En gennemgang af de anvendte målere og måleprincipper, samt deres indplacering i kravene fra Miljø- godkendelser og EN14181.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En gennemgang af de anvendte målere og måleprincipper, samt deres indplacering i kravene fra Miljø- godkendelser og EN14181."

Transkript

1 En gennemgang af de anvendte målere og måleprincipper, samt deres indplacering i kravene fra Miljø- godkendelser og EN timer (10 minutters pause efter ca. 1 time) Vi vil se på måling af TOC, og på anvendelsen af FTIR som erstatning for FID-målere. Vi ser også på O 2 -målere, på Hgmålere og på multikomponentmålere (NDIR og FTIR). Ved at se på målefysikken, ser vi også på mulige fejlkilder og muligheden for span- og nulpunktskontrol. Desuden ser vi på typiske fejlfortolkninger ved QAL2-målinger. 1

2 FID måler Flamme ionisations detektor. Måler total kulstofatomer fra kulbrinter på gasform (VOC). Direktivet taler om TOC, men faststof filtreres fra inden målingen finder sted. Gassen føres ind i brændkammeret sammen med brændgas (H 2 + He) og forbrændingsluft tilføres. Under forbrændingen ioniseres gassen, og kulstof-ionerne tælles ved at måle den elektriske strøm gennem forbrændingsgassen. FID måler Måleren er krydsfølsom for sampleflow og tryk, som derfor styres ret præcist. Undertiden ses krydsfølsomhed for ilt og SO 2 det afhænger af brændkammerets udformning. Dette mindske ved at tilsætte He til brændgassen. Eneste ikke-overvåget fejlkilde er tilsmudsning af brændkammer (elektroder) og brænd-dyse. Især forekomsten af Si i form af SiOH kan danne et glas-lag på elektroder og dyse, der så skal udskiftes. 2

3 QAL2: FID måleren skal QAL2- kalibreres hvert 5 år (IED) mod en anden FID-måler, der også er referencemetode. Baseret på standarden for equivalence kan andre metoder anvendes som referencemetode. I dette tilfælde er en FTIR anvendt, der kun måler få af de komponenter FID en er følsom for, måske derfor den store afvigelse (FTIR måler kun få at kul-brinterne, som FID en måler). Og mon så ikke dette er en outlier? Og 1:1 er den rette kalibrering? QAL3 FID-måleren gennemfører automatisk nul- og span-punkts kontrol med testgas hver uge. Oftest sættes 15 % afvigelse fører til for-alarm, og samlet 50% akkumuleret afvigelse fører til service request. Yderligere QAL3-målinger skal ikke gennemføres. 3

4 Iltmåler på ZiO 2. Strømprincippet Sensoren må opvarmes til >650ºC, oftest omkring 800ºC. Ved denne temperatur ioniserer al O 2 til O -- Den drivende spænding vil pumpe O -- ionerne gennem platinoverfladen Strømmen vil derfor være et billede af O -- forskellen på koncentrationerne udenfor platinoverfladen. Spændingsprincippet Med spændingsprincippet måles blot den spænding, der genereres af de ioniserede ilt molekyler på de to sider af ZrO 2 sensoren. Der er ikke nogen transport af O -- ioner. Spændings-princip-målere er ulineær (logaritmisk) da den følger Nernst lov Kalibreringskurve af en ZiO 2 iltmåler efter spændingsprincippet 4

5 Iltmåler ZiO 2 måler in situ - Fysisk udformning ZiO 2 målingen er en elektrokemisk celle, som ældes, slides og tilsmudses. Derfor kræver den tilsyn og regelmæssig udskiftning af cellen med 1 eller et par års mellemrum. Iltmåler ZiO 2 måler ekstraktiv til indbygning i f.eks. et FTIR-skab Sample gas Diffusionsmembran Elektrode Elektrolyt Modelektrode Forstærker 5

6 Der er begrænsninger i anvendelse af zirkoniumoxid analysatorer, hvis der optræder brændbare gasser som CO, H 2, kulbrinter (f.x. methan), fordi de i målerens høje temperatur (800ºC) vil forbrænde, og forbruge O 2, og derfor måler for lidt. En anden risiko er decideret forgiftning. Gasser, der kan forgifte sensoren er halogener (f.x. klor), halogeneret kulbrinter (f.x. methylklorid), svovlholdige produkter (f.x. hydrogensulfid), blyholdige produkter (f.x. blysulfid). De fører alle til lavere følsomhed. Indeholder gassen blot nogle af disse komponenter i målbare koncentrationer, bør zirkoniumoxid-målere ikke anvendes. 800ºC QAL2 Der er ikke krav om QAL2- kalibrering af ilt-målere, hverken i direktivet eller i miljøgodkendelserne. Det er dog anbefalingsværdigt at man gennemfører et kalibreringscheck af ilt-målere sammen med andre perifere målere, når QAL2 gennemføres af forureningsstofferne. Målingerne er til rådighed, så det er kun papirarbejde. Dog skal sådan en kalibrering (se den lille kurve) ikke implementeres uden eftertanke; hvis der er afvigelser, skal den serviceres, ikke kompenseres. At implementere kalibreringskurven vil dog ikke have den store effekt, da måleværdierne ligger meget fast omkring de 8% 9 %. 6

7 QAL3 Der er heller ikke krav om QAL3 måling af perifere målere i direktivet eller i miljøgodkendelsen Men måleren kontrolleres 2 x dagligt (ofte sammen med den FTIR, de er monteret i) med atmosfærisk luft (20,9 % O 2 ). Herudover gennemføres en lav-koncentration måling ved testgas mellem 2% og 4% O 2 i N 2. For-alarm gives ofte ved 6% fejl, og alarm for fejltilstand ved 15% afvigelse. Disse 2 målinger kontrollerer ilt-målerens tilstand tilfredsstillende. Paramagnetisk iltmåling Er et godt alternativ, især hvis man anvender massebalancemetoder (Bioma eller WS- Biocarbon) til bestemmelse af fossilt CO 2, idet præcisionen af CO 2 og O 2 målingen er meget vigtig i den sammenhæng. 7

8 Paramagnetisk iltmåling En alternativ teknologi er paramagnetisk iltmålere. At O 2 er paramagnetisk, betyder at det kan in-homogent magnetiseres, at den tiltrækkes af et magnetfelt, og derved ændre magnetfeltet omkring sig. Der er 3 standardiseret metoder, dækket af forslag til standard EN14789: 1. Magneto-Termisk 2. Magneto-pneumatisk (akustisk) 3. Magneto-mekanisk Paramagnetisk iltmåling Magneto-termisk 2 separate kamre, reference og målekammer, placeres parallelt i gasstrømmen, og udstyres med termofølsomme modstande, f.eks. Pt100, som kobles i en Wheatstone bridge. Målekammeret placeres i et magnetfelt, mens referencekammeret ikke er i et magnetfelt. P.gr.a. O 2 s paramagnetisme vil gasstrømmen i målekammeret med magnetfeltet være anderledes end end referencekkammeret uden magnetfelt, og derved køle Pt100- sensoren. Inhomogent magnetfelt Målegas Målekammer Termosensor Målegas Referencekammer Termosensor 8

9 Paramagnetisk iltmåling Magneto-termisk Her en skitse af hvordan det kan udformes. Her styres auxilary gas strømmen af sample gas strømmen, og derfor måles kun på auxilary gas mængden. Fordelen er at auxilary gas kan være ren, og derved tilsmudses målecellen ikke. Paramagnetisk iltmåling Magneto-pneumatisk (magneto-kapacitance) Røggassen og en referencegas uden O 2 gennemstrømmer et kammer, udsat for et in-homogent magnetfelt, men adskilt af en membran. Afhængig af O 2 -indholdet, vil membranen blive trukket til den side, hvor O 2 -koncentrationen er højest (fortrænge N 2 -koncentrationen). Membranens kapacitet aftastes som en mikrofon og forstærkes til et signal proportionalt med O 2 -koncentrationen. Inhomogent magnetfelt Referencegas Målegas Membran og kondensatorplade 9

10 Paramagnetisk iltmåling Magneto-pneumatisk (magneto-kapacitance) Her et billede af et system, hvor den trykfølsomme celle er bragt ud af magnetfeltet. Paramagnetisk iltmåling Magneto-mekanisk Kuglerne er fyldte med N 2, der er diamagnetisk, d.vs. påvirkes ikke af magnetfeltet. Når der kommer O 2 i målekammeret, vil det, fordi det er paramagnetisk, forsøge at fortrænge N 2 fra områder med højest feltstyrke, spidsen af magneten, men holdes på plads af en elektrisk spole, der også arbejder i magnetfeltet. 10

11 Paramagnetisk iltmålingsmodul fra SICK. Indbygget i en SIDOR-analysator. Paramagnetisk iltmåling fra Siemens 11

12 Paramagnetisk iltmåling Den mest udbredte metode i vores branche er den magnetomekaniske, idet både Siemens, SICK og Servomex benytter den. In Situ gasanalyse, her NDIR. Det vigtigste fænomen ved in-situ målinger er, at man ikke rør gassen, d.v.s. alt måles i driftstilstand. Alle problemer, som ekstraktive systemer har med sampling og konditionering bortfalder. Ulemperne er at man måler i driftstilstand, d.v.s. man er undertiden nød til at introducere en vanddampmåling for at kunne regne tilbage til normtilstand, tør. 12

13 In Situ gasanalyse, her NDIR. NDIR er relativ robust, da den anvender et glødende keramikstykke som lyskilde og almindelig glas i optikken. NDIR anvendt for CO, CO 2 og H 2 O. Metoden er ikke ulig den kendte filterkorrelationsmetode, kendt fra de første ekstraktive analysatorer. 13

14 NDIR som ekstraktiv analysator NDIR som ekstraktiv analysator som højtemperatur måling. 14

15 NDIR som ekstraktiv analysator, som med køler til lavtemperaturmåling. In Situ gasanalyse, her NDIR, her fra OPSIS. De omtaler det selv som spektralanalyse, men det er NDIR-analyse. Lysledere analysator Analysatoren forbindes til skorstenen med lysledere. 15

16 In Situ gasanalyse, her NDIR, her fra OPSIS på Skövde Värmeverk Systemet er et in-situ system, men her anvendt i et by-pass In Situ gasanalyse, her NDIR fra OPSIS. Det ses at den samme analysator kan udstyres med IR og UV lyskilder og lysledere. Beamsplitteren sendes lys tilbage til både UV og IRanalyse-delen. 16

17 In Situ gasanalyse, her NDIR fra OPSIS Her ses hvordan QAL3 og funktionstestens linearitets-check gennemføres med separat lyskilde. Det er ikke i overensstemmelse med EN , men TÜV har udstedt et certifikat alligevel. Problemet er kun, at man næppe kan tillade sig at efterjustere på basis af QAL-3 målinger, heller ikke internt automatisk. In Situ gasanalyse, med spektralanalyse, her UV DOAS (differential optical absorption spectroscopy). 17

18 In Situ gasanalyse, her UV spektralanalyse DOAS (differential optical absorption spectroscopy). Metoden anvender UV-lampe som lyskilde, og tilsvarende specialglas i optikken (almindeligt glas blokkerer for UV-lys, det er derfor man ikke kan blive solbrændt gennem et vindue ), hvilket begge dele gør den dyr i produktion og brug (UV-lamper er ret kostbare) Til gengæld sidder de på kanalen, og kræver ikke anden plads. 18

19 Måling af kviksølv (Hg) Målerprincip Måleprincippet er en smalbånds spektralanalyse, kombineret med en ion-konvertering, der omdanner alle Hg-ioner til frit Hg. På den måde måles totalt-indholdet af Hg, også benævnt Hg TOT. Et af problemerne er at måleprincippet kun er følsomt for frit metallisk Hg, betegnet Hg 0. En røggas indeholder typisk tillige kviksølv kemisk bundet i salte eller lignende, d.v.s. på formen Hg -, kaldet Hg 1, og Hg --, kaldet Hg 2. Disse konverteres til frit Hg, kaldet Hg 0, på forskellig måde. Der ser vi på senere. Måling af kviksølv (Hg 0 ) Fotometer -princippet Simpelt fotometri kaldes den metode, hvor en lysstråle fra en kendt lyskilde, her fra en kviksølv-udladningslampe (der udsender UV-lys med bølgelængde på 253,6 nm) sendes igennem en cuvette med den gas, vi vil måle på. Lyset absorberes delvist af Hg-dampe, og lystabet måles af et fotometer (lysmåler). Da man ved hvor meget kendte koncentrationer dæmper lyset, kan man herudfra beregne koncentration af Hg i målecellen. Men det forudsætter at der ikke er andre absorberende materialer i kuvetten. 19

20 Måling af kviksølv (Hg 0 ) Smalbånds spektralanalyse (Zeemann effekten) Simpel fotometri er følsom for alle komponenter, der ligger på samme bølgelængde, og derfor ikke særlig robust. Alle de andre forbrændings-produkter, f.eks. SO 2, ozon og støv-partikler er stadigvæk til stede, og de vil også absorbere lys i et bredt bølgeområde, og vil derfor føre til fejlmåling. Kviksølvlampen udsender lys i et meget smalt spektrum omkring 253,6 nm, og anvendtes kun måling ved denne bølgelængde, ville andre gasser, der er til stede i røggassen, blive målt med. Derfor må en såkaldt smalbånds spektralanalyse anvendes, som også kaldes Zeeman atomic adsorption spectroscopy (ZAAS). Måling af kviksølv (Hg 0 ) Smalbånds spektralanalyse (Zeemann effekten) Derfor påtrykkes kviksølvlampen et kraftigt vekslende magnetfelt, der får bølgelængden fra kviksølvlampen til at varierer nogle få tiendedele nm i takt med magnetfeltet. Derved kan man meget præcist styre bølgelængden disse få tiendedele nm og derfor vil resultatet fra fotometret variere kraftigt på en lille variation i bølgelængde. 20

21 Måling af kviksølv (Hg 0 ) Smalbånds spektralanalyse Da man med magnetfeltet således kører op og ned ad den ene side af kviksølvs dæmpningskurve, vil de andre forbrændingskomponenter, der ikke har en spids ved den bølgelængde, ikke blive målt med. Således måles kun den samlede koncentration af Hg 0. Måling af kviksølv (Hg) Alle kviksølvmålere må konvertere det bundne kviksølv (Hg 1 og Hg 2 ) til frit metallisk kviksølv (Hg 0 ) inden måling kan finde sted. Ældste metode: Ion konverteren ved tin-klorid Denne konvertering finder sted i ion-konverteren, hvor røggassen løber igennem en opløsning af tinklorid (SnCl 2 ) og saltsyre. Andre reagenser, f.eks. NaBH 4, kan også anvendes, men tinklorid er det mest anvendte. Herved frigøres kviksølvet, og der dannes tin-salte i stedet, som fjernes med kondensatvandet (tinkloridopløsningen ~ forbrugsmateriale). Det fri kviksølv føres herefter videre med røggassen, der tørres gennem køling til et lavt dugpunkt, ofte omkring +5 C, og de tin-salte, der dannes ved processen, føres væk gennem, og herefter gennemføres målingen. 21

22 Måling af kviksølv (Hg) Nyere metode: Ion konverteren ved guldfælde Et af de første alternativer til tin-klorid-konvertering var guldfælden. Kviksølv har en høj affinitet til guld, derfor blev kviksølv anvendt til guldudvinding i minerne i USA op til 1960 erne, og i dag stadigvæk i u-landene. Ved at føre røggassen igennem et kammer med guld-svamp eller sand, fanges (adsorberes) kviksølvet på guldet, og ved bagefter at opvarme guldet, frigives kviksølvet til måling. Guldfælden har den åbenlyse fordel, ikke at anvende væsentlige forbrugsstoffer, dog skal guld-reaktionskamrerne renses med Argon før røggassen ledes derind, samt køles med Argon efter afgivelsen af kviksølvet. Desuden er det en batch-proces, med cyklustid på ca. 5 minutter. Måling af kviksølv (Hg) Nyeste metode: Højtemperatur- Ion konverteren Et mere moderne alternativ til tinklorid-konverteren og guldfælden, er at opvarme gasstrømmen til over 1100ºC. Herved ioniseres al Hg og målingen kan foretages ved spektralanalyse, som for de andre metoder. Denne nyeste metode anvender ingen forbrugsstoffer og kan fås med 6 mdr. maintenance-interval. 22

23 Måling af kviksølv (Hg) Krydsfølsomheder Enhver gasart har kraftigst absorption ved en eller flere bølgelængder, afhængig af dets molekylstruktur. Men da målingen kun her er relativ (forholdet mellem top og bund af spektralspidsen) vil den kun være meget lidt følsom for andre komponenter, der ikke har den samme stejlhed ved denne bølgelængde. Der gennemføres nulpunkts-målinger med nulgas (omgivelsesluft) mellem hver time og hvert døgn. Hvis afvigelsen overstiger en fastsat grænse, gives alarm for fejltilstand. Måling af kviksølv (Hg) Fejlmuligheder Systemet er en ekstraktiv måling, og har derfor af de normale risici forbundet med udsugning af gasprøven, d.v.s. utætheder, adsorption i rør og slange, utætheder og absorption i køler. Hg-måleren overvåger selv nogle af disse parametre, og giver alarm hvis der er uregelmæssigheder, for eksempel hvis sample-flow et ikke kan opretholdes, hvis sonde-temperatur eller måler-temperatur ikke kan holdes. 23

24 Måling af kviksølv (Hg) QAL2 QAL3 Hg-måleren er som andre gas-målere fabrikskalibreret, og skal QAL3- testes med et mellemrum svarende til maintenance interval fastlagt i typetest-certifikatet. Hvis Hg-måling er optaget i miljøgodkendelsen, skal den QAL2- kalibreres og AST kontrolleres ligesom andre gas-målere. FTIR måler for NO X, SO 2, NH 3, HCl, CO FT = Fourier transform en slags frekvensanalyse IR = Infra Rød Lyskilden er et opvarmet keramik-element. Selve måleren er bygget sammen med et udtræks-system for gasprøven, som skal analyseres, samt en computer, der styrer måling og selvcheck. Ofte sammenbygges de med ilt-målere og FID. 24

25 Hjertet i en FTIR er et interferometer, eller optiks interferens apparat. Forklaringen af virkemåden kan være lidt kompliceret, men jeg har prøvet at holde det til et minimum, og uden matematik Interferometer 25

26 Interferometer Prof. Albert Abraham Michelson Født i Preussen 1852, død i USA Studeret i Heidelberg, Berlin, Paris og Annapolis. Professor ved University of Chicago. Modtog i 1907 Nobelprisen i fysik for Interferometret. Anvendt til et eksperiment i 1888, hvor der blev påvist at der ikke var forskel i lysets hastighed målt i forskellige vinkler i forhold til fiksstjernerne. Herved beviste han det at der ikke var nogen lysets æter (et medie til at bære lyset, analogt til luften til at bære lyd), det såkaldte Michelson-Morley eksperiment 26

27 Interferometer Interferometer med én laserstråle ~ én bølgelængde 27

28 Interferometer med én laserstråle ~ én bølgelængde Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram, d.v.s. intensiteten af lyset på detektoren afhængig af spejlets position med 1 monokromatisk lyskilde (laser). 28

29 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram, d.v.s. intensiteten af lyset på detektoren afhængig af spejlets position med 1 monokromatisk lyskilde (laser) med den dobbelte bølgelængde. Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af de 2 monokromatiske lyskilder (laser) 29

30 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af summen af de 2 monokromatiske lyskilder (laser) Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af polykromatisk lys med 4 bølgelængder 30

31 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af polykromatisk lys med 6 bølgelængder Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af polykromatisk lys med 12 bølgelængder 31

32 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise et fladt spektrum Interferometer med gas i målecellen. Gas tilføres 32

33 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys med flere absorptionslinier (Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise de absorberede bånd) Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise et fladt spektrum 33

34 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys med flere absorptionslinier Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise de absorberede bånd. Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise et fladt spektrum 34

35 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys med flere absorptionslinier Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise de absorberede bånd. Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise et fladt spektrum 35

36 Spetrum Interferencemønster Amplitude Kvotient Orden af bølgelængde Spejlvandring Inferferogram af bredbåndet lys med flere absorptionslinier Frekvensanalysen (Fourier transformationen) vil vise de absorberede bånd. Interferometer 36

37 Interferrometer oprindelig princip Interferrometer som den ser ud idag 37

38 Interferogramm Fourier-Transformation Spektrum Jean Baptiste Joseph Fourier Fransk matematiker og fysiker. Blev forældreløs som 9-årig, og lærte matematik i hæren. Deltog meget aktivt i den franske revolution 1789, rejste med Napoleon til Ægypten 1798, og blev guvernør af nedre Ægypten. Efter Napoleons nederlag i Ægypten i 1801 tog han til Isère, hvor han blev Præfekt, og startede sine eksperimenter med udbredelse af varme. Fourier er den første der påviser drivhuseffekten i 1824, samt at jorden mister energi ved IR stråling, af Fourier kalder "mørk varme" (chaleur obscure). I 1822 fremsatte han det postulat, at enhver kontinuer funktion kan entydigt sammen sættes af sinusfunktioner med frekvensspring svarende til funktionens længde. 38

39 Amplitude Tid 0, Fekvens-domæner Tids-domæne Amplitude frekvens For at bestemme f.eks. 30 Hz komponenten, roterede Fourier hele funktionen i modsat retning med 30 Hz, og midlede over tid. Han gjorde det ved at gange funktionen analytisk med Amplitude j t e hvor er den frekvenskompone nt man søger

40 Interferogramm Fourier-Transformation Spektrum Fra Frekvens-spektret kan man identificere de spidser, der repræsenterer de enkelte komponenter, NO 2, NO, SO 2, NH 3, HCl, CO etc. 40

41 Krydsfølsomheder Metoden opløser typisk spektret i så mange komponenter, at der ikke er tale om almindelige krydsfølsomheder. Mange komponenter, som ikke udlæses, beregnes alligevel, for at indgå i bestemmelsen af de komponenter, der ønskes udlæst. Bl.a. H 2 O er over hele spektret, og derfor er H 2 O- kompensation så essentiel for FTIR-målere, og derefor kontrolleres den ved hver funktionstest (desværre foretages undertiden en fejlagtig vand-kompensation). Fejlmuligheder Systemet er i bund og grund ekstraktivt, og har derfor af de normale risici forbundet med udsugning af gasprøven, heriblandt stratificering, som ikke kvantificeres udover QAL2-proceduren. FTIR-måleren overvåger selv en række temperaturer, flow, tryk og trykfald i udtrækssystemet, og giver alarm hvis der er uregelmæssigheder, d.v.s. hvis sample-flowet ikke kan opretholdes, hvis sonde-temperatur eller målerkammer-temperatur ikke kan holdes. Der gennemføres tillige to daglige referencemålinger med ren-gas, d.v.s. kunstig atmosfærisk luft fra flaske eller instrumentluft renset for H 2 O og CO 2. Disse daglige referencemåling af nulpunktsspektret må ikke afvige mere end 100 ppm fra nulpunktsreferencen ved ny måler; hvis det sker gives for-alarm. Hvis afvigelsen overstiger 250 ppm gives alarm for fejltilstand. Trykket af testgas til denne nul-reference måling overvåges også. 41

42 Fælles alarmer Undertiden (ofte) har FTIR-skabet indbygget FID og ilt-måler, og FTIR-målerens PC giver derfor fællesalarm for disse. Den almindeligste FTIR giver ikke konkrete årsager til alarm til kontrolrummet; de kan kun ses på displayet på panelet, kun hvis der er digital kommunikation til kontrolrummet, hvad der varmt kan anbefales. Fejlmuligheder, der ikke rapporteres FTIR-måleren har ikke fejlmuligheder, der ikke registres i computeren, og gives ud som for-alarm eller alarm for fejl (udover menneskelige fejl som vandkompensation). FTIR kan derfor i almindelighed operere uden tilsyn, indtil den selv giver alarm. Det foreskrives dog ofte at de skal serviceres mindst hvert 6. måned. CO QAL2 FTIR-målere skal i reglen QAL2- kalibreres i henhold til Miljøgodkendelse (EU Direktiv) hver 5. år. CO kalibrering Dette resultat pålægger anlægget en rapportering beregnet som: 0,4 x målerens visning + 4 mg/nm³ tør Nogle af QAL2 resultaterne er således tvivlsomme, når man tager i betragtning at måleren lige er serviceret og testet med testgas. 42

43 NO x QAL2 FTIR-målere skal i reglen QAL2- kalibreres i henhold til Miljøgodkendelse (EU Direktiv) hver 5. år. 1:1 NOx kalibrering Dette resultat pålægger anlægget en rapportering beregnet som: 3 x målerens visning + 97 mg/nm³ tør Nogle af QAL2 resultaterne er således tvivlsomme, når man tager i betragtning at måleren lige er serviceret og testet med testgas. QAL3 FTIR-måleren testes automatisk 1 eller 2 gange dagligt for nulpunkt (nul-spektret). Interferencemønster For at opfylde QAL3-kravet fra Miljøgodkendelserne skal der sættes testgas på måleren med et mellemrum svarende til maintenance intervallet og registrere afvigelsen. Kvotient Spejlvandring Det kan gøre automatisk, hvis testgasflasker monteres ved skabet. Det er sikkert billigere at anskaffe FTIRsystemer med 6 mdrs. vedligeholdelsesinterval. 43

44 Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Det har været forsøgt at kalibrere en FTIR mod TOC, for at spare de relativt store driftsomkostninger, der kommer med en FID. Ved måling i skorsten over 1 år sammenlignes ½-times værdier for at eliminere samtidighedsproblemet. Ideen var, at metan, CH 4, ville andrage en næsten konstant andel af TOC, og derved være kalibrerbar. Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Faktor: 0,8965 Offset: 1,

45 Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Faktor: 0,9319 Offset: 1,4949 Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Faktor: 0,6980 0,3182 Offset: 3,4777 2,

46 Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Faktor: 1,3667 Offset: 2,4789 Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Faktor: 0,2579 Offset: 2,

47 Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Som det ses, andrager CH 4 andelen fra 25% til 137% af TOC. Det er vanskelligt at give en fornuftig forklaring på fænomenet, men konklusionen blev, at vi ikke kunne få FTIR godkendt hos myndighederne som TOC-måler under EU Direktivets og Miljøgodkendelsens betingelser. Anvendelse af FTIR som TOC-måler. Konklusionen understøttedes af en rapport fra NPL, Teddington, UK som sammen med det finske Gasmet kørte et lignende forsøg næsten samtidigt. Konklusionen blev derfor: 1. Man kan kortvarigt (nogle uger) godt finde et éntydigt sammenhæng mellem FTIRmålingen af specifikke kulbrinter. 2. Sammenhænget synes imidlertid at skifte, uden man fra processide kan sige, hvad der er sket i forbrændingen. 3. Vi blev nød til at købe FID ere 47

48 Spørgsmål? Tak for opmærksomheden 48

En gennemgang af de anvendte målere og måleprincipper, samt deres indplacering i kravene fra Miljø- godkendelser og EN14181.

En gennemgang af de anvendte målere og måleprincipper, samt deres indplacering i kravene fra Miljø- godkendelser og EN14181. En gennemgang af de anvendte målere og måleprincipper, samt deres indplacering i kravene fra Miljø- godkendelser og EN14181. 2 timer (10 minutters pause efter ca. 1 time) Vi vil se på måling af TOC, og

Læs mere

Hvordan vi måler uden at slå knude på skorstenen.

Hvordan vi måler uden at slå knude på skorstenen. Hvordan vi måler uden at slå knude på skorstenen. En gennemgang af de anvendte målere og måleprincipper, samt deres indplacering i kravene fra IED, Miljø- godkendelser og EN14181. 2 timer (10 minutters

Læs mere

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima ATV Vintermøde. Onsdag den 11. marts 2015 Nancy Hamburger, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Grundvand Samarbejdspartnere Tak

Læs mere

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

CO2 Control Box E-Cab-980

CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 er beregnet til detektering og alarmereing ved utætheder i CO2 køleanlæg i køle- og fryserum. CO2 Control Box E-Cab-980 er designet til at fungere sammen

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401

Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401 Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401 SENSOR MED MINIMAL VEDLIGEHOLDELSE Oxix til måling af opløst ilt er et unikt system, hvor en avanceret solid-state optisk sensor kommunikerer

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode)

Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode) Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-03:2014 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode) Parameter Anvendelsesområde Metode Kvælstofoxider,

Læs mere

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! NL INE MÅL ING AF NITRAT Det rigtige valg Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi 2 OVERSIGT OVER ONLINE NITRATSONDER Nitratmåling med

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VER.

BRUGERVEJLEDNING VER. Dr.CropStore Styring af lager-temperatur BRUGERVEJLEDNING VER. 2.00 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning....4 1.1 Knapindstilling, taster og display...................... 4 1.2 Indstilling, ændring af

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der

Læs mere

Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme

Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme Temadag om biogas, forgasningsgas og gas til transport, Skive 12. juni 2014 Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Baggrund Baggrund for arbejdet er

Læs mere

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Varmekanon 55H Diesel

Varmekanon 55H Diesel Brugsanvisning Varenr.: 9044864 Varmekanon 55H Diesel Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Varmekanon Varenummer: 9044864 Beskrivelse: Transportabel, oliefyret

Læs mere

Betjenings vejledning ecom-cn

Betjenings vejledning ecom-cn Betjenings vejledning Vilstrup-Teknik Langelinie 57 8600 Silkeborg Tel. +45 86 81 55 46 Fax +45 86 81 38 51 www.vilstrup-teknik.dk info@vilstrup-teknik.dk Indhold Side 1. Instrument design 3 2. Kom i gang

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler Lyskilde Året 1905 Spejl Lysmåler Spejl (delvist sølvbelagt) Spejl Den amerikanske fysiker Albert Michelson (1852-1931) byggede et såkaldt inferrometer til at måle æteren, som man i det meste af 1800-tallet

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Elektroniske røggasmålere

Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt

Læs mere

Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer

Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer Onsdag den 29.02.2012 viste DR Penge en udsendelse om De Dyre Sparepærer. Baggrunden for udsendelsen er den kommende udfasning af glødepæren, hvor det pr. 1/9-2012

Læs mere

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 Techno-Matic A/S Granlidevej 22, Hornum DK-9600 Aars Denmark Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 tm@techno-matic.dk www.techno-matic.dk Tilstand: Drift o >Temperatur 65.0 C O2 8.0% Opsætning START STOP

Læs mere

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod BRUGERMANUAL ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod. 11132320 GENERAL INFORMATION Tak for dit køb denne Hydrogen (brint) gas lækage detektor (H2). Læs brugsanvisningen før ibrugtagning for at sikker korrekt

Læs mere

Dr.Lavoisier BRUGERVEJLEDNING ILT - OVERVÅGNING VER. 1.03

Dr.Lavoisier BRUGERVEJLEDNING ILT - OVERVÅGNING VER. 1.03 Dr.Lavoisier ILT - OVERVÅGNING BRUGERVEJLEDNING VER. 1.03 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 Kvittering ved alarm.... 3 1.2 Indstilling, ændring af værdier, generelt........................................ 3 1.3

Læs mere

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

Miljøsynsmanual 1. udgave, august 2009

Miljøsynsmanual 1. udgave, august 2009 Miljøsynsmanual 1. udgave, august 2009 Indledning Sydtrafik ønsker at kunne kontrollere, at de busser, som Sydtrafiks vognmænd indsætter på Sydtrafiks ruter, også efter kontraktens indgåelse overholder

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato: 20.10.2015 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet.

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor Den har taget syv år at udvikle, men nu har vi opnået noget helt revolutionerende inden for motordesign en af verdens mindste, fuldt integrerede 1600 W motorer. Det var bare begyndelsen for vores nyeste

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033 O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Manual til SMC Saltgenerator. Type 30-300520 / 30-300530

Manual til SMC Saltgenerator. Type 30-300520 / 30-300530 Manual til SMC Saltgenerator. Type 30-300520 / 30-300530 Der tages forbeholde for evt. produktændringer. Copyright. Welldana A/S. Udgave 1.3 05 2005. Dansk. 1. Hvad er en saltgenerator? En saltgenerator

Læs mere

Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear.

Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear. VIBRO CONSULT Palle Aggerholm. Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear. Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 E-mail: palle@vibroconsult.dk www.vibroconsult.dk DK 8260 Viby J. Højtryksturbine

Læs mere