Bygninger nr FarmTest. Gylleforsuring Infarm A/S

Transkript

1 Bygninger nr FarmTest Gylleforsuring Infarm A/S

2 Gylleforsuring Infarm A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos en række landmænd i samarbejde med Infarm A/S Af Thorkild Q. Frandsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan & Miljø og Karl Martin Schelde, Dansk Landbrugsrådgivning, LandboSyd

3 Titel: Gylleforsuring Infarm A/S Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan & Miljø Karl Martin Schelde, Dansk Landbrugsrådgivning, LandboSyd (nu ansat i CBM) Review: Specialkonsulent Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan & Miljø Layout: Conni Føste, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2007, 2. oplag Oplag: 700 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk ISSN:

4 Forord Denne FarmTest omhandler forsuring af gylle ved hjælp af anlægget fra Infarm A/S. Dansk Landbrugsrådgivning vil gerne takke de deltagende landmænd og Infarm A/S for samarbejdet. Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne publikation Ivar Ravn Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Plan & Miljø Skejby, april 2007 Gylleforsuring, Infarm A/S 4

5 Indhold Forord Sammendrag og konklusioner Indledning og baggrund Formål Anlægsbeskrivelse Undersøgelsens metoder Resultater Resultater af ph-målingerne Driftssikkerhed og udbedring af fejl Forbrug af svovlsyre, el og arbejdstid Arbejdsmiljø og lugt Pumpning, omrøring og udbringning af gyllen Ændring af gødskning Motivation for køb af forsuringsanlægget Myndighedsbehandling, vilkår og kontrol Forebyggelse af uheld og ulykker Infarms service- og informationsniveau Diskussion og anbefalinger Infarm A/S s kommentarer og anbefalinger Litteraturliste Bilagsliste Gylleforsuring, Infarm A/S 5

6 1. Sammendrag og konklusioner ph-målingerne viser, at Infarms forsuringsanlæg ved normal drift er i stand til at sænke ph i gyllesystemet (fortank, gyllekanaler og lagertanke) til det ønskede niveau på mellem 5,5 og 6,0. Forsuringsanlægget er generelt ret driftssikkert. 9 af 13 anlæg har været i drift mere end 95% af tiden siden igangsætning. På ejendomme, hvor anlægget har stået stille i en periode forud for besøget, har det været landmandens eget valg at slukke for anlægget. Forbruget af svovlsyre varierer fra 4 til 8,5 kg svovlsyre pr. m 3 gylle. Gylle med et højt tørstofindhold kræver mere svovlsyre end gylle med lavt tørstofindhold. Elforbruget til forsuringsanlægget varierer meget fra ejendom til ejendom, da det afhænger af opbygningen af det enkelte staldanlæg og husdyrproduktionens størrelse. Undersøgelsen tyder på, at anlægget som minimum forbruger kwh pr. år. Der bruges i gennemsnit 30 minutter om ugen til pasning og eftersyn af anlægget ved normal drift. Omvendt spares der ca. 75 minutter, da landmanden ikke længere skal bruge tid på manuel udslusning af gylle. Det generelle arbejdsmiljø og lugten i stalde vurderes som uændret eller forbedret som følge af forsuringsanlægget. Derimod oplever 8 ud af 11 landmænd, at lugten fra procestanken er forringet i forhold til ejendomme uden gylleforsuring. Forsuringen gør det nemmere at få tømt gyllekanaler og gyllerør fuldstændigt. Derved undgås tilstopning, og spuling er ikke nødvendig. Ligeledes giver forsuringen fordele i forbindelse med selve udbringningen af gylle pga. mindre tilstopning af slanger. Forsuret gylle skal dog omrøres før udbringning i samme grad som ikke-forsuret gylle. Størsteparten af de deltagende landmænd anvender handelsgødning uden S, efter etablering af forsuringsanlægget. Det er dog ikke store beløb, der spares herved. Flertallet af de deltagende landmænd mener, at gødskning med forsuret gylle har medført eller senere vil medføre øgede planteavlsudbytter pga. forbedret kvælstofudnyttelse. På ingen af de deltagende ejendomme har der været ulykker, som har givet personskade eller risiko herfor. Der har dog været mindre uheld/fejl (f.eks. læk af svovlsyre) på 5 af de 13 anlæg i drift. For 11 af de 13 anlæg mener de deltagende landmænd, at der nu ikke kan gøres mere for at minimere risikoen for ulykker/uheld. I den samlede vurdering af Infarms serviceniveau før, under og efter etableringen af forsuringsanlægget svarer 8 ud af 11 landmænd, at de er fuldt ud tilfredse. 2 landmænd mener, at servicen burde være bedre på enkelte punkter, og 1 landmand er ikke tilfreds idet servicen generelt ikke har levet op til hans forventninger. FarmTesten viser, at der ikke findes nogen fast procedure for kalibrering af ph-målerne. Det anbefales, at indgå en aftale med Infarm A/S om kalibrering med faste tidsintervaller, eller at landmanden indfører sine egne rutiner, som sikrer regelmæssig kalibrering. Gylleforsuring, Infarm A/S 6

7 2. Indledning og baggrund I de senere år er der kommet stadig større fokus på at reducere husdyrproduktionens ammoniakfordampning for at bevare naturtyper som f.eks. heder, højmoser og overdrev. Med miljøgodkendelsesordningen, som trådte i kraft 1. januar 2007, er der indført generelle krav til reduktion af ammoniakfordampningen fra husdyrproduktioner, som udvides. Der vil være stigende efterspørgsel efter anlæg, som gør landmanden i stand til at leve op til disse nye krav. Udover de generelle krav beskriver bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage, mv. (nr af 19/12/2006) i 16, stk. 3 et krav om fast overdækning på gyllebeholdere, der etableres nærmere end 300 meter til særligt følsomme naturtyper. Undtaget er dog gyllebeholdere, hvor der er foretaget ammoniakreducerede tiltag, som f.eks. tilsætning af syre. Med gylleforsuring kan man således undgå fast overdækning af hensyn til sårbar natur. For svine- og minkgylle kan den faste overdækning dog kun undgås, hvis der samtidig er mere end 300 meter til nærmeste nabobeboelse, jf. bekendtgørelsens 16, stk. 4. Staring Maskinfabrik A/S har udviklet et anlæg, som forsurer gyllen ved tilsætning af koncentreret svovlsyre under kontrollerede forhold. Når gyllens ph sænkes til ca. 5,5 bindes kvælstoffet i vid udstrækning i gyllen i stedet for at fordampe. Den reducerede ammoniakfordampning medfører, at eventuelle kvælstofsårbare naturområder omkring husdyrproduktionen tilføres mindre kvælstof gennem luften. Samtidig indeholder den forsurede gylle mere kvælstof, og den har således en større gødningsværdi til gavn for planteproduktionen. Anlægskonceptet markedsføres under navnet NH4+ og forhandles fra 2006 af firmaet Infarm A/S, Systemvej 10, 9200 Aalborg SV. Infarm A/S har videreført det udviklingsarbejde, der i sin tid blev startet af Staring Maskinfabrik A/S. Siden de første anlæg blev leveret i er der således sket en løbende udvikling og tilpasning. Gylleforsuring, Infarm A/S 7

8 3. Formål Infarms forsuringsanlæg er pr. 1/ stadigvæk relativt nyt og dermed ukendt for mange landmænd. Omvendt er anlægget afprøvet så grundigt, at det formodes at være nået ud over prototype-stadiet og anlægget vurderes dermed at være modent til markedet. Den primære målgruppe for FarmTesten er husdyrproducenter med ønske om eller behov for at reducere ammoniakfordampningen, samt disse husdyrproducenters rådgivere. Hensigten med FarmTesten er at give et bedre grundlag for at kunne træffe beslutning om eventuelt køb af Infarms forsuringsanlæg. Formålet med FarmTesten har været: At indsamle og formidle driftsdata og erfaringer for anlægget At sammenholde disse data med de anlægsspecifikationer, der er opstillet af Infarm A/S Det ligger udenfor rammerne af denne FarmTest at foretage målinger og vurderinger af ammoniakreduktionen på de enkelte deltagende ejendomme. Ligeledes foretages der ingen vurderinger af eventuelle forbedrede udbytter i planteproduktionen som følge af forsuringen. For en vurdering af ammoniakreduktionen henvises til målinger gennemført af Den rullende Afprøvning under Dansk Svineproduktion. Resultaterne er offentliggjort i Faglig publikation, meddelelse nr. 683 (Pedersen, 2004). Gylleforsuring, Infarm A/S 8

9 4. Anlægsbeskrivelse Forsuringsanlæggets centrale dele består af: Syretanken, hvor svovlsyren opbevares og hvorfra den doseres til gyllen. Procestanken, hvor gylle og syre blandes og hvor beluftningen foregår. Teknikbrønden, som er knudepunktet for gyllerørene mellem stalde, procestank og lagertanke, og hvor kompressoren typisk er placeret. Anlægsstyringen, hvor aktuel ph i procestank kan aflæses. Typisk er anlægsstyringen placeret i et kontor eller forrum til stalden. På nye anlæg er der tale om en PC-baseret styring med forbedrede muligheder for overvågning og løbende lagring af forskellige driftsdata. Figur 4.1: Principskitse af Infarms forsuringsanlæg. Gylleforsuring, Infarm A/S 9

10 For ikke at skulle forsure al gylle på samme tid er det samlede staldanlæg opdelt i flere strenge (afdelinger). Et normalt staldanlæg er typisk opdelt i 2 4 strenge. Forsuringen af en streng starter med at gylle udsluses fra staldafsnittene i den pågældende streng til procestanken. Udslusningen sker automatisk, og som landmand slipper man således for manuelt at trække gyllepropper op. Figur 4.2: Ventilbrønd, svovlsyretank og procestank. Figur 4.3: Et kig ned i ventilbrønden. I procestanken tilføres svovlsyre til sænkning af ph. Syretilsætningen sker under omrøring og kombineres med en beluftning, hvor luft pumpes ind i gyllen. Efter syretilsætningen pumpes en del af gyllen retur til de omfattede stalafsnit, mens resten pumpes til opbevaring i lagertanken. Typisk behandles gylle fra en streng 1-3 gange i døgnet, men det kan variere fra ejendom til ejendom. Gylleforsuring, Infarm A/S 10

11 I procestank og forskellige steder i staldafsnittene er placeret elektroniske niveaufølere, som bl.a. sikrer, at der ikke pumpes for meget gylle ind i de enkelte staldafsnit. Anlægget er forsynet med diverse alarmfunktioner, som sætter anlægget i stå, hvis der registreres fejl. Pr. februar 2007 kan Infarm A/S levere forsuringsanlægget til en pris omkring kr. eksklusiv merudgifter til evt. større procestank, el-tilslutning og ekstra gyllerørføring. Det er karakteristisk for anlægget, at merudgiften for et anlæg dimensioneret til 500 DE i stedet for 250 DE er relativt lille. Figur 4.3: Kompressor i ventilbrønden. Figur 4.4: Spjæld i ventilbrønden. Gylleforsuring, Infarm A/S 11

12 5. Undersøgelsens metoder FarmTesten er baseret på gårdbesøg og interview af landmænd, der har etableret Infarms forsuringsanlæg i perioden fra 2002 til På nogle af de besøgte ejendomme er der desuden foretaget ph-målinger af gyllen forskellige steder i gyllesystemet. Interviews Interviewene er foretaget ved gennemgang af et spørgeskema. Det udfyldte spørgeskema er efter besøget sendt til landmanden, så han kunne kontrollere at, svarene er noteret korrekt. Tre interviews er foretaget af specialkonsulent Karl Martin Schelde, LandboSyd, seks interviews er foretaget af specialkonsulent Thorkild Q Frandsen, Landscentret og et interview er gennemført af de to nævnte konsulenter i fællesskab. Der indgår oplysninger fra 11 landmænd, men undersøgelsen omfatter oplysninger fra i alt 14 anlæg, da nogle landmænd ejer flere anlæg. Det svarer til 33% af alle leverede forsuringsanlæg pr. 1. januar Alle anlæg i FarmTesten er etableret på svinebrug. Ét af de deltagende anlæg var stadig under indkøring, og resultaterne fra dette anlæg er følgelig noget mangelfulde. I præsentationen af resultaterne henvises derfor flere steder til de 13 anlæg i drift. I FarmTesten fokuseres på de anlæg, der bedst repræsenterer det produkt, som Infarm leverer primo Nogle af de først leverede anlæg ( ), kan generelt betragtes som prototypeanlæg. Hvis disse anlæg ikke efterfølgende er blevet opgraderet, kan de ikke sidestilles med det anlæg, man får leveret i dag. Omvendt er der nogle parametre, som kun kan belyses ved at kigge på anlæg, der har kørt i flere år. FarmTesten inkluderer derfor også interviews med landmænd, der har fået leveret gylleforsuringsanlægget så tidligt som i 2002 og Da de deltagende landmænd således ikke er tilfældigt udtaget, kan resultaterne ikke nødvendigvis siges at være fuldt repræsentative for alle leverede forsuringsanlæg. Udtagning af gylleprøver og måling af ph Der er udtaget gylleprøver 3 forskellige steder i gyllesystemerne. Fra gyllekanalerne er udtaget prøver i de øverst cm efter en let omrøring med metalpind. Prøver fra lagertanke er udtaget i cm dybde uden forudgående omrøring, da gyllen antages at være relativ homogen i denne dybde. Dog er der lavet hul i eventuelt flydelag. Prøver fra procestanke er udtaget i cm dybde uden forudgående omrøring. Fra lagertank og procestank er prøverne udtaget ved brug af stang påsat 1 liters plastikbeholder, og der er typisk udtaget 0,5-0,8 liter pr. flaske. Nogle af prøverne fra gyllekanalerne er udtaget vha. 1 liters flaske, men pga. pladsmangel i nogle stalde har der været brugt mindre beholdere. ph-målingerne er foretaget ved hjælp af Metrohm ph-meter og tilhørende elektrode af typen LL-unitrode (en kombineret glaselektrode). Forud for målingen blev der foretaget en meget let omrøring af gyllen i plastikflasken, men ingen piskning eller egentlig homogenisering. Selve ph-målingen er foretaget ifølge brugervejledningen til ph-måleudstyret, hvori der bl.a. er beskrevet retningslinier for kalibrering og rengøring af udstyret, osv. ph-målingen er foretaget på gården umiddelbart efter prøveudtagning eller kort tid herefter og senest dagen efter prøveudtagningen. Gylleforsuring, Infarm A/S 12

13 6. Resultater 6.1 Resultater af ph-målingerne Der er foretaget ph-målinger i lagertanke på 9 af de besøgte ejendomme. På to ejendomme er der målt ph i 2 lagertanke. ph-målingerne i lagertanke giver et indtryk af, hvor stabilt anlægget har kørt over en længere periode (flere måneder). Det forudsætter dog, at prøvetagningen er repræsentativ, og at gylletanken ikke har været tømt kort tid inden prøvetagningen. Anlæg nr. Bemærkninger ph 1 Anlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning. 5,70 2 ph ligger meget over det forventede. En del af forklaringen er et driftsstop 6,91 og en lang efterfølgende indkøringsperiode. 3 Anlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning. 5,58 4 Anlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning. Der er foretaget 5,87 ph-målinger i to lagertanke på denne bedrift. 5 Anlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning. 5,83 6 ph ligger over det forventede. Det skyldes, at anlægget har stået stille i en 6,37 periode op til prøvetagningen. 7 ph ligger over det forventede. Det skyldes, at anlægget har stået stille i en 6,74 periode op til prøvetagningen. 8 Anlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning. 5,72 9 Anlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning. 5,45 Gennemsnit, alle tanke Gennemsnit, stabil drift ph-målinger i lagertanke Dækker både tanke hvor forsuringsanlægget har kørt stabilt og tanke, hvor forsuringsanlægget har været stoppet i en periode. Dækker kun tanke, hvor forsuringsanlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning. På de ejendomme, hvor forsuringsanlægget har kørt stabilt i månederne op til prøvetagning, ligger ph i lagertankene i intervallet 5,45 5,87, og gennemsnittet på disse ejendomme er 5,69. Forsuringsanlægget har kørt stabilt på 6 ud af de 9 ejendomme. Der er 3 af de besøgte ejendomme, hvor forsuringsanlægget har været sat i stå i kortere eller længere perioder. Der er forskellige årsager hertil, f.eks. har et anlæg været stoppet i forbindelse med ombygning af nogle staldafsnit. Et andet sted har anlægget stået stille i en længere periode, fordi det var løbet tør for svovlsyre, og der gik lang tid med at få bestilt mere. Det bemærkes, at reduktion af ammoniakfordampningen for nogle af de deltagende ejendomme, ikke er en betingelse i miljøgodkendelse. På disse ejendomme kan ejeren frit vælge at lukke forsuringsanlægget i en periode uden at reducere husdyrproduktionen. 6,02 5,69 Gylleforsuring, Infarm A/S 13

14 PH-målingerne i gyllekanaler og i procestanke giver et øjebliksbillede af situationen på besøgstidspunktet. I modsætning til ph-målingerne i lagertankene kan ph i procestanke og i gyllekanaler påvirkes af aktiviteter i staldene i få dage op til målingen. Som eksempel kan nævnes, at tømning af stalde og efterfølgende vask vil medføre, at ph stiger, da man typisk vælger ikke at tage gyllen fra tomme stalde med i den normale cyklus til forsuring. Anlæg nr. Bemærkninger ph 1 Anlægget kørte i normal drift. 5,40 2 ph ligger over det forventede. En del af forklaringen er et driftsstop og en 6,85 lang efterfølgende indkøringsperiode. 3 Procestanken var tom under besøget. Derfor ingen måleresultater herfra. - 4 Ingen målinger i procestank på denne ejendom. - 5 Anlægget kørte i normal drift. 5,76 6 Anlægget kørte i normal drift. 5,64 7 ph ligger over det forventede. Det skyldes, at anlægget har stået stille i en 6,72 periode op til prøvetagningen. 8 Procestanken var i gang med at behandle gylle fra et staldafsnit, der netop 6,00 var blevet vasket. 9 Anlægget kørte i normal drift. 4,79 Gennemsnit, alle tanke 5,88 ph-målinger i procestanke (fortanke). Der er målt ph i procestanken på 7 af de deltagende ejendomme. I 5 af de 7 procestanke lå ph på det forventede niveau (ph 6 eller lavere). Forklaringen på at ph i de to øvrige procestanke ligger over 6, er i begge tilfælde, at anlægget har stået stille i en periode op til målingen. Til anlæg nr. 2 skal bemærkes, at driftsstoppet har givet anledning til at ph er steget relativt meget. Efter igangsætning af anlægget har ejeren valgt at sænke ph over en relativ lang periode (20 dage), idet forbruget af svovlsyre så vil være mindre, end hvis ph skulle sænkes over kort tid (få dage). Der er målt ph i gyllekanaler i staldene på 5 af de deltagende ejendomme, og der er udtaget gylle fra 2 eller 3 staldafsnit hvert sted. I alt er der foretaget 11 ph-målinger i stalde. Gylleforsuring, Infarm A/S 14

15 Anlæg nr. Stald nr. Bemærkninger ph 1 1 Slagtesvinestald. Stalden har ikke været med i normal forsuringscyklus 7,63 i godt en uge, og stalde er blevet vasket. 2 Slagtesvinestald. Gyllen i stalden er forsuret sidste gang to 5,66 dage før besøget. 2 1 Farestald. ph er væsentligt højere end forventet. Anlægget 6,74 er under indkøring efter et driftsstop 2 Drægtighedsstald. ph er væsentligt højere end forventet. 7,18 Anlægget er under indkøring efter et driftsstop. 3 1 Drægtighedsstald. ph er under de forventede 5,5. Anlægget 4,60 kørte i normal drift. 2 Farestald. ph er under de forventede 5,5. Anlægget kørte i 5,06 normal drift. 3 Farestald. ph er under de forventede 5,5. Anlægget kørte i 5,10 normal drift. 4 - Ingen målinger i gyllekanaler Ingen målinger i gyllekanaler Ingen målinger i gyllekanaler Ingen målinger i gyllekanaler Smågrisestald. Anlægget kørte inormal drift. 5,75 2 Farestald. Anlægget kørte i normal drift. 5, Farestald. ph er under de forventede 5,5. Anlægget kørte i 4,77 normal drift. 2 Farestald. ph er over de forventede 5,5. Anlægget kørte i 6,11 normal drift. Gennemsnit - - 5,82 ph-målinger i gyllekanaler i stalde. Der er store variationer i de målte værdier med laveste ph på 4,6 og højeste ph på 7,63. Gennemsnittet ligger på 5,82. 7 af de 11 målinger viser ph under 6,00. For 3 af de 4 stalde med ph over 6,00 er forklaringen, at anlægget ikke har kørt i normal drift. I staldafsnit 2 på anlæg nr. 9 i tabellen herover er ph målt til 6,11. At ph ligger over 6,00 kan ikke umiddelbart forklares, idet der er tale om et anlæg, der har kørt i normal drift i perioden op til besøget. I 2 af de 11 staldafsnit er der målt ph under 5,0. Det er lavere end nødvendigt for at binde kvælstoffet i gyllen, og forbruget af svovlsyre er højere end nødvendigt. Forklaringen kan være, at anlæggets egen ph-måler ikke er kalibreret nøjagtigt. 6.2 Driftssikkerhed og udbedring af fejl Efter installation og indkøring fungerer forsuringsanlægget generelt stabilt. Kun 1 af de 13 anlæg har været i drift mindre end 75 % af tiden siden indkøring. Der er her tale om et af de først leverede anlæg, hvor den løbende opgradering og forbedring har givet anledning til længere perioder, hvor anlægget har stået stille. Gylleforsuring, Infarm A/S 15

16 Driftstid i forhold til totaltid Antal anlæg % % % 1 Mindre end 50 % 0 I alt 13 Driftstid efter indkøring af anlægget. Når der registreres fejl på anlægget, som sætter anlægget i stå, udløses en såkaldt hård alarm. Efter en hård alarm skal anlægget startes manuelt efter udbedring af fejlen. Antal alarmer pr. uge Antal anlæg Mindre end Mere end 7 0 Ved ikke 1 I alt 13 Gennemsnitlig hyppighed af hårde alarmer. Langt de fleste hårde alarmer kan landmanden selv udbedre, eventuelt efter telefonopkald til en af Infarms teknikere. På 12 ud af 13 anlæg i drift er teknikerbesøg på gården kun påkrævet for 0 10% af de hårde alarmer. For 1 anlæg er der intet svar på dette spørgsmål. Andel af hårde alarmer Antal anlæg % % % % 11 Ved ikke 1 I alt 13 Omfang af hårde alarmer, der kræver teknikerbesøg. De mest hyppige årsager til de hårde alarmer: Niveaufølere ude af funktion som følge af f.eks. gylleskum, vask af stalde, m.v. Når den programmerede maksimum mængde syre pr. cyklus ikke er tilstrækkelig. Det tager for lang tid at tømme procestanken pga. tilbageløb af gylle. Luftmangel til kompressor i ventilbrønd. 6.3 Forbrug af svovlsyre, el og arbejdstid Ifølge Infarms egne oplysninger anvendes 4 6 kg svovlsyre pr. m 3 gylle, der skal forsures. Der er ikke foretaget konkrete målinger af svovlsyreforbrug i denne FarmTest, og de fleste landmænd har heller ikke nøjagtige tal for svovlsyreforbruget. I tabellen herunder fremgår landmændenes bedste bud på svovlsyreforbruget. I de fleste tilfælde er der tale om grove skøn ud fra det omtrentlige årlige forbrug sammenholdt med husdyrproduktionens omtrentlige gylleproduktion. Gylleforsuring, Infarm A/S 16

17 Forbrug af svovlsyre pr. m 3 forsuret gylle Antal anlæg Mindre end 4 kg kg 6 Mere end 6 kg 6 I alt 13 En af de deltagende landmænd har registreret forbruget dagligt over en periode på 64 dage. I gennemsnit blev anvendt 120 kg svovlsyre pr. dag. Ud fra landmandens egne oplysninger om gylleproduktion kan svovlsyreforbruget beregnes til ca. 8,5 kg/m 3 gylle. Der er i dette tilfælde tale om blandet smågrise- og slagtesvinegylle med en meget høj tørstofprocent. Det er sandsynligvis forklaringen på det relativt høje forbrug af svovlsyre pr. m 3 gylle. Til gengæld ligger den årligt producerede gyllemængde et godt stykke under normtallet for denne produktion. En af de øvrige deltagende landmænd har registreret et forbrug af syre på kg i et år, hvor både husdyrproduktionen og forsuringsanlægget har kørt normalt. Med en årlig gylleproduktion på ca m 3 fås et syreforbrug på knap 4 kg pr. m 3 gylle. Der er tale om en ejendom med søer og smågrise til 30 kg og i dette tilfælde er tørstofindholdet relativt lavt. Den producerede gyllemængde ligger ca m 3 over normtallet for en produktion af denne størrelse, og man har med andre ord en tynd gylle. Figur 6.3.1: Et af de tidligst installerede forsuringsanlæg. Svarene indikerer altså, at gylle med et højt tørstofindhold kræver mere svovlsyre pr. m 3 / gylle. Det er også hvad man må forvente, alt andet lige. Svarene fra nogle af de landmænd, der har haft anlægget længst tid indikerer, at svovlsyreforbruget stiger ved de lave temperaturer i vinterperioden. El Den største del af forsuringsanlæggets elforbrug går til at pumpe gylle mellem stalde og procestank og til omrøring af procestank. Dog forbruges også el til kompressor, doseringspumpe, ph-måler, anlægsstyring m.v. Elforbruget varierer relativt meget fra ejendom til ejendom, da mængden af gylle der skal pumpes, og længden af gyllerør afhænger af den enkelte husdyrproduktion og den måde staldsystemerne er opbygget på. Gylleforsuring, Infarm A/S 17

18 For halvdelen af de anlæg der er med i undersøgelsen, er der ikke givet noget estimat for el-forbruget ved at have forsuringsanlægget. For de øvrige 7 anlæg i undersøgelsen er der givet nogle mere eller mindre grove skøn for el-forbruget. Der er stor variation i skønnene, idet det mindste ligger på mindre end kwh/måned, mens det største ligger på mere end kwh/måned. Her skal nævnes to af de bedst underbyggede estimater, som stammer fra ejendomme, hvor forsuringsanlægget har været installeret i flere år. Det ene estimat lyder på ca kwh/år. Det stammer fra en produktion på ca. 100 DE (slagtesvin) og estimatet er baseret på konkrete el-målinger. Det andet estimat lyder på ca kwh/år. Det er fra en produktion på 269 DE (søer med smågrise til 30 kg) og er baseret på analyse af el-regninger over en længere periode. I dette tilfælde er stalde og forsuringsanlægget helt optimalt placeret i forhold til hinanden, så længden af gyllerør og pumpestanden er minimeret. Hvis man f.eks. vil indregne el-forbruget i budgettet inden køb af anlægget, fås det bedste estimat ud fra størrelsen og forventet daglig driftstid af de pumper, der er indeholdt i tilbuddet fra Infarm. Arbejdstid Der bruges i gennemsnit ca. ½ time om ugen til pasning og eftersyn af anlægget ved normal drift. Det er bl.a. tid brugt til at afhjælpe alarmer, tilse anlægget og bestille svovlsyre. Forsuringsanlægget medfører i de fleste tilfælde også en besparelse i arbejdstid, idet man slipper for manuel gylleudslusning (løfte gyllepropper). I gennemsnit spares der ca. 5 kvarter om ugen. Etablering af forsuringsanlægget giver således anledning til en nettobesparelse på 45 minutter om ugen i gennemsnit. 6.4 Arbejdsmiljø og lugt Flertallet af de spurgte landmænd oplever et bedre arbejdsmiljø i stalde, hvor gyllen forsures i forhold til samme type stalde uden gylleforsuring. Med arbejdsmiljø menes i denne sammenhæng, hvordan staldluften påvirker landmandens øjne, næse og svælg. Arbejdsmiljø er her således et udtryk for staldluftens indhold af ammoniakdampe, andre kemiske dampe, støv, m.v. Vurdering Arbejdsmiljø i stald Lugt i og omkring stalde Lugt omkring procestanken Forbedring Ingen ændring Forringelse I alt Med hensyn til lugten i staldene og fra ventilationsafkastene, så oplever flertallet (8 ud af 10), at der hverken er sket en forbedring eller en forringelse som følge af forsuringsanlægget. Specifikt omkring procestanken oplever 8 ud af 10 en forværring af lugten pga. en periodevis stank af rådne æg. Det er dog ikke i alle tilfælde, at forringelsen af lugten fra procestanken udgør et problem. Det skyldes dels, at der ikke er tale om en konstant stank, men snarere en grim lugt nu og da, og dels at der i de fleste tilfælde ikke bor naboer så tæt på, at det er et problem. Gylleforsuring, Infarm A/S 18

19 Figur 6.4.1: En af de tidlige procestanke, hvor en del af betonlåget er erstattet af metalgitter. I dag leveres procestanken med komplet betonlåg. For at reducere lugtgenerne fra procestanken har Infarm udviklet et lugtfilter baseret på aktivt kul. Det er relativ små mængder luft, der skal renses, og derfor er det også relativt enkelt og billigt at opsætte lugtfilter. Erfaringerne med lugtfilteret er endnu begrænsede. Til indikation af lugtgenernes omfang kan oplyses, at det er besluttet at etablere lugtfilter på 2 af de 13 deltagende anlæg i drift. Lugtfilter overvejes på yderligere 2 anlæg, mens der ikke er planer om lugtfilter på 9 ud af de 13 ejendomme. Flere landmænd nævner som en positiv sideeffekt, at eventuelle flueproblemer minimeres ved etablering af forsuringen, pga. den hyppige pumpning med gyllen. 6.5 Pumpning, omrøring og udbringning af gyllen 6 af de 10 landmænd oplever at forsuringen giver fordele i forbindelse med pumpning af gyllen fra stald via procestank til lagertank. Det er nemmere at få tømt staldene fuldstændigt, og man skal ikke bruge tid på at spule kanaler og gyllerør, ligesom tilstoppede rør undgås. Ingen af de deltagende landmænd oplever, at forsuringen giver ulemper i forbindelse med pumpning af gylle. Hovedparten af de deltagende landmænd oplyser, at forsuringen hverken giver fordele eller ulemper i forbindelse med omrøring af lagertank forud for gylleudbringning. F.eks. mener alle deltagende landmænd bortset fra to, at lagertanke skal omrøres lige så kraftigt og længe inden gylleudbringning, idet der også i forsuret gylle dannes et tykt bundlag. Gylleforsuring, Infarm A/S 19

20 Aktivitet Forsuring giver fordele Forsuring giver ulemper Forsuring giver hverken fordele eller ulemper Pumpning af gylle Omrøring før gyllekørsel Udbringning af gylle Note: Landmanden, der havde forsuringsanlægget under indkøring, havde ingen erfaring med pumpning, omrøring og udbringning af gyllen, så reelt er der kun besvarelser fra 10 landmænd. 5 af de 10 landmænd mener, at forsuringen giver fordele i forbindelse med udbringning af gylle. Flere nævner den fordel, at man er mindre afhængig af vejret, når man vil udbringe forsuret gylle. Det skyldes, at ammoniakfordampningen fra den udbragte gylle vurderes som væsentligt lavere end ved gylle, der ikke er forsuret. Der er med andre ord flere optimale udbringningsdage. En landmand nævner, at han har færre problemer med tilstopning af slangerne på gyllevognen, idet den forsurede gylle er mere homogen. En landmand oplever at den forsurede gylle er lidt tyndere og derfor trænger hurtigere ned i jorden. Endelig oplever en landmand, at den forsurede gylle er mindre skummende end ikke-forsuret gylle. En enkelt landmand nævner, at han efter etablering af gylleforsuring overvejer at slangeudlægge en større del af gyllen i stedet for at nedfælde gyllen. Selvom den forsurede gylle trænger hurtigere ned i jorden, vil det dog lugte mere, end hvis gyllen var nedfældet. Ingen af de spurgte landmænd har konstateret tæring eller øget slid på gyllevogne som følge af kørsel med forsuret gylle. 6.6 Ændring af gødskning De fleste landmænd (9 af 11) køber nu eller forventer fremover at købe handelsgødning uden S. Det er dog ikke store beløb, der spares herved. Tværtimod kan det i nogle tilfælde være dyrere at købe handelsgødning uden S-indhold, og det er også grunden til, at en af de adspurgte landmænd forventer fortsat at købe handelsgødning med S. Ingen af de deltagende landmænd har reduceret tildelingen af N i handelsgødning, som følge af forsuringen. Det var nu heller ikke ventet, idet landmændene generelt forventer øgede udbytter med øget N-tildeling. Det indikerer, at danske landmænd typisk gødsker under kvælstofnormen. Størstedelen af landmændene (9 ud af 11) mener, at forsuringen har medført eller senere vil medføre højere planteavlsudbytte pr. hektar. En landmand har ingen forventninger om øget planteavlsudbytte og en landmand ved ikke. De landmænd, der forventer øgede udbytter som følge af forsuringen, baserer forventningen på forsøg gennemført af LandboNord. Desuden refererer enkelte landmænd til analyser, der viser et højere ammonium-kvælstof i deres forsurede gylle i forhold til ikke forsuret gylle. Kun få landmænd i undersøgelsen prøver at sætte tal på, hvor meget udbyttet i marken øges, ved at gødske med forsuret gylle. Et par landmænd forventer et forøget udbytte på op til 5%. Ingen af de deltagende landmænd har dog fremvist dokumentation fra egne udbytteforsøg. Gylleforsuring, Infarm A/S 20