet.dk's virke. Marked og forsyningssikkerhed Uanset de mange nye organisatoriske og rammemæssige udfordringer, som vi bruger meget tid på i det daglige, fokuserer Energinet.dk sideløbende på især to overordnede opgaver: den fortsatte udvikling af energimarkederne for el og gas samt sikkerhed i forsyningen. Disse to væsentlige opgaver har i særlig grad vores opmærksomhed, idet de er grundstenen i Energinet.dk's virksomhed. At sikre åben og lige adgang for alle brugere af transmissionsnettene for el og gas samt at sikre forsyningssikkerheden er de åbenbare målsætninger, som vi til enhver tid vil arbejde på at fremme bedst muligt. På markedssiden vil vi således sikre, at vi til stadighed har en dyb forståelse for udviklingen af markederne og sikre, at Energinet.dk fremstår som en troværdig og uafhængig partner. Og sikkerhed i forsyningen vil vi sørge for gennem en robust planlægning med effektiv udbygning af transmissionsnettene, et stærkt beredskab og effektiv kommunikation. I Energinet.dk glæder vi os til at løfte disse betydelige opgaver og udfordringer i et tæt samspil med alle relevante parter i branchen. God læselyst. Peder Ø. Andreasen adm. direktør

5 Elsam dømt for at tage overpris Vi dominerer ikke markedet. De øvrige danske, tyske og nordiske producenter godt kan dække det vestdanske elforbrug på en alminde lig dag uden bidrag fra Elsams kraftværker, siger Elsams adm. direktør, Niels Bergh-Hansen, i en kommentar til Konkurrencerådets afgørelse. Af Torben Bülow Nyhedsmagasinet omenergi 5 DOMINANS: Elsam bruger sin dominerende stilling på elmarkedet til at tage for høje priser i Vestdanmark, fastslår Konkurrencerådet. Konkurrencerådet har nu afgjort, at Elsam i foreløbigt tre år skal lægge loft over sine indmeldte priser til den nordiske elbørs, Nord Pool. Elproducenten har i en periode misbrugt sin dominerende stilling på markedet, fastslår rådet i sin afgørelse af den første egentlige sag mod en dominerende elproducent. Rådets afgørelse støtter også Energinet.dk's påstand om, at markedet skal vurderes time for time med separate priser og omkostninger for de enkelte perioder. Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen anser netop af denne grund sagen for at være meget principiel. Elsam er helt uenig i afgørelsen og anker nu sagen til Konkurrenceankenævnet. Adm. direktør Niels Bergh-Hansen finder, at de øvrige danske, tyske og nordiske producenter godt kan dække det vestdanske elforbrug på en almindelig dag uden bidrag fra Elsams kraftværker. Elsam afviser enkelttimer Prisdannelsen sker som på ethvert andet frit marked, hvor udbud og efterspørgsel fastsætter priserne. Derfor skal man vurdere priserne over tid i stedet for at koncentrere sig om enkelttimer, som Konkurrencestyrelsen har gjort, mener Niels Bergh-Hansen. Efter Konkurrencerådets mening har Elsam solgt el til overpriser i perioden fra 1. juli 2003 til 31. december 2004 ved bl.a. at indmelde bud til Nord Pool, der i nogle timer både skabte flaskehalse på transmissionskablerne mellem Vestdanmark og Norge og Sverige og udnyttede den derved skabte markedssituation. Adfærden har delvist afskærmet elmarkedet vest for Storebælt fra konkurrence fra Norge og Sverige, oplyser kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Jacob Schaumburg- Müller. Ekstraregning på 187 mio. kr. Eltra (nu Energinet.dk) gjorde for godt to år siden Konkurrencestyrelsen opmærksom på, at Elsam tilsyneladende manipulerede med markedet ved at lægge sig tæt op ad de meget høje tyske priser. Ifølge Konkurrencestyrelsen har Elsam taget urimeligt høje priser i 900 timer i den undersøgte periode. Adfærden skønnes i perioden at have kostet såvel virksomheder som private elforbrugere et tab på 187 mio. kr. Sagen viser, at de nuværende rammer for konkurrence på elmarkedet ikke har været tilstrækkelige til at sikre effektiv konkurrence. ( ) De planlagte udbygninger af transmissionsforbindelser til udlandet samt Storebæltsforbindelsen vil når de bliver realiseret sikre, at de nye spillere kan skabe en mere effektiv konkurrence, skriver Konkurrencerådet i sin afgørelse. Da Konkurrencestyrelsen i 2001 søgte at rejse en lignende sag mod Elsam, resulterede det i en aftale om, at producenten måtte lægge sig op ad de tyske priser. Men den aftale har styrelsen nu opsagt. I dag havde vi nok grebet sagen anderledes an, erkender Finn Lauritzen. / Historisk høje elspotpriser I en række tidlige aftentimer i slutningen af november nåede det østdanske spotmarked historiske højder, da elprisen til tider var over 13 kr. pr. kwh altså ca. 50 gange højere end normalprisen på omkring 25 øre/kwh. Prisniveauet i Europa var generelt højt, hvilket betød, at Vestdanmark i samme periode oplevede timer med 1 kr./kwh. De høje priser i Østdanmark blev delvist overført fra Tyskland via Nord Pools nye prisområde, KONTEK, som følge af kapacitetsunderskud i Østdanmark. Knapheden skyldtes, at Svenska Kraftnät reducerede handelskapaciteten over Øresund som følge af stor efterspørgsel i Sydsverige. Dertil kommer lav østdansk vindproduktion og havari på Avedøreværkets blok 2 (400 MW). I den aktuelle situation blev de høje priser i naboområderne kun delvist overført til Vestdanmark. Energinet.dk's markedsanalytikere vurderer dog, at prisdannelsen i området ikke afspejlede energiknaphed, men sandsynligvis var et resultat af aktørernes budgivning i markedet. Vurderingen bygger på, at produktionskapaciteten i Vestdanmark ikke var begrænset af fysiske årsager.

6 Overskrift Nyhedsmagasinet omenergi 6 Brødtekst

7 Alt under kontrol OVERBLIK: Fra kontrolcenteret i Vejen i Sydjylland overvåger Energinet.dk. det danske gastransmissionsnet døgnet rundt. Det er også herfra, at leverancerne af gas fra Nordsøen planlægges og bestilles. Nyhedsmagasinet OmEnergi har fulgt dispatcher Per Skov på en dagvagt. Af Karin Tronbech Hansen, FOTO: TAO LYTZEN Ding, ding, ding, ding. De skarpe, insisterende toner lader ingen i tvivl om, at der kan være fare på færde. I det røde felt på computerskærmen fanger ordet brand blikket. Der er dog ikke antydning af foruroligelse hos den vagthavende dispatcher, Per Skov. Han tager sig tid til roligt at afslutte sin telefonsamtale, og først derefter kører han kontorstolen hen til den computerskærm, der viser alarmerne i gassystemet. Tæt på Vejens bymidte ligger den prunkløse etplansbygning, der rum mer Energinet.dk's gaskontrolcenter. Bag skudsikre ruder, et nær - mest uigennemtrængeligt system af adgangskoder og en mindre skov af overvågningskameraer, holdes der øje med de danske gastransmissionsrør og de 46 måler- og regulatorstationer, hvorfra gassen sendes ud i distributionsnettet. Kontrolcenteret er bemandet nat og dag, på hverdage og i weekender. Selv frokosten indtager de to vagthavende dispatchere foran de mange computerskærme, der hver på deres måde afspejler gassystemets øjeblikkelige tilstand. Det hele sker til akkompagnement af kimende telefoner og forskellige alarmsignaler. Brandalarm men ingen brand Per Skov, som har mere end 20 års erfaring som dispatcher, tjekker teksten på computerskærmen og griber rutinemæssigt telefonen: "Kontrolcentret, det er Per. Du har en klasse 4-alarm (pause). Du har ingen brand (pause). Så den er god nok". Vi har vores teknikere ude på M/R-stationerne i øjeblikket for at foretage årlige rutinetjek. De tjekker bl.a., om de elektroniske alarmsystemer virker, som de skal, forklarer Per Skov. Så derfor får vi mange alarmer ind i systemet for tiden. Alarmerne er inddelt i fire klasser, hvor klasse 4 er den alvorligste. Når der kommer alarmer ind på computerskærmen her i kontrolcenteret, fortæller et lydsignal, hvilken klasse alarmen har. Og vi har helt faste procedurer for, hvad vi skal gøre, og hvor hurtigt vi skal reagere alt efter, om det er en klasse 1, 2, 3 eller 4. Når der er teknikere ude på stationerne for at tjekke alarmerne, skal vi her i kontrolcenteret Nyhedsmagasinet omenergi 7 TRAVLHED: Det er en travl vagt denne fredag i dagtid. Tolv teknikere er på den årlige tur rundt til alle landets M/R-stationer for at tjekke, at de elektroniske alarmer virker, som de skal. Det betyder, at der kommer usædvanligt mange alarmer ind i kontrolcentrets overvågningssystem.

8 ''Kontrolcentret, det er Per. Du har en klasse 4-alarm..." REPORTAGE Nyhedsmagasinet omenergi 8 verificere, at alarmerne virker, som de skal, så vi ringer til teknikerne for at afstemme. Gris gennem gasrørene OK, jeg ringer til Københavns Politi. Per Skovs stemmeføring er rolig og besindig, da han giver beskeden i telefonen, men skal man nu lade sig narre af det? Heller ikke denne gang er der imidlertid grund til frygt. Et teknikerhold er denne formiddag inde på M/R-stationen ved H.C. Ørsted Værket i København. Om en halv time skal der sendes en såkaldt gris igennem gasrørene fra Vestamager til H.C. Ørsted Værket. Grisen anvendes til at rense rørene for urenheder. I den forbindelse skal der blæses gas af, som det hedder i fagjargonen. Det vil sige, at gassen lukkes ud af røret. Og det vil støje så voldsomt, at det kan høres vidt omkring. Derfor skal vi orientere politiet, forklarer Per Skov, da han har talt med vagthavende på Politigården i København. Morgendagens gas Efter frokost klinger de mange alar mer af. Det er fredag, så Energinet.dk's teknikerhold ude på M/Rstatio nerne må være ved at pakke sammen, så de kan komme hjem og hol de weekend. Det betyder, at Per Skov og hans medvagt Jan Pedersen nu kan koncentrere sig om en anden central del af deres arbejde: at planlægge og beregne gastransporterne for det kommende døgn og at tjekke, at de data, der er grundlag for afregningen med gastransportkunderne, er i orden. Det er lørdag i morgen, så forbruget af naturgas er ikke så stort, fortæller Per Skov, som skal sørge for, at der bestilles de rette mængder naturgas hos operatøren af felterne i Nordsøen til det Tegnforklaring Fra gasfelt til gaskomfur Energinet.dk s gastransmissionsnet består af 860 km rør, 46 måler- og regu- i distributionsnettet. Nedsættelsen af omkring 40 bar, inden gassen sendes ud latorstationer og 24 linjeventilstationer. trykket betyder, at gassens temperatur Energinet.dk har desuden adgang til de falder markant. Derfor sker der også to naturgaslagre, som ligger i henholdsvis Lille Torup og Stenlille. Lagrene, som nerne for bl.a. at forhindre udfældning en opvarmning af gassen i M/R-statio- ejes af Dong, er med til at sikre, at der af vand, som kan beskadige gasrørene. er gas til el- og kraftvarmeproduktion Nu er gassen i princippet klar til at og til villakunderne, selv om forsyningen fra felterne i Nordsøen skulle blive ud til forbrugerne, men inden det sker, blive sendt ud i distributionsnettet og kortvarigt afbrudt. Dermed er adgangen tilsættes odorant et ildelugtende stof, til lagrene en vigtig forudsætning for, at som tilsættes af sikkerhedshensyn, da Energinet.dk kan varetage forsyningssikkerheden på gasområdet. naturgas ikke har nogen lugt. Det er også i M/R-stationerne, at det Dongs gasbehandlingsanlæg i Nybro måles, hvor meget gas der sendes ud i ved Varde er gassens første kontakt de forskellige distributionsnet. Målingerne er grundlaget for afregningen med med landjorden. Herfra sendes gassen til det store motorvejskryds i Egtved, de grossister, der anvender gastransmissionsnettet. Betalingen for brug af hvor gassen fordeles mellem henholdsvis nord, syd og øst. I Egtved ligger også gastransmissionsnettet er uafhængig Energinet.dk's drifts- og vedligeholdelsesafdeling for gassystemet. inden for landets grænser. Skal gas- af, hvor langt gassen skal transporteres sen eksporteres, sker det til en særlig I de 46 måler- og regulatorstationer transittakst. sættes trykket ned fra omkring 80 til

9 REPORTAGE Kunsten består bl.a. i at sikre, at tilstrømningen af gas hen over døgnets timer er så jævn som mulig. RUTINE: Selv når ordet brand dukker op på den skærm, der viser alarmerne i gassystemet, ryster dispatcher Per Skov ikke på hånden. Jeg har været ansat i det her job siden den 15. januar 1983, så jeg har næsten været med fra Naturgas Syds start. Og de mange år har naturligvis givet en vis rutine, siger Per Skov beskedent. Nyhedsmagasinet omenergi 9 MÅLEFEJL: En tekniker på en M/R-stationen ringer og beder Per Skov nedsætte afgangstrykket i M/R-stationen i Højby. Jeg havde bedt teknikerne tage til Højby, fordi jeg via overvågningssystemet havde fået en meddelelse om, at der var en fejl i det kedelanlæg, der opvarmer gassen, før den sendes ud i distributionsnettet. Ved den lejlighed har vi opdaget en målefejl, forklarer Per Skov.

10 RENSEGRIS: I Egtved er der tre sluser, som kan sende en såkaldt rensegris ind i hver sin retning. Fra denne afsendersluse på M/R-stationen i Egtved sendes grisen de 130 km til M/R-stationen i Lille Torup, hvor der er en modtagersluse. Nyhedsmagasinet omenergi 10 kommende døgn. Bestillingen skal harmonere med de mængder, som gastransportkunderne har bestilt til de danske kraftvarmeværker og villakunder og de sydsvenske og tyske ditto det kommende døgn. En lige kurve Kunsten består bl.a. i at få en så lige kurve hen over døgnet som muligt altså at sikre, at tilstrømningen af gas hen over døgnets timer er så jævn som muligt, så brøndene ude i Nordsø-felterne kan producere nogenlunde samme mængde i alle døgnets timer, uanset at forbruget af gas varierer hen over døgnet, forklarer Per Skov. Derved adskiller gassystemet sig fra elsystemet, hvor der hele tiden skal være balance mellem forbrug og produktion. Er der ubalance mellem forbruget af gas og den mængde, der hentes ind i systemet, er det i princippet bare trykket i rørene, som ændrer sig. Og vi planlægger det sådan, at vi om dagen hvor forbruget er højest bruger af det, vi kalder line pack. Det vil sige de reserver, som vi bygger op i rørene om natten, hvor forbruget er mindre. Derimod bruger vi ikke af naturgaslagrene i den daglige drift på den her tid af året. Først på de kolde vinterhverdage, hvor kapaciteten i Nordsø-rørene ikke er stor nok til at dække forbruget, bruger vi af lagrene. Og så bruger vi naturligvis også lagrene i nødsituationer, fx i de tilfælde hvor forsyningen fra Nordsøen er afbrudt. Ingen kontakt til Tyra Langt hovedparten af gassen kommer fra Tyra-feltet, mens det langt mindre felt, Syd Arne, kun leverer en beskeden mængde. Derfor bestilles der ikke gas fra dette felt. I stedet leverer operatøren hver fredag inden kl. 14 en prognose for, hvor meget gas Syd Arne vil sende ind i den kommende uge. Men i dag må Per Skov ringe og rykke. Deadline er for længst overskredet, og der er stadig ikke indløbet en prognose. Det viser sig at være en kran på havnen i København, der hindrer satellitkommunikationen mellem feltet ude i Nordsøen og operatøren i land. To timers varsel Hen over eftermiddagen beregnes, hvor meget gas der skal lukkes ind fra Nordsøen det kommende døgn. De danske, svenske og tyske gastransportkunder har via det så kaldte GTMS (Gas Transfer Management System) meddelt, hvor meget gas de skal have transporteret ind og ud af det danske transmissionsnet det følgende døgn. Og bestillingerne eller nomineringerne, som det hedder på gassprog er blevet krydstjekket for at sikre, at de er i balance. Det vil sige, at der er balance mellem den gas, der skal ind i systemet og den, der skal ud igen enten via det danske distributionsnet eller sendes til Tyskland eller Sverige. Energinet.dk tilbyder transportkunderne, at de med to timers varsel kan ændre deres bestilling. Det er især nødvendigt af hensyn til de gasfyrede kraftvarmeværker, som Energinet.dk med kort varsel kan bede om at levere mere el for at sikre balancen i elnettet. Tid til weekend kubikmeter gange 24 timer. Per Skov taster tallene ind på lommeregneren, slår op i mappen med instrukser og logger sig ind på Mærsks online-bestillingssystem, som er godt gemt bag flere adgangskoder. Klokken er godt 3, og det er tid at bestille gasleverancen for lørdag. Ved fire-tiden ankommer John Larsen den dispatcher, der skal afløse Per Skov. Han har wienerbrød med, men der er ikke megen tid til smalltalk og kaffeslabberas. Den nye vagt skal sættes grundigt ind i dagens hændelser, og eventuelle udeståender skal gås igennem, før Per Skov kan tjekke ud og køre hjem til Morbærvej i Vejen og lade op til sin næste vagt. /

11 Vi vil ikke tøve med at gøre brug af de muligheder, vi har for at skride ind. Advarsel fra EUs kommissær for konkurrence, Neelie Kroes, til de medlemslande, der hindrer frie markeder for el og gas. NETOP Millioner at spare på vindprognoser FORUDSIGELSER: En ny metode til at forudsige energiproduktionen fra Danmarks godt vindmøller, der dækker 20 procent af forbruget, kan spare elproducenterne og strømforbrugerne for millioner, mener Forskningscenter Risø. Sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut, Elsam og Energi E2 har Risø udviklet modeller, der en uge frem kan estimere usikkerheden af de eksisterende prognoser. De nye modeller kan både forudsige energiproduktionen i den kommende uge på en bestemt lokalitet, fx en vindmøllepark eller en hel region, og komme med et bud på, hvor usikker prognosen er. Finland importerer el som aldrig før REKORD: I de seneste 12 måneder har Finland nettoimporteret næsten 15 TWh el, hvilket aldrig er set før. Importen dækkede over 20 procent af landets elforbrug. To tredjedele kom fra Rusland og resten fra Norden. Hovedårsagen er fyldte vandmagasiner i resten af Norden, men dertil kommer, at handlen med CO 2 -kvoter har lagt en dæmper på produktionen af kondenskraft, som er reduceret til 30 procent i forhold til i fjor. Energinet.dk har købt gastransmissionsnettet BETALING: Energinet.dk har nu betalt Finansministeriet 1,1 mia. kr. for at overtage systemansvaret for gastransmission. Det sker som led i, at Gastra nu er fusioneret med Eltra og Elkraft. Energinet.dk finansierede købet via en netop indgået rammeaftale, der åbner mulighed for at udstede korte erhvervsobligationer (certifikater) på det svenske marked. Programmet går op til 5 mia. svenske kr., men det er tanken løbende at erstatte de korte lån til bl.a. anlægsarbejder med en mere langfristet finansieringsform. Energinet.dk s finanschef Claus Hangaard er ikke i tvivl om, at selskabets netop offentliggjorte høje rating hos Standard & Poor s har påvirket rammeaftalen i gunstig retning. Nyhedsmagasinet omenergi 11 Risø baner vejen for fremtidens kæmpemøller VINDENERGI: Fremtidens kæmpevindmøller kan blive resultatet af et stort EU-projekt, som Forskningscenter Risø er udpeget til at lede. EU binder i de kommende fem år 110 mio. kr. i halen på forskningsprojektet UpWind, der skal bane vejen for vindmøller med en kapacitet på 8-10 MW, men også møller helt op til 20 MW indgår i overvejelserne. De største møller nu er på godt 3 MW. Projektet skal føre til redskaber og koncepter, der skal gøre det muligt at udvikle store møller og vindkraftværker. Det vil involvere op mod 40 partnere, der omfatter industri, forskning, elselskaber og konsulenter. Øvrige danske deltagere er Vestas, Elsam, DTU, Aalborg Universitetscenter, Rambøll og Norsk Veritas.

12 Mere gas til svenskerne Nyhedsmagasinet omenergi 12 NATURGAS: I industriferien næste sommer kan sydsvenskerne i nogle enkelte døgn ikke få naturgas fra Danmark, men må klare sig med den naturgas, de har oplagret i et menneskeskabt hulrum i et fjeld. Energinet.dk lukker kortvarigt Dragør Border station, selskabets gasmålerstation i Dragør, hvorfra der sendes naturgas til Sverige. Det sker, fordi der skal sættes et ekstra filter og en ekstra målestreng op for at stationen kan klare mere eksport til Sverige. Kapacitetsudvidelsen betyder, at svenskerne fra den 1. oktober kan importere 25 procent mere gas, svarende til op til m 3 i timen. Det er i første række lukningen af Barsebäckværket og den deraf følgende udbygning med et gasfyret kraftvarmeværk ved Gøteborg, der øger svenskernes behov for naturgas. Det nye kraftvarmeværk, som også sættes i drift den 1. oktober 2006, får brug for omkring 300 mio. m 3 gas om året. Hertil kommer, at der er planer om et nyt kraftvarmeværk i Malmø og en udbygning af gasledningsnettet i retning mod Stockholm. Energinet.dk bygger nyt hovedkontor DOMICIL: Den 1. oktober 2007 flytter hovedparten af Energinet.dk s medarbejdere ind i et nyopført hovedkontor. Selskabet har købt en 13,5 hektar stor grund i Erritsø ved Fredericia, hvor det nye domicil opføres. Grunden ligger tæt på motorvejen og offentlige transportmidler. Det nye domicil skal indeholde såvel kontorer som værksteder og lager og skal huse hen ved 400 medarbejdere. I begyndelsen af november blev totalrådgiveren på byggeriet udpeget på baggrund af en prækvalifikationsrunde. Det bliver arkitektfirmaet Hvidt og Mølgaard, som sammen med det rådgivende ingeniørfirma Rambøll skal stå for byggeriet. Separat gaskontrol fra årsskiftet Fra årsskiftet skal Energinet.dk s gaskontrolrum i Vejen ikke længere overvåge Dongs gas- og olieanlæg. Hidtil har kontrolcenteret haft til opgave at overvåge Dongs distributionsnet i Syd- og Sønderjylland samt i Vestsjællands og Storstrøms amter. Også overvågningen af olietrans porten fra Nordsøen til olieterminalen i Fredericia, dele af gasbehandlingsanlægget i Nybro og de to naturgaslagre i henholdsvis Stenlille og Lille Torup har Energinet. dk stået for. Desuden har Energinet.dk koordineret beredskabet for gasdistribution og olietransport, men også de opgaver skal fra 1. januar varetages af Dong. Dermed vil adskillelsen mellem produktion og transmission på gasområdet være fuldført. Renoveret Konti-Skan forsinket i fire måneder FORSINKELSE: Arbejdet med at modernisere den 40 år gamle jævnstrømsforbindelse mellem Nordjylland og Sverige er forsinket så meget, at den renoverede Konti-Skan 1 tidligst går i kommerciel drift i midten af februar Det er godt fire måneder senere end planlagt. Prøvedriften skulle oprindeligt have fundet sted i august og september i år, men leverandøren, engelske Areva, måtte udskyde den, da de nye omformerstationer i Vester Hassing ved Aalborg og Stenkullen ved Göteborg endnu ikke er klar til brug. Prøvedriften finder nu i stedet sted i december og januar. Forløber den efter planen, overtager Energinet.dk og Svenska Kraftnätt forbindelsen fra leverandøren 11. februar Når den nye Konti-Skan 1 overgår til kommerciel drift, kan Energinet.dk og Svenska Kraftnätt samlet overføre ca. 740 MW. Konti-Skan 1 er nu på 275 MW, men en mere tidssvarende teknik øger overføringseffekten til 380 MW. Der bliver god brug for den renoverede forbindelse, da den nuværende i de seneste to år kun har fungeret på halv kraft (120 MW) som følge af en transformerbrand på den svenske omformerstation.

13 PROTESTER: Miljøministeren nægtede at lade den nye 400 kilovoltforbindelse krydse den fredede del af Kongeåen tæt på den eksisterende luftledning (billedet). I stedet flyttede amtet forbindelsen østpå, hvor fredningen ophører. FOTO: MØLLER & GRØNBORG Kongeåen bremser ny luftledning Nyhedsmagasinet omenergi 13 LANDSKAB: Amterne og Energinet.dk søger at komme sydjyske tilhængere af kabellægning i møde på 400 kilovolt-strækningen Kassø-Revsing. Af Torben Bülow, Nationalsymbolet Kongeåen, der dannede grænse til Tyskland indtil 1920, kommer efter alt at dømme til at spille en hovedrolle i den planlagte fordobling af kapaciteten på Energinet.dk's 400 kv-strækning mellem Kassø ved Aabenraa og Revsing ved Vejen. Den politiske behandling i Sønderjyllands og Ribe amter af forslaget til regionplantillæg for det 55 kilometer lange planlægningsbælte trækker lidt ud som følge af valget til det nye syddanske regionsråd, men alt tyder på, at amtsrådene nu tager stilling til sagen i februar med fire måneders forsinkelse. Giver politikerne grønt lys, vil den nye forbindelse kunne erstat - te den nuværende fra efteråret Gordisk knude Men inden da skal amternes teknikere og planlæggere sammen med Energinet.dk's sagsbehandlere søge at løse en gordisk knude. Offentlighedsfasen tidligere på året resulterede i 55 indsigelser af lokal art og underskrifter på en generel protestskrivelse mod, at Energinet.dk erstatter den nuværende forbindelse med en luftledning, som forslaget til regionplantillæg ensidigt lægger op til. Amterne be handler stadig indsigelserne med assistance fra Energinet.dk. Kabellægning på 400 kv indgår ganske rigtigt ikke i forslaget til regionplantillæg, men amterne kommer nu protesterne i møde ved at iværksætte en mere detaljeret og uddybende beskrivelse af ikke bare nationale naturområder, bl.a. Kongeådalen, men også regionale naturinteresser langs strækningen, oplyser Energinet.dk's sagsbehandler, Kristian Andersen. Oprydning af master Til gengæld arbejder Energinet.dk i samarbejde med de lokale og regionale netselskaber målrettet på at etablere kabellægning på lavere spændingsniveauer, så der bliver ryddet op i antallet af master omkring Kongeåen og langs den nye ledningsstrækning. I den forbindelse har vi på amternes opfordring beskrevet konsekvenserne ved at kabellægge en 400 kv-delstrækning ved krydsning af Kongeåen øst for Vejen i en slags tillægspublikation til regionplanforslaget, fortsætter Kristian Andersen. Derfor undersøger Energinet.dk nu konsekvenserne for miljøet og landskabet i den del af det nationale naturområde omkring Kongeåens øvre løb, som forbindelsen nu skal krydse. Amtet søger løsning Miljøministeren har gjort indsigelse mod regionplanforslaget bl.a. angåen de krydsningen af Kongeåen, men allerede i december gør amternes grønne folk sammen med Energinet.dk endnu et forsøg på at finde en løsning, som både Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet kan leve med. Miljøministerens indsigelse er rettet mod et af de to oprindelige forslag til linjeføring ved Kongeåen. Ministeriet ønsker ikke en vestlig linjeføring langs den bestående 400 kv-ledning, der krydser Kongeåen ved Knagemølle Bro inden for det fredede område. Denne linjeføring løber endvidere også tæt øst om Vejen by. Alternativet krydser Konge åen ca. en kilometer længere mod øst og uden for det fredede område. Det er den linjeføring, der nu danner ramme om en nærmere undersøgelse, af miljø- og landskabsforholdene oplyser Energinet.dk's sagsbehandler.

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14

15 Morgenstemning Luften var fyldt med drama og energi, da fotografen en vintermorgen fangede en flok fugles flugt langs Limfjorden ved Aalborg. Energinet.dk s mere end hundrede meter høje pyloner hjælper 400 kilovoltnettet til Vendsyssel i sikker højde over Limfjordens vande, mens den stride blæst fra vest fodrer de evigt sultne vindmøller. Fra skorstenen til Nordjyllandsværkets største og nyeste kulfyrede blok vælter renset røg ud som sort vanddamp i silhuet mod morgenhimlen. Som et kuriosum har værkets nye ejere, svenske Vattenfall, allerede fået en vej opkaldt efter sig lige i nærheden, nemlig ved Energinet.dk s jævnstrømsstation i Vester Hassing. Men det skete dog for 40 år siden, da Vattenfall sammen med Elsam etablerede Konti-Skan 1 over Kattegat. I dag ejer Svenska Kraftnätt den svenske del af kabelforbindelsen. Nyhedsmagasinet omenergi 15 FOTO: JENS MORTEN

16 Nyhedsmagasinet omenergi 16

17 Garant for skærpet konkurrence KONKURRENCE: De danske elproducenter har indflydelse på både udbud og efterspørgsel. Elprisen kan svinge voldsomt time for time. Derfor er det nødvendigt at følge markedet tæt for at sikre forbrugerne mod for høje priser, mener Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen. Nyhedsmagasinet omenergi 17 Af Morten Andersen freelancejournalist FOTO: TAO LYTZEN Selv om det danske marked for energi i stigende grad bliver domineret af få, store selskaber, kan forbrugerne alligevel sove roligt om natten. Det mener Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen. For det første vil vi fortsat bruge kræfter på at overvåge, at elproducenter ikke misbruger deres dominerende stilling på markedet til at tage for høje priser, siger han og henviser til, at styrelsen netop har indbragt en sag mod Elsam for Konkurrencerådet. For det andet har forbrugerne i Energinet.dk nu et statsligt selskab, som også er med til at overvåge markedet, fremhæver Finn Lauritzen. EU-Kommissionen behandler for tiden en ansøgning om fusion mellem Dong, Elsam og Energi E2. Det planlagte selskab får en så stor omsætning, at de nationale konkurrencemyndigheder ikke alene kan gennemføre fusionen. Den skal også en tur omkring Bruxelles. Konkurrencestyrelsen medvirker dog tæt i behandlingen af ansøgningen. Derfor føler jeg mig overbevist om, at der bliver fundet en løsning, der ikke forværrer de nuværende konkurrenceforhold, siger direktøren videre. Svært at gennemskue Trods de beroligende ord til forbrugerne erkender Finn Lauritzen, at markedet for energi er meget svært at gennemskue: Der findes ingen andre markeder med så store udsving i prisen fra time til time, som der er på elmarkedet. Samtidig er markedet i nogle situationer afgrænset til at være enten Vestdanmark eller Østdanmark, andre gange kan det være hele Norden. Og for at gøre STOREBÆLT: Finn Lauritzen noterer sig med glæde, at Energinet.dk lægger op til at bygge en elektrisk forbindelse over Storebælt i nær fremtid. Det vil gøre det sværere for danske elproducenter at gætte næste døgns priser og nemmere for mindre udbydere at konkurrere på begge sider af Storebælt, siger Konkurrencestyrelsens direktør.

18 I Danmark har det hele tiden ligget klart, at staten betaler for kabeltilslutning og opkobling til elnettet. Det gør det langt nemmere at finansiere denne form for projekter. Direktøren for Vindmølleindustrien, Bjarne Lundager Jensen, om de svære betingelser for at bygge havmølleparker i udlandet. INTERVIEW Nyhedsmagasinet omenergi 18 det endnu mere indviklet har de danske elproducenter endda selv indflydelse på, hvornår markedet skal omfatte hele Norden. Især det forhold adskiller denne sag fra så mange andre, vi har med at gøre. Arla Foods kan jo trods alt ikke lukke for importen af ost, konstaterer Konkurrencestyrelsens direktør. Indflydelsen på markedets størrelse i en given situation hænger sammen med, hvor gode de danske elproducenter er til at forudsige næste dags priser. Hver dag inden kl. 12 skal markedsaktørerne afgive salgsbud på udbud og købsbud på efterspørgsel for hver enkelt time i det kommende døgn til den nordiske elbørs, Nord Pool. Spillet om høje priser I en situation, hvor priserne i Norge og Sverige kan forudsiges at være høje, gælder det på den ene side om at lægge sin egen pris lidt lavere, så man kan sælge meget til broderlandene. Men på den anden side samtidigt så højt, at kabelforbindelserne ikke bliver fuldt udnyttet. For så skal ejeren af kablet, Energinet.dk, Statnett eller Svenska Kraftnätt, nemlig have del i fortjenesten. Det ideelle for producenterne er altså at ramme ca. 99 procent udnyttelse af kablet. Problemet i dag er, at det er for let for Elsam og E2 at gætte priserne. Efterspørgslen kan man stort set udlede af bl.a. sæsonmønstre, og udbuddet får man også en god idé om fra vejrprognoserne, specielt hvad angår vindkraft, forklarer Finn Lauritzen. Konkurrenceloven forbyder producenter at tilbageholde kapacitet, hvad der dog heller ikke er direkte tale om i Finn Lauritzens eksempel. I stedet byder producenterne typisk hele mængden ind, men til priser, der matcher det dyre nabo-område. På denne måde undgår de at fylde kablet uden at blive beskyldt for at tilbageholde kapacitet, men får samtidigt den høje nabopris for hele mængden. Jeg har med glæde noteret mig, at Energinet.dk lægger op til, at vi skal have en kabelforbindelse under Storebælt i nær fremtid. Det kan vi kun støtte. Muligheden for salg af strøm direkte mellem Øst- og Vestdanmark vil bringe en ny usikkerhedsfaktor i spil, som gør det sværere for de danske elproducenter at gætte næste døgns priser. Samtidig vil det gøre det muligt for mindre udbydere på begge sider af Storebælt at konkurrere. Billigere elektricitet Konkurrencestyrelsens direktør har naturligvis noteret sig, at mange i energibranchen tvivler på den samfundsøkonomiske visdom bag et Storebæltskabel. Ud fra en rent ingeniørmæssig betragtning er kablet måske ikke nødvendigt. Produktionsforholdene er jo relativt ens øst og vest for bæltet, så kablet vil næppe spille den store rolle med hensyn til at afhjælpe mangelsituationer. Men fra et konkurrencemæssigt synspunkt er sagen helt modsat. Netop når de tekniske forhold på to markeder er ens, er der gode muligheder for konkurrence. Derfor vil kablet medvirke til at skaffe billigere strøm. Alene derfor er jeg overbevist om, at kablet vil være en rigtig god forretning for samfundet, siger Finn Lauritzen og tilføjer, at kablet også vil gavne forsyningssikkerheden. Ud over den direkte elpris som fastsættes via Nord Pool har Konkurrencestyrelsen også markedet for såkaldt regulerkraft i tankerne. Som ansvarlig for forsyningssikkerheden sørger Energinet.dk for, at forbrug og produktion balancerer i driftsøjeblikket. Det sker i markedet for regulerkraft, hvor Energinet.dk i selve driftsdøgnet køber og sælger energi, så elsystemet balancerer døgnet rundt. Situationen i dag er jo, at Elsam dominerer udbuddet af regulerkraft i Vestdanmark og E2 i Østdanmark. Vi ønsker naturligvis også bedre konkurrence på dette marked, og et Storebæltskabel kunne være første skridt, siger Finn Lauritzen. Virtuel kapacitet Da Elsam købte NESA, indgik selskabet en aftale med Konkurrencestyrelsen om såkaldt virtuel kraftværkskapacitet. Det vil sige, at Elsam skal udbyde en del af sin kapacitet til salg på auktioner, som finder sted hvert kvartal. Den første har netop fundet sted. Aftalen indebærer, at Elsam gradvist skal udbyde mere virtuel kapacitet på auktion, så man til sidst når op på 600 MW. Det svarer med andre ord til ét stort kraftværk. Set fra Energinet.dk's synspunkt, er der ét problem med ordningen: Den energipris, der skal betales, når aktøren udnytter den købte kapacitet, er af Konkurrencestyrelsen fastsat til at ligge langt under spotprisniveauet. Det betyder, at Elsam på forhånd kan regne ud, hvordan køberen af den virtuelle kapacitet vil agere, da kapaciteten stort set vil køre hele tiden. Det giver Elsam muligheder for at forudsige prisdannelsen i spotmarkedet på samme måde, som hvis de selv disponerede kapaciteten. Hvorfor er Konkurrencestyrelsen gået med til udbudsbetingelser, som markedet ikke har glæde af? Det er korrekt, at køberne af virtuel produktionskapacitet kun skal betale marginalomkostningerne,

19 INTERVIEW PÅ VAGT: Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen, lover at holde et vågent øje med prisudviklingen inden for energiområdet. Selv om det danske energimarked domineres af få, store selskaber, kan forbrugerne alligevel sove roligt om natten, lover han. FOTO: TAO LYTZEN når de bruger kapaciteten, hvilket normalt vil være billigere end markedsprisen. Det er derfor rigtigt, at det er sandsynligt, at det meste af kapaciteten bliver brugt. Det afgørende er imidlertid, hvilken pris kapaciteten videresælges til på Nord Pool, og her håber vi, at kapaciteten bliver solgt på en måde, der vil fremme konkurrencen. Det vil sige, at vi ser frem til, at markedet får glæde af konstruktionen. Om det lykkes eller ej, må vi se, men indtil videre tror vi på, at den virtuelle produktionskapacitet vil påvirke konkurrencen i positiv retning, siger Finn Lauritzen, som tilføjer: Jeg er meget optimistisk med hensyn til disse auktioner. Hvis der viser sig at være et reelt problem, så må vi se på det, men nu synes jeg lige, vi skal give auktionerne en chance og se, hvordan de virker. Nyhedsmagasinet omenergi 19 Skævt ejerforhold Et forhold, som yderligere gør markedet for energi komplekst, er, at el og gas ikke er to helt adskilte markeder. Man kan jo vælge at bruge sin gas til at producere el. Det er vi naturligvis opmærksomme på, og det er også hovedårsagen til, at vi er enige med EU-Kommissionen i, at fusionen mellem Elsam og Dong ikke er uden konkurrencemæssige problemer, siger Finn Lauritzen og tilføjer: Elsam har jo meget lille interesse i gas og Dong meget lille interesse i el, så hvis de to markeder var helt adskilte, var der ingen grund til at bekymre sig om, at fusionen ville påvirke konkurrencen. En forskel mellem markederne for el og gas er, at det fortsat er et kommercielt selskab, nemlig Dong, som ejer gasforbindelserne til udlandet og lagrene i Danmark. Det er en skævhed, at Dong stadig har monopol på disse områder, og det er også hovedårsagen til, at vi ikke kan give sektoren maksimumkarakter for fuld konkurrence, siger Finn Lauritzen og sammenfatter sit syn på markedet for gas: Du kan vælge at sige, at glasset er halvt tomt, men du kan også vælge at sige, at det er halvt fuldt. Danmark er et af de lande i Europa, hvor der sker mest. Der er fortsat skævheder, men vi anerkender, at der er sket mange ting for at fremme konkurrencen på markedet for gas. Det går den rigtige vej! / Blå bog Finn Lauritzen, 49, har været direktør i Konkurrencestyrelsen siden Uddannet cand.polit. i Fuldmægtig i Finansministeriet og Nationalbanken, kontorchef i Finansministeriet og afdelingschef i Erhvervsministeriet.

20 Ny transformer skal komme havari i forkøbet Nyhedsmagasinet omenergi 20 FOREBYGGELSE: En ny transformer i Tjele skal hindre gentagelse af kortslutning på kabelforbindelsen Skagerrak 3, som har vital betydning for elmarkedet. Af Torben Bülow Energinet.dk søger nu at komme et nyt havari på Skagerrak 3 i forkøbet. Det sker ved næste sommer at udskifte en transformer på den største og nyeste jævnstrømsforbindelse til Norge, Skagerrak 3, med en overføringskapacitet på 500 megawatt. Energinet.dk driver forbindelsen sammen med det norske systemansvar, Statnett. Udskiftningen på jævnstrømsstationen i Tjele ved Viborg sker som en konsekvens af det andet havari på en lignende transformer i Kristiansand i maj. Havariet satte Skagerrak 3 ud af spillet i fem måneder med alvorlige konsekvenser for det nordiske elmarked. Mindst kritisk for markedet Den situation ønsker Energinet.dk ikke gentaget. Derfor har bestyrelsen bevilget ca. 20 mio. kr. til hastelevering af en ny transformer til forbindelsen. På den måde sker ombytningen i Tjele på forkant, og udetiden af Skagerrak 3 kan minimeres, hvilket har stor betydning for markedet, oplyser vedligeholdelseschef Poul Damgaard fra Drift & Vedligehold Nord, som har ansvaret for Energinet.dk's jævnstrømsstationer i Tjele og Vester Hassing og 400 kv-anlæg i det nordlige Jylland. Den havarerede norske transformer blev i slutningen af oktober skiftet ud med en ny, som allerede var blevet bestilt i august 2004 som følge af transformerens første havari i Vi har netop bestilt en lignende transformer til leve ring i midten af juli Det vil tage op til fem uger at ombytte den med den eksisterende transformer, der så bliver skrottet, da vi vurderer, at den lider af samme skavank i papirisoleringen som den havarerede norske, fortsætter vedligeholdelseschefen. Transformeren i Kristiansand havarerede for anden gang 27. maj i år som følge af isolationsfejl i en vikling. Den efterfølgende kortslutning i viklingen medførte så omfattende skader, at transformeren ikke lod sig reparere. Til alt held havde Statnett bestilt en reservetransformer i sommeren 2004 til levering i september i år, ellers ville forbindelsen tidligst have været til rådighed for elmarkedet næste sommer. Høj belastning øger risikoen Udfordringen ligger i at nå frem til næste sommer uden havari. Derfor har Energinet.dk valgt at tilsætte olien i transformeren en såkaldt passivator, der har til formål at standse dannelsen af kobbersulfid i viklingernes elektriske isolation. Problemet er, at markedet nu stort set udnytter den fulde kapacitet på Skagerrak 3. Høj belastning resulterer i høje temperaturer i anlægget, som igen skaber grobund for skadelige salte. Så vi sætter alligevel lid til, at vi slipper for kortslutning inden sommer, siger Poul Damgaard. / TRAVLHED: Montører fra ABB kæmpede med tiden for at installere en ny transformer i den norske ende af jævnstrømsforbindelsen Skagerrak 3. Sidst i oktober overførte det stærkt savnede kabel atter strøm mellem Norden og Jylland efter fem måneders udetid som følge af en kortslutning. Transformeren ændrer spænding I jævnstrømsanlæg som Skagerrak 3 mellem Jylland og Sydnorge er der på omformerstationerne installeret transformere, der har til formål at ændre vekselspændingen fra nettet, så den passer til den jævnspænding, som anlægget er designet til. Transformeren skal også skabe galvanisk adskillelse mellem vekselstrømsnettet og jævnstrømskredsløbet. Skagerrak 3 med en overføringsevne på 500 mega watt er den nyeste af tre kabelforbindelser til Norge på tilsammen ca MW, der spiller en væsentlig rolle for den vestdanske forsyningssikkerhed og det nordiske elmarked. Forbindelserne ejes og drives i fællesskab af Energinet.dk og det norske systemansvar, Statnett. FOTO: STATNETT

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Rådsmødet den 30. november 2005 Journal nr. 3/1120-0204-0150/ISA/LKF/CS Resumé 1. Den 8. august 2003 kontaktede det vestdanske systemansvar,

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Elsams elpriser i 2005 og 2006

Elsams elpriser i 2005 og 2006 Elsams elpriser i 2005 og 2006 Journal nr. 4/0120-0204-0038/ISA/EMS/MOL/UL Rådsmødet den 20. juni 2007 Resumé 1. Denne sag drejer sig om, hvorvidt den danske elproducent Elsam A/S (herefter Elsam ) i perioden

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i sag 2005-0004688 Elsam A/S (advokat Michael Meyer) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Line Kornerup Flittner) Biintervenienter til

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Afgørelsen blev alene sendt til Eltra a.m.b.a. med klagevejledning.

Afgørelsen blev alene sendt til Eltra a.m.b.a. med klagevejledning. Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Vedr. klage fra Århus Amt af 15. juli 2005 over Energistyrelsens afgørelse af 7. marts 2001 om 400 kv forbindelse mellem Aalborg og Århus med tilhørende

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Vilsbæk Møllelaug I/S

Vilsbæk Møllelaug I/S Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl. 19.30. Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret 3.432.681 kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på

Læs mere

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen.

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen. Dato: 21. januar 2013 Sag: BITE-12/16972-30 Sagsbehandler: /lkh/mal/awi Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af EnergiMidt Infrastruktur A/S overtagelse af andelsselskabet ELROs aktiviteter

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Han er klar til at satse stort. Vattenfall giver dansk direktør frie hænder: Læs interviewet med Bjarne Korshøj

Han er klar til at satse stort. Vattenfall giver dansk direktør frie hænder: Læs interviewet med Bjarne Korshøj 6 06 Vattenfall giver dansk direktør frie hænder: Han er klar til at satse stort Læs interviewet med Bjarne Korshøj Østdansk ekstraregning tæt på en mia. kr. fordi: Sverige skruer ned for el over Øresund

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere