Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 06 Register forsvundet. 13 Sundhedsskadelige sparepærer. 13 Dyrk solen du har brug for den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 06 Register forsvundet. 13 Sundhedsskadelige sparepærer. 13 Dyrk solen du har brug for den"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks København V Hjemmeside: Telefonsvarer: (045) Øvrige adresser og telefonnumre: bagerst i bladet Blad nr 3/2009 udkommer ultimo september Deadline for indlæg til næste blad er Bladet er udarbejdet af Inge-Lis Marchant (ansvarshavende) og Trine Jørgensen 04 Tungmetaller og elektromagnetisk stråling 06 Register forsvundet 08 Symptomer på kviksølvforgiftning 09 Temadage om amalgam og sygdom 10 Indbydelse til generalforsamling hos Tf, Sverige 13 Sundhedsskadelige sparepærer 13 Dyrk solen du har brug for den 15 Er der noget fordect ved disse telefoner?? 18 Om elektromagnetisk stråling 22 Mobilfri strand i Norge 23 Referat af generalforsamling 25 Adresser på andre foreninger, tidsskrifter 26 Foreningens formål og andre oplysninger 27 Navneliste, bestyrelsesmedlemmer m.fl. SD bladet nr. 2/2009 2

2 Kære læser Sommeren er over os, og med masser af sol fra en skyfri himmel har vi alle muligheden for at få al den D-vitamin vi har så hårdt brug for. Dyrk solen og undgå en masse helbredsproblemer. Det er gratis. For nylig læste jeg en artikel om en kvinde, der er allergisk over for den moderne elektroniske livsstil. Efter 12 års sygdom, hvor hverken læger eller alternative behandlere kunne finde årsagen til hendes helbredsproblemer, søgte hendes mand og søn på internettet for en mulig forklaring. De fandt hjemmesider, der advarer mod skadelige effekter fra elektromagnetiske impulser. I dette nummer har vi fokus på usynlige elektromagnetiske stråler, som bliver forøget i takt med at der opsættes flere og flere antenner til det trådløse samfund. Bliver vi syge af det, må vi ligesom med kviksølvbelastning selv finde veje til at få det bedre. Det danske sundhedssystem og EU har ladt os i stikken. De usynlige stråler kan give mange helbredsproblemer og vi bør kende mulige symptomer, så vi selv kan agere hurtigt, for det er vigtigt. Nogle er mere sårbare end andre. Har man antenner i huset fra fx en DECT telefon, (antennen er indbygget i de fleste DECT telefoner) eller til trådløst internet, så er der en usynlig sky, der måske rækker ind til naboen og generer denne. Rækkevidder kan være flere hundrede meter. Det giver god forbindelse og højere sikkerhed mod hacking, at anvende gammeldags kabel til internet. Taler man i en trådløs telefon, frigives kviksølv fra sølvfyldninger. Det frigivne kviksølv flyder med blodet ind i kroppens celler. Er det mon hovedårsagen til at flere og flere bliver syge. Der er al mulig grund til selv at gøre op med behovet for trådløse ting. Reklamens magt er stor, og måske netop derfor skrives der ikke meget om mulige helbredsproblemer! En lille undersøgelse af autistiske børn viser, at efter en periode på 3 måneder, hvor børnene opholdt sig i strålingsfrit miljø 4 timer om dagen 2-3 dage om ugen, begyndte de at udskille tungmetaller fra kroppen. Nyd solen Inge-Lis Marchant SD bladet nr. 2/2009 3

3 Tungmetaller og elektromagnetisk stråling Af Trine Jørgensen Artiklen beskriver et forsøg med autistiske børn noget der måske ligger lidt i periferien af FmSDs virkefelt, men jeg mener nogle af oplysningerne også kunne være relevante i forhold til os "almindeligt" tungmetalforgiftede. Antallet af autistiske børn er steget eksplosivt siden slutningen af firserne - hvor det i USA i 1970'erne var et barn ud af der fik diagnosen autisme var tallet i 2007 steget til et barn ud af 150. En af hypoteserne til denne stigning er, at tilstanden skulle være forårsaget af eller blive forværret af ophobning af tungmetaller i kroppens celler. I dag tilbydes på en række klinikker i USA behandling med kelatering - dvs. indtagelse af et kemisk stof som frigør tungmetallet, binder det og dermed giver mulighed for udskillelse. Flere behandlere havde gjort enslydende iagttagelser, nemlig at nogle børn ikke reagerede på behandlingen. Det gav startskuddet til et større forsøg ledet af klinisk ernæringsfysiolog Mariea og læge og professor George L. Carlo. Deres hypotese var, at svag elektromagnetisk stråling påvirkede cellemembranerne til at lukke sig og dermed holde på tungmetallerne, hvilket kunne betyde at tungmetallerne ikke kunne udskilles. Efter at have gennemført et forsøg med en 10-årig dreng, blev erfaringerne overført til et større projekt med 20 autistiske børn. De opholdt sig i et special indrettet strålingsfrit miljø fire timer om dagen 2-3 dage om ugen, blev forsynet med forskellig beskyttelse mod stråling og kosttilskud. Der blev ikke brugt kelatering, men jævnligt foretaget analyser af hår, urin og afføring. Efter tre måneder kunne forskerne konstatere, at børnene spontant begyndte at udskille tungmetaller fra kroppen. Dette indikerer, at afskærmning fra elektromagnetiske felter/mikrobølger virker på samme måde som kelatering, når man taler om udrensning af tungmetaller. Det interessante ved forsøget er, den hastighed, hvormed tungmetallerne udskilles. De stoffer der har den laveste SD bladet nr. 2/2009 4

4 molekylevægt - som f.eks. beryllium, aluminium og kobber - bliver udskilt først, derefter kommer de metaller med højere molekylevægt - kviksølv, bly og uran. En rimelig hypotese til at forklare denne opdagelse er, at det tager tid for cellemembranerne at åbne sig igen, efter at den stressende, svage stråling er fjernet. George L. Carlo er læge og epidemiolog (forsker i folkesundhed) og i dag direktør for Science and Public Health Policy Institute i Washington DC. Han var fra leder af et kæmpe forskningsprojekt betalt af mobiltelefonindustrien omkring sundhedseffekter fra mobiltelefoner, Wireless Technology Research, WTR. Han blev fyret og programmet lukket ned, da han mod egne forventninger, fandt tegn på biologiske forandringer ved radiofrekvent elektromagnetisk bestråling. George Carlo måtte gå under jorden i et par år, efter at hans hus var brændt ned! Han har sammen med en journalist, Martin Schram offentliggjort insiderviden i bogen: Cell Phones: Invisible Hazards in the Wireless Age Intet bibliotek i Danmark har bogen - kun som webudgave!!! Men den kan købes på nettet. Kilder: Mad og Helse, 5/2008 Bente-Ingrid Bruun: De trådløse Samfund Boganmeldelse af De trådløse Samfund i SD-bladet nr. 1/2009 SD bladet nr. 2/2009 5

5 Register forsvundet Af Ulla Danielsen Skadevirkning: En stor registerundersøgelse af kviksølvudsatte klinikassistenters sygdomsmønstre, bliver mangelfuld. Registret er nemlig blevet væk Man skulle ikke tro, at det forekom i datasikre Danmark, men et register med oplysninger om unge mænds helbred på det tidspunkt, hvor de er på session, er forsvundet. Registret skulle have belyst, om kviksølvudsatte klinikassistenters sønner har en øget forekomst af unormalitet i forhold til sammenlignelige grupper. Men disse forhold kommer undersøgelsen altså ikke til at belyse. Statistiker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, leder registerundersøgelsen. Han oplyser, at instituttet har efterlyst registret i to år. -Vi har ikke kunnet finde det. Vores bedste bud er, at det er væk. Ingen har kunnet sige, hvor sessionsregistret er, siger Knud Juel. Instituttet har bl.a. eftersøgt registret hos Forsvarskommandoen og i flere ministerier, oplyser han. Sagen om klinikassistenterne, som muligvis har en øget sygelighed på grund af ubeskyttet omgang med kviksølv i deres arbejdsmiljø, begyndte for godt tre år siden og omfatter mere end kvinder på landsplan. I HK Hovedstaden har alene 560 kvinder ladet sig registrere. De mener, at de i et eller andet omfang har helbredsproblemer, der har forbindelse til deres tidligere arbejdsmiljø. Mange af disse kvinder bor i forstadskommunerne. Hvidovre, Greve, Høje- Taastrup og Glostrup er overrepræsenteret i undersøgelsen, siger arbejdsmiljøkonsulent i HK Svend-Erik Hermansen, der på vegne af HK repræsenterer de godt kvinder. Han forklarer overrepræsentationen med, at kvinderne er af ældre årgange og at boliger i omegnskommunerne i sin tid var til at betale for folk med SD bladet nr. 2/2009 6

6 almindelige indkomster. Svend-Erik Hermansen - som også er viceborgmester (S) i Høje-Taastrup Kommune - oplyser, at der er 52 kvinder med i kviksølvsagen fra hans egen kommune. Den store registerundersøgelse ventes offentliggjort til april, og forskerne har undersøgt rigtig mange registre for at finde ud af, om klinikassistenterne eller deres børn er mere syge end sammenlignelige grupper. Blandt disse registre kan nævnes Dødsårsagsregistret, Landspatientregistret, Scleroseregistret, Fødselsregistret og Misdannelsesregistret. I forbindelse med kviksølv er kønnet imidlertid ikke uden betydning. Den amerikanske professor emeritus i kemi Boyd Haley fra Universitetet i Kentucky, har beskæftiget sig indgående med kviksølv skadevirkninger. Han undrer sig over, at et register sådan kan forsvinde og tilføjer, at han ikke ville blive forbavset, hvis unge mænd, der er sønner af klinikassistenter, havde flere neurologiske problemer end alderssvarende kontrolgrupper Kilde: Vestegnen lokalavis Kviksølv er en tidsindstillet bombe i hjernen. Man mærker det måske ikke som ung, men med alderen kan det blive katastrofalt. Boyd Haley, professor i biokemi ved universitetet i Kentucky, USA Amalgam består af: 50% kviksølv, 12% kobber, 15% tin, 20% sølv samt lidt zink. SD bladet nr. 2/2009 7

7 Symptomer på kviksølvforgiftning Kviksølvforgiftning kan give sig udslag i en række forskellige symptomer, der som oftest diagnosticeres vidt forskelligt i sundhedssystemet. Typiske symptomer kan fx være: Unormal træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, nedsat koncentrationsevne, hukommelsesproblemer, kredsløbsforstyrrelser, synsforstyrrelser, ustabilt blodsukker, hyppige infektioner, allergier, astma, metalsmag i munden, tandkødsbetændelse, mavetarmproblemer, vægttab, øresusen (tinnitus). Endvidere har det vist sig, at kviksølv også har indflydelse på en række andre sygdomme fx multipel sklerose, fibromyalgi, hjerte- og kar sygdomme, demens, Alzheimers, autisme, underlivslidelser, brystcancer og reumatiske sygdomme. Kviksølv påvirker immunsystemet, så der sker en svækkelse af modstandskraften overfor sygdomme og infektioner. Udskiftning af tandfyldninger Du kan få skiftet dine amalgamfyldninger ud med et mere hensigtsmæssigt materiale. Men det er vigtigt, for at opnå et positivt resultat, at udskiftningen foretages med forskellige sikkerhedsforanstaltninger, så der ikke sker en yderligere belastning. Under udboringen fremkommer der usynlige og lugtfri kviksølvdampe. De er skadelige for helbredet og skal minimeres bedst muligt. Nogle få tandlæger i Danmark sørger for optimal beskyttelse. Fortsættelse side 24 SD bladet nr. 2/2009 8

8 Temadage om amalgam og sygdom 23. og 24. oktober i København, Henrik Dam-Auditoriet på Panum, Blegdamsvej 3B, Hovedindgang, 2200 Kbh. N, Fredag den 23. oktober kl er alle velkomne til at høre om sammenhængen mellem kviksølv (f. eks. fra amalgamplomber i tænderne) og sygdom. Særdeles interessant er dette for dig som ikke kan finde ud af hvad du fejler. Kom og hør dygtige fagfolk fra vor del af verden: Mia Damhus, ernæringsterapeut, cand.pharm., brygmester (DK): Kost og metalforgiftninger Med udgangspunkt i patienthistorier gives eksempler på, hvordan ernæringsterapi kan afhjælpe symptomer ved metalforgiftninger Harald Hamre, dr med. læge og forsker (N): Amalgam, kviksølv og sygdom Pause Brigitta Brunes, dr. med. læge (S): Nikkelallergi som indgangsport til metal-allergi og Er dit immunforsvar belastet med kviksølv? Spørgsmål og svar Pris kr. 300,- pr person. Husk at du selv skal medbringe mad og drikke. Du tilmelder dig ved at sende en mail til dk hvor du opgiver navn på alle tilmeldte (Panum skal have en deltagerliste) og indbetaler til kontonr Venligst mærk indbetalingen med AS og dit navn. Lørdag 24. oktober kl er viet fagfolk fra alle grupper indenfor helsesektoren. Det er de samme foredragsholdere, men foredragene har et højt fagligt niveau og man skal minimum have 300 timer med anatomi og fysiologi for at kunne følge med. Foredraget giver ajourføringspoint for medlemmer af Danske Ernæringsterapeuter. Program for lørdag 24. oktober, denne dag tages spørgsmålene løbende Birgitta Brunes: Kviksølvets indvirkning på SD bladet nr. 2/2009 9

9 signalsubstansen mangler og ubalancer og immunsystemet (MS, ME, Fibromyalgi, depression) Harald Hamre: Amalgam, kviksølv og sygdom - hvad kan vi lære af historien og hvad viser studier over patienter, som får fjernet sine amalgamfyldninger pga. helseplager? Frokost Mia Damhus Afgiftning af metaller Afgiftning af metalbelastninger er et centralt indsatsområde ved ernæringsterapi. Ofte giver metalbelastninger et kompliceret billede med allergier, som vanskeliggør kostændringer (fx. nikkelallergi). Samtidig skal der være en balance mellem kost og kosttilskud, og de dybereliggende funktionsforstyrrelser i afgiftningen - nedsat galdeflow, hæmmede leverenzymer o.l. - må tænkes ind. Omfordeling af organdepoter ved aggressive afgiftningsprocedurer i modsætning til kostændringer bliver belyst Der arbejdes på at finde en tandlæge til den sidste time. Du tilmelder dig ved at sende en mail til dk hvor du opgiver navn på alle tilmeldte (Panum skal have en deltagerliste) og indbetaler: kr. 750,- hvis du har en indtægt på under kr i året eller kr hvis du har en indtægt mere end kr ,- i året eller kr hvis du kommer fra en virksomhed til kontonr Venligst mærk indbetalingen med AS og dit navn. Vil du sikre dig en plads, er frist for tilmelding 24. september. Ved framelding efter denne dato refunderes pengene ikke. Følg ellers med på vor hjemmeside hvor du blandt andet finder omtale af foredragsholderne. SD bladet nr. 2/

10 TandvårdsskadeFörbundet - generalforsamling i Varberg maj 2009 Traditionen tro blev FmSD også i år inviteret til generalforsamling hos vores søsterorganisation i Sverige, TandvårdsskadeFörbundet og det blev undertegnede, der fik fornøjelsen af et par spændende dage i Varberg. Spændende at få indblik i hvordan denne organisation arbejder i Sverige - den er jo meget større og mægtigere end vores egen FmSD, så stor at en generalforsamling strækker sig over to dage... for udover selve forbundsstyrelsen består den af ca. 20 underafdelinger fordelt ud over hele Sverige. Det giver selvfølgelig også mulighed for et langt højere aktivitetsniveau, hvilket fremgår tydeligt af deres årsberetning og målsætning for Desuden er TF medlem af HSO (Samvirkende Handicaporganisationer) og derfor en langt større og mere betydningsfuld spiller på myndighedsniveau. TF har i årets løb holdt mange møder med de svenske myndigheder om emner som klinikker for sikker sanering, vilkår for sanering og et bivirkningsregister. Desuden har de været meget aktive i ft. FDA (USAs lægemiddelstyrelse) og de ændringer der er sket i deres kviksølvpolitik, samt på EU niveau støttet Luxembourg appellen og protesteret mod EU's amalgam udredning, den såkaldte SCENIHR rapport, et rent videnskabelig falsum. Et medlem har informeret EU om, at lederen af denne rapport ejer en virksomhed, som påtager sig at skaffe diverse produkter igennem og forbi EUs lovforsamling. Indsigelsen blev hørt, men afstedkom ikke nogen ændringer! TF har protesteret mod et tysk amalgamstudie, sponseret af Degussa, en tidligere stor amalgamproducent. TF arver indimellem penge fra medlemmer, hvilket betyder, at de har mulighed for f.eks. at give støtte til læger og tandlæger, der usagligt bliver angrebet for at hjælpe amalgampatienter. Eller at bidrage til forskningsprojekter der ikke kan få støtte andre steder fra. I 2008 blev to projekter støttet - et der undersøger immunmarkører hos amalgamskadede og et SD bladet nr. 2/

11 andet der undersøger læger/tandlægers attituder overfor TF-medlemmer. Ligesom Danmark har Sverige nu indført forbud mod amalgam, med virkning fra 1. juni - og med nogenlunde de samme undtagelser. For at udnytte nyhedsværdien af amalgamforbuddet vil TF gennemføre en massiv annoncekampagne i adskillelige aviser. I den forbindelse har man i samarbejde med et reklamebureau kreeret en ny brochure og et postkort med fortrykt tekst og adresse - som man kan sende til Socialminister Göran Hägglund med tak for forbuddet mod amalgam og tak for at have givet Socialstyrelsen til opgave i samarbejde med TF, at undersøge hvordan bivirkninger af dentale materialer skal følges op. For selvom amalgamforbuddet endelig er vedtaget betyder det ikke, at TF ikke har mere at kæmpe for. Der ligger stadig et stort arbejde i at sikre, at amalgamgenerationen med forgiftningssymptomer får en passende behandling. Men også andre spørgsmål som titanskruer, implantater, kæbeinflammationer, giftige plastictyper - kan f.eks. indeholde det hormonforstyrrende BPA (bisphenol-a) eller fluor, langtidseffekter af rodfyldninger mm. Og om andre kilder til kviksølveksponering, f.eks. medicin og vacciner, samt hele spørgsmålet om lavenergipærer der indeholder Hg og som nu skal indføres i alle hjem. TF ser med lyse øjne på fremtiden og udviklingen i foregangslandet USA, hvor holdningen til kviksølv er vendt 180 grader og måske kan give håb om en mindre revolution på området. Desuden vil TF følge nøje med i forskningslitteraturen omkring antioxidanter som beskyttelse mod kviksølv og andre gifte. Trine Jørgensen SD bladet nr. 2/

12 Afvikling af/forbud mod livsfarlige kviksølvholdige lavenergipærer Er vi blevet ført bag lyset i sagen om sparepærer af lyssky producenter? FmSD, LNS og MayDay har sammen spurgt miljøministeriet om hvordan det kan lade sig gøre at sælge en af verdens 10 farligste nervegifte i ethvert supermarked, helt uden mærkning til både børn og gamle, helt uden antydning af faremærkning, når man i alle andre sammenhænge har meget strenge procedurer for omgang med så toksiske stoffer som kviksølv. I flere lande stiller man nu spørgsmål ved disse pærer og lysrør. De er næppe nogen gevinst på nogen måde. Det viser en lang række undersøgelser om alt fra sundhedsricisi, faktisk strømforbrug og samlet miljøbelastning i forhold til glødepærer for blot at nævne nogle. Miljøministeriet har ikke reageret på vores henvendelse, så nu må vi se at rykke for et svar. Mere i næste nummer. Pj Dyrk Solen Du har brug for den. Af Inge-Lis Marchant Når kroppen udsættes for sollys (UVBstråling), dannes der D-vitamin i kroppen. D-vitamin hjælper kroppen til at optage kalk, og er nødvendig for knogler og muskler. Det er for langt de fleste mennesker umuligt at få tilstrækkeligt med D- vitamin fra kosten. Skal depoterne fyldes op, må vi have det fra solen, siger læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer til DR/Tv Sundhed og fortsætter: Mangel på D-vitamin kan føre til knogleskørhed, fordi vitaminet SD bladet nr. 2/

13 hjælper kroppen til at optage den vigtige kalk, vores knogler har brug for. Nyere undersøgelser har i øvrigt vist, at D-vitamin opfører sig som et hormon, der bl.a. hjælper os til at bevare et sundt immunforsvar. Undersøgelser fra Scientific Advisory Committee on Nutrition i England viser, at mangel på D-vitamin også kan kædes sammen med sygdomme som sclerose, diabetes 1, kræft, hjerte-karsygdomme og infektioner såsom tuberkulose. Inden for den engelske kræftforskning mener man, at der kan være en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og prostata-, bryst- og især tarmkræft. Speciallæge Claus Hancke og Speciallæge Niels Hertz har på nedenstående hjemmeside skrevet en række gode råd og solens gavnlige virkning: Vitamin D. En gave fra himlen På hjemmesiden står der bl.a.: Ved brug af en sol-faktorcreme 6 eller derover hæmmes dannelse af D-vitamin i huden, vælg derfor solbadning tidlig formiddag og sen eftermiddag hvor solens stråler ikke er så kraftige - hold siesta i skyggen, kl Det er vigtigt at forstå, at om sommeren, når du tager solbad i bikini eller badedragt i 30 minutter, så producerer din krop omkring µg (mikrogram) af D-vitamin - så meget som findes i 200 glas mælk, eller hvad der svarer til omkring 50 typiske multivitamins! Ovenstående er klip fra en times foredrag om vigtigheden af vitamin D af Dr. Mercola. Klik ind på søgeord: vitamin D. Her kan blandt andet du høre foredraget (engelsk). SD bladet nr. 2/

14 Er der noget fordect ved disse telefoner...? Af Trine Jørgensen Mange mennesker er betænkelige ved GSM/3G mobiltelefonmaster og den højfrekvente elektromagnetiske stråling, der sendes usynligt af de mange mobiltelefon-master. Men er der nogen grund til det? Du ser eller hører den ikke. Du føler eller smager den ikke. Men alligevel - den er der... En sendemast er pulseret med 1733 Hz, dvs. den sender 1733 små, meget spidse impulser per sekund. En mobiltelefon er pulseret med 217 Hz, dvs. per sekund sender den 217 små, meget spidse impulser. En DECT (trådløs) telefon er pulseret med 100 Hz og en C er pulseret med 17,6 Hz, som ligger tæt ved menneskets hjernefrekvens. Højfrekvent (HF) stråling har vi dog kendt længe, f.eks. kommer den også fra radio- og TV- sendemaster, men her er den, i modsætning til den fra mobiltelefonien, næsten ikke pulseret. Det er bevist, at den samme mængde stråling i pulseret form virker meget mere destruktiv på vor krop end den ikke-pulserede stråling. Brugen af C-2000 eller TETRA formodes at være årsagen til de mange sygdomme og kræftsvulster hos engelske politifolk. Den alvorligste virkning af HF stråling kommer ikke af en høj dosis, men når man udsættes for den gennem længere tid. Hvis du rører ved kontaktpunkterne på et batteri, sker der ikke ret meget. Men hvis du holder batteriets kontaktpunkter mod din krop 24 timer daglig, så får du hjerteproblemer efter nogle dage. Verden over findes mange eksempler på læger, som ud fra erfaringer i deres daglige praksis har slået alarm. De kæder de fundne sygdomme sammen med opsætningen af master samt brugen af mobilog DECT-telefoner. Disse læger er med rette bekymrede over indvirkningen af HF-stråling på menneskets sundhed. Som f.eks. Naila undersøgelsen, der blev sat i gang af 5 læger, der gjorde sig den ulejlighed at sammenligne SD bladet nr. 2/

15 patientjournaler over en 10- årig periode. Undersøgelsen viste, at personer som daglig opholder sig i nærheden af en GSM- mast (indenfor en radius af 400 meter) havde 30% større chance at få kræft. Den tyske læge Germann undersøgte blodet hos 1018 personer. Seks til tolv måneder efter at mobilmasterne i nærheden var taget i brug, blev der taget nye blodprøver hos ca. halvdelen. Der blev fundet betydelige ændringer i disse personers blod. STÅR DER EN MOBILTELEFONSENDEMAST I DIT BØRNEVÆRELSE? Naturligvis ikke, men hvis du har en trådløs telefon (type DECT), fastnet, betyder det, at du har elektrosmog i dit hjem, som svarer til, hvad der stråler fra en mobiltelefonsendemast på 20 m afstand. Hvad er elektrosmog? DECTtelefoner laver kraftige pulserende ELEKTROMAGNETISKE FELTER, som let går gennem husmure og værelsesvægge. Feltet er der døgnet rundt - 24 timer i træk - uanset om du telefonerer eller ej. De forårsager forstyrrelser i elektroniske apparater, som computere, stereoanlæg, parabolantenner, TV apparater, høreapparater mm. Disse pulserende magnetiske felter kan måles, og allerede DECT-telefon ved 10 nw (nanowatt)/cm2 forårsager de hos mennesker blivende EEG ændringer, dvs. forstyrrelser i kommunikationen mellem de enkelte hjerneceller. Disse telefoner arbejder med feltstyrker på op til nw/cm2 på 0,5 m afstand. Selv på 10 m afstand måles der felter på nw/cm2. SD bladet nr. 2/

16 DECT TRÅDLØS BABY ALARM En britisk undersøgelse af forskellige baby alarmer gennem 5 år har vist, at de pulserende DECT typer virker mere forstyrrende på spædbarnets søvn og alment velbefindende end andre typer. Ved brug af de trådløse typer var babyer mere urolige, irriterede og græd mere. De gamle ikke-trådløse, samt de ældre analoge trådløse modeller gav ikke disse problemer, hvis de blev placeret mindst 1 meter fra vuggen/sengen. Mange forældre berettede også, at deres babyer sov dårligt og græd meget, hvis de brugte DECT baby alarmer, men havde det fint, hvis de ingen alarmer brugte. Når de prøvede den billigere analoge type, sov barnet lige så godt som uden alarm. En DECT alarm i dit spædbarns soveværelse udsætter det for mere pulserende mikrobølge stråling end hvis det boede tæt på en mobiltelefonmast. Man har også målt, at en baby alarm afgiver en meget højere dosis mikrobølgestråling end en almindelig mobiltelefon. Behold din fastnet telefon ikke mindst for børnenes skyld. Det skylder vi dem indtil mobiltelefoner og antenner på master bliver gjort harmløse. Teknikken er der, men vi afventer produktudvikling af sikre antenner. Ligesom cigaretter gør det skader mobiltelefoner og DECT-telefoner både brugere og ikke-brugere! SD bladet nr. 2/

17 Ikke-ioniserende stråling i miljøet fra elektromagnetiske felter Af Lektor Sianette Kwee Medicinsk Biokemiker Om Elektromagnetisk stråling Samtidigt med en eksplosiv stigning i anvendelse af elektrisk apparatur, mobiltelefoner, overvågningsudstyr mm. i vort hverdagsmiljø, udsættes vi for stigende mængder elektromagnetisk stråling (felter) fra disse apparater. Elektromagnetiske felter eller EMF, er de usynlige felter dannet ved elektrisk vekselstrøm, som omgiver el-apparatur, lamper, højspændingsledninger mm, også kaldet svage lavfrekvente felter eller ELF (1). Elektromagnetiske felter fra radar, paraboler, radiosendere mm. kaldes radiofrekvente felter (RF), fra mobiltelefoner, mikrobølgeovne, scanningsudstyr mm. mikrobølge felter (MW). Biologiske og epidemiologiske undersøgelser har vist, at de forskellige typer EMF forårsager biologiske og sundhedsfarlige effekter (1). El-overfølsomhed Hvad er el-overfølsomhed? El-overfølsomhed eller Electro Hyper-Sensitivity (EHS) rammer personer, som er blevet overfølsomme over for elektricitet. Symptomerne udvises ved ophold i nærheden af elektrisk udstyr, såsom dataskærme, TV/video-apparater, lysstofrør, lavenergipærer, el-ledninger, men også mobiltelefoner, telemaster osv. Der antages, at EMF (ELF; RF; MW) er årsager til eloverfølsomhed. Hvad er symptomerne? De mildeste tilfælde medfører hudproblemer, såsom prikken i huden brænden kløe, svie og stramhed i huden - følsomhed over for sollys - rød hud og eksem. Dernæst er der mange symptomer, som fx påvirker: Kroppens nervesystem: søvnløshed - hovedpine svimmelhed dårlig hukommelse hukommelsestab koncentrationsbesvær træthed kraftesløshed muskelkrampe ufrivillig rysten SD bladet nr. 2/

18 muskel- og ledsmerter smerter, som flytter sig rundt i kroppen følelsesløshed i dele af kroppen. Hjerte- karsystem: hjertebanken svedeture væskeophobning Åndedrætsystem: åndedrætsbesvær astma hals-, bihule- og lungebetændelser Synet: synsproblemer grå stær trykken bag øjne Andre funktioner: støj og susen for ørerne nedsat lugtesans tandpine (især i metalfyldninger) immunforsvar. Hvor længe har EHS været kendt? Allerede i 1836 opdagede man en ny type sygdom, som fulgte i kølvandet på etableringen af jernbanelinien og telegrafisystemet i USA. Sygdommen var udbredt blandt telegrafi- og senere telefonoperatører. Man brugte betegnelsen neurastheni for symptomerne og senere angst af psykiske årsager. I dag defineres den generelt som en sygdom, forårsaget af elektricitet, og kaldes el-overfølsomhed. Radio wave sickness eller radiobølge sygen blev første gang nævnt i Rusland til at beskrive den erhvervssygdom, der ramte talrige personer, som pga. deres arbejde var særlig udsat for mikrobølge eller radiofrekvent stråling. Den har mange symptomer til fælles med EHS. Hvem får EHS? Den blev først kendt i forbindelse med dataskærmarbejde, men der findes også el-skadede i andre faggrupper fx. svejsere, elektronikingeniører/teknikere, piloter, lokomotivførere, togkonduktører, radio/tv-reparatører, konfektionssyersker, telefonomstillingsdamer, telefoninstalatører osv. Den svenske tjenestemandsorganisation og svensk HK har undersøgt hvor bredt EHS er blandt deres medlemmer (2). Radiosygen blev især kendt, da den i stor stil ramte de ansatte på USA s Moskva ambassade, som døgnet rundt var under elektronisk opsyn. Det er dog ikke alle, som får sygdommen ved samme eloverbelastning. Nogen får aldrig EHS, andre får den meget sent. Ligesom ved andre overfølsomhedslidelser, hvor nogen er allergisk overfor visse stoffer, mens andre ikke er det, så gælder det også for EHS patienter, at de er mere allergisk overfor EMF fra elektricitet og radiobølger end andre. Fakta er dog, jo oftere man SD bladet nr. 2/

19 udsættes for EMF og jo højere dosis, jo større bliver chancen for, at man får sygdommen. Hvordan diagnosticeres EHS? Indtil dato har man ikke fundet en sikker klinisk metode til at identificere EHS. Det kan ikke gøres ud fra symptomer alene, fordi de er ret diffuse, og kan derfor også optræde hos normale mennesker eller andre syge. Der er fundet fysiologiske forskelle mellem normale og el-overfølsomme personer i bl.a. mængden af stresshormoner under skærmterminalarbejde hjerteslag forskel mellem hudtemperatur af venstre og højre kind i hvile øjenpupillens reaktion på lys hjernebølge registration (EEG) og visuel reaktion (VEP) under påvirkning af (flimrende) lys påvirkning af det autonome nervesystem (ECO). Dog kan en grundig klinisk undersøgelse, understøttet af laboratorium og fysiske undersøgelser og patientens egen beretning, give en indikation specifik for EHS (3). Kan EHS behandles? EHS er ikke en sygdom i egentlig forstand, men bliver fremkaldt af elektrisk miljøforurening. Fjerner man kilden til den, bliver patienten fuldstændig rask, men det kan i moderne samfund ikke lade sig gøre. Der findes ingen standard behandling. Den skal skræddersys til den enkelte patient. Det er en kombination af symptomatisk behandling, hvor man forsøger at lindre symptomerne på forskellige måder, og omsorg (social- psykologisk behandling). I modsætning til Sverige (4) findes der i Danmark ingen hospitaler eller klinikker, der tager sig af behandlingen. Kan EHS forebygges? Risikofaktorer på arbejdspladsen skal fjernes eller mindskes. Foruden EMF er det især dårligt indeklima, luftforurening pga. farlige kemikalier i dataskærme, kopimaskiner og anden elektronik. Den svenske tjenestemandsorganisation har udgivet et regelsæt, hvordan EHS kan forebygges (5). Det anbefales bl.a. at: bruge TCO godkendte lavstrålings dataskærme holde afstand fra PCér (mindst en armlængde), kopimaskiner og andre el-apparater slukke for el-apparater, når de ikke er i brug og overflødigt lys forbedre belysning. Naturligvis skal boligens miljø også saneres, ellers får man det bare dårligt i fritiden og weekenden. Når skaden er sket, skal der reageres hurtigt, dvs. der skal laves en handlingsplan. Vigtigst er dog informationen. SD bladet nr. 2/

20 Anbefalinger: Staten, miljø- og arbejdsmedicinske institutioner, producenter, elog telefonselskaber må give oplysninger om EMF og eloverfølsomhed til alle, men især til særlig udsatte befolkningsgrupper, og arbejde for en forbedring af arbejds- og boligmiljø. Staten må uddanne læger til behandling af EHS oprette speciale behandlingscentre oprette forskningscentre til at videregive de nyeste informationer til den almindelige befolkning. Hvad gør man for EHS patienter? I Danmark er sygdommen ikke anerkendt endnu (6-7). Den er velkendt i Sverige, hvor der eksisterer en stor og aktiv patientforening: FEB (www.feb.se). Ligeledes er der flere, store patientforeninger i USA og i andre europæiske lande. I Danmark findes der Foreningen for El-overfølsomme. Gennem årene er der blevet forsket en del i EHS på internationalt plan, og der er publiceret en del artikler og to bøger (3). Der er afholdt fem internationale videnskabelige kongresser: to i Østrig af EU, to i Danmark og én i USA. Referencer Kwee Ikke-ioniserede stråling i miljøet fra elektromagnetiske felter. 1. Elektromagnetisk stråling. 2. K. Fransson: Electromagnetic hypersensitivity, a work-related phenomenon. A questionnaire study among 1.1 mil. Swedish office workers. 5 th Nordic Workshop on Biological Effects of Low Frequency Electromagnetic Fields. Trondheim A. Firstenberg: Microwaving Our Planet: The Environmental Impact of the Wireless Revolution, The Cellular Phone Taskforce, Brooklyn, USA. 4. L. Hillert: Hypersensitivity to electricity: management and intervention programs. International Workshop on Electromagnetic Fields and non-specific Health symptoms. Graz Overkanslig I IT-miljo. Information om besvar vid eloverkanslighet. Fakta och råd til SIFs medlemmer. Svenska Industritjanstemannforbundet, Stockholm. 6. J. Lund: Elektrisk mareridt. Morgenavisen Jyllandsposten 13. marts SD bladet nr. 2/

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

sundhed www.livogsjael.dk 7

sundhed www.livogsjael.dk 7 sundhed www.livogsjael.dk 7 lægens brevkasse Kære Charlotte Jeg vil gerne spørge dig som læge, om du mener det er muligt at diagnosticere overfølsomhed over for elektromagnetisk stråling (EHS) objektivt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom.

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom. KVIKSØLVFORSKER MÅTTE FORLADE TYSK UNIVERSITET Af Ulla Danielsen, journalist På Miljømedicinsk Klinik ved Universitetet i Freiburg i Sydtyskland afgiftede læge Joachim Mutter tungmetalforgiftede patienter.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Når smilet glimter af sølv. 09 Kiwitaminbomber. 11 Godt nyt fra Norge. 12 Information om H1N1 influenza

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Når smilet glimter af sølv. 09 Kiwitaminbomber. 11 Godt nyt fra Norge. 12 Information om H1N1 influenza Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks 203 1501 København V E-mail: fmsd@fmsd.dk Hjemmeside: www.fmsd.dk Telefonsvarer: (045) 3539 1560 Øvrige adresser

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 1 Kære kunde Vi er meget glade for, at du valgt at købe Olympia babyalarm 3333 hos os. Skulle der imod alt forventning være en teknisk fejl, bedes du bemærke dig

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

"Gut microbiota in Health and Disease" The 3th International Workshop i Maastricht september 2012.

Gut microbiota in Health and Disease The 3th International Workshop i Maastricht september 2012. Ajourføringskursus Kostakademiet 4. 5. og 6. oktober 2013 Fredag d. 4. oktober 2013 Kl. 12.00 13.00 Ankomst, økologisk buffet samt velkommen og praktisk information ved skoleleder Bodil Byskov Kl. 13.00

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Kviksølv Update. 07 Ménières eller kviksølvforgiftning. 08 Elektricitetsværk i tænderne

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Kviksølv Update. 07 Ménières eller kviksølvforgiftning. 08 Elektricitetsværk i tænderne Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks 203 1501 København V E-mail: fmsd@fmsd.dk Hjemmeside: www.fmsd.dk Telefonsvarer: (045) 3539 1560 Øvrige adresser

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige 1 Spørgeskemaer vid Yrsel-Tinnitus-Smärta YTS-kliniken Navn Alder Adresse Telefon Mobiltelefon E-mailadresse Dato Stilling Studerende Pensionist Sygefravær Har du en av følgende sygdomme? Ja Nej Hjerte-/karsygdom

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

På flugt fra det trådløse samfund

På flugt fra det trådløse samfund Side 1 af 8 Weekend Ditte Jensen På flugt fra det trådløse samfund De kan ikke tåle telefoner, mikrobølgeovne og internet og lever i evig eksil fra de trådløse forbindelser, omverdenen ikke kan undvære.

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere