Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand"

Transkript

1 Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand

2 Forord Branchevejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser og udarbejdet i samarbejde med arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. På baggrund af en række undersøgelser, herunder Branchearbejdsmiljørådet for serviceog tjenesteydelser: Sundhedsprofiler for kloakarbejder 2001, er der påpeget behov for at udarbejde en vejledning, der beskriver de væsentligste arbejdsmiljøproblemer ved arbejde med spildevand. Vejledningen omfatter medarbejdere, der beskæftiger sig med spildevand på rensningsanlæg til pumpestationer, både i offentlige og private virksomheder. Vejledningen henvender sig til arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen. Branchevejledningen følges op af en mindre pjece. Når man udfører arbejde i kloakmiljøet, er det vigtigt at fokusere på arbejdsprocesserne, således at kloakarbejderne kommer mindst muligt i direkte kontakt med spildevandsmiljøet. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen kan hentes på hjemmesiden 1

3 Indledning 3 Særlige risikable arbejdsprocesser 4 Vagtmænd 18 Psykisk arbejdsmiljø 19 Indledning Formålet med denne branchevejledning er at Tilsvarende omtaler vi kort de arbejdsorgani- Aerosoler 4 Støv 5 Alenearbejde 19 Overvågningsarbejde 19 medvirke til, at arbejde med spildevand kan foregå under forhold, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, satoriske belastninger, der især gør sig gældende. Smittefare, mikroorganismer og vaccinationer 6 Smittefare og mikroorganismer 6 Arbejde på ubekvemme arbejdstider/ skiftehold 20 både på kortere og længere sigt. Forudsætningen for at det skal lykkes er en stadig skærpet indsats over for de risici, der Vaccinationer 7 Usikkerhed om hvad man udsættes for, knytter sig til arbejdet med spildevand. Weils sygdom (Leptospirose) 7 og hvad det betyder på langt sigt 20 Arbejde med spildevand medfører i varierende Børnelammelse (Polio) 7 Sikkerhedsorganisationens rolle 21 grad udsættelse for kemiske stoffer og mikroorganismer, som findes i spildevand. Stivkrmape (Tetanus) 8 Smitsom leverbetændelse (Hepatitis) 8 Arbejdsledelse 21 Arbejdstager 21 Kloakkerne modtager spildevand fra både industri, offentlige institutioner og private hjem. Kloakarbejdernes arbejdsmiljø afspejler Modstandsdygtige (resistente) bakterier 9 AIDS 9 Sikkerhedsgruppe 21 Sikkerhedsudvalg 21 således den udvikling, der er sket i samfundet både med hensyn til lovgivning, udvikling i den industrielle produktionsproces og i Andre effekter af mikroorganismer 9 Arbejdstedets indretning 21 befolkningens sundhedstilstand og levevilkår. Kanylestik 10 Arbejdspladsvurdering APV 22 Det er velkendt, at arbejde med spildevand Forebyggelse af kanylestik 10 Arbejdsskader 24 kan give anledning til gener fra hud og slimhinder og symptomer med diarré og kvalme. Ved uheld 10 Uddannelse 25 Også hovedpine og træthed er hyppigt fore- Kemiske påvirkninger 11 Instruktion 25 kommende klager. Der er ikke nødvendigvis tale om egentlige sygdomstilstande, men om Opløsningsmidler 11 Langtidsvirkninger 12 Samarbejde med BST 26 Sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler 27 gener og symptomer, der påvirker dagligdagen og livskvaliteten. Arbejde med spildevand medfører en øget Vi håber, at branchevejledningen kan bidrage til at udvikle en fælles holdning og bevidsthed Tungmetaller 13 Lugt af rådne æg 13 Arbejdstøj og fodtøj 27 Beskyttelseshandsker 27 risiko for forgiftningsulykker og for visse infektionssygdomme. Der er også undersøgelser, som tyder på, at længerevarende beskæftigelse om nødvendigheden af omtanke og forebyggelse ved omgang med spildevand. Evnen til at få sunde børn 14 Beskyttelseshjelm 28 med kloakarbejde kan have en uheldig indflydelse på lungefunktion og centralnerve- Brug af egne kemiske produkter 14 Løftesele 28 system. 12), 13), 14) Omtake og hygiejneregler 15 Øjenværn 28 I branchevejledningen har vi valgt at fokusere Badeforhold 15 Hudpleje 15 Åndedrætsværn 29 Litteraturliste 31 på de belastninger og sundhedsrisici, der er særlige for arbejde med spildevand. Det vil sige først og fremmest de belastninger, der Vask hænder før for at forebygge 16 Målinger og vagtmænd 17 Adresser og telefonnumre 32 skyldes kontakten til spildevand og slam. Vi har også valgt at omtale støv og aerosoler, da de optræder som problemer ved mange arbejdsprocesser med spildevand. 2 3

4 Særlige risikable arbejdsprocesser Kontakt til spildevand sker især, hvor væskeoverflader brydes. Herved kan dannes aerosoler. Størst mængde aerosoler dannes i forbindelse med højtryksspuling og ved beluftning af spildevandsbassiner, samt i forbindelse med sprøjt og plask i spildevandsledningerne og i åbne spildevandsbassiner. Støvudsættelse har vist sig at være et stort problem ved rensningsanlæg med slamafbrænding. Andre typiske risikosituationer opstår, hvor produktionsprocessen afviger fra det normale. Det sker for eksempel ved sammenbrud af maskineri, tilstopning af kloakledninger og rør. Kloakarbejderen risikerer her en tæt kontakt med spildevand eller slam med særlig risiko for udsættelse for smittefare og kemiske stoffer. Aerosoler Aerosoler er faste eller væskeformige partikler i luften, ofte i form af vandtåger. Når aerosolerne er dannet vil deres størrelse hurtigt formindskes, da vandet fordamper. Aerosolerne bliver efterhånden til faste partikler, der blandt andet består af mikroorganismer - se næste afsnit. Aerosolerne kan indeholde eller omslutte det, der forekommer i spildevandet (biologisk og kemisk), og kan indåndes i lungerne, sluges og havne i mavesækken eller sætte sig på huden. Indånding anses for at være den største kilde til smitterisiko og forurening fra kemiske stoffer, men de lidt større aerosoler kan hostes op og via mundhulen havne i mavesækken. Aerosoler kan også afsættes i slimhinder, såsom øjne, næse og mund og dermed trænge ind i kroppen. De forskellige størrelser af aerosoler og deres vandring. Støv Støvpartikler kan, udover at være tørrede vandaerosoler, forekomme i forbindelse med afbrænding af slam. De kan ligeledes havne i lunger og mave-tarm, samt sætte sig på huden. Støvpartiklerne kan typisk indeholde tungmetaller og være sure eller basiske med risiko for, at huden og de indre organer beskadiges. Det er altid vigtigt at undgå indånding af støv, da alle former for støv er skadelige for lungerne. Forebyggende foranstaltninger ved aerosoler og støv: Beskyttelse mod aerosoler og støvpartikler sker ved afskærmning og udsugning, så man undgår at få de skadelige partikler på eller i sig Den personlige beskyttelse mod indånding bør være åndedrætsværn, med friskluftforsyning (P3-filtre e. lign. bør kun anvendes, hvis de skiftes dagligt, da der ellers ikke er sikkerhed for filtrenes tæthed i forbindelse med bakterier) Ved ny- og ombygning er det vigtigt at tænke på forbedring af beskyttelse mod aerosoler. 4 5

5 Smittefare, mikroorganismer og vaccinationer Smittefare og mikroorganismer Spildevand indeholder store mængder mikroorganismer (organismer, som ikke kan ses med det blotte øje, f.eks. bakterier, vira og svampe). Til kloaksystemet udledes endvidere store mængder organisk affald, som mikroorganismerne lever af og nedbryder. Mikroorganismer kan være direkte sygdomsfremkaldende. Det gælder f.eks. børnelammelsesvirus og stivkrampebakterier. Størstedelen af de mikroorganismer, der findes i kloakkerne, er ikke direkte sygdomsfremkaldende. Det gælder f.eks. de bakterier, vi normalt har på vores hud og i vores mave/- tarmkanal. For at en mikroorganisme skal kunne fremkalde sygdom, skal den ind i kroppen. Det sker hyppigst ved indånding, f.eks. ved udsættelse for aerosoler, men også ved indtagelse gennem munden og gennem slimhinder og beskadiget hud. Om en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus giver anledning til sygdom, afhænger også af modstandskraften hos den person, der er udsat. Hvis modstandskraften er høj, kan kroppen effektivt bekæmpe den indtrængende bakterie eller virus, så sygdom aldrig når at udvikle sig. Ved vaccinationer øger man bl.a. kroppens modstandskraft ved at få den til at danne modstoffer mod bestemte sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Men det er vigtigt at holde fast i, at den vigtigste forebyggelse mod infektioner ved kloakarbejde sker gennem god arbejdstilrettelæggelse og god hygiejne. Kroppens modstandskraft kan være svækket på grund af anden sygdom eller udsættelse for andre belastninger. F.eks. vil sukkersyge generelt svække kroppens modstandskraft mod infektioner og belastninger, der udtørrer hud og slimhinder og gør det lettere for sygdomsfremkaldende mikroorganismer at trænge ind. Vaccinationer Ifølge bekendtgørelse om kloakarbejde skal personer, der i størstedelen af deres arbejdstid er beskæftiget med håndtering, behandling eller analyse af spildevand, kloakslam og lignende være effektivt vaccineret mod stivkrampe (tetanus) og børnelammelse (polio), inden arbejde med kontakt med spildevand påbegyndes. 8) Der stilles ikke krav om vaccination af personer, der kun lejlighedsvis er beskæftiget med arbejde, som medfører kontakt med spildevand. Det er både arbejdsgiverens og dens ansattes ansvar, at vaccinationsbestemmelserne overholdes. Arbejdstilsynet har udarbejdet en mere detaljeret vejledning. 9) Beskyttelse mod indånding af aerosoler/- støv, gode hygiejniske foranstaltninger og god hudbeskyttelse er vigtig i forebyggelsen af infektionssygdomme Vaccinationer. Kloakarbejde anses for at medføre en særlig risiko for følgende infektionssygdomme: Weils sygdom (Leptospirose) Sygdommen skyldes en særlig bakterie, der kan leve i ferskvand og kloakvand. Den udskilles bl.a. i urinen fra syge rotter og er i stand til at smitte mennesker enten ved, at man får den ind igennem munden eller ved, at den trænger gennem smårifter i huden. Selv om sygdommen er meget sjælden, må den stadig betragtes som en erhvervsmæssig risiko ved kloakarbejde. Symptomerne på sygdommen er influenzaagtige. Der kan optræde leverpåvirkning med gulsot, og i enkelte tilfælde kan man se et alvorligt livstruende forløb. Sygdommen kan behandles med penicillin. Vigtigste forebyggende foranstaltning er en god hygiejne og beskyttelse af huden mod kontakt med spildevand. Børnelammelse (Polio) Sygdommen skyldes en virus, som udskilles med urin og afføring, og som smitter gennem munden eller ved indånding. Sygdommen var tidligere et stort problem i Danmark, men betragtes nu som udryddet gennem en vaccination, der har omfattet stort set hele befolkningen. Størstedelen af den danske befolkning er livsvarigt beskyttet mod børnelammelse. Hvis der er tvivl om vaccinationsstatus, skal der henvises til nærmere vurdering ved læge. Ved ufuldstændig vaccination skal der gives mindst 2 vaccinationer med et minimumsinterval på 3 uger. Der skal gå yderligere 2 uger, før den pågældende må beskæftiges med kloakarbejde. Det er muligt at få en vurdering af vaccinationsstatus både mod stivkrampe og børnelammelse ved at udtage blodprøver. Det kan ske via egen læge og varer ca.1-2 uger, før man har svar. Lovpligtig vaccination. 6 7

6 Stivkrampe (Tetanus) Sygdommen skyldes en bakterie, som findes udbredt i jord og vand. Sygdommen opstår ved, at bakterien trænger ind gennem sår i Smitsom leverbetændelse (Hepatitis) Sygdommen leverbetændelse A skyldes en virus (Hepatitis A), der smitter via afføring. Sygdommen har ofte et godartet forløb, men Modstandsdygtige (resistente) bakterier Et særligt problem udgør den stigende forekomst af bakterier, som er blevet modstandsdygtige mod de antibiotika, der anvendes i personer med nedsat modstandskraft på grund af andre sygdomme og belastninger, eller fordi de er i behandling med medicin, der svækker deres immunsystem. hud og slimhinder. Hvis bakterien får lov til at udvikle sig, danner den et giftstof, som via blodbanen påvirker nervebanerne til kroppens muskulatur på en måde, der kan give anledning til voldsomme livstruende kramper. Takket være en effektiv vaccine optræder sygdommen meget sjældent herhjemme. Den grundlæggende vaccination mod stivkrampe består af 3 indsprøjtninger af vaccine mod stivkrampe. De fleste danskere har fået denne vaccination som børn, og for mange mænds vedkommende er vaccinationen blevet genopfrisket i forbindelse med, at de har aftjent deres værnepligt. Den grundlæggende vaccination holder mindst 5 år. Er der gået længere tid, skal der gives en revaccination, før man må beskæftige sig med kan i varierende omfang give symptomer fra let kvalme/træthed til mere påvirket almentilstand evt. med diarré og gulsot. Enkelte undersøgelser har vist, at kloakarbejde muligvis er forbundet med en let øget risiko for at få leverbetændelse A (Hepatitis A). 16) Der er ikke resultater, som tyder på en øget risiko for at få leverbetændelse B og leverbetændelse C, som begge har et længerevarende forløb med større risiko for følgevirkninger. Selvom leverbetændelse A ikke anses for at være en alvorlig sygdom, har nogle arbejdspladser valgt at tilbyde vaccination mod leverbetændelse A til medarbejdere, som er beskæftiget med kloakarbejde. behandlingen af sygdomme. Det gælder især for kloakledninger, der modtager spildevand fra antibiotikaproducerende virksomheder og fra hospitaler. Det er uvist, i hvor høj grad forekomsten af resistente bakterier udgør et problem for de ansatte, der er beskæftiget på rensningsanlæg og i kloakledninger. Men det er et problem, der fortjener yderligere at blive undersøgt. AIDS Der har blandt kloakarbejdere været en naturlig bekymring for, om kontakt med spildevand medførte en risiko for smitte med HIV virus og dermed AIDS sygdommen. Der er intet, der tyder på, at det er tilfældet. Kun hvor der sker uheld med kanylestik med brugte kanyler, er der måske en minimal risiko. Se nedenstående afsnit. Mange mikroorganismer er endvidere i stand til at danne gifte, såkaldte toksiner, som kan virke skadeligt på den menneskelige organisme. For bakteriers vedkommende skelner man mellem gifte, der løbende frigives fra levende bakterier (exotoksiner) og gifte, som er inde i cellen, og som først frigøres efter bakteriens død (endotoksiner). Endotoksiner kan være et problem i kloakmiljøet, hvor de findes i luften og i aerosolerne over eksempelvis sandfang og iltningsbassiner. Selv om koncentrationen af endotoksiner de fleste steder i kloakmiljøet er af begrænset størrelse, bidrager de sandsynligvis til en del af de symptomer med kvalme, diarré og træthed, som kloakarbejderne klager over. Der er i nyere undersøgelse af kloakarbejdere fundet ændringer i de hvide blodlegemer og i kloakarbejde. Revaccinationen beskytter i mængden af visse æggehvidestoffer i blodet 19) mindst 10 år. Personer, som ikke kan dokumentere, at de er fuldstændig vaccinerede, skal gå til læge for at få en nærmere vurdering af deres vaccinationsstatus. De må ikke beskæftiges med kloakarbejde, før deres vaccinationsbeskyttelse er fuldstændig. God hygiejne, evt. vaccination. 20) 21). Disse ændringer tyder på en påvirkning af kroppens forsvarssystem. Det er muligt, at endotoksinerne spiller en rolle i denne sammenhæng. Der er usikkerhed om betydningen af disse forandringer på længere sigt. Under nedbrydelse (forrådnelse) af det organiske materiale, der findes i kloakkerne, kan bakterier bidrage til dannelse af giftige gasser som f.eks. svovlbrinte og ammoniak og En person, som er ufuldstændig vaccineret, til, at luftens ilt forbruges eller fortrænges. skal have mindst 2 vaccinationer med et interval på 3 uger og derefter yderligere vente 2 uger, før han må beskæftiges med kloakarbejde. Beskyttelse mod dannelse og indånding af aerosoler ved hensigtsmæssig tilrettelæg- Lovpligtig vaccination Desuden er det vigtigt ved sårskader at Andre effekter af mikroorganismer Selv om bakterier ikke er direkte sygdoms- gelse af arbejdet, gennem overdækning, udluftning og om nødvendigt ved brug af åndedrætsværn. sikre en god sårbehandling, evt. ved fremkaldende, kan de give anledning til henvendelse til læge eller skadestue. helbredsmæssige problemer, f.eks. ved forurening af sår eller ved indånding, hvor der kan opstå lokal betændelse. Særlig udsatte er 8 9

7 Kanylestik Stik med brugte kanyler er et problem bl.a. i forbindelse med kloakarbejde, hvor kanylerne kan optræde i ledningssystemet, på rensningsanlæg og i sugeslanger. Stik med brugte kanyler medfører en risiko for at blive smittet med bakterier og virus. En kanyle, der har ligget i jorden, kan overføre stivkrampebakterier, og kanyler med blodrester kan overføre leverbetændelsesvirus og HIV smitte. Risikoen for smitte med AIDS anses dog for minimal. Forebyggelse af kanylestik: Vær forsigtig med brugte kanyler Anbring kanyler i brudsikre beholdere Brug en tang eller lignende ved opsamling af brugte kanyler Stik aldrig hånden hen, hvor du ikke kan se - kanyler kan være alle steder Opsæt kanylebokse, der hvor man kan risikere at finde brugte kanyler Brug stikfaste handsker. Ved uheld: Vask straks huden grundigt med vand og sæbe Lad såret bløde lidt Foretag pensling af såret 2 gange med jod eller sprit Tag herefter straks på skadestuen. På skadestuen vil der blive foretaget en videre sårbehandling og udtaget blodprøver til kontrol af leverbetændelse og AIDS-smitte samt vaccination mod leverbetændelse og evt. stivkrampe. Du vil på skadestuen få vejledning om det videre forløb evt. hos egen læge, til resultat af blodprøver og evt. yderligere vaccinationer foreligger. Det er vigtigt, at sikkerhedsgruppen og din arbejdsleder bliver orienteret omgående, hvis du har været udsat for et kanylestik, og det er vigtigt, at kanylestikket bliver registreret som en arbejdsulykke. Det vil være en god idé fra starten at inddrage bedriftssundhedstjenesten (BST), som kan rådgive omkring forebyggelse af kanylestik og om risikoen for smitte med leverbetændelse og AIDS. Bedriftssundhedstjenesten kan samtidig kontrollere, at den rette behandling er givet. Kemiske påvirkninger Et uoverskueligt antal forskellige kemiske stoffer og produkter udledes i kloakkerne. Ganske vist må kemikalieaffald ikke længere ledes ud i kloakken, men selv om forholdene er blevet forbedret gennem strammere lovgivning og kampagner, sker der alligevel udslip fra industrien, småværksteder og fra husholdningen. Det er ikke kun de store virksomheder, der giver problemer - her har man ofte godt tjek på tingene. Sædvanligvis skal en industrivirksomhed have en miljøgodkendelse (kapitel 5 godkendelse) eller en spildevandstilladelse fra miljømyndighederne og får hermed tilladelse til at udlede bestemte mængder forurenende kemikalier. Opløsningsmidler En vigtig kemisk stofgruppe i kloakkerne er de organiske opløsningsmidler. Opløsningsmidlerne er letfordampelige stoffer som sprit, acetone, mineralsk terpentin med flere. De bruges typisk i forbindelse med forskellige rense- og affedtningsprocesser, men også mange andre steder. De optages meget let gennem lungerne og gennem hud og slimhinder. Akut kan udsættelse for stofferne medføre forgiftningssymptomer som utilpashed, kvalme, appetitløshed og træthed. Bliver man ofte udsat for dampe fra opløsningsmidler, kan symptomerne efterhånden gå over i blivende skader så som hukommelsesproblemer, svingende humør og markant træthed. baserede malinger. De er bare ikke længere så hurtigt fordampende og findes i lavere koncentrationer. Men samtidig er der tilsat mange andre stoffer blandt andet konserveringsmidler, fordi produkterne er blevet mindre holdbare end tidligere. Der er altså stadig en vis risiko. Inden nedstigning i kloak eller bygværk skal man udlufte i mindst 10 minutter. Brug om nødvendigt mekanisk ventilation Inden nedstigning skal der måles for stoffer, der kan medføre eksplosion, kvælning eller sundhedsfare Vær opmærksom på specielle lugte - også selv om målingerne ikke viste noget Vær opmærksom på ændringer i spildevandets udseende - for eksempel oliefilm ovenpå vandet Sørg for at komme hurtigt op igen ved specielle lugte og ændringer i spildevandets udseende Hvis der konstateres dampe fra organiske opløsningsmidler, skal du iføres luftforsynet åndedrætsværn inden nedstigning. Efterhånden er mange farlige produkter blevet erstattet af mindre farlige. For eksempel er tidligere tiders terpentinbaserede malinger i dag afløst af vandbaserede produkter. De er hermed blevet mindre farlige, men lige præcis det kan betyde, at man håndterer dem mindre forsigtigt og måske hælder malingsrester i kloakken i stedet for at aflevere dem ifølge de kommunale regulativer til destruktion. Der er nemlig stadig organiske opløsningsmidler i de vand

8 Langtidsvirkninger Nogle af stofferne fra kloakken er kræftfremkaldende, eller der er mistanke herom. De adskiller sig fra andre farlige stoffer ved også at være farlige i ganske små koncentrationer. Skader fra påvirkning med kemiske stoffer skal simpelthen forebygges. De ubehagelige kroniske skader kan man sjældent gøre noget ved, men man kan gøre meget for at undgå at de dukker op. Tungmetaller En anden vigtig gruppe kemikalier er tungmetaller for eksempel kviksølv og chrom. Kviksølv bruges blandt andet i kloralkalifabrikker og kan ved uheld blive udledt med spildevandet, Ved farlige stoffer i almindelighed er det sådan, hvor det optræder som dampform og kan blive at når koncentrationen bliver tilpas lav, er de ikke længere farlige. Anderledes med de kræftfremkaldende: Her kan man ikke fastsætte en nedre grænse, hvorunder de er ufarlige. Vask altid hænder inden enhver ryge-, drikkeeller spisepause - og gerne også ansigtet Stop aldrig noget som helst i munden under arbejdet - vent til en pause, hvor du først vasker hænder Vask hænder både før og efter toiletbesøg Ved spisepauser skal du tage støvler og særligt arbejdstøj af og mindst vaske hænder og ansigt grundigt, inden du går ind i spiserummet. Arbejdstilrettelæggelse: God tilrettelæggelse af arbejdet, så man altid ved, hvad man gør Grundig instruktion af den enkelte, så man ved, hvad man har med at gøre Rigtig indretning af arbejdspladsen, så uheld forebygges At man kender sit distrikt og har nogenlunde tjek på, hvem der udleder hvad. Den enkelte: Den enkelte ansatte er opmærksom på kroppens signaler - for eksempel hovedpine og utilpashed Man er opmærksom på specielle og anderledes lugte i kloakken - og reagerer på dem! optaget gennem lungerne. Efter optagelse hobes det op primært i hjerne og nyrer med for eksempel rysten på hænderne, appetitløshed og søvnbesvær som resultat. Chrom bruges blandt andet i garverier og på galvaniseringsanstalter og kan optræde i spildevand herfra. Bortset fra kviksølv optræder tungmetaller ikke som dampform, men kan findes i aerosoler og kan på den måde blive indåndet og optaget i kroppen. Udsættelse for tungmetaller indebærer derfor en vis risiko. Både organiske opløsningsmidler og tungmetaller - for eksempel chromsalte - kan ved kontakt med huden medføre forskellige former for eksemer. i slam med stillestående vand henover. Bliver der rørt op i slammet, bliver svovlbrinten frigjort, og den er lumsk på flere måder. For det første kan svovlbrinte lamme lugtesansen, så man Der kan være grund til at være opmærksom på såkaldte hormonlignende kemikaliers langtidsvirkninger. Det er stoffer, der minder om naturlige kønshormoner hos mennesker og dyr og er i stand til at narre en organisme, så Man er opmærksom på ændringer i spildevandets sammensætning - som for eksempel en oliefilm ovenpå vandfasen. Forslag til forebyggelse: Vær opmærksom på hvide metalagtige belægninger. Det kan være kviksølv. Slam og spildevand kan også på anden vis se afvigende ud - måske er der tungmetaller i. ikke længere opfatter den advarende lugt. Ved høje koncentrationer kan der ske det, at hjernens åndedrætscenter bliver hæmmet så meget, at vejrtrækningen efterhånden bliver lammet, og man dør af kvælning. den udvikler kønstræk, der svarer til det mod- Få foretaget en måling af slam/spildevand satte køn - noget man blandt andet har set hos fisk. Disse stoffers påvirkning kan også være en del af forklaringen på den faldende sædkvalitet hos mænd, som eksempelvis har svært ved at få børn. Man har efterhånden konstateret hormoneffekter fra mange kemiske stoffer, der optræder i spildevand. Det er blandt andet de såkaldte ftalater, der bruges som blødgørere i pvc-rør, hvorfra de langsomt afgives igen, og en del ender i spildevandet. Samtidig sker der hele tiden udslip af kunstige kønshormoner for eksempel ved udledning af urin fra kvinder, der bruger p-piller eller får hormontilskud. En mulig kilde kan også stamme fra lægemiddelindustriens produktion af blandt andet p-piller. for tungmetaller Hvis der konstateres kviksølv, skal du være iført luftforsynet åndedrætsværn. Lugt af rådne æg På grund af de mange bakterier i kloakkerne kan der danne sig forskellige gasser under forrådnelsesprocesserne. Den vigtigste og farligste hedder svovlbrinte med en ubehagelig lugt af rådne æg - selv i lave koncentrationer. Svovlbrinte kan lugtes ved koncentrationer langt under grænseværdien på 10 ppm 18). Bemærk, at svovlbrinte kaldes hydrogensulfid i grænseværdilisten. Den opstår på steder i kloaksystemet, hvor forrådnelsesprocesser finder sted under iltfattige forhold for eksempel Inden nedstigning i kloak eller bygværk skal man udlufte i mindst 10 minutter. Brug om nødvendigt mekanisk ventilation Det sikres, at stillestående vand omrøres evt. ved spuling Inden nedstigning skal der måles for stoffer, der kan medføre eksplosion, kvælning eller sundhedsfare Vær opmærksom på lugten - også selv om målingerne ikke viste noget Sørg for at komme hurtigt op igen, hvis lugten pludselig dukker op Hvis der konstateres svovlbrinte, skal du være iført luftforsynet åndedrætsværn inden nedstigning

9 Evnen til at få sunde børn Evnen til at få sunde børn kan skades både ved påvirkning af manden og kvinden. Af hensyn til de kommende generationer er det derfor vigtigt, at hverken mænd eller kvinder udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger på deres arbejdsplads. kemikaliespild bliver opbevaret, og hvor kemikalieaffald placeres. Omtanke og hygiejneregler Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal være Det er altid vigtigt, at arbejdet er tilrettelagt på alment tilgængelige og er arbejdsgiverens en måde, så der er tid til omtanke - herved ansvar. kan mange ulykker forebygges. Vigtigt er det også, at den enkelte er grundigt instrueret om opgaven og om arbejdets art. Relevante Den gravide kvinde befinder sig i en særlig personlige beskyttelsesmidler og hudplejemidler sårbar situation, hvor påvirkninger i arbejdsmiljøet kan give anledning til skader på fostret. en fordel at rydde op i sortimentet. Der er Før man går i gang med at arbejde, er det skal også altid være tilgængelige. Det betyder, at der for gravide bør træffes særlige foranstaltninger for at undgå kontakt med arbejdskraft på brugsanvisninger for pro- absolut ingen grund til at bruge tid og Badeforhold Da arbejde med spildevand altid indebærer spildevand. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, dukter, der ikke længere anvendes risiko for forurening med smittefarlige materialer, at arbejdet kan finde sted uden risiko for Udskift farlige produkter med mindre farlige skal der indrettes to adskilte omklædningsrum skade på fostret. Hvor det ikke er muligt, tilrådes og send produkter, der ikke længere anvendes, til destruktion, f.eks. Kommunekemi og baderum. Rummene skal være placeret fraværsmelding. Den ansatte er da berettiget således, at færdsel imellem dem kun kan ske til dagpenge i henhold til Dagpengelovens Vælg om I vil bygge videre på leverandørens brugsanvisninger sammen med sup- gennem et baderum. Ifølge bekendtgørelse om kloakarbejde skal man afslutte arbejdsdagen med et varmt brusebad 8). Ved arbejdsplerende oplysninger - eller om I vil lave nye Det anbefales, at bedriftssundhedstjenesten brugsanvisninger helt fra bunden. tids ophør går man til uren omklædning og og evt. Arbejdsmedicinsk Klinik inddrages i tager arbejdstøjet af. Derefter går man i bad og vurderingen af, hvor den gravide kan beskæftiges uden risiko for at skade fostret. herfra til ren omklædning og tager sit private tøj på. Beskidt arbejdstøj må aldrig hænge sammen uden konserveringsmiddel. Disse stoffer kan Brug af egne kemiske produkter med andet arbejdstøj. Arbejdstøjet må aldrig være allergifremkaldende, og de to første er Til den daglige drift og reparationsarbejde med tages med hjem, da indtørret kloakslam indeholder virus og bakterier, der kan overføres til uden teknisk betydning. mere bruges også forskellige kemiske produkter. For dem gælder det, at man skal lave arbejdspladsbrugsanvisninger - hvis produkterne er familiemedlemmer. Ind imellem kan specielt hænderne være stærkt tilsmudsede og næsten ikke til at rengøre. Her kan det være fristende at anvende et vurderet til at være 'farlige', det vil sige er Hudpleje forsynet med faremærkning og eller risiko- og Ved at tage et bad får man fjernet langt hovedparten af de stoffer, der dels kan forurene ens anvende sådan et produkt, bør man holde sig håndrensemiddel tilsat slibemiddel. Vil man sikkerhedssætninger. For overskuelighedens skyld vælger mange arbejdspladser at få private hjem og dels langsomt kan blive optaget i kroppen gennem huden. Men ved hånd- vil sige små plastkugler - og undgå produkter med til et produkt med indhold af fint plastmel - det lavet brugsanvisninger for samtlige kemiske produkter. Men det kræver naturligvis en ekstra vask og bad - især når vandet er behageligt indhold af træsmuld, kridtpartikler og lignende, indsats. varmt - fjerner man også naturlige fedtstoffer der er meget hårde ved hænderne. Men En arbejdspladsbrugsanvisning er ligesom fra huden. Det kan føre til tør hud og gener anvender man håndrensemidler med slibende leverandørbrugsanvisningen bygget op over siden hen. Det er derfor godt at erstatte de partikler, skal man være meget omhyggelig 16 punkter, som det kræves i Bekendtgørelse udvaskede fedtstoffer med andre fedtstoffer med at anvende en god fed creme bagefter. for arbejde med stoffer og materialer 15). Men fra et hudplejemiddel til hænderne og kroppen. Man skal passe godt på sin hud - det Der findes cremer, der giver indtryk af, at de er hvor leverandørens brugsanvisning er alment gældende, skal arbejdspladsbrugsanvisningen betaler sig, for så kan den også passe på dig! en slags kemisk handske. Her skal man være være tilpasset den enkelte arbejdsplads. Det Et godt hudplejemiddel skal være fedt - altså klar over, at ingen creme kan erstatte brugen kan for eksempel være konkrete oplysninger have et højt fedtindhold og samtidig være af en god beskyttelseshandske af plast eller om, hvor 'kattegruset' til bekæmpelse af uden farve- og parfumestoffer og helst også gummi - læs videre om handsker side

10 Vask hænder før for at forebygge! Men i øvrigt når man langt ved hjælp af nogle enkle principper og sund fornuft. Blandt andet skal man naturligvis ikke ligefrem spise de farlige stoffer. Men har man eksempelvis en æske bolcher i lommen, som man forsyner sig fra under arbejdet, er der stor risiko for samtidig at indtage små mængder af kemikalier og smitstoffer fra spildevandet. Og da for eksempel kræftfremkaldende stoffer som nævnt også er farlige i ganske små mængder, er det naturligvis noget, der skal undgås. Med andre ord skal arbejdssituationen holdes skarpt adskilt fra spise-, ryge- og drikkesituationer. Ryg, spis og drik kun i pauserne - og først efter grundig håndvask Vask hænder både før og efter toiletbesøg Ved frokostpausen skal man tage støvler og særligt arbejdstøj af i den snavsede afdeling og vaske hænder og ansigt grundigt i den rene afdeling, inden man går ind i skur eller spiserum Slut dagen af med et varmt brusebad inden skift til gangtøj Undgå så vidt muligt håndrensemidler med slibemidler Giv huden et lag fed creme efter håndvask og bad Sørg for, at arbejdstøjet er rent - skift det hurtigst muligt, hvis det bliver tilsmudset Vask af særligt arbejdstøj foretages af arbejdsgiveren. Målinger og vagtmænd Kloakbekendtgørelsen 8) fastlægger, at Det skal ved måling konstateres, at arbejdet kan udføres uden risiko for eksplosion, kvælning eller andre sundhedsfarer. Målingerne skal foretages, inden arbejdet påbegyndes, og løbende under arbejdets udførelse ( 19, stk. 3). Måleapparaturet skal være bærbart, solidt og pålideligt. Der findes i dag forskellige modeller og mærker af bærbart måleudstyr, der kan måle for eksplosions- og kvælningsfare, og der er fra midten af 1990-erne, fremkommet pålidelige, bærbare måleapparater til påvisning af andre stoffer, for eksempel organiske opløsningsmidler, ved koncentrationer omkring grænseværdierne, som ligger væsentligt under eksplosionsgrænserne. andre sundhedsfarer - er i dag typisk organiske opløsningsmidler. Nogle af disse kan måles med f.eks. en PID-måler. PID står for photoionisationsdetektor. Den kan give alarm for brændbare gasser, herunder en række organiske opløsningsmidler såsom benzen, toluen acetone og ethanol (sprit), ved koncentrationer omkring eller under grænseværdierne. Der er mange gasser, som PID-en ikke giver udslag for, for eksempel methan. Målinger skal foretages før og under hele arbejdsoperationen Ved større anlæg er det hensigtsmæssigt at etablere permanent overvågning af gasser. Det er dog altid nødvendigt at foretage Måling må under ingen omstændighed måling med bærbart udstyr betragtes som dækkende for de farer, der kan Det er vigtigt at supplere målinger med forekomme i spildevandet. Det er altid vigtigt lokalkendskab, slamprøver eller lignende at bruge alle sanser, især lugtesansen og være Før nedstigning i en brønd: Få den skyllet agtpågivende, men mange kemikalier kan igennem først. Herved fjernes hovedparten hverken måles eller sanses. af eventuel svovlbrinte Måleudstyr skal checkes årligt af et autori- De farer der måles for er: seret firma, og der skal efter check foreligge eksplosionsrisiko hvor der er gasser og en liste over installerede alarmgrænser Når man derfor skal have en drikke- eller rygepause, skal man først vaske hænder - og gerne også ansigt - grundigt, inden man fører noget som helst op til munden. Tilsvarende ved frokostpausen. Her skal man yderligere skifte fodtøj og lægge det særlige arbejdstøj, inden man går ind i skuret eller spiserummet. Ved toiletbesøg anbefales det at vaske hænder både før og efter. Forklaringen er, at huden på den mandlige pung er tynd og derfor mindre modstandsdygtig overfor kemiske stoffer. Det har især betydning, hvis man har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer. dampe, som kan eksplodere, f.eks. bygas eller methan, der kan dannes ved forrådnelse af slam svovlbrinte, der lugter stærkt som rådne æg, kan dannes ved forrådnelse, og som kan være gemt under skorper i vandoverfladen (forgiftning) for lav iltkoncentration, kan forekomme, fordi forrådnelsen kan have ædt ilten (kvælning) kulilte, som ikke dannes eller forekommer normalt i spildevand, men som kan stamme fra udstødningsgasser og er meget nemt og sikkert at måle (kvælning) Sikkerhedsorganisationen bør foretage indsamling af måledata og alarmer, således at der kan foretages forebyggende foranstaltninger, for eksempel ved gentagne alarmer

11 Vagtmænd Da arbejde med spildevand indebærer risiko for blandt andet kvælning, skal der ved arbejde i brønde, ledninger og andre trange rum være posteret 2 vagtmænd oven for nærmeste opgang. Vagtmændene skal til stadighed have kontakt med den pågældende person og skal være i besiddelse af udstyr, blandt andet hejseværk, så personen kan hentes op af brønden i bevidstløs tilstand. Et hejseværk kan enten være monteret på en bil og kan derved være motordrevet (det kræver dog, at hejseværket er godkendt til personløft), eller det kan være et spil, der er monteret på et treben, så personen kan hejses op. En bevidstløs person kan ikke løftes op af en brønd af to personer uden brug af for eksempel hejseværk. Hvis de 2 vagtmænd ikke kan holde kontakt med de arbejdende personer, for eksempel fordi der arbejdes inde i ledninger, skal kontakten foregå gennem yderligere en vagtmand (mellempost) i brønd eller lignende. Ved arbejde med slamsugervogne, højtryksspulevogne og Tv-inspektionsvogne, hvor arbejdet normalt udføres fra terræn, kan der, hvis særlige betingelser er opfyldt, anvendes én vagtmand. Blandt andet må det ikke kunne forudses, at nedstigning er nødvendig. Det vil sige, at hvis der kun er to mand på en højtrykspulevogn, så skal arbejdet være planlagt af arbejdsgiveren, så det ikke er nødvendigt at stige ned i brønde. Viser det sig alligevel nødvendigt med et kort ophold i brønd, skal livline være forbundet med mekanisk hejseværk, og personen skal kunne hejses lodret op. Psykisk arbejdsmiljø Arbejdet med spildevand kan være forbundet med forhold, der opleves som psykisk belastende. Det gælder bl.a. følgende: Alenearbejde En del kloakarbejde foregår som alenearbejde. Det gælder især ved arbejde på mindre rensningsanlæg, men forekommer også ved mindre arbejdsopgaver på ledningssystemet eller ved tilsynsopgaver uden for normal arbejdstid. Alenearbejde kan i sig selv være psykisk belastende. Det begrænser mulighederne for udveksling af erfaringer og indebærer samtidig en øget risiko ved ulykker. Tilstræbe at arbejdet tilrettelægges, så alenearbejde begrænses mest muligt De nødvendige vagtmænd anvendes Hejseværk er til rådighed eller opsat At der i arbejdstilrettelæggelsen skabes Radio/telefon mulighed for udvikling af erfaringer og social Afspærring af område/skiltning kontakt Tekniske hjælpemidler i form af eks. Det er vigtigt med god oplæring dækselløfter At der etableres en fast mødestruktur og Faldsikring/redningsudstyr afsættes tid til den nødvendige udveksling Lys. af erfaringer Der skal være god løbende kommunikation Man skal altid kunne tilkalde hjælp - for Det er hensigtsmæssigt, at overvågningsarbejde eksempel ved hjælp af mobiltelefon. kombineres med andet arbejde, så der sikres en variation, og at der i overvågningsarbejdet indgår hyppige pauser. Overvågningsarbejde Arbejdet med spildevand er i stigende grad blevet automatiseret. Det betyder, at en større del af arbejdet har fået karakter af overvågning, f.eks. i forbindelse med kontrolrumsarbejde på større rensningsanlæg og pumpestationer eller Pc-overvågning. Kravet om en konstant høj opmærksomhed, hvor man skal være parat til hurtigt at gribe ind over for uventede og måske alvorlige afvigelser i produktionsprocessen, er psykisk belastende

12 Arbejde på ubekvemme arbejdstider/- skiftehold På større anlæg, ved tilsynsopgaver på ledningssystemet eller i forbindelse med akut opståede situationer, er der brug for en arbejdsstyrke - også uden for normal arbejdstid. Arbejdet på ubekvemme arbejdstider/- skiftehold kan være både socialt og helbredsmæssigt belastende. I arbejdstilrettelæggelsen mest muligt at begrænse behovet for arbejde uden for normal arbejdstid Ved skifteholdsarbejde tilrettelægge skiftet, så det er mindst belastende, f.eks. med urets rotation, og der anbefales højst 3 nattevagter i træk Nødvendige hensyn til sårbare grupper, eksempelvis ældre eller ansatte med særlige helbredsproblemer Tilbud om helbredsundersøgelse og rådgivning 22) om, at nat (skifteholds) arbejdere skal have tilbudt helbredsundersøgelse. Usikkerhed om hvad man udsættes for, og hvad det betyder på langt sigt Arbejdet med spildevand er forbundet med skiftende, ofte uforudsigelige belastninger, f.eks. ved udledning af kemiske stoffer eller ved de stoffer og mikroorganismer, som dannes lokalt i ledningssystemet. Samtidig er der en usikkerhed om, hvad udsættelse for kontakt kan betyde for helbredet på længere sigt. Tilsammen kan disse forhold skabe utryghed og være psykisk belastende. Sikre, at nyansatte får en grundig information og instruktion både skriftlig og mundtlig, før de starter arbejdet Sikre en løbende opkvalificering af hele personalegruppen specielt omkring de arbejdsmiljøproblemer, som er forbundet med kloakarbejde Skabe mulighed for udveksling af erfaringer ved at fastsætte en fast mødestruktur, afsætte den nødvendige tid og ved at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig måde Sikre adgang til rådgivning om arbejdsmiljøspørgsmål, bl.a. gennem direkte henvendelse til BST. Sikkerhedsorganisationens rolle Arbejdsledelse Arbejdsgiveren har pligt til at sikre en ansvarlig og faglig kompetent arbejdsledelse. Det er arbejdslederens pligt at informere om risici og imødegåelse af risici, instruere i arbejdets udførelse samt udlevere sikkerhedsudstyr. Arbejdstager Arbejdstageren har pligt til at overholde sikkerhedsreglerne, når arbejdet udføres. Det gælder instruerende regler samt bestemmelserne i denne vejledning. Arbejdstageren har desuden pligt til at anvende det udleverede sikkerhedsudstyr og til at udvise opmærksomhed og omtanke. Sikkerhedsgruppe Arbejdsgiveren skal sørge for, at der findes sikkerhedsgrupper i hht. gældende lovgivning. Sikkerhedsgruppen skal arbejde på at løse arbejdspladsens problemer med sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsudvalg Hvis en sikkerhedsgruppe ikke umiddelbart kan løse et problem, kan spørgsmålet forelægges sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsudvalget er minimum sammensat af 2 repræsentanter for de ansatte samt 2 for arbejdslederne samt udvalgets formand (arbejdsgiverrepræsentant). toilet i passende nærhed af arbejdsstedet. Det betyder altså, at de ansatte ikke må være henvist til at skulle låne et toilet i en forretning eller lignende. Etableres der ikke vaske- eller badefaciliteter på selve arbejdsstedet, skal der altid være mulighed for at rengøre sig i tilstrækkelig omfang om nødvendigt med varmt vand og særlige rensemidler. Transportmidlet kan godt anvendes som alternativ til samlingssted, hvis det er indrettet hertil med mulighed for vask, og der er anvist adgang til toilet. Udføres der arbejde af mere end to personer i én dag eller derover, og afstanden fra arbejdspladsen til fast bemandet arbejdsplads ikke kan tilbagelægges på under fem minutter, skal der opstilles skurvogn eller lignende faciliteter. Arbejdsstedets indretning Ved arbejde på skiftende arbejdssteder skal der under arbejdet være adgang til toilet, passende spiseplads, opbevaring af personlig ejendele, og der skal være adgang til omklædning, tørring af arbejdstøjet og brusebad. Faciliteterne kan etableres ved, at de er på eller i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet i egnede lokaler, de kan etableres i skurvogne eller på et samlingssted. Vender de ansatte ikke tilbage til samlingsstedet med passende mellemrum, skal der anvises et hygiejnisk 20 21

13 Arbejdspladsvurdering APV Et godt redskab i det daglige arbejdsmiljøarbejde er den såkaldte arbejdspladsvurdering - populært kaldet APV, der giver systematik og konsekvens i arbejdsmiljøarbejdet. Kort fortalt består den af seks dele: 1. en kortlægning af problemer 2. en sortering af problemerne og analysering af årsagerne 3. en fase med løsningsforslag 4. en prioriteringsfase med formulering af en handlingsplan 5. realisering af handlingsplanen 6. kontrol/evaluering af løsning. OBS! Ovennævnte illustreres i APV-cirklen 1 2 APV 3 APV er et rigtig godt værktøj/styringsinstrument og er i øvrigt noget, som Arbejdstilsynet forlanger, der udføres og som skal foreligge skriftlig ved kontrolbesøg. Den skal altså udføres, men derimod kan man frit vælge måden, man udfører den på. Den indledende kortlægning kan for eksempel foretages ved; at drøfte problemerne på et fællesmøde med alle ansatte at sikkerhedsgruppen interviewer kollegerne at sikkerhedsgruppen udsender et spørgeskema til kollegerne at de ansatte opfordres til at føre en dagbog over arbejdet, eventuelle gener og problemer sikkerhedsgruppen kan gå arbejdspladsen igennem ved hjælp af en tjekliste man skal sørge for at få alle problemtyper med, når man kortlægger: det fysiske og kemiske område, det biologiske, det ergonomiske, det arbejdspsykologiske og så videre. Det kan tage tid at starte arbejdet op med APV. Er APV først kørt ind, sparer det mange ressourcer, fordi man kommer på forkant med udviklingen og kan arbejde forebyggende. For at komme hurtigere fra start har man den mulighed at bruge sin BST som konsulent. APV er en dynamisk proces, der for eksempel skal foretages ved nyindretning og nyindkøb og i øvrigt foretages senest 3 år efter den sidst blev udført. Sikkerhedsrundgang, for eksempel hvert halve år, hvor sikkerhedsgruppen checker arbejdsmiljøforholdene i sit område, kan være en gavnlig del af arbejdet med APV Det vil sædvanligvis være sikkerhedsgruppen, der er ansvarlig, men det er en klar fordel, hvis andre også er involveret

14 Arbejdsskader Arbejdsskader er helbredsskader, som opstår på grund af sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. I Arbejdsskadeloven tales om følgende typer af arbejdsskader: Ulykkestilfælde, der opstår ved pludselige, udefra kommende begivenheder, f.eks. faldulykke Kortvarig skadepåvirkning (højst 5 dages varighed). F.eks. udvikling af tennisalbue efter få dages uvant arbejde med belastning af underarm Pludselige løfteskader forstået som varige skader på muskel, nerver eller led, der opstår i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger Erhvervssygdomme, er sygdomme opstået efter længere tids skadelig påvirkning i arbejdet. F.eks. udvikling af eksem ved udsættelse for støv, der indeholder overfølsomhedsfremkaldende stoffer. Der findes en liste over sygdomme, der er anerkendte som erhvervssygdomme. Også sygdomme, der endnu ikke står på listen kan anerkendes, men bevisbyrden påhviler da den skadelidte. Ved enhver arbejdsskade kan der blive tale om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og mén. Erstatningsspørgsmål sker i henhold til arbejdsskadeloven og efter vurdering af Arbejdsskadestyrelsen eller et forsikringsselskab. Det er vigtigt, at arbejdsplads og sikkerhedsorganisation aktivt inddrages i anmeldelsen af en arbejdsskadesag. Både for at sikre at anmeldelsen sker korrekt og for at sikre, at arbejdsskaden bliver vurderet i forhold til arbejdsmiljøet og den forebyggende indsats. Det er vigtigt for at lære af erfaringerne og at forhindre nye skader i at opstå. Arbejdsskadeloven er kompliceret. Det er muligt at læse mere om, hvordan man kan arbejde med arbejdsskader 11), 12). Uddannelse Det er vigtigt, at sikkerhedsorganisationen får den lovpligtige uddannelse, men udover det har alle brug for nye impulser for at holde færdighederne ved lige: Det er både i den enkelte kloakarbejders og i arbejdsgiverens interesse, at man følger med! Der er forskellige muligheder for undervisning og efteruddannelse. For en nyansat er det naturligvis vigtigt, at hun/han bliver grundigt instrueret og oplært af arbejdsgiveren direkte på pladsen, men ellers er der muligheder på blandt andet AMU-centre og indenfor fagbevægelsen. Man kan også arrangere kurser på selve arbejdspladsen i samarbejde med BST. Herved opnår man dels, at kurset er skræddersyet til egne behov og dels, at det foregår i egne trygge rammer, hvor alle føler sig på hjemmebane. Instruktion I kloakbekendtgørelsens 23 er fastsat regler for, hvordan arbejdsgiveren skal instruere 8) - det er for eksempel et krav, at der skal udleveres skriftlig advarsel om de særlige farer ved kloakarbejde til de enkelte beskæftigede, ligesom arbejdet skal ledes af en person, der er instrueret om de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet, og som er oplært i at afværge farlige situationer. Arbejdsgiveren skal informere om resultater af prøver, der udtages i ledninger og brønde

15 Samarbejde med BST Virksomheder, der udfører kloakarbejde, skal være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste, der rådgiver sikkerhedsorganisationen angående arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste. Når en virksomhed er tilknyttet en BST, har den automatisk et vist antal timers ydelse årligt til rådighed som en del af kontingentet. I en BST er der ansat forskellige faggrupper, der dækker spørgsmål indenfor fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske, lægelige og psykiske arbejdsmiljøforhold. Konkret kan BST yde bistand ved forhold med støj, støv, kemiske stoffer, indretning af arbejdspladser, helbred, graviditet, samarbejde og trivsel. Opgaverne for BST går typisk på, hvis medarbejdere i en afdeling har nogle problemer, som man gerne vil have BSTs vurdering og forslag til løsning af. Det vil sige en slags defensivt lappearbejde. Meget bedre er det naturligvis at arbejde mere offensivt og forebygge, at der overhovedet opstår problemer. Skal der for eksempel opføres og indrettes en ny bygning, er det fint at tage BST med på råd allerede ved de indledende stadier. Det vil altid være lettere - og billigere - at flytte et par streger på et stykke papir end at skulle flytte vægge og forsøge at forbedre indeklimaet, når bygningen først er rejst og taget i brug - og de ansatte er blevet syge. Samarbejdet mellem BST og arbejdspladsens sikkerhedsudvalg begynder med, at man i fællesskab laver en opgaveplan, der virker som en praktisk ramme for det videre samarbejde. Her aftaler man nærmere, hvordan BSTs ekspertise bedst udnyttes. Planen kan fint tage afsæt i den lokale arbejdspladsvurdering - se s. 22. Det er som regel sikkerhedsudvalget, der bestiller opgaver hos BST, men efter aftale kan den enkelte sikkerhedsgruppe også gøre det - sædvanligvis med reference til sikkerhedsudvalget. Ved personlige helbredsproblemer, der hænger sammen med det daglige arbejde, kan den enkelte henvende sig anonymt direkte til BST på nogle arbejdspladser. Sådan en henvendelse håndteres fortroligt af BST, men skal den få praktisk betydning for selve arbejdspladsen, skal sikkerhedsorganisationen inddrages officielt. Efter aftale deltager BST nogle steder i sikkerhedsudvalgsmøderne. Herved holder BST sig orienteret om arbejdspladsens sikkerhedsarbejde og modtager nye opgaver direkte fra sikkerhedsudvalget. Samtidig kan BST forelægge nye rapporter for sikkerhedsudvalget og besvare aktuelle spørgsmål. Sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler Alle, der arbejder på rensningsanlæg og i kloaker, skal beskytte sig mod de sundhedsskadelige påvirkninger, dette kan indebære. De ansatte har pligt til at bruge det udlevede udstyr/værnemidler. Arbejdsgiveren skal afholde udgiften til anskaffelse, renholdelse, vedligeholdelse og udskiftning af personlige værnemidler. Den personlige beskyttelse omfatter bl.a.: Arbejdstøj og fodtøj Alt efter arbejdets art skal der anvendes særligt arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj, der er egnet til arbejdes udførelse. Under højtryksspuling og lignende tilsmudsende arbejde skal medarbejderne bruge overtrækstøj (vandafvisende overtræksdragt) og masker til beskyttelse mod tilbageslag af bakterieholdigt spulevand. Rent skiftetøj og varmt overtøj skal være til disposition i et vist antal sæt i tilfælde af, at det anvendte arbejdstøj bliver gennemblødt af spildevand eller lignende. Hvor der er risiko for eksplosionsfare, skal fodtøj være af ikke-gnistgivende materiale. Beskyttelseshandsker Der skal anvendes handsker tilpasset det arbejde, der udføres. Der findes mange forskellige slags sikkerheds-/beskyttelseshandsker på markedet, der kan bruges ved kloakarbejde. En god handske skal først og fremmest holde vand og mikroorganismer ude, men samtidig alle de kemikalier, der kan være i spildevandet. En solid handske af gummi, kunstgummi for eksempel nitrilgummi eller plast vil i de fleste tilfælde dække behovet. Den må meget gerne dække underarmene og gå op til albuerne, så spildevandet ikke siver ind ved håndleddene. Men den behøver ikke være meget avanceret og dyr: En dyr handske er man mindre tilbøjelig til at kassere ved mistanke om utæthed. Det er nemlig vigtigt at udskifte en handske ved bare svag mistanke om utæthed, eller hvis den begynder at skifte farve eller form. En utæt handske er på det nærmeste værre end slet ikke nogen handske: Man tror sig beskyttet og tager måske nogle chancer, man ellers ikke ville tage og risikerer at komme galt af sted. Samtidig bliver huden varm og fugtig ved arbejde med handsker og bliver herved mere modtagelig for påvirkning fra kemiske stoffer. Begynder en handske at skifte farve udvendig eller indvendig eller ændre form, er det sikre tegn på, at dens tid er tæt ved at være forbi i det mindske som sikkerhedshandske. Så skal den kasseres hurtigst muligt

16 Beskyttelseshjelm Hvor der er hjelmpåbud, nedstyrtningsfare samt under nedstigning i og ophold i brønde eller lignende, skal der anvendes hjelm. Hjelme har begrænset holdbarhed. Holdbarheden skal fremgå af brugervejledningen. Løftesele Kedeldragt med indbygget løftesele eller sikkerhedssele skal altid anvendes ved nedstigning i f.eks. brønde og tanke. Sikkerhedsselen skal kontrolleres før hver benyttelse og testes med belastning hvert halve år. Se endvidere vagtmænd side 18. Øjenværn Øjenværn eller ansigtsskærm skal anvendes, når der er risiko for kontakt med støv, dampe eller kemikaliestænk. Øjenskylleflasker eller faste installationer til øjenskyld skal forefindes på faste arbejdspladser og medbringes, f.eks. i bil, når arbejdet udføres andre steder. Vær opmærksom på udløbsdatoen på øjenskyllevæsken. Åndedrætsværn At arbejde med højtryksspuler indebærer ofte en risiko for aerosoldannelse og dermed spredning af spildevandståger. Det er vigtigt at sikre sig mod udsættelse for disse vandtåger ved anvendelse af for eksempel afskærmning mod brønd, åndedrætsværn. Ved al nedstigning og ophold i brønde og lignende skal den ansatte bære løftesele og livline, så der kan ske redning ved uheld, såsom bevidstløshed. Når der ved kloakarbejde er risiko for, at udluftningen ikke er tilstrækkelig, skal der altid anvendes effektivt luftforsynet åndedrætsværn. I denne sammenhæng er et effektivt åndedrætsværn forsynet med luft fra flaske eller kompressor, anbragt så der ikke er risiko for, at kompressoren indsuger forurenet luft eller luft med for lavt iltindhold. Filtermaske med blæser/luftforsyning gennem et filter, de såkaldte turbomasker, kan ikke anvendes, da der kan være risiko for manglende iltindhold i luften. Åndedrætsværn mod støv vil typisk være en gummimaske med et partikelfilter. Partikelfiltrene er inddelt og mærket med 3 forskellige klasser: P1, P2 og P3. Det bedste filter er et P3 filter, og det er den klasse filter, der beskytter mod små partikler og mikroorganismer. Papirmasker er et populært alternativ, men yder en væsentlig dårligere beskyttelse end gummimasken, som har en bredere og tættere anlægsflade til huden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at skægvækst ødelægger tætheden af et åndedrætsværn, da masken ikke kan slutte tæt til huden. Skæg er et dårligt filter!

17 Litteraturliste 1) Andersen, J.M., Egsmose L., Egsmose T.: "Kloakarbejderrapporten. Undersøgelse af arbejdsforhold for kloakarbejdere ansat ved Københavns Kommune". Fadl s Forlag ) Klausen H., Jansson P. " Kloakarbejde og helbred". København 1977 Skogstad, Per Søstrand og Erik Bye, Statens arbejdsmiljøinstitut, Oslo, ) Neurotoxic effects of solvents exposure on sewage treatment workers. Kraaut A. Lilis R, Marcus M, Valciukas J A, Wolff M S, Landrigan P J. Arch. Environ. Health, 1988:43(4): ) Egsmose L., Egsmose T.: "Kloakarbejderes dødelighed. En follow up undersøgelse af arbejdsmiljøets betydning for kloakarbejderes helbred." Hygiejnisk Institut. Københavns Universitet ) Hans Klausen, Eva Støttrup Hansen, Nils Rosdahl: Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand 5) Hygiejnisk Institut, 1984: Kloakarbejdernes arbejdsforhold 14) Postural stability assessment in sewer workers. Kuo W, Bhattacharya A, Succop P, Linz D. J. Occup. Environ. Med. 1996:38(1): ) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 om arbejde med stoffer og materialer 16) Infectious liver diseases in three groups of Copenhagen workers: Correlation of hepatitis A infection to sewage exposure. Skinhøj P, Hollinger F P, Hovind-Hougen K, Lous P. Arch. Environ. Health. 1981:36(3): ) SiD: Håndbog for kloakarbejdere 2. udgave ) Sundhedsprofiler, kloakarbejdere. Bælum/- Lander 2001, BAR service- og tjenesteydelser 7) Sven Ove Hansson og Eva Hellsten: Arbejdsmiljø fra A til Ø, Forlaget Fremad ) At-vejledning C.O.1. Grænseværdier for stoffer og materialer 8) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 om kloakarbejde m.v. 9) At-meddelelse nr Vaccination af personer, beskæftiget med spildevand og kloakslam. 10) Arbejdsskader. Specialarbejderforbundet i Danmark ) Arbejdsskadehåndbogen af Margit Sidelmann og Inge Skov. Social og Arbejdsmarkedsserien, 2. udgave. Forlaget Frydenlund ) Helse og arbejdsforhold ved behandling av kommunalt avløpsvann. Kari Heldal, Erik Melbostad, Bjørn Tvedt, Wijand Eduard, Asbjørn 19) Mattsby I., Rylander R.: "Clinical and immunological findings in workers exposed to sewage dust". J Occup. Med. 1978:20(10): ) Lundholm M., Rylander R. : "Work related symptoms among sewage workers". Br. J. Ind. Med. 1983: 40:( 3): ) Lous P.: "Rapport til stadslægen. Bispebjerg Hospital Klinisk Kemisk afdeling. August ) Bekendtgørelse nr om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø

18 Adresser og telefonnumre Fællessekretariatet Børsen 1217 København K Kontoradr.: Sundkrogskaj København Ø Tlf.: Fax: Arbejdsgiversekretariatet Børsen 1217 København K Kontoradr.: Sundkrogskaj København Ø Tlf.: Fax: Andre adresser: Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby Tlf.: Fax: Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Center Layout: Søren Sørensens Tegnestue Fotos: Susanne Mertz og Søren Sørensen Tryk: PrintDivision 1.udgave, 1.oplag, 2003 ISBN nr Varenummer Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade København S Tlf Fax: Arbejdstagersekretariatet Trommesalen København V Tlf.: Fax:

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchevejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser og udarbejdet i samarbejde med arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.

Læs mere

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet Ren besked Renseanlæg Pumpestation Ledningsnet Velkommen til Vestforsyning Spildevand A/S Her arbejder vi med spildevand, det stiller særlige krav til både medarbejdere og entreprenører der arbejder for

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 3 Farer ved spildevandet 3 Smittefare og mikroorganismer 3 Kemiske farer 3 Forholdsregler

Læs mere

Spildevand og rensningsanlæg brancheundervisningsnotat

Spildevand og rensningsanlæg brancheundervisningsnotat Spildevand og rensningsanlæg brancheundervisningsnotat 1. marts Indledning. Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalist tilsynsførende.

Læs mere

Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 2 JEG KØRER SLAMSUGER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 2 JEG KØRER SLAMSUGER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 2 JEG KØRER SLAMSUGER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører slam... 11/12/01 8:18 Side 4 INDHOLD FORORD s1: Forord s2: Generelle regler s3: Personlig

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

jeg kører slamsuger Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

jeg kører slamsuger Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros jeg kører slamsuger Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD s1: Forord s2: Generelle regler s3: Arbejdshygiejne s4: Arbejde med og i brønde og kloakker s6: Arbejde med kloakspuling s8:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Alene-arbejde må man det?

Alene-arbejde må man det? Alene-arbejde må man det? Forord Alene-arbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men ansatte skal ikke sættes til arbejde som er særligt farligt at udføre alene, og ansatte som arbejder alene må ikke

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDE I TANK & LASTRUM

ARBEJDE I TANK & LASTRUM HUSK Rengøring af lastrum H-Sele - 2 stk. Mekanisk ventilation Udstyr til bjærgning Gasmålere Luftforsynet åndedrætsværn At-meddelelse nr.4.04.12 ARBEJDE I TANK & LASTRUM Der skal være rent, det er renlighed

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret? Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 1 Når Arbejdstilsynet kommer Ved en screeningen i dag lægges der vægt på alle væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der lægges

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Slam. Vejledning om slam på affaldsforbrændingsanlæg

Slam. Vejledning om slam på affaldsforbrændingsanlæg CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf.3363 8000 Mail:co@co-industri.dk www.co-industri.dk SiD Industri Kampmannsgade 4, Postboks 392,1790 København V. Tlf.33 14 21 40 Mail:miljoe@sid.dk

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejde med formolier

At-VEJLEDNING. Arbejde med formolier At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17 Arbejde med formolier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Farlige stoffer og materialer om bord i skibe

Farlige stoffer og materialer om bord i skibe Farlige stoffer og materialer om bord i skibe I denne pjece kan du læse om de forholdsregler, du skal tage for at undgå skadelige påvirkninger, når du arbejder med stoffer og materialer. Det kan fx være

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne?

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrenreguleringen Ministerens initiativer Hvad kan vi lære Reguleringen af styren Styren koncentratio n 'rer tekst 0.1 24 og 25 Alle materialer, færdighærdet

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

ARBEJDE I TANK & LASTRUM

ARBEJDE I TANK & LASTRUM ARBEJDE I TANK & LASTRUM FARE GIFTIGE OG KVÆLENDE LUFTARTER DET ER FORBUDT AT GÅ NED, FØR MÅLINGER ER FORETAGET SIKKERHEDSSELE OG LIVLINE SKAL BENYTTES DER SKAL VÆRE VAGT VED LUGEN Indledning Vi ønsker

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PRnummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 13042007 Udarbejdet den: 13042007 / HBN Anvendelse:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads MANUAL den lille arbejdsplads Materialesættet er specielt udarbejdet til brug for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering på arbejdspladser med fra 1-15 medarbejdere. 93 Materialesættet består af: 1. Et

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sikkerhed ved daglig erhvervsrengøring

Sikkerhed ved daglig erhvervsrengøring Sikkerhed ved daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Svar: De forhold, der spørges til, er ikke specifikt kontraktreguleret, da de allerede er reguleret via lovgivningen.

Svar: De forhold, der spørges til, er ikke specifikt kontraktreguleret, da de allerede er reguleret via lovgivningen. Center for Økonomi Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 48 20 50 00 EAN-nr: 5798001686235 CVR/SE-nr.: 29 19 06 23 Dato: 10. juli 2014 Spørgsmål nr.: 122 Dato: 10. juni 2014 Stillet

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Vandglas 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren

Sikkerhedsdatablad Vandglas 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: 1074096 Leverandør: Revideret den: 13-10-2003 Cab-Dan ApS Mådevej 80 6705 Esbjerg Ø Anvendelse: Tlf.: +45 75 45 48

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt. APV Hvad er en APV? En APV er en arbejdspladsvurdering. Den består af 2 dele: En kortlægning/vurdering og en handlingsplan for de problemer, der er fundet i kortlægningen. Dette skema indeholder kortlægningen.

Læs mere

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen Velkommen Program i dag: Love, regler, bekendtgørelser og vejledninger. Hvad er Epoxy og Isocyanat? Sundhedsfare. Førstehjælp. Etiketter og faremærkning. Kodenumre ( MAL-koder). Personlige værnemidler.

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Bedemænd og ansatte i krematorier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Undgå rygning og brug af åben ild (svejsning mv.). Sørg for effektiv ventilation. Brug egnet åndedrætsværn, hvis det ikke på anden måde er muligt at undgå indånding af dampene. Stå ikke lænet ind over

Læs mere

Tømrerfaglærernes Lærebogsudvalg

Tømrerfaglærernes Lærebogsudvalg Denne PowerPoint er udgivet i håbet om, at alle faglærere vil medvirke til at vi kan få knækket den fortsat stigende kurve i Danmark af asbest relaterede sygdomme Alle billeder af bygninger er taget af

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sikkerhed Daglig erhvervsrengøring

Sikkerhed Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om sikkerhed i rengøringsbranchen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU Fyn Januar 2014

Læs mere

Hygiejne og renlighed på støberier

Hygiejne og renlighed på støberier Hygiejne og renlighed på støberier Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København V Telefon 33 63 80 00 co@co-industri.dk www.co-industri.dk DI Telefon 3377 3377 di@di.dk www.di.dk Lederne Telefon

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Spørgsmål vedr. sikkerhed, arbejdsmiljø, materialer og proces Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Hærdeplast 4 lektioner

Læs mere

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D At-VEJLEDNING Tømning af containere gasset med metylbromid At-vejledning D.2.22-2 Februar 2007 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Vindues rens. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden.

Sikkerhedsdatablad. Vindues rens. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden. Handelsnavn Leverandør Vindues rens Nymann Kemi A/S Nyhåbsvej 2 8560 Kolind Tlf.: 86 39 18 00 Fax.: 86 39 15 74 2. Fareidentifikationer. Sundhed/miljø

Læs mere