Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 06 Register forsvundet. 13 Sundhedsskadelige sparepærer. 13 Dyrk solen du har brug for den
|
|
- Trine Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks København V fmsd@fmsd.dk Hjemmeside: Telefonsvarer: (045) Øvrige adresser og telefonnumre: bagerst i bladet Blad nr 3/2009 udkommer ultimo september Deadline for indlæg til næste blad er Bladet er udarbejdet af Inge-Lis Marchant (ansvarshavende) og Trine Jørgensen 04 Tungmetaller og elektromagnetisk stråling 06 Register forsvundet 08 Symptomer på kviksølvforgiftning 09 Temadage om amalgam og sygdom 10 Indbydelse til generalforsamling hos Tf, Sverige 13 Sundhedsskadelige sparepærer 13 Dyrk solen du har brug for den 15 Er der noget fordect ved disse telefoner?? 18 Om elektromagnetisk stråling 22 Mobilfri strand i Norge 23 Referat af generalforsamling 25 Adresser på andre foreninger, tidsskrifter 26 Foreningens formål og andre oplysninger 27 Navneliste, bestyrelsesmedlemmer m.fl. SD bladet nr. 2/2009 2
2 Kære læser Sommeren er over os, og med masser af sol fra en skyfri himmel har vi alle muligheden for at få al den D-vitamin vi har så hårdt brug for. Dyrk solen og undgå en masse helbredsproblemer. Det er gratis. For nylig læste jeg en artikel om en kvinde, der er allergisk over for den moderne elektroniske livsstil. Efter 12 års sygdom, hvor hverken læger eller alternative behandlere kunne finde årsagen til hendes helbredsproblemer, søgte hendes mand og søn på internettet for en mulig forklaring. De fandt hjemmesider, der advarer mod skadelige effekter fra elektromagnetiske impulser. I dette nummer har vi fokus på usynlige elektromagnetiske stråler, som bliver forøget i takt med at der opsættes flere og flere antenner til det trådløse samfund. Bliver vi syge af det, må vi ligesom med kviksølvbelastning selv finde veje til at få det bedre. Det danske sundhedssystem og EU har ladt os i stikken. De usynlige stråler kan give mange helbredsproblemer og vi bør kende mulige symptomer, så vi selv kan agere hurtigt, for det er vigtigt. Nogle er mere sårbare end andre. Har man antenner i huset fra fx en DECT telefon, (antennen er indbygget i de fleste DECT telefoner) eller til trådløst internet, så er der en usynlig sky, der måske rækker ind til naboen og generer denne. Rækkevidder kan være flere hundrede meter. Det giver god forbindelse og højere sikkerhed mod hacking, at anvende gammeldags kabel til internet. Taler man i en trådløs telefon, frigives kviksølv fra sølvfyldninger. Det frigivne kviksølv flyder med blodet ind i kroppens celler. Er det mon hovedårsagen til at flere og flere bliver syge. Der er al mulig grund til selv at gøre op med behovet for trådløse ting. Reklamens magt er stor, og måske netop derfor skrives der ikke meget om mulige helbredsproblemer! En lille undersøgelse af autistiske børn viser, at efter en periode på 3 måneder, hvor børnene opholdt sig i strålingsfrit miljø 4 timer om dagen 2-3 dage om ugen, begyndte de at udskille tungmetaller fra kroppen. Nyd solen Inge-Lis Marchant SD bladet nr. 2/2009 3
3 Tungmetaller og elektromagnetisk stråling Af Trine Jørgensen Artiklen beskriver et forsøg med autistiske børn noget der måske ligger lidt i periferien af FmSDs virkefelt, men jeg mener nogle af oplysningerne også kunne være relevante i forhold til os "almindeligt" tungmetalforgiftede. Antallet af autistiske børn er steget eksplosivt siden slutningen af firserne - hvor det i USA i 1970'erne var et barn ud af der fik diagnosen autisme var tallet i 2007 steget til et barn ud af 150. En af hypoteserne til denne stigning er, at tilstanden skulle være forårsaget af eller blive forværret af ophobning af tungmetaller i kroppens celler. I dag tilbydes på en række klinikker i USA behandling med kelatering - dvs. indtagelse af et kemisk stof som frigør tungmetallet, binder det og dermed giver mulighed for udskillelse. Flere behandlere havde gjort enslydende iagttagelser, nemlig at nogle børn ikke reagerede på behandlingen. Det gav startskuddet til et større forsøg ledet af klinisk ernæringsfysiolog Mariea og læge og professor George L. Carlo. Deres hypotese var, at svag elektromagnetisk stråling påvirkede cellemembranerne til at lukke sig og dermed holde på tungmetallerne, hvilket kunne betyde at tungmetallerne ikke kunne udskilles. Efter at have gennemført et forsøg med en 10-årig dreng, blev erfaringerne overført til et større projekt med 20 autistiske børn. De opholdt sig i et special indrettet strålingsfrit miljø fire timer om dagen 2-3 dage om ugen, blev forsynet med forskellig beskyttelse mod stråling og kosttilskud. Der blev ikke brugt kelatering, men jævnligt foretaget analyser af hår, urin og afføring. Efter tre måneder kunne forskerne konstatere, at børnene spontant begyndte at udskille tungmetaller fra kroppen. Dette indikerer, at afskærmning fra elektromagnetiske felter/mikrobølger virker på samme måde som kelatering, når man taler om udrensning af tungmetaller. Det interessante ved forsøget er, den hastighed, hvormed tungmetallerne udskilles. De stoffer der har den laveste SD bladet nr. 2/2009 4
4 molekylevægt - som f.eks. beryllium, aluminium og kobber - bliver udskilt først, derefter kommer de metaller med højere molekylevægt - kviksølv, bly og uran. En rimelig hypotese til at forklare denne opdagelse er, at det tager tid for cellemembranerne at åbne sig igen, efter at den stressende, svage stråling er fjernet. George L. Carlo er læge og epidemiolog (forsker i folkesundhed) og i dag direktør for Science and Public Health Policy Institute i Washington DC. Han var fra leder af et kæmpe forskningsprojekt betalt af mobiltelefonindustrien omkring sundhedseffekter fra mobiltelefoner, Wireless Technology Research, WTR. Han blev fyret og programmet lukket ned, da han mod egne forventninger, fandt tegn på biologiske forandringer ved radiofrekvent elektromagnetisk bestråling. George Carlo måtte gå under jorden i et par år, efter at hans hus var brændt ned! Han har sammen med en journalist, Martin Schram offentliggjort insiderviden i bogen: Cell Phones: Invisible Hazards in the Wireless Age Intet bibliotek i Danmark har bogen - kun som webudgave!!! Men den kan købes på nettet. Kilder: Mad og Helse, 5/2008 Bente-Ingrid Bruun: De trådløse Samfund Boganmeldelse af De trådløse Samfund i SD-bladet nr. 1/2009 SD bladet nr. 2/2009 5
5 Register forsvundet Af Ulla Danielsen Skadevirkning: En stor registerundersøgelse af kviksølvudsatte klinikassistenters sygdomsmønstre, bliver mangelfuld. Registret er nemlig blevet væk Man skulle ikke tro, at det forekom i datasikre Danmark, men et register med oplysninger om unge mænds helbred på det tidspunkt, hvor de er på session, er forsvundet. Registret skulle have belyst, om kviksølvudsatte klinikassistenters sønner har en øget forekomst af unormalitet i forhold til sammenlignelige grupper. Men disse forhold kommer undersøgelsen altså ikke til at belyse. Statistiker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, leder registerundersøgelsen. Han oplyser, at instituttet har efterlyst registret i to år. -Vi har ikke kunnet finde det. Vores bedste bud er, at det er væk. Ingen har kunnet sige, hvor sessionsregistret er, siger Knud Juel. Instituttet har bl.a. eftersøgt registret hos Forsvarskommandoen og i flere ministerier, oplyser han. Sagen om klinikassistenterne, som muligvis har en øget sygelighed på grund af ubeskyttet omgang med kviksølv i deres arbejdsmiljø, begyndte for godt tre år siden og omfatter mere end kvinder på landsplan. I HK Hovedstaden har alene 560 kvinder ladet sig registrere. De mener, at de i et eller andet omfang har helbredsproblemer, der har forbindelse til deres tidligere arbejdsmiljø. Mange af disse kvinder bor i forstadskommunerne. Hvidovre, Greve, Høje- Taastrup og Glostrup er overrepræsenteret i undersøgelsen, siger arbejdsmiljøkonsulent i HK Svend-Erik Hermansen, der på vegne af HK repræsenterer de godt kvinder. Han forklarer overrepræsentationen med, at kvinderne er af ældre årgange og at boliger i omegnskommunerne i sin tid var til at betale for folk med SD bladet nr. 2/2009 6
6 almindelige indkomster. Svend-Erik Hermansen - som også er viceborgmester (S) i Høje-Taastrup Kommune - oplyser, at der er 52 kvinder med i kviksølvsagen fra hans egen kommune. Den store registerundersøgelse ventes offentliggjort til april, og forskerne har undersøgt rigtig mange registre for at finde ud af, om klinikassistenterne eller deres børn er mere syge end sammenlignelige grupper. Blandt disse registre kan nævnes Dødsårsagsregistret, Landspatientregistret, Scleroseregistret, Fødselsregistret og Misdannelsesregistret. I forbindelse med kviksølv er kønnet imidlertid ikke uden betydning. Den amerikanske professor emeritus i kemi Boyd Haley fra Universitetet i Kentucky, har beskæftiget sig indgående med kviksølv skadevirkninger. Han undrer sig over, at et register sådan kan forsvinde og tilføjer, at han ikke ville blive forbavset, hvis unge mænd, der er sønner af klinikassistenter, havde flere neurologiske problemer end alderssvarende kontrolgrupper Kilde: Vestegnen lokalavis Kviksølv er en tidsindstillet bombe i hjernen. Man mærker det måske ikke som ung, men med alderen kan det blive katastrofalt. Boyd Haley, professor i biokemi ved universitetet i Kentucky, USA Amalgam består af: 50% kviksølv, 12% kobber, 15% tin, 20% sølv samt lidt zink. SD bladet nr. 2/2009 7
7 Symptomer på kviksølvforgiftning Kviksølvforgiftning kan give sig udslag i en række forskellige symptomer, der som oftest diagnosticeres vidt forskelligt i sundhedssystemet. Typiske symptomer kan fx være: Unormal træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, nedsat koncentrationsevne, hukommelsesproblemer, kredsløbsforstyrrelser, synsforstyrrelser, ustabilt blodsukker, hyppige infektioner, allergier, astma, metalsmag i munden, tandkødsbetændelse, mavetarmproblemer, vægttab, øresusen (tinnitus). Endvidere har det vist sig, at kviksølv også har indflydelse på en række andre sygdomme fx multipel sklerose, fibromyalgi, hjerte- og kar sygdomme, demens, Alzheimers, autisme, underlivslidelser, brystcancer og reumatiske sygdomme. Kviksølv påvirker immunsystemet, så der sker en svækkelse af modstandskraften overfor sygdomme og infektioner. Udskiftning af tandfyldninger Du kan få skiftet dine amalgamfyldninger ud med et mere hensigtsmæssigt materiale. Men det er vigtigt, for at opnå et positivt resultat, at udskiftningen foretages med forskellige sikkerhedsforanstaltninger, så der ikke sker en yderligere belastning. Under udboringen fremkommer der usynlige og lugtfri kviksølvdampe. De er skadelige for helbredet og skal minimeres bedst muligt. Nogle få tandlæger i Danmark sørger for optimal beskyttelse. Fortsættelse side 24 SD bladet nr. 2/2009 8
8 Temadage om amalgam og sygdom 23. og 24. oktober i København, Henrik Dam-Auditoriet på Panum, Blegdamsvej 3B, Hovedindgang, 2200 Kbh. N, Fredag den 23. oktober kl er alle velkomne til at høre om sammenhængen mellem kviksølv (f. eks. fra amalgamplomber i tænderne) og sygdom. Særdeles interessant er dette for dig som ikke kan finde ud af hvad du fejler. Kom og hør dygtige fagfolk fra vor del af verden: Mia Damhus, ernæringsterapeut, cand.pharm., brygmester (DK): Kost og metalforgiftninger Med udgangspunkt i patienthistorier gives eksempler på, hvordan ernæringsterapi kan afhjælpe symptomer ved metalforgiftninger Harald Hamre, dr med. læge og forsker (N): Amalgam, kviksølv og sygdom Pause Brigitta Brunes, dr. med. læge (S): Nikkelallergi som indgangsport til metal-allergi og Er dit immunforsvar belastet med kviksølv? Spørgsmål og svar Pris kr. 300,- pr person. Husk at du selv skal medbringe mad og drikke. Du tilmelder dig ved at sende en mail til dk hvor du opgiver navn på alle tilmeldte (Panum skal have en deltagerliste) og indbetaler til kontonr Venligst mærk indbetalingen med AS og dit navn. Lørdag 24. oktober kl er viet fagfolk fra alle grupper indenfor helsesektoren. Det er de samme foredragsholdere, men foredragene har et højt fagligt niveau og man skal minimum have 300 timer med anatomi og fysiologi for at kunne følge med. Foredraget giver ajourføringspoint for medlemmer af Danske Ernæringsterapeuter. Program for lørdag 24. oktober, denne dag tages spørgsmålene løbende Birgitta Brunes: Kviksølvets indvirkning på SD bladet nr. 2/2009 9
9 signalsubstansen mangler og ubalancer og immunsystemet (MS, ME, Fibromyalgi, depression) Harald Hamre: Amalgam, kviksølv og sygdom - hvad kan vi lære af historien og hvad viser studier over patienter, som får fjernet sine amalgamfyldninger pga. helseplager? Frokost Mia Damhus Afgiftning af metaller Afgiftning af metalbelastninger er et centralt indsatsområde ved ernæringsterapi. Ofte giver metalbelastninger et kompliceret billede med allergier, som vanskeliggør kostændringer (fx. nikkelallergi). Samtidig skal der være en balance mellem kost og kosttilskud, og de dybereliggende funktionsforstyrrelser i afgiftningen - nedsat galdeflow, hæmmede leverenzymer o.l. - må tænkes ind. Omfordeling af organdepoter ved aggressive afgiftningsprocedurer i modsætning til kostændringer bliver belyst Der arbejdes på at finde en tandlæge til den sidste time. Du tilmelder dig ved at sende en mail til dk hvor du opgiver navn på alle tilmeldte (Panum skal have en deltagerliste) og indbetaler: kr. 750,- hvis du har en indtægt på under kr i året eller kr hvis du har en indtægt mere end kr ,- i året eller kr hvis du kommer fra en virksomhed til kontonr Venligst mærk indbetalingen med AS og dit navn. Vil du sikre dig en plads, er frist for tilmelding 24. september. Ved framelding efter denne dato refunderes pengene ikke. Følg ellers med på vor hjemmeside hvor du blandt andet finder omtale af foredragsholderne. SD bladet nr. 2/
10 TandvårdsskadeFörbundet - generalforsamling i Varberg maj 2009 Traditionen tro blev FmSD også i år inviteret til generalforsamling hos vores søsterorganisation i Sverige, TandvårdsskadeFörbundet og det blev undertegnede, der fik fornøjelsen af et par spændende dage i Varberg. Spændende at få indblik i hvordan denne organisation arbejder i Sverige - den er jo meget større og mægtigere end vores egen FmSD, så stor at en generalforsamling strækker sig over to dage... for udover selve forbundsstyrelsen består den af ca. 20 underafdelinger fordelt ud over hele Sverige. Det giver selvfølgelig også mulighed for et langt højere aktivitetsniveau, hvilket fremgår tydeligt af deres årsberetning og målsætning for Desuden er TF medlem af HSO (Samvirkende Handicaporganisationer) og derfor en langt større og mere betydningsfuld spiller på myndighedsniveau. TF har i årets løb holdt mange møder med de svenske myndigheder om emner som klinikker for sikker sanering, vilkår for sanering og et bivirkningsregister. Desuden har de været meget aktive i ft. FDA (USAs lægemiddelstyrelse) og de ændringer der er sket i deres kviksølvpolitik, samt på EU niveau støttet Luxembourg appellen og protesteret mod EU's amalgam udredning, den såkaldte SCENIHR rapport, et rent videnskabelig falsum. Et medlem har informeret EU om, at lederen af denne rapport ejer en virksomhed, som påtager sig at skaffe diverse produkter igennem og forbi EUs lovforsamling. Indsigelsen blev hørt, men afstedkom ikke nogen ændringer! TF har protesteret mod et tysk amalgamstudie, sponseret af Degussa, en tidligere stor amalgamproducent. TF arver indimellem penge fra medlemmer, hvilket betyder, at de har mulighed for f.eks. at give støtte til læger og tandlæger, der usagligt bliver angrebet for at hjælpe amalgampatienter. Eller at bidrage til forskningsprojekter der ikke kan få støtte andre steder fra. I 2008 blev to projekter støttet - et der undersøger immunmarkører hos amalgamskadede og et SD bladet nr. 2/
11 andet der undersøger læger/tandlægers attituder overfor TF-medlemmer. Ligesom Danmark har Sverige nu indført forbud mod amalgam, med virkning fra 1. juni - og med nogenlunde de samme undtagelser. For at udnytte nyhedsværdien af amalgamforbuddet vil TF gennemføre en massiv annoncekampagne i adskillelige aviser. I den forbindelse har man i samarbejde med et reklamebureau kreeret en ny brochure og et postkort med fortrykt tekst og adresse - som man kan sende til Socialminister Göran Hägglund med tak for forbuddet mod amalgam og tak for at have givet Socialstyrelsen til opgave i samarbejde med TF, at undersøge hvordan bivirkninger af dentale materialer skal følges op. For selvom amalgamforbuddet endelig er vedtaget betyder det ikke, at TF ikke har mere at kæmpe for. Der ligger stadig et stort arbejde i at sikre, at amalgamgenerationen med forgiftningssymptomer får en passende behandling. Men også andre spørgsmål som titanskruer, implantater, kæbeinflammationer, giftige plastictyper - kan f.eks. indeholde det hormonforstyrrende BPA (bisphenol-a) eller fluor, langtidseffekter af rodfyldninger mm. Og om andre kilder til kviksølveksponering, f.eks. medicin og vacciner, samt hele spørgsmålet om lavenergipærer der indeholder Hg og som nu skal indføres i alle hjem. TF ser med lyse øjne på fremtiden og udviklingen i foregangslandet USA, hvor holdningen til kviksølv er vendt 180 grader og måske kan give håb om en mindre revolution på området. Desuden vil TF følge nøje med i forskningslitteraturen omkring antioxidanter som beskyttelse mod kviksølv og andre gifte. Trine Jørgensen SD bladet nr. 2/
12 Afvikling af/forbud mod livsfarlige kviksølvholdige lavenergipærer Er vi blevet ført bag lyset i sagen om sparepærer af lyssky producenter? FmSD, LNS og MayDay har sammen spurgt miljøministeriet om hvordan det kan lade sig gøre at sælge en af verdens 10 farligste nervegifte i ethvert supermarked, helt uden mærkning til både børn og gamle, helt uden antydning af faremærkning, når man i alle andre sammenhænge har meget strenge procedurer for omgang med så toksiske stoffer som kviksølv. I flere lande stiller man nu spørgsmål ved disse pærer og lysrør. De er næppe nogen gevinst på nogen måde. Det viser en lang række undersøgelser om alt fra sundhedsricisi, faktisk strømforbrug og samlet miljøbelastning i forhold til glødepærer for blot at nævne nogle. Miljøministeriet har ikke reageret på vores henvendelse, så nu må vi se at rykke for et svar. Mere i næste nummer. Pj Dyrk Solen Du har brug for den. Af Inge-Lis Marchant Når kroppen udsættes for sollys (UVBstråling), dannes der D-vitamin i kroppen. D-vitamin hjælper kroppen til at optage kalk, og er nødvendig for knogler og muskler. Det er for langt de fleste mennesker umuligt at få tilstrækkeligt med D- vitamin fra kosten. Skal depoterne fyldes op, må vi have det fra solen, siger læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer til DR/Tv Sundhed og fortsætter: Mangel på D-vitamin kan føre til knogleskørhed, fordi vitaminet SD bladet nr. 2/
13 hjælper kroppen til at optage den vigtige kalk, vores knogler har brug for. Nyere undersøgelser har i øvrigt vist, at D-vitamin opfører sig som et hormon, der bl.a. hjælper os til at bevare et sundt immunforsvar. Undersøgelser fra Scientific Advisory Committee on Nutrition i England viser, at mangel på D-vitamin også kan kædes sammen med sygdomme som sclerose, diabetes 1, kræft, hjerte-karsygdomme og infektioner såsom tuberkulose. Inden for den engelske kræftforskning mener man, at der kan være en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og prostata-, bryst- og især tarmkræft. Speciallæge Claus Hancke og Speciallæge Niels Hertz har på nedenstående hjemmeside skrevet en række gode råd og solens gavnlige virkning: Vitamin D. En gave fra himlen På hjemmesiden står der bl.a.: Ved brug af en sol-faktorcreme 6 eller derover hæmmes dannelse af D-vitamin i huden, vælg derfor solbadning tidlig formiddag og sen eftermiddag hvor solens stråler ikke er så kraftige - hold siesta i skyggen, kl Det er vigtigt at forstå, at om sommeren, når du tager solbad i bikini eller badedragt i 30 minutter, så producerer din krop omkring µg (mikrogram) af D-vitamin - så meget som findes i 200 glas mælk, eller hvad der svarer til omkring 50 typiske multivitamins! Ovenstående er klip fra en times foredrag om vigtigheden af vitamin D af Dr. Mercola. Klik ind på søgeord: vitamin D. Her kan blandt andet du høre foredraget (engelsk). SD bladet nr. 2/
14 Er der noget fordect ved disse telefoner...? Af Trine Jørgensen Mange mennesker er betænkelige ved GSM/3G mobiltelefonmaster og den højfrekvente elektromagnetiske stråling, der sendes usynligt af de mange mobiltelefon-master. Men er der nogen grund til det? Du ser eller hører den ikke. Du føler eller smager den ikke. Men alligevel - den er der... En sendemast er pulseret med 1733 Hz, dvs. den sender 1733 små, meget spidse impulser per sekund. En mobiltelefon er pulseret med 217 Hz, dvs. per sekund sender den 217 små, meget spidse impulser. En DECT (trådløs) telefon er pulseret med 100 Hz og en C er pulseret med 17,6 Hz, som ligger tæt ved menneskets hjernefrekvens. Højfrekvent (HF) stråling har vi dog kendt længe, f.eks. kommer den også fra radio- og TV- sendemaster, men her er den, i modsætning til den fra mobiltelefonien, næsten ikke pulseret. Det er bevist, at den samme mængde stråling i pulseret form virker meget mere destruktiv på vor krop end den ikke-pulserede stråling. Brugen af C-2000 eller TETRA formodes at være årsagen til de mange sygdomme og kræftsvulster hos engelske politifolk. Den alvorligste virkning af HF stråling kommer ikke af en høj dosis, men når man udsættes for den gennem længere tid. Hvis du rører ved kontaktpunkterne på et batteri, sker der ikke ret meget. Men hvis du holder batteriets kontaktpunkter mod din krop 24 timer daglig, så får du hjerteproblemer efter nogle dage. Verden over findes mange eksempler på læger, som ud fra erfaringer i deres daglige praksis har slået alarm. De kæder de fundne sygdomme sammen med opsætningen af master samt brugen af mobilog DECT-telefoner. Disse læger er med rette bekymrede over indvirkningen af HF-stråling på menneskets sundhed. Som f.eks. Naila undersøgelsen, der blev sat i gang af 5 læger, der gjorde sig den ulejlighed at sammenligne SD bladet nr. 2/
15 patientjournaler over en 10- årig periode. Undersøgelsen viste, at personer som daglig opholder sig i nærheden af en GSM- mast (indenfor en radius af 400 meter) havde 30% større chance at få kræft. Den tyske læge Germann undersøgte blodet hos 1018 personer. Seks til tolv måneder efter at mobilmasterne i nærheden var taget i brug, blev der taget nye blodprøver hos ca. halvdelen. Der blev fundet betydelige ændringer i disse personers blod. STÅR DER EN MOBILTELEFONSENDEMAST I DIT BØRNEVÆRELSE? Naturligvis ikke, men hvis du har en trådløs telefon (type DECT), fastnet, betyder det, at du har elektrosmog i dit hjem, som svarer til, hvad der stråler fra en mobiltelefonsendemast på 20 m afstand. Hvad er elektrosmog? DECTtelefoner laver kraftige pulserende ELEKTROMAGNETISKE FELTER, som let går gennem husmure og værelsesvægge. Feltet er der døgnet rundt - 24 timer i træk - uanset om du telefonerer eller ej. De forårsager forstyrrelser i elektroniske apparater, som computere, stereoanlæg, parabolantenner, TV apparater, høreapparater mm. Disse pulserende magnetiske felter kan måles, og allerede DECT-telefon ved 10 nw (nanowatt)/cm2 forårsager de hos mennesker blivende EEG ændringer, dvs. forstyrrelser i kommunikationen mellem de enkelte hjerneceller. Disse telefoner arbejder med feltstyrker på op til nw/cm2 på 0,5 m afstand. Selv på 10 m afstand måles der felter på nw/cm2. SD bladet nr. 2/
16 DECT TRÅDLØS BABY ALARM En britisk undersøgelse af forskellige baby alarmer gennem 5 år har vist, at de pulserende DECT typer virker mere forstyrrende på spædbarnets søvn og alment velbefindende end andre typer. Ved brug af de trådløse typer var babyer mere urolige, irriterede og græd mere. De gamle ikke-trådløse, samt de ældre analoge trådløse modeller gav ikke disse problemer, hvis de blev placeret mindst 1 meter fra vuggen/sengen. Mange forældre berettede også, at deres babyer sov dårligt og græd meget, hvis de brugte DECT baby alarmer, men havde det fint, hvis de ingen alarmer brugte. Når de prøvede den billigere analoge type, sov barnet lige så godt som uden alarm. En DECT alarm i dit spædbarns soveværelse udsætter det for mere pulserende mikrobølge stråling end hvis det boede tæt på en mobiltelefonmast. Man har også målt, at en baby alarm afgiver en meget højere dosis mikrobølgestråling end en almindelig mobiltelefon. Behold din fastnet telefon ikke mindst for børnenes skyld. Det skylder vi dem indtil mobiltelefoner og antenner på master bliver gjort harmløse. Teknikken er der, men vi afventer produktudvikling af sikre antenner. Ligesom cigaretter gør det skader mobiltelefoner og DECT-telefoner både brugere og ikke-brugere! SD bladet nr. 2/
17 Ikke-ioniserende stråling i miljøet fra elektromagnetiske felter Af Lektor Sianette Kwee Medicinsk Biokemiker Om Elektromagnetisk stråling Samtidigt med en eksplosiv stigning i anvendelse af elektrisk apparatur, mobiltelefoner, overvågningsudstyr mm. i vort hverdagsmiljø, udsættes vi for stigende mængder elektromagnetisk stråling (felter) fra disse apparater. Elektromagnetiske felter eller EMF, er de usynlige felter dannet ved elektrisk vekselstrøm, som omgiver el-apparatur, lamper, højspændingsledninger mm, også kaldet svage lavfrekvente felter eller ELF (1). Elektromagnetiske felter fra radar, paraboler, radiosendere mm. kaldes radiofrekvente felter (RF), fra mobiltelefoner, mikrobølgeovne, scanningsudstyr mm. mikrobølge felter (MW). Biologiske og epidemiologiske undersøgelser har vist, at de forskellige typer EMF forårsager biologiske og sundhedsfarlige effekter (1). El-overfølsomhed Hvad er el-overfølsomhed? El-overfølsomhed eller Electro Hyper-Sensitivity (EHS) rammer personer, som er blevet overfølsomme over for elektricitet. Symptomerne udvises ved ophold i nærheden af elektrisk udstyr, såsom dataskærme, TV/video-apparater, lysstofrør, lavenergipærer, el-ledninger, men også mobiltelefoner, telemaster osv. Der antages, at EMF (ELF; RF; MW) er årsager til eloverfølsomhed. Hvad er symptomerne? De mildeste tilfælde medfører hudproblemer, såsom prikken i huden brænden kløe, svie og stramhed i huden - følsomhed over for sollys - rød hud og eksem. Dernæst er der mange symptomer, som fx påvirker: Kroppens nervesystem: søvnløshed - hovedpine svimmelhed dårlig hukommelse hukommelsestab koncentrationsbesvær træthed kraftesløshed muskelkrampe ufrivillig rysten SD bladet nr. 2/
18 muskel- og ledsmerter smerter, som flytter sig rundt i kroppen følelsesløshed i dele af kroppen. Hjerte- karsystem: hjertebanken svedeture væskeophobning Åndedrætsystem: åndedrætsbesvær astma hals-, bihule- og lungebetændelser Synet: synsproblemer grå stær trykken bag øjne Andre funktioner: støj og susen for ørerne nedsat lugtesans tandpine (især i metalfyldninger) immunforsvar. Hvor længe har EHS været kendt? Allerede i 1836 opdagede man en ny type sygdom, som fulgte i kølvandet på etableringen af jernbanelinien og telegrafisystemet i USA. Sygdommen var udbredt blandt telegrafi- og senere telefonoperatører. Man brugte betegnelsen neurastheni for symptomerne og senere angst af psykiske årsager. I dag defineres den generelt som en sygdom, forårsaget af elektricitet, og kaldes el-overfølsomhed. Radio wave sickness eller radiobølge sygen blev første gang nævnt i Rusland til at beskrive den erhvervssygdom, der ramte talrige personer, som pga. deres arbejde var særlig udsat for mikrobølge eller radiofrekvent stråling. Den har mange symptomer til fælles med EHS. Hvem får EHS? Den blev først kendt i forbindelse med dataskærmarbejde, men der findes også el-skadede i andre faggrupper fx. svejsere, elektronikingeniører/teknikere, piloter, lokomotivførere, togkonduktører, radio/tv-reparatører, konfektionssyersker, telefonomstillingsdamer, telefoninstalatører osv. Den svenske tjenestemandsorganisation og svensk HK har undersøgt hvor bredt EHS er blandt deres medlemmer (2). Radiosygen blev især kendt, da den i stor stil ramte de ansatte på USA s Moskva ambassade, som døgnet rundt var under elektronisk opsyn. Det er dog ikke alle, som får sygdommen ved samme eloverbelastning. Nogen får aldrig EHS, andre får den meget sent. Ligesom ved andre overfølsomhedslidelser, hvor nogen er allergisk overfor visse stoffer, mens andre ikke er det, så gælder det også for EHS patienter, at de er mere allergisk overfor EMF fra elektricitet og radiobølger end andre. Fakta er dog, jo oftere man SD bladet nr. 2/
19 udsættes for EMF og jo højere dosis, jo større bliver chancen for, at man får sygdommen. Hvordan diagnosticeres EHS? Indtil dato har man ikke fundet en sikker klinisk metode til at identificere EHS. Det kan ikke gøres ud fra symptomer alene, fordi de er ret diffuse, og kan derfor også optræde hos normale mennesker eller andre syge. Der er fundet fysiologiske forskelle mellem normale og el-overfølsomme personer i bl.a. mængden af stresshormoner under skærmterminalarbejde hjerteslag forskel mellem hudtemperatur af venstre og højre kind i hvile øjenpupillens reaktion på lys hjernebølge registration (EEG) og visuel reaktion (VEP) under påvirkning af (flimrende) lys påvirkning af det autonome nervesystem (ECO). Dog kan en grundig klinisk undersøgelse, understøttet af laboratorium og fysiske undersøgelser og patientens egen beretning, give en indikation specifik for EHS (3). Kan EHS behandles? EHS er ikke en sygdom i egentlig forstand, men bliver fremkaldt af elektrisk miljøforurening. Fjerner man kilden til den, bliver patienten fuldstændig rask, men det kan i moderne samfund ikke lade sig gøre. Der findes ingen standard behandling. Den skal skræddersys til den enkelte patient. Det er en kombination af symptomatisk behandling, hvor man forsøger at lindre symptomerne på forskellige måder, og omsorg (social- psykologisk behandling). I modsætning til Sverige (4) findes der i Danmark ingen hospitaler eller klinikker, der tager sig af behandlingen. Kan EHS forebygges? Risikofaktorer på arbejdspladsen skal fjernes eller mindskes. Foruden EMF er det især dårligt indeklima, luftforurening pga. farlige kemikalier i dataskærme, kopimaskiner og anden elektronik. Den svenske tjenestemandsorganisation har udgivet et regelsæt, hvordan EHS kan forebygges (5). Det anbefales bl.a. at: bruge TCO godkendte lavstrålings dataskærme holde afstand fra PCér (mindst en armlængde), kopimaskiner og andre el-apparater slukke for el-apparater, når de ikke er i brug og overflødigt lys forbedre belysning. Naturligvis skal boligens miljø også saneres, ellers får man det bare dårligt i fritiden og weekenden. Når skaden er sket, skal der reageres hurtigt, dvs. der skal laves en handlingsplan. Vigtigst er dog informationen. SD bladet nr. 2/
20 Anbefalinger: Staten, miljø- og arbejdsmedicinske institutioner, producenter, elog telefonselskaber må give oplysninger om EMF og eloverfølsomhed til alle, men især til særlig udsatte befolkningsgrupper, og arbejde for en forbedring af arbejds- og boligmiljø. Staten må uddanne læger til behandling af EHS oprette speciale behandlingscentre oprette forskningscentre til at videregive de nyeste informationer til den almindelige befolkning. Hvad gør man for EHS patienter? I Danmark er sygdommen ikke anerkendt endnu (6-7). Den er velkendt i Sverige, hvor der eksisterer en stor og aktiv patientforening: FEB ( Ligeledes er der flere, store patientforeninger i USA og i andre europæiske lande. I Danmark findes der Foreningen for El-overfølsomme. Gennem årene er der blevet forsket en del i EHS på internationalt plan, og der er publiceret en del artikler og to bøger (3). Der er afholdt fem internationale videnskabelige kongresser: to i Østrig af EU, to i Danmark og én i USA. Referencer Kwee Ikke-ioniserede stråling i miljøet fra elektromagnetiske felter. 1. Elektromagnetisk stråling. 2. K. Fransson: Electromagnetic hypersensitivity, a work-related phenomenon. A questionnaire study among 1.1 mil. Swedish office workers. 5 th Nordic Workshop on Biological Effects of Low Frequency Electromagnetic Fields. Trondheim A. Firstenberg: Microwaving Our Planet: The Environmental Impact of the Wireless Revolution, The Cellular Phone Taskforce, Brooklyn, USA. 4. L. Hillert: Hypersensitivity to electricity: management and intervention programs. International Workshop on Electromagnetic Fields and non-specific Health symptoms. Graz Overkanslig I IT-miljo. Information om besvar vid eloverkanslighet. Fakta och råd til SIFs medlemmer. Svenska Industritjanstemannforbundet, Stockholm. 6. J. Lund: Elektrisk mareridt. Morgenavisen Jyllandsposten 13. marts SD bladet nr. 2/
MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen
MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt
Læs mereTrådløs Teknologi s helbredsskader
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 292 Offentligt Trådløs Teknologi s helbredsskader Hvem er jeg og hvorfor er jeg her i dag? Cand. Scient. Biolog Miljøvejleder / Grøn Guide Folkeskolelærer
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereMigræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark
Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs meresundhed www.livogsjael.dk 7
sundhed www.livogsjael.dk 7 lægens brevkasse Kære Charlotte Jeg vil gerne spørge dig som læge, om du mener det er muligt at diagnosticere overfølsomhed over for elektromagnetisk stråling (EHS) objektivt
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereFire opfordringer til tele- og elektronikbranchen
Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereSlægtshistorisk Forening Vestsjælland
Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereSpørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)
Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereKosttilskudsguide til ammende
Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest
Læs mereMobilantennerne og sikkerheden
TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs merebedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereDet er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom.
KVIKSØLVFORSKER MÅTTE FORLADE TYSK UNIVERSITET Af Ulla Danielsen, journalist På Miljømedicinsk Klinik ved Universitetet i Freiburg i Sydtyskland afgiftede læge Joachim Mutter tungmetalforgiftede patienter.
Læs mereD-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok
D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereS NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11
S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereFolderen kan frit citeres med kildeangivelse.
Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereMeditation & Selvudvikling
Nordisk Sjælesorgssymposium om Meditation & Selvudvikling Den 3.-5. oktober 2012 Med bl.a. biskop Kjeld Holm, professor Steen Hildebrandt, lektor Klaus B. Bærentsen idehistoriker Michael Jahn og hospitalspræst
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs merePSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow
I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende
Læs mereForebyggelse af influenza
Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereEr det allergi? Information om allergi og priktest
Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mere"Gut microbiota in Health and Disease" The 3th International Workshop i Maastricht september 2012.
Ajourføringskursus Kostakademiet 4. 5. og 6. oktober 2013 Fredag d. 4. oktober 2013 Kl. 12.00 13.00 Ankomst, økologisk buffet samt velkommen og praktisk information ved skoleleder Bodil Byskov Kl. 13.00
Læs mereHvordan er det gået de polioramte? Lise Kay Nete Munk Nielsen
Hvordan er det gået de polioramte? Lise Kay Nete Munk Nielsen Deltagere i projektet: Lise Kay, overlæge, Specialhospitalet for Polio og Ulykkespatienter Nete Munk Nielsen, forsker, Statens Serum Institut
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereOpgavekort til Stjerneløb
Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb
Læs mereKnogleskørhed og prostatakræft
Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereKort nyt fra bestyrelsen
April 2017 Nyhedsbreve Kort nyt fra bestyrelsen Hvad er der sket siden Nyhedsbrevet i januar 2017? Bestyrelsen har arbejdet på højtryk i forbindelse med vores adskillelse fra Lungeforeningen. Samtidig
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merevisualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereDagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen
Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mere