Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Transkript

1 Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende og det næstbilligste beredskab i Europa, målt i udgifter pr. indbygger, og er hermed langt billigere end beredskabet i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Beredskabet i Danmark koster eksempelvis kun 1/3 af, hvad svenskerne må betale for deres beredskab. Det unikke og omkostningseffektive ved det danske beredskab er, at kommunerne varetager det borgernære og lokale beredskab. De dimensionerer deres beredskab lige netop tilstrækkeligt ud fra lokale risici og det normale kendte hændelsesmønster. I dimensioneringen indtænker kommunen muligheden for assistance fra såvel nabokommunerne som fra staten. Kommunerne anvender i meget høj grad deltidsbrandfolk og frivillige, som er en særdeles omkostningseffektiv ressource, der er meget velegnet til opgaverne i kommunerne. I alle kommuner vil der kunne opstå sjældne, komplekse, langvarige eller mandskabskrævende hændelser, og det vil være en omkostningstung opgave for den enkelte kommune, hvis de enkeltvis skulle kunne håndtere disse sjældent forekommende typer af hændelser. På samme måde vil der kunne opstå særlige og sjældne hændelser i risiko- og hændelsesbilledet indenfor politi, forsvar, statslige styrelser og sundhedsområdet, hvor redningsberedskabets ressourcer til de sjældne, komplekse, langvarige eller mandskabskrævende hændelser er påkrævet indsat. Ansvaret for at dimensionere, drifte, uddanne og levere mandskab og materiel til disse, særlige, sjældne, komplekse, langvarige eller mandskabskrævende hændelser på tværs af kommune, region og stat, samt til det internationale beredskab, påhviler fællesskabet, staten. Beredskabsstyrelsen varetager overbygningsberedskabet. Kapaciteterne til overbygningsberedskabet finansieres af staten og stilles gratis til rådighed for kommuner og offentlige myndigheder med beredskabsansvar, som derved ikke hver især behøver at investere i dyrt materiel, mandskab og uddannelse, som kun sjældent kommer til anvendelse indenfor den enkelte kommune eller myndighed; men som dog på landsplan optræder med en vis hyppighed. Staten råder hermed over en strategisk styrke, som kan indsættes mod hændelser, uafhængigt af de lokale beredskaber, og i situationer, hvor det lokale beredskab ikke har de rette kompetencer eller ikke kan indsættes. Det kan f.eks. være i forbindelse med internationale indsatser, udbrud af husdyrsygdomme, sammentænkningsindsatser med forsvaret, olieforurening ved kystnære områder, indsats i det Arktiske område, eller i forbindelse med uroligheder som f.eks. ved rydning af ulovlig besættelse af ejendomme. På den måde er det lykkedes for Danmark at fastholde et, med internationale briller set, unikt, konkurrencedygtigt og omkostningseffektivt beredskab. Beredskabet kan dog forbedres, idet enkelte kommuner ikke i tilstrækkelig grad har indregnet assistance fra naboberedskaber og staten, hvilket medfører en overkapacitet og et uensartet serviceniveau i kommunerne. 1

2 Følgende elementer er adresseret i reformmodellen: Beredskabsmæssige relationer mellem redningsberedskabet og andre myndigheder, som f.eks. politi, forsvar, statslige styrelser, og regionernes præhospitale område, bevares. Redningsberedskabets samlede evne til såvel national som international indsats, sammen med et nærhedsprincip i forholdet til den enkelte borger og virksomhed fastholdes. Beredskabet er således fortsat tilstrækkeligt robust og udholdende til at kunne håndtere det kendte hændelsesmønster, det nationale risikobillede, samt at sikre, lede og koordinere en tilstrækkelig og effektiv international indsættelse. Reformmodellen indeholder et entydigt forankret myndighedsansvar og fastholder statens mulighed for at indsætte de nødvendige operative kapaciteter på tværs af kommune-, politi- og regionsgrænser, herunder varetage de nødvendige ledelsesmæssige, koordinationsmæssige og samarbejdsmæssige forpligtigelser. Modellen sikrer, at deltidsbrandfolk og frivillige fortsat vil kunne udgøre en væsentlig del af beredskabets personel og løse hovedparten af dagligdagens opgaver. Modellen sikrer at der i fremtiden kan rekrutteres, fastholdes og udvikles de nødvendige personalemæssige kompetencer for, at redningsberedskabet på manuelt og lederniveau kan løfte sine drifts- og udviklingsopgaver lokalt, nationalt og internationalt. Reformmodellen bygger på den nuværende værnepligt - men kan fungere uafhængigt af denne. Danmark vil fortsat kunne modtage og facilitere international assistance på dansk område. Reformmodellen sikrer endvidere et økonomisk effektiviseringspotentiale, primært gennem den frie disponering, en effektivisering af vagtcentralstrukturen, organiseringen i flere kommunale samarbejder, en øget anvendelse af værnepligtige samt gennem implementering af anbefalinger fra Deloittes effektiviseringsanalyse. Overordnet ramme Kommunerne varetager i denne model ansvaret for basisberedskabet, herunder for de operative opgaver, opgaver vedrørende dimensionering, beredskabsplanlægning og forebyggelse. Kommunerne kan vælge at gå sammen om løsningen af de operative opgaver i større enheder i størrelsesordenen 12 til 30 kommunale selskaber eller samordninger. Beredskabsstyrelsen fastsætter regler for dimensionering med henblik på standardisering, herunder standardisering af materiel, og sikring af et ensartet nationalt minimumsniveau, varetager tilsyn og rådgivning af kommunerne og har endvidere ansvaret for overbygningsberedskabet, ekspertberedskabet og det internationale beredskab. Beredskabsstyrelsen har en plads i kommunernes beredskabskommissioner. Basisberedskabet indsættes fra geografisk fordelte stationer, hvorfra nærmeste relevante ledige ressource indsættes. Basisberedskabet er dimensioneret netop tilstrækkeligt til at løse opgaverne i det daglige hændelsesmønster herunder at kunne iværksætte en forsvarlig livreddende førsteindsats ved de særlige risikoobjekter, som de sjældnere forekommende hændelser. Ved mere omfattende hændelser skal den tekniske indsatsleder tilkalde assistance fra andre nærliggende basisberedskaber og/eller fra overbygningsberedskabet, der udgøres af en dedikeret national indsatsstyrke. Overbygningsberedskabet, der udgøres af Beredskabsstyrelsens operative kapaciteter, er dimensioneret til at 2

3 kunne indsættes mod nationale risici og assistere basisberedskabet og andre myndigheder ved komplekse, langvarige eller mandskabskrævende hændelser og ved hændelser, der kræver specialmateriel og specialkompetencer, herunder internationale opgaver og det daglige nationale beredskab. Overbygningsberedskabet er placeret på de statslige beredskabscentre, med den tilføjelse at Beredskabsstyrelsen Sjælland foreslås samlet med Beredskabsstyrelsen Hedehusene på en lokalitet, der geografisk afspejler risikobilledet på Sjælland og sikrer en samfundsøkonomisk anvendelse af beredskabets ressourcer, herunder en øget anvendelse af frivillige. Der skal i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) m.fl. findes en model, hvor de værnepligtiges uddannelse og kompetencer udnyttes i et endnu større omfang, end det er tilfældet i dag. Det kan evt. ske gennem en øget udstationering til større beredskaber, praktikperiode ved hjemkommunen, deltagelse i det forebyggende arbejde som hjemmebesøg, og gennem mere forpligtende regler for tilkaldelse af overbygningsberedskabet. Basisberedskabet finansieres af de enkelte kommuner. Beredskabsstyrelsen finansieres via finansloven. Ordningen omkring Enhedstimebetaling tages op til revision med henblik på et rent økonomisk snit mellem stat og kommune. Kommandostruktur og disponering Redningsberedskabets indsats disponeres fra to vagtcentraler, hvortil alarmer fra 112 og andre anmodninger om assistance tilgår. Vagtcentralerne opretholder et overblik over redningsberedskabets opgaveløsning og disponerer ressourcerne lokalt og nationalt og bidrager således til en entydig kommandostruktur. Vagtcentralerne kan evt. placeres sammen med politiets alarmcentraler. Med overbygningsberedskabet bevarer staten muligheden for at kunne disponere enheder til indsættelse i forbindelse med regions- eller landsdelsoverskridende hændelser. Staten råder hermed over en styrke, som kan indsættes mod hændelser uafhængigt af det lokale beredskab og i situationer, hvor det lokale beredskab ikke har de rette kompetencer eller ikke kan indsættes. Det kan f.eks. være i forbindelse med internationale indsatser, udbrud af husdyrsygdomme, sammentænkningsindsatser med forsvaret, indsats i det Arktiske område, eller i forbindelse med uroligheder som eks. ved rydning af ulovlig besættelse af ejendomme. I mere alvorlige og omfattende situationer skal vagtcentralerne sørge for, at Beredskabsstyrelsen har et overblik over redningsberedskabets opgaver og samlede ressourcer, og at styrelsen dermed kan leve op til sektoransvaret i relation til regeringens krisestyringsorganisation og samarbejdet med andre myndigheder i den nationale operative stab og de lokale beredskabsstabe. En del af basisberedskabets opgaver vil kunne ledes af holdledere; men ved større opgaver skal den tekniske indsatsledelse varetages af indsatsledere. Ved omfattende eller komplicerede indsatser kan den lokale indsatsleder tilkalde et ledelsesmodul fra Beredskabsstyrelsen til støtte for indsatsen, tilkalde andre indsatsledere fra nabo basisberedskaber eller fra Beredskabsstyrelsens centre. Ledelse Kommunalbestyrelserne har ansvaret for dimensioneringen af basisberedskabet og henlægger ansvaret for den daglige drift af samtlige af beredskabets opgaver i fælles beredskabskommissioner, der er ansvarlige for ledelsen af de etablerede samarbejsorganer eller samordninger. 3

4 De formaliserede samarbejsorganer varetager således administrative og daglige logistiske opgaver, herunder indkøb til løbende drift og mindre anskaffelser, bygninger, økonomi og personaleadministration for de enkelte basisberedskaber. Beredskabsstyrelsen varetager udbud og indkøb af køretøjer, materiel og udrustning til såvel basis- som overbygningsberedskabet. Beredskabsstyrelsens direktør er over for forsvarsministeren ansvarlig for tilsyn og rådgivning, overbygningsberedskab, vagtcentraler, ekspertberedskab og det internationale beredskab. Beredskabsplanlægning og dimensionering De kommunale samarbejsorganer gennemfører en risikobaseret dimensionering af basisberedskabet på baggrund af bl.a. en række nationale standarder, eksempelvis for responstider på 10 min. i bymæssig bebyggelse, 15 min. i spredt bebyggelse og ca. 20 min. i visse landområder. Serviceniveauet skal målrettes de lokale risici, og beredskabet skal dimensioneres netop tilstrækkeligt til at kunne yde en forsvarlig indsats ud fra lokale risici, og det normale kendte hændelsesmønster, samt kunne iværksætte en livreddende førsteindsats ved de særlige risikoobjekter. I dimensioneringen indtænker kommunen muligheden for assistance fra såvel nabokommunerne som fra staten. Dimensioneringen godkendes af kommunalbestyrelserne efter dialog med Beredskabsstyrelsen, der kan forlange ændringer, hvis et planforslag ikke ligger inden for de nationalt fastsatte rammer. Overbygningsberedskabets kapaciteter og kompetencer er målrettet og dimensioneret dels ud fra det samlede nationale risikobillede, herunder behovet for internationale indsatser samt øget samvirke med forsvaret og dels ud fra de sjældne, komplekse, langvarige eller mandskabskrævende hændelser, som med sjælden frekvens kan opstå i den enkelte kommune og ved øvrige statslige myndigheder. Overbygningsberedskabet er regionalt distribueret og vagtsat, så det kan indsættes i det meste af landet inden for en time, i resten af landet inden for to timer og udenfor landets grænser i løbet af 12 timer. Overbygningsberedskabet skal således kunne løse internationale opgaver og yde støtte til ekspertberedskaberne og andre statslige myndigheder med beredskabsopgaver samt organisatorisk give mulighed for, at evt. kommende opgaver i Arktis kan løses. Overbygningsberedskabet er endvidere regionalt tilpasset de mødeplaner, der foreligger til de særlige, sjældne, komplekse, langvarige eller mandskabskrævende hændelser, som den enkelte kommune har identificeret. Eller som er identificeret af myndigheder med beredskabsansvar, som eksempelvis politi, forsvar, statslige styrelser og sundhedsområdet. Beredskabsstyrelsens rådgivende opgaver i forhold til andre statslige myndigheders beredskabsplanlægning videreføres, og tilsvarende vil Beredskabsstyrelsen og de kommunale basisberedskaber kunne understøtte kommunernes generelle beredskabsplanlægning. Personel Basisberedskabet bemandes som udgangspunkt med deltidsbrandfolk og frivillige brandværn (i Sønderjylland). Dog anvendes fuldtidsbrandfolk visse steder afhængig af områdernes behov, geografi og risikoprofil. Frivillige kan ligeledes indgå i beredskabet. Overbygningsberedskabet, som udgøres af en dedikeret national indsatsstyrke, består på manuelt niveau af redningsspecialister, der aftjener 9-måneders værnepligt og parallelt med uddannelsen indgår i beredskabet, samt frivillige. 4

5 Overbygningsberedskabet vil dog også såfremt værnepligten ophører kunne bemandes med ikke værnepligtigt personel, der enten gennemfører en egentlig beredskabsuddannelse, hvor man efterfølgende ansættes i redningsberedskabet eller som en uddannelse baseret på værneret. Overbygningsberedskabet ledes af særligt uddannede befalingsmænd og officerer. Uddannelse af beredskabspersonel på manuelt niveau til basisberedskabet koordineres af Beredskabsstyrelsen med henblik på at optimere ressourceanvendelse og kvalitet. Uddannelsen af redningsspecialister og alt beredskabspersonel på lederniveau gennemføres af Beredskabsstyrelsen. Forebyggelse Den forebyggende indsats skal tage udgangspunkt i den nationale forebyggelsesstrategi og lokalt udarbejdede risikobaserede dimensionering og medvirke til en endnu bedre erhvervs- og borgerservice, herunder understøttelse af videnopbygning, ensartethed og helhedstænkning. De grundlæggende taktiske og tekniske forebyggende opgaver varetages af kommunerne, herunder den tværfaglige indsats med f.eks. SSP (det kriminalitetsforebyggende samarbejde på kommunalt plan) og den kommunale forvaltning. Beredskabsstyrelsen udarbejder sammen med KL en kampagnehåndbog, der danner udgangspunkt for lokalt forankrede kampagner. Gennemførelse af adfærdspåvirkende kampagner mhp. inddragelse af frivillige, herunder Beredskabsforbundet, påhviler kommunerne. Konkurrenceudsættelse Kommunerne kan vælge at løse basisberedskabsopgaverne selv, gå sammen med andre kommuner om løsningen eller udbyde dem med henblik på, at private leverandører kan påtage sig dem. Herudover kan gennemførelsen af den manuelle uddannelse til basisberedskabet og de enkle brandsyn konkurrenceudsættes. 5

6 Strukturelle afgrænsninger Tabel 1 nedenfor indeholder modellens strukturelle afgrænsninger. Tabel 1. Strukturel afgrænsning Overordnet strukturel afgrænsning Mulige udfald Geografisk struktur Beredskabscentrenes dækningsområder Overordnet ansvarsdeling Kommunalt basisberedskab og statsligt overbygningsberedskab Disponering Fri Responstid Standarder fastlagt af udvalget Overbygningsberedskab/indsatsstyrke Dedikeret Note: Det forudsættes i kommissoriet, at Beredskabsstyrelsen fortsat varetager funktionen som den overordnede regulerende myndighed. Det er derfor som en strukturel afgrænsning forudsat, at regulering og tilsyn forankres hos Beredskabsstyrelsen sammen med ansvaret for ekspertberedskaberne og det internationale beredskab. 6

7 Tabel 2 indeholder en nærmere fordeling af opgaverne vedrørende blandt andet dimensionering, produktion og indsættelse, uddannelse, forebyggelse, mv., som således forankres i relevante organisatoriske enheder i en ny model. Det bemærkes, at oplistede opgaver ikke nødvendigvis er fuldt dækkende for alle redningsberedskabets opgaver. Tabel 2. Forankring af beredskabsopgaver : Ansvarlig for 0: Kan udføres af Organisatoriske enheder Opgaver Kommune Fælleskommunale samarbejder 60- selskab Statslige beredskabsenheder BRS Private leverandører Bemærkninger Dimensionering -Nationale trussels- og risikovurderinger (Fastlæggelse af dimensioneringsstandarder, dimensionering af overbygningsberedskab, mv.) -Strategisk planlægning (Lokal risikovurdering, valg af lokalt serviceniveau, mv., risikobaseret dimensionering) -Operativ planlægning (Budget vagtplan, mv.) Forebyggelse -Information og samarbejde (Kampagner, lokalt og internationalt samarbejde, mv.) Myndighedsopgaver -Uddannelseskrav (Krav til lovpligtige uddannelser) -Beredskabsplanlægning (Planlægning for fortsat drift) -Byggesagsbehandling (Iht. bygningsreglementet og beredskabsloven) -Brandsyn (Objekter omfattet af driftsmæssige forskrifter, brandfarlige virksomheder og øvrige objekter) -Anden beredskabsfaglig sagsbehandling (Vedr. lejligheder, pladsfordelingsplaner, mv.) N/A Simple brandsyn kan udføres af leverandører. 7

8 Operativt beredskab -Vagtcentral (Disponering, styring og drift) -Basisberedskab (Dagligt hændelsesmønster og førsteindsats ved lokale risikoobjekter) -Overbygningsberedskab (Komplekse, langvarige og mandskabskrævende hændelser og hændelser, der kræver specialmateriel) -Ekspertberedskab (Kemisk og nukleart beredskab og støtte hertil) Strategisk indkøb -Indkøb af materiel og køretøjer (Køb af beredskabskøretøjer, beredskabsrelateret og personligt udstyr, mv.) -Indkøb af beredskabsrelaterede driftsopgaver (Køb af operativ drift) Daglig drift og vedligeholdelse -Bygninger, køretøjer og materiel (Daglig drift og vedligeholdelse) -Leverandørstyring (Dag-til-dag leverandørstyring) N/A Uddannelse og øvelser -Grund- og funktionsuddannelse (Basisuddannelse) - Overbygningsuddannels e (Overbygningsmoduler til grund- og funktionsuddannelse) -Hold- og indsatslederuddannelse (Lederuddannelser) -Specialistuddannelser (Specialistkurser) -Vedligeholdelsesuddannelse og øvelser (12 årlige øvelser, lokale øvelser mv.) -Tværgående øvelser (Større øvelser på tværs af beredskabstyper)

9 Udvikling og videndeling -Erfaringsopsamling og koordination (Udvikling af ny teknologi, taktik og arbejdsmiljø) Internationale opgaver -Internationalt samarbejde (Beredskabsudvikling, deltagelse i internationale samarbejder, mv.) -Internationale indsatser (Indsættelse af personel og materiel i katastrofesituationer uden for Danmark) 9