profilmagasin DECEMBER 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "profilmagasin DECEMBER 2012"

Transkript

1 profilmagasin DECEMBER Grøn guide 20 Fast arbejde 24 Kaj passer vagten

2 2

3 Fast arbejde Medarbejdere i Vestforsyning kan godt identificere sig med titlen i TV/Midt-Vest populære tv program. Som det fremgår af en mindre artikel her i magasinet så tegnede TV/Midt- Vest et portræt af Vestforsyning. Generelt et godt tv-program, som jeg nyder at se, fordi det giver et godt indblik i, hvad de virksomheder, som bor i ens område, faktisk går og laver, og hvordan ofte mange medarbejdere har forskellige funktioner, der tilsammen skaber det eller de produkter, som virksomheden lever af. Jeg synes også, programmet er spændende, fordi det bevæger sig rundt i virksomheden på en uformel måde og i øjenhøjde, så man får et reelt indtryk af de mennesker, der arbejder der. Også på leverancesiden af gylle har det været en udfordring for landmændene. Investeringer har skullet foretages ved den enkelte landmand i en svær tid. Over 50 transporter om dagen har skullet planlægges og tilrettelægges, så der hele tiden blev tilført og fraført de planlagte mængder og med den rette kvalitet. Et kæmpearbejde, som jeg ved, de involverede ved Leverandørforeningen også arbejder hårdt på at komme i mål med. Når det har set mest mørkt ud, så har det været betryggende, at anlægget allerede har bevist, at det kan producere det, vi har regnet med. For at kunne klare sådan et arbejdsprogram, så kræver det fast arbejde, men også en god arbejdsplads med god teamånd og dygtige medarbejdere og ledere. God læselyst. Jørgen Udby Adm. direktør Sådan var programmet om Vestforsyning også. Når jeg har sat overskriften på denne artikel, så handler det ikke kun om et tv-program, men også om vores hverdag. Året 2012 har været præget af fast arbejde her forstået på den måde, at det har været et hårdt år, hvor alle har måttet gøre en ekstra indsats for at få tingene til at lykkes. Idriftsættelsen af Maabjerg Bio- Energy verdens største biogasanlæg - har været, og er, en hård nød at knække. Alene størrelsen, kompleksiteten og det, at fysiske forhold skal spille sammen med biologiske processer, inviterer jo til at alt det, som kan gå galt, går galt som Murphy sagde. Kun hårdt arbejde af alle involverede har betydet, at anlægget optimeres for hver dag der går, og at vi nærmer os de opsatte mål for produktionsanlægget. Også Spejderlejren gav os udfordringer: Vore medarbejdere smøgede allerede et år før lejren ærmerne op og gik i gang med denne meget store forsyningsopgave på bogstavelig talt bar mark en opgave som forudsatte utraditionelle løsninger og stor fleksibilitet for at holde omkostningerne på et så lavt niveau som muligt. Spejderlejren var en opgave, der blev løst så godt, at der ikke var ét eneste forsyningssvigt i hele uge 30, hvor lejren blev afviklet. Det er vi stolte over og vi er glade for at kunne bidrage til den succeshistorie, som Holstebro Kommune skabte, og som vi alle som borgere kan være stolte over. Disse to atypiske projekter har skullet klares sammen med en investeringsplan i øvrigt på 170 mio. kr. Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf vestforsyning.dk Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag / udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl. Design/produktion: Jette Lægaard, Grafisk Værksted - kreativt bureau Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk Johansen Grafisk Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk 3

4 Bioethanol-projektet: Alt går efter planen 90 mand er fortsat fuldtidsbeskæftiget på at realisere Maabjerg Energy Concept. Det er et stort arbejde, men det går godt. Det er nu mere end et år siden, at konsortiet bag Maabjerg Energy Concept erklærede, at man agter at opføre en stor bioethanolfabrik i Holstebro. Det bliver et anlæg, der skal producere millioner af liter klimavenlig brændstof baseret på halm i en hidtil uset symbiose med biogas- og kraftvarmeproduktion. Men det er også en investering i milliardklassen, så der er rigtig mange tekniske, praktiske og økonomiske forhold, der skal undersøges, inden man går i gang. Og selv om det nogle gange føles som at vente på, at det skal blive juleaften, så går projektarbejdet stille og roligt og helt efter planen. Det fortæller Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby, som også er bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept. Vi blev færdige med den første version af forretningsplanen i april 2012, og her i december bliver den opdateret, så den bliver mere detaljeret og dermed giver et endnu bedre og mere sikkert grundlag for de vigtige beslutninger, der skal tages til foråret, forklarer Jørgen Udby. Siden forsommeren 2012 har cirka 90 mand arbejdet på fuld tid. En lille håndfuld sidder i Holstebro, mens endnu flere håndplukkede eksperter sidder spredt rundt i Danmark og bl.a. Sverige, sådan at meget af kommunikationen kører via , telefon og en projekt web hvor dokumenter deles. Og de har nok at snakke om. Der bliver hele tiden arbejdet på at optimere både anlægs- og driftsbudgettet. Det er klassisk ingeniørarbejde i sådanne projekter. Et eksempel er, at vi undersøger kedlerne på Måbjergværket, der skal forbrænde restprodukter fra bioethanolen: Vil det være nødvendigt at investere i en helt ny, eller vil man måske kunne ombygge en eksisterende kedel, og derved spare en masse penge? På den måde bliver alle elementer i hele projektet gået efter for at gøre det smartere og dermed også billigere, fortæller Jørgen Udby. Et generations-spørgsmål Forretningsplanen og de mange tekniske rapporter danner samtidig baggrund for konsortiets ønsker til de politiske rammevilkår. Og netop de vilkår vil veje tungt, når konsortieparterne i sidste ende skal tage den endelige beslutning: Ja eller 4

5 nej til at realisere Maabjerg Energy Concept. Vi kommer ikke udenom, at det er lidt dyrere at fremstille 2. generations bioethanol af halm, end det ville være at fremstille 1. generations bioethanol af traditionelle råvarer, for eksempel majs, i hvert fald med de nuværende fødevarepriser. Miljøinvesteringer koster jo, men omvendt så bidrager Maabjerg Energy Concept også til Danmarks klimaregnskab og til samfundsøkonomien, bl.a. fordi vi skaber rigtig mange arbejdspladser, og fordi vi kan producere brændstof lokalt i stedet for at skulle importere det, siger Jørgen Udby. Helt konkret har konsortiet nogle ønsker til det såkaldte iblandingskrav. I dag er almindelig benzin iblandet 5,75 procent bioethanol, men EU har for længe siden besluttet, at der fra 2020 skal iblandes 10 procent bioethanol. Langt det meste af bioethanolen er i dag såkaldt 1. generations bioethanol, som ofte er fremstillet af råvarer, der ellers kunne have været brugt til mad eller dyrefoder. Den praksis blev tidligere i år kritiseret i skarpe vendinger af FN s fødevareorganisation, som bl.a. kritiserede, at amerikanerne på grund af tørke måtte importere majs fra tredjeverdens lande, mens man samtidig brugte sin egen majshøst til at fremstille brændstof til biler. Danmark bør gå foran Netop det etiske dilemma i brugen af fødevarer til bioethanol er en af grundene til, at der bliver forsket og udviklet intensivt i 2. generations bioethanol f.eks. bioethanol baseret på halm, som Maabjerg Energy Concept vil producere i Holstebro. Senest har EU-landene her i efteråret diskuteret, om man måske skal tvinge olieselskaberne til at bruge en vis minimums-portion 2. generations bioethanol i benzinen. Det lyder lovende for Maabjerg Energy Concepts forretningsplan, hvis EU får gennemført kravet, men Danmark bør gå videre, mener man i konsortiet. For år tilbage gik Danmark foran i satsningen på vindenergi og fik skabt en kæmpeindustri, og med de rigtige vilkår har Danmark potentiale for at blive internationalt førende inden for 2. generations bioethanol. Det vil gavne både klimaet og industrien, som vurderer, at grøn teknologi har et meget stort eksportpotentiale. fortsættes 5

6 Selvom det nye udspil fra EU er et stort skridt i den rigtige retning, er det vigtigt at slå fast, at de bedre rammebetingelser for 2 G biobrændsler, som de nye regler skaber, ikke i sig selv er nok til at få de institutionelle investorer til at finde den store tegnebog frem. De ser projektet som særdeles spændende, men kan også få øje på en ekstraordinær stor økonomisk risiko, fordi markedet er nyt og ukendt. Og denne risiko vil de gerne have afdækket. Ideelt set vil Maabjerg Energy Concept derfor gerne have, at de opdaterede iblandingskrav skal gælde allerede fra 2016 i Danmark, hvor vi kan være klar til at levere 2. generations bioethanol. Og så ville det være fornuftigt at stille krav om, at omkring 2,5 3 procent af bioethanolen skulle være 2. generation, siger Jørgen Udby. Hertil kommer, at det nye EU udspil åbner op for, at biobrændsel baseret på egentlige energiafgrøder også kan tælle med som 2 G biobrændsel, selvom energiafgrøderne jo typisk vil blive dyrket på arealer, der alternativt kunne producere fødevarer. En sådan energiafgrødebaseret ethanol er derfor ikke så miljøvenlig som den rene vare fra MEC. En forsikringsordning Sagt lige ud, så handler det derfor også om at beskytte den nye teknologi mod at blive kvalt i fødslen, hvis markedet pludselig skulle blive oversvømmet med billigere, men mindre miljøvenlige alternativer til den vestjyske bioethanol. Vi kan jo ikke se ind i fremtiden, så vi får brug for en eller anden form for prisgaranti i opstartsfasen for eksempel en forsikringsordning, hvor staten garanterer os en mindstepris for bioethanolen i en periode, mod at konsortiet, hvis markedsprisen stiger over det aftalte loft, ville tilbagebetale et evt. tilskud til forbrugerne. Dialogen med politikere og embedsmænd kører på fuldt tryk. Det gælder både den direkte dialog og via forskellige interesseorganisationer, som arbejder frem mod samme mål som Maabjerg Energy Concept, nemlig et grønnere klima med masser af grønne arbejdspladser. Maabjerg Energy Concept forventer, at man i april 2013 vil være klar til at beslutte, om projektet skal realiseres. Bliver svaret et ja, vil konsortiet omgående gå i gang med detailprojektering og udbudsrunder, sådan at man primo 2014 kan tage en investeringsbeslutning og det første spadestik på bioethanolfabrikken. Målet er fortsat at være klar til at producere bioethanol fra foråret Maabjerg Energy Concept er et konsortium bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, nomi I/S, der ejer 50 procent - og 50 procent, som ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S. vil opføre en 2. generations bioethanolfabrik i Måbjerg. Følg projektet Det nye anlæg bliver tæt forbundet med de to anlæg på via hjemmesiden: nabogrundene: Måbjergværket og Maabjerg BioEnergy maabjergenergyconcept.dk som udvides og ombygges til at anvende restprodukterne fra ethanolfremstillingen. vil årligt producere 73 millioner liter bioethanol og ca. 99 millioner kubikmeter biogas. Cirka tre fjerdedele af biogassen vil blive renset og opgraderet til VE-gas (naturgas). Derudover vil Maabjerg Energy Concept generere fjernvarme til husstande og el svarende til forbruget i husstande. vil årligt forarbejde tons halm, tons dagrenovation, tons erhvervsaffald, og MWh el til bioethanol, biogas og energiproduktion. Dertil kommer tons biomasse, som i forvejen er til forarbejdning hos Maabjerg BioEnergy. vil reducere CO 2 -udledningen med tons, hvor af de tons stammer fra det eksisterende Maabjerg BioEnergy. 6

7 Verden vil komme til Måbjerg Med en investeringsramme på 3,5 milliarder kroner er Maabjerg Energy Concept ikke bare en stor nyhed i Vestjylland. Det kan tælles på én hånd, hvor mange anlæg i hele verden, der kan producere 2. generations bioethanol af halm, og ingen af dem har så stor kapacitet, som der er planlagt i Måbjerg. Samtidig har Maabjerg Energy Concept nogle helt særlige forhold, fordi det nyopførte og højt avancerede biogasanlæg Maabjerg Bio- Energy og kraftvarmeværket Måbjergværket ligger lige ved siden af. Sammen med det planlagte affaldsanlæg vil de forskellige enheder indgå i en tættere symbiose, som ikke er set noget andet sted i verden. Derfor er projektet breaking news ikke bare i Danmark, men i hele EU og så langt væk som i USA og Asien. Maabjerg Energy Concept har allerede været markedsført i USA her i sommer, hvor et stort fagtidsskrift for bioenergi bragte en længere reportage om projektet. Samtidig har nogle af parterne bag konsortiet valgt at annoncere i USA i håb om at skabe interesse for teknologien. Det kunne blive stort for Danmark, hvis vi kunne tjene penge og skabe arbejdspladser ved at eksportere den viden og teknologi, som ligger til grund for vores projekt, fortæller Jørgen Udby. Han er dog helt afklaret med, at det næppe vil være hverken Vestforsyning eller varmekunderne i Holstebro og Struer, der bliver rige, selv om der skulle blive opført kopier af Måbjerg-projektet i Kina eller USA. Men de lokale handlende skal såmænd nok få lov at mærke, at det også drypper på degnen, når det regner på præsten. Der er ingen tvivl om, at Maabjerg Energy Concept vil blive et referenceanlæg. Det vil være her, at teknologipartnerne kommer for at vise deres gæster og kunder det bedste af, hvad Danmark kan præstere inden for grøn teknologi. Ser vi på erfaringerne fra Maabjerg BioEnergy, så har vi allerede haft flere besøg fra Kina og Japan, og totalt set har der i løbet af de tre første måneder efter den officielle indvielse været cirka 1000 besøgende fra ind- og udland, siger Jørgen Udby, der forventer endnu større interesse for Maabjerg Energy Concept, når det står færdigt efter planen i Jeg tror, vi kan forvente besøg af 100 erhvervsfolk hver eneste måned. Måbjerg vil blive et udstillingscenter for grøn energiproduktion, og helt lavpraktisk så taler vi jo også om gæster, som skal transporteres i bus og taxa, og mennesker som skal have noget at spise og måske et sted at sove. Det skal nok blive en rigtig god sidegevinst for lokalområdet, spår Jørgen Udby. Indtægter fra eksport af dansk know-how og indtægter fra de mange erhvervsturister er vanskelige at forudsige. Derfor er de faktisk ikke regnet med i de i forvejen meget positive analyser om Maabjerg Energy Concepts betydning for samfundsøkonomien. Projektet vil i sig selv skabe cirka 4000 arbejdspladser i anlægsfasen og cirka 2200 arbejdspladser i driftsfasen. Analysen af projektets jobpotentiale kan læses på www. maabjergenergyconcept.dk/ nyheder. 7

8 Ingen kan bremse Storå Storå kan ikke tæmmes, men Vestforsyning har givet sit bud på, hvordan skaden ved oversvømmelser kan begrænses. 8Foto: Scanpix Når det regner kraftigt, og når is og sne smelter pludseligt, så stiger vandstanden i Storå. Det er sådan set meget enkelt. Til gengæld er der ikke nogen enkel løsning på, hvordan man forhindrer åen i at gå over sine bredder og forvolde skader på huse og butikker langs vandløbet. Men nu har Vestforsyning givet sit bud på, hvad der skal til for at tage toppen af vandstigningen næste gang, åen løber over. Vi har anbefalet, at der bliver etableret stemmeværker eller populært sagt: Diger og sluser i området opstrøms. Det vil sige sydøst for Holstebro, hvor vandet begynder at strømme ind mod Storå. Med en god overvågning af vandstanden og en intelligent styring af stemmeværkerne, vil det være muligt at lade nogle landområder oversvømme, og på den måde kan man reducere presset på Storå, forklarer Vestforsynings udviklingschef Søren Holm Pedersen. Han tilføjer, at en grundig analyse fra de rådgivende ingeniører i COWI har beregnet, at stemmeværker kan reducere vandstanden med 40 centimeter, hvis der kommer en ny oversvømmelse à la dem, der ramte Holstebro i 2007 og centimeter lavere vandstand lyder

9 måske ikke af meget, men det gør en stor forskel for nogle af de husejere og erhvervsdrivende, som ikke bor helt ude ved åbrinken. Og hvis man får en regional løsning med stemmeværker uden for kommunegrænsen, kan der i stedet skrælles 60 centimeter af vandstanden i tilfælde af oversvømmelse. Vandet i Storå kommer helt ude fra Herningsholm Å, så ideelt set skal man have et samarbejde med Herning og Ikast-Brande Kommuner. Det er i hvert fald den anbefaling, vi har givet videre, siger Søren Holm Pedersen. Grunden til, at Vestforsyning er gået ind i kampen for at holde byen tør, er, at Miljøministeriet har udpeget 10 byer i Danmark, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse. Her er Holstebro by med på listen - som den eneste by, der ikke ligger ud til kysten. Og som noget nyt har ministeriet lagt op til, at forsyningsselskaberne kan hjælpe kommunerne med de forebyggende foranstaltninger. Den opfordring tager man gerne mod, siger Vestforsynings vand- og miljøchef Avi Gaye. Erfaringerne viser, at det er nødvendigt at se på hele vandkredsløbet som et samlet system f.eks. grundvand, vandløb, regnvands- og fælles kloaksystemer, hvor der skal findes helhedsløsninger, siger han. Vestforsyning har allerede tænkt Storå ind i kloaksystemerne. I nogle områder nær åen har vi placeret kontraventiler i kloakkerne, så der ikke bliver presset vand op gennem kloakken, hvis åen går over sine bredder. De klimamæssige forandringer med større mængder af regn bliver også tænkt ind, når vi dimensionerer kloaknettet i forbindelse med nyanlæg og renoveringer. Men oversvømmelser fra Storå er desværre ikke et 9

10 problem, som vi kan løse alene i kloaknettet. Hvis der kommer lige så meget regn som i 2007 og 2011, så løber åen over, uanset hvad vi gør ved kloakkerne, fordi der kommer så meget vand strømmende helt ude fra Herning- og Ikast-området, forklarer Avi Gaye. Han er glad for, at Vestforsyning som en af kommunens entreprenører har bidraget med forslag til løsninger, der kan afbøde nogle af skaderne ved en eventuel oversvømmelse. Vi samler overblikket over klimatilpasningsbehovet i vores forsyningsområde og bruger den viden i forbindelse med gennemførelse af vores projekter. Med andre ord tænker vi klimatilpasning dagligt, og derved reducerer vi risikoen for oversvømmelse i fremtiden. En sådan indsats kræver en del tværkommunalt og tværfagligt samarbejde samt kommunikation og formidling til borgerne, siger Avi Gaye. Ud over oplægget til Holstebro Kommune arbejder Vestforsyning også løbende med tiltag, der kan mindske skadevirkningen, hvis Storå skulle svømme over. F.eks. har Vestforsyning i de senere år sikret sine vigtige installationer, bl.a. vandboringer, så installationerne ikke kan blive oversvømmet af å-vand, hvis Storå skulle vise tænder igen. Oversvømmelserne i 2007 og 2011 er det, som fagfolk kalder for 100 års-hændelser. Det vil sige, at de var så alvorlige, at de statistisk set normalt kun ville optræde én gang hvert 100 år. Den enorme oversvømmelse i 1970, som mange vestjyder stadig husker, var en såkaldt 1000 års-hændelse. Storåens forløb og vandtransportkapacitet er forbedret så meget siden, at det er meget usandsynligt, at en tilsvarende hændelse nogensinde finder sted igen. myter og fakta Hvis der bare blev lukket for slusen ved vandkraftværket, kunne vi bruge Vandkraftsøen som buffer, så vi undgår, at Storå flyder over. Det er Vestforsynings vandkraftværk ved Vandkraftsøen, som får Storå til at svømme over. Storå flyder over, fordi der er for meget ukrudt, rustne cykler og gamle indkøbsvogne på bunden. Vandkraftværket har overhovedet ingen indvirkning på oversvømmelser. Det skyldes, at der bliver tilført så meget regnvand og evt. smeltevand fra is og sne, at der ganske enkelt strømmer mere vand, end Storå kan rumme. Og så løber den over. Vandkraftsøen er slet ikke stor nok til at rumme den ekstra vandmængde, som strømmede til i eksempelvis 2007 og Vandet, der strømmer ind i Storå, er bl.a. regn fra et areal på mange kvadratkilometer mange gange større end Vandkraftsøen. Den ville flyde over i løbet af ingen tid, hvis man havde forsøgt at lukke for slusen, bl.a. til fare for trafikken på Ringvejen og bygninger omkring søen. Holstebro Kommune gør en udmærket indsats for at pleje Storåen, og selv om man havde gravet åen dybere, ville det ikke rigtigt gøre den store forskel i tilfælde af oversvømmelse i samme skala som i 2007 og Problemet er, at åen er afløb for et gigantisk stort areal sydøst for Holstebro helt ud til Herningsholm Å og når det regner kraftigt i det område, har vandet kun ét sted at løbe hen: Storå. 10

11 Vandet smager stadig godt Gadegård Vandværk er lukket, og de 13 husstande får nu vandet fra Vestforsyning I lidt mere end 40 år har en lille gruppe borgere i Munkbro, et stenkast syd for Holstebro by, fået leveret vand fra deres egen boring på Gadegård Vandværk. Men i takt med stigende myndighedskrav blev selvstændigheden for dyr og for besværlig, så de 13 tilknyttede husstande har nu indgået aftale med Vestforsyning, der fremover leverer vand fra Nibsbjerg Vandcenter. Formand for Munkbro Ejerlaug John Balleby kan fortælle, at vandet smager lige så godt, som det plejer at gøre. Der er overhovedet ingen forskel. I hvert fald ikke noget, jeg kan registrere. Der har selvfølgelig været noget nostalgi ved, at vi kunne sige, at vi drak vores eget vand. Men nej, smagen er den samme, siger han. Vandværket blev i sin tid bygget i forbindelse med udstykning af området. Og det gik fint med at passe værket dengang i 1970 erne. Vi fik vandet fra vores egen boring ned i 48 meters dybde. Og i starten var vi meget entusiastiske og hjalp hinanden med at holde vandværket vedlige. Før vi fik en automatisk løsning var vi for eksempel henne for at hjælpe hinanden med at banke okker ud af vandfilteret, husker han. Og det gik forrygende med at pumpe vand op. Der var i hvert fald nok af det. Vi var på et tidspunkt oppe på at levere 6000 kubikmeter vand til os 13 husstande. Det kostede jo ingenting, så hvis det var tørt, så vandede man bare haven. Men senere kom den grønne afgift, og vi skulle til at bruge målere, og så faldt forbruget helt ned til kubikmeter, siger John Balleby. Han og de andre borgere er godt tilfreds med at have overladt vandforsyningen til Vestforsyning. Det gik fint med at hjælpe hinanden, da vi startede. Men efterhånden har alle så travlt, og så er det måske nemmere at betale sig fra det. Samtidig kommer der hele tiden nye krav fra myndighederne. De store vandanalyser koster kroner, og det er jo den samme udgift, uanset om man er et stort eller lille vandværk, så det var en stor udgift for os. Det bliver nu også rart nok, at vi ikke længere skal kaldes ud om vinteren, fordi vandværket er frosset til. Nu kan vi ringe til Vestforsyning i stedet, siger John Balleby. Gadegård Vandværk leverede den sidste tår vand 18. september

12 Nøgleordet er kommunikation Preben Røgild Knudsen er projektdirektør for de 50 mand, der arbejder for at realisere Maabjerg Energy Concept. Målet er at skabe godt samarbejde og at bevare overblikket. Udefra ligner projektkontoret et par skibscontainere eller skurvogne, der er stablet oven på hinanden. Men er omgivelserne beskedne, så er der - i hvert fald i overført betydning - højt til loftet indenfor, hvor der bliver lagt store planer for fremtiden. Store planer for både de lokale varmekunder og for en stor fremtidig dansk satsning på grøn energi i verdensklasse. Det er her, projektdirektør Preben Røgild Knudsen leder det daglige arbejde med at gøre klar til realisering af Maabjerg Energy Concept. Projektet skal munde ud i en investering på over tre milliarder kroner og omfatter bl.a. opførelsen af en gigantisk bioethanolfabrik et stenkast nord for Nupark. Der er vel egentlig ikke så meget at se, men jeg vil da gerne vise rundt, siger han nærmest undskyldende og åbner døren til et stort mødelokale. I stueetagen er der en række skriveborde. Lokalerne er flotte og lugter stadig lidt af maling, men her er mennesketomt, bortset fra Preben Røgild Knudsen, der lige nu har bygningen for sig selv. Folk sidder jo og arbejder rundt omkring, dels her i Holstebro, dels hos DONG i Skærbæk, hos COWI i Aarhus og København og der sidder også folk i eksempelvis Göteborg. Men jævnligt mødes vi her for at afvikle projektmøder, forklarer han og tilføjer, at der vil blive mere livligt i senere faser af projektet og med et projekt som dette, er det jo alt andet lige vigtigere, at det summer inde i hovederne af folk, end det summer hele tiden her på projektkontoret. Projektdirektøren bor i Aalborg og vælger derfor nogle dage at arbejde hjemmefra. Men denne dag er der aftalt et vigtigt projektmøde om eftermiddagen. Maabjerg Energy Concept er inddelt i tre store delprojekter: Bioethanol, biogas og kraftvarme. I dag skal jeg mødes med biogasgruppen, som er ledet af Poul Lyhne fra Vestforsyning. Gruppen er ved at definere rammerne for et forsøgsprogram. Målet er, at Maabjerg BioEnergy skal modtage melasse, som er et restprodukt fra fremstillingen af bioethanol. Vi ved med sikkerhed, at melasse er rigtig godt at lave biogas af, men vi skal have undersøgt, hvor meget vi kan føde ind i biogasanlægget, uden at de biologiske processer så at sige får forstoppelse, fortæller han. Selv om mødet bliver afviklet en ganske almindelig regnvåd mandag eftermiddag, begyndte arbejdsdagen teknisk set allerede om lørdagen. Min rolle er at facilitere projektarbejdet. Så til det her møde manglede jeg nogle oplysninger fra en kollega. Ham fik jeg fat i på telefonen i lørdags, og her til morgen har jeg så fået nogle flere informationer via . Og ved middagstid er der et telefonmøde med nogle andre rådgivere, også som forberedelse til mødet i eftermiddag, fortæller Preben Røgild Knudsen. Han fremhæver da også kommunikation som sit absolut vigtigste arbejdsredskab. Det gælder om at sørge for, at de forskellige delprojekter bevarer den symbiose, som er hele idéen bag Maabjerg Energy Concept. Mens de tre delprojekter kan fordybe sig, så skal jeg holde fokus på det store billede, så der ikke er nogen, som uforvarende kommer til at suboptimere, siger han. For ham er det ikke noget nyt at arbejde med store energiprojekter. Det har han gjort i mere end 30 år i det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, hvor han stadig er ansat. Maabjerg Energy Concept er flagskibet inden for grøn energi, så det er naturligvis en meget interessant opgave og en rigtig god reference for NIRAS. Men for mig personligt er det også utrolig spændende at være med til at følge og påvirke arbejdet i projektgrupperne og dermed få lov til at være med til at skabe det største og mest fremadrettede vedvarende energi anlæg i Danmark, fortæller Preben Røgild Knudsen og afslører, at han 12

13 dog lige måtte tænke lidt over det, inden han sagde ja til opgaven: Jeg har arbejdet med nogle meget store og spændende projekter i Kina de seneste år, så da min chef ringede og spurgte, om jeg var interesseret i at bytte Kina ud med Holstebro, måtte jeg da lige tænke lidt over det. Men da jeg så projektbeskrivelsen, kunne jeg jo slet ikke sige nej. Han fremhæver de tætte og gode samarbejdsrelationer mellem konsortieparterne som en af grundene til, at han ser lyst på fremtiden for projektet. Store planer bliver til virkelighed, når de rigtige mennesker sætter sig sammen og bliver enige om, at vi skal bare finde ud af det her. Så finder de en løsning, fordi de har en fælles vilje. For projektet her kunne det være en forhindring at skulle gå hen til en fremmed part for at skulle forhandle sådan noget som f.eks. udnyttelse af spildvarme. Men her er parterne meget tæt knyttet til hinanden og har tillid til hinanden. Så er det langt nemmere at lave aftaler med hinanden, lyder vurderingen fra projektdirektøren. Ind imellem det omfattende mødeprogram har Preben Røgild Knudsen arbejdet på en fælles projekthåndbog, som udstikker nogle fælles linjer for det videre arbejde. Og den skal der nok blive brug for både lørdage, mandage og alle de andre dage frem til foråret 2013, hvor konsortiet tager beslutning om realisering af Maabjerg Energy Concept. Bliver det et ja, tager projektgruppen straks fat på udbud af byggeopgaverne, sådan at første spadestik til bioethanolfabrikken kan blive taget i 2014, og allerede i 2016 kan projektet sættes i drift. Med en to år lang byggefase bliver det nok ikke sidste gang, at Preben Røgild Knudsen har prøvet at arbejde på en lørdag. Det her er et meget stort projekt, men vi kan klare det ved et godt og åbent samarbejde, hvor kommunikationen med hinanden ikke blot er et spørgsmål om udveksling af informationer, - men en proces som udvikler projektet igennem nye ideer og afdækning af risici frem til en konsolidering af projektet. Og ikke mindst ved at have det sjovt mens vi gør det, - uden et smil på læben og en god portion selvironi går det ikke siger han. Følg projektarbejdet på Blå bog: Preben Røgild Knudsen Er uddannet civilingeniør ved DTU i Har arbejdet med energi hele sin karriere. Har bestridt lederstillinger i NIRAS gennem 30 år, senest som markedsdirektør for Kina. Var med til at opføre nogle af Danmarks første biogasanlæg og nogle af de første halmfyringsanlæg. Var bygherrerådgiver for et stort kraftvarmeværk i Esbjerg. Har siden sommeren 2012 været tilknyttet Maabjerg Energy Concept som projektdirektør. 13

14 kort NYT Gadelyset er tilbage Som led i en spareplan havde Holstebro Kommune besluttet at slukke helt for gadelyset i tidsrummet mellem klokken et om natten og klokken fem næste morgen. Men byrådet har tidligere i år besluttet, at gadelyset skal vende tilbage, i hvert fald i det mørke vinterhalvår. Vestforsyning, som står for driften af gadelyset, er blevet bedt om igen at tænde for gadelyset i perioden fra 1. september og frem til 1. maj. Gadelyset tænder, som det altid har gjort. Dvs. at det følger kalenderen og årstiderne. Natteravne og morgenmennesker vil måske bemærke, at der uændret er såkaldt nattesænkning af gadelyset, hvor cirka hver anden lampe slukkes. Det sker i tidsrummet fra kl til Ny energirådgiver Vestforsyning har i sommer ansat en ny energirådgiver. Det er Simon Kristoffersen, der er uddannet bygningskonstruktør. Sammen med to andre kolleger i afdelingen yder Simon Kristoffersen energirådgivning til alle kunder i Vestforsynings forsyningsområde. Se nogle af de gode råd på: Ny i bestyrelsen Afdelingsleder i Vestforsyning Belysning Helle Søkilde er nyt medlem af bestyrelsen i Vestforsyning A/S. Hun har tidligere været suppleant for en af de medarbejdervalgte repræsentanter, og da han fik nyt job i en anden virksomhed, overtog Helle Søkilde posten. Foruden Helle Søkilde er det socialdemokratiske byrådsmedlem Niels Ulrik Nielsen også forholdsvis nyt medlem af bestyrelsen. Niels Ulrik Nielsen afløser Anette Lind, der trak sig fra byrådsarbejdet efter, at hun blev valgt til Folketinget i efteråret Vestforsynings bestyrelse sidder fire år ad gangen og følger valgperioden for byrådet i Holstebro Kommune, der udpeger fem af de 11 medlemmer. Det vil sige, at der skal være valg til bestyrelsen i efteråret

15 Husk at melde flytning De fleste husker at melde flytning hos Folkeregistret, men uheldigvis tror mange, at Vestforsyning så får automatisk besked. Så let er det desværre ikke. Flytter du fra en adresse, er det vigtigt, at Vestforsyning får besked med det samme, blandt andet så der ikke går kludder i, om det er den gamle eller nye lejer, der skal betale for el, vand og varme. Giv besked til Vestforsyning med det samme og få registreret en flytteaflæsning. Så går det også meget hurtigere med opgørelse og udbetaling af evt. overskydende acontobidrag. Du kan melde flytning via Årsaflæsning Sidste frist 15. december Flere og flere af Vestforsynings kunder har fået de nye fjernaflæste forbrugsmålere. Men nogle af de nye målere er endnu ikke aktiveret, og hvad gør man så? Her er en helt enkelt tommelfingerregel: Hvis du har fået et brev med et aflæsningsskema fra Vestforsyning, skal du indberette din aflæsning - nøjagtigt, som du har gjort alle de foregående år. Kig på eller se bagsiden af dette magasin for at se, hvordan du klarer aflæsningen. 15 december Gravearbejde gav bilkøer I ca. otte uger var trafikken i Holstebro centrum præget af gravearbejde på Enghavevej. Det var Vestforsyning, som dels var i gang med en tiltrængt renovering, dels var i gang med at forsyne sygehuset med fjernvarme. Projektet var til ulempe for både trafikanter og nogle af de handlende i midtbyen, men politiet havde forlangt, at trafikken skulle spærres helt under gravearbejdet. Det skete af sikkerhedsmæssige årsager for at undgå alvorlige ulykker, hvor cyklister ellers kunne blive klemt mellem entreprenørmaskiner, biler og busser. Vestforsyning og entreprenørerne arbejdede på højtryk, og afspærringen kunne ophæves 8-10 dage før planlagt. Arbejdet blev afsluttet 15. september. 15

16 Vestforsyning vil være grøn guide for kunderne Ny strategi skal hjælpe kunderne til at finde vej i junglen af tilbud om grønne energiløsninger Solceller på taget. En vindmølle i forhaven. Og måske et jordvarmeanlæg gravet ned i baghaven. Der er masser af kreative løsninger på markedet for grøn energi. Men hvad skal man vælge som forbruger? Og hvilken rolle skal forsyningsselskabet have i dette nye marked, hvor kunderne selv begynder at producere energi? Udviklingschef Søren Holm Pedersen og projektchef Kenneth Tønning har fået sat ord på Vestforsynings strategiske rolle i denne fagre nye verden. Og det har ikke været helt enkelt, erkender Søren Holm Pedersen. Udviklingen går meget stærkt. Lige pludselig så vi et boom i solceller, fordi prisen på udstyret faldt. Og nu er det faktisk gået så stærkt, at man er ved at ændre rammebetingelserne, fordi det måske blev en lidt for smart fidus. Den hastighed i udviklingen giver os nogle udfordringer som forsyningsselskab, siger han og fortsætter: Vi må ikke være for tunge i det. Vi skal ind på områder, som er interessante på markedet for grøn energi. Men vi skal samtidig udfylde huller i markedet, så vi vælger vores egen rolle. Ser vi f.eks. på solceller, så skal vi ikke hverken sælge eller montere anlæg på taget af parcelhuse. Det er der masser af andre gode lokale kræfter, der kan. Men vi kan tilbyde en uvildig rådgivning og nogle generelle råd, som har værdi for kunderne. Solceller på sportshaller? Men større solenergianlæg kan måske komme på tale. I hvert fald har Holstebro Kommune bedt Vestforsyning om at regne på fordele og ulemper ved at etablere solceller på taget af kommunale bygninger. Vi er bevidste om, at Vestforsyning ikke skal ud for at drive installatørvirksomhed. Derfor har vi afgrænset vores niche-marked for solceller til at omfatte ikke-erhvervsmæssige bygninger, f.eks. kommunale bygninger, sportshaller og almennyttige boligblokke, forklarer Søren Holm Pedersen. Foreløbig er opgaven defineret på en måde, hvor Vestforsyning giver et kvalificeret beslutningsgrundlag og tilbyder sin ekspertise på konsulentbasis. I teorien kunne man godt forestille sig, at Vestforsyning skulle påtage sig en del af opgaven med at få omsat ideen til praksis, f.eks. hjælp til at hyre installatører, skaffe finansiering og sørge for drift og vedligehold. Den del er endnu uafklaret. I den kommunale verden har man traditionelt været tøvende over for at lånefinansiere en opgave som f. eks. indkøb af et solcelleanlæg. Men økonomien kan i nogle tilfælde være så god, at det faktisk godt kan betale sig. Så det er nogle af den slags emner, vi behandler, når vi ser på mulighederne. Vi sørger for at lægge det åbent frem: Hvad koster det? og så må det være op til beslutningstageren selv at vurdere, om de vil have grøn energi, enten fordi det er en god forretning, eller måske også af politiske eller idealistiske årsager, fordi man ønsker at fremme en grøn energiproduktion, siger Søren Holm Pedersen. Vindmøller er parkeret I forbindelse med strategiarbejdet har Vestforsynings udviklingsafdeling også set nærmere på husstandsvindmøller, men det emne er foreløbig parkeret. Det er utrolig vanskeligt at forudsige rentabiliteten for husstandsvindmøller. Det er uhyre afgørende, hvor og hvordan møllen bliver opstillet, hvis man skal have den til at yde optimalt, så vi har vurderet, at det var for risikabelt for Vestforsyning at tilbyde rådgivning på det område, siger Søren Holm Pedersen. Foruden de offentlige og halvoffentlige solcelleprojekter arbejder Vestforsyning ufortrødent videre med rådgivning om energibesparelser. Samtidig sker der løbende en videreudvikling af selvbetjeningsydelser. Selvbetjeningen kan du læse mere om i interviewet med projektchef Kenneth Tønning her i magasinet. 16

17 Gode råd om solceller Vestforsyning sælger ikke selv solcelleanlæg. Måske netop derfor er de uvildige råd fra Vestforsynings miljø- og energirådgivere i høj kurs. Energirådgiverne har samlet en masse gode råd til dig, der overvejer at investere i solcelleanlæg til private husstande. Du kan finde rådene på Klik på Energirådgivning og vælg Gode råd om el. Hvis du benytter en af de mere end 100 håndværkere, som samarbejder med Vestforsyning, kan du få et lille tilskud til energiforbedringen. HUSK: Hvis du skal have tilskud til energiforbedringer fra Vestforsyning, skal du ansøge, FØR du går i gang. 17

18 Er du mere grøn end naboen? Vestforsynings selvbetjeningsløsning er blevet opdateret, så du nu kan se, om dit forbrug er større eller mindre end normen. Uanset om dine forbrugsmålere er fjernaflæste, eller om du skal aflæse dem, så er der spændende muligheder i Vestforsynings selvbetjeningssystem på hjemmesiden - eller på mobiltelefonen, hvis du har downloadet Vestforsynings app til smartphones. Blandt andet er det muligt at se, om husstandens faktiske forbrug følger acontobetalingerne. En af de nye muligheder er, at du nu også kan sammenligne dit forbrug med tilsvarende boliger. Det fortæller Vestforsynings projektchef Kenneth Tønning. Når du er logget ind i selvbetjening, kender Vestforsyning naturligvis din adresse. Dermed kan vi også hente data fra BBR, og hvis du samtidig fortæller selvbetjeningssystemet, hvor mange I er i husstanden, så kan vi sammenligne dit forbrug med energiforbruget i tilsvarende boliger. Bygnings- og Boligregistret (BBR) indeholder en række offentligt tilgængelige data, som er relevante for energiforsyningen, så der ligger ingen hokus pokus bag beregningerne. Vi sammenligner data med statistiske oplysninger fra Energistyrelsen for at kunne beregne et normalt el- og vandforbrug. Men på fjernvarmen har vi faktisk udviklet vores helt egen matematiske model ved at analysere forbrugsmønstret flere år tilbage. Det giver os et meget præcist billede af den typiske Vestforsyning-kunde, forklarer Kenneth Tønning. Det lyder måske ret simpelt, men tilbagemeldinger fra kunderne viser, at det er vigtigt at kunne få en fornemmelse af, om man bruger mere eller mindre end normalt. Først og fremmest viser alle erfaringer, at man generelt bliver lidt bedre til at spare på energien f.eks. huske at lukke for radiatoren, når man lufter ud så snart man bliver mere opmærksom på sit forbrug. 18

19 grøn energi Samtidig er det godt at have en fornemmelse af, om man afviger fra gennemsnitsforbruget. Ligger man væsentligt over, kan det måske betyde, at man vil have fordel af at investere i energiforbedringer, siger Kenneth Tønning. Netop fordi systemet baserer sig på gennemsnitsværdier vil nogle af de kunder, som har investeret i energiforbedringer, kunne opleve at ligge væsentligt under normal. Det gælder f.eks. el-kunder, som har investeret i solcelleanlæg. Selvbetjening Vestforsynings selvbetjeningssystem finder du på eller ved at downloade app en ved navn Vestforsyning på din smartphone eller ipad/tablet. Ved første login skal du bruge dit kundenummer og et målernummer. Begge dele kan findes på regningen eller aflæsningskortet fra Vestforsyning. Ved næste login kan du f.eks. bruge NemID. I selvbetjeningssystemet kan du finde et arkiv over dine regninger og en saldo-oversigt, hvor du kan se dine aconto-betalinger. Hvis dine forbrugsmålere er fjernaflæste, kan du se dit forbrug helt ned på timeniveau. Data bliver opdateret en gang i døgnet. Har du manuelt aflæste målere, kan du selv taste dine måleraflæsninger ind. Du kan både se, hvordan dit forbrug ligger i forhold til dine acontobetalinger og et normalforbrug i tilsvarende boliger. Nye serviceydelser på vej til fjernaflæste kunder. Udskiftningen af forbrugsmålere er i fuld gang. I 2015 vil næsten alle Vestforsynings kunder være udstyret med nye fjernaflæste målere. Den nye teknologi giver Vestforsyning mulighed for at tilbyde nye serviceydelser. Vi arbejder på en ny service, hvor man kan få en månedsoversigt over forbruget tilsendt på eller som en pdf-rapport, der kan downloades fra selvbetjening, siger projektchef Kenneth Tønning og tilføjer, at denne service vil være gratis, men forudsætter, at man selv tilmelder sig. Næste år kommer vi til at arbejde videre med udvikling af nye serviceydelser. Nogle af dem vil blive betalingsydelser, f.eks. lækageovervågning. Til gengæld vil sådan en service kunne give besparelser på op til 25 procent på rørskadeforsikringen, fortæller Kenneth Tønning. En anden ny service bliver muligheden for at registrere sit mobiltelefonnummer i selvbetjening på Så kan man modtage besked fra Vestforsyning, hvis der er gravearbejde i området, så man f.eks. ikke lige får startet vaskemaskinen, mens vandet er afbrudt. Kunder med smartphones kan også se frem til en videreudvikling af Vestforsynings app, hvor det bliver muligt at fejlmelde gadelyset, mens man går tur. Telefonen sender en GPS-position, så Vestforsyning hurtigt kan finde frem til præcis, hvor lyset er gået ud. Har du gode idéer eller ønsker til fremtidige serviceydelser, er du velkommen til at skrive til os på Skriv venligst serviceydelser i emnefeltet. 19

20 Fuld gas frem for Nordvestjylland Maabjerg BioEnergy blev indviet i sommer. Biogasanlægget kan blive startskuddet for grøn vækst i nordvest. Maabjerg BioEnergy blev officielt indviet mandag 18. juni Begivenheden markerer, at et af verdens største industrielle biogasanlæg er gået ind i en mere normal driftsfase. Maabjerg BioEnergy har modtaget støtte fra EU og er deltager i et stort europæisk klima-projekt, men anlægget er først og fremmest en lokal succeshistorie, siger bestyrelsesformand for Maabjerg BioEnergy Drift Arne Lægaard: Maabjerg BioEnergy har været smeltedigel for de bedste kræfter i forsyningsbranchen og landbruget: Forsyningskunderne i Holstebro og Struer havde brug for en langsigtet løsning, der kunne skaffe klimavenlig, billig energi. Og landbruget havde brug for en langsigtet løsning på miljøudfordringer i forhold til gylle. Begge parter har fået, hvad de drømte om og mere til. Der skulle gå ti år, fra de første tanker om Maabjerg BioEnergy blev griflet ned på en krøllet serviet, til det færdige projekt blev realiseret. Men det har været besværet værd. Maabjerg BioEnergy har været døråbner for andre store biogasanlæg. Det har krævet et stort arbejde at forhandle med politikere og embedsmænd i både Danmark og EU for at få rammebetingelserne på plads. Lovgivningen var førhen ikke tilpasset, at affald fra landbruget kunne udnyttes som råstof til energi, men Maabjerg BioEnergy har bevist, at vestjysk stædighed ofte lønner sig i den sidste ende, siger Arne Lægaard. Han håber, at det færdige biogasanlæg kan blive startskuddet til grøn vækst i hele Nordvestjylland. Maabjerg BioEnergy og kraftvarmeværket Måbjergværket, som ligger på nabogrunden, har været helt afgørende faktorer for, at et stort konsortium nu er langt fremme med planer om at opføre en bioethanolfabrik i Måbjerg. Det er netop ved at producere biogas af restprodukter fra bioethanolen, at det overhovedet kan betale sig at fremstille 2. generations bioethanol. Konsortiet bag Maabjerg Energy Concept vurderer, at der er cirka 2000 arbejdspladser i et nordvestjysk bioraffinaderi, og vi kan med stolthed konstatere, at uden Maabjerg BioEnergy var planerne aldrig nået længere end til skrivebordet, siger Arne Lægaard. EU-klimakommissær Connie Hedegaard skulle have deltaget ved den officielle indvielse 18. juni, men desværre måtte hun i sidste øjeblik melde fra. I stedet sendte hun en video-hilsen, som kan ses på www. maabjerg-bioenergy.dk/nyheder. 20

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Csr. Vores samfundsansvar

Csr. Vores samfundsansvar Csr Vores samfundsansvar Adm. direktør Jørgen Udby vi mener det Vestforsynings CSR-politik er ikke bare en skåltale. Derfor vil vi hvert år afgive en statusredegørelse for, hvordan vi har ageret i forhold

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 2 Udnyt fjernvarmen bedst muligt og få fradrag i prisen Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold

Læs mere

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Vi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive.

Vi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive. Beretning for 2008/2009 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Efter at olieprisen og der med gasprisen for et par år siden var helt oppe at vende, har vi her i forbindelse med finanskrisen haft olieprisen

Læs mere

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar

ASSENS FJERNVARME. - grøn energi er et fælles ansvar ASSENS FJERNVARME - grøn energi er et fælles ansvar Tekniske data Kraftvarmeværk Energi input 17,3 MW Elproduktion 4,7 MW Varmeeffekt u/rgk 10,3 MW Varmeeffekt m/rgk 13,8 MW Damptemperatur, turbine 525

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Tjek dit forbrug. El Vand Fjernvarme. Energi Fyn A/S Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd

Tjek dit forbrug. El Vand Fjernvarme. Energi Fyn A/S Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd Tjek dit forbrug El Vand Fjernvarme Energi Fyn A/S Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd Aflæs God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Varmepumpe og solceller

Varmepumpe og solceller Varmepumpe og solceller En ven af familien Vanner på 5 fra Østerholm havde i starten af 2012 fået solceller. Familien kunne med det samme se den gode fidus i denne idé. Der gik derfor ikke længe før familien

Læs mere

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 «Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 www.nordania.dk December 2013 Kære lastbilkunde og leasinginteresserede Året 2013 nærmer sig en afslutning. Året begyndte

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere